Alabu Bolig - Beboermagasin - Juni 2026

DIG I CENTRUM

Kom indenfor

Hos Bodil Hedegaard Nielsen på Grønlands Torv

En uddannelse med mange kompetencer

Astrid er i lære som ejendomsservicetekniker

Nu får alle afdelinger adgang til beboerrådgivning

Det handler ikke kun om mursten, men om mennesker

Din stemme tællerderfor skal du møde op!

På afdelingsmøderne træffes nogle af de vigtigste beslutninger for din afdeling

Du er ikke alene

Nyt samarbejde med Røde Kors skal gøre det lettere at få støtte i hverdagen

Fællesskabet vokser skridt for skridt

Gåholdet i Vestbyen er åbent for alle

Nyt fra formanden

I år kan Alabu Bolig fejre 10-års jubilæum, og det satte vi blandt andet fokus på ved repræsentantskabsmødet den 20. maj 2026.

De fremmødte blev taget med på en rejse gennem de seneste 10 års udvikling. Fra 6.800 medlemmer til i dag mere end 21.000 medlemmer. En organisation med en omsætning på 400 millioner kroner og 85 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe gode rammer for vores beboere.

Jubilæet gav også anledning til at se tilbage på de mennesker, der har været med til at forme Alabu Bolig. John Christensen – også kendt som ”Mureren” –har valgt at stoppe i Organisationsbestyrelsen. John var tidligere formand for

Nordbo, som sammen med Vanggarden og Fjordblink blev en del af Alabu Bolig ved fusionen i 2016.

Sidste år stoppede Laila Thomsen, tidligere formand for Vanggarden. Viola Ørbæk, som var formand for Fjordblink frem til 2015, udtrådte af Organisationsbestyrelsen i 2022. I år har også Bjarne Jensen valgt at træde ud af Organisationsbestyrelsen efter mange års engageret arbejde i bestyrelsen. Dermed er der nu tre medlemmer tilbage fra den oprindelige Organisationsbestyrelse i 2016: Kim Bonderup, Tina C. Kristensen og undertegnede.

På alabubolig.dk kan du se den aktuelle sammensætning af Organisationsbestyrelsen og læse referatet fra repræsentantskabsmødet.

Brian Andersen Formand

God dialog og nye initiativer

Vi i Organisationsbestyrelsen er meget tilfredse med årets repræsentantskabsmøde. Stemningen var god, og der var mange konstruktive indlæg og drøftelser.

Flere emner blev afklaret på mødet, mens andre tages med videre i det kommende arbejde. Det gælder blandt andet de grønne områder, et tættere samarbejde mellem Organisationsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne samt flere kursustilbud til både nye og erfarne bestyrelsesmedlemmer.

Vi er allerede i gang med at planlægge et arrangement for alle beboere i Alabu Bolig. Samtidig arbejder vi videre med udlejning af vores boliger og ser fremad mod fremtidens boligbehov, herunder behovet for flere seniorboliger.

Derudover ønsker vi at styrke samarbejdet på tværs af afdelingerne gennem flere bydelsarrangementer og øget erfaringsudveksling. Vi ser også et stort potentiale i at skabe endnu tættere samspil mellem vores beboerrådgivere og driftsledere lokalt i bydelene.

Kort sagt er der mange spændende opgaver og muligheder foran os.

God læselyst – og god sommer

I dette magasin kan du blandt andet læse om vores beboerrådgivere og deres arbejde. Du kan også møde Bodil Hedegaard Nielsen, som har boet i Højhuset på Grønlands Torv i mere end 60 år. Hun deler sine oplevelser fra et langt liv som beboer.

På Organisationsbestyrelsen vegne ønsker jeg jer alle en rigtig god sommer.

Nu får alle adgang til beboerrådgivning

Beboerrådgivning har i mange år været en vigtig del af hverdagen, blandt andet i Grønneparken, hvor ordningen har eksisteret i mere end 30 år. Nu bliver indsatsen bredt ud til alle vores afdelinger, så endnu flere kan få støtte, rådgivning og hjælp i deres hverdag.

