SKØNNE
OPDRAGELSE
Hvornår er det for meget, og hvilken betydning har det for børnene på sigt?
FAMILIELIV
9 mødre fortæller om, hvordan de håndterer den konstante strøm af planlægning og ansvar
SIDER MED ALT OM DE SKØNNE UNGER
SKØNNE UNGER
KULTUR
For børn er der noget særligt magisk ved det øjeblik, hvor lyset dæmpes
FAMILIELIV
Forskning identificerer 4 typiske læringsmiljøer i familierne. Hvilken type er du?
Velkommen til den 27. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.
I nogle hjem fylder tydelige regler og en streng tone meget i hverdagen, når børn skal lære, hvordan man opfører sig. Men når opdragelsen opleves som meget hård - både af børn og den anden forælder - kan tvivlen hurtigt opstå: Hvornår er det egentlig for meget? Læs mere i artiklen Når far er alt for hård.
Der er noget særligt ved det øjeblik, hvor lyset dæmpes, og scenen langsomt vækkes til live. For voksne kan det være en velkendt og elsket oplevelse, men for børn er det ofte ren magi. At tage børn med i teatret er ikke bare en hyggelig udflugt - det er en investering i deres fantasi, empati og forståelse af verden. Læs mere om alle fordelene i artiklen Tag dit barn med i teateret
Mia er hjemmegående, men det betyder ikke, at hun har fri. Tværtimod. Bag hverdagens rutiner gemmer der sig en usynlig opgaveliste, der aldrig rigtig slutter - en konstant strøm af planlægning, huskelister og ansvar, som sjældent bliver delt. 9 mødre fortæller om, hvordan de håndterer den daglige “mental load”.
UDGIVER
Lifemags
Lejrvej 23B 3500 Værløse info@lifemags.dk
ANNONCER
Dina Reece dina@lifemags.dk Telefon 38 74 26 26
Der er noget særligt ved de øjeblikke, hvor hele familien samles om en oplevelse. Når børnene trykker næsen mod scenekanten i teatret, synger med til deres første koncert eller forsvinder ind i gode historier ved sengetid. I denne udgave har vi samlet inspiration til små og store hverdagsøjeblikke: Skønt børnetøj til leg og eventyr, 28 gode børnebøger, der inviterer til nærvær og fantasi, og idéer til kultur- og koncertoplevelser for hele familien.
Vi håber, at du får en hyggelig stund i selskab med DIT BARN. Og har du endnu ikke læst alle de tidligere udgaver, finder du dem på WWW.DITBARN.DK
HJEMMESIDE www.ditbarn.dk
FACEBOOK www.facebook.com/ditbarn
KONTAKT
Har du spørgsmål eller kommentarer til DIT BARN, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk
FRIENDS er lækkert børnetøj og tilbehør til lave priser. Friends er designet med omtanke for dit barn. Skabt til at holde og blive brugt igen og igen.
OPDRAGELSE
Når far er alt for hård
KULTUR Et frirum for fantasi, magi og nærvær 8
KULTUR Tag dit barn med i teateret
LÆSNING En god start begynder med en god historie
NAVNEMODE
Det hedder de kendtes børn
SPØRG SUNDHEDSPLEJERSKEN Spørgsmål og svar om dit barn
FAMILIELIV De 4 typiske læringsmiljøer i danske familier
ABONNEMENT
Vil du have et GRATIS abonnement på DIT BARN? Tilmeld dig her.
Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.
BØRNEBØGER
UNDERHOLDNING
Teater
BØRNETØJ Ren
Følg DIT
på Facebook og bliv opdateret om nye udgivelser, konkurrencer og mange andre spændende ting.
I nogle hjem fylder tydelige regler og en streng tone meget i hverdagen, når børn skal lære, hvordan man opfører sig. Men når opdragelsen opleves som meget hård - både af børn og den anden forælder - kan tvivlen hurtigt opstå: Hvornår er det egentlig for meget, og hvilken betydning har det for børnene på sigt?
Jeg bor sammen med en mand, som (heldigvis) arbejder meget. Han er en mand med en masse træls bagage i rygsækken. Han har haft en frygtelig barndom, hvor vold var hverdagskost. Han spejler til dels sin egen opvækst i sin måde at opdrage på. Han lægger dog ikke hånd på vores børn, men han er utrolig hård i sin måde at tale til dem på.
Han er af den gammeldags skole: Sid ordentligt ved bordet, lad være med at larme, tal ordentligt, sid stille, lad være med at svine, ikke løbe, ikke falde, ikke spilde. Gør man noget, man ikke må, så er der ballade i luften.
Jeg synes, han er alt, alt, alt for hård. Jeg kan ikke finde ud af, om han er så hård, at det er for meget. Altså om han er så hård, at det påvirker børnene i en negativ retning.
Jeg overhørte vores søn på 6 år snakke med en legekammerat den anden dag. Han havde endnu engang fået skæld ud af sin far for et eller andet tåbeligt. Min søn gik grædende ud til kammeraten og sagde: “Jeg hader min far, han er ALTID sur”. Jeg blev simpelthen så ked af det. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er, hvad han følte i øjeblikket - men tænk, hvis han altid har det sådan.
Jeg er selv vokset op med en stedfar, som var, som min mand er nu, og det var et mareridt. Selvom der aldrig blev lagt hånd på os, var den psykiske terror næsten lige så slem.
Men hvornår er nok nok?
LENA
Det er for meget allerede nu. Du ved selv, hvordan det er at vokse op med sådan en mand, og mon ikke det har påvirket dig?
Jeres børn lærer af det, de oplever og ser, og når din søn en dag måske får egne børn, vil han sikkert tale til dem, som hans far taler til ham nu. Det er jo det, han kender, selvom han sikkert om nogle år vil sige: “Jeg vil aldrig være som min far”.
Mon din mand/partner har fået hjælp til at bearbejde de oplevelser, han havde i sin barndom? Jeg tror, han har brug for hjælp, og det har jeres børn også.
Du bliver nødt til at sige fra og forsvare jeres børn mod urimeligheder. Ellers viser du dem, at det er okay, at han opfører sig på den måde. Og en dag er det måske dig, din søn hader - fordi du aldrig greb ind.
Du skylder jeres børn at vokse op i et trygt hjem og at lære, at små fejltrin er okay. Lige nu lærer de, at kun perfektion er i orden, og det kan give store problemer på længere sigt.
Er han nogensinde en varm og kærlig far, der leger
med sine børn og hygger om dem og dig? Hvordan er han over for dig? Også hård, når du fejler?
Få sagt fra! Og vil han ikke høre, så synes jeg, du skal lade ham mærke konsekvenserne.
Hvordan føles det i din mave? I virkeligheden er der jo ikke noget i vejen med at være af den gamle skole, men hvis reglerne altid bliver kommunikeret råbende eller med straf som konsekvens, så synes jeg i hvert fald, at det er for meget.
Du må tage ansvaret for, at dine børn bliver behandlet ordentligt.
At din mand har haft en hård barndom, er måske en forklaring, men ikke en undskyldning for, hvordan han behandler dem. Han må have hjælp til at håndtere sin egen barndom, så han ikke viderefører det til sine egne børn.
Vi har sommetider besøg af et skønt barn, som tydeligt viser spor af en far, der er som din mand. Spilder barnet, kigger det angst på os for at se, om “hammeren falder”. Slår barnet sig, skynder det sig at stoppe med at græde, fordi man ikke må være ked af det derhjemme osv.
Jeg er selv opvokset med en mor, der udøvede psykisk terror og råbte meget. Det sidder stadig i mig. Jeg synes, du skal tale med din mand om det og prøve på bedste måde at relatere det til, hvordan han selv havde det som barn. Når jeg råber af mine børn (for det kommer jeg desværre til), får jeg det så dårligt, for jeg ved, hvordan det er for dem.
Det du beskriver, ville være langt over min grænse. Er
det ikke på tide, at du gør noget ved situationen?
Jeg er vokset op med en mor, der var, som du beskriver din mand. Det har sat dybe spor i mig - på den dårlige måde. Jeg er stadig præget af det som voksen og kan stadig få ondt i maven af at tænke på det, selv som 32-årig.
Mit selvværd er dårligt, og jeg er sikker på, at det skyldes en dominerende opdragelsesform fra min mors side. Jeg kan huske følelsen af, at uanset hvad jeg gjorde, var det aldrig godt nok.
Som teenager gjorde jeg heftigt oprør. Jeg flyttede hjemmefra som 17-årig, og vi har stadig ikke et ordentligt forhold i dag.
At din søn sagde det, han gjorde, er et tegn på, at han bliver påvirket. Det er ikke bare noget, han siger i øjeblikket.
Du ved det også selv inderst inde - du har jo selv ople-
Mit svar er: Nok er nok nu. Han er allerede påvirket, og det vil følge ham resten af livet, hvis der ikke sker en ændring.
vet det. Din grænse er måske rykket, fordi du er vant til det. Men det er netop derfor, det er så godt, at du reagerer nu.
Mit svar er: Nok er nok nu. Han er allerede påvirket, og det vil følge ham resten af livet, hvis der ikke sker en ændring.
En god snak med din mand er et sted at starte, men han skal være villig til at arbejde med sig selv, gerne med professionel hjælp.
Måske kan I også tale med jeres søn og forklare, at I ved, der er for meget skældud, og at I vil ændre det. Han har brug for at vide, at det ikke er ham, der er noget galt med.
Jeg håber, I finder en løsning. Det rammer mig lige i hjertet.
Han har også haft en meget hård opvækst med vold osv. Han er meget hård, og det er faktisk aldrig hyggeligt herhjemme. Kun når jeg er alene med ungerne.
Jeg har en datter på 6 år fra et tidligere forhold og tvillinger på 2 år med ham. Min datter er han meget hård ved. Hun skal nærmest være en robot og må intet gøre forkert. Han siger konstant, at hun er dårligt opdraget, og det vender sig i mig, for hun er så sød, hjælpsom og kærlig.
Hun siger tit: “Hvorfor er han så sur?” eller “Skal vi ikke bare hygge os, mor?”. Det gør så ondt i mit hjerte.
Knus - jeg håber det bedste for dig.
Puha, det lyder ikke sjovt. Jeg synes, det lyder som om, du selv er nået frem til, at det er for meget.
Det er fint at have regler, men man kan ikke have en regel om, at man ikke må falde eller spilde. Det gør børn jo ikke med vilje.
Det lyder ærligt talt ikke, som om din mand har lyst til at bo med børn.
Du skriver, at du ikke kan gå fra ham - men selvfølgelig kan du det. Du er stærkere, end du tror.
Få hjælp fra familie, venner eller professionelle, hvis det bliver nødvendigt.
