Skip to main content

Danskere i solens rige_Læseprøve

Page 1

Danskere i Solens rige

Danskere i solens rige.indd 1

19.05.2026 10.37


Danskere i solens rige.indd 2

19.05.2026 10.37


Lauritz Korfix Schultz

DANSKERE I SOLENS RIGE Japan i dansk litteratur 1901-1944

Multivers

Danskere i solens rige.indd 3

19.05.2026 10.37


Danskere i Solens rige. Japan i dansk litteratur 1901-1944 Af Lauritz Korfix Schultz 1. udgave, 1. oplag 2026 Copyright © 2026 Multivers Omslag: Mark Emil Poulsen Sats: Demuth Grafisk Forsideillustration: Træsnit fra 1878 af Kobayashi Kiyochika (1847-1915) ISBN: 97887-7917-713-0 Tryk: Totem Printed in Poland Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Bogen er udgivet med støtte fra: DEN HIELMSTIERNE-ROSENCRONESKE STIFTELSE S C A N D I N AV I A - J A PA N S A S A K AWA F O U N D AT I O N T O Y O TA - F O N D E N

Denne afhandling er indleveret som promotionsafhandling med henblik på erhvervelsen af graden ”Dr. phil.” i dansk litteratur ved Institut für Dänisch, Faktultät II, Europa-Universität Flensburg. Vejleder var professor ph.d. Anders Ehlers Dam. Diese Arbeit wurde im Jahr 2026 von der Fakultät II der Europa-Universität Flensburg als Dissertation zur Erlangung des Grades Dr. phil. angenommen.

Danskere i solens rige.indd 4

19.05.2026 10.37


Danskere i solens rige.indd 5

Til Theo

19.05.2026 10.37


Danskere i solens rige.indd 6

19.05.2026 10.37


Indhold

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sammenhængen mellem danske erhvervs­interesser og dansk rejselitteratur om Japan . . . . . . . . . . Danske forfatteres Japan i en bredere vestlig kontekst . Det romantiske, skønhedsdyrkende og erotiserende felt Det politisk-racistiske felt . . . . . . . . . . . . . . . Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teori: Orientalisme og mimicry . . . . . . . . . . . . . Præsentation af de danske forfattere, der optræder i analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Henrik Cavling. Den selvsikre journalist på langfart med ØK i ryggen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Europa som norm i Cavlings konstruktion af Japan . . Cavlings syn på den japanske og danske natur . . . . . Baggrunden for rejsebogen . . . . . . . . . . . . . . . ’Den gule fare’ er ikke kun en militær trussel . . . . . . Rejsens iscenesættelse og den eksotiske kapitalisering . Erotisering af Orientens kvinder . . . . . . . . . . . .

Danskere i solens rige.indd 7

11 13 16 17 20 22 25 33 36

39 41 50 52 55 58 62

19.05.2026 10.37


2. Johannes V. Jensen. De uciviliserede japanere og den overlegne ’hvide’ race . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Den Russisk-japanske Krig i 1904-05: Teknologi og religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Om racial logik i Jensens verdenssyn . . . . . . . . . . 75 Den ’hvide’ mands ret . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 De uciviliserede og barbariske japanere . . . . . . . . 79 Racisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Jensen og den hierarkiske civilisationstanke . . . . . . 85 Race frem for religion . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Raceblanding til en vis grad . . . . . . . . . . . . . . 90 Japaneren som spejl for Jensens egen angst . . . . . . . 92 Japanske kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 3. Johannes Hoeck. Den japanske trussel mod vest og raceblandingens umulighed . . . . . . . . . . . . . . . . Den japanske trussel mod vest vokser . . . . . . . . . Raceblandingens umulighed . . . . . . . . . . . . . .

