

TAL 1-10
Regnefingre 1
Tal 1-10
Forfattere
Kathrine Iversen
Anne-Christine Weber
Redaktion
Connie Nielsen
Illustrationer
Lærke Thordsen
Foto forside
Colourbox
Grafisk tilrettelæggelse
Bjørn Rasmussen www.brgrafik.dk
Tryk
Holm Print Management
ISBN: 978-87-93526-47-1
Copyright
Forlaget Matematik og forfatterne 2019
Forlaget Matematik
Nordby
8305 Samsø mat.forlag@dkmat.dk
Tlf.: 8659 6022 www.dkmat.dk
Forord
Tanken bag hæftet “Regnefingre 1-10” er at skabe fokus på den sproglige udvikling i matematik allerede fra børnehaveklassen.
Hæftet består af 20 regnehistorier inden for talområdet 1-10. Til hver regnehistorie er der tilknyttet en række førfaglige begreber for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.
Vi anbefaler, at I også taler om de førfaglige begreber i andre sammenhænge end dem, der optræder i historierne, for at højne forståelsen af begreberne.
Temaerne i de enkelte historier knytter sig til børnenes hverdag.
I regnehistorierne møder I Emma, Marie, Asger og Lukas samt deres børnehaveklasselærer Rikke og senere deres lærer Ina. I bliver inddraget i deres skoles hverdag og skolens traditioner. Forhåbentligt vil der være en del genkendelighed fra jeres egen hverdag på skolen.
Vi håber, at regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med den sproglige udvikling i matematik.
Anne-Christine Weber og Kathrine Iversen
Tur til bondegården
Tæl kaniner
Der var engang en rigtig sød klasse, og det var 0. a. Det var torsdag, solen skinnede, og 0. a skulle på tur til bondegården.
De skulle køre i tog i 30 minutter. På vej i toget sagde Lukas til Asger, om de ikke skulle tælle kaniner, når de kom hen på bondegården. Det synes Asger var en god ide.
De kom hen til bondegården og foran døren til stalden, hoppede tre sorte kaniner rundt. Asger og Lukas skyndte sig hen til kaninerne og fulgte efter dem ind i stalden. I høet var der tre hvide kaniner og to prikkede kaniner. De gik lidt længere ind i stalden og der, bagved en stor bunke hø, ovenpå en kasse sad en lille kaninunge og kiggede forskrækket på Lukas og Asger.
Så hørte drengene deres lærer kalde på dem, og de løb tilbage til deres klasse.
Førfaglige begreber: Foran | Bagved | Ovenpå

SPØRGSMÅL TIL HISTORIEN
• Hvor mange kaniner havde Asger og Lukas set?
• Hvordan kom I frem til det?
• Hvilken strategi brugte I?
• Hvor var 0. a på tur henne?
• Hvordan kom de derhen?
• Hvor længe skulle de køre i toget?
• Hvilken dag var det?
• Hvordan var vejret?
Lærervejledning
Tanken bag hæfterne “Regnefingre” er, at man allerede fra børnehaveklassen har fokus på den sproglige udvikling i matematikundervisningen. Hæfterne består hver især af ca. 20 regnehistorier. Til hver regnehistorie er der tilknyttet en række førfaglige begreber* for at styrke den mundtlige dimension i matematikundervisningen.
Derudover spørger vi ind til elevernes valg af strategier for, hvordan de kom frem til resultatet. Har eleverne ikke fået det rigtige resultat, er det væsentligt at tale om, hvad der eventuelt kan være gået galt i den strategi, de har benyttet. Bagerst i lærervejledningen er der ligeledes tilknyttet “Fokusord” til alle regnehistorierne. Vi vil gerne opfordre til, at I taler med eleverne om ordenes betydning. Dette giver eleverne en bedre forforståelse, inden regnehistorierne læses højt. Dette er ikke kun en god ide, hvis man har mange tosprogede elever i klassen, men en god ide for alle elever for at øge elevernes ordforråd.
Regnefingrene er tænkt således, at elevgruppen varmer deres fingre op ved at udføre fingergymnastik**. På denne måde får de, ved at sætte forskellige bevægelser på, gang i fingrene og kroppen. Fingrene kalder vi for “Regnefingre”, og vi bruger fingrene til at tælle og regne med. Vi taler om antallet af fingre,
*) Inspireret af Gudrun Malmer: “Bra matematik för alla”.