Du har stort set beskrevet min far. Jeg er nu i 30’erne og kæmper stadig med følgerne.
Jeg forsøger at være perfekt, bliver bange for andres reaktioner og har udviklet angst og depression.
Jeg ville ønske, min mor havde haft modet til at gå. Jeg har heldigvis brudt den sociale arv, men arrene er der stadig.
Der er en reel risiko for, at dine børn tager skade. Jeg vil mene, det er tid til at handle nu.
Når et barn begynder at sige ting som “far er altid sur” eller virker lettet, når han ikke er hjemme, så er det et kæmpe advarselstegn. Børn skal ikke føle, at de lever sammen med en chef, de er bange for at lave fejl foran. De skal føle sig trygge.
1: Tal med nogen, du stoler på. Det er svært at vurdere situationen alene, når man står midt i den hver dag.
2: Tag din egen mavefornemmelse alvorligt.
Hvis stemningen føles utryg, er det vigtigt.
3: Husk, at børn ikke skal være bange for at lave almindelige børnefejl som at spilde, larme eller græde.
4: Forsøg at tale roligt med din partner om, hvordan børnene påvirkes - gerne på et tidspunkt uden konflikt.
5: Beskriv konkrete situationer i stedet for kun at sige “du er for hård”.
6: Sæt tydelige grænser for råben, ydmygelser og truende adfærd over for børnene.
7: Beskyt børnene i situationen ved at gå imellem eller tage dem væk fra konflikten.
8: Undskyld over for børnene, hvis de har oplevet voldsom skældud. Det lærer dem, at det ikke er deres skyld.
9: Overvej familierådgivning, parterapi eller psykologhjælp, hvis din partner er villig til at arbejde med sig selv.
10: Husk, at en svær barndom kan forklare adfærden - men ikke undskylde den.
11: Vær opmærksom på tegn hos børnene: Angst, perfektionisme, uro, tristhed eller frygt for at fejle.
12: Tal med børnene om følelser og giv dem plads til at sige, hvordan de har det hjemme.
13: Skriv episoder ned, hvis du føler dig i tvivl om, hvor alvorligt det er. Det kan give overblik.
14: Hvis situationen bliver psykisk voldelig eller utryg, så søg professionel hjælp og støtte hurtigt.
“STRENG”
Der er forskel på tydelige rammer og på at skabe frygt i sit eget hjem. Når børn hele tiden går på listefødder og er bange for at gøre noget forkert, så påvirker det dem dybt.
Jeg synes, du skal tage din egen bekymring meget alvorligt, for børn mærker stemninger længe før voksne vil indrømme dem.
Min far kunne eksplodere over småting: Spildt mælk, rod eller hvis vi larmede. Vi lærte ikke respekt, vi lærte bare at være bange. I dag bliver jeg stadig stresset, hvis nogen hæver stemmen. Så ja, børn tager skade af det, også selvom der “ikke sker noget fysisk”.
Men voksne har stadig ansvar for deres egen adfærd. Mange har haft hårde barndomme uden at give det videre til deres børn. Hvis han ikke selv kan stoppe mønsteret, så må han få hjælp til det. Det vigtigste er, at børnene ikke skal betale prisen for hans bagage.
Det slog mig, da du skrev om stemningen derhjemme. Børn husker ikke perfekte madpakker eller et hjem, der ligner noget fra Bo Bedre. De husker følelsen af hjemmet. Var der grin? Tryghed? Kram? Eller spændte skuldre og dårlig stemning? Det er måske dét spørgsmål, I skal stille jer selv.
LOUISE
Der er noget særligt ved det øjeblik, hvor lyset dæmpes, og scenen langsomt vækkes til live. For voksne kan det være en velkendt og elsket oplevelse, men for børn er det ofte ren magi. At tage børn med i teatret er ikke bare en hyggelig udflugt - det er en investering i deres fantasi, empati og forståelse af verden.
Næste gang tæppet går, og scenelyset tændes, kan det være begyndelsen på noget langt større end blot en forestilling - det kan være begyndelsen på en ny måde at se verden på.
Teater taler direkte til børns forestillingsevne. I modsætning til film og digitale medier, hvor alt er visualiseret ned til mindste detalje, kræver teater, at barnet selv er medskaber. En stol kan blive til et skib, en lyskegle til en hel verden. Denne aktive brug af fantasien styrker kreativiteten og evnen til at tænke abstrakt - egenskaber, der er værdifulde langt ud over scenekanten.
Når børn ser skuespillere stå lige foran sig og udtrykke glæde, sorg, vrede eller kærlighed, oplever de følelser på en mere direkte og kropslig måde. Teater kan hjælpe børn med at genkende og forstå deres egne følelser - og ikke mindst andres. Det styrker empati og sociale kompetencer, fordi historierne ofte sætter menneskelige relationer i centrum.
I en hverdag præget af tablets og streaming tilbyder teatret et tiltrængt alternativ. Her er ingen pauseknap og ingen notifikationer - kun nærvær. Børn lærer at koncentrere sig over længere tid og være til stede i nuet, hvilket kan være en sjælden, men vigtig træning i en digital tidsalder.
At gå i teatret er også en social begivenhed. Det er
noget, man deler – med familien, med klassen eller med venner. De fælles grin, spændingen og de efterfølgende samtaler skaber minder, der kan vare længe. Teateroplevelser åbner op for dialog: Hvad handlede stykket om? Hvorfor gjorde karakteren det? Hvad ville du selv have gjort?
Teater er en del af vores kulturarv. Når børn introduceres til scenekunst, får de ikke kun en oplevelse, men også en forståelse for kunstens rolle i samfundet. Det kan være starten på en livslang interesse for kultureller blot give dem et bredere perspektiv på verden.
Det er værd at vælge forestillinger, der passer til barnets alder og temperament. Mange teatre tilbyder børneforestillinger med humor, musik og visuelle elementer, der gør oplevelsen tilgængelig og engagerende. Et godt første møde med teatret kan gøre hele forskellen og vække lysten til at komme igen.
At tage børn med i teatret handler i sidste ende om meget mere end at blive underholdt. Det handler om at give dem redskaber til at forstå sig selv og andre, stimulere deres fantasi og give dem oplevelser, der ikke kan downloades eller streames.
OKTOBER-DECEMBER 2026
At læse med sit førskolebarn er noget af det mest værdifulde, man kan gøre - både for barnets udvikling her og nu og for dets fremtid. Selvom barnet endnu ikke selv kan læse, sker der en masse vigtig læring, når I deler en bog sammen.
Fra de første pegebøger med bløde sider til hyggelige godnathistorier, der bliver læst igen og igen - bøger spiller en helt særlig rolle i de mindstes hverdag.
Læsning i førskolealderen handler ikke
så meget om at lære at læse, men om at få lyst til det. Den lyst kan blive starten på en livslang kærlighed til bøger og læring.
Når du læser højt, bliver dit barn præsenteret for nye ord, vendinger og måder at udtrykke sig på. Det styrker ordforrådet og gør det lettere for barnet at forstå og bruge sproget selv. Børn, der bliver læst for, får ofte et stærkere sprogligt fundament, som de tager med sig videre i skolen.
Bøger åbner døren til nye verdener. Gennem historier møder barnet alt fra talende dyr til eventyrlige universer, som stimulerer fantasien. Når barnet forestiller sig handlingen og karaktererne, udvikler det sin evne til at tænke kreativt.
BEDRE KONCENTRATION OG RO
At sidde sammen og lytte til en historie kræver fokus, og det er noget, der trænes over tid. Læsestunder kan også blive små oaser af ro i en ellers travl hverdag,
hvor barnet lærer at fordybe sig og slappe af.
STYRKER RELATIONEN MELLEM BARN OG VOKSEN
Læsning er ikke kun læring - det er også nærvær. Når I sidder tæt og deler en historie, skaber det tryghed og styrker jeres relation. Det bliver et fælles rum, hvor barnet føler sig set og hørt.
Børn, der er vant til bøger, har ofte lettere ved at knække læsekoden senere. De forstår, hvordan bøger fungerer, kender til bogstaver og lyde og har allerede en nysgerrighed omkring læsning.
1: Vælg bøger, der passer til barnets alder og interesser.
2: Gør læsningen til en hyggelig del af hverdagen, f.eks. inden sengetid.
3: Stil spørgsmål undervejs, peg på billeder og lad barnet være aktivt med i historien.
Venskab opstår ofte der, hvor man mindst venter det, og forskellighed er ofte begyndelsen på noget godt.
Børns venskaber har jo forandret sig meget de senere år, i hvert fald i fritiden, hvor skærmene er kommet til at fylde utrolig meget. Samtidig ved vi jo, at børns relationer er utrolig vigtige for, om de har det godt, og derfor havde jeg lyst til at skrive en serie om børns venskaber og alle de følelser, man kan have i den forbindelse. Både hvordan man kan føle sig trynet, overset eller skræmt - og især om, hvordan man måske godt kan finde ud af det alligevel.
FORFATTER KATRINE MARIE GULDAGER
Ofte er de kendte med til at skabe navnemode, når de får børn. Her kan du se, hvilke navne en række kendte danskeres børn har fået. Måske bliver Bellis, Drina, Trille, Jamie, Jens Peter, Alberte og Lula hotte babynavne i de kommende år?
Oh Land (Nanna Øland Fabricius) og hendes kæreste, Adi Zukanovic, fik i juli 2025 datteren Bellis . Datteren blev ramt af en sjælden, hurtigvoksende kræftsygdom som nyfødt, hvilket fik Oh Land til at trække sig fra X Factor . Bellis er i dag erklæret rask og i bedring.
Livsstilsekspert Christian Grau (60), kendt fra TV-programmet Kender du typen? , og Christiane Hagger (38) blev forældre den 15. januar 2026 til deres første fælles barn. Det blev en pige, som har fået navnet
Trille .
Skuespiller Danica Curcic (40) blev i slutningen af 2025 mor til en pige, som hun fik sammen med den amerikanske skuespiller Darren Pettie (55). Pigen fik navnet Drina , opkaldt efter den flod, der fungerer som et historisk bindeled mellem Bosnien og Serbien. Parret har i forvejen datteren Dunja.
Kok Dak Wichangoen (39) og hendes mand Anders Gjørtler fik deres andet barn i starten af 2026. Det blev en dreng, som har fået navnet Jamie Georg. Parret havde i forvejen datteren Lily fra 2021.
Komiker Rune Klan (49) og hans hustru Christel Stjerneberg (42) fik i 2024 deres andet barn - en lille pige, der fik navnet Alberte . De har i forvejen Buster, som de adopterede fra Sydafrika i 2018.