106 109 120

4. Karl Larsen. Japansk dødsglæde og svækket dansk fædrelandskærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Japansk dødsglæde i Japansk Aand . . . . . . . . . . . 129 Et par biografiske bemærkninger . . . . . . . . . . . . 131 Japansk Aand i samtiden og bogens modtagelse . . . . 134 5. Laurids Bruun. ’Den gule fare’ i idylliske Japan og rejseskribentens nye rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Vestlige traditioner for japanske billeder . . . . . . . . 147 ’Den gule fare’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149

Danskere i solens rige.indd 8

19.05.2026 10.37


Imitation som orientalistisk trope i Bruuns rejseprosa . 153 Bruuns kulturblindhed og japanernes civilisationsforsøg 155 Pressen efterlyser en mere sentimental rejsende . . . . . 157 6. Sophus Michaëlis. Skønhedsdyrkerens erotiske erobring af Japan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Baggrunden for rejsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvilket billede af Japan tegnes i Michaëlis’ digtsamling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

161 163 165

7. Johannes Poulsen. Offentlig repræsentation og privat erfaring i mødet med en japansk prostitueret . . . . . . . 178 Poulsens Japan: Beundring og skepsis . . . . . . . . . 182 Den ambivalente koloniale erotik i Poulsens rejsebog og dagbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 8. Hans Hartvig Seedorff og Karen Else Seedorff. Japan fremkalder et nyt dansk digtesprog, satire over den uvidende turist og kvinder om alverdens kvinder . . . . . . . . . . 202 De syngende Palmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 De hundrede Veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 Seedorffs japanske satire . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Karen Else Seedorffs syn på japanske kvinder . . . . . 215 9. Estrid Ott. Den kvindelige rejseskribent som afviger? . . 219 Otts reproduktion af mænds racehierarkier . . . . . . 224 Otts syn på japanske kvinder . . . . . . . . . . . . . . 228

Danskere i solens rige.indd 9

19.05.2026 10.37


10. Tom Kristensen. Kinesisk raptus, japansk skuffelse . . 233 Japan som brud mellem indre længsel og ydre virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Kristensens konfrontation med det japanske ansigt . . . 241 Fakta og fiktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 246 Litteraturhistorisk blik på Kristensens Japan . . . . . . 248 11. Ebbe Kornerup. En humanistisk Japan-repræsentation 251 En ny type rejsende forfatter i Japan . . . . . . . . . . 253 Interaktion og spirende venskab med japanere . . . . . 257 Omvendt civilisatorisk hierarki i Kornerups Japan-fremstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263 12. Julius Bomholt. Rapport fra arbejderklassens Japan . . 270 Bomholts forhandlinger med øvrige forfatteres skildringer af Japan . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 Orientalistisk kapitalismekritik . . . . . . . . . . . . . 278 Den kulturbærende japaner og den lumske orientaler . 285 13. Johannes Lehmann. Et fastfrosset billede af landet og dets befolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288 Lehmanns syn på Japan og japanere i Gennem Østen . 292 ’Gule’ japanere, ’hvide’ europæere og Japans fremtid . 296 Ekkoet fra Henrik Cavling . . . . . . . . . . . . . . . 299 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325 Personregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342

Danskere i solens rige.indd 10

19.05.2026 10.37


Indledning

Mens store dele af verden uden for Vesten blev erobret, koloniseret og tvangskristnet af europæiske magter gennem århundreder, var Japan længe et hermetisk lukket land, der førte streng kontrol med vestlig og anden udefrakommende indflydelse. Den tilstand blev brudt, da landet åbnede sine grænser i 1854 efter mere end 200 års isolation. Efterhånden kunne vesterlændinge således begynde at rejse til det fascinerende ørige i Asien. Med åbningen kom også Danmark og Japan tættere på hinanden.1 I starten var det mest danskere i erhvervsmæssigt ærinde, der betrådte japansk jord, herunder telegrafister, videnskabsmænd, ingeniører, handelsfolk og militærfolk.2 Japan var dog efter 1854 på mange måder fortsat utilgængeligt, også selv om opmærksomheden og interessen for landet i Danmark var i vækst, idet japansk kunst og kunsthåndværk påvirkede vestlig kunst som følge af den massive import af samme fra det østasiatiske land til Vesten, der kan dateres tilbage til 1600-tallet.3 De i 1850’erne vedtagne handelstraktater mellem Japan og de vestlige stormagter bevirkede nemlig, at det for udlændinge kun var tilladt at bo ved visse fastlagte traktathavne, herunder havnen i Nagasaki, hvor ”man historisk set [havde] haft mest kontakt med udlændinge”.4 Før 1899 kunne fremmede ikke rejse rundt i landet uden et særligt pas udstedt af de japanske myndigheder. Disse pas blev gradvist lettere at få op gennem anden halvdel af 1800-tallet, men det var først i 1899, at udlændinge frit kunne rejse rundt.5 11

