SkraldGodt 2025

MERE SMAG

MINDRE AFFALD

Få mere ud af madbudgettet

FREMTIDENS REVAS

Ny omlastestation

Annettes klædeskab

bugner af genbrug

10 GRØNNE HVERDAGStips

til dig og din familie.

68 siders grøn inspiration

Anders

skifter gerne mellem den røde hat og den grønne hat

Kære læser

Jeg er glad for at skrive forordet til SkraldGodt denne gang, og jeg håber, du vil læse med og lade dig inspirere.

Mit navn er Anders Kristensen, og jeg har næsten altid været optaget af miljøet. Som ung skrev jeg indlæg i avisen om dem, som dumpede gamle køleskabe i den lokale sø. Det blev jeg forarget over - og der er heldigvis sket meget godt siden.

Du kender mig nok mest med min røde hat, men den har jeg kun på, når jeg er ude og lave kultur i Viborg. Jeg har faktisk også en grøn hat, og jeg forsøger at tænke grønt i det daglige. På min T-shirt står der ”mere vild kultur” - for jeg brænder for kultur, der spirer og gror. Men jeg er også optaget af, at vi skal have mere vild natur.

Det er vores fælles opgave at skabe plads og omgivelser, der får tingene til at gro. Jeg håber, at du også deler min drøm, og at vi alle vil leve lidt mere grønt og bæredygtigt i det daglige.

Jeg vil ønske dig god læselyst og håber, at du får lidt inspiration til at tænke grønt og gøre dit til, at vi sammen gør Viborg Kommune lidt grønnere.

De bedste hilsner

(Kultur Anders)

INDHOLD

Annette Heick elsker genbrugstøj

Dette magasin udgives af Revas, Viborg Kommune. For yderligere information, se revas.dk eller kontakt Revas på 86 61 39 55.

Idé og layout: Manguster ApS.

Indhold: Revas, Viborg Kommune.

Foto: Lars Holm m.fl.

Tryk: Digisource.

fra en lokal ildsjæl

Spis dit affald

Verdensmål: Sådan går det nu

Fysioterapeuten og Løvens Hule

Annette Heick

Grønne hverdagstips

Når vi alle gør lidt, gør vi sammen meget

Kan du gætte “7 af de svære”?

Hverdagen og de mange små valg

Ja, det er billigt, men...

En hilsen fra genbrugsstationen

Konkurrence

Grønne sammen hele året

MERE SMAG MINDRE AFFALD

-til dig der vil have mere ud af madbudgettet og mindre affald tips Lækre

1 Ristede brødrester → Croutoner

Skær tørt brød i tern, rist dem på en pande med olie og krydderier – perfekt til salater og supper!

2 Overmodne bananer → Bananpandekager

Mos brune bananer, bland med æg og havregryn – steg som små pandekager.

3 Grøntsagsender og skræller → Suppe

Kog rester fra gulerødder, selleri, løg mv. til en velsmagende grøntsagsfond eller suppe.

4 Kogte kartofler → Kartoffelfrikadeller

Mos kogte kartofler, bland med lidt mel, væske og krydderier, steg dem sprøde på panden.

5 Slatne grøntsager → Omelet

Pisk æg sammen, tilsæt rester af grøntsager og steg det som en omelet.

6 Kedelige salatblade → Pesto

Blend slatne salatblade eller krydderurter med olie, nødder og ost til en lækker pesto.

7 Osteskorper → Smeltet ostedip

Kog osteskorper i lidt mælk eller fløde for at lave en cremet ostedip.

8 Overskydende ris → Stegte ris

Steg kogte ris med grøntsagsrester, æg og lidt sojasauce – nem aftensmad!

9 Tørre kager eller wienerbrød → Trifli

Smuldr gamle småkager eller tørt wienerbrød og læg det i lag med yoghurt eller frugtkompot.

10 Frugtskrog og skaller → Smagsvand eller te

Kog æbleskrog, usprøjtede citronskaller eller bærrester i vand for at lave en naturlig frugt-te eller aromatisk drik.

FN’s Verdensmål

Hvad skal vi dog bruge dem til?

Har du tænkt, at de der verdensmål er lidt fjerne og sikkert bare noget, politikerne taler om? Sådan er det langtfra. I Revas har vi dem faktisk i tankerne hele tiden – og det giver masser af mening.

Brancheforeningen Cirkulær har identificeret seks verdensmål, hvor affaldsbranchen kan gøre en forskel – og hos Revas passer disse naturligt ind i vores arbejde. De sætter en retning for, hvordan vi kan håndtere affald mere ansvarligt, og hvordan vi i fællesskab kan gøre en forskel for klimaet og fremtidens ressourcer.

Bæredygtig energi

Noget affald omdannes til energi. For eksempel organisk affald, der bruges til biogas, og restaffald, der bliver til fjernvarme. Det er en måde at udnytte disse ressourcer bedst muligt.

Affaldsbranchen udvikler sig hele tiden, og vi arbejder løbende på at gøre affaldshåndtering mere effektiv og bæredygtig: bedre sortering, smartere genbrugspladser og nye teknologier.

Bæredygtige byer og lokalsamfund

God affaldshåndtering er en vigtig del af en bæredygtig by. Vi sørger for, at borgerne i Viborg nemt kan sortere deres affald, og vi arbejder for at øge genbrug og genanvendelse, så vi sammen kan mindske affaldsmængderne.

Industri, innovation og infrastruktur no.7 no.11 no.13 no.9 no.12 no.1 7

Klimaindsats

Affald påvirker klimaet, og derfor gør vi, hvad vi kan, for at mindske CO₂-udledningen. Senest har vi udskiftet alle skraldebiler i hele kommunen til at køre på grøn energi.

Godeidéer?

Ansvarligt forbrug og produktion

Alt for meget affald kunne have været genbrugt i stedet for at blive smidt ud. Vi har fokus på at inspirere til, at vi forbruger mindre og øger levetiden for materialer og produkter. Vi har fokus på ansvarlig produktion, f.eks. er skraldespandene lavet af genbrugsplast, og dette magasin er trykt på FSC-papir.

Partnerskaber for handling

Vi når længst, når vi samarbejder. Derfor arbejder Revas tæt sammen med Viborg Kommune, lokale virksomheder og borgere for at skabe bedre løsninger og sikre, at det, vi gør, fungerer bedst muligt.

Har du gode idéer til noget, vi kunne gøre endnu smartere i fremtiden, så vil vi altid gerne høre fra dig. Skriv til os på revas@viborg.dk – eller kig forbi, når vi er på tur med Skraldebassen. Når vi alle gør lidt, gør vi sammen meget.

Hvis du ser Løvens Hule på DR, så har du måske oplevet Aske præsentere sit nye produkt og få en investering med hjem fra en af Løverne. Fysioterapeuten fra Risskov har udviket en simpel stormsikring til affaldsspande - og her har Revas faktisk haft en finger med i spillet. Interview med Aske Thvilum-Kannegaard, fysioterapeut og iværksætter og Pia Vejling, leder af administration og kommunikation.

Fysioterapeuten der gik ud i stormen og endte i Løvens Hule

Aske: “Jeg er ikke særlig interesseret i penge eller i at skabe en stor virksomhed, men jeg havde et problem med min affaldsbeholder derhjemme, når det stormede. Så det gik jeg i gang med at løse. Og det lykkedes. Det var først bagefter, jeg kom til at tænke, at der måske var andre i Aarhus, der havde samme problem - og lige pludselig gik det stærkt. Jeg lavede en lille film til Facebook, og så væltede det ind med bestillinger. Ikke bare fra Aarhus, men fra folk i hele Danmark. Det var ret vildt. For det var jo kun min egen 3D-printede version.”

Det var netop via opslaget på Facebook, at Pia Vejling/Revas blev nysgerrig og tog kontakt til Aske. De mødtes og kiggede på den første version af låsen. Det kom der en rigtig god snak ud af - og Revas købte et antal prototyper til test ude ved borgerne. Samtidig kom der konkrete forslag til udvikling af et andet værktøj, som kunne løse en udfordring i forhold til den røde miljøkasse.

Aske: “Jeg havde masser af idéer men ingen indsigt i affaldssektoren og de udfordringer, der er her. For dem er der masser af. Derfor var det superdejligt, at Pia tog kontakt til mig og tilbød at komme med sparring og input til udviklingen. Det har jeg virkelig været glad for.”

Pia: “Vi har jo ingen økonomisk interesse i at udvikle produkter, men vi er hele tiden optaget af, hvordan vi kan gøre det bedst muligt for borgerne. Også dem, der har fysiske udfordringer - og det blev jo lige præcis sagen her.”

Aske: “Ja, vi startede med låsen, der kan hjælpe alle dem, der vil stormsikre sine spande, og pludselig var vi i gang med det modsatte. Nemlig at udvikle et værktøj til at åbne med. Altså ikke de store spande, men de røde miljøkasser, der jo netop er designet til at være svære at lukke op - og lukke igen.”

