fotos af Troels Christensen
Lars Schmidt
frederiksbergs grønne hjerte
Bogen er udgivet med støtte fra:
steen allan ahrenkiels mindefond
Troels Christensen
Lars Schmidt og
frederiksbergs grønne hjerte
Frederiksbergs grønne hjerte
Copyright © 2026 Troels Christensen, Lars Schmidt og Gads Forlag
ISBN: 978-87-12-80034-7
1. udgave, 1. oplag | Printed in Estonia
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Bjørn Ortmann
Forlagsredaktion: Martin Gylling Repro: Narayana Press
Sat med: Roslinadale og Atlas
Tryk: Print Best
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
G.E.C. Gads Forlag
Fiolstræde 31-33 | 1171 København K Danmark
reception@gad.dk | www.gad.dk
5 Schweizerhuset
6 Mathildehøj
7 Porcelænshaven
8 Trækfærge
9 Vandfald
10 L øgplæne
11 Bådfart 12 Frederiksberg Slot
13 Kig til Zoo 14 Fasangården
15 Fiskehejrekoloni
16 Prinsens Gård
17 Museet STORM
18 Haveselskabet
19 Statue af Adam Oehlenschlæger
20 Norske Hus
21 Mindehøjen
22 Poppelhøjen
23 Parasol
24 Cisternerne
25 Springsvandsplænen
26 Pavillon
27 Kildegrotten
28 Kig til Zoo
29 KB’s anlæg og Smørrebrødsplænen
30 John Winthers Plads
31 Rådhuspladsen
32 Zoo-tårnet
33 Frederiksberg Runddel
34 Zoologisk Have
35 Zoologisk Have
36 Josty
Frederiksberg
Kommune Areal:
Frederiksberg er den tættest befolkede og varmeste kommune i Danmark. Kommunen arbejder med at begrønne byen med træer langs alléer og veje, parker og krav om grønne forhaver på private ejendomme. Frederiksberg har vedtaget en træpolitik
og en strategi for bynatur og biodiversitet. Naturen spiller en central rolle i udviklingen af byen, så den er robust over for højere temperaturer, kraftigere regn, skybrud og tørke med fokus på at forbedre livskvaliteten. På Frederiksberg er der politisk
Frederiksberg Have ligger nord for Roskildevej, og Søndermarken ligger syd herfor.
fokus på at øge og omlægge bynaturen for at fremme biodiversiteten. Frederiksberg Kommune lancerede i 2024 det første årligt grønne regnskab for at følge udviklingen af den grønne infrastruktur, grønne målsætninger og grønne indsatser.
indhold
Forord – Det gode liv på Frederiksberg
Ved borgmester Michael Vindfeldt
Velkommen i Frederiksbergs grønne hjerte
Vi mødes på runddelen
Frederiksberg Have
Frederiksberg Slot
Zoologisk Have
Søndermarken
Den grønne oases betydning
De små haver i Pile Allé
KB’s anlæg og Smørrebrødsplænen
Haveselskabets Have
forord – det gode liv på frederiksberg
Frederiksberg er noget ganske særligt. Jeg plejer at kalde den for verdens mindste storby – og verdens største landsby. For pulsen er lidt roligere her end i andre storbyer. Stemningen er venligere. Trygheden er højere.
Vi kender hinanden på kryds og tværs, os der bor her, og vi deltager i alle byens mange aktiviteter og netværk.
Byen er omsluttet af København, men Frederiksberg har sin helt egen identitet. Vi kalder os hovedstadens grønne hjerte. En identitet, der i høj grad er skabt af det grønne og den kulturarv, vi finder i slotshaverne, på Frederiksberg Allé og langs Allégade. Det er et helt særligt område her på Frederiksberg.
På Frederiksberg går kulturarv, bynatur og fællesskab hånd i hånd. Historien er nærværende i hverdagen. Den særlige æstetik er rammen om livet i byen for alle byens store og små – generation efter generation.
Frederiksberg er ikke blevet til den dejlige by, vi kender, af sig selv, men er et resultat af tidligere generationers indsats og visioner. Det forpligter. Vi skal give byen videre på samme måde. Derfor værner vi om byens natur og biodiversitet. For slet ikke at tale om byens rige kulturliv og kulturarv.
