Fra mirakel til mareridt by Gads Forlag

FRA MIRAKEL TIL MARERIDT FRA MIRAKEL TIL MARERIDT

Når pesticider og antibiotika ikke

længere tjener menneskeheden

KJELD HANSEN OG HANS JØRN KOLMOS

GADS FORLAG

Udgivet med støtte fra

Helle Hviid-Nielsen

Kim Hviid-Nielsen

KJELD HANSEN OG HANS JØRN KOLMOS

FRA MIRAKEL TIL MARERIDT

Når pesticider og antibiotika ikke længere tjener menneskeheden

GADS FORLAG

FRA MIRAKEL TIL MARERIDT

Når pesticider og antibiotika ikke længere tjener menneskeheden

Forlagsredaktion: Bolette Rud. Pallesen

Omslag: Harvey Macauley / Imperiet

Sats: Demuth Grafisk

Tryk og indbinding: Scandbook AB

ISBN 978-87-12-80401-7

1. udgave, 1. oplag

Printed in Sweden

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

G.E.C. Gads Forlag

Fiolstræde 31-33

1171 København K

Danmark

reception@gad.dk www.gad.dk

Denne bog er tilegnet

professor David Goulson (f. 1965) og hans studerende på University of Sussex, der fik forbudt de ekstremt giftige neonikotinoider i europæisk landbrug

den afdøde britiske bakteriolog, Nobelprismodtager og forsker Sir Alexander Fleming (1881-1955), der opdagede penicillin og advarede forgæves mod misbruget af antibiotika.

INDHOLD

Problemet i en nøddeskal: antibiotikaresistente zoonoser

for enhver pris

Multiresistente E. coli fra husdyr: et voksende problem

Diarré med Clostridioides difficile er også en zoonose

dikterer den danske indsats mod husdyr-MRSA

PROLOG: PÅ KANTEN AF AFGRUNDEN

Verden er ved at miste to af menneskehedens største velsignelser

Gennem de seneste 75 år er millioner af menneskeliv blevet reddet takket være antibiotika og pesticider. Tankeløst overforbrug, grådighed og manglende respekt for livets fundamentale byggesten undergraver imidlertid de to vidundermidlers enestående kapaciteter, og to af menneskehedens helt afgørende opdagelser er nu hastigt ved at glide os af hænde.

Internationale forskere forbinder i stigende grad biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen blandt naturens organismer med den globale forurening med kemiske pesticider. Nogle taler også om en ”indre biodiversitetskrise”, fordi menneskers og dyrs mikrobiota bliver mindre artsrige på grund af påvirkningen fra antibiotika og pesticider. Hertil kommer, at resistens hos bakterier i skræmmende omfang gør stadig flere typer antibiotika virkningsløse – en udvikling, der skyldes overforbrug af både pesticider i landbruget og af antibiotika i husdyrproduktionen. FN’s sundhedsorganisation WHO forudser 10 millioner dødsfald i 2050 på grund af antimikrobiel resistens (også kaldet AMR), som dermed forventes at overgå malaria, hiv og tuberkulose tilsammen som den førende smitsomme dødsårsag på globalt plan.

Pesticider er kemiske eller biologiske stoffer, der bruges til at forebygge, bekæmpe eller kontrollere skadedyr, ukrudt og plantesygdomme i landbrug og andre miljøer. De opdeles i fem forskellige typer:

• Herbicider bekæmper ukrudt ved at hæmme vigtige processer som fotosyntese, celledeling eller væksthormoner.

• Insekticider dræber eller svækker insekter, ofte ved at påvirke deres nervesystem, respiration eller udvikling.

• Fungicider bekæmper svampe ved at forhindre svampenes vækst, sporedannelse eller cellefunktion.

• Rodenticider anvendes mod små pattedyr som gnavere og virker typisk ved at forstyrre blodets koagulation eller dyrenes nervesystemer.

• Baktericider dræber bakterier ved at ødelægge cellevægge eller hæmme livsvigtige enzymer.

Siden begyndelsen af 1950’erne har pesticiderne gået deres sejrsgang verden over. De udgjorde et livsvigtigt element i grundlaget for den såkaldt grønne revolution, der fjernede sulttruslen for millioner af de fattigste mennesker især i Latinamerika, Afrika og Asien, efter højtydende afgrødetyper blev introduceret i kombination med nye produktionsmetoder. Den grønne revolution blev iværksat af blandt andre FN-organisationen FAO i midten af 1960’erne.