Tidligere toppolitiker Jakob Ellemann-Jensen (52) og hans kone Anne Marie Preisler (47) fik deres andet fælles barn i marts 2024. Det blev en søn, som fik navnet Jens Peter efter Jakobs farfar. De har i forvejen sønnen Bjørn sammen.
Skuespilleren Anna Stokholm (38), kendt fra TV-serien Sygeplejerskolen, fødte i april 2024 sit andet barn sammen med kæresten, skuespilleren Simon Stenspil (42). Deres datter fik navnet Lula Lotus . De har i forvejen sønnen Ziggy Bob sammen.
90% af vores kunder har resultatet allerede efter 2 hverdage
Læs mere på vores hjemmeside â
Alle har ret til og mulighed for vished, om deres biologiske barn, far, mor, søster eller bror.
Vi anvender den nyeste teknologi, den højeste standard og sikkerhed. Kun det bedste er godt nok for dig i sådanne vigtige spørgsmål.
DNAtest har siden 1998 leveret de vigtige svar verden over - naturligvis 100% anonymt.
SUNDHEDSPLEJERSKE KARIN HOLM
Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.
Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om en pige på 2½ år, som slår sin mor, en dreng på 2 år, som vil bestemme, og en pige på godt 2 år, som er blevet mørkeræd.
TIL AT HOLDE OP MED AT SLÅ?
Hvad skal jeg gøre for at få min datter på 2½ år til at lade være med at slå? Hver gang hun ikke får sin vilje, så slår hun mig. Jeg forklarer hende, at det må hun ikke, men budskabet siver ikke ind, for næste gang hun ikke får sin vilje, så slår hun igen. Hun slår ikke sin far. Har I nogle gode råd?
Kære Gitte.
Budskabet siver ikke ind, for du taler til en pige på 2½ år og vil have hende til at forstå voksensnak. Hun har glemt alle de fine ord og forklaringer, før du er kommet 4-5 ord ind i sætningen.
Det hedder NEJ, som det første og sidste ord. “Nej, du må ikke slå, nej”. Tag hendes hånd væk. Vis hende, at du ikke vil finde dig i, at hun slår. Lige nu tager hun det som en leg. Et ritual om du vil. Hun ler sikkert straks efter, I har haft sammenstødet. Hun har atter vundet.
selvstændig og viljestærk dreng. Her for tiden, når jeg afleverer ham hos hans dagplejemor, er det først han siger, når han kommer ind ad døren, og hans dagplejemor siger “godmorgen”: “Hold mund” eller “Nej, Dorte”.
Hvis jeg lige står og snakker et stykke tid med hende, er det også galt. Når hun snakker, så kommer det igen. Jeg har selvfølgelig sagt til ham, at vi godt må snakke, og det skal han ikke bestemme. Jeg prøver også bare at ignorere ham, så han ikke får respons på det, han siger, og på den måde må det vel også gå i sig selveller hvad?
Lignende situationer kan også opstå, hvis vi skal op til mormor og morfar. Her kan han også få den idé, at mormor ikke må snakke med ham (det skal hertil lige siges, at han ellers er utrolig glad for sin mormor), men han kan lige få sådan en idé, at nu skal hun altså ikke snakke med ham.
“Budskabet siver ikke ind, for du taler til en pige på 2½ år og vil have hende til at forstå voksensnak.
“Nej, du må ikke slå, jeg bliver vred, nej”, mens du fjerner hendes hånd med et fast ikke hårdt greb.
Nej, kan være første ord i sætningen. Ofte siger vi så en masse herefter. Så har barnet glemt det nej. Så nej skal i hvert fald være det sidste ord i vores irettesættelse-sætning, for at barnet skal huske det.
Lad handling vise og følge ordene. Det kan lade sig gøre, når I kære forældre lader være med at snakke til jeres børn, som om de var jævnaldrende, som forstår alt. Det gør en 2½-årig altså ikke.
Det drejer sig om min søn på 2 år. Han er en meget
Jeg har sagt, at hun bare skal ignorere ham, og så må han jo selv komme til hende, men er jeg måske alligevel for blød? Burde man sige, at så kan han gå ind for sig selv eller ind på et værelse, indtil han kan opføre sig ordentligt? Jeg syntes bare det er svært når man er ibyen, og det kan jo da ikke være løsningen om morgenen når han skal afleveres.
Jeg håber I kan hjælpe mig, eller gør jeg for stort et problem ud af det? På forhånd tak.
TINA, 26 ÅR
SVAR
Kære Tina.
Du har selv vist løsningens vej. Det du/I skal er at holde fast i denne løsning. Du skriver, at du i tale sætter ham og overvejer, om han skal have besked om at gå ind til sig selv, til han er sød.
Det ville være utrolig dårlige løsninger, som mange unge forældre desværre forfalder til, da de sidestiller barnet med dem selv og taler til barnet som til en anden voksen person. De tror, de kan forklare sig ud
af problemstillingen. Ofte med et ordvalg, som barnet ikke har en eneste muligehed for at forstå.
Jeres dreng er 2 år gammel, og er ved at udvikle sin selvstændighed. Han prøver af, hvor langt han kan gå, ved hans “nej, Dorte” til dagplejemor eller ved at sige, at mormor ikke må tale til ham.
Så længe han får respons på sine handlinger, vil han blive ved. Det er for ham en ny leg, hvor han prøver sin “magt” af uden at kende eller tænke over konskevenserne. Dem ved han nemlig intet om.
I hans udvikling til selvstændig person er det vigtigt for ham at prøve foskellige ting af. Hans trang til at prøve, hvor langt I lader ham gå, får ham blandt andet til at fastholde et nej, han egentlig gerne ville ændre til et ja.
Det er jeres forældreopgave at respektere hans trang til at prøve sig selv af, uden at I sidestiller ham med jer selv. Han er en lille dreng, der har brug for at få at vide, når han gør noget forkert på en enkel måde. Ofte er “Nej” nok, eller som i disse situationer at ignorere ham og hans udbrud.
skiftevis græder lidt og kalder på os, må vi gå ind til hende og ligge hos hende, til hun sover. På trods af tændt lys og en dør på klem.
Hvordan tackler man mørkeræden? Hun er helt klart bange, og vi mangler redskaber til at få hende igennem det. Tak for hjælpen.
Kære Louise.
Jeg tror, hun er vågnet op midt i en ond drøm og har følt sig alene en enkelt aften. Når små børn sover, drømmer de. Det ses, når deres øjne “ruller” bag øjenlåget. I drømme genoplever de dagsrester.
“I har allerede et meget fint godnat-ritual. Hun bliver tryg ved jeres forsikringer om, at monstrene er borte.
Jeg har en datter på 2 år og 2 måneder. Den seneste tid har det virket som om, hun er blevet mørkeræd. Kan hun allerede være så bevidst, at hun fornemmer uhyggen ved mørket?
Hvad kan man gøre, og hvad er bedst? Skal vi lade lyset være tændt? Sidde hos hende hver aften? Hun vågner også om natten og er død-bange og græder helt vildt.
Når vi putter hende om natten og har læst og sunget, så begynder hun at skulle forsikre sig selv om, at “det ikke er farligt, mor og far passer på mig, og Zeus (vores hund) passer på mig, der er ikke noget at være bange for, det er bare mørkt, lyset kommer imorgen”. De samme sætninger, som vi giver hende til beroligelse.
Alligevel ender det med, at efter ca. ½ time, hvor hun
Er hun i vuggestue eller dagpleje om dagen, sker der ting, hun ikke får forarbejdet. Når hun så genoplever det i drømmen, vågner hun og græder hjerteskærende. Der må I gå ind til hende, holde om hende og sidde med hende på skødet, mens I vugger og synger for hende.
I har allerede et meget fint godnatritual. Hun bliver tryg ved jeres forsikringer om, at monstrene er borte, og at I og Zeus passer på hende.
I hendes indsovningsfase kommer så alligevel begyndende drømme eller genoplevelser af dagens hændelser. Det sker også for os selv. Det får hende til at vågne grædende op igen.
Om I skal ligge ved hende, til hun sover trygt, eller vente til hun vågner - ja, jeg tror, jeg i en overgang ville lægge mig en halv times tid sammen med hende, til hun sover trygt.
Hav en lille natlampe tændt. Eventuelt kunne I have lidt vuggemusik dæmpet spillende på hendes værelse. Som hun bliver ældre, vokser hun fra det.
Tryghed i indslumringsfasen er vigtig, og I gør det rigtige. Bliv ved med at tro på jer selv og jeres intuition for, at I handler til jeres piges bedste.
I Svømmeskolen har vi en tilgang, hvor relationen kommer først, og du og din baby støttes og guides gennem et forløb, hvor vi tager hul på vandets unikke muligheder. Vandet som legeplads giver desuden mulighed for en fantastisk bevægelsesfrihed, hvor du sammen med din baby kan opbygge en sund og tillidsfuld relation.
Vores underviser er med i vandet for bedst at kunne støtte og guide jer gennem forløbet.
KLIK HER og læs mere om de forskellige hold for børn i alle aldre
Forældres værdier og familieaktiviteter har stor betydning for børns læring. Ny forskning identificerer 4 idealtypiske læringsmiljøer i familierne. Hvilken type er du?
Familieliv kan leves på mange
måder, og hvad børn har med i bagagen hjemmefra, har stor
betydning for deres chancer og udvikling senere i livet.
Står den på regelmæssige sengetider og klare regler for, hvor længe børnene må hænge over skærmen? Og tager forældrene gerne de små med på museum, så de fra barnsben kan lære noget? Eller handler hverdagen mere om at hygge sig sammen uden så mange regler og uden en tydelig ambition om, at samværet skal udvikle børnene på en bestemt måde?
Familieliv kan leves på mange måder, og hvad børn har med i bagagen hjemmefra, har stor betydning for deres chancer og udvikling senere i livet.
Nu giver en ny undersøgelse fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og VIVE et forskningsbaseret bud på, hvordan danske familiers hverdagsliv kan grupperes i 4 overordnede, meget forskellige læringsmiljøer for 3-6-årige børn. Dvs. i 4 typer, hvis karakteristika kan præge børnene på forskellig vis.
”Læringsmiljøer handler ikke kun om at lave bogstavlege med børnene”, siger professor Mads Meier Jæger fra Sociologisk Institut, der er medforfatter på studiets videnskabelige artikel.
”Vores undersøgelse viser, at der er store forskelle på de læringsmiljøer, som danske børn vokser op i, men også, at det er muligt at samle dem i nogle overordnede
typer. Med undersøgelsen får vi derfor et mere samlet og nuanceret billede af børns læringsmiljøer, og hvordan enkeltfaktorer spiller sammen”, siger han.
