Ejendommen er beliggende på Stationsager 1 i Karlslunde, og har tidligere været anvendt af politiet til brug for kontor mv.
Ejendommen er opført i 1990 og fremstår som en moderne og velholdt erhvervsejendom med et tidssvarende arkitektonisk udtryk.
Det samlede erhvervsareal udgør ca. 3.235 m². Herudover er der en selvstændig sekundær bygning på ca. 490 m², som er indrettet til lager, cykelparkering m.v.
Hovedbygningen fremstår med et moderne og ensartet facadeudtryk. Bygningen er kendetegnet ved rektangulære vinduespartier og rytterlys som sikrer et godt dagslys i bygningen og bidrager til ejendommens arkitektoniske karakter.
Ejendommens etager er indrettet som klassiske kontorarealer med fleksible indretningsmuligheder. Adgang til 1. sal sker via hovedtrappe placeret ved hovedindgangen, hvilket giver en naturlig og repræsentativ ankomst til ejendommen.
Mellem hovedbygningen og den sekundære bygning er der etableret en lukket gård, som er indrettet til parkeringsformål. Derudover findes der parkeringspladser foran ejendommen samt cykelparkering.
Ejendommen er beliggende på en grund på i alt ca. 11.449 m². Grunden er fuldt indhegnet og forsynet med låge, hvilket giver et aflukket og overskueligt udeareal med gode adgangs- og parkeringsforhold.
Indendørs fotos
Ejendommen
Matrikelnummer: 10md, Mosede By, Karlslunde
Beliggenhed
Ejendommen er beliggende i byzone i Greve Kommune, Region Sjælland, centralt i Karlslunde. Ejendommen har en attraktiv og let tilgængelig placering med kort afstand til offentlig transport, idet Karlslunde Station er beliggende ca. 150 meter fra ejendommen.
Fra Karlslunde Station er der direkte S-togsforbindelse, og transporttiden til Københavns Hovedbanegård udgør ca. 30 minutter, hvilket sikrer gode pendlermuligheder til og fra hovedstadsområdet.
Herudover er ejendommen velforsynet med gode vejforbindelser, herunder nem og hurtig adgang til det overordnede vejnet og motorvejsnettet (E20), hvilket understøtter effektiv til- og frakørsel for både medarbejdere og besøgende.
Planforhold
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 13.15, der fastlægger anvendelsen til offentlige formål, herunder opførelse og drift af politistation og bitingsted i et samlet bygningskompleks. Bebyggelsesprocenten er 40.
Ejendommen er omfattet af Greve Kommuneplan 2021–2033, som fastlægger de overordnede rammer for områdets udvikling og bebyggelsesforhold.
Fredning/Bevaringsværdi
Ejendommen er ikke fredet.
Kontantpris: Kr. 31.000.000
Kort og udendørsfoto
Arealer
jf. BBR
GRUNDAREAL:
11.449 m2, heraf vejareal: 0 m2
BYGNING 1 (BYGNING TIL KONTOR)
Opført 1990
Antal etager: 2
Samlet bygningsareal: 2.559 m²
Kælderens areal: 676 m²
Bygningens samlede erhvervsareal 3.235 m²
Bebygget udgør areal: 1.290 m2
BYGNING 2
Opført 1991
Udhus/sekundærbygning:
Bebygget areal:
490 m²
Overdækket areal: 215 m²
Bygning 3 er i dag nedrevet.
TEKNISKE ANLÆG:
I tilknytning til bygning 2 er der i 2018 etableret et solcelleanlæg. Areal: 118 m² Effekt: 19 kW - anlægget består af 72 solpaneler.
På ejendommen er der opsat en antennemast med en højde på 42 meter, hvorpå der monteret panelantenner (der er indgået en aftale med mobilselskab).
Øvrige forhold
Forsikring
Ejendommen er forsikret i Forsikringsselskabet Chubb. Dækning er All Risk. Forsikringen kan ikke overtages af køber.
Energimærke:
Ejendommens energimærke er A2010 (gyldigt til 2034).
Grundens afløbsforhold: Separatkloakeret: spildevand + tag- og overfladevand
Bygning 1:
Varmeinstallation: Centralvarme med én fyringsenhed
Opvarmningsmiddel: Fjernvarme
Miljø
Matriklen er omfattet af områdeklassificering. Matriklen er ikke fritaget for analysepligt ved jordflytning. Der er på denne matrikel ikke igangværende påbud efter jordforureningsloven.
Ejendomsvurdering jf. tingbog:
Ejendomsværdi: kr. 18.500.000
Grundværdi: kr. 7.212.900
Vurderingsdato: 01.10.2020
Tinglysning
Der er ikke tinglyst hæftelser på ejendommen, men følgende byrder:
Servitut 1 lyst 16.03.1982 - Dok om adgangsbegrænsning mv
Servitut 2 lyst 09.09.1988 - Dok om evt fjernelse af 2 cykelskure
Servitut 3 lyst 17.10.1988 - Lokalplan nr. 13.15
Lejeforhold
Ejendommen overtages fri for lejemål. Dog er der indgået lejeaftale med TDC om leje af areal til antenne, og grundareal til opførelse af teknikskab.
Særlige vilkår
Ejendommen udbydes til salg for Freja ejendomme A/S, som er et statsligt selskab, for hvem det er et sædvanligt vilkår, at ejendomme sælges med ansvarsfraskrivelsesklausul og med forbehold for godkendelse i sælgers bestyrelse.
Køber er forpligtet til at betale en tillægskøbesum (“Mérkøbesum”), såfremt Køber/Ejer inden for 10 år fra overtagelsesdagen opnår endelig byggetilladelse til opførelse af yderligere bebyggelse på ejendommen.
Mérkøbesummen udgør 50 % af markedsværdien af de yderligere byggeretter. Markedsværdien fastsættes på grundlag af vurderinger foretaget af to uvildige ejendomsmæglere, som udpeges af parterne i forening.
Tilbehør, inventar og lignende medfølger kun, hvis det er aftalt.
KONTAKT OG FREMVISNING AF EJENDOMMEN
Kontakt os for yderligere oplysninger eller gerne en aftale om fremvisning efter aftale.