De nye afgrøder var genetisk forædlede sorter af hvede, ris og majs, udviklet på forsøgsstationer i Mexico og Filippinerne. En af de nye rissorter, mirakelris, kunne give et tre gange større udbytte end de oprindelige sorter. Desuden blev den modnet på kun fire måneder, så man hvert år kunne dyrke tre hold afgrøder mod tidligere ét til to. Til gengæld krævede afgrøderne en indsats med kemiske bekæmpelsesmidler, kontrolleret vanding og i visse tilfælde mekaniserede dyrknings- og høstmetoder.

Imidlertid øgede disse dyrkningsmetoder den eksisterende sociale ulighed i mange lande, fordi de nye metoder krævede kapitaludlæg, som kun de rigeste bønder kunne præstere. Mere fundamental er den stigende kritik af de katastrofale økologiske konsekvenser af den stærkt øgede anvendelse af kemiske gifte, rovdrift på knappe vandresurser og en uhensigtsmæssig reduktion af det spektrum af afgrøder, som tidligere blev dyrket.

Miljødestruktionen og biodiversitetskrisen, der har indledt den sjette masseuddøen i verdens vilde natur, er i dag erkendt som resultatet af landbrugets ekstreme anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler overalt.

Antibiotika er lægemidler, som er rettet mod bakterier. De indtager en enestående plads blandt moderne lægemidler, fordi de kan dræbe sygdomsfremkaldende bakterier og dermed helbrede patienter for sygdom. Det er

der ingen andre lægemidler, der kan. Behandlingen med antibiotika er mulig, fordi bakterier har en helt anden cellestruktur end kroppens egne celler. Det betyder, at det er muligt at dræbe bakterierne inde i menneskekroppen uden at skade kroppens egne celler.

Siden 1940’erne er antibiotika blevet udviklet som livsvigtige lægemidler for mennesker overalt på kloden, men alligevel tillader vi, at 70 % af verdens antibiotikaforbrug bliver anvendt til industriel produktion af billigt kød. Resultatet er en stigende forurening af husdyrindustrien med resistente bakterier, som kan overføres til mennesker og gøre os alvorligt syge. I dagens Danmark sker det allerede i form af resistente stafylokokbakterier (MRSA) fra svineindustrien.

MRSA-stafylokokkerne har siden 2007 invaderet stort set alle danske svinefabrikker, og takket være den ukontrollerede millioneksport af levende svin til andre europæiske lande spredes de multiresistente bakterier overalt i Europa. Dertil kommer en global spredning til lande så langt borte som bl.a. Vietnam og Filippinerne i Asien, Uganda, Etiopien og Kenya i Afrika og til Brasilien – foruden til lande i Østeuropa som Rumænien og Ukraine, hvorfra den danske svinekødsindustri henter sin arbejdskraft. Oven i ansættelsen bliver de udenlandske landbrugsmedarbejdere også smittet med MRSA-bakterier, som de ofte tager med hjem.

Andre nyere eksempler på sundhedsfarlige bakterier fra kødindustrien er de multiresistente colibakterier (ESBL, CPE og MCR-1), som kan resultere i et bredt spektrum af livstruende infektioner, der ikke længere kan slås ned med antibiotika. Også landbrugets anvendelse af sprøjtegifte og tungmetaller som zink og kobber i svineindustrien bidrager til at gøre bakterier antibiotikaresistente og dermed true menneskers sundhed.

Fælles for antibiotika og pesticider er, at de bruges til at bekæmpe levende organismer. Men begge typer påvirker også miljøet, da de kan ende i naturen og påvirke tilfældige organismer, f.eks. gavnlige bakterier, nyttige insekter, planter eller dyr. De skal derfor bruges kontrolleret, og for at modvirke sundheds- og miljøproblemer er der regler for, hvordan og hvor meget de må anvendes.

Imidlertid har moderne landbrug udviklet en stadig større afhængighed af disse kemiske eller biologiske stoffer, så der i dag anvendes væsentligt flere antibiotika til husdyr i kødproduktionen end i sundhedsvæsenet. Samtidig anvendes pesticider i stigende grad til rutinemæssigt at forebygge

eventuelle sygdomme eller insektangreb, men med omfattende skader på den vilde natur og på drikkevandsresurserne som resultat.