Danskere i solens rige.indd 11

19.05.2026 10.37


Den øgede tilgængelighed betød, at det 20. århundredes første årtier er rige på danske forfatteres rejsebøger, rejseromaner, romaner, digte, noveller, journalistik og essays om Japan, idet forfatterne rejste til Orientens østligste land med det ene formål at samle indtryk til fiktive eller nonfiktive tekster. De samlede særligt inspiration, hvor tognettet var veludviklet, og de vestlige hoteller var flest. Navnlig i Nagasaki, Kobe, Kyoto, Nara, Osaka, Yokohama, Kamakura, Nikko og Tokyo. Hvad de danske forfatteres tekster om Japan og befolkningen er et udtryk for, og hvordan det asiatiske land er repræsenteret i dansk litteratur, er imidlertid ganske underbelyst i litteratur- og kulturhistorisk forskning. Denne bog undersøger derfor, hvordan en række danske forfattere beskrev disse nyligt tilgængelige dele af Japan i deres tekster. Bogen kredser om særligt to forskningsspørgsmål: Hvilket billede af Japan og japanere fastholdt og udviklede danske forfatteres tekster om og fra landet i perioden 19011944? Og med hvilket vokabular og inden for hvilke diskurser blev indtrykkene formidlet? Med hensyn til det første spørgsmål er bogen interesseret i at undersøge, hvilket billede af Japan og japanere, de danske forfattere byggede videre på, idet der i Vesten allerede var en gængs opfattelse af landet og befolkningen, sådan som der vil blive redegjort for senere. Hvordan billedet af landet og befolkningen udviklede sig i de danske forfatteres værker, knytter sig også til Japans udenrigspolitiske og geopolitiske ageren i perioden, uden at der dog vil blive redegjort systematisk for disse. De vil imidlertid blive nævnt i korte træk og indgå, når de har relevans for det analytiske arbejde. Bogen begynder i 1901, idet Henrik Cavlings 12

Danskere i solens rige.indd 12

19.05.2026 10.37


tobindsværk Østen (1901-02), som er første del af analysen, kan siges for alvor at tegne begyndelsen på den dansksprogede litterære rejselitteratur, hvor forfatteren begiver sig mod øst med rejsen som eneste formål. Det står i kontrast til mange af 1800-tallets rejsebøger om Japan, hvor langfarterne var et middel til at opnå kommercielle, videnskabelige eller politiske mål.6 Endvidere slutter bogen tidsmæssigt i 1944, idet det er udgivelsesåret for Ebbe Kornerups rejsebog Mennesker Jorden over, og billedet af Japan forandrer sig markant efter 2. Verdenskrigs afslutning. Den kulturhistoriske kontekst er uundgåelig at have som baggrundsforståelse i analysen af de danske forfatteres tekster om Japan, idet den i høj grad er med til at forklare baggrunden for de danske forfatteres tekster om Japan. De danske forfatteres vokabular om Japan og landets befolkning vil ligeledes stå centralt i analysen, da bogen søger at undersøge, på hvilken måde ordvalgene stedse var med til at fastholde de opfattelser af landet og den japanske befolkning, der fandtes i den danske offentlighed i perioden 1901-1944.

Sammenhængen mellem danske erhvervs­interesser og dansk rejselitteratur om Japan De mange værker og tekster af danske forfattere om Japan i begyndelsen af det 20. århundrede skyldes i høj grad det danske handelsselskab Det Østasiatiske Kompagni (ØK). Inden udviklingen af kommerciel ruteflyvning var ØK’s søveje til Japan de mest snappe og konkurrencedygtige. For at få et indtryk af rejsetempoet fra Danmark til Asien viser en oversigt fra 1924, at en direkte rute fra København til den vigtige havneby Yokohama