Undersøgelsen og de 4 typer bygger på en omfattende dataindsamling blandt 44 danske småbørnsfamilier. I en særlig dagbogs-app har forældre til børn i alderen 3-6 år med tekst, fotos, lyd og video dokumenteret deres familieliv over 12 uger. Efterfølgende er forældrene også blevet interviewet.
Ud fra det samlede datamateriale har forskerne kunnet udlede 6 dimensioner, som er særligt vigtige for børns læringsmiljø: Familieaktiviteter, det følelsesmæssige klima, organiseringen af hverdagen, familiens sociale netværk, forældrenes forventninger og værdier samt pasning/skolegang.
De 6 dimensioner er herefter kondenseret ned til de 4 typiske læringsmiljøer bestemt af familiernes aktivitetsniveau og graden af struktur i hverdagen. I diagrammet er det muligt at se, hvor en række konkrete aktiviteter og udsagn placerer sig.
De fire læringsmiljøer er navngivet efter forældrenes holdning til og håndtering af familielivet.
(Studiets engelske betegnelse: Expansive curators) er forældre, der typisk har en universitetsuddannelse og sørger for, at børnene har mange, ofte læringsfokuserede aktiviteter i og uden for hjemmet (f.eks. ordlege, musikundervisning og museumsbesøg). Det følelsesmæssige klima er trygt, og hverdagen er organiseret, f.eks. med regelmæssige sengetider og kontrol af børnenes skærmbrug. Forældrene er meget aktive i børnenes liv uden for hjemmet, som de ser som en forlængelse af ’hjemmelivet’.
(Casual pragmatists) har typisk en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. professionsbachelor, eller måske en faglært baggrund. De deltager også i mange og forskelligartede aktiviteter, men typisk med et mindre akademisk præg og under mindre overvågning. I det hele taget er hverdagen, som stadig er følelsesmæssig tryg, løsere struktureret i forhold til f.eks. måltider og sengetidsrutiner.
DE REKREATIVE HJEMMEMENNESKER
(Recreational home dwellers) har ofte en faglig uddannelse eller tilsvarende. Som hos de ’ambitiøse arrangører’ er hverdagen struktureret. Men familiens aktiviteter finder for det meste sted i eller tæt på hjemmet og fokuserer mere på afslapning end bevidst stimulering af børnene. Det er mere almindeligt at gå i haven end at tage på museum og at se MGP end at øve klaver. Og hvilken uddannelse børnene får, er mindre vigtigt, så længe de får en.
(Disempowered strugglers) har de svageste sociale netværk, få økonomiske ressourcer og ofte ingen formel uddannelse. Familierne deltager i færre aktiviteter og familielivet er ofte præget af usikkerhed og manglende struktur, ligesom det følelsesmæssige klima i modsætning til de tre andre grupper kan være ustabilt. Forældrene involverer sig sjældent i børnenes liv uden for hjemmet.
Høj grad af struktur
“Lektielæsning skal være afslappet og ikke skoleagtig
Forældre er ikke involveret i børnenes aktiviteter
“Vi gør, hvad vi har lyst til”
Cykelferie
“Ingen energi”
Campingferie
Ser en masse YouTube
Autoritær opdragelse
Typisk faglig uddannelse
Typisk kun folkeskoleuddannelse
Laver mad sammen
Brætspil
“Vi prøver at undgå YouTube”
Spiller et instrument Museumsbesøg
Typisk universitetsuddannelse
Typisk faglig uddannelse eller professionsbachelor
Kreative hobbyer
Fodbold
Håndbold
Bibliotek
Forældre og børn dyrker samme sport
Børn skal have lov til at nyde livet Ingen klare regler om skærmtid
Lav grad af struktur
Børn af forældre med erhvervsfaglig baggrund er f.eks. ikke udsatte generelt. Forældrene har både job og ressourcer, men fokus er ikke på, at børnene skal have en lang uddannelse. Det handler om, at familierne orienterer sig i anden retning.
MADS MEIER JÆGER, PROFESSOR
Ifølge Mads Meier Jæger er det en styrke, at modellens skelet bygger på familiernes aktivitetsniveau og hverdagsorganisering. Tidligere forskning har bekræftet, at det er centrale dimensioner i børns læring.
Desuden viser modellen en sammenhæng mellem læringsmiljøer og forældres uddannelse. Det matcher forskning, der peger på uddannelse som den stærkeste enkeltfaktor bag social arv.
De 4 kategorier bør ikke tolkes for firkantet. Mange familier kan have træk fra flere læringsmiljøer. Den nye undersøgelse siger heller ikke noget om, hvor mange familier der hører til hver af de 4 typer. Det er alene sammenhængene mellem forskellige aktiviteter, holdninger og bagvedliggende sociale faktorer, som forskerne har kortlagt.
Til gengæld giver kategorierne et nyt, skandinavisk velfærdsperspektiv på børns læringsmiljøer, da studiet også inddrager børnenes skole-, institutions- og fritidsliv. De ’afslappede pragmatikere’ og de ’rekreative hjemmemennesker’ er i høj grad produkter af velfærdssamfundet og afspejler andre former for ulighed end den traditionelle økonomiske ulighed, som typisk er i fokus i studier fra den engelsksprogede verden.
”Børn af forældre med erhvervsfaglig baggrund er f.eks. ikke udsatte generelt. Forældrene har både job og ressourcer, men fokus er ikke på, at børnene skal have en lang uddannelse. Det handler om, at familierne orienterer sig i anden retning”, forklarer Mads Meier Jæger.
På den måde giver den nye typologi et mere nuanceret billede af, hvordan familielivets mange enkeltdele samlet skaber et læringsmiljø for børnene. Og det
er vigtigt, mener Mads Meier Jæger.
”Også i Danmark har vi social arv og ulighed. Skal vi politisk kunne håndtere den udfordring, kræver det, at vi forstår, hvad ulighederne udspringer af. Vores studie prøver at give nogle svar ved at lave en mere holistisk indflyvning”.
Artiklen “Family learning environments in Scandinavia: Dimensions, types and socioeconomic profiles” er udgivet i British Journal of Sociology of Education
Bag artiklen står forskere fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, samt VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Undersøgelsen bygger på omfattende analyser af kvalitative data fra 44 danske familier med børn i 3-6-års alderen, herunder familiernes elektroniske dagbøger suppleret med en systematisk litteraturgennemgang på området.
Familierne er udvalgt, så de dækker forskellige uddannelsesniveauer, men er ikke repræsentative for alle danske familier.
Undersøgelsen indgår i projektet “Læringsmiljøer i danske familier og deres betydning for børns udvikling”, der er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond og primært forankret på VIVE.
Smid ungerne i klapvognen og ta’ venner, veninder og måske hele barselsgruppen med til Klapvognskoncert.
Vi synger sange fra de mindstes sangbøger i nye versioner.
Kardemomme Bys kapelmester sætter takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
For børn 05 år og voksne
TEATERGÅRDEN er for dig, der sætter pris på hygge, nærvær og fælles oplevelser helt uden stress og jag. Her træder du ind i en tidslomme fra “gamle dage”, hvor hygge og nostalgi gennemsyrer både aktiviteterne og omgivelserne.
Her er fokus ikke på det store og spektakulære, men på det nære, det kreative og det mindeværdige.
Midt i det sjællandske landskab gemmer der sig en lille perle for børnefamilier: TEATERGÅRDEN. Her er tempoet skruet ned, og der er plads til det, mange familier savner i en travl hverdag: Nærvær, leg og fælles oplevelser.
BØRN OG VOKSNE
Når man træder ind på gården, føles det som at træde tilbage i tiden. Omgivelserne emmer af nostalgi, og både inde og ude er der skabt et univers fyldt med finurlige detaljer og hyggelige kroge. Teatergården beskriver sig selv som et sted for “hygge, leg og finur-
ligheder”, og det mærkes tydeligt i atmosfæren.
Her er ingen stress og jag. I stedet inviteres familier til at sænke skuldrene og være sammen på tværs af generationer.
Kernen i oplevelsen er de små, intime teaterforestillinger. Med plads til omkring 34 gæster bliver oplevelsen nærværende og personlig.
Forestillingerne - blandt andet om de finurlige figurer Skidt og Pyt - er skabt i børnehøjde, hvor humor, fantasi og små livslektioner går hånd i hånd.
Det er teater, hvor børnene ikke bare er tilskuere, men en del af stemningen, og hvor voksne ofte bliver lige så opslugte som de små.
Et tur til Teatergården er mere end teater. Efter forestillingerne er der god tid til leg med gammeldags legetøj, kæpheste i haven og kreative aktiviteter.
Og så er der selvfølgelig hjemmebagte kager - en vigtig del af oplevelsen, der bidrager til den varme og uformelle stemning
Det hele er tænkt som en samlet oplevelse, hvor familien kan være sammen uden forstyrrelser og bare nyde hinandens selskab. En kombination af enkelthed og kvalitet uden digitale distraktioner, men i stedet plads til fantasi, relationer og fælles grin. Her kan ro, leg og kultur gå hånd i hånd - små oplevelser kan skabe store minder.
Kort sagt: Hvis I leder efter en anderledes familieoplevelse, hvor nærvær er i centrum, er Teatergården et besøg værd. Her handler det ikke om at nå det hele, men at være sammen.
Stedet danner også rammer for foredrag, hatteværksted, legedage, fødselsdage - og fra tid til anden nye forestillinger. Så der er god grund til at følge med på Facebook og hjemmeside.
Der er også mulighed for, at institutioner kan komme på besøg til teater og leg, og foreninger kan booke foredrag med hjemmebagt kage og kaffe.
Hos Teatergården venter en særlig dag for både børn og voksne. Her bliver I budt indenfor til børneteater, og dernæst forkæles I med skøn hjemmebagt kage med bær fra gårdens økologiske have. Efterfølgende er der tid til krea og leg ude i den hyggelige gårdhave eller inde i de nostalgisk indrettede lokaler. Arrangementet er sat til 3 timer, så der er tid til nyde hinanden og lade oplevelsen synke ind. Her er ingen stress eller jag - kun nærvær, sjov og kvalitetstid med dem, du holder af - og alt er inkl.
Når glade børn går ud af salen, følger den gode stemning med, og de voksne kan slappe af og bare nyde ungerne, der leger i gårdhaven, få en sludder med de andre gæster og snuppe en kop kaffe mere.
På loftet i den gamle stald bor de to charmerende figurer Skidt og Pyt. Børnene kan møde dem i fornøjelige og varme forestillinger om livet på landet i gamle dage som det var her på gården, dengang her boede en familie med otte børn, samt en staldkarl og en kokkepige.