Ifølge Søren Sørensen, Boligsocial leder, ligger tilbuddet om beboerrådgivning dybt i måden at tænke fællesskab på. Han uddyber:

“Vi har en dyb social DNA i Alabu Bolig. Det handler ikke kun om mursten og lejemål, men om de mennesker, der bor hos os. Nu gør vi beboerrådgivningen til et tilbud, der er koblet på alle boligmiljøer, hvilket er noget, vi har arbejdet hen imod i lang tid”.

Den nye organisering betyder, at vores beboerrådgivere følger: Team Vest, Team Midt, Team Øst, Team SØ og Team Ung. Det giver både et bedre overblik og mulighed for at tilpasse indsatsen efter

behov i de enkelte områder. Den fleksibilitet opnås gennem et tæt samarbejde med driftsteams, afdelingsbestyrelser og eksterne samarbejdspartnere.

Beboerrådgiverne arbejder med alt fra sociale og økonomiske udfordringer til trivsel, fællesskab og bekymringssager. Netop det fokus er vigtigt i en tid, hvor mange boligorganisationer oplever forandringer og stigende sociale udfordringer. Her er beboerrådgivningen med til at skabe tryghed, trivsel og stærkere boligmiljøer. Vi oplever nemlig, at når beboere trives, har det betydning for hele afdelingen.

“Vi har afdelinger, som aldrig har haft

Beboerrådgiverne har en række åbne anonyme rådgivninger i forskellige afdelinger og bydele. Her kan du træffe dem:

TEAM ØST

GrønneParken i Globen

Tirsdag kl. 8.30 – 11.30

Saltumvej i fælleshuset

Trsdag kl. 12.00 – 14.00

TEAM SØ

Grønlands Torv

Torsdag kl. 12.30 – 14.30

TEAM MIDT

Rømøgade 1, st.tv.

Tirsdag kl. 9.30 – 11.30

Østre Alle 76 (Oasen)

Onsdag kl. 9.30 – 11.30

TEAM VEST

Kastetvej 116 – 118

Onsdag kl. 9.30 – 11.30

Torsdag kl. 9.30 – 11.30

Johan Ydesen, Beboerrådgiver

adgang til den her service. Vi ved naturligvis godt, at nogle steder har større behov. Men det er vigtigt, at alle afdelinger får adgang til beboerrådgivningen, og at vi kan sætte ind dér, hvor behovet er størst,” fortæller Søren Sørensen.

En af de store styrker ved den nye organisering er muligheden for at flytte ressourcerne, hvis der opstår behov i en afdeling eller bydel. Dermed kan vi reagere hurtigere, hvis der er tegn på mistrivsel eller udfordringer i et boligmiljø.

“Hos Alabu Bolig gør vi en indsats for, at man har lyst til at blive boende hos os. Et tiltag som beboerrådgivning skal gerne være medvirkende til at vores be-

boere oplever, at vi er en organisation, der bekymrer sig om dem. Og vi kan se det har en effekt. Når mennesker trives, bliver de boende. Det er med til at skabe gode boligmiljøer, og det betyder noget, både for den enkelte og for os som organisation,” fortæller Søren Sørensen.

Den nye organisering skal desuden understøtte de boligsociale servicetjek, som vi allerede har gode erfaringer med. Mere end 30 afdelinger har været igennem en årlig temperaturmåling, og erfaringerne viser, at dette giver værdifuld viden om trivsel, behov og udviklingsmuligheder i afdelingerne.

En god start på karrieren

Hos Alabu Bolig satser vi målrettet på unge lærlinge som en vigtig del af fremtidens arbejdsstyrke. Hvert år tager vi lærlinge ind, både i driften og i administrationen, som en del af en bevidst strategi om at være en attraktiv arbejdsplads og synliggøre fagene.

Med et stigende generationsskifte på vej, og generelt færre at rekruttere fra i fremtiden, er vores filosofi klar: det er ikke længere nok at ansætte, vi skal også selv være med til at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Senest er Astrid Vejen i lære hos os i driften, hvor hun er tilknyttet Team SØ.

Hun er en del af hverdagen i boligmiljøet, hvor hun bidrager til drift, vedligeholdelse og kontakt med beboerne. Ejendomsserviceteknikeruddannelsen involverer kompetencer på linje med tømrer og VVS. Det ved mange bare ikke. Derfor er det vigtigt, at vi som boligorganisation er med til at vise, hvad det indebærer.