Vi ønsker en levende og mangfoldig by, hvor kulturarven ikke blot bevares, men hvor den bruges aktivt og skaber et fundament for udvikling, fællesskab og livskvalitet. For Frederiksberg skal danne rammen om det gode liv for alle byens mennesker – uanset hvem de er og hvor de er i livet.
Denne bog bidrager til netop det. Den samler fortællingerne om Frederiksbergs grønne rum og kulturhistoriske perler og giver læseren mulighed for at opleve byen med nye øjne. Enten alene eller i fællesskab med andre. Bogen minder os om, hvorfor vi værner om hovedstadens grønne hjerte, og hvorfor vi fortsat investerer i at gøre Frederiksberg til en endnu grønnere, mere levende og mere sammenhængende by.
Tak til Troels Christensen og Lars Schmidt for deres store arbejde med at fange og formidle Frederiksbergs særlige sjæl. Tak til alle andre, der har bidraget til bogen – og til alle, der hver dag er med til at skabe og dele det gode liv på Frederiksberg.
Borgmester Michael Vindfeldt
velkommen i frederiksbergs grønne hjerte
Kære læser
Velkommen indenfor i Frederiksbergs grønne hjerte, som vi i denne bog vil føre dig igennem, kammer for kammer – og med masser af ledsagende pulsslag.
Vi håber, at du vil lade dig inspirere til at besøge og bruge dette store, smukke, og grønne byrum, der med sine mange kvaliteter kan give sine gæster så meget – kulturelt, socialt, fysisk og mentalt.
Hvad enten du er ny eller erfaren som gæst, håber vi at kunne bibringe dig nye udsigter og indsigter på denne færd.
Selv har vi elsket at udforske dette unikke univers fra græs- til dronehøjde, døgnet rundt og gennem alle årstider.
Et sted, hvor livsglæde er en absolut fællesnævner på tværs af generationer.
Den kan både ses og høres fra de yngstes begejstring, når de får øje på en ælling – eller en elefant! Til de lidt større børns jubelskrig fra kælkebakke, skøjtebane, Zoo, legeplads og teaterscene. Fra de flirtende unge par på bænkene til de lattermilde venner og familier med picnickurve ude på plænernes tæpper. Fra de ivrigt snakkende mødregrupper og de ældres glade gåhold til motionisters og tennisspilleres energiudbrud, over dansehvinene i de små traktørhaver og på trægulvet på John Winthers Plads, til de frydefulde suk fra blomsterelskernes opdagelser og de mange spisende gæster. Vi har selv brugt vores sanser til at se, mærke, smage, dufte og lytte os igennem et område, der rummer en helt enestående (kultur)historisk fortælling.
Det historiske træder frem på smukkeste vis fra frodige Frederiksberg Have og Søndermarken til Frederiksberg Slot, Haveselskabets Have og Allégades anlæg, hvor selv statuerne synes at have en stemme, og frem til den absolutte nutids indretning af det nye, vellykkede byrum bag rådhuset.
Hvert år passerer millioner af gæster indgangene til det grønne område under Slots- og Kulturstyrelsen, der med sine tilsammen 64 hektar udgør en af Nordeuropas største byparker. Et besøgstal, der tydeligvis er i stærk stigning.
De kommer, når frosten knaser under fødderne, når de første forårsbebudere stikker hovederne op fra løgplænen, når Bådfarten åbner sin romantiske sommersæson, og når efteråret omfavner de spadserende – som de stadig godt kan hedde på Frederiksberg – med sit bål af varme farver.
Riddersalen byder på udendørs børneteater, og Frederiksbergmuseerne på kulturelle indslag til de voksne. Fra morskab til dybeste alvor.
På stadigt flere steder på matriklen gås der om bord i kulinariske oplevelser, fra den afslappede hygge i Funders have og nytilkomne MØS FRB til Bjælkehuset og de andre traktørhavers folkelighed og frokostborde over den lidt fornemmere selskabelighed hos Josty, under trækronerne på Fasangården samt hos Mielcke & Hurtigkarl. Spisesteder, der såmænd drives af indtil flere Michelin-uddannede kokke.
Haverne lægger plæner til farverige festivaler og sø til et blussende sankthansbål.
