Skip to main content

People's / juli-december 2026

Page 1


juli - december

VELKOMMEN TIL SÆSONENS BØGER.

AMANDA ØRTOFT RASMUSSEN forlagsassistent

ARIANE VEIERGANG redaktør

CHRISTEL HVALSØE BRINKLØV forlægger, skønlitteratur og nonfiktion

EMMA SEJER INGSTRUP KNUDSEN marketing manager

EVA HAAGERUP forlagskoordinator

HEIDI MIKKELSEN kommerciel chef

JOSEFIN LARSSON økonomichef

JULIE MOESTRUP redaktør

VI GLÆDER OS TIL AT

DELE DEM MED JER.

KARLA DAVIDSEN digital key account manager

KASPER LUNDBERG PR-medarbejder

LOUISE SPANGSBERG

key account manager

KRISTIAN BRÅRUD LARSEN forlægger, nonfiktion

LINE MILLER CEO

METTE KÖNIG PR- og kommunikationschef

NIKLAS WALLENBORG økonomimedarbejder

PETER SKRIVER produktionschef

STINA PETERSEN salgskoordinator

SÆSONENS BØGER

Ursula

Agent

Lis& Frank Jensen

PE O PL E ’S

BARNETS BOG

SKØN LIT TE TURAR

KALENDER - SKØNLITTERATUR

MARTS

Rachel Reid I KAMPENS HEDE

Rachel Reid FORLÆNGET SPILLETID

Rachel Reid GAMECHANGER

APRIL

Rachel Reid PLETSKUD

Rachel Reid LAGT PÅ IS

Rachel Reid FROSNE FLAMMER

JULI

Britt Tippins STRANDHUGST

Elias og Agnes Våhlund HÅNDBOG FOR SUPERHELTE 11. Superskurke

AUGUST

Thea Rytter KONTRAKTEN MELLEM OS

Agnete Friis SORT ARV

Louise colding I BRAND

D aniyal Mueenuddin DET ER HER SLANGEN BOR

KALENDER - SKØNLITTERATUR

SEPTEMBER

Allen Levi THEO AF GOLDEN

Jesper Bugge Kold HVOR REJSEN ENDER

OKTOBER

Sophie Jomain ET HJERTE TIL JUL

Lis og Frank Jensen AGENT URSULA

Louise Colding UNDER BESKYDNING

Sofie Sarenbrant FØRSTE BIND I NY SERIE

NOVEMBER

Thea Rytter FRONTEN MELLEM OS

Henrik Fexeus MAGTENS SKYGGE

Toshikazu Kawaguchi FØR VI SIGER FARVEL

Toshikazu Kawaguchi FØR VI GLEMMER AT VÆRE VENLIGE

Jesper Bugge Kold

HVOR REJSEN ENDER

JOHANNES STORE FINALE

Bestsellerne Hvor vinden vender og

Hvor ilden brænder har understreget

Jesper Bugge Kolds plads i danske læserhjerter. Nu kommer den medrivende afslutning.

1888: Til Johanne og Anders’ bryllup er hendes familie samlet for sidste gang på Nebraskas prærie. Børnene er ved at blive store, og efterhånden begynder de at flytte fra gården. Signe søger lykken i storbyen Philadelphia, Anton kæmper for sin tro, og Helga vil lede efter sin egen familie.

Intet er dog vigtigere for Johanne end at sikre, at gården kan blive i familien, når hun engang ikke er her længere. Men til Johannes store fortrydelse ønsker ingen af hendes to sønner at føre slægtsgården videre, og derfor må hun finde en anden vej. Men intet går, som hun har forestillet sig.

Hvor rejsen ender er tredje og sidste bind i fortællingen om Johanne og hendes families udvandring til Amerika. Det er en historie om familiebånd, om kærlighed og ikke mindst om mod.

Afslutningen på den stort anlagte trilogi om Johannes vej fra fattigdommen i Danmark til Nebraskas nybyggerliv.

Jesper Bugge Kold blev kåret til Årets Forfatter

2025 af Plusbog.dk.

JESPER BUGGE KOLD (f. 1972) debuterede med den anmelderroste roman Vintermænd , efterfulgt af tre romaner – alle oversat til adskillige sprog. Derudover har han haft et succesfuldt og prisbelønnet samarbejde med Mich Vraa i form af Pigen fra det store hvide skib fra 2021 og i 2022 Tre dage i april. I 2024 udkom Hvor vinden vender, der er første bind i trilogien om Johanne og hendes families udvandring til Amerika, efterfulgt af Hvor ilden brænder i 2025.

hvor rejsen ender

Foto: Christian Petersen

ISBN: 9788794490528

Udgivelsestidspunkt: september 2026

Indbundet med smuds

Format: 135x210

Sidetal: 350

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt, Imperiet

jesper bugge kold roman people’s

DEN STORSLÅEDE HISTORISKE ROMANSERIE OM JOHANNE OG

DANSKERNES UDVANDRING TIL AMERIKA HAR TAGET LÆSERNE

MED STORM. MEN I SKRIVEPROCESSEN ER OGSÅ JESPER BUGGE

KOLD BLEVET

OVERRASKET OVER DEN VEJ HISTORIEN GIK.

HVAD KAN LÆSERNE SÆRLIGT

GLÆDE SIG TIL DENNE GANG?

I Hvor rejsen ender kommer læseren naturligvis til at høre, hvordan det kommer til at gå Johanne fremover, men også hvordan hendes børns liv former sig. De vokser op, og efterhånden begynder de at flytte fra gården, som ingen af dem, til Johannes store fortrydelse, ønsker at overtage. Anton bliver præst, Signe søger lykken i storbyen Philadelphia og Helga vil lede efter sin egen familie.

HVORDAN HAR DET VÆRET AT ARBEJDE MED DE SAMME KA-

RAKTERER OVER FLERE BIND?

rejsen ender

jesper bugge kold

roman people’s

Det har været enormt lærerigt og givende at skrive serien. Jeg er virkelig begyndt at holde af mine karakterer, i takt med at jeg skrev. Det har været rart at vide, at jeg skulle tilbringe tid sammen med dem i hele tre bøger og ikke bare en enkeltstående roman. Det betyder også, at jeg har kunnet lade dem udvikle sig over lange forløb, og det var, hvad fortællingen om Johanne og hendes familie havde brug for. Det er ikke bare deres personlige historie, jeg ønsker at fortælle, men også et stykke danmarkshistorie, der foregår i et land langt herfra.

ER DER NOGET DER HAR OVERRASKET DIG?

Jeg har ikke haft planlagt, hvad der skulle ske i alle bindene fra start. Så jeg har ikke vidst, hvad der skulle foregå i næste bog, når jeg færdiggjorde et bind.Derfor har jeg heller ikke kendt karakterernes udvikling eller skæbne. Det betyder, at jeg ikke har været bundet af noget og har kunnet lade mig føre derhen, hvor historien nu engang tog mig. Jeg havde ikke planlagt, at Anton skulle blive præst, men det virkede så oplagt, ligesom Helga pludselig befandt sig midt i historien og

ender med at få en helt central rolle i Hvor rejsen ender. Jeg ved naturligvis godt, at det hele er noget, jeg selv finder på, men på et eller andet metafysisk plan, kommer det alligevel bag på mig, hvad der sker, mens jeg skriver.

HAR DU LÆRT NOGET AF DINE KARAKTERER OG FORTÆLLINGEN UNDERVEJS?

Når man skriver sig ind i en karakters liv, bliver man tvunget til at se verden fra andre perspektiver end sit eget, og det er afgjort en sund øvelse. Mine karakterer har lært mig, at mennesker sjældent er entydige, og selvom jeg ikke nødvendigvis forstår den motivation, der ligger bag en af deres handlinger, er jeg nødt til at forsøge. Ved at skrive får jeg et større indblik i menneskelige relationer, valg og konsekvenser, og jeg har også mødt sider af mig selv, som jeg ikke nødvendigvis var bevidst om fra starten.

KIGGER DU TILBAGE PÅ DIN EGEN SLÆGTSHISTORIE

MED ANDRE ØJNE NU?

Naturligvis har det fået mig til at se på mine egne forfædre med andre øjne. Den massive udvandring siger i høj grad noget om leveforholdene i Danmark, og det har krævet et enormt mod at flytte helt om på den anden side af jorden i forsøget på at få et bedre liv. Ved at dykke ned i historien om de danske udvandrere har jeg indset, hvor krævende et liv det var at overleve i Amerika, både i storbyen og ude på prærien. For langt de fleste var det et dagligt slid for at tjene til føden. Det får mig til at føle mig utrolig privilegeret over at leve i dag.

Jesper Bugge Kold er aktuel med HVOR REJSEN ENDER

THEO AF GOLDEN

GLÆD DIG TIL AT MØDE THEO I ÅRETS

MEST HJERTEVARME ROMAN

”Helt

uden marketing eller SoMe er Theo af Golden blevet en blockbuster af dimensioner!”

– Washington Post

»For at noget kan være virkelig godt, må det indeholde kærlighed. Intet er, som det burde være, hvis det ikke bygger på kærlighed.«

En morgen ankommer en fremmed til byen Golden. Ingen ved, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Hans navn er Theo, og han er kommet til byen ved et tilfælde – eller er han? Han besøger byens lokale café, hvor der på væggene hænger tooghalvfems blyantsportrætter. De er skabt af en lokal kunstner og forestiller Goldens indbyggere. Ét for ét begynder Theo at opkøbe billederne og give dem tilbage til deres ”retmæssige ejere”. Ved hver overdragelse bliver en historie fortalt, et venskab bliver født, og et liv bliver forandret.

Theo af Golden er en fortælling om at se og blive set, om gavmildhedens kraft og om de usynlige tråde af venlighed, der binder os sammen.

”Hvis jeg kunne give fem millioner stjerner, ville jeg gøre det. Alle skal læse den.” – Kate på Goodreads

”Den smukkeste bog. En favorit for livet. Jeg glemmer den aldrig.”

– Aubri på Goodreads

Til læsere af Fredrik Backman, Valérie Perrin og Delia Owens.

ALLEN LEVI er amerikansk forfatter. Han er uddannet i jura og engelsk og har arbejdet som advokat og sangskriver. Theo af Golden er hans debutroman. Levi udgav selv romanen i 2023, hvorefter den uden nogen form for markedsføring langsomt udviklede sig til en international bestseller. Nu ligger bogen i toppen af Amazons bestsellerliste og er desuden solgt til udgivelse i hele verden.

ISBN: 9788776328603

Udgivelsestidspunkt: september 2026

Originalsprog: engelsk

Oversætter: Agnete Stjernfelt

Format: 135x210

Sidetal: 400

Omslagsgrafiker: Farmhouse Design efter originalt omslag

ROMANCE
Rachel Reid

HEATED RIVALRY-SERIEN

BØGERNE BAG SERIEN PÅ HBO MAX,

DER HAR TAGET VERDEN

MED STORM

”Alle taler om dem!” – Oprah

Tag med til ishockeyens verden, hvor det slår gnister, når de kampklædte kroppe tørner sammen, og hede blikke udveksles med rivalerne. Forbudte følelser ulmer i de dampende omklædningsrum, mens begæret får frit løb under hemmelige hook ups. Men bag de tunge uniformer banker hjerterne, og snart sprænger kærligheden alle parader. Husk knæbeskyttere, for isen er glat, og det er nemt at falde for seriens modige og charmerende mænd.

RACHEL REID er canadisk forfatter bosat i Nova Scotia, Canada. Hun er kæmpe ishockeyfan, men skammede sig over den homofobi, som er en realitet i sporten. Derfor skrev hun serien Heated Rivalry om ishockeyspillere, der forelsker sig i mænd. Bogserien er forlægget til den succesfulde serie af samme navn, som kan ses på HBO Max i Danmark.