En uddannelse med mange kompetencer

Ejendomsservicetekniker er en bred uddannelse, hvor lærlinge får indsigt i både det praktiske og det tekniske arbejde omkring en boligafdeling. De lærer blandt andet om grønne områder, bygningsdrift og installationer som vand, varme og ventilation, og får erfaring med mindre håndværksopgaver. Samtidig fungerer ejendomsfunktionærer ofte som bindeled.

“Hvis en beboer har en udfordring, er det ofte os, de kommer til først. Vi vurderer derefter, om vi selv kan løse det, eller om der skal en fagperson indover. Det kræver både overblik over sin egen faglighed men også over, hvornår man

skal give opgaven videre,” fortæller Thomas Leving, Driftschef.

Uddannelsen veksler som udgangspunkt mellem skole og lærepladsen.

Hvor de fleste lærlinge er i skole i perioder og resten af tiden ude i boligmiljøerne er, Astrid, som noget nyt for os i Alabu Bolig, i mesterlære. Her foregår en større del af læringen i praksis.

I dag har vi syv lærlinge i driften og én elev i administrationen og ambitionen er klar:

“Vi vil gerne være med til at forme og uddanne vores fremtidige medarbejdere. Og hvis vi kan, vil vi selvfølgelig også gerne ansætte dem bagefter. Vi

ser det som en investering. Ikke kun i de unge, men også i vores egen fremtid. At have lærlinge hos os handler ikke kun om faglig udvikling. Det handler også om fællesskab, ansvar, og om at give plads til nye kræfter, der kan være med til at forme fremtidens Alabu Bolig,” fortæller Thomas Leving.

Det starter allerede i folkeskolen

Indsatsen om fremtidens arbejdskraft stopper imidlertid ikke med lærepladserne. Vi er også en aktiv del af samarbejdet MinFremtid, hvor elever helt fra 7. og 8. klasse får mulighed for at stifte bekendtskab med faget gennem praktik og skoleforløb. Målet er at gøre flere unge opmærksomme på, at ejendomsservice er en reel uddannelse og karrierevej.

Astrid Vejen, Lærling

“ Når man bor her, kan man mærke, at man ikke er alene.

Kom indenfor! Hos Bodil Hedegaard Nielsen

Efter mange år som beboer har Bodil Hedegaard Nielsen set fællesskabet udvikle sig omkring Grønlands Torv i Aalborg. I dag oplever hun et sted, hvor mennesker finder hinanden i hverdagen, i aktiviteterne og i de små øjeblikke, hvor nogen altid er klar til at træde til. En formiddag i april mødtes Brian Andersen, Formand for Alabu Boligs Organisationsbestyrelse, med Bodil Hedegaard Nielsen til en snak om livet i Højhuset.

Der er en særlig rytme i og omkring højhuset på Grønlands Torv. På Indre Gade møder man næsten altid nogen med et nik, en hilsen eller til en kort snak. I stueetagen er der liv i aktivitetscenteret, hvor beboere er på vej til træning, gymnastik eller får en kop kaffe, og i caféen serveres der velvoksne portioner. Nogle dage handler det ikke om at deltage i noget bestemt, men blot om at være en del af det liv, der udspiller sig.

For Bodil Hedegaard Nielsen, der har boet på 11. etage i mere end 60 år, er det blevet en naturlig del af hverdagen. Men når hun sætter ord på, hvad der kendetegner livet i Højhuset, er det netop nærværet og tilgængeligheden.

“Det kan være svært at forklare. Men når man bor her, kan man mærke, at man ikke er alene. Der er altid nogen omkring dig, uden at det bliver for meget. Og hvis du har brug for at komme ned og få en kop kaffe og snakke med nogen, så er der altid et sted at gå hen.”

Fællesskab i eget tempo

Det særlige ved livet i Højhuset er ifølge Bodil Hedegaard Nielsen, at fællesskabet er frivilligt. Man kan træde ind og ud af det, som man har lyst.

“En veninde fik mig engang med til sang, og så startede det der. Man opdager stille og roligt, hvor meget der er, og at man selv bestemmer, hvor meget man vil være med. Der er ingen forventninger.”