**) Inspireret af Kjeld Fredens bog: “Læring med kroppen forrest”.
og hvordan vi kan bruge dem som værktøj i arbejdet med at regne.
Efter opvarmning af regnefingrene, læser I en historie højt, imens eleverne tæller på deres regnefingre.
Efter hver regnehistorie er der lagt op til, at I spørger ind til, hvilke strategier eleverne har benyttet for at komme frem til svaret. Derudover er der til hver regnehistorie tilknyttet nogle spørgeord (de såkaldte HV-ord). Dette har vi medtaget for at skabe fokus på, at eleverne også er opmærksomme på selve indholdet i historierne og ikke kun på det, der skal tælles. Med dette træner eleverne deres hukommelse og deres forståelse for selve teksten.
Til børnehaven og starten af børnehaveklassen er der skrevet historier, hvor tallene op til ti er repræsenteret. Vi anbefaler, at I fra efterårsferien i børnehaveklassen og frem til starten af 1. klasse anvender hæfterne med historier, hvor der blandt andet er fokus på tiervenner, talpar og de små tabeller.
Vores regnehistorier handler alle om Emma, Marie, Asger og Lukas. I kan med stor glæde for eleverne skifte navnene ud med jeres elevers navne.
Vi håber regnefingre-hæfterne vil være med til at skabe en ny tradition i arbejdet med sproglig udvikling i matematik.
Fokusord
Regnefingre 1
Tur til bondegården · 1
• Bondegård
• Stald
På boldbanen · 2
• Hegnet
Tur til stranden · 3
• Muslingeskaller
I skoven · 4
• Mudder
• Træstub
• Træstamme
Fredag eftermiddag · 5
• Flagermus
Vikar · 6
• Foretage
• Undersøgelse
• Indskoling
• Vikar
Fastelavn · 7
• Udklædt
• Figurer
• Catwalk
• Beslutte
• I takt
Fodboldkamp · 8
• Endelig
• Dommeren
• Give bolden op
• Hovedstød
• Hjørnespark
• Jublede
• Fløjtet af
• Revanche
Oprydning · 9
• Madras
• Ribber
• Net
• Omklædningsrum
Geometriske figurer · 10
• Matematik
• Geometriske figurer
• Til opgave
• Skammel
Hjemmearbejde · 11
• Formiddag
• Ugeplan
• Hjemmearbejde
• Kvadrat
• Aflang
• Firkant
Idræt · 12
• Idræt
• Klæde om
• Række
• Meter
Café · 13
• Eftermiddag
• Café
• Æblebåde
• Smurt
På tur · 14
• Hundehvalp
Bamsebio · 15
• Bamsebio
• Stable
• Balancerede
På legepladsen · 16
• Hul
• Træstamme
Legegruppe · 17
• Stjerner
Onsdag morgen · 18
• Forår
• Spire
• Væk i sine tanker
• I alt
• Årstid
Frugtplantage · 19
• Halvkoldt
• Fantasitur
• Frugtplantage
• Forestille
• Udgangen
• Svaret
• I alt
På tur til gården · 20
• Kattekilling
• Gård
• Gætte på
REGNEFINGRE·1
TAL 1-10
I denne bog bliver I introduceret til begrebet “Regnefingre”.
Regnefingrene er det bærende element i de 20 små regnehistorier.
Undervejs i historierne skal eleverne tælle med på deres regnefingre. Samtidig skal de også holde fokus på indholdet i historierne. På denne måde er der ikke kun blik for det, der skal tælles, men også på elevernes hukommelse.
Regnehistorierne er nemme at tilgå, og til hver historie er der tilknyttet førfaglige begreber samt nogle spørgsmål, der gør det nemt at tale om historierne bagefter.
I samtalen har vi lagt fokus på elevernes valg af regnestrategi, da vi synes, det er vigtigt, at eleverne sætter ord på, hvordan de kommer frem til resultatet, da det er med til at styrke den sproglige udvikling i matematik.
ISBN: 978-87-93526-47-1