Skip to main content

Uddrag fra "Regnefingre 6. SUBTRAKTION"

Page 1


SUBTRAKTION

Kathrine Iversen & Anne-Christine Weber

SUBTRAKTION

Kathrine Iversen & Anne-Christine Weber

Regnefingre 6

Subtraktion

Forfattere

Kathrine Iversen

Anne-Christine Weber

Redaktion

Connie Nielsen

Illustrationer

Lærke Thordsen

Foto forside

Kathrine Iversen og Anne-Christine Weber

Grafisk tilrettelæggelse

Bjørn Rasmussen www.brgrafik.dk

Tryk

Holm Print Management

ISBN: 978-87-93526-52-5

Copyright

Forlaget Matematik og forfatterne 2019

Forlaget Matematik

Nordby

8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk

Tlf.: 8659 6022 www.dkmat.dk

Forord

Tanken bag hæftet “Regnefingre 6 – Subtraktion” er at skabe fokus på den sproglige udvikling samt opstart på regnestrategier i matematik allerede fra skolestart. Hæftet består af 21 regnehistorier, hvor der er fokus på syv forskellige subtraktionssituationer.

Til hver regnehistorie er der tilknyttet en række førfaglige begreber samt spørgsmål til selve indholdet i historien for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.

Vi anbefaler, at I også taler om de førfaglige begreber i andre sammenhænge end dem, der optræder i historierne, for at højne forståelsen af begreberne.

Temaerne i de enkelte historier knytter sig til børnenes hverdag.

I regnehistorierne møder I Emma, Marie, Asger og Lukas samt deres lærer Ina. I bliver inddraget i deres skoles hverdag og skolens traditioner. Forhåbentligt vil der være en del genkendelighed fra jeres egen hverdag på skolen.

Vi håber, at regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med den sproglige udvikling i matematik.

Reduktion af det, man har · 1

Dejlige vindruer

Lukas syntes, det havde været en meget lang matematiktime. Han sad og tænkte over, hvad han ville lege i pausen. Det kunne være sjovt, hvis Asger ville være med til at finde den tungeste sten og bære den hen til deres hule.

Ina klappede 3 gange, og Lukas skyndte sig at kigge op på hende. Ina fortalte, at nu skulle de spise deres ti-mad, og så var der fri leg i gården bagefter.

Lukas havde et æble, to kiks og 7 vindruer med til ti-mad. Han spiste sit æble og sine kiks og 3 vindruer. Hvor mange vindruer havde han tilbage?

Førfaglige begreber: Lang | Tungeste | Hen | Bagefter

SPØRGSMÅL TIL HISTORIEN

• Lukas havde 7 vindruer og spiste 3 vindruer. Hvordan ser regnestykket ud?

• Kan I fortælle en anden kort regnehistorie, hvor I tager noget væk af det, I har i forvejen?

Brug af konkreter

Giv eleverne 7 centicubes hver. De skal nu genfortælle “klassespørgsmålet” og vise, hvordan de tager 3 centicubes væk fra de 7 og tælle, hvor mange der er tilbage.

Reduktion af det, man har · 2

Hårbøjle

Det var onsdag eftermiddag, og Emma skulle med sin mor ud at handle, når hun fik fri kl. 14. De skulle i supermarkedet og købe ind til aftensmad.

Emma havde selv taget 20 kr. med. Hun spurgte sin mor, om hun måtte købe en flot hårbøjle til 14 kr. Det måtte hun gerne.

Emma gik hen og valgte den flotteste hårbøjle, der var. Den var sort med en flot blomst på. Hun gik op til kassen og lagde hårbøjlen på kassebåndet. Damen bagved kassen sagde, at den kostede 14 kr. Emma gav hende 20 kr.

Førfaglige begreber: Ud | Bagved

SPØRGSMÅL TIL HISTORIEN

• Hvor mange penge fik Emma tilbage?

• Hvornår havde Emma fri?

• Hvor mange penge havde Emma med?

• Hvad købte Emma?

Brug af konkreter

Giv eleverne en tællekæde, hvor de kan vise regnestykket.

SUBTRAKTION REGNEFINGRE·6

I denne bog bliver I introduceret til begrebet “Regnefingre”.

Regnefingrene er det bærende element i de 21 små regnehistorier.

Undervejs i historierne skal eleverne tælle med på deres regnefingre. Samtidig skal de også holde fokus på indholdet i historierne. På denne måde er der ikke kun blik for det, der skal tælles, men også på elevernes hukommelse. Regnehistorierne er nemme at tilgå, og til hver historie er der tilknyttet førfaglige begreber samt nogle spørgsmål, der gør det nemt at tale om historierne bagefter.

I samtalen har vi lagt fokus på elevernes valg af regnestrategi, da vi synes, det er vigtigt, at eleverne sætter ord på, hvordan de kommer frem til resultatet, da det er med til at styrke den sproglige udvikling i matematik.

ISBN: 978-87-93526-52-5

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Uddrag fra "Regnefingre 6. SUBTRAKTION" by Forlaget Matematik - Issuu