Foto: Caleb Latreille

Originalsprog: engelsk

Format: 135x210

Sidetal: 300

9788776329037
9788776329068
Marts 2026
Marts 2026
Marts 2026 April 2026

JULEKALENDERBOG – ROMANCE

Sophie Jomain

ET HJERTE TIL JUL

24 FORSEGLEDE KAPITLER

Juleromance, der varmer alle julehjerter.

En slow burn enemies to lovers, der garanterer, at du når at blive forelsket inden jul.

Julen står for døren, og April skal for første gang holde jul i sin fars chalet ved foden af Mont Blanc. Hun har høje forhåbninger til højtiden, som hun er fast besluttet på skal være anderledes. Det er nemlig Aprils første jul, hvor hun ikke længere behøver være forsigtig og isolere sig siden hjerteoperationen. Det skræddersyede genoptræningsprogram, den grønne te, klidkiksene og skolen er fortid, og det er nu, da hun er rask, at hun skal indhente alt det, hun er gået glip af.

Da Aprils skilærer, Augustin, viser sig at være hendes bedste venindes storebror, føles det som et tegn sendt fra oven. Mens Augustin lærer fra sig på pisterne, mærker April ikke kun sin selvtillid vokse, men også en spirende tiltrækning. Augustin er modig og smuk, og April er færdig med at lade sit liv suse forbi. Hun er klar til at leve. Men er Aprils skrøbelige hjerte klar til et julemirakel?

Et hjerte til jul er en julekalenderbog med 24 kapitler – ét til hver dag. Bogens kapitler er forseglede og skal sprættes op i kanterne. En vaskeægte kalendergave hver dag frem til jul.

Julekalenderen, der i 2025 gik viralt med 24 forseglede kapitler, som forsigtigt sprættes op dag for dag.

SOPHIE JOMAIN (f. 1975) er en fransk fantasy­ og YA ­ forfatter, der har skrevet mere end 30 bøger. Et hjerte til jul er hendes første julekalenderbog, og den har vundet hjerter over hele verden med sin hjertevarme, der garanterer julestemning hos selv de mest frosne vinterhjerter.

ISBN: 9788776329433

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Originalsprog: fransk

Oversætter: Julie Rosendahl

Format: 135x210

Sidetal: 250

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt, Imperiet efter original

Daniyal Mueenuddin

DET ER HER SLANGEN BOR

EPISK ROMAN OM MAGT, KLASSE

OG OVERLEVELSE

Tindrende klar skildring af et Pakistan i forandring og et aristokrati, der går til ekstremer for at holde fast i sin plads i samfundet.

Gadedrengen Yazid arbejder sig op fra slummen i Lahore til en betroet post hos den magtfulde oberst Atars familie. Men vejen fra gaden til en verden fyldt med usynlige koder og kapitaler viser sig at være skrøbelig, og Yazids nye liv trues af splittede loyaliteter og fejlplaceret tillid.

Saqib er født på oberst Atars landejendom som søn af en fattig gartner. Da han mod forventing og konventionerne betros ledelsen af en banebrydende virksomhed, konfronteres han med det system, han hele sit liv har stået i skyggen af.

Samtidig vender oberstens ene søn, Hisham, hjem fra Amerika med en foragt over familiens gamle magtstrukturer og et ønske om forandring. Han mødes af sin bror, Nessim, der er blevet i Pakistan, og som er dybt forankret i både jorden og familien. Mellem de to brødre opstår et skrøbeligt samarbejde, belastet af mistillid og rivalisering. Forholdet sættes yderligere under pres, da de forelsker sig i den samme kvinde – hvis valg bliver skæbnesvangert for dem begge.

Det er her slangen bor er en episk, moderne roman om klasse, magt og loyalitet i Pakistan. En fortælling om fire skæbner i et samfund styret af kaste, kapital og korruption.

”Et lysende eksempel på det allerbedste i litteraturen.” – The Washington Post
”Brutal, sjov og strålende fortalt ... en fremtrædende roman i 2026.” – The Guardian
”Subtil, vidtrækkende og fængslende roman.” – The Boston Globe
”Mueenuddin er en form for litterær magiker” – The Times

DANIYAL MUEENUDDIN (f. 1963) er amerikansk­ pakistaner, opvokset i Lahore, Pakistan og Elroy, Wisconsin, men han deler i dag sin tid mellem Oslo og sin gård i Pakistan. Mueenuddin er uddannet fra Darthmouth College og Yale Law School. For sin debut Andre steder, andre drømme (da. 2013) blev han nomineret til de prestigefyldte priser Pulitzer Prize og National Book Award.

ISBN: 9788776329587

Udgivelsestidspunkt: august 2026

Originalsprog: engelsk

Format: 135x210

Sidetal: 450

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt, Imperiet efter original

FØRSTE BIND I NY SERIE

MORD OG BEDRAG I DEN BRUTALE HESTEBRANCHE

Første bog i Sofie Sarenbrants nye spændingsserie om journalisten Vega.

Vega er en ung og kompromisløs journalist med en stærk retfærdighedssans – og en drøm om en dag at modtage Den Store Journalistpris. Da hun bliver sendt undercover til et tilsyneladende velrenommeret stutteri i Skåne for at undersøge en historie om dyremishandling, træder hun ind i et lukket miljø fyldt med hierarkier, magtmisbrug og tavse aftaler. Ingen siger mere, end det allermest nødvendige og frygten ligger lige under overfladen.

Vega formår ikke at afsløre det, hun er kommet for – men da en af de ansatte findes død, ændrer alt sig. Fanget i sin egen løgn og uden mulighed for at forlade stedet må Vega finde ud af, hvem hun kan stole på, før det er for sent.

En intens og samfundskritisk spændingsroman om sandhedens pris – og om at blive jæger i en verden, hvor man hurtigt selv kan blive byttet.

Ny serie fra den populære krimiforfatter Sofie Sarenbrant.
Sveriges mest lyttede forfatter på Storytel i 2025.

SOFIE SARENBRANT debuterede som krimiforfatter i 2010 og blev straks udråbt som den nye krimidronning af den svenske presse. Hendes serie om Emma Sköld har solgt over 7 millioner eksemplarer og til 17 lande. Hun har modtaget priser for bedste svenske krimiforfatter flere år i træk, og i 2025 var hun Sveriges mest lyttede forfatter på Storytel.

Foto: Magnus Ragnvid

Titel og forside afsløres foråret 2026

ISBN: 9788776324193

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Originalsprog: svensk

Oversætter: Kamilla Jørgensen

Indbundet med smuds

Format: 135x210

Sidetal: 400

Omslagsgrafiker: Rasmus Funder efter originalt omslag

HISTORISK ROMANCE

I BRAND UNDER BESKYDNING –

STÆRKE KVINDER OG FYRIGE FORELSKELSER

-

Ny historisk romance-serie, Flammer over København, udspiller sig med Københavns brand (1795) og Slaget på Reden (1801) som bagtæppe.

I brand

Julia er den ældste datter af en velhavende jysk købmandsfamilie med både store jordbesiddelser og et mondænt palæ i København. Julia har ben i næsen, en god sans for forretninger og lader ikke sådan følelserne slippe af med sig. Heller ikke da hendes debut i det københavnske selskabsliv nærmer sig. Men mødet med en vis baron von Løvensburg tænder måske alligevel en gnist i Julias taktfaste hjerte.

Synet af den gæve og smukke købmandsdatter vækker uventede følelser i baronen, der tidligere har gjort forretninger med Julias far. Muligvis kan den gesjæftige patriark hjælpe baronen ud af en økonomisk penibel situation. Og hvis han samtidig kunne komme tættere på hans utilnærmelige datter …

Mens gløderne ulmer i ungdommens hjerter, bryder København pludselig ud i lys lue, og den værst tænkelige katastrofe truer.

Under beskydning

Rose har sin helt egen vilje, og hun har ikke tænkt sig at lade andre bestemme, hvem hun skal gifte sig med – eller om hun overhovedet skal giftes! Men så møder hun den modige og stærke søofficer Elliot, der sender amorpile mod Roses ellers uigennemtrængelige bryst. Og snart er ikke bare Rose under beskydning, men også den danske flåde.

Ny, sprudlende romance i København

på Jane Austens tid. Til læsere af Julia Quinn og Lisa Kleypas.

LOUISE COLDING (f. 1967) skriver historisk romance og har udgivet i alt seks romaner. Tredje bind i den romantiske middelalderserie Johannastad, Den sidste , blev kåret som Årets danske romanceudgivelse 2025 på romancemessen Gunst. Louise har fire voksne børn og er bosat på et lille husmandssted i Skævinge, hvor hun har en æbleplantage sammen med sin mand.

Foto: Amanda Bødker

ISBN: I brand 9788776328917

ISBN: Under beskydning 9788776328924

Udgivelsestidspunkt: I brand, august 2026

Under beskydning, oktober 2026 Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 350

Omslagsgrafiker: Lonnie Hamborg, Imperiet

KONTRAKTEN MELLEM OS FRONTEN MELLEM OS

RØRVIG-ROMANCE

Kontrakten mellem os

Aja og Lukas arbejder sammen som jurister, og de er alt for bevidste om, at der er grænser, man ikke krydser. Men på en konferencerejse til Italien bliver deres impulser sat på prøve, og selvom de forsøger at ignorere det, sitrer alt imellem dem.

Da Aja et år senere rejser til Rørvig for at hjælpe til ved sin veninde Sofies bryllup, bliver hun konfronteret med sit uforløste begær. I den lille havneby slår bølgerne hårdere, end Aja havde forudset, og da Lukas pludselig igen er alt for tæt på, bliver spørgsmålet ikke længere, om hun kan modstå ham, men om hun overhovedet vil.

Fronten mellem os

Karla er igen blevet single, og hun rejser hjem til Danmark for at starte forfra. Intet drama, ingen mænd. Bare ro. Men det er lettere sagt end gjort, når Oliver pludselig står lige dér, hvor Karla troede, hun skulle samle sig selv op, og alle minderne igen vælder frem.

Bind 1: Skyggerne mellem os

Efter et forlist forhold vender Sofie hjem til Rørvig. Den lille fiskerestaurant Havblik er i forfald, og Sofie beslutter sig for at blive og hjælpe sin far med at redde stedet.

Men da August pludselig står i døren, vækkes minderne fra den sommer for ti år siden, hvor alt gik galt. Nu må Sofie se fortiden i øjnene og finde ud af, om kærligheden kan overvinde de skygger, der stadig står i vejen.

April 2026 ISBN: 9788776328825

Ny, overbevisende stemme i dansk romance.

THEA RYTTER (f. 1987) har arbejdet i forlags ­ og magasinbranchen i over femten år og er nu ansat hos Mofibo. Hun står bag en lang række populære kreabøger inden for både syning, strik og perleplader.

Kærlighedsromanen Skyggerne mellem os var hendes skønlitterære debut. Thea Rytter bor i Holbæk med sine tre børn. På Instagram har hun profilen @thea.rytter, hvor hun deler historier fra hverdagen, sine bøger og meget mere.

Foto: Amanda Bødker

ISBN: Kontrakten mellem os 9788776328856

ISBN: Fronten mellem os 9788776328887

Udgivelsestidspunkt:

Kontrakten mellem os , august 2026

Fronten mellem os , november 2026

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 350

Omslagsgrafiker: Mette Bystrup

ROMANCE SOM ET SAFE SPACE FOR UNDERSØGELSER AF KVINDERS LYST

SEKSUALITET

Foto: Amanda Bødker

Thea Rytter bygger sit kærlighedsunivers op omkring det kendte sommerhusområde Rørvig i Odsherred. Her er der plads til både ferieforelskelser, begær, melankoli og masser af kæk, flirtende banter.