Læs mere...

Fortsættelse...

Der er mange tilbud i området, fra gymnastik og sang til fællesspisning og arrangementer. Men det vigtigste sker ofte mellem aktiviteterne.

“Det er ikke gymnastikken eller kaffen i sig selv. Det er det der sker bagefter, når man bliver siddende og snakker. Det er dér, fællesskabet opstår.”

Det er også her, man mærker, at beboerne holder øje med hinanden. Hvis der er én, man plejer at se, som pludselig ikke er der, bliver det bemærket. Og hvis nogen har brug for hjælp, så træder man til. Det sker helt naturligt, oplever Bodil Hedegaard Nielsen.

Plads til alle

Med omkring 180 husstande er der mange forskellige måder at være beboer på i Højhuset, og det er en styrke, mener Bodil Hedegaard Nielsen. Samtidig oplever

hun, at samarbejdet i området er blevet stærkere de senere år. Aktivitetscenter, café, kirke og lokale aktører arbejder tættere sammen, og arrangementer samler beboerne på tværs. Og måske er det netop dét, der er sværest at forklare udefra. At livet i højhuset ikke kun består af det, man kan se, men af de små vaner, relationer og det fællesskab, der opstår over tid.

“Højhuset på Grønlands Torv har udviklet sig meget gennem årene, både fysisk og som fællesskab. Rammerne er blevet forbedret, og nye tilbud er kommet til, men det er i sidste ende samspillet mellem mennesker, der gør forskellen. Det er netop den type hverdag, vi i Alabu Bolig arbejder for at understøtte. Sammen med kommunen, politiet og lokale aktører skaber vi rammerne for, at fællesskaber kan blive ved med at udvikle sig,” udtaler Brian Andersen, Formand for Alabu Boligs Organisationsbestyrelse.

Højhuset ved Grønlands Torv

En del af Alabu Bolig, Afdeling 12

Boligtyper: Etagebyggeri – familieboliger

Husleje: 5.415 – 8.228 kr./md.

Lejligheder: 2 værelser: 72 - 3 værelser: 93 - 4 værelser: 14 11

Når

fællesskabet

har brug for en hjælpende hånd

På Fortunavej i Gug har fællesskabet i mange år været drevet af engagerede beboere, som har arrangeret aktiviteter, fællesspisninger og sociale arrangementer. Som årene er gået, er det imidlertid blevet sværere for de lokale ildsjæle at løfte opgaven alene. Derfor opstod idéen om at række ud efter hjælp. Det blev starten på et nyt samarbejde mellem Alabu Bolig og Røde Kors, og dette samarbejde kan også komme dig til gode.

I dag hjælper frivillige fra Røde Kors med at planlægge og gennemføre aktiviteter på Fortunavej i samarbejde med beboerne. Det er lige fra fælles frokoster, kaffearrangementer, udflugter eller andre sociale aktiviteter, som giver anledning til at mødes og lære hinanden bedre at kende. For nylig var frivillige og beboere samlet til et arrangement med stjerneskud, kaffe og kage, hvor 14 beboere deltog.

“Det vigtigste er egentlig ikke, hvad vi laver. Det vigtigste er, at folk mødes. Nogle kommer for aktiviteten, andre kommer for selskabet. Og så opstår fællesskabet derfra,” fortæller Johanne Sørensen, der er aktivitetsleder fra Røde Kors og tilkoblet samarbejdet med Alabu Bolig.

Mange af aktiviteterne tager udgangspunkt i beboernes egne ønsker. Røde Kors bidrager med frivillige, som hjælper med planlægning, koordinering og det praktiske, så det bliver lettere at få idéerne ført ud i livet.

“Vi tager udgangspunkt i de ønsker, som beboerne selv har. Vores rolle er at hjælpe med at skabe aktiviteterne og sørge for, at alle føler sig velkomne og inkluderede. Det vigtigste er, at der er et sted at mødes, og at man ved, der sker noget,” fortæller Johanne Sørensen.

I mange afdelinger er der et stærkt naboskab og en kultur for at hjælpe hinanden. Men der kan stadig være situationer, hvor det er svært at række ud, eller hvor der er brug for noget andet end det, som naboerne kan tilbyde.