Kort sagt: Både antibiotika og pesticider er kemiske midler, der dræber eller hæmmer uønskede organismer, men som har utilsigtede og uoverskuelige konsekvenser, når de bruges for rigeligt eller forkert. Det skyldes, at antibiotika og pesticider kan interagere på flere biologiske og miljømæssige måder, især gennem deres fælles påvirkning af mikroorganismer.

En central interaktion er, at pesticider kan fremme udviklingen af antibiotikaresistens hos bakterier (Kurenbach et al. 2018). Når bakterier udsættes for pesticider, udløses en generel stressreaktion, som kan øge raten af mutationer og aktivere beskyttelsesmekanismer. Det kan medføre, at bakterier hurtigere udvikler resistens over for antibiotika, selv uden direkte påvirkning af antibiotika.

Derudover kan pesticider aktivere bakteriers efflux-pumper, som er transportsystemer, der pumper giftige stoffer ud af bakteriecellen. Disse pumper kan ofte fjerne både pesticider og antibiotika, hvilket fører til krydsresistens. Det betyder, at eksponering for pesticider kan gøre bakterier mindre følsomme over for antibiotika.

En anden vigtig mekanisme er co-selektion af resistensgener. Resistensgener findes ofte samlet på plasmider, og når pesticider favoriserer bakterier, der kan overleve kemisk stress, kan gener for antibiotikaresistens samtidig bevares og spredes. Pesticider kan også fremme horisontal overførsel af gener mellem bakterier, hvorved resistensgener overføres mellem forskellige bakteriearter, hvilket igen øger risikoen for spredning af antibiotikaresistens i miljøet.

Omvendt kan antibiotika påvirke pesticiders effekt i organismer. Behandling med antibiotika kan ændre sammensætningen af tarmens mikrobiota, som normalt er med til at nedbryde eller inaktivere visse pesticider. Når tarmens mikrobiota svækkes, kan pesticider optages mere effektivt i kroppen, hvilket øger deres giftige virkning (Zhan et al. 2018).

Endelig anvendes visse antibiotika, såsom streptomycin, direkte som pesticider til bekæmpelse af plantesygdomme i nogle nationers landbrug (Perkins 2025). Denne praksis kan skabe et stærkt selektionspres i miljøet og bidrage til udvikling og spredning af antibiotikaresistens, som potentielt kan få betydning for både dyrs og menneskers sundhed.

Samlet set forstærker antibiotika og pesticider hinandens negative effekter ved at fremme udviklingen af resistens, ændre tarmens mikrobiota og øge de miljømæssige og sundhedsmæssige risici. Forskningen i dette samspil er stadig sporadisk, men de foreliggende resultater er ganske foruroligende.

Det giver mening at belyse disse to alvorlige trusler ud fra et dansk ståsted. Både dansk landbrug og det danske sundhedsvæsen hører på globalt plan til eliten, som resten af verden ofte ser på med beundring. Alligevel kæmper begge sektorer med voksende udfordringer på grund af det høje forbrug af antibiotika til de mange millioner af danske husdyr og den stigende anvendelse af pesticider i planteproduktionen.

Dansk landbrug portrætterer sig selv som det mest avancerede globalt og med verdensrekord i produktionen af især svin, men den usunde forudsætning nævnes aldrig. De konventionelle danske svineproducenter tegner sig for et antibiotikaforbrug, der udgør tæt på 50 % af nationens samlede forbrug. Det resulterer i zoonoser med resistente bakterier, og det skaber alarm i sundhedsvæsenet. Zoonoser er sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker.

Dertil kommer, at sprøjtegiftene og det kemiske landbrug i Danmark har forurenet det rene vand i et omfang, så vores børn og børnebørn ikke kan regne med at nyde rent vand direkte fra vandhanen. Mere end halvdelen af alle undersøgte drikkevandsprøver i Danmark rummer i dag rester af sprøjtegifte. Trods 40 års gentagne handleplaner for at nedbringe forbruget af de giftige kemikalier har det aldrig været højere end i dag. Med til det grumsede billede hører også Danmarks topplacering som det land i verden med flest kræftofre.