Pia: “Ja, kasserne er sikrede, så børn ikke kan få fingre i indholdet, og så er der også nogle helt særlige arbejdsmiljøkrav. Kasserne må jo ikke springe op under transporten. Det kan blive farligt for vores skraldemænd. Så det er faktisk en sikring, der gør det svært for nogle både at åbne og lukke kassen.”

Aske: “Jeg er ret stolt af de værktøjer, der nu er færdigudviklede. Både låsen, der nu bliver produceret i 100% genbrugsplast og den lille tang, der stadig er en prototype. Den løser opgaven, hvis man har svage fingre. Den har et godt greb, den tager nemt fat i beslagene på kassen, og så gør “vægtstangsprincippet,” at man nærmest ikke behøver bruge kræfter. Hverken når kassen skal åbnes eller lukkes igen. Det kan vi begge være stolte af, Pia.”

Pia: “Jeg synes, det er nogle rigtig gode løsninger, du er kommet frem til - og det var der heldigvis også en af Løverne, der kunne se. Det her er noget, vi skal beskæftige os med i mange år fremover. Hvis vi kan forbedre løsningerne for vores borgere, så er vi med. Faktisk har jeg jo bestilt et par kasser med tænger og glæder mig til at få dem testet ude i virkeligheden.”

Har du (eller nogle du kender) brug for ekstra kræfter til den røde miljøkasse, så kan du bestille et gratis eksemplar og være med til at teste. Bare skriv en mail til info@revas.dk.

TIlbuddet gælder kun de første 100, der tilmelder sig.

Det føles

fantastisk

Når man møder Annette Heick, mærker man straks hendes smittende humør, gode energi og hendes dybfølte engagement i en sag, der ligger hende på hjerte: genbrug og bæredygtighed.

For Annette handler det om meget mere end gode intentioner. Det handler om handling. I årevis har hun brugt sin stemme og sin platform til at gøre en forskel, blandt andet som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp og i sit arbejde som ambassadør for Fairtrade-mærket.

“Genbrug giver så meget mening”, udbryder hun med et smil, da vi mødes ved scenekanten i Kolding og stiller den smukke lædertaske med secondhand-tøj fra genbrugsbutikken FUND i Viborg. “Ligesom det at kunne vælge en kop kaffe eller en banan, der er produceret under ordentlige forhold – det er da en lille indsats med en kæmpe effekt,” siger hun og understreger, hvor vigtigt det er for hende, at de valg, vi træffer, også hjælper mennesker på den anden side af kloden.

“Wauw. Sikke nogle fede ting, du har taget med. Det er lige mig, det her,” udbryder hun, da indholdet bliver pakket ud. “Jeg elsker tanken om, at andres tøj kan få et nyt liv hos mig eller en anden – ja, måske endda blive elsket endnu mere. Det gør mig virkelig glad. Prøv bare at se den fede læderjakke, der bare er blevet endnu smukkere af at være brugt lidt. Den er jo endnu federe end den, jeg havde på hjemmefra,” griner hun.

“Det er jo helt vildt fedt, at det brugte tit er bedre end det nye, og at vores børn allerede har fået øje på det, som vi andre skulle bruge noget tid på at forstå.”

For Annette er det vigtigt, at næste generation også lærer at tage ansvar. Derfor tog hun sin familie med til Malawi – en rejse, der satte dybe spor. “Det var vigtigt for min mand og jeg, at vores børn så med egne øjne, hvordan livet ser ud for mange mennesker i verden. Ikke for at skræmme dem, men for at lære dem medfølelse og respekt,” siger hun. Hun holder en lille

pause, før hun tilføjer: “Vi taler tit om, hvor heldige vi er. Men også om, at held forpligter. Vi skal ikke være bange for at reparere, genbruge og dele. Der ligger en særlig skønhed i det slidte og det elskede. Når vi giver noget videre, giver vi også lidt af os selv,” siger hun.

Hvilke genbrugsvaner har du?

Jeg elsker genbrugstøj og det fællesskab, der er omkring det! Jeg har en veninde, som bruger ret mange penge på tøj, og så sælger hun det igen, når hun ikke vil have det længere. Og så er jeg en af dem, der er først inde og prøve det. Jeg er lige præcis den type, ikke? Mine solbriller ude i bilen er faktisk fra hende. Jeg elsker de solbriller!

Jeg har faktisk så meget af hendes tøj, at jeg indimellem sender hende billeder og skriver: “Den her jakke lever endnu!” eller “Den her skjorte bliver stadig brugt,” “og så svarer hun: “Gud, hvor er det pænt!” – og jeg siger bare: “Ja, det ved jeg godt, men du har jo selv skilt dig af med det.”

De jeans, jeg har på lige nu, er fra min søn. Dengang han var lidt kortere – han er næsten to meter nu. De stumper også lidt på mig, så det er altså et stykke tid siden.

Hvad mener du med, at tøjet “lever endnu”?

Jamen, jeg synes, det er virkelig rart at tænke på, at tøjet, der før gjorde hende glad, nu gør mig glad. Eller omvendt. Nogle af tingene er jo lidt dyre, men de bliver brugt videre. Der er blandt andet en rød og bordeaux fløjlsjakke fra Zara, som jeg bare elsker. Der er faktisk et lille hul i ryggen, men jeg kan simpelthen ikke skille mig af med den. Den har jeg altså stadigvæk.

Er det rigtigt, at du er ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp?

Ja, det er jeg – de gør et fantastisk stykke arbejde rundt omkring i verden. Jeg er ikke direkte involveret i deres genbrugsaktiviteter, men jeg har givet en masse ting videre til deres butikker. Når vi rydder op derhjemme, så smider vi jo ikke bare ud. Vi kører tingene ud til dem. Det giver simpelthen ikke mening at gøre andet. Altså sokker med huller og gammelt undertøj ryger selvfølgelig ud, men hvis det kan bruges – så bliver det givet videre. 100 procent. Det synes jeg, alle skal gøre. De gode butikker bruger jo endda overskuddet på gode formål.

Hvornår blev genbrug en ting for dig?

Jamen, den sjoveste genbrugshistorie går nogle år tilbage. Det var, fordi Birthe Kjær havde fået bygget til, og så var de vinduer, der blev leveret, helt forkerte i størrelserne. Hun var ude at rejse, mens de blev sat i, og – det er ikke løgn – i stedet for at konstatere, at de ikke kunne bruges, så satte håndværkerne dem bare i alligevel. Hun blev selvfølgelig rasende og sagde, at de skulle pilles ud. Så blev de pillet ned, og byggefirmaet måtte betale for nogle nye.

Men så ringede hun til firmaet og sagde: “Hvornår kommer I og henter de gamle vinduer?” Men det ville de ikke. De kunne ikke bruge dem til noget.

Tilfældigvis var mine forældre på besøg den aften, og så sagde min mor: “Dem kan Annette og Jesper sikkert bruge – skal jeg spørge dem?” Så det gjorde hun. Hun ringede med det samme, og så var vi pludselig ejere af en masse vinduer.

Vi fik dem hentet, og så stod de i vores have i flere år, indtil de en dag inspirerede os til at bygge et orangeri.

Det blev simpelthen så flot, og vi blev så glade for det – det står der endnu.

Vi har også lige været ude at købe en gammel brugt dør, fordi vi har købt et gammelt hus. Vi vil finde noget, der passer til stilen. Man kan jo godt købe noget nyt, men der er altså et eller andet særligt ved ting med historie. Det er både hyggeligt og sjovt.

Hvorfor er ting bedre, når de har en historie?

For det første er jeg ret historisk interesseret, så allerede dér synes jeg, det er spændende, når noget har en historie. Jeg spørger også folk, hvis jeg køber noget på Den Blå Avis: “Ved du noget om historien bag?”

Jeg kan virkelig godt lide at kende historien. Mange af de ting, vi har derhjemme, har en historie – og det har bare en stor værdi.

Faktisk kommer jeg lige i tanke om, at jeg for nylig har budt på en brugt seng på Den Blå Avis, og der spurgte jeg også: “Hvad er historien bag?” Det har jeg faktisk ikke fået tjekket op på endnu. Men jeg kan virkelig godt lide at kende historien. Mange af de ting, vi har derhjemme, har en historie – og det har bare en stor værdi. Det betyder ikke, at jeg aldrig køber nyt – det gør jeg – men det andet giver bare noget ekstra. Hov, du spurgte, hvad det gode ved det er... Så det var den ene ting. Den anden – og helt indlysende – er jo, at vi ved, vi sætter et klimaaftryk. Vi ved godt, det er skidt, og vi er nødt til at tænke mere i de her baner. Vi skal være meget dygtigere til at tænke og handle genbrug. Vi har masser af ting derhjemme, der er genbrug. Også noget, jeg har arvet fra mine bedsteforældre – det synes jeg er helt vildt hyggeligt.

Tror du, at det bliver bedre med de nye generationer?

Ja, altså mine børn har nærmest kun gået i genbrug. Ej, det er løgn – men det er virkelig tæt på. Nogle søde

venner af os har to drenge, som er et par år ældre end vores, så vi har fået deres skitøj, jeans, jakker – alt muligt. Og for dem er genbrug ikke noget, der kræver overvejelser. Det er helt naturligt. Den unge generation elsker genbrug. De siger: “Ej, der er en genbrugsforretning – der skal vi ind. Det er helt naturligt for dem at vælge det først.”

