C. G. Valentin
Hector og Slåsfisken
Illustreret af Louise Kamma Jørgensen Fogh
Hector har købt nye fisk. Gule fisk. Hvide fisk. En fisk med store læber. Og en rød fisk. En slåsfisk. Det hedder vist en kampfisk. Men Hector kan bedst lide det andet navn. Slåsfisk. Den har en lang, flot hale. Halen ser så blød ud. Hector stikker sin hånd i vandet. Fisken kommer tættere på. Det kilder i maven. Om lidt kan han nå den!
”Det må du ikke!” siger mor. ”Men det er jo bare en fisk.” ”Ja, men den kan stadig være farlig.”
Lillebror græder. Mor går ind til ham. Hector rynker panden og ser igen på fisken. Slåsfisken.