Uden viden om de reelle problemer og deres uhyrlige omfang kommer vi ingen vegne, hvis anvendelsen af pesticider og antibiotika også i fremtiden skal gøre mere nytte end fortræd. Der er behov for vidtgående forbud og en benhård kontrolmyndighed, og vi har forsøgt at imødekomme dette livsnødvendige behov med denne bog.

Kjeld Hansen og Hans Jørn Kolmos

1. DEL DEN HØJESTE PRIS

Når den kemiske forbandelse rammer børnene, er det på tide at sadle om

Emmy Marivain døde 12. marts 2022. Hun blev 11 år gammel.

Emmy døde efter syv års kamp mod kræft. Siden da har hendes mor, Laure Marivain, forsøgt at gøre verden opmærksom på, at Emmy ikke blev syg ”ved et tilfælde”, som lægerne ellers gentagne gange havde fortalt hende. Laure Marivain har været nødt til at bryde et tabu: At tale åbent om forureningen af blomsterhandlere med pesticider.

I januar 2015 fik Emmy diagnosen blodkræft med den lægefaglige betegnelse precursor B-celle akut lymfatisk leukæmi, og frem til sin død syv år senere gennemlevede Emmy en periode med fuldstændig helbredelse, men også tre tilbagefald. Hun tilbragte 468 dage på børnekræftafdelingen på et hospital i Nantes, hvor hun gennemgik den ene lægeundersøgelse efter den anden, udmattende kemoterapiforløb samt kirurgiske indgreb. Hun led af dybe rygsmerter, iskias, hovedpiner, opkastninger, hårtab, vægttab, social isolation og frygten for at dø. Emmys prøvelser blev registreret i lægejournalerne, men hendes families lidelser blev ikke anført nogen steder.

”Hvis nogen havde advaret mig, ville min datter stadig være her,” udtalte Laure Marivain til avisen Le Monde 14. oktober 2024.

Den dag, hvor Laure Marivain fik besked om sin datters kræftsygdom, indså hun sammenhængen med sit job. Marivain arbejdede som blomsterhandler fra 2004 til 2008 og derefter som blomstersælger fra 2008 til 2011 i Pays de la Loire-regionen i det vestlige Frankrig. I årevis, og også under sin graviditet, havde hun ubevidst ”spist pesticider” dagligt.

Laure Marivain havde taget imod pesticidbehandlede blomster fra Holland, Afrika, Asien og Sydamerika, stillet dem op i butikken, bundet buketter, fjernet torne, rengjort blomster og planter og løv, skiftet vandet i vaserne, læsset blomsterarrangementer på lastbilen, leveret dem til kunderne – alt dette uden nogen form for beskyttelsesudstyr. Hun anede intet om risikoen, og ingen advarede hende mod de mikroskopiske sår på hendes hænder eller de første tegn på eksem.

Heller ikke pletterne af pesticider på de eksotiske blomsters blade udløste alarm.

Emmy er det første barn i Frankrig, hvis død er blevet anerkendt af den statsstøttede fond, som giver erstatning til ofre for pesticider (FIVP), og ifølge Le Monde og Radio France har FIVP indrømmet ”årsagssammenhængen mellem [Emmys] patologi og hendes eksponering for pesticider i den prænatale periode.”

Eller sagt med almindelige ord: Emmys tragiske sygdom og død blev grundlagt allerede i fostertilværelsen af de pesticider, som hendes gravide mor optog på sin arbejdsplads.

FIVP-anerkendelsen af årsagssammenhængen mellem den dræbende blodkræftsygdom og pesticiderne på de importerede blomster i moderens butik var den første indrømmelse af sin art for en afdød. Det var også den første afgørelse for en professionel fra blomsterbranchen. FIVP har tilbudt familien en kompensation på et engangsbeløb på 25.000 € (186.500 kr.) til hver af barnets forældre, men der tages kun hensyn til det aktuelle tab, som ofrets arvinger har lidt ved hendes bortgang. De lidelser, som Emmy og hendes familie har gennemgået i alle årene, er der ingen erstatning for.

Denne kompensation har Laure Marivain og hendes mand anfægtet ved appelretten i den franske by Rennes, for som Laure Marivain har udtalt til Le Monde: ”Det er ikke penge, der motiverer os. Når du holder dit døde barn i dine arme, har det ingen pris. Vi håber kun, at vores datters rettigheder ikke bliver tilsidesat, og at der ikke er flere familier, der skal gennemgå det, vi har udholdt.”