Har du lyst til mere socialt samvær i hverdagen? Gennem Røde Kors kan du få en besøgsven, som kommer forbi til en kop kaffe, en snak eller en gåtur.

Andre eksempler på hjælp, du kan få fra Røde Kors:

• Aktiviteter i din afdeling.

• Hjælp til små praktiske opgaver, som indkøb og lignende.

• En at tale med.

Samarbejdet med Røde Kors og Alabu Bolig opstod efter en snak med Søren Sørensen, Boligsocial leder. Helt konkret kan Røde Kors hjælpe med at etablere lokale frivilliggrupper og finde frivillige i området. Men det kan også være i form af en besøgsven.

For Søren Sørensen handler samarbejdet i sidste ende om at sikre, at ingen står alene.

“Det behøver ikke være stort for at gøre en forskel. Nogle gange er det de små ting i hverdagen, der betyder mest. Hvis vi kan være med til at skabe flere fællesskaber og flere relationer mellem mennesker, så er vi nået langt som boligorganisation”, fortæller Søren Sørensen.

Du kan også få hjælp fra Røde Kors!

For Alabu Bolig er samarbejdet samtidig et eksempel på, hvordan fællesskaber kan styrkes gennem partnerskaber med lokale aktører.

“Vi skal ikke nødvendigvis gøre alting selv. Når vi samarbejder med organisationer, der er dygtige til frivillighed og fællesskaber, kan vi skabe endnu flere muligheder for vores beboere,” fortæller Søren Sørensen.

Din stemme tæller

Hvad skal pengene bruges på i din afdeling?

Afdelingsmødet er ikke bare endnu et møde i kalenderen. Det er her, at du som beboer har direkte indflydelse på din hverdag, og hvor du er med til at godkende, hvad din og dine naboers huslejepenge skal bruges på. På afdelingsmøderne træffes nogle af de vigtigste beslutninger for din afdeling. Derfor er det vigtigt, at du møder op.

Hold øje med mit.dk, hvor din indkaldelse til dit afdelingsmøde lander.

Som beboer i en almen boligorganisation går din husleje blandt andet til husleje, tømning af affald, pasning af udearealer m.m. Som beboer har du medbestemmelse på, hvad pengene skal bruges til, da ingen skal tjene på din husleje. Denne medbestemmelse får du på afdelingsmødet.

Hos Alabu Bolig har vi beboerdemokrati, og det betyder, at beslutninger ikke kun træffes centralt, men i høj grad lokalt - altså af dig og de andre, der bor i din afdeling. Som beboer har du mulighed for at stille forslag til forbedringer og ændringer i dit boligmiljø.

Det kan være alt fra nye grønne områder og legepladser til sociale aktiviteter eller justeringer af husordenen. De forslag, der bliver stillet, behandles og præsenteres på det årlige afdelingsmøde, hvor beboerne stemmer om dem. Derfor er det en god idé at sende dine forslag ind i god tid, så de kan blive gennemgået, inden mødet afholdes. Forslag sendes ind via alabubolig.dk

Forud for afdelingsmødet gennemgår vores ejendomsfunktionærer sammen med afdelingsbestyrelserne afdelingerne ved en såkaldt ‘markvandring’. Det betyder, at de sammen gennemgår bygninger og udearealer, så der kan lægges en plan for kommende vedligeholdelse.

Vær med – også i afdelingsbestyrelsen Afdelingsmødet er også stedet, hvor der vælges medlemmer til afdelingsbestyrelsen. Bestyrelsen arbejder med afdelingens interesser i det daglige og er bindeled mellem beboerne og administrationen i Alabu Bolig.

I nogle afdelinger mangler der bestyrelsesmedlemmer. Derfor kan det være en god idé at tænke over, om du har lyst til at stille op. Du behøver ikke særlige forudsætninger for at være med i din afdelings bestyrelse. Det vigtigste er lysten til at være med og til at bidrage til fællesskabet.

Afdelingsmødet handler ikke kun om budgetter og afstemninger. Det er netop også en god mulighed for at møde dine naboer, få indsigt i, hvad der sker i din afdeling og blive en del af fællesskabet i dit boligmiljø.

