Til havs_Læseprøve

1 Knoglestakitter På en øfærge et sted ud for Jylland eller i Frisland eller Zeeland er der en ombord, hvis opgave det er at løse og fastgøre fortøjningen. Han er altid for tyndt klædt på til en nordsøhavns salt- og jernkulde. Hvis han endelig har en hue på, på efterårs- og vinterdage, dækker den i hvert fald ikke ørerne. Handsker er der aldrig tale om. Så snart skibet har lagt til eller fra land, har han et skod klemt fast mellem de stive fingre. Hans hår er ikke blevet klippet i lange tider. Hans hud er bejdset af saltvand og alkohol, han hoster og harker konstant i sit pjuskede skæg og spytter det, han hoster op, ud i havnebassinet. Jakken, han har på, ser ud, som om hans forfædre også har gået med den. Manden, der løser og fastgør fortøjningen, er aldrig venlig over for de turister fra fastlandet, der kommer over 7