børnemøbler BØRNEVÆRELSET
I KLASSISK OG BÆREDYGTIGT
design
MØBLER MED GOD SAMVITTIGHED I FLOT DESIGN
Oliver Furniture er et autentisk og charmerende koncept af enkle møbler til både børn og voksne baseret på gamle skandinaviske møbeltraditioner i grøn og bæredygtig europæisk produktion.
Oliver Furniture præsenterer en meget charmerende børnekollektion med et stort udvalg af skønne børnemøbler i klassisk og tidløst design. Oliver Furniture lægger stor vægt på, at deres møbler er bæredygtige og imødekommer mere end blot de lovmæssige regler, samt de stigende forventninger og krav fra den bevidste forbruger. FSC-certificeret europæisk træ, vandbaseret lak og moderne produktionsmetoder er blot nogle af nøgleordene, som kendetegner møbler fra den nye europæiske produktion. Selv emballagen er FSC-certificeret pap fra Europa, der efter brug kan genanvendes. Detaljer som “soft lock” på alle låger og skuffer samt tyskproducerede skinner og hængsler af høj kvalitet er her værd at fremhæve. Alle møbler testes løbende for giftstoffer, og derudover testes møblerne for sikkerhed ved Dansk Teknologisk Institut. På de følgende sider kan du se et lille udpluk af kollektionen fra Oliver Furniture, og bagefter er Oliver Furnitures hjemmeside et besøg et værd. Her kan du se mange flere lækre møbler til børn (og voksne): â shop.oliverfurniture.dk
TREMMESENG Stilsikker, funktionel og robust tremmeseng med et enkelt og klassisk udtryk. Funktionaliteten er gennemtænkt, og tremmesengen kan følge barnets udvikling over flere år. Til de helt små børn er tremmesengen trygt lukket med fuld gitterside. Når barnet er blevet større og mere selvstændigt, udskiftes midtergitteret med et kort gitterstykke/sengehest, som kan hæves eller sænkes efter behov. Sikkerhed er højt prioriteret, og på trods af det lette udtryk er tremmesengen særdeles robust konstrueret. Tremmesengen har en lang levetid og kan med fordel genbruges af søskende og den næste generation.
HYLDER Fine og enkle hylder til børneværelset. Hylderne findes i forskellige længder og dybder, hvilket gør dem interessante at kombinere. Krogene er ikke sat på, men ligger i en lille separat pose, og kan monteres efter eget valg. Godt supplement til børneværelset til bøger, legetøj og nips.
Klik her og lĂŚs mere om slagbĂŚnken.
TALLERKENRÆKKE Smuk og enkel tallerkenrække i hvid. Tallerkenrækken er meget anvendelig på børneværelset til bøger, billeder, bamser, sko eller fint legetøj, eller i køkken og stue til bøger m.m. Kun fantasien sætter grænser. Fås også i lyseblå og sort.
BORD Enkelt legebord i smuk farve til børneværelset. Det passer i mål sammen med den lille slagbænk og 2 stole som et helt sæt. Legebordet er stabilt og slidstærkt. Kan også fint anvendes i stuen.
TREMMESTOL Fin lille stol, som passer sammen med det lille bord og slagbænken som et sæt. Er også sød som et lille fritstående møbel i stuen eller som natbord.
LAV højseng Den lave højseng er designet, så barnet kan sove trygt og sikkert om natten. Om dagen kan sengen danne ramme om lege, hvor barnets fantasi frit kan udfolde sig. Under sengen kan der bygges hule, opbevares legetøj, eller bedstevennen kan overnatte på en madras. Sengens højde inviterer til let tilgængeligt nærvær mellem barn og voksen. Designet er klassisk nordisk og kvaliteten høj. Udtrykket er let og enkelt, men konstruktionen er alligevel solid og sikker. Sengen er fleksibel og kan ændres i takt med barnets udvikling.
Klik her og lÌs mere om højsengen.
puslekommode Enkel og klassisk puslekommode i nordisk design. Designet er gennemtænkt og funktionelt med flere fine detaljer. Kommode og pusleplade har en flot buet front. Den store pusleplade giver plads til barnets udfoldelse og den voksnes pleje af barnet. Skufferne er rummelige og giver god plads til opbevaring. Når puslepladen ikke længere er nødvendig, fjernes den nemt. Tilbage står en flot og klassisk kommode med lang levetid. Puslekommoden fra Oliver Furniture er sikkerhedstestet hos Dansk Teknologisk Institut og opfylder EU’s krav til Reach (EU’s kandidatliste over stoffer, som mistænkes for at være kræftfremkaldende) og EN 71-3 (test af afdampning af farlige stoffer fra malede overflader).
Klik her og læs mere om puslekommoden.
KLÆDESKAB MED 3 DØRE Skabet er et klassisk hvidt klædeskab, når det er bedst - med fleksibel indretning i form af ekstra mange flytbare hylder og rummelige skuffer. Den gennemgående bøjlestang gør det muligt at have tøj hængende i skabets fulde bredde, hvis man ønsker det. Fyldningsdørene er monteret med “soft lock” hængsler, og som en fin detalje kan der skydes en bøjleknage ud på klædeskabets sidegavle, som kan bruges til at hænge badekåben eller yndlingskjolen på. Klædeskabet passer sammen med såvel børne- som voksenkollektionen.
KLÆDESKAB MED 2 DØRE Klassisk hvidt klædeskab med fleksibel indretning i form af flere flytbare hylder og rummelige skuffer. Den gennemgående bøjlestang gør det muligt at have tøj hængende i skabets fulde bredde. Fyldningsdørene er monteret med “soft lock” hængsler, og som en lille detalje kan der skydes en bøjleknage ud på klædeskabets sidegavle, som kan bruges til at hænge morgenkåben eller yndlingskjolen på. Klædeskabet passer nemt ind i mange af hjemmets rum og indretninger, og det stilrene udtryk og høje kvalitet giver klædeskabet en lang levetid.
LAV REOL Smuk og rummelig reol med 6 faste rum. Reolen har en fin profileret bagbeklædning, som er med til at skabe den helt rigtige Oliver Furniture ånd. Med reolen følger 3 løse hylder til individuel placering.