ser ud i dag – og om den fremtid, vi stadig kan nå at forme. Mikkel Vedby Rasmussen går bag om de geopolitiske kulisser for at sætte fokus på de store forandringer – demografi, teknologi, militær og stormagtsdynamikker. Donald Trumps ambitioner om at overtage Grønland, Xi Jinpings udvikling af kunstig intelligens, den magt, som de nye teknologier giver techbros som Elon Musk, og Vladimir Putins invasion af Ukraine – det har alt sammen en historie og er resultatet af en filosofi, som fortæller os om den magt og de ideer, der former den nye verdensorden.
MIKKEL VEDBY RASMUSSEN (f. 1973) er cand.scient.pol. og ph.d. fra Københavns Universitet og M.Sc. i International Relations ved London School of Economics and Political Science. Han er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han i en årrække var en del af universitetets øverste ledelse. Han har ligeledes været leder af Forsvarsministeriets udviklingssekretariat. Han har tidligere skrevet bl.a. Krisesamfundet (2021), Hvad er krig og fred i dag? (2017), Den gode krig? (2011) og The Risk Society at War (2006).
For danske virksomheder er globaliseringen slut, og for danske politikere kræver det forsvarspolitisk dannelse at navigere i en ny geopolitik. En aktuel og til tider provokerende analyse, der stiller spørgsmål til alt det, vi troede, vi vidste. Og som giver os mod på at skabe et bedre samfund i en farligere verden.
xxx g CO2e
MIKKEL VEDBY RASMUSSEN ILLUSIONERNES FALD
TOMMY FROST PHOTOGR APHY
ILLUSIONERNES FALD er en bog om verden, som den
MIKKEL VEDBY RASMUSSEN
ILLUSIONERNES HVORDAN VI OVERLEVER FALD DEN NYE VERDENSORDEN
Undergangshyggen forhindrer os i at forstå, at en væsentlig forklaring på ændringen i de globale magtforhold og den usikkerhed, som følger med, netop er en rivende teknologisk udvikling, der skaber ny velstand, men som også fordeler denne velstand på en ny måde. Fra bogen
CLIMATECALC.EU
000097/SE
GADS FORLAG isbn 978-87-12-80473-4
Vi er nået dertil, at vi nærmest går ud fra, at det vil ende skidt. Men vi er dovne dystopikere, for vi handler ikke på vores frygt for fremtiden. I stedet bliver dystopien en levevej for journalister, som lever af at sælge historier om skibskatastrofer og pludselig død, mens aktivisterne retfærdiggør deres virke med det eksisterende samfunds dysfunktionalitet. Den manglende tro på fremtiden er en benægtelse af politik – uden en vision for fremtiden er der intet alternativ til at hygge sig med undergangen.