1. del
HVAD ER EN ENHJØRNING? Enhjørninger er planteædende hovdyr, der tilhører Unicornuusfamilien. I modsætning til deres slægtninge hestene har enhjørninger magiske evner. Enhjørnologer som jeg selv studerer og leder efter spor af enhjørninger for bedre at forstå deres herkomst, natur og omfanget af deres magiske evner. De første enhjørninger ligner ikke dem, vi kender i dag. Lad os undersøge fortiden og vende tilbage til den tid, hvor Jorden endnu ikke var betrådt af de første mennesker, for at finde spor efter de første enhjørninger … Taksonomisk oversigt:
Rige: Dyr | Slægt: Hvirveldyr | Klasse: Pattedyr Orden: Hovdyr med klove | Familie: Unicornuus
11
De første enhjørninger Der findes seks forskellige arter af enhjørninger, og selvom de tilhører samme familie, ser de ikke ud på samme måde. De egenskaber, som adskiller dem, har udviklet sig gennem tiden, og enhjørningerne har tilpasset sig forskellige levesteder.
Eocæn: 54,8 – 33,7 mio. år siden Perisodactylla | Højde: 0,6 meter Forfader til moderne heste, næsehorn, tapirer og enhjørninger.
Oligocæn: 33,7 - 23,7 mio. år siden Fabulaeractyls | Højde: 0,8 meter Større end Perisodactylla. Fabulaeractyls har endnu ikke udviklet horn. 12
Miocæn: 23,7 – 5,3 mio. år siden Baluchitherium | Højde: 1,2 meter Et lille horn er begyndt at vokse frem på Baluchitherium.
2 meter 1,8 meter
1,4 meter
1,2 meter
0,8 meter
0,6 meter
0 meter Højde i meter Pliocæn: 5,3 – 1,8 mio. år siden Cornumagnatopalys | Højde: 1,4 meter Efter istiden udviklede tæt beslægtede forfædre af Uniconuus en tykkere pels og manke for at modstå kulden.
Pleistocene: 1,8 mio. år siden – nu Unicornuus | Højde: 1,8 meter Væsentlig højere end sine forfædre. Den moderne enhjørning har et veludviklet mule- og kæbeparti og et tydeligt horn. 13
En magisk krop Flere dele af enhjørningens krop er magiske. Hver del har sin egen magiske egenskab, og når egenskaberne bliver brugt rigtigt, kan de være meget kraftfulde. Horn Man siger, at enhjørningens horn kan helbrede forgiftninger og skænke et langt liv. Tidligere tiders konger og dronninger havde ofte drikkebægre lavet af horn, og når de besøgte fremmede kongeriger, drak de kun af enhjørningehornbægre. Hale Enhjørningens hale kan blive mellem 60 og 120 cm lang. Hårstråene er så stærke, at tre sammenflettede strå bliver lige så solide og hårde som jern, og det gør dem velegnet til rustninger. Kun klinger smedet over vulkanild kan skære igennem dem. De bliver særligt stærke, hvis enhjørningen selv har foræret hårstråene væk.
14
Øjne Enhjørningetårer kan bruges til at helbrede syge. Hvis enhjørningen selv forærer sine tårer væk, kan de læge selv de alvorligste sår, men hvis de bliver taget fra enhjørningen med magt, svækkes deres kraft, så de end ikke kan dulme svag feber.
Mule Enhjørninger er følsomme over for lugte, og de bruger deres lugtesans til at indkredse alt, hvad der befinder sig inden for en radius på 50 kilometer. De kan lugte frygt, fortrydelse og gode og dårlige hensigter, men de kan især mærke duften af et rent hjerte. De kan også lugte mennesker, inden de kommer for tæt på. Blod En livskilde, som kan give kræfter, man end ikke kan forestille sig, til dem, der drikker det. De mest ondskabsfulde og djævelske jægere er parate til at slå en enhjørning ihjel for at tappe dens blod. 15
Hornet Hornet er måske det mest bemærkelsesværdige ved enhjørningens udseende. Det sidder forrest på hovedet og findes i tre forskellige varianter. Forskellige horn Hornet er en knogle, der vokser frem fra kraniet på samme måde som hjortens gevir. Knoglen bliver mere skrøbelig med alderen, og til sidst falder hornet af, kort tid før enhjørningen dør. Der findes tre forskellige slags horn – snoede, glatte og perlemorshorn. De snoede horn drejer, mens de vokser ud, og danner en form, som minder om en konkylie. Glatte horn vokser ud i en meget skarp spids, og de er slankere end de snoede horn. Perlemorshorn kan både være snoede og glatte, men fælles for dem er, at de skinner med en blålig glans. De er kun set på bevingede enhjørninger.
Snoet/Bjergart
Glat/Hedeart
Perlemorshorn/Bevinget art
Glat/Ørkenart 16
Snoet/Vulkanart
Glat/Skovart
Et fund Det var først i 1858, at forskeren Ninny Colette opdagede, at enhjørningens horn falder af, et stykke tid før den dør. Engang da hun udførte en grundig undersøgelse af et kranium, som hun troede stammede fra en hest, opdagede hun nogle små bitte snoninger, der dannede en cirkel øverst på hovedet. Hun undersøgte det nærmere og fandt ud af, at de fibre, der befandt sig inde i snoningerne, ikke stammede fra knogler. Der havde siddet noget i den cirkelformede fordybning, og det gik op for Colette, at det, hun sad med i hånden, var intet mindre end et kranium fra en enhjørning. Hendes formodning blev bekræftet, da hun senere fandt det manglende horn.
Pleje Enhjørninger har opdaget, hvordan de kan holde deres horn rene og skarpe. Enhjørningen gnider forsigtigt spidsen af hornet mod barken af et træ. Gnidningen gør hornet knivskarpt, samtidig med at den fjerner snavs og efterladenskaber.