13

Danskere i solens rige.indd 13

19.05.2026 10.37


tog i omegnen af 50 dage.7 Cand.phil. Charles Sveistrup betoner i sin bog om ØK fra 1910, at det var handelskompagniets ”første store Opgave … at tilvejebringe en direkte og regelmæssig Forretningsforbindelse med Østasien. En saadan havde ikke eksisteret siden det Asiatiske Kompagni i Atten Hundrede og Fyrrerne var afgaaet ved en langsom Død. Naar undtages Risimporten i de senere Aar havde den danske Købmand saa godt som udelukkende været henvist til over Hamborg og London at forskaffe sig de Produkter fra Indien og Østasien, som nu en Gang udgør den danske saa vel som den øvrige evropæiske Befolknings Forbrug.”8 Rejselitteraturen var med andre ord betinget af danske erhvervsinteresser, idet ØK havde stor indflydelse på, hvilke forfattere der fik muligheden for at rejse til Østen. Som Johannes V. Jensen skrev i Politiken i sin anmeldelse af forfatteren Johannes Hoecks roman Spionliv i Østen, der udkom i 1907, og som behandles i bogens tredje analysedel: ”Som bekendt er det altid store praktiske Ekspansioner, der gaar forud for Nydannelser i de skønne Kunster. „Renæssancen” var en Følge af de store geografiske Opdagelser i Middelalderen; den hollandske Malerkunsts Blomstring skyldtes Landets Rigdom, erhvervet ved Søfart – og ingen har endnu set, hvilken Kæmpekunst der vil fremspire af det rige Amerika. For Danmarks Vedkommende begynder Fornyelsen at vise sig i Kølvandet af Ø.K.s 14

Danskere i solens rige.indd 14

19.05.2026 10.37


Verdenshandel. Henrik Cavling, der i sin Tid aabnede det moderne Amerika for dansk Læseverden, har lagt for med sin Bog om Østen, og siden har adskillige Rejseskrifter derudefra set Lyset. Om alt, hvad der er skrevet, gælder det uden Hensyn til Personerne, at Materialet, Kina, Japan, de Hvide derude, er nyt, vældigt og bugnende af Fremtid.”9 Og netop fremtidens muligheder er vigtigt at holde fast i. For danskere var Østen i begyndelsen af 1900-tallet vitterligt ladet med forventninger til morgendagen, og det danske læsepublikum var sultne efter fortællinger fra Orienten.10 Primært var det fortællinger fra den nære orient, hvorfra danske forfattere skrev i første halvdel af 1800-tallet.11 Som antydet ovenfor ville mange af denne bogs omhandlende forfattere ikke have haft muligheden for at rejse til Japan, hvis det ikke havde været for de legater, handelskompagniet i skikkelse af virksomhedens grundlægger, H.N. Andersen, rundhåndet og udspekuleret udstedte. De begrænsede infrastrukturelle muligheder påvirkede også udformningen af rejselitteraturen. Ikke nok med at de danske forfattere i flere tilfælde læste hinandens rejsebøger inden eller under rejsen, de rejste også ad de samme ruter. Det bevirkede, at de med ganske få undtagelser skrev fra de samme førnævnte byer i Japan. Når baggrundsscenen er den samme, træder deres stilistiske og tematiske idiosynkrasier tydeligere frem. Eller som forskningsbibliotekaren Knud Bøgh bemærker i indledningen til antologien Danmark i Digtning fra 1948, der blandt andet samler og kommenterer en række danske forfatteres rejselitteratur: ”To virkelig originale ånder oplever aldrig det samme i det samme land.”12 15