På toppen af områdets centrale bakke knejser Frederiksberg Slot og Zoo-tårnet. Som første-
håndsvidner til alle herlighederne nedenfor. Og lidt inde i Søndermarken kan du dykke ned i Cisternernes fascinerende dyb.
Vi er gået på opdagelse i denne tidslomme med pen og kamera, men vi kunne ikke have begået denne bog uden hjælp fra nutidens brugere, eksperter og kompetente fagfolk som medfortællere med deres knowhow og passion.
De har taget os med langs de snoede stier og kanaler, ud på øerne, ind mellem træerne, ind bag de gamle mure og ind til deres faglighed og følelser.
Frederiksbergs grønne hjerte rummer en helt særlig stemning af lys, latter, livfuldhed og poesi, og det er bestemt ikke noget tilfælde, at så mange af vores største digtere, filosoffer og forfattere har lovsunget stedet.
H.C. Andersen, der senere løb og omfavnede træerne i Frederiksberg Have, fik som 14-årig sit første kig ud over København fra toppen af Frederiksberg Bakke. Lige uden for de vinduer på slottet, hvor Adam Oehlenschläger boede med sin familie.
Søren Kierkegaard sad en søndag eftermiddag foran Josty og nød en cigar, da han fandt ud af, at han ville ”forsøge sig som forfatter”.
Og Edith Rode skrev i Der var engang om Frederiksberg Have, som man ifølge hende kunne se på mindre end en time: ”De vil straks kunne tilegne Dem det rigtige indtryk, men De vil aldrig blive færdig med det. De vil øjeblikkelig kende hele dens Skønhed, men De vil aldrig blive mæt af den”.
Sådan har vi det også med dette område, og vi håber, at vi i denne bog formår at formidle al den glæde og fascination, vi selv har fundet i Frederiksbergs grønne hjerte.
Rigtig god læselyst.
Lars Schmidt og Troels Christensen Frederiksberg, marts 2026
vi mødes på runddelen
Pladsen, hvor først de kongelige ankom, blev siden hele byens festlige mødested og trinbræt til områdets herligheder
frederiksbergs runddel
Der er en summen af liv over Frederiksberg Runddel.
Sommer og vinter, fra daggry til skumringstid.
En runddel, der rettelig er rektangulær, men som har bevaret sin betegnelse fra ældre tid. Som har lagt ridebane til kongelige og vendeplads til Danmarks første sporvogn, der med hestetræk i 1863 ankom helt inde fra Frihedsstøtten.
Som har lagt grus og skærver til hestedroscher, tøndeslagning, ringridning og maskeradebal og senere brolægning til koncerter, Frederiksbergdage, afslutninger for nationale cykelløb og sågar et omrejsende cirkus.
Siden årtusindskiftet har den lagt is til glade skøjteløberes udfoldelser, og året rundt skridter millioner af sko, støvler og hundepoter hen over de fliser og chaussesten, der som brede fortov er lagt i naturlig forlængelse af promenaderne på Frederiksberg Allé.
For at sætte sig på en af de lange, grønne bænke i solen med ryggen mod den gulkalkede mur og første parket til det lokale leben.
Eller for at mødes med kæresten, veninden, vennen, løbemakkeren, dateaftalen, mødregrup-
pen, tourguiden eller de øvrige medlemmer af et støt stigende antal gråmankede gåhold.
For at vandre til venstre og ind under den hvidmalede træport til Haveselskabets Have, gå til højre ind til Funders haveborde eller for at spadsere ligeud og ind gennem den elegante hovedport til Frederiksberg Have.
For selvfølgelig er den elegant, porten. Alt andet ville være utilgiveligt med dens placering midt i den tværakse fra datidens barokke anlæg, der via Frederiksberg Allé – også visuelt – forbinder den med Sankt Thomas Plads mod øst og Mathildehøjen ved Søndre Fasanvej i havens vestlige ende.
Hertil ankom først de kongelige med eksklusiv køreret ad alleen, og siden bønder og københavnske borgere med trang til et frodigt frikvarter fra byens indestængte mylder og stank – eller i et akut anfald af forlystelsessyge.
De seks gamle gaslamper står der stadig i agtværdigt selskab med de to drikkekummer til heste fra 1880 og 10 eksemplarer af de på Frederiksberg så klassisk-historiske lindetræer.