OM G O B Y N
O D U E S P ER G N I L L I TV
Virkeligheden melder sin ankomst, når du får beskeden om, at din baby skal være storebror eller -søster inden længe. Du skal have pseudotvillinger (børn født med højst 18 måneders mellemrum). 2 på stribe er en håndbog til dig, der tænker “Fuck-shit-fuck, vi skal have en baby mere!”. Den er også til dig, der har overskud til at tænke “Wauw, det bliver stort!”. KLIK HER OG LÆS MERE
på stribe 2 SØSKENDE
LIVET SOM MOR TIL PSEUDOTVILLINGER
“
Fuck-shit-fuck, vi skal have en baby mere!
SÅDAN TACKLER DU
PSEUDOTVILLINGER
Virkeligheden melder sin ankomst, når du får beskeden om, at din baby skal være storebror eller -søster inden længe. Du skal have pseudotvillinger (søskende, som er født med højst 18 måneders mellemrum). Ny bog om emnet giver dig gode råd til at tackle livet som mor til pseudotvillinger.
Der findes stakkevis af bøger om at få tvillinger eller flere børn med nogle års mellemrum. Men der findes ikke nogen dansksprogede bøger om at få pseudotvillinger. Det gør FADL’s Forlag nu noget ved. 2 på stribe er en håndbog til dig, der tænker “Fuck-shitfuck, vi skal have en baby mere!”. Den er også til dig, der har overskud til at tænke “Wauw, det bliver stort!”. Bogen henvender sig i virkeligheden til alle med mere end ét barn – den belyser alt fra hverdagskonflikter til håndtering af de svære følelser. At få flere børn i løbet af ganske kort tid stiller en familie over for helt særlige udfordringer, og det er nogle meget specielle spørgsmål, der melder sig hos forældre til pseudotvillinger: • Hvordan håndterer man to personligheder, der begge skal have hjælp til det hele, men stadig har meget forskellige behov? • Får pseudotvillinger et anderledes søskendeforhold end børn med 2-3 års aldersforskel?
• Hvordan dulmer man den dårlige samvittighed, der begynder at gnave allerede ved synet af en positiv graviditetstest? Forfatter Rebecca Natasha Albinus skriver med udgangspunkt i egne erfaringer, interviewer forældre til pseudotvillinger og inddrager forskellige eksperter. Hun fortæller uforfærdet og ærligt om alle de mavepumpere og lykkedunk, der hører med til livet som pseudotvillingefamilie. 2 på stribe er et forsøg på at finde en rød tråd i et mylder af vidnesbyrd fra pseudotvillinger og deres forældre. Bogen er fuld af historier om, hvordan familier har handlet, tænkt og følt. Der gives ingen rettesnore - kun gode råd.
VIL DU VIDE MERE? Klik her og læs mere om bogen 2 på stribe.
Her kan du læse nogle kommentarer fra bogen “2 på stribe” fra mødre med pseudotvillinger: Da jeg skulle føde Sander, ringede vi efter mine forældre, og de kom og hentede Camille om natten. Camille var hos dem i 3 dage, fordi jeg havde ammeproblemer og måtte blive på hospitalet, men hun kom med og besøgte os på stuen. Det var helt naturligt, at hun skulle være med. Vi tænkte ikke, at det var for hendes skyld, for hun forstod ingenting, men for os var det naturligt, at hun var der. Så de kom op med hende dagen efter, jeg havde født, og hun var slet ikke optaget af det lille barn. Hun forstod ikke noget af det. Hun var bare sammen med sine bedsteforældre og var midtpunkt, så hun havde det rigtig sjovt. Marie Olivia var meget med på, at der var en baby derinde, og at han hed Theodor. Det kunne hun sige, før han kom ud. Vi prøvede selvfølgelig også det med bøger, men det er svært med en, der er så lille. Og så blev jalousi bare aldrig et issue. Det er selvfølgelig en positiv biting, at Olivia ikke kunne huske, at hun nogensinde havde været alene, bare 3 dage efter Theodor blev født. Anne Christine Dagen efter, Gustav blev født, kom Jonathan med ud på hospitalet, og så sad han sammen med Gustav, og det var bare naturligt for ham. Han har aldrig kendt andet. Det tænkte vi egentlig ikke så meget over. Jeg planlagde, at Jonathan ikke skulle sendes af sted i vuggestue, og jeg havde begge børn hjemme, indtil Jonathan var 1½ år. Det var jeg glad for, men når jeg tænker tilbage, var det meget hårdt. Louise Kresten mærkede på maven, og vi lånte nogle bøger på biblioteket. Men samtidig tror jeg ikke, at han rigtig forstod det, og han var ikke så interesseret i det. Det var lidt overraskende men rigtigt godt, at han stadig følte, det var ham,
der var i centrum. Vi købte også en babydukke, så han kunne have sin egen baby, og han var fuldstændig ligeglad med den der dukke. Han kom aldrig ind i legen med, at han skulle være mor og alle de der fantasier, jeg havde haft om, hvad man kunne med dukken. Den blev bare siddende i et hjørne og blev givet videre efter kort tid. Helene Jeg synes, Camille var god til at omstille sig til, at der kom en mere, men hun har nok været så lille, at hun aldrig forstod det. Hun har aldrig lært, at det kunne være anderledes. Der var ingen jalousi, og det kørte rigtig fint. Camille startede i vuggestue et par uger før, Sander blev født. Jeg syntes ikke, der skulle være to børn hjemme, for så ville jeg ikke have fundet ro til at tage mig af Sander. Han skulle have den samme gode og rolige start, som Camille havde fået. Hun var også klar til at komme i vuggestue. Hun savnede udfordringer her i vores lille lejlighed, og hun havde godt af at komme ud og lege med nogle andre børn. Fra første dag, vi afleverede hende, løb hun bare hen og var i gang. Hun har aldrig grædt eller ikke ville afleveres. Marie Selvom Olivia var så lille, fik hun 2 dage hos farfar, da Theodor blev født. Så vi havde 2 dage på hospitalet og gav os selv lov til at nyde et nyt lille menneske. Det gør ikke den store forskel, om der går 2 dage, før de ser dem. Olivia kom ikke op på hospitalet, men så først Theodor hjemme. Og jeg kan ikke huske andet end, at hun blev glad og aede ham. Anne Christine I min graviditet med Gustav var jeg dårlig igen, og jeg husker graviditeten som, at Jonathan sad i en skråstol ved siden af toilettet. Jeg lå bare og brækkede mig og tog også kun 5 kilo på. Det var meget hårdt for min krop. Der var ret mange fysiske problemer, og det påvirkede mig meget. Der er kun 11½ måneds aldersforskel på vores drenge, så jeg kunne ikke fortælle Jonathan, hvad der foregik. Louise