DIN SERIE FOREGÅR OMKRING SOMMERHUSOM­

RÅDET RØRVIG, HVAD GØR DETTE STED SÆRLIGT ROMANTISK?

Rørvig er et sted, mange læsere genkender og forbinder med noget varmt og godt. Sommerferier, badeture, sol på huden, grill på terrassen, forelskelser. Alt sammen noget, der næsten automatisk skruer op for både længsel og romantik. Samtidig giver området mig mulighed for at arbejde med kontraster. Det, der om sommeren er fyldt med liv og mennesker, kan uden for sæsonen blive stille og næsten melankolsk, og pludselig kan det smukke også være lidt ensomt.

ROMANCE ER BLEVET EKSTREMT POPULÆRT DE SENESTE ÅR. OPLEVER DU OGSÅ AT GENRENS STATUS ER I FORANDRING?

Både og. Jeg oplever stadig, at genren bliver talt ned, på trods af at der findes virkelig mange romancer, der er vanvittigt velskrevne og kloge relationsromaner. Men modstanden er genstridig, og det er ikke kun på grund af snobberi. Det er ofte misogyni forklædt som snobberi. Romance er et safe space, hvor kvinder kan undersøge lyst og seksualitet uden skam og uden at skulle filtrere det gennem et mandligt blik. Hvad kan jeg lide?

Hvad vil jeg have? Hvad vil jeg ikke finde mig i? Og ja … det kan selvfølgelig godt virke en lille smule truende, hvis man helst ser kvinder være søde, pæne og meget lidt bevidste om deres egen lyst og drømme.

HVOR SPICY KAN DU GODT LIDE AT SKRIVE?

Mine bøger er det, man kalder open door: vi panorerer ikke væk til pejsen, når det bliver steamy. Men der er ikke tale om supergrafiske beskrivelser. Hos mig handler det mere om nærhed, kemi og følelsen af intimitet end om, at det skal være meget eksplicit. Jeg vil sige, at det rammer en rigtig god “gennemsnitsromance”, hvor der både er varme, tiltrækning og følelser … og hvor man godt må få lidt røde kinder uden, at man sidder og hyperventilerer.

ER DER NOGET DU ER VILD MED I SKRIVEPROCESSEN?

Jeg elsker at skrive dialog. Altså elsker det. Nærmest alle former for dialog, men især den slags, hvor man kan mærke karakterernes personlighed i hver eneste replik. I bogen her har Aja og Lukas, som vores hovedpersoner hedder, en kemi, der især lever i den måde, de snakker sammen på. Inden for romance kalder man den type pingpong, de har, for banter, og det er absurd sjovt at skrive. Banter er på en måde bare flirt forklædt som irritation eller kækhed, og den dynamik kan virkelig noget, når den rammer rigtigt.

HVAD TROR DU LÆSEREN KOMMER TIL AT TAGE MED UD I VERDEN EFTER ENDT LÆSNING?

Jeg håber, at læseren tager med sig, at kærlighed ikke kun handler om at møde den rigtige men også om at føle sig værd at elske. At kærlighed ikke altid falder ned som en gave med sløjfe på som man er klar til at tage imod, men også er noget vi hele tiden “forhandler” med os selv og hinanden: Hvad tør jeg håbe på? Hvad skal jeg nøjes med? Hvad er jeg faktisk værd? For mig handler det meget om den indre rejse, der ligger i at turde tage imod kærlighed. Om hvordan vi nogle gange kommer til at sabotere noget godt, fordi det føles mere trygt at lade være end at risikere at blive afvist. Og hvis alt andet glipper – så håber jeg i det mindste, man får lyst til at sende den besked, tage det første skridt eller kysse den person, man godt gad kysse.

Thea Rytter er aktuel med Kontrakten mellem os og Fronten mellem os

Lis

AGENT URSULA

HØJSPÆNDT SPIONROMAN SKREVET

AF ÆGTEPAR OG TIDLIGERE PET-AGENTER

Seks danske spioner sendes til London som tre ægtepar for at afsløre en muldvarp.

I 1967 mistænker MI-6 chefen, at der i den engelske efterretningsverden gemmer sig en højtplaceret KGB-agent. MI-6 chefen ved ikke, hvem han kan stole på, og beder sin gamle ven kommissær Krog fra PET om hjælp til at afsløre muldvarpen. Seks PET-agenter sendes derfor til London som tre ægtepar.

De seks agenters hovedmodstander viser sig at blive den charmerende østtyske kvinde Ursula, som KGB har lånt af STASI. Hendes opgave er at få de tophemmelige oplysninger fra muldvarpen og sikre ham mod afsløring. Ursula bruger hæmningsløst sex, drab, vold og manipulation i sit spionarbejde.

Forsøget på at afsløre muldvarpen fører til en intens og voldsom kamp, hvor modstanderne mere eller mindre famler rundt i blinde.

Agent Ursula bygger på virkelige hændelser og personer, og er tredje bind i spændingsserien med PET-agenterne Krog og Bauer.

Hæsblæsende og sjov spionroman fra to tidligere PET-agenter.

FRANK JENSEN (f. 1949) er tidligere operativ chef i PET. Han blev ansat i politiet i 1972 og arbejdede bl.a. som hemmelig agent i Københavns Politis narkoafdeling. Han har skrevet flere romaner, senest Den dansende spion , bind 2 i Krog og Bauer­ serien.

LIS JENSEN (f. 1957) er psykoterapeut, tidligere PET samt specialist i afhøring, kropsprog og mikromimik, og spillede en afgørende rolle i opklaringen af sagen om Blekingegade ­ banden.

Lis og Frank Jensen er gift.

Lis& Frank Jensen

ISBN: 9788776326302

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 250

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt, Imperiet

Ursula

Agent

COSYCRIME
Britt Tippins

STRANDHUGST

EN VOVET FORFATTER.

EN Ø FULD AF POTENTIELLE MORDERE.

ET DØDELIGT HAMMERSLAG

Andet bind i den humoristiske cosycrime-serie om bogbloggeren Barbara Larsen.

Der er gået halvandet år, siden Barbara Larsen opklarede det berømte Fjordvejsmord, og hverdagen er så småt vendt tilbage til Esbjerg. Barbara keder sig på biblioteket, og derhjemme er hun træt af mandens panikalder, der indebærer kostplaner og konstante cykelture i tætsiddende lycra.

Da forfatteren Eva Fagerlund findes myrdet i Kunstnerhuset på Fanø, øjner Barbara en chance for spænding. Og for at arbejde sammen med drabschef Kurt Høgh. Som administrator af legatboligen har Barbara været i tæt kontakt med offeret og kan bidrage med nyttig viden til Høghs efterforskning – inklusive de trusler, den kontroversielle forfatter modtog, mens hun boede på øen.

Forud for sit ophold i Kunstnerhuset vandt Eva Fagerlund en injuriesag anlagt af en håndfuld af øens beboere, som følte sig karikeret i hendes seneste roman og krævede økonomisk erstatning. Kan en af de vrede øboere stå bag mordet? Barbara Larsen sætter sig for at finde svaret.

BRITT TIPPINS har en B.A. i Creative Writing samt en forlagsuddannelse fra City University of New York. Hun har været forlagsredaktør, oversætter og forfatteragent siden 1999, både i Danmark og i USA. Hun er desuden stifter af forfatterskolen Writers Academy. Strandhugst er hendes syvende roman og en uafhængig fortsættelse af Det forkerte mord (2022)

Barbara bogblogger vender blodigt tilbage.

ISBN: 9788776328252

Udgivelsestidspunkt: juli 2026

Indbundet med smuds

Format: 135x210

Sidetal: 300

Omslagsgrafiker: Jette Svane / Ved5tiden

Foto: Julie Spuhr
KRIMI

Agnete Friis

SORT ARV

NÅR FAMILIENS BÅND TRÆKKER BLODIGE SPOR

Andet bind i serien om eksbetjenten Astrid Skov og hendes medhjælper Sara Verdi.

Den tidligere politibetjent Astrid er vendt tilbage til København og har etableret sig som privat undersøger. Hun bliver kontaktet af en ny klient, en ung f amiliefar, hvis morbror netop er blevet udskrevet fra den lukkede Sikringsafdeling i Slagelse. Morbroren, der er skizofren, fik for femten år siden en anbringelsesdom i psykiatrien for et brutalt drab på sin søster og dennes nye kæreste og datter. Nu er klienten bange for, at morbroren vil kontakte ham og hans familie, og derfor beder han Astrid om at lokalisere morbroren, så han kan tage sine forholdsregler.

Samtidig har den unge Sara fået rodet sig ud i økonomiske problemer. Nu, hvor hun bor alene og har skullet tage sig af sin syge lillebror David, er hun kommet i dårligt selskab og står pludselig uden tag over hovedet. Hun opsøger Astrid og får lov til at flytte ind nogle dage, men det bliver hurtigt til mere. For at betale for sit ophold begynder Sara at hjælpe til i Astrids firma.

Da Astrids klients femårige datter kort efter forsvinder fra hans villa i Måløv, strammer situationen til, og Astrid og Sara må sammen forsøge at finde den forsvundne drabsmand og forhåbentlig den femårige pige, inden det er for sent.

Til læsere, der elsker krimier med psykologisk dybde.
Første bind i serien, Justas’ børn, har solgt 10.000 eksemplarer.

AGNETE FRIIS (f. 1974) har skrevet romanerne Blitz og Sommeren med Ellen , der begge blev solgt til USA allerede før udgivelsen. Begge romaner blev rost af de danske anmeldere, og Sommeren med Ellen var nomineret til DR Romanprisen. Sammen med Lene Kaaberbøl har hun har desuden skrevet krimiserien om Nina Borg, der er solgt over hele verden og ad flere omgange har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Den er også solgt til filmatisering. I 2023 udkom krimien Hvepsens år

I 2025 udkom Justas’ børn , der er første bind i serien om Astrid Skov og Sara Verdi.

Foto: Les Kaner

ISBN: 9788775936908

Udgivelsestidspunkt: august 2026

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 350

Omslagsgrafiker: Harvey Mackaulay, Imperiet

BØRNEBOG - TEGNESERIE - 6-10-ÅRIGE

Agnes og Elias Våhlund

HÅNDBOG FOR SUPERHELTE 11 Superskurke

DEN RØDE MASKE ER TILBAGE

Superskurkene står i kø i byen Rosenhill, så Lisa og hendes trofaste venner må endnu en gang slå til.

Lisa kan næsten ikke tro, at det er sandt! Mormor og Caroline har været superhelte – og det er dem, der har skrevet Håndbog for Superhelte. Men før hun overhovedet når at spørge, hvordan det hele hænger sammen, bliver Håndbogen stjålet! Nu venter den hidtil farligste mission for Lisa og hendes venner. De må finde Håndbogen, før den havner i de forkerte hænder. Spørgsmålet er bare, om Den røde maske er klar til sit livs kamp?

Bøgerne om Den røde maske har siden 2017 toppet bestsellerlisterne over både de mest købte og de mest lånte børnebøger i Sverige. Det er tempofyldte, farverige og spændende fortællinger, der kan få selv den mest modvillige læser til at læse videre – og frem for alt få lyst til at fortsætte med at læse.

Håndbog for superhelte i biograferne februar 2026.

ELIAS VÅHLUND (f. 1973) skriver børnebøger og arbejder som instruktør, manuskriptforfatter, skuespiller, stuntman, lærer og pladeselskabsdirektør.

AGNES VÅHLUND (f. 1985) er grafisk designer, filmfotograf og illustrator.

Sammen har de skrevet den prisbelønnede bogserie Håndbog for superhelte , der også er lavet til film med premiere i 2026.

