Skip to main content

Uddrag fra "Regnefingre 5. TÆLLEREMSE"

Page 1


TÆLLEREMSER

Kathrine Iversen & Anne-Christine Weber

TÆLLEREMSER

Kathrine Iversen & Anne-Christine Weber

Regnefingre 5

Tælleremser

Forfattere

Kathrine Iversen

Anne-Christine Weber

Redaktion

Connie Nielsen

Illustrationer

Lærke Thordsen

Foto forside

Kathrine Iversen og Anne-Christine Weber

Grafisk tilrettelæggelse

Bjørn Rasmussen www.brgrafik.dk

Tryk

Holm Print Management

ISBN: 978-87-93526-51-8

Copyright

Forlaget Matematik og forfatterne 2019

Forlaget Matematik

Nordby

8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk

Tlf.: 8659 6022 www.dkmat.dk

Forord

Tanken bag hæftet “Regnefingre 5 – Tælleremser” er at skabe fokus på den sproglige udvikling samt opstart på regnestrategier i matematik allerede fra skolestarten. Hæftet består af 20 regnehistorier, hvor der er fokus på tælleremser.

Til hver regnehistorie er der tilknyttet en række førfaglige begreber samt spørgsmål til selve indholdet i historien for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.

Vi anbefaler, at I også taler om de førfaglige begreber i andre sammenhænge end dem, der optræder i historierne, for at højne forståelsen af begreberne.

Temaerne i de enkelte historier knytter sig til børnenes hverdag.

I regnehistorierne møder I Emma, Marie, Asger og Lukas samt deres lærer Ina. I bliver inddraget i deres skoles hverdag og skolens traditioner. Forhåbentligt vil der være en del genkendelighed fra jeres egen hverdag på skolen.

Vi håber, at regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med den sproglige udvikling i matematik.

Anne-Christine Weber og Kathrine Iversen

1

Perlearmbånd

Det var december måned, og Marie og Emma var længe i SFO i dag. De var i gang med at fremstille julegaver til deres forældre. Emma var i gang med en perleplade til sin lillebror. Marie var ved at fremstille et armbånd til sin mor.

Marie vidste, at hendes mor var rigtig glad for grønne og blå farver. Derfor havde Maries armbånd et mønster, som startede med 4 blå, 4 lysegrønne og 4 mørkegrønne perler.

Aktivitet

Prøv selv at fremstille et perlearmbånd, hvor der er fokus på mønsteret i armbåndet. Få eleverne til at forklare mønsteret for hinanden. Alternativt kan man fremstille perlemønstre i appen Nabbi.

Førfaglige begreber: Længe | I dag | Starter

SPØRGSMÅL TIL HISTORIEN

• Hvor mange perler havde

Marie sat på armbåndet?

(4 + 4 + 4 = 12)

• Hvem var Maries armbånd til?

• Hvad lavede Emma?

• Hvilke farver brugte Marie?

• Hvilken måned var det?

Lærervejledning

Tanken bag hæfterne “Regnefingre” er, at man allerede fra børnehaveklassen har fokus på den sproglige udvikling i matematikundervisningen. Hæfterne består hver især af ca. 20 regnehistorier. Til hver regnehistorie er der tilknyttet en række førfaglige begreber1 for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.

Derudover vil vi anbefale, at I spørger ind til elevernes valg af strategier for, hvordan de kom frem til resultatet. Har eleverne ikke fået det rigtige resultat, er det væsentligt at tale om, hvad der eventuelt kan være gået galt i den strategi, de har benyttet. Vi vil gerne opfordre til, at I taler med eleverne om ordenes betydning.

Regnefingrene er tænkt således, at elevgruppen varmer deres fingre op ved at udføre fingergymnastik2. På denne måde får de, ved at sætte forskellige bevægelser på, gang i fingrene og kroppen. Fingrene kalder vi for Regnefingre, og vi bruger fingrene til at tælle og regne med. Vi taler om antallet af fingre, og hvordan vi kan bruge dem som værktøj i arbejdet med at regne.

Efter opvarmning af regnefingrene, læser I en historie højt, imens eleverne tæller på deres regnefingre.

Efter hver regnehistorie er der lagt op til, at I spørger ind til, hvilke strategier eleverne har benyttet for at komme frem til svaret. Derudover er der til hver regnehistorie tilknyttet nogle spørgeord (de såkaldte HV-ord). Dette har vi medtaget for at skabe fokus på, at eleverne også er opmærksomme på selve indholdet i historierne og ikke kun på det, der skal tælles. Med dette træner eleverne deres hukommelse og deres forståelse for selve teksten.

I dette hæfte er der især fokus på tælleremser.

Vær opmærksom på hvilke regnestrategier børnene benytter. Få børnene til selv at italesætte deres regnestrategier. Her er eksempler på nogle forskellige strategier:

• Eleven kan en tælleremse udenad, fx 10, 20, 30… eller 2, 4, 6…

• Eleven tæller på fingrene, fx 1 2 3, 4 5 6, 7 8 9…

Alle regnehistorierne handler om Emma, Marie, Asger og Lukas. I kan med stor glæde for eleverne skifte navnene ud med jeres elevers navne.

Vi håber regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med sproglig udvikling i matematik.

Aktiviteter hvor I kan træne tælleremser i matematik eller i UUV

• Hinkeruder

• Sjippe

• Kaste bold

• Samle sten/kogler/pinde i små grupper

• Tælle antal (mælkelåg i æggebakker)

• Fremstille perlekæder/perleplader

1) Inspireret af Gudrun Malmer: “Bra matematik för alla”.

2) Inspireret af Kjeld Fredens bog: “Læring med kroppen forrest”.

REGNEFINGRE·5

TÆLLEREMSER

I denne bog er der gennem de 20 regnehistorier fokus på regnestrategier, hvor tælleremser er det bærende element.

Undervejs i historierne skal eleverne tælle med på deres regnefingre og selv komme med løsninger til, hvordan de kan regne med tal større end ti. Samtidig skal de også holde fokus på indholdet i historierne. På denne måde er der ikke kun blik for det, der skal tælles, men også på elevernes hukommelse.

Regnehistorierne er nemme at tilgå, og til hver historie er der tilknyttet førfaglige begreber samt nogle spørgsmål, der gør det nemt at tale om historierne bagefter.

I samtalen har vi lagt fokus på elevernes valg af regnestrategi, da vi synes, det er vigtigt, at eleverne sætter ord på, hvordan de kommer frem til resultatet, da det er med til at styrke den sproglige udvikling i matematik.

ISBN: 978-87-93526-51-8

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Uddrag fra "Regnefingre 5. TÆLLEREMSE" by Forlaget Matematik - Issuu