Fortællingerne inviterer børn til at tale om venskab, tilgivelse og betydningen af at kunne sige: ”Skidt pyt!”, så leg og venskab kan fortsætte.
FORESTILLINGER MED SKIDT OG PYTYT:
1. Skidt og Pyt
2. Skidt og Pyt på Store Vaskedag
3. Skidt, Pyt og nissen Hellehopsa Halløjsovs (kan også bookes af institutioner, biblioteker mv.)
“Kære Skidt og Pyt. Jeg elsker jer og er glad for at have mødt jer. Nu ved jeg, at jeg kan sige ‘Skidt, Pyt’ hvis der er noget, der driller mig. Næste gang vil jeg også gerne tage min mormor med.”
IDA, SNART 6 ÅR
Tante Rod elsker gulerødder - og eventyr. Derfor møder børnene både en prinsesse, Kong Gulerod, vilde rødder og andre skøre figurer i denne farverige forestilling.
Historien handler om at turde være sig selv og om venskab på trods af forskelle - og om naturens mangfoldighed, fortalt i børnehøjde.
De mindste kan nyde historien ”lige ud af landevejen”, mens de større børn og voksne også kan fange dobbeltbetydninger og ordspil i den finurlige tekst.
Til Tante Rod kan børnene også quizze i ordsprog og lave talende gulerødder.
”Kære Elsebeth. Tak for en dejlig dag med Tante Rods eventyr, leg og lækker kage. Hvor kan vi altså godt lide at være her.”
KNUS FRA ELLEN
Hvad enten det er mormors eller lille Lottes fødselsdag, så kan Teatergården danne de perfekte rammer for en herlig fødselsdag.
Når børnene leger, giver det ro til, at de voksne kan få tid til at snakke eller måske slå sig løs og lege med.
Her er mulighed for underholdning, hjemmebagte kager og boller, eller blot lokaleleje med hygge og leg i fokus - ikke fester med alkohol, suppe, steg og is.
”Hold da op en skøn eftermiddag vi har haft her. Tusind tak for så gennemført et arrangement. Vi har følt os så varmt velkommen og som om vi har været med i en fortælling. I 3 timer har vi levet os ind i Skidt og Pyts liv her på gården med den travle familie.”
Når december banker på, forvandles Teatergården til et ægte juleeventyr for hele familien.
Her dufter der af gran, hjemmebag og hver en krog emmer af julestemning. Er du ikke i julestemning ved ankomst, så er du det helt sikkert, når det er tid til at tage hjem.
Nyd den sjove forestilling Skidt, Pyt og nissen Hellehopsa Halløjsovs!, hvor gårdens enfoldige nisse dukker op. Skidt og Pyt elsker, når han kommer, men deres egne og hans drillerier giver dem også en særlig travlt tid, hvis det gode julehumør skal bevares.
Efter forestillingen, fælles dans og hjemmebagt kage er der hygge med de helt særlige Skidt og Pyt juleark.
Hold øje med Teatergårdens hjemmeside, Facebook og Instagram - her dukker nemlig også andre arrangementer op i løbet af året, som f.eks. Mors dag med kagebord og krea, foredrag, legedag og nye forestillinger.
FIND VEJ
Teatergården
Gl. Skovvej 120 4300 Holbæk Telefon 61 99 15 22 teatergaarden@gmail.com WWW.TEATERGAARDEN.DK
GYLDENDAL udgiver et væld af skønne børnebøger, der inviterer børnene ind i historiernes magiske univers med farverige illustrationer, genkendelige figurer og fortællinger, der vækker både grin, nysgerrighed og nærvær. Her har vi samlet 28 dejlige bøger til dit barn med masser af læseglæde.
En perfekt og helt uundværlig højtlæsningsbog til barnet, der skal starte eller er startet i skole. Om at have sommerfugle i maven over første skoledag, om madpakker, om venner, om idræt, om lærerne - men også om at føle sig anderledes.
ASTRID LINDGRENS
ALLERBEDSTE HISTORIER
En samling af 11 Astrid Lindgren historier. F.eks. kan man læse om Pippi, Pelle der flytter til komfisenbol, Emil fra Lønneberg, Karlsson og meget mere. Her er uddrag fra nogle af de mest klassiske værker, som børn i årevis har elsket og holdt af. Historierne egner sig især til børn mellem 4 og 7 år, men kan læses af enhver med barnligt sind.
Ingeborg er en sej pige. Hun har en stærk fantasi og masser af usynlige venner, som de voksne ikke kan se. Hun er blandt andet venner med kæmpetrolden Tonni2Ton og en lillebitte, grøn drage. Her får du 3 historier om Ingeborg og hendes sjove venner. Adam O. har skrevet og illustreret historierne om Ingeborg med masser af finurlige detaljer og sjove påfund for børn fra 4 år.
Thit er startet til gymnastik i den lokale sportshal, og Suleima kommer også med på holdet. Thit viser alt det, hun har lært, men da gymnastiklæreren siger, at de skal prøve noget nyt, er hun både ved at tude og få et raserianfald. Hun ligner en krabbe, når hun prøver at slå en vejrmølle, og Suleima er bare vildt god. Det er lige før, at de to bedsteveninder ryger i totterne på hinanden, men heldigvis venter Jørgen Æg i cafeteriet med både kolbøtter, pomfritter og slushice.
Kender du det? At være så sliksulten, at du slet ikke kan tænke på andet? Det kender Thit og Suleima i hvert fald alt til. Men der er ikke noget at komme efter - hverken hos Thits eller Suleimas familie. Pigerne har ingen penge selv at købe slik for, men måske de kan tjene nogen ved at gå med storebror Safis aviser?
Yderst populær dansk børnebogsserie, der følger en 6-årig dreng. Serien skildrer jordnært hverdagen med leg, nysgerrighed og udfordringer med voksne, som børn kan genkende.
Villads vil gerne i biografen og se den nye film Rumskibet 2, men hans far siger, at han ikke er gammel nok, så de må vælge en anden film. Men ved et tilfælde, som det så ofte er for Villads, tager det hele en drejning, så han måske alligevel får sit ønske opfyldt.
Villads ville egentlig helst have en legeaftale med Alexander, men han tager ikke telefonen. Derfor må Villads i stedet tage med sin familie i Ikea. Det er et spændende sted, synes Villads, hvor man bare kan gå rundt i andre folks hjem. Da de møder Alexander og hans mor, finder de to drenge hurtigt på en leg, hvor de er en far og mor, der bor sammen i en af lejlighederne. Det er super sjovt - lige indtil de voksne opdager det.
Serien handler om 7-årige Vitello, der bor i et rækkehus med sin mor, elsker spaghetti med smør og er kendt for at være nysgerrig, fræk og fuld af sjove idéer.
Der er sket noget vildt. Vitello må simpelthen få et kæledyr. Godt nok ikke en hund og heller ikke en kat. Men ellers må han vælge lige det kæledyr, han vil. Og der findes mange spændende dyr i verden.
Vitello er i chok. Ingen har fortalt ham om aprilsnar før nu. En hel dag, hvor man må lyve og få folk til at hoppe på ting, der ikke passer. Heldigvis er der kun en uge til, at det er 1. april, så nu gælder det om at samle drengene og finde på noget rigtig sjovt.
En stor tornardo har hærget Æblerup og smadret det lokale legeland. Så Trafalgar og Pulver må bruge dagen på landet med deres gode ven Fætter Wolter. De får dog den utaknemmelige opgave at rydde op i Fætters Wolters lade, som er fyldt med mere eller mindre ligegyldige ting. Men så får Trafalgar en genial ide: Hvad nu hvis de bygger et legeland af alt hans rod?
Et forrygende sjovt og gakket univers fyldt af finurlige figurer. Det handler først og fremmest om at få børn til at grine. Men der er også en eftertænksomhed i figuerne og historierne.
Flere i byen har været så heldige at få en pizza opkaldt efter sig, og det irriterer Trafalgar, som mener, at hans favorit, en calzone med pepperoni og ananas, bør hedde en ’Trafalgar’. Men hvordan skal han få en pizza opkaldt efter sig? Han må gøre noget episk.
Der er byfest og væddeløb i den lille by, og Trafalgar og Pulver har åbnet en bod, hvor de kan spå folk i deres “magiske” snekugle. Men det ender helt galt, da de forudsiger spådomme for Slagter-Svend, som er på flugt fra politiet med en hel kuffert fuld af penge. Hvad kan sådan en bindegal bandit ikke finde på, hvis hans spådom ikke går i opfyldelse?
Gør dig klar til vilde besværgelser, magiske kæledyr, Polyjuice-eliksir og ikke mindst masser af point til Gryffindor.
Mød en masse magiske væsner, bliv klogere på Forsvar mod Mørkets
Kræfter og hør, hvordan man er en god ven.
Tag et kig ind i det lille pulterrum under trappen, følg med til Hogwarts, og lær alt om vilde Quidditchkampe, hemmelige kodeord og tryllestave fra Ollivanders.
Tag med til Vindelhuset og mød hele familien Weasley, spil troldmandsskak og tag en tur i en flyvende bil.
Besøg stortroldmanden Albus Dumbledores kontor fuld af visdom, en magisk Fønix og nogle drønlækre citronbolcher.
En helt ny serie billedbøger, der introducerer Harry Potters fantastiske troldmandsverden til nye, små læsere. Her kan de lære J.K. Rowlings ikoniske og højt elskede karakterer at kende gennem korte tekster, citater fra bøgerne og smukke illustrationer.
Trille og Turbo handler om et skønt venskab mellem to meget forskellige venner, der er virkelig gode til få idéer og lægge planer. Det er bare ikke altid, at tingene går helt, som de havde tænkt sig.
En fantastisk sommer fuld af overraskelser. I denne bog kan du høre om Trille og Turbo, der vil på safari og lave mudderbad til de vilde dyr, mens mor sover i solen. Du kan også høre om den dag, hvor de (næsten) fikser et rigtigt toilet, og om sommerhusturen med fætter Alfred, hvor de finder ud af, hvad en farlig krabbe kan bruges til.
Nogle gange får man en ven, man ikke lige havde regnet med. I denne bog kan du høre om Trille, der har fødselsdag, men som slet ikke får det, som hun ønsker sig. Til gengæld møder hun tøjhunden Turbo for første gang. Det bliver en vild fødselsdag med skattejagt og nogen, der bliver låst inde og alt muligt. Du kan også høre om Trille og Turbo, der løber hjemmefra, og om den dag, de ikke må få et kæledyr og derfor beslutter sig for at grave et op i naboens køkkenhave.
Greg er ikke fan af overraskelser, og slet ikke når det gælder hans fødselsdag. Men en overraskelse er netop, hvad hans familie har planlagt til ham i år - og en chokerende en af slagsen. Efterhånden som hans egne episke fødselsdagsplaner går i vasken, klynger han sig til håbet om at få opfyldt et enkelt af sine ønsker - et ganske særligt og værdifuldt samlekort. Får Greg sit ønske opfyldt? Eller vil han for fremtiden være mere forsigtig med, hvad han ønsker sig?
En sjov og varm billedbog til alle de piger og drenge, som drømmer om at trække i de rød-hvide farver. Få når landsholdet, men tænk nu hvis.
William Larsen elsker fodbold. Han ved alt om alle de professionelle og spiller også selv med vennerne fra vejen. Så da landsholdstræneren ringer og spørger, om William kan træde til i VM-finalen, siger han selvfølgelig ja. Men det var måske ikke lige 8-årige William Larsen, som landsholdstræneren troede, han ringede til.
WIMPY KID 19: PÅ KOGEPUNKTET
Hvad får man, hvis man blander familien Heffley med et meget lille sommerhus og en smeltende hedebølge? En usædvanlig akavet for ikke at sige fuldstændig katastrofal ferie. Hemmeligheder og magtkampe simrer i sommervarmen, og den største hemmelighed af alle er opskriften på Bedstes famøse kødboller. For i Gregs familie går vejen til magten direkte gennem maven. Kan Greg nå at opklare alle familiens mysterier, inden det hele koger over?
En helt tilfældig nat opdager Lauritz ,at hans far er superhelt. Simpelthen. Han er selve-ste Farman. Det viser sig desværre hurtigt, at han nok nærmere er sådan en superhelt, der har mistet modet, eller som faktisk har mistet sine superkræfter. Men Lauritz er overbevist om, at hans far bare skal have lidt hjælp for at komme tilbage i form - at Farman har brug for en makker. Lidt ligesom Batman har Robin.
Pigerne glæder sig til sommerferien, men med alle deres planer, bliver der ikke meget tid til kæledyr. Men da Hazel får et tilbud om at passe to søde katte, kan hun næsten ikke sige nej. Men hvordan skal hun klare opgaven helt alene? Og uden at hendes overbeskyttende mor finder ud af det?
Jasseminho er træt af fodbold. Han savner følelsen af at være god til det, de laver til træning. Men måske har hans storebror Abdu en løsning. Han kender nemlig en ny sport, som kunne være lige noget for Jasseminho: Panna. Jasse bliver ellevild og kan ikke vente med at vise det til vennerne i skolegården, men noget går helt galt. Heldigvis er Jasmin der til at hjælpe, inden vennerne kommer i store problemer med skolens pedel.
Lige før sommerferien opdager Josefine noget: Hendes veninder har en stor hemmelighed, de ikke har fortalt hende. Nu vil Jose ikke gå i klasse med dem mere.
Emma er startet i en ny klasse. Det er både skræmmende og spændende, men først og fremmest en mulighed for endelig at slippe ud af rollen som den stille pige. Men konkurrencen om klassens opmærksomhed er stor.
Forretningen går bedre end nogensinde, så pigerne har nok at fejre. Det vil sige, indtil Gabby har et uheldigt sammenstød med sin ærkefjende Leo, og tingene spidser lidt til. Hun vil ikke lade ham blive en del af holdet, og han lover at gøre gengæld.
BELLEVUE TEATRET slår for 45. år i træk dørene op til den allerhyggeligste tradition med børn og børnebørn: Folk og Røvere
i Kardemomme By.
Vi lister os af sted på tå, når vi skal ud at røve. Vi røver bare det, vi må, og det, vi nu behøver.
Bellevue Teatret med konkurrencer, fest og ægte hygge. Den hyggelige forestilling kan ses af alle fra 3 år og op.
Mød alle de rare, skøre og hyggelige indbyggere i den magiske lille Kardemomme By: Skrappe Tante Sofie, den godmodige Politimester Bastian, og naturligvis de tre skønne røvere Kasper, Jesper og Jonatan, der lister sig af sted på tå for at stjæle og lave ballade.
RØVERSÆK
Køb forfriskninger til søde, små røvere og resten af familien. Bestil, når I køber billet. Det hele er pakket i muleposer med Kardemomme By tryk. I får muleposerne, når I kommer til teatret.
Nu ligger mørket over land, i byen sover alle mand. Vi drager af gårde med sæk og med spand, både Kasper og Jesper og Jonatan.
LEVENDE KAMEL OG ÆSEL
Kom og hils på Kardemomme Bys levende kamel og æsel foran teateret før alle forestillinger i weekenden.
Spis morgenmad med kamelen Abu i Cirkusteltet. Mens I hygger med kamelen, er der overraskelser i manegen med besøg fra Kardemomme By.
Dyrepasser Henrik fortæller om kamelen, og du kan stille ham alle dine kamelspørgsmål. Der bliver også sunget en fælles morgensang for kamelen.
KONKURRENCER OG HYGGE
Tag din festligste og sjoveste hat på - meget gerne hjemmelavet. De bedste tegninger og de flotteste hatte vinder billetter til næste års forestiling.
KARDEMOMMEBAGERI
På første sal ligger Kardemommebageriet. Her kan I hygge med kardemommesnurrer og varm chokolade. Her er også tegnesager til tegnekonkurrencen.
Alting virkede så gennemtænkt omkring den her forestilling. Med 40 års erfaring ved man tydeligvis et og andet. Appellerer til hele familien med charmerende skuespil og småflabede replikker. *****
BØRN I BYEN
Hele det veloplagte cast tager den ekstremt barnlige og humoristiske historie alvorligt. Som forælder må det være skønt at overvære den glæde, det bringer hos børnene.
*****
VI ELSKER SERIER
Musikken var vidunderlig, kulisserne hyggelige og skuespillet både medrivende og hjertevarmt ... skabte en atmosfære af glæde, fællesskab og varme, som smittede alle i salen - både store og små.
*****
BØRNENES AARHUS
Mia er hjemmegående, men det betyder ikke, at hun har fri. Tværtimod. Bag hverdagens rutiner gemmer der sig en usynlig opgaveliste, der aldrig rigtig slutter - en konstant strøm af planlægning, huskelister og ansvar, som sjældent bliver delt. 9 mødre fortæller om, hvordan de håndterer den daglige “mental load”.
Jeg er hjemmegående mor og har et spørgsmål, der har naget mig længe: Hvad kan man forlange af ens mand?
Jeg køber ind, laver mad, ordner økonomi, afleverer og henter børn, styrer lektier, legeaftaler, møder, vasker tøj m.v. Han er så hjemme, når maden står på bordet og hjælper med oprydning. Men med 3 børn og al det praktiske at holde styr på, så synes jeg faktisk, at det er ret stressende.
Det skal så siges, at han ofte ikke er hjemme om aftenen heller. Og især vores yngste er en pine at lægge. Det kan godt ske, at der først er ro kl. 22 om aftenen. Og så er jeg træt!
Jeg talte bare med en anden hjemmegående mor, hvor de på trods af, at hun gik hjemme, stadig deltes mere om tingene.
MIA
Jeg er p.t. arbejdsløs, så jeg går hjemme, og jeg køber ind, gør rent, laver mad, vasker tøj, henter og bringer børn til skole og fritidsaktiviter og rydder op efter aftensmaden. Og så er jeg så småt i gang med at gøre haven forårsklar, og så har vi stadigvæk en smule husbygge-projekter i gang, så jeg bruger også tid på at skrælle gammelt tapet af væggene, pudse op og male.
Manden hjælper med at have styr på lektier, når han er hjemme, og han er også tit inde over, når børnene skal i seng. Men de er store, så det er ikke meget arbejde i det.
Jeg synes, det er MEGET mindre arbejde end, når jeg arbejdede fuld tid og så skulle stå for ca. 70% af det huslige alligevel. Så jeg synes, jeg har masser af tid til overs til mig selv, selv om jeg også forsøger at motionere hver dag og bruger 2-5 timer om dagen på jobsøgning.
Hvordan man ellers opdeler det, normalt, ved jeg ikke. Men her synes jeg, det er helt naturligt, når jeg er hjemme, at jeg står for alt husligt og det meste med børn.
Jeg går godt nok på barsel, men min mand laver mindst
halvdelen af husarbejdet. Han vasker tøj, ordner gulve, laver mad og står op, når vores bette søn vågner ca. kl. 5. Vi er meget lige i forholdet på alle måder og meget enige om, det er den eneste rigtige måde for os.
Jeg tænker, at jeres arbejdstid bør slutte samtidig (f.eks. når han kommer hjem), og derefter hjælper I hinanden færdigt. Jeg synes ikke, det lyder helt rimeligt med jeres nuværende fordeling.
JEG SYNES DET LYDER FAIR
Det er nok ikke det, du vil høre, men jeg synes, det lyder fair. Her arbejder jeg 40-45 timer om ugen, men jeg står samtidig for størstedelen af de ting, du nævner. Vi har dog kun 2 børn.
Da min mand en overgang var arbejdsløs, var det også ham, der tog sig af alle de ting, du nævner. Da jeg selv var på barsel, tog jeg mig stort set også af alt.
Jeg læser det mest af alt som om, du har brug for et break. Kan du ikke gøre et eller andet, som vil give dig et pusterum i løbet at dagen? Løbe eller gå en tur, læse en bog eller sove en lur på en times tid?
JETTE
Når man er hjemme, flyder det hele nemt ud i ét, og det er ekstra vigtigt at være struktureret og se på det som et reelt arbejde, men også som en enorm gave og fleksibilitet.
Jeg synes, at I skulle deles om opgaverne fra det tidspunkt, hvor han får fri fra arbejde. På det tidspunkt burde I begge “få fri fra arbejde” og deles om de ting, alle andre udearbejdende familier deles om fra det tidspunkt og resten af aftenen - altså madlavning (eventuelt også indkøb), putning af børn m.m.
Det, som ikke er fair, er, at han også er væk om aftenen. Måske har du lyst til selv at komme mere ud i stedet eller gå til noget? Jeg kunne forestille mig, at du på det tidspunkt må trænge til at se nogle andre mennesker end familien?
Jeg har kun været hjemmegående under barsler, men da har jeg stået for alt det praktiske i hus og have. Det gjorde min mand også, da han havde 10 ugers barsel med den yngste.
Vi har aldrig så meget som overvejet, at arbejdsdagen skulle være lige lang for begge, når den ene var hjemme. For hjemme kan man lige tage en lur på sofaen, mens baby sover. Det gør ingen af os jo på job.
Men vi har været fælles om børnene, har skiftet bleer, puttet, badet, hentet, bragt osv. på skift. Ja, det er hårdt i perioder. Men det er nu mest lystbetonet, ikke?
Tag en snak med din mand om udeaftener også for dig. Det forstår jeg godt, hvis du trænger til!
I mine øjne lyder det ok. Han arbejder fuldtids, og du tager dig af det andet. I hjælpes ad med oprydning, så
det er ikke, fordi, han bare lægger sig på sofaen og går ud fra, at du klarer det hele. Sådan rent objektivt og i forhold til indsats lyder det helt fair, men sådan føler du det tilsyneladende ikke, og det er lige så vigtigt.
Sørger du for at nyde den frihed/fritid, du har i løbet af dagen? Eller bliver det én lang grumset dag, hvor du hele tiden synes, du laver noget, og alligevel aldrig rigtig når det hele og slet ikke når at slappe af? Når man er hjemme, flyder det hele nemt ud i ét, og det er ekstra vigtigt at være struktureret og se på det som et reelt arbejde, men også som en enorm gave og fleksibilitet.
Prøv at sætte tid på: Fra kl. 8-12 ordner jeg dette. Fra kl. 12-13 har jeg frokostpause osv. En gang om ugen skal du gøre noget “luksus” for dig selv, inden du henter børn, og minde dig selv om, hvor skønt det er at have tid i løbet af dagen: Læse 1 time uforstyrret, se en film (ja, det kan man godt midt på dagen), sove til middag, gå på café med en veninde (der er sikkert en, der har en fridag). Sørg for at bryde trummerum- og serviceorgansfølelesen. Ofte skal der ikke så meget til.
Jeg er hjemme og har altid været det. Jeg var i en periode dagplejer i 5 år men valgte selv at sige op. Jeg står for alt pånær putning i hverdagene, hvis min mand ikke har lange dage. Dvs. have, børn, intra, rengøring, mad, møder angående børnene (med mindre de er ekstraordinære, så er vi begge med) og økonomi.
Arrangementer med skolen er han dog god til at tage til. Vi har ikke et stort netværk, så pasning af de andre unger kan være svært at få. Hvis der er ørelæge eller andet ud over almindelig læge er vi begge med. Er kloakken stoppet, eller vandlåsen skal ordnes, er det også mig, som gør det.
Når man ikke deles om tingene, er der stort set til en arbejdsuge herhjemme, og jeg savner tit, at jeg også skulle ud af døren, så vi er to til at skulle tage stilling til de udfordringer, der nu kan være med 4 unger.
Samtidig nyder ungerne, at jeg altid er her, og vi er virkelig tæt knyttet og har et godt samarbejde hinanden imellem. Vi har stort set ingen konflikter, hverken søskende eller hinanden imellem. Da jeg var dagplejer, stod manden for gulvvask, skraldespande, hønsene og afhentningen af ungerne.
Jeg er ikke hjemmegående lige nu, og heldigvis for det! Jeg har gået ledig i 7 måneder grundet arbejdsløshed, og da jeg gik hjemme, var det også mig, der sørgede for rent hjem, rent tøj, madlavning/oprydning, lave madpakker, finde tøj frem og alt, hvad der nu hører til af praktiske ting, aflevering/afhentning af unger, få stablet legeaftaler på benene osv. osv.
Jeg ved ikke, om jeg direkte vil sige, at jeg er nødt til det, men med en mand, der arbejder i gennemsnit
40 timer ugentligt i 3-holdsskift, ja så er der bare ikke noget hjælp at hente.
Nu, da jeg også arbejder på fuld tid 37 timer, ja så deles vi selvfølgelig meget mere om pligterne i hjemmet samt hente/bringe unger.
Jeg synes ofte, det ender med, at manden jo arbejder, så han skal havde lov til sport, drengeaftener, hobby osv., mens kvinden bare går hjemme.
Så min lille hoppen frem til konklusion er, at det mere handler om respekten i arbejdsfordelingen og mindre det rent praktiske arbejde. Det er lidt ligegyldigt, hvad der virker for andre - det handler om, hvad der virker for jer, og det er en snak, I kun kan tage selv.
ANN
Med høj kvalitet til en lav pris, masser af omtanke og god kemi gør FRIENDS det nemt for dig at købe lækkert børnetøj, der både er godt for dit barn og for miljøet.
Du kan godt få det bedste til dit barn, uden at det koster en bondegård.
Friends tilbyder børnetøj, sko og accessories til børn fra nyfødt i str. 56 cm til str. 152 cm. Her får du høj kvalitet til lave priser med omtanke for både børn og miljø.
Friends kombinerer høj kvalitet med lave priser, omtanke og ansvarlige valg, så du nemt kan vælge lækkert børnetøj.
De bløde og slidstærke
materialer beskytter dit
barn og giver frihed til leg i al slags vejr.
Tøjet er gennemtestet og designet til barndommens leg og bevægelse. Friends er skabt til at kunne bruges igen og igen.
Se det store udvalg af skønt Friends børnetøj i Kvickly.
Din lille baby har ligget i maven og boblet, slået kolbøtter og svømmet sig klar til livet udenfor. Derfor er det naturligt at fortsætte udviklingen i vand med babysvømning i tæt kontakt med far eller mor.
Vi lever i en verden, hvor det går stærkt. Vi er tilgængelige de fleste timer i døgnet, men når vi er i vandet med vores børn, er vi lige her. Det kan barnet mærke.
Vandet er unikt at udvikle sig i, og derfor skylder vi det lille barn at tage baby- og småbørnssvømning meget seriøst.
SVØMMESKOLEN kombinerer deres lange undervisningserfaring med den nyeste viden både inden for baby- og børnesvømning, men også inden for pædagogik og psykologi.
Det betyder, at Svømmeskolens dygtige undervisere har forudsætninger for at møde og undervise både barn og forælder på en måde, hvor alle får gode oplevelser, mens udviklingen finder sted.
Særligt for Svømmeskolen er, at de har udviklet et koncept, som tager udgangspunkt i både læring og forælder-barn relationen i vandet. Instruktørerne i vandet er voksne og uddannet til (i tæt samarbejde med familierne) at gøre svømning til en oplevelse for livet.
Som forælder vil du få undervisning i, hvordan du gennem baby- og småbørnssvømning kan støtte op om dit lille barns sociale, motoriske og følelsesmæssige udvikling og trygt sikre et fundament for, at barnet på sigt kan klare sig i vandet.
Vi lever i en verden, hvor det går stærkt. Vi er tilgængelige de fleste timer i døgnet, men når vi er i vandet med vores børn, er vi lige her. Det kan barnet mærke.
I vandet er det bare Alma og mig. Vi glemmer tid, søvnløse nætter og indkøb. Almas øjne og bevægelser i vandet bekræfter min følelse.
MOR TIL ALMA PÅ 6 MÅNEDER
I starten var det svært. Anton græd og ville ikke have ørerne under vand. Men det fantastiske personale i Svømmeskolen hjalp os, og nu vil han allerhelst svømme under vand. Vores svømning er ugens højdepunkt..
Vi ved, at leg er seriøs indlæring for børn. Derfor indlæres svømning også bedst gennem leg. Svømmeskolens koncept er således designet, så legene passer med den tekniske svømning. Dette gøres ud fra barnets alder, svømmeniveau, motoriske og mentale udvikling.
Vandet som legeplads giver desuden mulighed for en fantastisk bevægelsesfrihed, hvor du sammen med dit barn kan opbygge en sund og tillidsfuld relation.
Svømmeskolen tager ansvar for, at svømning og vand bliver præsenteret for barnet i de bedste omgivelser. Derfor sørger de for, at det er let at finde parkering til bil, barnevogn og bagage, samt at der altid er rent og pænt både på land og i vand.
Børn skal have de bedste forudsætninger for at lære, men det er også vigtigt at få lov til at være - det er Svømmeskolens filosofi. Svømning tager tid - og det er en værdifuld gave at give sit lille barn.
Svømmeskolen finder du i Farum og Bagsværd. I 2025 fejrede virksomheden 50 års fødselsdag. Svømmeskolen blev grundlagt af Ruth Anker Scales og blev for 7 år siden overtaget af Ruths datter Christina. Svømmeskolen underviser børn fra 6 uger og op til ca. 15 år, samt voksne og pensionister. Læs mere på Svømmeskolens hjemmeside:
BELLEVUE TEATRET har opfundet et nyt koncept for venner og veninder, bedstemødre, bedstefædre og barselsgrupper: Klapvognskoncert for voksne med børn fra 0-5 år. Det er endda gratis for børn under 6 måneder.
Det er en småbørnskoncert, hvor børn der pludrer, sutter, drikker, prutter og måske græder er meget velkomne.
Smid alle ungerne i klapvognen
og tag venner, veninder eller hele barselsgruppen med til Klapvognskoncert på BELLEVUE TEATRET i Klampenborg.
Alle der pludrer, sutter, drikker, prutter og måske græder er meget velkomne. For nu skal der synges, klappes og gynges.
Der synges sange fra de mindstes sangbøger i nye versioner. Kardemomme Bys kapelmester sætter takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
Parkering er gratis, og toget går lige til døren. Klapvognene kan parkeres under halvtaget. Caféen er åbenmed bamseboller, rosiner og frugt og meget andet. Skov og strand ligger lige om hjørnet til før- og efterhygge.
Kardemomme Bys kapelmester sætter
takten, og kendte figurer fra Bellevue Teatrets familieforestillinger kigger forbi.
• For voksne med børn fra 0-5 år.
• Gratis for børn under 6 måneder.
• Med Kardemomme Bys kapelmester samt gæster.
• Varighed: Ca. 45 minutter.
FORESTILLING:
• 5. september kl. 11.
PRISER:
• Voksne: Kr. 100 + gebyr.
• Børn over 6 måneder: Kr. 50 + gebyr.
• Børn under 6 måneder: Gratis.
Alle har ret til og mulighed for vished om deres biologiske barn, far, mor, søster eller bror. DNATEST.DK har siden 1998 leveret de vigtige svar verden over.
“
Det er vidt forskellige personer, der får foretaget en DNA-test, og der er lige så mange forskellige bevæggrunde.
DNATEST.DK
Unge som gamle kan få svar på uløste problemer af meget personlig karakter og én gang for alle få endegyldigt
svar, der kan have enorm stor betydning for den enkelte person.
”Det er vidt forskellige personer, der får foretaget en DNA-test, og der er lige så mange forskellige bevæggrunde”, fortæller Johannes Brejner fra virksomheden DNAtest.dk.
De fleste venter med DNA-test til efter fødslen. Mange mænd, der af moderen er udpeget som den nybagte far, foretrækker at få foretaget en faderskabstest allerede på fødegangen, inden de tør involvere sig følelsesmæssigt i babyen.
Nogle foretrækker endda at få DNA-testet deres
ufødte foster før fødslen. Det kan være være folk, der lever i såkaldte åbne forhold, og hvor det af praktiske grunde er vigtigt at vide, om det er den faste partner, der er faderen til den ventede baby.
Der er naturligvis den klassiske årsag, at fædre kan komme i tvivl, om de nu også er deres børns biologiske far. Det kan f.eks. være ægtepar, der har været gået fra hinanden i en kortere periode og finder sammen igen, hvorefter de finder ud af, at kvinden er gravid.
Hvis manden har mistanke om, at hans kones graviditet kan skyldes et sidespring, kan han have svært ved at slippe tanken, selv efter barnet er født. En DNAtest giver endegyldigt svar.
Mange tvillingeforældre er i tvivl, om deres tvillinger er en- eller tveæggede. Det kan en simpel DNA-test fastslå én gang for alle. Ikke fordi, det har den store betydning, men mange forældre vil bare gerne vide det.
Nogle bedsteforældre, der har mistanke om, at deres søns børn ikke er biologiske, får selv foretaget en test
“
Selv om lægen slet ikke var i tvivl om, at vores tvillinger var enæggede, så kom tvivlen alligevel, da der var flere forskellige træk ved børnene. Derfor betalte vi selv, og sikke nemt det var. Det var 2 vatpinde pr. person, som skulle køres lidt frem og tilbage i deres mundhule, og nogle dage senere fik vi brev med resultatet. Vores er enæggede.
Tjek altid TrustPilot, inden du køber en test på nettet.
af deres børnebørn. De behøver ikke faderens DNA for at få fastslået, om de er de biologiske bedsteforældre til børnebørnene.
Der er unge teenagere, der får mistanke - typisk omkring konfirmationsalderen - om de er biologiske børn af deres forældre. De går et år eller to og ruger over det, og når de begynder at tjene penge, får de foretaget en DNA-test for at få svar på et for dem meget vigtigt spørgsmål.
Mange unge mennesker får selv foretaget søskendetest for at finde ud af, om deres søskende er heleller halvsøskende. Det kan f.eks. være ved den fælles moders død, de beslutter at få svar på en mangeårig mistanke.
Når kvinder selv skal have eller har fået børn, melder
spørgsmål om deres eget ophav sig ofte. Mange voksne kvinder leder efter deres biologiske far, hvis de er i tvivl, om den mand, de kendte som deres far, nu også er det.
I dag, hvor utroskab ikke nødvendigvis længere er skilsmissegrund, er der meget mere åbenhed omkring faderskab, end der var f.eks. i 50’erne og 60’erne, hvor man ikke talte om kvindernes udenomsægteskabelige aktiviteter. De børn, der blev født, var pr. definition ægtemandens.
I dag er det meget mere anerkendt, at unge som gamle finder svar på uløste problemer ved hjælp af DNAtests. Der er også mange, der i dag søger deres biologiske forældre for at få fastslået, om de er bærere af arvelige sygdomme, eller for at finde donorer til dem selv eller deres børn.
“
90% af vores kunder har resultatet allerede efter 2 hverdage, og brugerne på Trustpilot har givet os bedømmelsen “fremragende”. DNATEST.DK
DNAtest sikrer dig 100% anonymitet, da testen udføres af dig selv. Testsættet bliver tilsendt diskret i en helt almindelig kuvert, der kan gå i alle postkasser, som ikke viser noget om indholdet, og altid uden afsender på.
Du bestemmer selv, hvor testsættet skal sendes hen. Testsættet kan også afhentes på posthuset.
Testsættet indeholder 2 specielle vatpinde pr. person.
Almindelige vatpinde kan ikke bruges. I sættet ligger også den adresserede svarkuvert og de specielle kuverter, som vatpindene skal lægges i.
Prøverne tages fra indersiden af kinden ved, at vatpinden føres frem og tilbage på slimhinden i hver side af munden. Det gør hverken ondt eller er ubehageligt. Der er vedlagt en enkelt instruktion i at udføre testen.
Prøverne returneres i den vedlagte svarkuvert, og 2-5 hverdage senere modtager du resultatet.
Du kan vælge at få resultatet med post, mail eller pr. telefon. Du vil få alle relevante certifikater og dokumentation fra laboratoriet både pr. post og mail. På telefon får du kun resultatet.
DNA (Deoxyribo Nucleic Acid) er det genetiske materiale i kroppens celler.
Hver eneste persons DNA er forskellig fra alle andre menneskers. Derfor er en DNA-test den mest nøjagtige form for test, der overhovedet er mulig.
Hvis DNA-mønsteret mellem barnet og den formodede far ikke stemmer overens, så er der ingen (0%) sandsynlighed for, at han er far til barnet.
Hvis DNA-mønsteret stemmer overens, kan sandsynligheden beregnes til 99,99999% for, at manden er far til barnet.
Læs mere om DNA-test og få svar på alle dine spørgsmål på WWW.DNATEST.DK
De kære børn siger de sjoveste ting. Her har vi samlet en buket af små guldkorn sagt af børn.
Vi sidder og spiser frokost i børnehaven, og jeg ser, at Rasmus på snart 6 år har en “tatovering” på benet. Jeg spørger ham, hvad det er, og han svarer selvfølgelig: “En tatovering!”. Jeg spørger, om børn gerne må have tatoveringer? Rasmus tænker sig lidt om og siger: “Jamen, den er jo ik’ lev- ende”. Nåh ja, så kan jeg godt se, at det er OK, også selvom man kun er et barn ;o) x
På vej hjem i bilen fra udlandet på en laaang tur med tid til refleksioner: “Mor, man kan ikke rejse op til solen”, kommenterede min søn på 4 år. “Nej, det er rigtigt, den er så varm, så man brænder op inden”. “Det er rigtigt Mor, og så bliver det jo nat, inden man når derop, og så er solen væk!”.
Min datter på 3½ år hjælper mig med at rydde op. Vi finder et billede af mig som spæd med afdøde mormor ved siden af. Laura er meget interesseret: “Er det MIN mormor?”. Hun tænker lidt og siger så: “Jamen Mor, hvordan kom du så op i himlen til mormor?”.
En fridag med min datter på 4 år, skulle bruges til en tur i zoo. Først en tur til frisøren, hvor frisøren spørger, hvad vi så skal lave, og det fortæller vi. Han kig- ger ud på vejret og siger, at det ville være godt, hvis det blev sol, hvortil min datter højt siger: “Jeg tror, at dyrene er ligeglade”. Æl- dre damer ved frisøren fik et godt grin, og min datter fik ret - det blev en rigtig godt tur alligevel, og dyrene var ligeglade med regnen.
Dahlia på 16 måneder er meget optaget af snegle for tiden. En dag, da mor har været i bad, og
Dahlia sidder på puslebordet i badeværelset, udbryder hun:
“Snegl!” og peger ihærdigt på mors bryst! Der er ikke den ting, man ikke kan få til at ligne noget, hvis man vil.
Min mand og vores 2 store børn på 6 og 4 år cykler til købmanden, og på vej hjem kører min datter en snegl over. Faren påtaler det, og min datter siger: “Den bad selv om det. Den var alt for langsom”. Jeg tror nok lige, jeg grinte, da de kom tilbage. Ja, jeg griner faktisk
Da Ronja på 3 år og 8 måneder forleden skulle puttes, var den højt elskede og helt uundværlige nulreklud væk. Ingen ko på isen, Mor her fandt den hurtigt igen. Ronja blev glad, og efter at have ligget og puttet (og “nulret”) et par sekunder spørger hun: “Mor, er du egentlig fars nulreklud?”. Tja...
For nogle år siden, da min datter lige var startet i børnehave, faldt diskussionen på de fine fiskefrikadeller, som hun havde med. En af pædagogerne påpegede, at de så lækre ud, når der var revet gulerod i dem. En af drengene sagde så, smart som han var: “Man får lange ører af gulerødder. Det siger min mor”. Dagen efter havde den smarte dreng jo så en mad med, som ingen kunne identificere, og spørgsmålet var: “Hvad er det?”. “Det er lever”, sagde drengen, og min datter sendte ham et forfærdet blik og sagde: “Det må jeg IKKE få for min mor, for det kan man blive blind af”. Ja ja, noget skulle der jo være i vejen.
sagde (med den tone, hun bruger, når hun synes, noget er helt forkert): “Neeej mor, jeg græder ikke. Jeg piver”. Det var lidt svært for os begge to at holde masken bagefter.
De tidligere udgaver af DIT BARN er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af.
Er det vigtigt, at hvert barn har sit eget værelse? Og hvor store behøver værelserne at være? Og hvad gør man med delebørn, som kun er der noget af tiden? 10 mødre deler deres erfaringer med børneværelser.
Er det en god idé at give søskende navne, der starter med det samme bogstav? Eller begrænser det udvalget af navne? 9 kvinder fortæller om deres holdning til at vælge navne med samme forbogstav til sine børn.
Der er delte meninger om, hvorvidt det er OK at tage børn ud af skolen for at holde ferie uden for skolernes normale ferier. Her kan du læse om 14 mødres holdning til det, og om de selv har gjort det eller kunne finde på at gøre det.
Hvad gør man, når ens børn bare slet ikke kan enes, men i stedet skændes og slås hele tiden? Det oplever Mia med hendes 2 piger på 10 og 7 år, og hun er desperat efter gode råd. Det får hun her fra 9 mødre.
Kathrine er overrasket over, hvor mange, der ingen regler har. Hun spørger: “Er det et bevidst valg, og handler det i så fald om, at I mener, børnene kan administrere det selv, at det bare ikke er så vigtigt for jer, eller at I ikke gider bruge energi på at sætte grænser, f.eks. fordi det er konfliktfyldt? Læs 7 interessante input fra andre mødre.
Langt de fleste forældre forsøger at fordele sol og vind lige imellem deres børn. Men faktisk er det helt normalt, at man har et barn, man har mere lyst til at bruge tid sammen med fremfor de andre i søskendeflokken. Her afslører 9 mødre, om de har et favoritbarn.
Hvad gør man, når ens barn ikke vil spise den mad, man serverer? Tvinger man barnet til at smage på alt mad, eller er det OK at lade være? 10 mødre fortæller om deres erfaringer med et kræsent barn.
Legeaftaler giver mulighed for dit barn at knytte tættere bånd til et andet barn, og det giver mulighed for at lege i et mere roligt miljø end i daginstitution eller skole. Her fortæller 8 mødre om deres erfaringer med legeaftaler for deres børn.
Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!