Foto: Katja Göransson

ISBN: 9788776324131

Udgivelsestidspunkt: juli 2026

Originalsprog: svensk

Oversætter: Louise Langhoff Koch Hardback

Format: 151x218

Sidetal: 100

Omslagsgrafiker: Lene Gammelgaard

FEELGODD

FØR VI SIGER FARVEL

FØR VI GLEMMER AT

VÆRE VENLIGE

BEDSTSÆLGENDE JAPANSK HEALING FICTION OVERSAT TIL 43 SPROG -

Nye bind i den hjertevarme serie om en magisk café i Tokyo.

På en stille sidegade i Tokyo ligger en café, der har serveret omhyggeligt brygget kaffe i mere end hundrede år. Men caféen har også et andet og mere hemmeligt tilbud til sine gæster – nemlig muligheden for at rejse tilbage i tiden.

Før vi siger farvel

I fjerde uafhængige bind af Kawaguchis hjertevarme serie introduceres vi til fire nye gæster på caféen: ægtemanden med en vigtig, sidste besked, kvinden der ikke fik sagt farvel til sin hund, kvinden, der aldrig fik besvaret et romantisk frieri og datteren, der drev sin far væk.

I vanlig Kawaguchi-stil møder vi gæsterne med hjertevarme og melankoli i en smuk fortælling, der spørger: Hvad ville du ændre, hvis du kunne rejse tilbage i tiden?

Før vi glemmer at være venlige

I femte bind af Kawaguchis hjertevarme serie møder vi fire gæster, der alle håber på at komme tilbage i tiden og finde forløsning: faren, der har fortrudt bruddet med sin datter, kvinden, der vil give Valentines Day-chokolade til sine nærmeste, drengen med skilte forældre og hustruen, der holdt et barn uden navn.

Alle tager de tilbage til fortiden med drømme og ønsker i et forsøg på forhåbentlig at finde fred. Men, som altid, skal gæsterne nå at finde hjem, inden kaffen bliver kold …

TOSHIKAZU KAWAGUCHI (f. 1971 i Osaka, Japan) har tidligere produceret, instrueret og skrevet til teater. Før kaffen bliver kold (da. 2024) var hans debutroman og er baseret på et prisbelønnet teaterstykke. Før vi siger farvel og Før vi glemmer at være venlige er fjerde og femte bind i serien, der er blevet en international bestseller og et BookTok­ fænomen. Før kaffen bliver kold anses som en af frontløberne for den populære ”healing fiction”genre og er oversat til mere end 46 sprog og har solgt mere end 6 millioner eksemplarer.

ISBN Før vi siger farvel : 9788776328344

ISBN Før vi glemmer at være venlige: 9788776328375

Udgivelsestidspunkt: november 2026

Originalsprog: japansk

Oversætter: Lillian Kingo Kurre efter engelsk

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 200

Omslagsgrafiker: Farmhouse Design efter engelsk omslag

”Tilbyder trøst i en tid, hvor verden er uforudsigelig og kaotisk.” – The New York Times

SPÆNDINGSROMAN

Henrik Fexeus

MAGTENS SKYGGE

ET SPIND AF DØDBRINGENDE

HEMMELIGHEDER

Tredje bind i den hæsblæsende serie om makkerparret

David Lund og Florence Tapper, der er på sporet af fortidens forbrydelser og fortielser.

Sveriges nye popfænomen forsvinder sporløst få minutter før sit livs største koncert. Kidnapningen sender chokbølger gennem landet, ikke mindst fordi hans far er en magtfuld politiker med alt at vinde – og tabe. Da Florence og David bliver trukket ind i sagen, får de øje på et overset spor, som leder dem tættere på en faretruende sandhed.

Samtidig hærger en brutal morder, og ofrene har alle en forbindelse til Davids mystiske fortid. David indser, at både han selv og hans nærmeste kan svæve i stor livsfare. Hemmeligheder, der burde være glemt for længst, begynder at se dagens lys, og spørgsmålet er ikke længere, hvad der skete dengang, men hvem der er villig til at dræbe for at skjule det.

Magtens skygge er tredje bind i Henrik Fexeus’ hjernevrider Momento-serie om makkerparret David Lund og Florence Tapper.

Læs hele serien af Sveriges førende mentalist, Henrik Fexeus.

HENRIK FEXEUS (f. 1971) er svensk bestsellerforfatter og prisbelønnet mentalist. I samarbejde med Camilla Läckberg har han tidligere udgivet krimitrilogien om efterforskeren Mina Dabiri og mentalisten Vincent Walder: Box , Kult og Mirage

Foto: Daniel Stigefelt

ISBN: 9788776328658

Udgivelsestidspunkt: november 2026

Originalsprog: svensk

Oversætter: Randi Bjerre Høfring Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 400

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt, Imperiet

NON FIK TI ON

KALENDER - NONFIKTION

SEPTEMBER

Stina Lönnkvist FARVEANALYSE

E n håndbog til at finde dine bedste farver

Shari Franke I MIN MORS HUS

En datters kamp for frihed

easy as knit EASY. Strik for begyndere

Soulaima Gourani og Henrik Leslye FULD FART FREM

Og aldrig mere stress og tankemylder

OKTOBER

Camilla Skov og Clara Selina Bach ÅRETS FRUGTER OG GRØNTSAGER

En hjælp til at følge sæsonerne og bruge de danske råvarer

Trine Larsen i samarbejde med Peter Sloth HOFREPORTEREN

M ine 30 år med kongehuset

Samin Nosrat GODE TING

Anne Ruby JORDEMODERENS GUIDE TIL DIT KEJSERSNIT

Til dig der skal have eller har fået et kejsersnit

Sue Prideaux DEN VILDE

Paul Gaugains liv

Susanne Madsen MODERNE HORSEMANSHIP

Helhedsprincipper for en velfungerende hest

NOVEMBER

Kristian Kornø K RIGER – BLACK OPS

Dansker i Ukraines specialstyrker

Sofie Winding BARNETS BOG

I MIN MORS HUS

En datters kamp for frihed

BØRNEMISHANDLING FOR ÅBEN SKÆRM

Datteren til en kendt amerikansk ”momfluencer” fortæller om en opvækst med en mor, der på YouTube viste et glansbillede af hverdagen – mens virkeligheden var en helt anden.

Den populære YouTube-kanal 8 Passengers havde 2,5 millioner abonnenter og skildrede fra 2015 familiens disciplinære opdragelsesmetoder. Otte år senere blev moren, Ruby Franke, anholdt og sigtet for børnemishandling.

Shari Frankes barndom var en konstant kamp for at overleve. Hendes mor håndhævede en streng opdragelse, mens hun samtidig viste sine følgere et billede af en perfekt familie. Efterhånden som familiens berømmelse på YouTube voksede, blev Rubys opdragelsesmetoder mere og mere radikale.

I 2022 lancerede Ruby sammen med den omstridte parterapeut og coach Jodi Hildebrandt YouTube-kanalen ConneXions og den delte Instagramprofil Moms of Truth, hvor de tilbød forældrerådgivning og agiterede for en nådesløs, disciplinær opdragelsesform. Året efter blev både Ruby og Jodi anholdt og sigtet for flere tilfælde af grov mishandling af børn.

Nu fortæller den ældste datter, Shari Franke, den chokerende historie bag familiens videoblog, om de skjulte overgreb, hendes mor udsatte hende for, og hvordan hun kæmpede for overlevelse og opnåede frihed.

Vinder af Goodreads Choice Award som læsernes

favoritbog 2025 i kategorien biografi.

”Fuldstændig hjerteskærende.” – The Guardian

SHARI FRANKE er den ældste datter i familien Franke, der udgøres af seks børn og forældrene Ruby og Kevin. Shari er studerende ved Brigham Young University i Utah.

Foto: Phillip Istomin /MANICPROJECT

ISBN: 9788776328160

Udgivelsestidspunkt: september 2026

Originalsprog: engelsk

Oversætter: Agnete Friis Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 300

Omslagsgrafiker: dansk versionering efter original af David Gee

KALENDER

ÅRETS FRUGTER OG GRØNTSAGER

EN HJÆLP TIL AT FØLGE SÆSONERNE

OG BRUGE

DE DANSKE RÅVARER

– LIGE TIL AT HÆNGE OP I KØKKENET

Årets frugter og grøntsager er en årskalender, der fremhæver danske grøntsager og frugter i sæson måned for måned. Det er en oversigt over lokale råvarer, både dem der kan købes i butikkerne, og dem du selv kan dyrke i haven eller vindues karmen. Kalenderen kommer også med konkrete bud på, hvordan du kan tilberede sæsonens grøntsager, for hvad stiller man op med rodfrugterne i marts, når længslen efter sommerens overflod er på sit højeste? Og hvad er det lige, man kan lave med glaskål? Kun en fjerdedel af grøntsagerne og en tiendedel af den frugt, vi spiser herhjemme, er dyrket i Danmark. Og mere end halvdelen af de danske grøntsags gartnerier har drejet nøglen om i løbet af de seneste 15 år.

Årets frugter og grøntsager er et kærligt overblik over danske råvarer og en påmindelse om, at naturen og hverdagen er organisk og overraskende. Kalenderen er et samarbejde mellem kogebogsforfatter Camilla Skov, der deler ud af sin viden om grøntsager og den grønne madlavning, og illustrator Clara Selina Bach, der med sit sanseligt analoge og hjertelige udtryk bringer kalenderen og råvarerne til live.

CAMILLA SKOV er forfatter bag bestsellerkogebøgerne Vegetarisk i aften? (2020), Billig mad på dyre tallerkener (2021), Den dovne vegetar (2023) og Lag på lag (2025), og står bag onlineuniverset VEGETARISK HVERDAG, der følges af 90.000 læsere på Instagram.

Foto: Sofie Winding

CLARA SELINA BACH er illustrator og grafisk designer uddannet fra Det Kongelige Akademi og laver bl.a. illustrationer til bogforsider og børnebøger samt artikelillustration for blandt andre Weekendavisen og Elle.

Foto: Lærke Emilie Bach

Hæng den op i køkkenet, brug den år efter år til nem hverdagsinspiration.

ISBN: 9788776329617

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Format: 280x420

Omslagsgrafiker: Clara Selina Bach

KOGEBOG

Samin Nosrat

GODE TING

EN SAMLING AF NOSRATS 125 MEST ELSKEDE

OG BRUGBARE OPSKRIFTER

Med hjertevarme og præcision deler Samin Nosrat sine bedste opskrifter og råd til sikker succes i køkkenet.

Det er en helt særlig glædesfølelse der opstår, når man deler et måltid med andre.

Og det er netop den følelse, Samin Nosrat har sat sig for at indkapsle i Gode ting. Her finder du opskrifter på alt fra pandekager med ricottacreme, braiseret kylling med abrikoser og harissa, en sprød calabrisk-chiliolie, luftig focaccia og en helt særlig nostalgisk kage fra Nosrats barndom. Bogen indeholder også en lang række af Samin Nosrats bedste tips og teknikker lige fra, hvordan man finder den bedste olivenolie (hold øje med høstdatoen), til hvor man ikke skal spare på ingredienserne (i salatdressing) og hvad den eneste acceptable erstatning til Parmigiano Reggiano er (Grana Padano, hvis du absolut skal).

Gode ting indkapsler Samin Nosrats velkendte hjertevarme og præcision – essensen af, hvad der gør madlavning til en evig kilde til tryghed og glæde, og de ingredienser, der sikrede Nosrat en plads i seernes hjerter gennem Netflixdokumentaren Salt Fat Acid Heat. Her rejser hun verden rundt efter de fire grundelementer, der udgør enhver god ret. Serien blev modtaget med rosende ord fra både anmeldere og seere verden over.