Det er også til afdelingsmøderne, at der vælges repræsentanter fra hver afdeling til Alabu Boligs Repræsentantskab. I Repræsentantskabet samles repræsentanter på tværs af organisationen og de er med til at præge de overordnende beslutninger. Det giver endnu en mulighed for at få indflydelse - ikke kun lokalt, men også på tværs af hele organisationen.

Gåholdet der blev til mere end motion

Udefra ligner det en ugentlig gåtur. Men for beboerne i afdeling 7 og 8 i Vestbyen handler gåholdet om meget mere end motion. For nogle er tirsdagene blevet et fast holdepunkt, de ikke har lyst til at undvære. Det handler om frisk luft, kaffe, samtaler og et fællesskab, der rækker længere end selve gåturen.

Gåholdet har eksisteret i omkring seks år og begyndte som et initiativ med hjælp fra kommunen. I dag mødes deltagerne hver tirsdag klokken 10, hvor de tager et kig på vejret og beslutter, hvor turen skal gå hen.

Fællesskabet fortsætter efter gåturen Det er ofte efter turen, at fællesskabet for alvor får plads. Når deltagerne kommer tilbage, mødes de til kaffe og måske en bid kage, hvis nogen har haft fødselsdag.

“De får jo ordnet hele verdenssituationen, når de sidder der og snakker,” fortæller Viola Ørbæk, formand for afdeling 8.

Ifølge Viola Ørbæk betyder det meget, at deltagerne har et sted at sætte sig i stedet for bare at skilles på gaden. Hver uge lægger de 10 kroner i en kasse, som bruges til fælles oplevelser som ture om sommeren og en hyggelig middag til jul.

Det sociale fællesskab betyder også, at nogle bliver ved med at komme, selvom de ikke længere bor i afdelingen. Det gælder blandt andet en tidligere beboer, der er flyttet fra Vestbyen, men stadig kommer om tirsdagen for at gå med.

Motionen betyder også noget

Motionen er stadig en vigtig del af gåholdet. Nogle dage går turen gennem de små gader i Vestbyen, andre dage mod havnen eller kolonihaverne. Hvis vejret er dårligt, bliver ruten kortere, og hvis nogen skal handle undervejs, bliver det lagt ind som en del af turen.

Når deltagerne kommer tilbage, bliver der gerne tjekket skridt på telefonen. Ifølge Viola Ørbæk går deltagerne meget op i, hvor mange skridt de har gået, men det sociale betyder mindst lige så meget.

Alle kan være med Gåholdet er åbent for alle, og man behøver hverken at være i god form eller at kende nogen på forhånd. Ifølge Viola Ørbæk kan nye bare møde op om tirsdagen.

Gennem årene har deltagerne lært hinanden at kende på et mere personligt plan, end man ville gøre ved bare at hilse på hinanden i opgangen. Det giver tryghed i hverdagen, især for dem, der bor alene eller ikke naturligt opsøger fællesskaber på egen hånd.

“Når man kun er sig selv og ikke er god til at skabe kontakt til nogen, så er det godt med sådan noget som det her,” forklarer Viola Ørbæk.

Hun håber, at flere får lyst til at deltage og være med til at føre fællesskabet videre. For i afdeling 7 og 8 er gåholdet blevet en lille tradition, hvor naboskabet vokser skridt for skridt.

Vær med til at hylde fællesskabet

Fællesskab kan være mange ting.

En snak i opgangen. En kop kaffe i fælleslokalet. En fælles arbejdsdag i afdelingen. Eller én, der lige hjælper, når der er brug for det.

Fællesskab opstår ikke af sig selv. Det bliver skabt af mennesker.

Måske er det de små ting i hverdagen.

Måske er det én, der tager initiativ til aktiviteter. Eller én, der bare altid er god til at samle folk.

Kender du en, der gør en forskel for fællesskabet eller har du en god idé til hvordan, fælleskabet kan styrkes i dit boligmiljø?

Så vil vi rigtigt gerne høre om det. Skriv til os på: suk@alabubolig.dk

Måske er det din afdeling – eller din nabo – vi fortæller om i et kommende magasin.

LÆS MERE ELLER SØG NY BOLIG PÅ

www.alabubolig.dk