Hvis du skulle inspirere folk til et grønt mindset, hvad ville du så foreslå?

Først og fremmest: Tænk over hvordan du køber ind i supermarkedet. Køber du for meget? Køber du de rigtige ting? Og så handler det om sundhed – de her superforarbejdede fødevarer er usunde både for kroppen og økonomien. Mit bedste tip vil derfor være at tænke over, hvad man putter i indkøbskurven og senere i gryden. Når vi for eksempel laver en stor portion chili con carne, så er der jo mad til mange dage. Man behøver ikke spise det hele på én gang – man kan fryse det ned eller gemme det på køl.

“Jeg synes, vi har forbrudt os mod den moral, vores bedsteforældre havde,” slutter Annette – “og derfor kan vi alle godt stramme lidt op, tænke os lidt mere om og bruge tingene op. Det er jo vildt at tænke på, at der er nogen, der har det dårligt med at spise rester – og synes, det skal smides ud. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg ville føle, jeg gjorde mig selv til grin for mine egne penge.”

Nu er den gamle del af byen snart lige så langt fremme som resten af

Viborg Kommune

I Viborg Kommune har affaldssortering efterhånden længe været en fast del af livet og hverdagen. Men i den gamle bydel har tingene taget lang tid. Hvorfor? Og hvad sker der nu? Vi har taget en snak med afdelingsleder Gert Schandorff og projektleder Lasse Damsgaard Sørensen for at blive klogere på historien.

Når det komplekse skal gøres enkelt

”Det ser måske simpelt ud, men i virkeligheden har det været en stor opgave at finde den bedste løsning for Viborgs gamle midtby,” fortæller Gert Schandorff.

”Udfordringerne har været mange. Æstetik, kulturarv, trafik, borgerønsker og arbejdsmiljø har spillet ind – og er faktisk forklaringen på, hvorfor affaldsprojektet i midtbyen først bliver realiseret nu.

”Vi har skullet balancere mellem at placere nedgravede affaldsbeholdere tæt på beboerne og samtidig tage hensyn til byens unikke kulturhistorie. Det har været en opgave, der har krævet tålmodighed, planlægning og et hav af møder,” forklarer han. ”Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at finde den bedste løsning. Men virkeligheden presser projektet. Det, der på overfladen ser nemt ud, er faktisk ret komplekst.”

”Det har længe været et faktum, at vi ikke kunne blive ved med at hente affaldet derinde som tidligere. Men løsningen har ikke været ligetil. Enten skal vi etablere nye beholdere tæt på beboerne ... og risikere at ødelægge æstetikken. Eller også skulle vi etablere affaldsøer længere væk, uden for området/bykernen og så bede folk om at gå helt derhen med det. Det ville heller ikke blive populært.”

Hvis det stod til os, havde vi etableret væsentlig flere løsninger i området. Vi ville gerne have leveret det ypperste, men vi må selvfølgelig respektere, at der er masser af hensyn, der skal tages:

1 2 3 4 5

Kulturarv og fredningslinjer / Slots- og Kulturstyrelsen

Oplagte steder er ikke altid oplagte, hvis vi vil bevare vores fortidsminder.

Trafikhensyn / Politiet

Færdselsregler kan ikke diskuteres.

Borgerhensyn / Beboere i området

Står beholderne for langt væk eller for tæt på?

Er det nemt og rimeligt for dem, der skal bruge dem?

Hensynet til arbejdsmiljøet

Er placeringer rimelige, og er underlag sikre i forhold til dem, der skal arbejde med det hver eneste dag?

Hensyn til det nye domkirkeprojekt

Passer løsningen ind i den nye smukke arkitektur og anvendelse af hele området?

2012

Arbejdstilsynet

udsteder påbud.

Projektet går gang

2013-2016

Intern arbejdsgruppe og eksterne deltagere arbejder med plan

2017

Informationsmøder og indsamling af input fra interessenter

2018

Projektet sættes på standby pga. ny affaldsordning

2019

Projekt genstartes med fokus på borgerinddragelse

2020-2021

KMU træffer beslutning om økonomi. Detailprojektering går i gang

2022-2023

Projekt sendes udbud. Tilbud overstiger økonomi, så der søges om tillægsbevilling i KMU. Projekt udsættes til næste år

2024

Bedømmelseskomité peger på model Grobe. KMU bevilger yderligere tillægsbevilling pga. prisstigninger.

Vi går snart i jorden – men hvor?

Efter en lang proces med analyser, dialog og planlægning er projektet nu tættere på realisering end nogensinde. ”Hvis alt går som planlagt, begynder vi at etablere de nedgravede beholdere i efteråret 2025,” siger Lasse Damsgaard Sørensen.

”De syv placeringer af de nye nedgravede affaldsbeholdere er nu fastlagt, og en omfattende nabohøring har givet borgerne mulighed for at give deres mening til kende. Vi har lyttet, justeret og tilpasset løsningerne, så de passer bedst muligt til både byens beboere og midtbyens særlige forhold,” siger han.

2025 Kontrakt underskrives.

Royal Run påvirker tidsplan. Etablering går i gang i efteråret

Planerne indebærer strategisk placerede nedgravede beholdere, der både tager hensyn til borgernes daglige rutiner og byens arkitektoniske udtryk. Et af de store spørgsmål i processen har været placeringen af affaldsbeholdere i forhold til de brostensbelagte gader og de historiske bygninger, hvor ikke alle placeringer har været mulige. ”Der har været en del udfordringer med hensyn til fredningslinjer, undergrund, arkitektur og hensyn til det nye domkirkeområde, men vi har fundet en løsning, der imødekommer de vigtigste krav,” uddyber Gert Schandorff.

Det betaler sig at tale sammen. Også selvom det tager tid.

Projektet har været kendetegnet af dialog og borgerinddragelse fra start til slut. ”Vi har haft borgermøder, hvor alle bosiddende i området har været inviteret, nedsat en planlægningsgruppe med borgerrepræsentanter fra området samt en bedømmelseskomité med borger-

repræsentanter, politikere og forvaltning. Engagementet har været enormt, og det har været vigtigt for os at sikre, at vi ender med den bedst mulige løsning, inden for de givne rammer,” siger Gert Schandorff.

For nogle har det taget tid at vænne sig til tanken om nye affaldsbeholdere i bybilledet, men efterhånden som planerne er blevet mere konkrete, er holdningerne blødt op. ”Flere har faktisk ændret mening, efter de har set, hvor diskrete og pæne beholderne bliver,” fortæller Lasse Damsgaard Sørensen.

Nogle borgere har ønsket affaldsøerne tættere på deres hjem for at lette hverdagen, mens andre har været bekymrede for, at have dem tæt på. Det har været det muliges kunst, men med en konstruktiv dialog står vi nu med en løsning, der er tilpasset borgernes ønsker bedst muligt i forhold til myndighedernes krav,” siger Gert Schandorff.

Nu glæder vi os alle til, at midtbyen også kommer med. At området og beboerne her kan blive en del af en grønnere fremtid for hele Viborg Kommune

Gert Schandorff, afdelingsleder Revas

Den gamle midtby bliver en del af fremtiden

”Med de nedgravede affaldsbeholdere sikrer vi arbejdsmiljøet, et æstetisk udtryk og vi undgår at hele den gamle bydel skal have fjernet brosten og etableret kørestier samt have skraldespande til at stå på hver enkelt adresse.

”Med en velovervejet plan, brede hensyn og tæt samarbejde mellem borgere og myndigheder tegner fremtiden lys for affaldssorteringen i Viborgs gamle bydel,” afslutter han.

Revas investerer i fremtiden og skaber potentiale for at gøre det endnu bedre

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget affald der bliver samlet ind i Viborg Kommune? Det er enorme mængder. Helt præcist 61.000 tons.

Det kræver både plads og optimale forhold, hvis det skal håndteres optimalt med omtanke for både miljø og mennesker.

Det er netop, hvad Revas er i fuld gang med at realisere. Med en investering på 138 millioner kroner i en ny, topmoderne omlastestation er virksomheden i gang med at bygge fremtidssikrede faciliteter, som skal løfte den lokale affaldshåndtering. Projektet er i fuld gang og forventes at kunne tages i brug august 2025.

”Vi investerer ikke bare i et nyt anlæg, vi investerer i en smartere og mere bæredygtig fremtid, hvor vi kan håndtere affald mere effektivt og samtidig passe bedre på miljøet,” fortæller afdelingsleder Gert Schandorff. ”Med den nye

omlastestation får vi mulighed for at tage det næste skridt i vores grønne omstilling.”

”I dag bruger vi for meget tid på at skubbe rundt med affaldet, før det når frem til sin endelige destination. Det er ikke effektivt, medfører unødvendigt brændstofforbrug og skaber flaskehalse. Men det laver vi om på nu med det nye omlastecenter.”