Den tidligere blomsterhandler håber også, at retssagen vil få skylden til at skifte side. ”Hele mit liv vil jeg bære denne vægt: Følelsen af, at jeg dræbte min datter på grund af mit erhverv,” sagde hun til Le Monde.

Men intet tyder på, at Laure Marivains håb for fremtiden vil blive indfriet.

Rundt om i verden dør stadig flere børn af sygdomme, som kædes sammen med kemikalier som f.eks. pesticider. I et nyt studie fra januar 2025 fremlægger mere end 20 sundhedsforskere, herunder fra USAs Environmental Protection Agency (EPA), en række videnskabelige argumenter for, at syntetiske kemikalier kan føre til diverse ikke-smitsomme sygdomme hos børn, herunder kræft (The Consortium for Children’s Environmental Health 2025). Forskerne beskriver en række ”foruroligende” udviklinger fra de seneste 50 år:

• Forekomsten af børnekræft er steget med 35 %.

• Hyppigheden af drengebørn med misdannet forplantningsorgan er fordoblet.

• Ufuldstændig neuroudvikling som f.eks. autisme og ADHD rammer et ud af seks børn.

Samtidig peger forskerne også på, at kemikalieproduktionen er 50-doblet siden 1950 og vil stige fortsat med cirka 3 % om året. I 2050 vil produktionen være tredoblet sammenlignet med i dag, hvis intet gøres.

I studiet finder forskerne ingen direkte sammenhæng mellem bestemte sygdomme hos børn og bestemte kemikalier, men de råber alligevel vagt i gevær på baggrund af forskning, der peger på, at sygdomme som følge af eksponering for kemikalier i barndommen kan have flere negative konsekvenser. De tæller blandt andet fysiske handicaps, tidlig død og store økonomiske tab. Derfor efterlyser forskerne en ny tilgang, hvor kemiske produkter kun kan komme på markedet, hvis de har været gennem uafhængige tests. En af de deltagende forskere udtalte i januar 2025 til den britiske avis The Sun, at ”evidensen er så overvældende, og effekterne af syntetisk fremstillede kemikalier er så forstyrrende for børn, at passivitet ikke længere er en mulighed” (Shaw 2025).

Det bør understreges, at forskernes opråb er publiceret i det amerikanske The New England Journal of Medicine (NEJM), der betragtes som verdens førende medicinske tidsskrift og websted. NEJM leverer udelukkende peer-reviewed højkvalitetsforskning til læger, undervisere, forskere og det globale medicinske samfund. Peer-reviewed betyder fagfællebedømt og godkendt.

En giftig buket dybrøde roser

”Sig det med blomster” lyder et kendt reklameslogan, der benyttes overalt i blomsterbranchen. Består buketten af dybrøde roser, farvestrålende tulipaner, gerbera eller krysantemum fra et land uden for EU, vil det meget ofte være en tvivlsom hilsen.

Hvor kontrollen med pesticider på fødevarer er ganske effektiv, når importen kommer til EU fra tredjelande, så strømmer nonfoodprodukter som afskårne blomster ukontrolleret ind i Europa. Som hovedregel er de fulde af giftige kemikalier. I modsætning til andre afgrøder, som høstes til konsum, sprøjtes blomsterne helt normalt i høje doser og med en bred vifte af pesticider. Det skyldes blandt andet svage lokale regelsæt i mange lande uden for EU, fraværet af grænseværdier for restkoncentrationer på blomster og manglende kontrol ved de europæiske grænser.

Mange pesticider, der anvendes på afskårne blomster, er svært nedbrydelige, men vand- eller fedtopløselige og optages ved hudkontakt. Derudover kan nogle pesticider have nemt ved at fordampe og spredes i luften i de rum, hvor der arbejdes.

Blomsterhandlere, der dagligt håndterer store antal buketter, udsætter sig selv for pesticider, der både kan fremkalde kræft, skade det ufødte foster og nedsætte evnen til at få børn. Som Emmy Marivains tragiske forløb viser, kan giften præge det ufødte barn med fatale konsekvenser, hvis den intetanende moder arbejder med importerede blomster.

Kun undtagelsesvis beskytter blomsterhandlere sig selv med værnemidler som f.eks. mundbind og gummihandsker i det daglige arbejde. Mange aner ikke, hvad de har med at gøre, og ingen fortæller dem det.