International bestseller fra kokken bag Netflix hit-dokumentarserien Salt Fat Acid Heat.

SAMIN NOSRAT (f. 1979) er en iransk­ amerikansk kok og madskribent for bl.a. The New York Times. Nosrat er udlært kok på restauranter i Italien og USA. Nostrats første kogebog Salt, Acid, Fat, Heat har ligget på bestsellerlisterne verden over og danner grundlag for hit Netflix­ dokumentarserien af samme navn fra 2018. GOOD THINGS er hendes anden kogebog.

ISBN: 9788776329488

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Indbundet

Format: 185x240

Sidetal: 350

Omslagsgrafiker: Simon Lilholt, Imperiet efter original

skins. Cut into wedges or slices as you like and dress with seasoned rice vinegar or red wine vinegar, a splash of extra-virgin olive oil, and salt. Or, dress with olive oil and a bit of Preserved Meyer Lemon Paste (page ()). Taste and adjust the seasoning the acid and salt should ampli�y the beets’ natural sweetness. Let the beets marinate �or ��!minutes, then adjust the salt and acid as needed, and serve. Keep marinated beets in the �ridge �or up to �!week.

Tangy, sweet marinated beets make a lovely addition to any salad, but they pair especially well with creamy components including Whipped Ricotta (page ��), Marinated Goat Cheese (page (�), Marinated Feta (page!(�), Whipped Tahini (page ��), Garlic and Herb Labne (page �,), and 7½-Minute Eggs (page!��)).

vibrant beet labne

Coarsely grate �!or �!roasted beets, then stir them into �-!cups of Garlic and Herb Labne (page �,), along with .!teaspoons red wine vinegar and �!teaspoon /inely chopped tarragon. Taste and adjust salt and acid as needed. Serve as a dip with Flu y Pita Pockets (page �,�) or crudités, or alongside Basic Crispy Rice (page ���), Joojeh Kabob Roast Chicken (page .,�), or Slow-Cooked Salmon (page ��().

When

Hvordan kan du forvandle forårsgrønt til lækre, hele salater, nemt? Samin Nosrat guider.

Labneh med rødbede – en af Samin Nosrats egne favoritter og den perfekte byggeklods til et komplet måltid.

MADLAVNING TIL HJERTET

Selvom Samin Nosrat i årevis har ment at opskrifter begrænser madlavningen, ser hun nu, hvordan en opskrift kan være midlet til det, madlavning egentlig handler om: at dele noget mellem mennesker.

HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL OPSKRIFTER?

En af mine frustrationer med den klassiske kogebogsform er idéen om, at her er en opskrift, og så kan man kopiere den. Med nogle retter er det også måden, man lærer på, men der er så mange salater og grøntsagsretter, hvor det handler om at bruge hvad man har og hvad man har lyst til at spise.

En opskrift kan begrænse folk enormt, hvis hvert ord vægtes bogstaveligt. Men så stod jeg i køkkenet en dag og havde lavet den perfekte kålslaw, og jeg havde ramt alle smagsnoter helt perfekt; ingefær, salt, syrlighed, spice. Den var perfekt. Og så tog jeg mig selv i at tænke: hvis bare der var en måde, jeg nemt kunne dele den her med andre? Og så gik det op for mig, at det jo er det, en opskrift kan. Den kan fungere som middel til at dele madlavning.

I bogen er der også et helt kapitel med en ”råvarematrix”, hvor jeg forsøger visuelt og med tekst at vise, hvordan man kan få en mere intuitiv tilgang til opskrifter og råvarer. Mit ønske med det kapitel er at formidle mulighederne i madlavning. Men det er også det kapitel, der har taget mig længst tid at skrive. Det tog næsten to år at finde ud af, hvordan det skulle organiseres og formidles. Og det kunne ærlig talt have været sin helt egen bog.

HVAD MADLAVNINGSFILOSOFIEN I GODE TING?

Gode ting er fyldt med overvejende simple, men lækre retter. Retter, jeg laver både til mig selv og til de mennesker, jeg elsker. Opskrifter er ligesom traditioner. De består, fordi de bliver givet videre – hvad enten det er fra naboer, venner, fremmede, på internettet eller fra

mig til dig. En opskrift er derfor bare et middel hen mod den egentlige arv: den forbindelsestråd mellem mennesker, som tilberedelsen af opskriften udløser. Madlavning handler om at dele.

Min forrige kogebog kom fra hovedet, men denne kommer fra hjertet. Jeg troede aldrig, at jeg ville skrive en kogebog med opskrifter, men så fik jeg lyst til at dele nogle af mine favoritretter. Stort set alle opskrifterne betyder noget for mig. Opskrifterne giver et ret præcist billede af, hvordan jeg faktisk laver mad og spiser.

HVILKEN OPSKRIFT FRA BOGEN ER DIN FAVORIT?

En af mine mest alsidige opskrifter er på kyllingelår med labneh. Det er en sand byggeklods; du kan smide det i en skål med ris sammen med din yndlingsdressing, spise det i en nudelret, eller i en taco eller quesadilla, strø det ud over en salat eller bare spise det med grøntsager til. Takket være rødbederne får labneh’en en smuk og skinnende lilla farve, som også bare kan tilføje lidt sjov til en grøntsagsdip og lidt kiks.

Kilder: Ciaosamin.com, Library Journal, People, Ciaosamin.substack, KPBS.

Samin Nosrat er aktuel med GODE TING

FAGBOG

Susanne Madsen

MODERNE HORSEMANSHIP

Helhedsprincipper for en velfungerende hest

SUSANNE MADSEN GENTÆNKER HESTEVERDENENS METODER I EN SMUK, EMPATISK

BOG OM HESTEN, RYTTEREN

OG DERES SAMARBEJDE

Moderne horsemanship samler ekspertviden, refleksioner, flotte billeder og tilgængelige, praktiske råd til, hvordan du kan holde din hest fysisk og psykisk velfungerende i en både smuk, inspirerende og brugbar bog. Gennem interviews med internationale specialister og med videnskab, ny research og hestens natur og fysiologi i centrum præsenterer bogen en balanceret og empatisk måde at have hest på, der tilgodeser essentielle artsbehov og sætter spørgsmålstegn ved gamle vaner, der ofte er med til at give halthed og skader.

Med udspring i Susanne Madsens erfaringer med at rehabilitere heste med karrierestop, periodisk halthed og slukkede sind dykker bogen ned i, hvordan du selv kan være med til at løse og forebygge de problemer, som man ofte ser hos moderne rideheste.

Ved at granske vores forhold til hesten ser Moderne horsemanship på, hvordan vi kan gøre op med konventionelle metoder og misforstået omsorg for at skabe rideheste med langvarig holdbarhed og livsglæde, og omhandler også hvordan vi selv som hestemennesker kan ændre vores mindset til gavn for vores heste og os selv.

SUSANNE MADSEN (f. 1981) er journalist og redaktør bosiddende i England. Sideløbende med en international karriere som mode ­ og livsstilsskribent har hun skrevet omfattende om heste og ridesport, blandt andet som chefredaktør på det danske magasin The Horse Rider’s Journal. Privat beskæftiger hun sig med at rehabilitere skadede ridesportsheste.

Foto: Noam Griegst

ISBN: 9788776327507

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Indbundet

Format: 210x260

Sidetal: 200

Omslagsgrafiker: L.A. Graphic

Til dig, der rider, har redet eller bare elsker heste.

Som hestemenneske har Susanne Madsen altid fundet trøst i hestene. I sit arbejde med konkurrenceheste går hun en anden vej end hestesystemets normer og samler værktøjer fra moderne horsemanship: Mere frihed for hestens krop og sind – lad os se og møde hesten på dens egne præmisser.

HVORDAN ER DIT FORHOLD TIL HESTE?

Heste har tryllebundet mig så længe, jeg kan huske. Jeg kommer fra en hestefamilie, hvor min mors første hest var en udmagret galophest, som min morfar reddede. Min ridning er forankret i dressuren og naturen, og dressur er min intellektuelle udfordring, meditation, motion, terapi og finmekanik i én pakke. Jeg elsker hvor umiddelbare heste er, og måden de bare reagerer på deres omgivelser og hvordan deres krop føles. De er den bedste bullshit-detektor.

DU BRUGER BEGREBET ”MODERNE HORSEMANSHIP”. HVORDAN DEFINERER DU DET?

For mig er moderne horsemanship at have hest på hestens præmisser. At prioritere et artsegnet liv, der faktisk giver dig en mere ridebar hest, som du kan have glæde af, og som ikke hele tiden er halt. Det handler om at bruge gedigen, eksisterende viden sammen med nye studier og at kunne rumme hestens behov, også når de ikke er det mest bekvemme eller øjeblikkeligt tilfredsstillende for os. Vi har så mange fysisk og psykisk udfordrede heste på grund af måden, vi holder dem på, for eksempel at have dem stående isoleret i boks langt størstedelen af døgnets timer. Moderne horsemanship handler om at se hele hesten.

HVORDAN FANDT DU FREM TIL DENNE TILGANG TIL HESTENS OG MENNESKETS SAMARBEJDE?

Siden jeg var teenager, har jeg været involveret i konkurrenceheste. De døjede alle sammen med skader og var nervøse, eksplosive skabninger. Efter min fars død, hvor alle mine følelser sad uden på tøjet og min årelange angst og depression ramlede sammen om ørene på mig, fik jeg en skadet dressurhest til låns, som jeg kastede al min energi ind i at få tilbage til sin oprindelige pragt. Måske fordi jeg selv havde det så elendigt og ikke altid følte mig set, blev jeg i stigende grad opmærksom på, at hesten viste tegn på ubehag.

Foto: Amanda Bødker

Jeg blev meget optaget af, hvordan jeg kunne løse de fysiske problemer og den konfliktadfærd, som jeg ser gang på gang, for eksempel ømme rygge, irritation

over at blive sadlet op, modvillighed under rytter. Det har ført mig ned ad nye veje, hvor jeg har nørdet igennem med alt fra hove til foldpleje, motionsformer, sadeltilpasning, foder og PTSD i heste.

HVAD HAR DENNE NYE TILGANG BETYDET FOR DIN MÅDE AT TILGÅ HESTENE PÅ?

Jeg er blevet uhelbredelig optimist. En venindes hest kunne ikke gå fra boks til fold, selv ikke med store mængder smertestillende, og dyrlægen rådede til aflivning inden ugen var omme. Efter års behandlinger og korrigerende skoning kunne man ikke gøre mere. Så tog vi dens sko af efter råd fra en specialist, som forklarede hvordan hestens hove, ben og ryg fungerer så meget bedre, når den har fødderne direkte på jorden uden sko. Hesten er i dag glad og rengående. Den slags opdagelser har gjort mig endnu mere åben for at lære nye ting. Jeg er opdraget med, at heste har hestesko på, og jeg plejede at synes at barfodsfolket var lidt hippieagtige, og at man ikke kunne ride på højt plan uden sko. Men det har vist sig at være et effektivt og transformativt værktøj, som hjælper hesten og den seriøse rytter på lang sigt. Vi vil jo alle sammen gerne have vores heste længe.

BOGEN BYGGER BÅDE PÅ DINE EGNE ERFARINGER OG PÅ INTERVIEWS MED EKSPERTER. ER DER NOGET, DER HAR OVERRASKET DIG?

Ud over al den lærdom, jeg har suget til mig – og nogle chokerende opdagelser omkring hvor mange ting, vi bruger til heste, der er decideret skadelige for dem – så er jeg blevet så overrasket og imponeret over hvordan en ny tilgang til hestens management har forbedret hestens adfærd og min egen sindstilstand. Tidligere var jeg en meget nervøs, bange og ofte utålmodig rytter. Det har ændret sig radikalt efter hestene får deres artsbehov opfyldt, og jeg omgås dem med mere ro og forståelse. Det har gjort dem afslappede og cool i situationer, der før kunne blive sprængfarlige, og hjulpet mig af med min rideangst.