”Og så er der det med opbevaringen,” forklarer driftsleder Mikael Løvschall. ”Når vi kan samle en stor del af affaldsmængderne under tag, på ét og samme sted, fylde lastbilerne optimalt og skabe en højeffektiv drift, så får vi færre kørsler, mindre CO2- udledning og lavere

Vi investerer ikke bare i et nyt anlæg, vi investerer

i en smartere og mere bæredygtig fremtid, hvor vi kan behandle affald mere effektivt

og samtidig passe bedre på miljøet. Med den nye omlastestation får vi mulighed for at tage det næste skridt i vores grønne omstilling

Gert Schandorff, afdelingsleder Revas

omkostninger på opgaven. Restaffald, rest efter sor tering og dagrenovationslignende restaffald fra erhverv aflæsses direkte i anlægget, så vi undgår at omlæsse flere gange,” forklarer driftsleder Mikael Løvschall.

Miljøet i fokus – i dag og i morgen Den afgørende faktor for investeringen er hensynet til miljøet.

”Vi bygger til både nuværende og fremtidige miljøkrav. Vi skal kunne se borgerne i øjnene og sige, at vi har gjort alt, hvad vi kan for at håndtere affaldet optimalt,” siger Gert Schandorff. ”Det er jo hele fundamentet for alle vores aktiviteter. Det er vores ansvar. Projektet handler om langt mere end at bygge en ny omlastestation. Det handler om at tage ansvar for miljøet, effektivisere hverdagen og skabe muligheder for fremtiden. Vi bygger noget, der skal fungere i dag, men som samtidig giver os friheden til at gøre det endnu bedre i morgen. Det er en investering i en bedre fremtid for alle.”

Automatik og ubemandet drift

– uden at miste kontrollen

Det nye anlæg er et imponerende byggeri. Mere end 3.000 kvadratmeter designet til modtagelse, håndtering og opbevaring af de mange forskellige fraktioner.

”Vi strømliner arbejdsgangene, så skraldebilerne bl.a. kan læsse restaffaldet direkte ned i komprimatoren. Komprimatoranlægget kan hurtigt skifte mellem containere til forskellige affaldstyper, og affaldet opbevares optimalt fra start til slut. Det sparer tid, skaber effektivitet og forbedrer medarbejdernes arbejdsmiljø,” forklarer Mikael Løvschall.

Den nye omlastestation kommer til at koste i omegnen af 138 mio. kroner - og er en investering i fremtiden. Drømmen er, at resten af Revas’ aktiviteter på Kirkebækvej kan flyttes i løbet af de kommende år, så alle aktiviteter er samlet ét sted. Det nye omlastecenter kan drives af blot 1-2 personer i hverdagen, og i weekenderne kan der modtages rest efter sortering fra genbrugsstationerne uden bemanding takket være den smarte portstyring.

Byggeriet er snart færdig. De to store haller er stort set færdige og håndværkerne er nu i gang med mellembygningen (skillevægge, installationer, teknik osv). Målet er at byggeriet skal være klar til brug til august 2025.

Byggeriet består af:

- 12 porte til aflæsning

- Omlastehallen er cirka 2.600 kvm, komprimatorhallen er cirka 400 kvm + “kælder”

- Automatisk komprimatoranlæg

- Containervogne til 12 containere

- Kontrolrum fyldt med IT

- Personalefaciliteter til ansatte

- Toiletter til eksterne chauffører.

11 lastbiler kan aflæsse forskellige typer affald på samme tid.

De 9 porte i omlastehallen, kan tage imod fraktionerne:

- Rest efter sortering fra genbrugspladsen

- Pap/papir

- Plast/mad- og drikkekartoner

- Glas/metal

- Tekstilaffald

- Erhvervsaffald til kontrol.

Når affaldet tippes af i portene, falder det 5 meter ned i et afgrænset rum i den store hal. Herefter vil det sorterede affald blive læsset på det store transportbånd, som fører det direkte op i komprimatoranlægget. Det er dog ikke alt, der må blive komprimeret, så det læsses i containere, eller direkte på lastbil.

I hverdagene køres restaffald, dagrenovationslignende restaffald fra erhverv og rest efter sortering direkte i komprimatoranlægget. Hovedpressen i den enorme komprimator kan presse 10 m3 ad gangen. Det store stempel presser automatisk affaldet ud i den påspændte container. Når 2 containere er fyldt, afhentes de af en vognmand.

Det store komprimatoranlæg og transportbåndet er drevet af el og styres så klimavenligt, som det er muligt. Komprimatoranlægget bruger kun el, når anlægget kører.

Sikkerhed

Der er installeret et stort sprinkleranlæg med egen nedgravet vandtank, der indeholder 660 m3 vand.

“Vi håber, aldrig der bliver brug for det”, siger driftsleder Mikael Løvschall. Men hvis der udbryder brand i affaldet, så vil sprinkleranlægget blive aktiveret og nedkæmpe ilden med 9.000 liter vand i minuttet.

Genbrug

Den ene af de to vægte ved det nye byggeri er genbrug. Den er gravet op på vores nuværende affaldscenter og geninstalleret ved den nye omlaster.

Målet med den nye omlastestation på Martinesminde er, at hele Revas’ drift med tiden kan samles på ét sted

Et samlingspunkt for hele Revas, på et tidspunkt ”Målet med den nye omlastestation er, at hele Revas’ drift med tiden kan samles på ét sted. Flytningen sker i etaper – først omlastecenteret, der snart tages i brug. Næste skridt bliver affaldscenteret og derefter genbrugsstationen og til sidst administrationen. Der er dog ikke lavet en tidsplan for dette endnu,” siger Gert Schandorff.

”Når vi på et tidspunkt kan samle alle vores aktiviteter på ét sted, får vi ikke kun en smartere logistik og højeffektiv drift. Vi får også et bedre samarbejdsmiljø og et samlet center, der er gearet til fremtidens nye krav og muligheder. Det glæder vi os til – og det kan borgerne også roligt gøre. For når alle vores aktiviteter her på Kirkebækvej flyttes til det nye område, vil det give kommunen mulighed for at omdanne den nuværende placering til et rekreativt område for borgerne.”

Re:think Re:cycle

Genbrug er genialt. Uanset om du er en kreativ sjæl, der elsker at udfordre dig selv, om du vil spare eller passe på naturen. Her får du inspiration til en god start.

Til de kreative

Fra vin til vidunderlig tavle

Saml brugte korkpropper og lim dem på en flad overflade. Så har du en sjov opslagstavle til gode minder.

Fra gamle bøger til opbevaringskasser

Lim siderne sammen. Skær et firkantet hul i midten ca. to cm fra kanten. Så kan du bruge dem som kreative opbevaringsbokse til børnenes små værdifulde ting.

Fra nyheder til gode gaver

Træt af at bruge penge på nyt gavepapir, så riv siderne ud af dine gamle aviser og lav gaver med budskaber.

Til de fornuftige

Fra tekstiler til rengøringsklude

Klip gamle t-shirts eller håndklæder i mindre stykker og brug dem som genanvendelige rengøringsklude.

Fra kaffefiltre til plantepotter

Efter brygning kan brugte kaffefiltre tørres og anvendes som biologisk nedbrydelige plantepotter til frøspiring.

Fra sauce til safran eller hyggelys

Rengør tomme glas fra syltetøj eller saucer og brug dem til opbevaring af krydderier, nødder eller som dekorative lanterner.

Grønne hverdags-

Til grønne fingre

Brug æggeskaller i haven

Knuste æggeskaller kan spredes i haven for at tilføre jorden calcium og holde snegle væk.

Brug kaffegrums til dine planter

· Spred et tyndt lag kaffegrums rundt om planterne og lad dem suge næring i vindueskarmen.

· Spred kaffegrums i blomsterbedene. Katte kan ikke lide duften af kaffe og vil derfor ikke besørge bedene.

· Brug kaffegrums til at skrubbe dine beskidte hænder. Det gør hænderne meget bløde.

Når vi alle gør lidt, gør vi sammen meget

Revas har fået sin helt egen musikvideo, som skal deles med alle i Viborg – og resten af landet. Musikvideoen er skabt til sangen “Uerstattelig,”

som er skrevet af Morten Remar fra Back To Back.

Gevinst biotur for 2 pers.

Morten Remar er Viborg Ambassadør og en sand grøn ildsjæl, der sidste efterår skrev en glad popsang, der bliver spillet flittigt i radioen.

Oprindeligt handlede den om venskab og fællesskab, men sangen har fået flere betydninger i sin nye form – nu med en hjertevarm tegnefilm som musikvideo.

En sang med en grøn mening “Uerstattelig” kan også tolkes som en opfordring til at passe på miljøet. Den motiverer os til at gøre verden grønnere sammen og fejrer det grønne engagement, vi har her i Viborg.

Hvad skal vores nye makkerpar hedde?

Send dit forslag

Morten Remar glæder sig over, at Revas har taget sig og hørt den i en ny sammenhæng:

“Det er sjovt, at de kunne høre den med helt andre briller på. At den også handler om vores uerstattelige og grønne verden, som vi skal passe på. Det kan jeg da kun bakke 100 % op om.”

“Da jeg hørte sangen, tænkte jeg straks, at den passer perfekt til Revas og Viborg. Den handler om at passe på vores verden og miljø – noget, der er uerstatteligt. Derfor fik jeg idéen til at bruge den i vores kommunikation med borgerne i Viborg Kommune.”

Pia Vejling, Revas

En animationsfilm med hjerte Det ene førte til det andet, og snart stod det klart, at en musikvideo var det næste skridt. En sød og enkel animationsfilm, der rammer følelserne og kommunikerer budskabet om fællesskab og bæredygtighed. Og heldigvis har Viborg et fantastisk animationsmiljø med kreative talenter, der skaber tegnefilm til hele verden.

Viborgs animationskræfter bag filmen Tegnefilmen er produceret af Sammy Torres og Jonas Mølgaard i samarbejde med reklamebureauet Manguster – alle bosiddende i Viborg. De har skabt et univers med søde karakterer og hjertevarme scener, der allerede har fået stor opmærksomhed online.

“Det er en fed sang, der skaber positive vibes og godt humør – og det har vi arbejdet videre med. Vi har skabt et univers, som de fleste vil kunne leve sig ind i, og en række søde og sjove scener, der forhåbentlig rammer følelserne hos både store og små.”

Jonas Mølgaard

Vil du se filmen og få en iørefaldende sang på hjernen? Så klik ind på www.revas.dk, hvor du også kan se en eksklusiv bag-om-filmen-video.

Lad os sammen gøre verden grønnere – én sang ad gangen!

af de svære 7

Langt de fleste, der bor i Viborg Kommune, har efterhånden fået virkelig godt styr på, hvordan vi skal sortere vores affald. Det skal vi være stolte af. Men en gang imellem er løsningen måske ikke ligetil.

Som for eksempel med disse syv helt almindelig ting.

Kan du regne ud, hvor de hører til ...og måske endda forklare hvorfor? Ellers kan du vende magasinet på hovedet. Svarene står i bunden.

1. Sko med lys

- består af plast, stof og elektronik

3. Pære med ledning

- består af glas, og

2. En død gråspurv

- består af fjer, ben og indvolde

4. Boblekuverter - består af papir og plast

6. Flamingoemballage - består af polystyren

5. Engangslighter

- består af plast, metal og gas

7. Kattegrus

- består af forskellige slags ler

Farligt affald er faktisk farligt.

- også for os.

Det

går rigtig godt med at sortere vores affald i Viborg

Kommune - og det skal vi være stolte af. Der er dog stadig nogle ting, vi skal blive bedre til, fordi det vil være godt for miljøet og de mennesker, der arbejder med det.

Det handler især om de røde kasser med farligt affald.

Husk de 5

1. Sorter korrekt – undgå fejl og farlige blandinger Læs vejledningen i appen, og brug kun kassen til det, den er beregnet til: batterier, kemikalierester, spraydåser, elektronisk affald m.v. Kasserne håndsorteres af vores medarbejdere. Vær opmærksom på det, når du fylder kassen.

2. Hold låget tæt lukket – undgå spild og dampe

Farlige stoffer skal emballeres forsvarligt, da de ellers kan afgive skadelige dampe eller lække. Når den røde kasse er fyldt, skal den lukkes ordentligt, så der ikke opstår unødvendige risici for dig selv, din familie, skraldemændene eller dem som åbner kasserne.

3. Brug originalemballage eller mærk beholdere tydeligt

Hvis du hælder kemikalier eller væsker over i andre beholdere uden mærkning, kan det føre til fejlhåndtering eller farlige reaktioner. Opbevar altid farligt affald i den originale emballage – og er det ikke muligt, så skriv tydeligt, hvad der er i beholderen.

4. Opbevar kassen et sikkert sted – væk fra børn og kæledyr

Et godt tip er, at din røde kasse altid er inden for rækkevidde. Men husk, at børn eller kæledyr ikke må kunne åbne kassen og blive udsat for farlige stoffer. Opbevar den røde kasse et sikkert sted, fx i et aflåst skab eller væk fra områder, hvor børn og dyr har adgang.

5. Stil først kassen ud når den er fyldt

For at undgå at skraldebilerne kører rundt med halvtomme kasser er det vigtigt, at kassen ikke står fast ude ved beholderne. Husk at kassen skal være fyldt, men at den skal kunne lukkes helt og maksimalt veje 4 kg.

Det handler både om miljø og sikkerhed

må ikke komme miljøkassen. Afleveres på apotek eller genbrugsstationen.

Er du klar til at droppe det billige

skrammel?

I jagten på de bedste tilbud fristes mange af os af de lave priser på alverdens webshops. Men bag de lokkende priser gemmer sig en dyster virkelighed: produkter af tvivlsom kvalitet, skadelige kemikalier og en stigende belastning af vores sundhed, økonomi og planet. Her får du nogle bud på, hvorfor vi bør tage ansvar, og hvad vi kan gøre.

Online-billighedskulturen har en bagside

Den fristende pris. Den hurtige levering. Den endeløse strøm af billige produkter. Platforme som Temu, Shein og Wish har taget danske forbrugere med storm, men bag de lave priser gemmer sig en bekymrende sandhed: produkter af lav kvalitet, skadelige kemikalier og en trussel mod både din sikkerhed og vores planet. Spørgsmålet er: Kan vi tillade os at ignorere konsekvenserne?

Kvalitet eller kvantitet?

Ifølge Brancheforeningen Cirkulær er mange af de produkter, der købes på Temu og lignende platforme, af så dårlig kvalitet, at de ofte smides ud efter kort tids brug. Dette medvirker til en skadelig engangskultur, der modarbejder den cirkulære økonomi og skaber enorme mængder affald. Hver gang vi vælger at købe et billigt alternativ i stedet for et holdbart produkt, bidrager vi til en brug-og-smid-væk-kultur, der forurener og tærer på jordens ressourcer.

Gift i dit hjem og i naturen

Forbrugerrådet Tænk advarer mod at købe varer fra Temu, da mange produkter indeholder skadelige kemikalier og ikke overholder europæiske sikkerhedsstandarder. Det betyder, at du potentielt kan bringe

sundhedsskadelige stoffer ind i dit hjem – i alt fra børnenes legetøj til tøj, elektronik og kosmetik. Organisationen Plastic Change understreger desuden, at mange af de plastikprodukter, der sælges på disse platforme, er fyldt med stoffer, der kan være skadelige for både mennesker og miljøet.

Danske butikker i knæ

Mens danske forbrugere klikker på de lave priser, betaler danske virksomheder prisen. Ifølge TV2 Nyheder har Temus eksplosive vækst allerede ført til fyringer i danske butikker, da mange detailhandlere ikke kan konkurrere med de ultrabillige priser fra kinesiske e-handelsplatforme. Når vi vælger at handle udenom danske virksomheder, bidrager vi til butiksdød og tab af arbejdspladser.

Et bedre valg for fremtiden

Dansk Industri opfordrer virksomheder til at satse på høj kvalitet og innovative løsninger for at konkurrere med billige udenlandske platforme. Men forandringen starter også hos os som forbrugere. Ved at vælge kvalitet frem for kvantitet, ved at handle lokalt og ved at investere i holdbare produkter kan vi alle gøre en forskel.

Fakta Det kan du gøre:

1

Tænk længere end prisen Overvej hvor længe produktet vil holde, og om det er sikkert for dig og din familie.

2

Køb fra danske og europæiske forhandlere

Støt virksomheder der overholder sikkerheds- og miljøstandarder - og vælg lokale leverandører, hvis det er muligt.

3

Vælg kvalitet over kvantitet Invester i produkter der holder længere, i stedet for billige alternativer, der hurtigt bliver til affald.

4 Undgå unødvendigt plastik

Mange billige produkter er lavet af plastik, der belaster miljøet og indeholder skadelige kemikalier.

Hvad har landbrug med genbrug at gøre?

Vi tog til genbrugsstationen i Ørum for at finde svaret hos Annica Christensen, der er vores nye genbrugsvejleder

Genbrugsstationen i Ørum har fået en ny genbrugsvejleder – Annica Christensen. Siden den 1. februar har hun været en fast del af teamet, og hendes opgave er at sikre, at både pladsen og affaldssorteringen fungerer optimalt.

“Jeg er her to dage om ugen og udvalgte weekender,” fortæller Annica, som bor i Ørum med sin mand og deres lille søn. “Jeg var ikke i tvivl, da jeg så jobopslaget. Jeg glæder mig virkelig til alt det nye, og jeg glæder mig til at møde en masse mennesker her fra lokalområdet.”

Som genbrugsvejleder er Annicas primære opgave at hjælpe borgerne med at sortere affald korrekt og sikre, at genbrugsstationen er ren og velfungerende. Mange mennesker kender måske ikke alle reglerne for affaldssortering, og det er noget, Annica er bevidst om.

sikker endnu, men jeg går på jagt efter svaret senere i dag.”

Selv om Annica er ny på genbrugsstationen, er hun ikke alene om opgaven. Sammen med Arne, der har arbejdet på pladsen i mere end 10 år, deler hun vagterne. Arne er også ansvarlig for andre pladser og opgaver, men når Annica er på arbejde, er det hende, der har ansvaret.

“Vi har selv masser af affald derhjemme, og jeg kommer da også i tvivl om, hvordan tingene skal sorteres. Det er helt okay at være usikker. Det kan jeg også selv blive. Nu glæder jeg mig til at hjælpe andre med at sortere rigtigt,” siger Annica med et smil. “Det kan faktisk være sjovt, hvis man tager det som en udfordring.”

Hun griner, mens hun fortæller om en kikkert, der blev afleveret for nylig: “Virker den, skal den over til spejderne. Hvad gør vi, hvis den er defekt? Er det plastik, glas, elektronik eller måske restaffald? Jeg er ikke helt

“Det er mig, der sørger for, at pladsen fungerer, at den er ren, og at folk får den rådgivning, de har brug for. Hvis der er farligt affald, stiller folk det på pallerne udenfor huset, og så sørger jeg for at sortere det efter reglerne,” fortæller Annica. “Jeg laver også onlinebestillinger af tømning, når containerne er fyldte, så vi hurtigt får nye tomme containere.”

Annica har en baggrund som landbrugsassistent, og hun har også uddannet sig til socialpædagog. Men det er udelivet og det praktiske arbejde, hun har en særlig forkærlighed for.

“Jeg elsker at være udenfor, og da muligheden for dette job kom, sprang jeg på. Jeg får mulighed for at møde en masse forskellige mennesker fra Ørum, og det er noget, jeg virkelig ser frem til,” siger Annica. “Jeg håber, folk vil tage godt imod mig og spørge, hvis de har brug for hjælp. Jeg er her for at assistere og gøre det nemmere for alle.”

Elsker du design omtanke?med

Gæt en fabrik og vind én af disse smukke

Ahrenkiel tasker

Måske kender du allerede Susanne Ahrenkiel for hendes skulpturer i is og træ. Men vidste du, at hun også har en stærk interesse i genbrug og bæredygtighed, hvilket afspejles i hendes kunstværker?

Revas og Susanne har altså noget til fælles og vi er nysgerrige på om vi sammen kan lave en spændende workshop, hvor deltagerne kan udforske deres kreativitet ved at bruge genbrugsmaterialer.

Har du en god idé til en workshop eller aktivitet? Scan QR-koden og indsend dit forslag senest 30. September 2025.

Du kan vinde en af de lækre tasker til en værdi af 995 kr. De er 100% genbrug og fremstillet på Bruunshaab Gl. Papfabrik.

De originale tasker findes i farverne støvet petroleum, støvet rød og støvgrøn. De måler 40x30x15 cm med skulderstrop og er skabt med omtanke i genbrugspap, læder og messing. Taskerne tåler at blive våde på samme måde som en lædertaske.

Indsend dit forslag

VIL DU VÆRE MED TIL AT VENDE PYRAMIDEN?

Indrømmet, det er måske et lidt skørt spørgsmål. Men det giver faktisk mening, for affaldspyramiden illustrerer nemlig, hvordan vi bedst håndterer vores affald. Og skal vi skabe en bæredygtig fremtid, skal vi stræbe efter at nå “toppen” så tit som muligt. Se hvorfor her...

FOREBYGGELSE

Brug det du allerede har. Ungå emballage og ting, der kun kan bruges én gang.

GENBRUG

Køb brugt og giv eller sælg gode ting videre.

GENANVENDELSE

Når vi genanvender, bliver affaldet lavet om til nye produkter.

ENERGI

Vi energiudnytter de materialer, som ikke kan genanvendes.

Grønne sammen. Hele året.

Klima- og Miljøudvalget har besluttet at Grønne Sammen nu er et helt nyt koncept, der skal være i gang hele året. Vi skal tænke det ind i vores hverdag, i vores vaner og vores adfærd. Det skal ud i hele kommunen og motivere alle os, der bor her.

Derfor blev Majbrit Brink Strøh ansat som klimakoordinator for et år siden - og er nu blevet projektleder for Grønne Sammen i Viborg Kommune. Hendes opgave er at stå i spidsen for en masse aktiviteter, der sætter fokus på, hvad vi sammen kan gøre bedre. Uanset om vi er børn, unge, voksne eller gamle.

Majbrit er uddannet serviceøkonom inden for oplevelsesøkonomi og har desuden en diplomuddannelse i projektledelse. Hun har kontor på rådhuset, men elsker at komme ud af huset og bruge sin viden til at flytte vaner. Vi mødte hende i kælderen til en snak om, hvad der kommer til at ske i 2025.

“Min baggrund inden for oplevelsesøkonomi giver mig et rigtig godt udgangspunkt” smiler hun.

“For det handler jo om at skabe gode oplevelser, der får folk til at tænke over deres vaner og ændre på deres adfærd - fordi de bliver motiveret til det. Ikke bare én gang. Men igen og igen. Det er et område, som virkelig bliver prioriteret, og jeg glæder mig til at møde en masse glade, nysgerrige og måske også forbeholdne mennesker rundt omkring i kommunen.

Så kan vi få talt om de gode og dårlige vaner - og forhåbentlig gøre vores hverdagsliv lidt grønnere, hver dag”.

Aktiviteter i 2025

Fantasiens Eng på Margretheplænen

En event til Snapsting i form af et børneaktivitetsområde, der inviterer til fantasifulde, grønne og kreative oplevelser.

Hverdagens KlimaTopmøder

Der er foreløbig planlagt otte events rundt omkring i kommunen. Her kan man blive klogere på konsekvensen af hverdagens beslutninger og prøve den grønne regnemaskine.

Lån en elcykel i 14 dage - gratis

En kampagne, der skal få flere til at tage cyklen i stedet for bilen. Dette er allerede en succes. Næsten alle uger i 2025 er fuldt bookede.

Klimahandledag

En intern event, der skal sætte fokus på, hvad vi køber, og hvad vi genbruger.

Klimakorps

Vi inviterer unge til at inspirere andre unge, få ideer og udfordre deres adfærd.

Viborg Animation Festival

Vi kobler os på eventen og sætter et grønt aftryk. Det er endnu ikke besluttet hvad, der kommer til at ske. Men det bliver lige så kreativt som resten af festivalen.

Efterårsferieaktiviteter

Her kan du glæde dig til oplevelser og læring på kommunens biblioteker.

Klima på hjul

Sammen med Børnekulturen bygger vi en sjov og udfordrende vogn, der kan køre rundt og plante frø i hele kommunen. På skoler, i foreninger og til byfester.

“Min drøm er, at vi sammen kan skabe en “Ny Normal” for alle os, der bor her i Viborg Kommune. At vi får grønnere vaner, fordi vi synes, det er naturligt og logisk. På den måde kan vi sprede ringe i vandet og gøre en forskel,” slutter hun.

Vil du lave en grøn aktivitet, der hvor du bor?

Så kontakt Majbrit Brink Strøh og få viden og inspiration. Tel: 87 87 86 35 · E-mail: strategiogudvikling@viborg.dk

GREEN LIVING

Vi skal alle gøre en indsats for, at verden kan blive lidt grønnere. Men for nogle kan affaldssortering føles besværligt i en travl hverdag – sådan behøver det ikke at være.

Heldigvis findes der genveje, der gør det nemmere at leve grønnere, uanset om du bor i en lille lejlighed eller et stort hus. Her får du 7 gode tips til hvordan.

3. Du kan hente sorteringspiktogrammer ved Revas Påsæt piktogrammer eller brug poser eller beholdere i piktogramfarverne, så det er hurtigt og nemt at se, hvilken affaldsbeholder det skal i.

4. Placer en bioaffaldsspand på køkkenbordet

Find en dekorativ beholder med låg, som du har lyst til at have stående fremme – og brug den som “mellemstation” til jeres madrester. På den måde behøver du ikke åbne skabet under vasken hele tiden.

1. Opdel boligen i zoner

nemmere tips

til at gøre hverdagen

Indret dit hus eller lejlighed, så det “passer til affaldet”. Lav områder i køkkenet til organisk affald, find plads til plast, papir, glas, metal og restaffald i bryggerset, brug et skab i soveværelset til røde poser med brugte tekstiler etc. Så er det nemt at lægge det fra sig, hvor det giver mening.

2. Vælg affaldssystemer der passer ind

Der findes masser af løsninger i flot design. Skraldespande, der kan integreres i dine køkkenskabe, og smarte affaldssystemer med flere rum, der gør sortering til en naturlig del af hverdagslivet. Det behøver ikke være grimt, bare fordi det er praktisk.

5. Gem den røde kasse ...men ikke for godt

Find et skab i gangen eller bryggerset til den røde kasse med farligt affald – og stil den på en af de øverste hylder. På den måde er den “af vejen” – også for små børn og husdyr – men samtidig tæt på der, hvor I oftest bevæger jer rundt.

7. Fold, knus og skær affaldet op for at spare plads

Meget affald indeholder luft, og det kan ses i dine affaldsspande. De bliver hurtigt fyldt, selvom de ikke er fyldt. Fold, knus eller klem luften ud af jeres emballager, plastflasker og konservesdåser og riv pap i mindre stykker - så er der plads til meget mere.

6. Sørg for let adgang til skraldespandene udenfor

Placer dine udendørs affaldsbeholdere et sted, hvor du nemt kan komme til dem, for eksempel tæt på din bagdør. På den måde gør du livet lettere for dig og din familie, hver eneste gang I skal bruge dem (også når det regner og sner).

HUSK

Det kan være svært at huske det hele ... især for børn. Sæt en plakat med sorteringsreglerne op på indersiden af skabet i køkkenet eller bryggerset. Så er det nemt for hele familien at følge med i, hvordan man sorterer korrekt.

Dengang far var dreng, byggede vi biler af gammelt skrald, som vi kunne finde på lossepladsen.

For 50 år siden var genbrug faktisk ret populært blandt børn. De byggede sæbekassebiler af gamle brædder, barnevognshjul, snor og alt mulig andet.

Man skal bare finde det mærke, der er lilla.

Det er det rigtige.

Hvad tænker børn egentlig om affald - og kan vi voksne måske lære noget af dem? Svaret er ja.

De er nysgerrige og har fuldstændig styr på det meste. Vi tog med Naturhelten Pernille på besøg i Børnehuset Spangsdal og fik en fantastisk snak med Vera, Flora, Viktor og Valdemar om hunde, sommerpenge og en bamse lavet af diamanter.

Hvad synes I, det på gulvet ligner?

Vera:

“Jeg synes, det ligner noget svineri.”

Valdemar:

“Det er lavet af plastik.”

Flora:

“Jeg synes, noget af det er pænt.”

Hvor tror I, jeg har fundet det?

Viktor:

“Måske ude i naturen. Der finder jeg det nogle gange. Det er farligt. For så kan dyrene spise det og dø.”

Flora:

“Min hund spiser grene.”

Hvad synes I, jeg skal gøre med det?

Viktor:

“Det skal puttes i skraldespanden. Ned i den med flasken på.

Man må ikke putte det i en forkert spand.”

Når vi har samlet plastikken ind, klipper vi det i små stykker, så det kan blive til nyt plastik. Hvad synes I de små stykker ligner?

Vera:

“Jeg synes, det ligner diamanter.”

Flora:

“Jeg får sommerpenge nede i butikken, når jeg giver dem det jeg finder.”

Det lyder som en god idé. Er det flasker eller dåser?

Flora.

“Jeg finder dem, når vi er i skoven. Jeg har 3 kroner nu.”

Valdemar:

“Jeg finder dem, når vi går tur. Jeg samler det ikke op.”

Ved I, hvad den her søde bamse er lavet af... prøv at mærke den indeni?

Viktor:

“Jeg har 9 bamser.”

Flora:

“Min kaninunge hedder Ninus.”

Den er fyldt med plastik, der er lavet om, så det er blødt at røre ved. Er den ikke sød?

Viktor:

“Legetøj er ikke kun plastik. Der er også en anden slags.”

Vera:

“Den der stang i bunden er hård. Det er noget andet.”

Valdemar:

“Hvis der er batterier i, skal de i en pose og i den røde spand.”

Flora:

“Dem med sæbe, skal også i den røde spand.”

Valdemar:

“På grund af ved du hvad?”

Flora:

“Man skal finde det mærke, der er lilla. Det er den rigtige. Den grønne er til det, vi ikke kan spise.”

Flora:

“Sådan en har vi i køkkenet. En til papir og en til madpakker.”

Vera:

“Min mor og far siger, om det skal i den store eller den lille.”

Pernille Naturhelt

Formidler og udvikler af aktivitetstilbud til børn i skoler og daginstitutioner.

Alle kan vel forstå, at fisk ikke kan leve i

KØLESKABSLÅGEVAND?!

Et grønt interview om gamle dage med Kultur Anders som du nok kender som ildsjælen med den røde hat.

Vi kender dig som ham den kreative med hatten. Men hvem gemmer sig nedenunder?

Det gør jeg, Anders. Født i 1963 i Gudumholm ved Landkjær. Du ved, der hvor sodavandene kommer fra. Jeg læste HF i Aalborg, flyttede til Aarhus for at studere biologi, men endte med statskundskab og mødte min dejlige kone, der ligesom jeg blev forelsket i Dollerup Bakker, og så endte vi her i Viborg. Jeg var efternøler og boede med min mor i en mindre by. Jeg har altid elsket naturen, plante- og dyrelivet - og jeg brugte mange timer på at fiske. Jeg ville faktisk oprindelig være biolog, og det gjorde mig frustreret og harm, når folk svinede derude.

Jeg husker især én situation. På et tidspunkt var jeg ude at fiske gedder og fik så en køleskabslåge på krogen. Det gjorde mig virkelig vred, og jeg fløj straks til tasterne og skrev et harmdirrende læserbrev til avisen. Om det virkede, ved jeg ikke. Men det tændte en grøn ild inden i mig, der stadig blusser.

“Jeg kan stadig blive indebrændt, når jeg læser, at nogle har læsset tagplader af i skoven. Hvad F.... er det for noget. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Nu handler det hele om kultur. Har det overtaget din passion for naturen?

Nej, overhovedet ikke. Jeg har valgt at brænde for kulturen udadtil, fordi det gør noget godt for os. For fællesskabet. Men jeg har stadig stor passion for naturen indadtil, og det med miljøet er jo i høj grad natur. I mit hjem var det helt naturligt at passe på ressourcerne. Min mor opdragede mig til “at være nøjsom, når det er nødvendigt” og til at rydde op efter mig - også når jeg bevægede mig rundt i byen og i naturen. Det har jeg forsøgt at give videre til mine børn, der forlængst er flyttet hjemmefra. Og jeg kan stadig blive indebrændt, når jeg læser, at nogle har læsset tagplader af i skoven. Hvad F.... er det for noget. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Affaldssortering var ikke noget folk gik op i. Vi sorterede ikke, men, puttede det hele i den store brune papirsæk i skraldestativet.

Hvad kan du huske fra din barndom? Var det med affald noget, der blev talt om?

Affaldssortering var ikke noget folk gik op i. Vi sorterede ikke, men puttede det hele i den store brune papirsæk i skraldestativet. Kan du huske den hvor der stod “må ikke indeholde aske og våde ting”. Til gengæld var vores forbrug jo meget lavere dengang. Vi havde ikke nær så meget fart på, købte ikke nær så meget, havde ikke nær så mange ting, og dermed producerede vi bare heller ikke lige så meget affald som nu.

Og så kan jeg huske min moster, som jeg syntes var lidt kikset. Men hun var jo faktisk langt forud for sin tid og i virkeligheden cool. Hun skyllede og genbrugte emballager, dåser og plastikbeholdere. Da hun døde, og vi skulle rydde op i hendes hus, fandt vi flere tusinde poser og kilometervis af gavepapir og -bånd. Det får en til at stoppe og tænke ikk’? Hun gjorde det jo ikke for at være grøn eller woke. Hun gjorde det, fordi det var naturligt for hende at passe på ressourcerne. Akkurat som det bør være for os.

Hvad tror du dine børn vil fortælle om den tid, vi lever i nu - når de engang kigger tilbage?

Jeg tror de vil huske tilbage på dengang der var flest butikker med nye varer – og endnu ikke helt så mange genbrugsbutikker. For dem er jeg sikker på, at der vil være mange flere af i fremtiden. Secondhand er jo virkelig i vækst i vores samfund. Det er supergodt. Og så tror jeg, de vil synes, det var på tide, at vi endelig vågnede op og begyndte at tage det med miljøet alvorligt. At vi lærte af vores fejl og begyndte at bygge systemer, der passer til de nye generationer. Ikke på den der hellige og lidt flippede måde, men fordi bæredygtighed simpelthen bare er den eneste rigtige måde at skabe trivsel og arbejdspladser på samme tid. Det er ikke politik. Det er vejen til en meget dejligere hverdag. Jeg ved det selvfølgelig ikke. Men det håber jeg.

MORFAR VAR DRENG Dengang

1. Madspild fandtes stort set ikke

• Brugte rester blev til nye måltider (f.eks. brød til øllebrød, kødrester i gryderetter).

• Man opbevarede mad korrekt for at forlænge holdbarheden.

• Mange syltede, fermenterede og tørrede fødevarer for at undgå spild.

2. Det meste blev genbrugt og repareret

• Man syede tøj om eller lappede det i stedet for at smide det ud.

• Sko, møbler og elektronik blev repareret frem for at købe nyt.

• Brugte glas og metaldåser til opbevaring.

De fleste af os har efterhånden fået øje på, at det giver rigtig god mening (og glæde), at vi tænker mere grønt og opfører os lidt mere bæredygtigt, når vi kan. Men det er ikke noget nyt. For dengang vores bedsteforældre var små, havde de faktisk mange bæredygtige vaner. Det var simpelthen nødvendigt.

3. Man dyrkede selv sine fødevarer

Mange havde køkkenhaver og dyrkede deres egne grøntsager og urter.