I en mailkommentar fra oktober 2024 bekræfter formand Jens Poulsen fra Floristen, at sådan er det også i Danmark:

”Vi har ikke p.t. generelle anbefalinger om f.eks. at bruge handsker i arbejdet med snitblomster. Der er blomsterdekoratører, som bruger handsker, og en anbefaling vil helt sikkert komme med i den guide for større bæredygtighed i blomsterbranchen, som er under udarbejdelse”. Floristen er brancheforeningen for danske blomsterhandlere, og det er deres ansatte, der står for skud.

Allerede i 2018 dokumenterede en stor belgisk undersøgelse den voldsomme forurening af blomsterhandlere med pesticider (Toumi et al. 2018).

Ofte så giftige, at de aldrig har kunnet eller ikke længere kan anvendes lov-

ligt inden for EU’s grænser. Det tragiske paradoks er, at når de importeres udefra på nonfoodprodukter, er der ingen regler, der beskytter forbrugere, producenter eller miljøet.

Her kommer hovedresultaterne fra den belgiske undersøgelse: 90 buketter (roser, gerbera og krysantemum) blev indsamlet i Belgien til analyse for rester af pesticider. Dernæst blev frivillige blomsterhandlere bedt om at bære bomuldshandsker på arbejdet, som forskerne indsamlede dagligt for at vurdere den eventuelle overførsel til huden på hænderne.

Yderligere blev der indsamlet 84 urinprøver fra blomsterhandlere og 24 fra kontrolgrupper efter de tre største salgsdage for blomster i Belgien (Valentinsdag, Mors Dag og Allehelgensdag).

Resultaterne var voldsomme. Der blev påvist 107 forskellige pesticidrester på de 90 buketter og 111 forskellige pesticidrester på 20 handskeprøver med et gennemsnit af 37 rester pr. prøve og en gennemsnitlig totalkoncentration pr. handskeprøve på 22,22 mg/kg. Dertil kom 70 forskellige pesticidrester og nedbrydningsprodukter i urinprøverne fra blomsterhandlerne.

Ikke overraskende var der en tydelig sammenhæng mellem rester af pesticider på blomsterne og på blomsterhandlernes hænder. Omkring 70 % af pesticiderne blev påvist både på de afskårne blomster og på blomsterhandlernes indsamlede handsker.

Langt de fleste pesticider blev også konstateret i urinprøverne. En klar sammenhæng var dermed påvist mellem hudkontakt og udskillelse af pesticidrester gennem blomsterhandlernes urin.

Eller sagt med andre ord – de pesticider, blomsterhandlerne optager gennem huden på hænderne i dagens løb, afleveres igen, når de tisser, men undervejs gennem kroppen kan kemikalierne nå at gøre skade.

Blandt de 111 forskellige pesticider i de belgiske prøver var 86 forsynet med mindst én fareadvarsel og ofte flere, de såkaldte H-sætninger, som anvendes i EU-databasen over pesticider. 15 pesticider var mærket som ”Mistænkt for at fremkalde kræft”, 13 som ”Kan skade forplantningsevnen eller det ufødte barn” og tre som ”Kan skade børn, der ammes”. Der var altså tale om ganske farlige kemikalier.

Hvad angår giftvirkningen, så spiller koncentrationen af kemikalierne selvfølgelig en stor rolle. Her skilte fire pesticider sig ud med værdier, der klart overstiger de respektive grænseværdier for en acceptabel påvirkning, de såkaldte AOEL-værdier. AOEL refererer til det maksimale niveau af

eksponering for et kemikalie, som anses for at være acceptabelt for arbejdstagere over en specifik tidsperiode, uden at det medfører sundhedsskader. De fire problematiske pesticider var clofentezin, famoxadon, methiocarb og pyridaben. Særlig kritisk var forekomsten af clofentezin, som var fire gange højere end den accepterede grænseværdi.

Clofentezin er et insektdræbende kemikalie, der tidligere har været godkendt til at sprøjte mod spindemider i æbler, pærer, blommer og kirsebær samt i væksthus på prydplanter. Varemærket dengang hed Apollo 50 SE og var i brug frem til juli 2015, hvor det kom på forbudslisten i Danmark. Det kunne dog fortsat anvendes i visse andre EU-lande, indtil EU sagde nej til at forny godkendelsen i november 2023.

I dag er clofentezin forbudt overalt i EU. Danmark stemte også for forbuddet, da det ikke ville få økonomiske konsekvenser for danske erhvervsdrivende. Sådan lød det danske hovedargument i Miljøministeriets notat til Folketingets Europaudvalg.

EU-afvisningen af en fornyet godkendelse blev begrundet med clofentezins hormonforstyrrende effekter på mennesker og meget giftige og langvarige virkninger på vandlevende organismer. Desuden ville der ikke være en sikker anvendelse for fugle og pattedyr, mens vurderingen for bier og andre insekter ikke kunne gennemføres på grund af manglende data. Endelig viste EU-vurderingen, at der ikke ville være en sikker anvendelse uden risici for regnorme ved udendørs anvendelser.

Sprøjteproduktet Apollo 50 SE fremstilles dog fortsat af virksomheden Adama Agricultural Solutions Ltd, men nu kun til salg uden for EU.

Adama er en af de største producenter af pesticider i verden med 7819 medarbejdere og salg i over 100 lande for 4 mia. USD (25,4 mia. danske kroner eller 3,4 mia. euro) i 2024. Forløberen for Adama blev grundlagt i 1949 i Israel, men overtaget i 2017 af det statsstøttede kinesiske China National Chemical Corporation (ChemChina). Siden da er virksomhedens aktier handlet på børsen i Shenzhen, selvom hovedkvarteret stadig ligger i Ashdod i Israel.

Konklusionen på den belgiske undersøgelse var altså ganske klar: Blomsterhandlere udsættes dagligt for pesticidrester, der kan skade deres helbred. Forskerne pegede på et ”presserende behov for at øge bevidstheden om pesticidrester blandt blomsterhandlere”, fordi de havde konstateret en stribe dårlige vaner hos de interviewede blomsterhandlere. For eksempel

var der 12 %, der jævnligt røg under håndtering af blomster og tilberedning af buketter, og hele 88 % både spiste og drak, mens de arbejdede. Alt sammen vaner, der bidrager til at øge risikoen for at udsættes for pesticidrester. Endelig viste undersøgelsen, at 96 % af blomsterhandlerne ikke bar særligt arbejdstøj, og kun 20 % af dem brugte lejlighedsvis gummihandsker, når de bandt buketter eller håndterede afskårne blomster.

Forskerne anbefalede, at myndighederne skulle styrke kontrollen med importerede afskårne blomster og vedtage sikkerhedsstandarder som f.eks. maksimale grænseværdier for pesticidrester på blomsterne.

Giftige blomsterbuketter er også ved at komme på dagsordenen i Amerika. En større undersøgelse af blomsterproduktionen i Latinamerika blev offentliggjort i november 2021 af syv brasilianske forskere fra Universidade Federal Do Rio de Janeiro (Pereira et al. 2021). Formålet var at undersøge og diskutere mulige negative virkninger på menneskers og miljøets sundhed fra de anvendte pesticider i blomsterproduktionen og at vurdere reglerne for brugen af disse pesticider i de vigtigste blomsterproducerende lande. 201 pesticider blev identificeret ved interviews og analyser, og blandt dem var 93 forbudt i EU, men knap halvdelen (46,3 %) blev alligevel påvist i blomsterprøver fra europæiske lande.

Undersøgelsen viste også, at latinamerikanske lande har offentliggjort et stort antal videnskabelige publikationer om pesticider i blomsterproduktion (n = 51), mens EU og Kina har færre undersøgelser (n = 24), og USA og Japan har ingen.

Når det kommer til sundhedsrisici, viste undersøgelsen, at folk, der bor eller arbejder i områder med blomsterproduktion, kan opleve ringere udvikling af hjernefunktioner, fertilitetsproblemer, fødselsdefekter og genetiske skader.

De brasilianske forskere understreger den indlysende konklusion, at fraværet af grænseværdier for pesticider i blomster kan fremme handel med forurenede blomster, selvom de indeholder pesticider, der er ulovlige i importlandene. Hvis der blev indført grænseværdier for at beskytte forbrugerne, kunne det samtidig reducere brugen af stærkt giftige pesticider i de lande, hvor blomsterne dyrkes, og derved beskytte arbejderne lokalt.