Danskere i solens rige.indd 15

19.05.2026 10.37


Danske forfatteres Japan i en bredere vestlig kontekst Mens den nære orient allerede var et topos i dansk litteratur fra 1840’erne, blev Japan det først for alvor nogle årtier senere, idet det, som tidligere skitseret, ikke var muligt at rejse ind i landet før 1854. Dertil var det, som det også før blev bemærket, først Japans militære sejr over Rusland chokerede Vesten. Her gengivet fra 1899, man kunne bevæge sig som David mod Goliat i Balthasar frit rundt i landet. Efter åbnin- Münters bog Krigen mellem Japan og Rusland (1904). gen mod omverdenen blev Japan et massivt interessefelt kunstnerisk og litterært fra vestligt hold, som danske forfattere orienterede sig imod og ofte lænede sig op ad – eller distancerede sig fra. En stor del af vestlige skildringer af Japan efter åbningen i midten af 1800-tallet var præget af et illusorisk blik på landet som et eksotisk, tilbagestående, propert, høfligt og fiktivt dukke- og lilleputland, hvor geishaer og kirsebærblomster prydede prospektkort. En opfattelse, denne bog kalder Det romantiske, skønhedsdyrkende og erotiserende felt. Et andet og mere herskende blik på Japan kalder bogen Det politisk-racistiske felt, der er kendetegnet ved en holdning om, at Japan på grund af befolkningens hudfarve og det racemæssige tilhørsforhold tilhørte et civilisatorisk lavere stadie end Vesten, der blandet andet på grund af sin hvide hudfarve herskede og dikterede verdens gang. Disse to felter, der vil blive præsenteret nedenfor, er langt fra statiske, som de kommer til udtryk hos de

16

Danskere i solens rige.indd 16

19.05.2026 10.37


danske forfattere, der skrev fra Japan, men fungerer som overordnede kategoriseringer af de analyserede forfattere i bogen.

Det romantiske, skønhedsdyrkende og erotiserende felt Hvad angår det romantiske, skønhedsdyrkende og erotiserende felt, står særligt den irsk-græske forfatter og engelsklærer Lafcadio Hearn og den franske forfatter Pierre Loti centralt som forbilleder og tekstuelle referencepunkter, idet de igen og igen dukker op i de danske forfatteres tekster om Japan i perioden 1901-1944. Den kunstnerisk sensible Hearn tegnede et særdeles positivt billede af Japan som et klogt, roligt, skønhedselskende, endog fiktivt land,13 som den danske forfatter Johanne Münter, der boede i Japan i en årrække på grund af sin mands arbejde, introducerede for et dansk publikum i sine oversættelser. Hearn blev anset som en vestlig skikkelse, der kunne se ind i sjælen på det japanske folk.14 I en biografi om ham beskriver forfatteren Nina H. Kennard, hvordan synet af Japans famøse Fuji-bjerg i høj grad var med til at danne baggrund for Hearns ”poetiske drømme og forestillinger” om landet.15 Den irsk-græske forfatter var bjergtaget af Japan, giftede sig med en japansk kvinde og boede i det østasiatiske land fra 1890’erne til sin død i 1904. Han anså alt japansk for at være ”delikat, udsøgt og beundringsværdigt”,16 vidste fra begyndelsen af sit ophold, at han ville lære sig sproget og beundrede befolkningen, han anså som det mest elskelige af alle folkeslag kendetegnet ved sin barnetro og mildhed.17 Dertil mente han, at Vesten ofte pralede med sine bedrifter.18

17

Danskere i solens rige.indd 17

19.05.2026 10.37


Lafcadio Hearn er også et eksempel på, at vesterlændingen skulle bo sammen med japanere for at få den indsigt, som en almindelig rejsende aldrig ville tilegne sig. En utænkelig tanke for de fleste af de danske forfattere, der rejste til Japan. Hvad angår lysten til at lære sproget og bo sammen med japanere, er der en direkte forbindelse mellem Hearn og den danske forfatter og maler Ebbe Kornerup, som bogens ellevte analysedel omhandler. Hearns tekster om Japan er gennemsyret af en længsel tilbage til det gamle feudale Japan, ligesom hans skriverier finder nydelse i at dvæle ved den del af landet, der var engang. Hearn var på grund af dette romantiske syn på Japan en stor inspiration for de danske forfattere (og mange andre vestlige skribenter), der beundrede landet for dets yndefuldhed. Det gælder særligt Sophus Michaëlis (bogens sjette analysedel), Karl Larsen (bogens fjerde analysedel), Hans Hartvig Seedorff (bogens ottende analysedel) og altså Ebbe Kornerup, men også Tom Kristensen var Hearn-inspireret, idet han digtede videre på den irsk-græske forfatters legende om Mujina fra 1904, som bogens tiende analysedel blandt andet fokuserer på. Lafcadio Hearn var dog også en skikkelse, de danske forfattere kunne bruge (direkte eller indirekte) som modsætning til deres kritiske billede af Japan. Hearn værdsatte det æstetiske i blandingen af det gamle Japan blandet med alt det nye,19 hvilket står i kontrast til eksempelvis Henrik Cavlings vrantne holdning til landets miks af nyt og gammelt, som bogens første analysedel blandt andet zoomer ind på. Hearn anså Japan for overlegen i forhold til vestlig kultur20 og beskriver i sin bog Glimpses of Unfamiliar Japan (1894), hvordan Japan er venligere, mere eventyrligt og mildere end andre verdener, hvilket står i kontrast til 18