Byttede grøntsager, frugt og æg med

Brugte kompost til at gøde jorden i stedet for kunstgødning.

Der var ikke mange

De fleste gik eller cyklede, for de havde ikke en bil.

Mange brugte offentlig transport, hvis de skulle længere væk.

Hvis en bil var nødvendig, kørte man altid sammen.

7. De sparede på energien

Brugte strikket uldtøj og tæpper i stedet for at skrue op for varmen.

Havde kortere bade og brugte mindre varmt vand.

Slukkede lys og elektriske apparater, når de ikke blev brugt.

4. Mange rengøringsmidler var naturlige

• Brugte eddike, sæbespåner og natron til rengøring.

• Luftede tøj og sengetøj frem for at vaske det unødigt.

• Brugte avispapir til at pudse vinduer i stedet for kemiske midler.

5. Plastik og emballage fandtes stort set ikke

• Man købte varer i løs vægt eller i genbrugsemballage.

• Brugte stofposer og kurve til indkøb i stedet for plastikposer.

• Pakkede mad ind i vokspapir eller klæder i stedet for plastikfilm.

8. De var gode til at dele

• Lånte ting af hinanden i stedet for at købe nyt.

Delte værktøj, maskiner og udstyr i nabolaget.

Strikkede, hæklede og lavede håndarbejde for at spare på

Hvad foregår der egentlig i

Klima- og Miljøudvalget?

Har du nogensinde tænkt over, hvad Klima- og Miljøudvalget er, og hvad de mon laver? Vi fangede de fem engagerede politikere på trappen til en snak om, hvad der sker bag de lukkede døre på Viborg Rådhus.

Hvad laver I egentlig?

Eva: Vi drøfter alt, hvad der har med klima og miljø at gøre og træffer beslutninger, der skal gøre Viborg Kommune endnu grønnere. Og det foregår ikke kun herinde på rådhuset bag lukkede døre.

Lars: Ja, man kan sige, at vi omsætter Folketingets og EU’s nye lovkrav til konkrete rammer for alt, hvad der handler om energi, natur, affald og så videre. Derfor er vi næsten mere ude omkring i kommunen, end vi er her på rådhuset.

Kurt: Ja, og så udvikler vi jo hele tiden løsninger på de udfordringer, vi har. Det er vores opgave at holde fokus på den grønne omstilling og indstille gode beslutninger til resten af byrådet.

Er I altid enige?

Steffen: Ja, i hvert fald om én ting: Vi er enige om, at det her er et vigtigt område. Og selvom vi ikke altid ser ens på, hvad der er de bedste løsninger, har vi faktisk et rigtig godt samarbejde.

Stine: Ja, det er jeg helt enig i. Vi brænder alle for det her – og vi er faktisk rigtig gode til at være uenige. Vi har stor tillid til hinanden og kommer altid frem til en løsning.

Lars: Jeg vil gerne stå på mål for, at Klima- og Miljøudvalget er et velfungerende udvalg. Vi har alle valgt at sidde her, fordi det interesserer os – og det er jo et rigtig sundt udgangspunkt. Vi gør det her, fordi vi brænder for det.

Hvad er det bedste ved at være med i Klimaog Miljøudvalget?

Eva: Det er helt klart de spændende udfordringer og det gode samarbejde – både i gruppen, men også med borgerne og vores dygtige forvaltning. Her er vi heldige, at vi har virkelig dygtige folk ansat.

Lars: Ja, tag nu bare omstillingen til et grønnere landbrug. Her er vi i gang med et projekt, der involverer mere end 400 landmænd, og vi har oprettet en følgegruppe med nogle udvalgte, der skal hjælpe os med at skabe de bedste løsninger for alle. Det giver altså rigtig god mening.

Hvordan arbejder I?

Lars: Vi har jo mange forskellige typer opgaver. Nogle af dem handler om, at vi skal være myndighed og føre tilsyn. Andre handler om at omsætte nye love og krav til handling – og så er der hele udviklingsdelen.

Eva: Ja, i dag er vi for eksempel på vej til Spøttrup og Skive for at blive klogere sammen. Vi skal besøge to virksomheder og se, om det kan inspirere os til, hvordan vi kan omsætte “Den Grønne Trepart” til handling, der giver mening.

Stine: Og så har vi et stort ansvar for at kommunikere det hele – både internt og til borgerne i en af landets største kommuner. Det er jo vigtigt, at alle forstår, hvorfor vi gør, som vi gør. Det er en opgave, vi har stor respekt for, for borgerne er jo lige så forskellige som os. Det er vigtigt, at vi forsøger at få alle med, når vi ændrer på noget.

Steffen: Det er en stor og fascinerende opgave. Mit gæt er, at vi har møder en gang om ugen året rundt – med borgere, virksomheder, organisationer og andre politikere – og jeg tror, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at det aldrig bliver kedeligt.

Kurt: Jeg er helt enig. Der er altid noget nyt under opsejling – skovrejsning, nye affaldsregler, energiparker, omstilling til et grønnere landbrug og alt muligt andet. Ja, selv krigen i Ukraine har indflydelse på, hvad vi beskæftiger os med.

Har I et ønske eller et budskab til borgerne i Viborg Kommune?

Eva: Det må være, at vi skal blive ved med at have stort fokus på den grønne omstilling – også selvom det indimellem er svært eller kedeligt. Vi er først lige begyndt.

Lars: Ja, jeg er helt enig. Vi skal fortsætte med at jagte de gode løsninger sammen. Tale sammen – også selvom vi er uenige om nogle ting. Hvis vi er dygtige, kan vi udvikle ting, som resten af verden måske også kan få glæde af. Det vil da være helt fantastisk, ikk’?

Er du vinterklar?

Ja, vi ved det godt – det lyder ærligt talt lidt skørt.

For det er sommer, og snerydning er nok ikke det, der fylder

mest lige nu. Men det giver faktisk mening – for det er både nemmere og sjovere i godt vejr end i mørke og kulde.

Har du oplevet, at dit affald ikke blev hentet som planlagt, så ved du, hvor træls det kan være – især hvis en eller flere affaldsbeholdere er fyldt til bristepunktet. Du er nødt til at finde alternative måder at opbevare dit affald på, og vi må køre forgæves. En rigtig ærgerlig situation, som bare gør livet mere besværligt for alle.

Det kan ske på grund af voldsomt snefald eller kraftige storme, som ingen kunne forudse. Men i mange tilfælde kan de manglende tømninger undgås, hvis du bruger lidt tid på at tjekke vejforhold, indkørsler og belysning, inden efteråret og vinteren sætter ind.

Her får du nogle simple tips til, hvordan du allerede nu kan forberede dig på vinteren – og gøre dit til, at skraldemændene kan hente dit affald uden problemer.

Efterår

Grene, buske og blade forhindrer adgang Tip: Hold øje med hvilke af dine egne træer og buske der skal beskæres – og skriv det i kalenderen allerede nu. Så er du klar til at fjerne nedhængende grene og buske, når det er sæson for det. Hvis der på din tilkørselsvej er behov for beskæring af træer/buske i et område, der ikke tilhører dig, så giv de ansvarlige besked, så de kan løse problemet, inden det opstår.

Vinter

Adgangsvejen er ikke ryddet for sne og is Tip: Lav en aftale med naboerne (eller et firma) om, hvem der har ansvaret for at rydde sne og salte/ gruse jeres vej, når vinteren sætter ind. Køb en god portion salt og sand i god tid. Husk at den offentlige snerydning (måske) kun gælder vejen. Store snevolde i kanten af vejen skal fjernes af dig – ligesom det (måske) er din opgave at sprede salt.

Mørke gør det svært at orientere sig Tip: Bor du på landet eller i et område med utilstrækkelig gadelys, kan du gøre livet meget lettere for vores skraldemænd (og dig selv) ved at sørge for god udendørsbelysning i haven, ved garagen og der, hvor du stiller beholderne til tømning. Du kan eventuelt også sætte reflekser på affaldsbeholderne – så er de nemmere at få øje på i vinterhalvåret. Reflekser kan fås ved henvendelse til Revas.

Din havesti er ufremkommelig på grund af sne og is Tip: Tjek underlaget nu og sørg for, at fliser og sten ligger, så du nemt kan skovle sne, salte og køre dine affaldsbeholdere ud til skel. Har du ikke så meget plads på stien, så lav en plan nu for, hvor i haven du kan lægge den sne, du fjerner. Måske skal der fjernes en busk, eller du skal lave en kasse til sand og salt tæt på.

Hold øje med vores nye app. Den kommer i december 2025.

Vi har skiftet leverandør og det betyder en ny app. Vi giver besked, når vi lukker ned for den gamle, og den nye er klar.

Har du spørgsmål, så se vores hjemmeside eller send os en mail på revas@viborg.dk. Er du ikke så digital, så ring til os på 86 61 39 55 i vores åbningstid kl. 8-15 mandag til torsdag og kl. 8-13 fredag.

Kirkebækvej 136 - 8800 Viborg - Tlf. 86 61 39 55 - revas@viborg.dk