Susanne Madsen er aktuel med Moderne horsemanship

HEST PÅ HESTENS PRÆMISSER

Foto: Noam Griegst

BIOGRAFI

DEN VILDE

Paul Gaugains liv

KOM MED PÅ SUE PRIDEUX’ VILDE, VELFORTALTE RIDT GENNEM GAUGAINS

FARVERIGE LIV I BÅDE RIGDOM

OG DYB ARMOD

Et nyt blik på den banebrydende, kontroversielle kunstner

Paul Gauguin, som var gift med danske Mette, var til stede den dag Van Gogh skar sit øre af, revolutionerede kunsten sammen med de andre postimpressionister – og som fik skylden for, at syfilis fandt vej til Polynesien.

Paul Gauguin er kendt som postimpressionismens frontfigur, hvis dristige farver og kompositioner rystede den vestlige kunstverden. Mindre kendt er det, at han var børsmægler i Paris, og at han efter finanskrakket i 1882 arbejdede som presenningsælger i København, kanalarbejder i Panama City og som journalist i Tahiti, hvor han var med til at afdække det franske kolonistyres brutalitet.

I Den vilde undersøger den prisbelønnede forfatter Sue Prideaux Gauguins eventyrlige og komplekse liv på ny. Hun kaster lys over de mennesker, steder og idéer, der formede hans vision: hans privilegerede opvækst i Peru og rebelske ungdom i Frankrig, den elektriske energi i Paris’ kunstmiljø og mødet med danske Mette, som han senere giftede sig med, det skelsættende venskab med Vincent van Gogh og den livslange fascination af Fransk Polynesien.

Prideaux fremmaner Gauguins visuelle overflod, hans kreative åbenbaringer, hans kompromisløse ord og hans fejl og mangler med skarphed og følsomhed. Med udgangspunkt i et væld af nyt materiale og adgang til kunstnerens familie inviterer Prideaux os til at se Gauguin med nye øjne.

”En af årets 10 bedste bøger i 2025.”

New York Times

”Fremragende … Som menneske og som kunstner var Gauguin mere end én ting, og Prideaux udfolder farverigt hans historie med nuance og detaljerigdom.”

Financial Times

SUE PRIDEUX er prisbelønnet amerikansk forfatter af norsk afstamning. Hun har tidligere skrevet biografier om August Strindberg og Friedrich Nietzsche, hvoraf den sidste udkom på dansk med titlen Jeg er dynamit! . Hendes biografi om Paul Gauguin har modtaget flere priser og blev udnævnt til en af årets ti bedste bøger i New York Times.

Foto: Douglas Fry

ISBN: 9788776329006

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Originalsprog: engelsk

Indbundet med smuds

Format: 155x230

Sidetal: 420

Omslagsgrafiker: Farmhouse Design efter originalt omslag

LIVSSTIL – SELVHJÆLP

Soulaima Gourani og Henrik Leslye

FULD FART FREM

Og aldrig mere stress og tankemylder

GØR DIT HOVED TIL ET FEDT STED AT VÆRE

Få energien tilbage, bliv mentalt skarp, og nå dine mål. Samtidig.

Træt af råd om at sætte farten ned, når alt i dig vil frem? Denne bog vender op og ned på alt, hvad vi ved om stress, trivsel og præstation. Den er til dig, der savner den energiske, fokuserede og levende udgave af dig selv.

Med et nyt blik på hjernen, hverdagen og arbejdslivet får du en praktisk, forskningsbaseret metode til at få energien tilbage – og samtidig være ambitiøs, mentalt klar og i fuld bevægelse.

De to forfattere repræsenterer vidt forskellige erfaringer, der gør bogen unik: Psykolog Henrik Leslye, der trods alle gode gængse råd selv blev ramt af udbrændthed, og iværksætter Soulaima Gourani, der arbejder +80 timer om ugen og trives. Hvordan kan det lade sig gøre?

Du får konkrete værktøjer, så du kan:

• gå fra tankemylder til tankemester

• trives med at ville meget i livet og erstatte enten-eller med både-og

• erstatte syntetisk ro med ægte restitution i hverdagen

• være knivskarp hele dagen og have overskud om aftenen

Ingen anprisninger af meditation, digital detox eller deltid. I stedet får du opskriften på at trives med fuld fart frem.

En ny, forskningsbaseret tilgang til stress.

SOULAIMA GOURANI er MBA, international prisbelønnet iværksætter, foredragsholder og bestsellerforfatter. Kendt for at arbejde 80+ timer om ugen med energi og overskud og som rådgiver for globale organisationer om fremtidens arbejdsmarked.

HENRIK LESLYE er metakognitiv klinisk psykolog, der selv har oplevet udbrændthed, men som har fundet vejen tilbage. Prisbelønnet underviser, rådgiver og en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere. Ekspert i, hvordan hjernen håndterer pres.

Foto: Emil Lyders

ISBN: 9788776328573

Udgivelsestidspunkt: september 2026

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 250

Omslagsgrafiker: Harvey Macaulay / Imperiet

SOULAIMA GOURANI OG HENRIK LESLYE

I SAMARBEJDE MED MARIANNE WORM

FULD FART FREM

– og aldrig mere stress og tankemylder

PEOPLE’S

MERE FART, MINDRE STRESS

Trivselsekspert Henrik Leslye gik selv ned med flaget. Soulaima Gourani har aldrig mærket skyggen af stress, på trods af en urimeligt hård opvækst. Sammen har de nu udviklet en overraskende metode til, hvordan man kan leve et liv i overhalingsbanen uden at slide sig selv ned.

Foto:

HVORDAN OPSTOD IDEEN TIL BOGEN?

Soulaima: Vi fandt en forklaring på, hvorfor jeg – på trods af min hårde barndom – bare kan drøne derudad. Nonstop. Glad og engageret. Uden skyggen af stress eller anden mistrivsel. Og samtidig kunne vi med den samme logik forklare, hvorfor Henrik gik ned med flaget og kom fuldt og helt tilbage igen. Forskningen viser nemlig – radikalt anderledes end gængse forestillinger om stress – at det er muligt at have fuld fart fremad og stortrives samtidig. Det er ikke enten-eller. Det kan være både-og. Den viden synes vi er så vigtig, at den skal deles med andre.

Henrik: Jeg ville ønske, at jeg havde vidst det, da jeg gik ned med stress. Fuld plade på symptomerne: Uro, søvnløshed, udmattelse, hukommelsesproblemer, snur rende følelsesløse arme, synsforstyrrelser.

HVAD GJORDE DU FØRST, DA DU BLEV SYG AF STRESS?

Henrik: Som psykolog har jeg undervist i stress og trivsel i 20 år, så jeg havde masser af tiltag: Reducerede min arbejdstid. Flyttede på landet. Intensiv stresshåndtering. Jeg gjorde nok brug af omkring 30-40 af de klassiske råd; ro, stilhed, meditation, isolation, weekender alene. Kosttilskud, massage, kostomlægning, nul alkohol og kaffe. Mærkede efter, gik til psykolog i mere end 150 timer og rodede op i min fortid. Jeg tror kun, jeg manglede en af tidens hotte trends; isbade – ellers har jeg prøvet det hele. Men med alt det her lagt sammen fik jeg så i stedet bare generaliseret angst og en seriøs depression oveni. Nu begyndte min krop også at sætte alvorligt ud. Jeg kunne ikke gå. Fik lammelser, blindhed og smerter.

HVAD ENDTE MED AT HJÆLPE, HVIS IKKE DE ALMINDELIGE ANBEFALINGER?

Henrik: Jeg kom i metakognitiv terapi, hvor jeg trænede min evne til at stoppe bekymringer og overtænkning. Så gik det hurtigt fremad. I dag arbejder jeg igen 50-70 timer ugentligt. Foredrag, undervisning, terapi. Og trives max. Metakognitiv terapi har været med til at inspirere metoden i Fuld fart frem sammen med nyere forskning i neuropsykologi og positiv psykologi.

HVAD KAN MAN FORVENTE SOM LÆSER? ER MAN

GARANTERET STRESSFRI?

Henrik: Man kan i hvert fald forvente at få rusket godt og grundigt op i sine forestillinger om, hvordan vi kan få et godt liv. Hvis læseren tager fat og arbejder med værktøjerne, så venter der et liv med fuld fart frem forude – uden længerevarende stress. Og det er endda uden at skulle gøre et eller andet anstrengende dagligt: meditere, spise kedeligt eller dyrke motion, du ikke har lyst til. Budskabet: Lad være med at kigge indad. Kig fremad.

Soulaima: Vi har udviklet en slags kollektiv stress-fobi. Vi har gjort den helt almindelige hjælpsomme stress til en fjende. Problemet er ikke stress, det er derimod overtænkning og dine bekymringer OM stress, der er problemet. Når du bekymrer dig om din bekymring, når du grubler og har tankemylder, og når du går og scanner dig selv konstant, så giver det dig den usunde stress. Vores garanti er, at du lærer at trives MED pres, krav, fart og ambitioner, i stedet for at undgå dem.

Henrik Leslye og Soulaima Gourani er aktuel med FULD FART FREM

Sofie Winding

BARNETS BOG

TIL EN NY GENERATION AF FORÆLDRE

FRA EN DANMARKS DYGTIGSTE BOGDESIGNERE

En smuk bog til at gemme minder fra barnets første år – og en kærlig hilsen til fremtiden.

I Barnets bog kan du notere alt det, du har lyst til at huske om dit barns første par år, fra graviditeten til skolestart. Den slags kan måske føles som endnu et pres på nogle hårdtprøvede forældreskuldre, men det er ikke hensigten. Betragt det mere som en kærlig hilsen, du skyder ud i fremtiden, til dit barn er stort nok til at være interesseret og måske selv skal være forælder og begynder at spørge “hvad gjorde I egentlig, og hvordan var jeg som baby?”.

Bogen har masser af plads til at skrive på, og er samtidig rigt illustreret, så den ikke føles tom, selvom man ikke får udfyldt den. En barnets bog skal leve i mange år og følge modtageren gennem barndommen, helt til man er voksen, og Sofie Windings version er derfor tænkt og udført som et lækkert, holdbart objekt, der i sig selv føles værdifuldt.

Det er en moderne, inkluderende bog, der med kærlige spørgsmål hjælper forældre på vej til at få noteret nogle af de minder, der kan være dejlige at huske på. Og måske også nogle af de irriterende ting ... Bagerst i bogen sidder en lomme, så man nemt kan gemme ting, der ved lejlighed kan klistres ind og huskes.

Smuk bog lige til at gemme, som både børn og forældre vil elske at tage frem igen og igen. Med lommer til at gemme små minder og overskuelige sider, så bogen ikke blot bliver endnu en opgave.

SOFIE WINDING (f. 1988) er uddannet fra Kunstakademiets

Designskole og er en af Danmarks dygtigste bogdesignere. Hun bor på Nørrebro med sin søn og mand.

BARNETS BOG

ISBN: 9788776327705

Udgivelsestidspunkt: november 2026

Indbundet

Format: 192 x 259

Inbundet

Omslagsgrafiker: Sofie Winding

”JEG HAR SELV EN BARNETS BOG TIL MIN SØN, SOM ÆRLIG TALT ER RET SPORADISK

UDFYLDT. DET ER VIST IKKE ET UNIKT TILFÆLDE.”

I en tid med smartphones, der bugner af babybilleder, håber grafiker og bogdesigner Sofie Winding at hendes version af Barnets bog kan fungere som en ”fremtidssikret kærlighedserklæring”, der skaber plads til alt det, de første år indebærer. Et andet og mere kurateret blik ind i barndommen, end hvad fotorullen på telefonen kan tilbyde.

HAR DET VÆRET ANDERLEDES AT DESIGNE EN BRUGSBOG FREMFOR EN “LÆSEBOG”?

Ja, særligt fordi en bog som denne har flere livsfaser. I første omgang da barnet er lille og forældrene fylder ting i den. Derefter skal den bo i mange år på hylder, i kasser og overleve flytninger, før den igen bliver relevant at hive frem – måske først når barnet selv er på vej til at blive forælder. Den har med andre ord en meget lang levetid, og skal altså dels kunne holde til det, men også i selve sit udtryk føles som et værdifuldt objekt, der er ens barn værdigt.

Derfor har jeg arbejdet med taktiliteten, bl.a. i form af blindpræget på forsiden, der har udtryk som et quiltet sengetæppe. Den første tid er så tekstil og taktil, fuld af dyner og voksiposer og stofbleer og mælke -

pletter. Bagerst i bogen sidder en kuvert så man nemt og hurtigt kan gemme små ting, man måske en dag får tid til at sætte sig ned og klistre ind (måske kommer den aldrig, men så ligger det allerede i bogen!).

HVILKE TANKER HAR DU GJORT DIG OM, AT BARNETS BOG ER EN BOG, SOM FORÆLDRENE I HØJ GRAD SELV “DESIGNER”?

Jeg har selv en Barnets bog til min søn, som ærlig talt er ret sporadisk udfyldt, og jeg kan forstå på mange, at det ikke er et unikt tilfælde. Det kræver tid og overskud at sætte sig ned og skrive minder, mens de sker, og tid og overskud er ikke ligefrem i overflod mens børnene er små. Derfor vil meget få sider i denne bog i udgangspunktet være helt tomme. Der er masser af plads at skrive på, men jeg forventer ikke at man ud-

fylder den fra ende til anden, så den skal stadig føles beboet, selv uden en masse nedskrevet.

BARNETS BOG HAR EKSISTERET I MANGE ÅRTIER.

HVORDAN ADSKILLER DIN SIG FRA DE ANDRE?

Kernen er den samme, så det jeg har ændret, er dels formgivningen og så tekstens åbenhed. Jeg er ikke så interesseret i ”din første dit og dat”, men mere i at hjælpe forældrene til at få noteret nogle af de små fine oplevelser eller sjove ting, der bliver sagt. Derudover vil den kunne rumme flere køn og forskellige familieformer.

FORÆLDRESKABET HAR OGSÅ UDVIKLET SIG GENNEM ÅRTIERNE. HAR DU TÆNKT OVER, HVORDAN

BOGEN KAN TALE TIL ET MODERNE FORÆLDRESKAB?

Med smartphones i hånden får vi dokumenteret vores børns liv mere end nogensinde før. Det er jo dejligt, men skaber også en helt uoverskuelig mængde materiale (hvornår får man nogensinde sorteret den kamerarulle?). Jeg har en note på min telefon, hvor jeg løbende skriver små, sjove ting ned som min søn siger, men der er ligesom ikke så meget schwung over

bare at airdroppe ham den note en dag? Derfor håber jeg at Barnets bog kan være et rum for udvalgte minder – det sjoveste, fineste, største og mindste samlet ét sted.

Det sidste jeg ønsker er at tilføje mere pres, give forældre endnu en platform, de kan føle sig forfejlede på. Tværtimod ser jeg det mere som et kærligt brev, man skyder i ud fremtiden til sit barn.

Sofie Winding er aktuel med BARNETS BOG

BARNETS BOG

JORDEMODERENS GUIDE TIL DIT KEJSERSNIT

Til dig der skal have eller har fået et kejsersnit
VÆRDIFULDE

RÅD TIL ET GODT FORLØB FØR, UNDER OG EFTER DIT KEJSERSNIT.

Nogle kvinder oplever en dyb skuffelse eller endda skam, hvis deres fødsel ender med et kejsersnit, mens andre af forskellige årsager ønsker et planlagt kejsersnit uden medicinsk indikation.

Uanset hvilken gruppe, du tilhører, vil jordemoder Anne Ruby i J ordemoderens guide til dit kejsersnit give dig uvurderlig viden om, hvordan et kejsersnit foregår, så du føler dig tryg og velforberedt til din fødsel.

Selvom din fødsel skal foregå ved operation, er der en lang række ting, du kan gøre, for at det bliver en sundere og bedre oplevelse for både dig, din eventuelle partner og dit barn. Anne Ruby gennemgår den nyeste forskning på feltet og bruger sin lange jordemodererfaring til at guide jer kærligt og konkret til at gøre oplevelsen til jeres. Du får vejledning til de første sårbare uger af forældreskabet, så du ender med at komme stærk ud på den anden side – som kejserinde.

20% af alle fødsler i Danmark sker ved planlagt eller akut

kejsersnit.

Dette er jordemoderens guide til at få den bedst mulige oplevelse før, under og efter.

ANNE RUBY er privatpraktiserende jordemoder med egen klinik i København og har i mange år arbejdet med hjemmefødsler og privat fødselshjælp. I 2009 stiftede hun “Kejserinderne”, fordi hun så, at kvinder, der fødte deres børn ved kejsersnit, ikke fik den nødvendige hjælp efterfølgende. I 2021 udgav hun bogen Jordemoderens guide til din hjemmefødsel.

Jordemoderens guide til dit kejsersnit er Anne Rubys anden bog.

ISBN: 9788776327675

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Indbundet

Format: 170x240

Sidetal: 300

Omslagsgrafiker: Lene Gammelgaard

KEJSERSNIT SKAL

IKKE VÆRE EN ANDENRANGSFØDSEL

Jordemoder Anne Ruby har mødt mange kvinder, der ikke føler, at deres kejsersnit er en rigtig fødsel. Hun vil gerne lave om på vores måde at tænke nedsættende om indgrebet og de fødende, som hun kalder kejserinderne .

HVORFOR ER DET VIGTIGT MED EN BOG OM KEJSERSNIT?

Jeg lagde som jordemoder mærke til, at kvinder, der føder ved kejsersnit, blev overset i sundhedsvæsnet –og faktisk også overså sig selv. ”Jeg har ikke født rigtigt, jeg har bare fået kejsersnit”, kunne mødrene finde på at sige til mig. Det gjorde mig så ked af det, for tit kunne det være en kvinde, der først havde kæmpet med veer i dagevis, for så at ende på operationsbordet og nu ikke syntes, hun fortjente at sige, at hun havde født sit barn.

HVORDAN KAN VI UNDGÅ, AT DE FØLER SIG SOM ANDENRANGSFØDENDE?

Vi skal nok både ændre sprog og praksisser. Jeg er begyndt at kalde dem kejserinderne. Jeg synes, det er vigtigt, at man – uanset hvordan man har født sit barn –føler stolthed over, at man har produceret et nyt menneske. Men vi kan også ændre på selve indgrebet: I bogen taler jeg for eksempel med en hollandsk fødselslæge, der har indført, at mødrene selv løfter barnet ud af maven og trækker det op på brystet. Maternal assisted caesarean. Yes! Forestil dig, hvad det kan gøre ved oplevelsen af at have født sit barn selv. Skulle vi ikke se at komme i gang med det i Danmark?

ER DER EN UDBREDT MISFORSTÅELSE OM KEJSER­

SNIT, SOM DU GERNE VIL TAGE LIVTAG MED?

De selvvalgte kejsersnit bliver ofte udråbt som en lidt forkælet måde at føde på. Englænderne kalder kvinderne too posh to push. Herhjemme kan vi også tale om det på en lidt nedladende måde. Sandheden er dog, at kvinder, der vælger at føde ved planlagt kejsersnit uden medicinsk indikation, meget ofte har en traumatisk første fødsel bag sig. Jeg synes, vi dobbeltsvigter dem ved først at give dem en dårlig fødsel og så rynke på næsen, når de anden gang hellere vil risikere en operation end at kaste sig ud i en vaginal fødsel igen.

SKAL VI HAVE FLERE ELLER FÆRRE KEJSERSNIT I DANMARK?

I alle de industrialiserede lande er andelen af kvinder, der føder ved operation i stigning, og det synes jeg faktisk er bekymrende. I Danmark skærer vi nu hvert femte barn ud, og i lande som Brasilien, Tyrkiet og Egypten

mere end halvdelen af børnene. Det er potentielt forbundet med større komplikationer for både mor og barn. Helbredsmæssigt tyder det også på, at de vaginalfødte børn har et stærkere immunforsvar, fordi de bliver podet med moderens vaginalbiom, når de fødes ud gennem skeden.

ER DET KONTROVERSIELT AT SKRIVE EN BOG OM KEJSERSNIT?

Absolut. Der er ingen grænser for, hvor mange holdninger der er i offentligheden til noget så intimt og personligt som en fødsel. Mit håb er, at vi ikke kun skal diskutere, om kejsersnit er godt eller dårligt, men at diskussionen også bliver strukturel, så vi får en samtale om, hvad der er rimeligt at byde de fødende kvinder. Hvis vi ikke snart begynder at tage mødres psykologiske sikkerhed under fødslerne lige så alvorligt som den fysiologiske, forudser jeg, at det planlagte kejsersnit i fremtiden vil blive endnu flere fødendes udvej.

En konkret, kontroversiel idé i bogen er et afsnit om det, man kalder vaginal seeding . Man poder det nyfødte barns slimhinder med mikrober fra moderens skede og endetarm for at styrke barnets immunforsvar. Det er et brandvarmt emne, som de danske fødselslæger endnu ikke er fortalere for, men jeg tror, det vil blive standard i fremtiden og har derfor vovet at tage det med.

Anne Ruby er aktuel med JORDEMODERENS GUIDE

TIL DIT KEJSERSNIT

BIOGRAFI

Trine Larsen i samarbejde med Peter Sloth

HOFREPORTEREN

Mine 30 år med kongehuset

I HÆLENE PÅ DE KONGELIGE

En eksklusiv øjenvidneberetning fra en journalist, der har lært de kongelige at kende. På godt og ondt.

Fra den dramatiske bilulykke i 1988, der nær havde taget livet af kronprins Frederik og hans lillebror, til bryllupper, begravelser og en enkelt skilsmisse.

Hofreporteren er Trine Larsens egen beretning om en menneskealder i hælene på landets mest prominente familie.

Bogen tager dig med bag kulisserne i kongehuset. Når de royale sænker skuldrene, viser deres menneskelige side og slår sig løs. Bogen er en eksklusiv øjenvidneberetning fra en journalist, der har lært medlemmerne af kongehuset at kende på en måde, som er de færreste forundt.

Trine Larsen har grinet med dronning Margrethe. Og fået en kæmpe røffel af regenten. Hun har på nærmeste hold oplevet den nuværende konges transformation fra stor dreng til voksen majestæt og far til fire.

Og så fortæller hun med stor indlevelse og et væld af anekdoter om det helt særlige bånd, hun udviklede til prins Henrik – det helt sikkert mest misforståede og undervurderede medlem af det danske kongehus, hvis du spørger hofreporteren.

TRINE LARSEN (f. 1958) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1984. Har dækket Kongehuset for bl.a. B.T., BilledBladet og Ekstra Bladet. Udgav i 2012 bogen Alexandra om grevinde Alexandra.

PETER SLOTH (f. 1974) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 2004. Har været sportsjournalist og underholdningsredaktør på Ekstra Bladet. Forfatter til en lang række bøger om og med bl.a. Preben Elkjær, Lise Nørgaard og Mikkel Kessler.

Foto: Jonas Olufson

ISBN: 9788776323332

Udgivelsestidspunkt: oktober 2026

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 250

Omslagsgrafiker: Rasmus Funder

Anekdoter fra kongehus-kulissen, som ellers aldrig bliver beskrevet i pressen.
Vi er med til bryllupper, begravelser, statsbesøg og en enkelt skilsmisse – fra de bonede gulve til vildmarken.

HÅNDARBEJDE - STRIK

easy as knit / Elisabeth Johannessen og Christine Skylvad

LÆR AT STRIKKE NYE TEKNIKKER, MENS DU STRIKKER

15 indbydende step-by-step opskrifter til alle begyndere og næsten-begyndere fra de populære easy as knit.

Denne bog er til dig, der har lært at strikke og gerne vil lære nye og sjove teknikker som strik med flere farver og strik med struktur. Bogen hjælper dig til at blive en endnu mere selvsikker strikker, men indeholder samtidig step-by-step videoguides og gode begyndervenlige forklaringer, så du kan komme trygt i mål selv som nybegynder.

Easy – lær at strikke nye teknikker, mens du strikker er efterfølgeren til Ultra easy – lær at strikke, mens du strikker, der hjælper alle i gang med at strikke uden antagelser om, at man kender ”strikkesprog” eller kan læse en opskrift.

ISBN: 788794490382

Alle opskrifterne indeholder step-by-step videoguides, opskrifterne indeholder ikke strikkeforkortelser og er også egnet til strikkeren med et lavere garnbudget.

ELISABETH JOHANNESSEN og CHRISTINE SKYLVAD startede i 2020 instagramprofilen

@easyasknit, fordi de selv havde savnet hjælp, da de ville lære at strikke. Deres unikke læringsunivers, hvor de fungerer som ”digitale bedstemødre”, der hjælper nye og letøvede strikkere, har i dag 257.000 følgere, og Elisabeth og Christine arbejder fuldtid i firmaet.

Foto: Anne Krogh

ISBN: 9788776320638

Udgivelsestidspunkt: september 2026

Indbundet

Format: 220x290

Sidetal: 200

Omslagsgrafiker: Lene Gammelgaard

easy as knit

ultra easy easy

Lær nye teknikker, mens du strikker

Lær

at strikke, mens du strikker

FARVEANALYSE

E n håndbog til at finde dine bedste farver

UNDGÅ TØJKRISER OG FÅ EN TIDLØS

GARDEROBE, DU GÅR MED IGEN OG IGEN

Måske er de farver, der klæder dig, nogle andre, end dem du tror.

Har du nogensinde haft en bluse på, der fik dig til at se helt udvasket ud? Eller prøvet noget makeup, der fik det til at ligne, at du skulle til en fastelavnsfest? Eller er det meste af dit tøj sort og beige, fordi du føler, at der ikke er nogen farver, der klæder dig?

Farveanalyse er den ultimative guide til at få en smuk, tidløs garderobe, som klæder dig og skaber glæde og selvtillid. De seneste år har den gamle trend fra 1980’erne hittet på de sociale medier, og i denne bog gentænker farveanalyseekspert Stina Lönnkvist trenden på pædagogisk, sjov og inspirerende vis.

Bogen gør dig klogere på farveteori og begreber som temperatur, klarhed og kontrast og hjælper dig til at identificere, hvilken farvesæson du er og dermed din farvepalette. Dyk helt ned i din palette og lær, hvordan du styler dig selv bedst – fra tøj og makeup til briller og smykker. Med analysen kan du finde dig bedre til rette i dit tøj og din stil, for alvor gøre op med fejlkøb og skabe en garderobe, som du elsker – også når den ikke hænger på bøjlen.

Med farvekort og farvesammensætninger, så alle kan finde deres farver og vende tilbage til bogen efter inspiration.
Udførlig guide til styling – inklusive smykker, briller og makeup.

STINA LÖNNKVIST er iværksætter og farveanalyseekspert. Hun er medstifter af hudplejemærket MANTLE og Sveriges førende ekspert inden for personlig farveanalyse.

ISBN: 9788776328320

Udgivelsestidspunkt: september 2026

Originalsprog: svensk

Oversætter: Agnete Friis

Indbundet

Format: 170x245

Sidetal: 240

Omslagsgrafiker: Farmhouse design efter original

BIOGRAFI

KRIGER – BLACK OPS Dansker i Ukraines specialstyrker

DE HEMMELIGE MISSIONER

En rå og unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland, hvor du slår ihjel eller dør.

Den danske soldat ’Mike’ har i mere end tre år kæmpet i forskellige enheder af de ukrainske specialstyrker. I Kriger – Black ops kommer vi med på hidtil hemmeligholdte missioner.

Angreb på boreplatforme i Sortehavet med den myte-omspundne ’Timur’enhed. Opgaver undercover blandt våben- og narkohandlere for sikkerhedstjenesten SBU. Hårde kampe i forreste frontlinje som teamleder for sit hold af udenlandske operatører.

Kampen for Ukraines frihed er dog ikke uden konsekvenser. Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har udlovet en dusør for billeder af hans lig.

Kriger – Black ops giver et unikt indblik i livet som soldat under det blå og gule banner. Gennem den danske soldats natkampsbriller ser man ændringen fra de traditionelle infanterikampe til krigen i dronernes dødszone. Mike mister også kolleger i de voldsomme kampe, men det er et internt opgør, der får ham til at forlade de østlige slagmarker.

ISBN: 788794490382

KRISTIAN KORNØ (f. 1974) er kriminalreporter på Ekstra Bladet. Han har tidligere været på TV2, 24timer m.fl. Han har også udgivet romanerne Kriger, Exit Pusher Street og Galarland

Foto: Anthon Unger

MIKE er et pseudonym, og han er anonym af hensyn til sin sikkerhed. Han har gjort tjeneste i det danske forsvar og arbejdet i den private sektor. Han er født i 1992 og opvokset i København.

Den første bog om Mike, Kriger – dansker i Ukraines specialstyrker , er solgt i mere end 12.000 eksemplarer.

ISBN: 9788776327460

Udgivelsestidspunkt: november 2026

Hæftet med flapper

Format: 135x210

Sidetal: 220

Omslagsgrafiker: Lene Gammelgaard

SERIER

LYNDON

To søstre. Én uforglemmelig kærlighedsserie.

I serien om Lyndon-søstrene mødes fornuft og følelser, gamle sår og nye håb. Et ægteskab af nødvendighed og en kærlighed, der får en ny chance, sætter hjertet på spil i disse to romantiske fortællinger fulde af gnister og længsel.

WYNDHAM

En titel. To skæbner.

I Wyndham-serien sættes kærlighed og identitet på prøve, når skæbnen udfordrer både hjerte og pligt. To historier om at vælge mellem skæbne og hjerte, når alt står på spil i en verden fyldt med regler og længsler.

I KRONENS TJENESTE

To missioner. Én skæbnesvanger kærlighedsserie.

I serien om livet i kronens tjeneste mødes romantik og spionage, skjulte identiteter og farlige valg. En fejlbortførelse og et spil om forførelse sætter både loyalitet og hjerter på spil i to intense fortællinger fulde af spænding og lidenskab.

Julia Quinn
Julia Quinn

Nu udgives for første gang hele Julia Quinns backliste. Til dig, der vil have mere Bridgerton-stemning.

SPLENDID

Tre veninder. Én strålende romantisk trilogi.

I Splendid-trilogien kæmper veninderne Emma, Arabella og Henrietta for kærligheden i en verden styret af forventninger og konventioner. Forbudt tiltrækning, helende kærlighed og oprør mod reglerne former tre passionerede fortællinger fulde af gnister, længsel og modet til at følge hjertet.og længsel.

BEVELSTOKE

Tre kvinder. Tre valg. Én romantisk trilogi.

I Bevelstoke-trilogien blomstrer kærligheden de mest uventede steder, når gamle drømme vækkes til live, mistillid vender op og ned på sandheden, og pligt kolliderer med kærlighed. Tre lette, humoristiske fortællinger, hvor hjerterne nægter at rette sig efter reglerne.

Julia Quinn
Julia Quinn

FEELGOOD

Lucy Diamond

HJERTEVARM FEELGOOD

ISBN: 9788794490894 ISBN: 9788776323851

ISBN: 9788794490863 ISBN: 9788794490801

ISBN: 9788794490955 ISBN: 9788794490832

ISBN: 9788794490924 ISBN: 9788776328634

Livets begyndelser, stærke venskaber og spirende kærlighed

Stemningsfuld feelgood om livets op- og nedture fra en af englands mest populære feelgoodforfattere. Lucy Diamonds bøger er solgt i mere end 20 millioner eksemplarer verden over

Flere bøger på vej fra Lucy Diamond

CLIFFEHAVEN

ISBN: 9788772389684

ISBN: 9788772389721

ISBN: 9788772389691

ISBN: 9788772389738

ISBN: 9788772389707

ISBN: 9788775936502

ISBN: 9788772389714

ISBN: 9788775936526

Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed under 2. Verdenskrig

Cliffehaven-serien er et levende og hjerteskærende portræt af tiden under 2. Verdenskrig og de mange mennesker, hvis liv blev forandret af krigen. Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed opstår, mens grufuldhederne udfolder sig.

21 bind ude nu

KRIMI

KRANTZ & EURELL

ISBN: 9788776327804

ISBN: 9788776327828

ISBN: 9788776327811

ISBN: 9788776327835

JOHN WILLANDER LAMBRELL er født i 1985 i Stockholm. Han har arbejdet med PR, podcasts og radio. Lambrells store interesse inden for true crime har inspireret hans forfatterskab, og serien om Benjamin Krantz og Monica Eurell er solgt til ni lande.

Cold cases i nordic noir-stil

Mørk og stemningsfuld svensk krimiserie om den reserverede profiler Benjamin Krantz og den stædige efterforsker Monica Eurell. Bøgerne inspireret af cold cases fra den virkelige verden, som er henlagt til Sverige og endelig bliver opklaret!

udkommer ultimo 2026

ALICE QUENTIN

ISBN: 9788775936656

ISBN: 9788775937370

ISBN: 9788775936670

ISBN: 9788775937394

ISBN: 9788775936670

ISBN: 9788775937417

Mørk og psykologisk engelsk krimi

Nervepirrende krimiserie om psykologen Alice Quentin, der hjælper Londons politi med at sætte brutale seriemordere bag tremmer.

KRIMI

Peter Mohlin og Peter Nyström

JOHN ADDERLEY

ISBN: 9788772388052

ISBN: 9788775934232

ISBN: 9788772388069

ISBN: 9788775934225

Intens og moderne nordisk krimi fortælling

Mohlin & Nyströms hitserie bevæger sig mellem Sverige og USA. Serien følger den svensk-amerikanske FBIagent John Adderley, der efter en mislykket undercovermission må leve under ny identitet i Karlstad. Her trækkes han ind i brutale sager, hvor fortidens løgne og familiens hemmeligheder konstant truer med at indhente ham.

Nyt bind kommer i 2026

KRISTOFFER BARK

ISBN: 9788772386102

ISBN: 9788772381343

ISBN: 9788775930791

ISBN: 9788772381381

ISBN: 9788775931439

ISBN: 9788772389660

ISBN: 9788776329396

Svensk krimi fra forfatteren bag den populære

Maria Wern-serie

Politikommissær Kristoffer Bark og hans team opklarer henlagte sager, men ikke uden personlige omkostninger.

Selv har Bark en dyb tragedie med i bagagen, der stadig hjemsøger ham. Serien er mørk, fængslende og har blik for menneskelige relationer.

KRIMI

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
People's / juli-december 2026 by People's - Issuu