Danskere i solens rige.indd 18

19.05.2026 10.37


mange af de danske forfattere, der mente, at Japan havde meget at lære af Vesten. Det gælder førnævnte Cavling og derudover særligt Johannes V. Jensen, Johannes Hoeck, Laurids Bruun og Johannes Lehmann. Også Pierre Loti repræsenterer, som Lafcadio Hearn, et rosenrødt og romantisk syn på Japan og har med sine skildringer fra Japan en stor andel i, hvordan Vesten har opfattet det asiatiske land ved overgangen til det 20. århundrede.21 Det skyldes først og fremmest den autobiografiske roman Madame Chrysanthème (1887), der senere blev fortolket i operaen Madame Butterfly, som digteren Sophus Michaëlis i høj grad skrev op ad. Lotis franske japonisme, hans skønmalende poetisering af Japan, som romantisk anlagte forfattere kunne digte videre på, fandt også sit modbillede, hvilket også var tilfældet med Hearn. Flere af denne bogs omhandlende danske forfattere bruger Loti som en kontrast til at fremme deres skildringer af et Japan, hvor industrialisering, international konkurrence og japanere som moralsk skruppelløse mennesker var det herskende syn i det 20. århundredes første årtier. Dertil kom landets militære trussel mod Vesten. En trussel, der blev kædet sammen med befolkningens ’gule’ hudfarve. Desuden genbruger flere af de danske forfattere Lotis ordvalg, der kredsede om Japan som en lilleputnation bestående af små mennesker, der var med til at degradere befolkningen i forhold til Vesten. Lotis poetiske skildringer af japanske kvinder finder dertil sit modstykke i Karen Else Seedorff og Estrid Otts mere realistiske og retfærdighedssøgende skildringer af den japanske kvinde.

19

Danskere i solens rige.indd 19

19.05.2026 10.37


Det politisk-racistiske felt Til det mere kritiske billede af Japan brugte de danske forfattere en række i tiden videnskabelige afhandlinger om landet, som byggede på antagelser, vi i dag ville forkaste som valid forskning. For Henrik Cavlings vedkommende (analysens første kapitel) gælder det fx zoologen Waldemar Dreyer, der med sin bog Den hvide Races Sejrsgang (1910) bygger på den i tiden indiskutable sandhed, at ’hvide’ mennesker var andre racer overlegne, mens de ’gule’ var underlegne og farlige. Johannes V. Jensen var særdeles inspireret af den imperialistiske Rudyard Kiplings syn på den hvide mands overlegenhed. Johannes Hoeck trak på socialdarwinisten Herbert Spencer, der var arg modstander af raceblanding. Disse tekster bygger på forestillingen om det farlige ved Japan og ønsker ofte tiden skruet tilbage til dengang, landet var fint, yndigt og ufarligt. Der er således også ofte en længsel efter det gamle (og ufarlige Japan) i disse tekster, blot med den intention, at landet ikke skulle kunne true en verdensorden, hvor Europa var overlegen civilisatorisk, militært og politisk. Når flere af de danske forfattere ønskede sig tilbage til det gamle og ufarlige Japan, skyldtes det, at landet var begyndt at røre på sig på verdensscenen, hvilket kulminerede med det store nederlag i 1945. Den blide lilleputnation var blevet en vægtig militær magt og hurtigt voksende industrination i begyndelsen i perioden, bogen behandler. Virkeligheden i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var således ofte præget af alt andet end de yndefulde og graciøse billeder, Pierre Loti og Lafcadio Hearn malede i deres tekster om Japan. Den var tværtom anderledes brutal, idet det østasiatiske land var hidsigt krigsførende, førte en imperialistisk ekspansionspolitik og bød på horrible ar20

Danskere i solens rige.indd 20

19.05.2026 10.37


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook