Kommentar til 151 Salmer Læseuddrag

Kommentar til

Kirsten Nielsen (red.)

eksistensen

Kommentar til 151 Salmer

Redaktion: Kirsten Nielsen

Design: Carl-H.K. Zakrisson Sats: Henrik Brandt-Pedersen

Forlagsredaktion: Charlotte Ekstrand

© 2026 Eksistensen og forfatterne 1. udgave, 1. oplag

isbn 978 87 410 1247 6

Tryk: PNB Print, Letland Sat med Kaius Pro og Kievet Pro

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan/Tekst & Node.

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C

mail: eksistensen@eksistensen.dk www.eksistensen.dk

Indhold

Indledning 11

KIRKEN

Kirkeåret

800 Hold håbet op 14

801 Gå på lige flisegange 16

802 December og advent 18

803 Se min engel 20

804 Nu tændes tusind julelys 22

805 Så hør dem da endnu en gang 24

806 Lille Messias 26

807 Decembernat 28

808 Lyset i verden 30

809 I natten lød en glæde uden ord 32

810 Den nat du blev født 34

811 Guds nåde er en vintergæk 36

812 Jeg hører regnen falde 38

813 Den faste, jeg ønsker 40

814 Maria snart er det forår 42

815 Hvilken morgen grønne grene 44

816 På vej mod Guds land 46

817 Uskyldig dømt 48

818 Det er påske! Alting springer ud 50

819 Hold da op! Hvad sker der her? 52

820 Opstandelsen er lige her 54

821 Nu ligger vejen øde 56

822 Du forsvandt ind i skyen 58

823 Helligånd, tag mig ved hånden 60

824 Gå gennem byens lange lige gader 62

825 Gud Helligånd, tænd ild i vore tanker 64

826 Dagen blir så kort ved Allehelgen 66

Gudstjenesten

827 Vi finder fred i kirken 68

828 Et hus at komme til 70

829 Elsket favnet, husket savnet 72

830 Jeg hører hjemme i dette hus 74

831 Der står en kirke på dybe grunde 76

832 Uventet, blidt, kan vi strejfes af fred 78

833 Du åbner dine døre 80

834 Herre vi tror 82

835 Taknemmelig 84

836 Da rummet var tavshed og mørke 86

837 Hvor kærlighed brænder 88

838 Jeg kan mærke en pludselig stilhed 90

839 Herren svinger tryllestaven 92

840 Velsignelsen 94

841 Alt har jeg fået 96

842 Må din dag få glæde 98

843 Kom jeg lidt livsforblæst i kirke 100

844 Nu går vi ud til spejlene 102

Dåb

845 Når du ser en dråbe glimte 104

846 Sov du lille, sov nu godt 106

847 Velsign mit barn, du kære Gud 108

848 Med favnen fuld af kærlighed 110

849 Med den dybeste tak 112

850 Vand fra himlen 114

Nadver

851 To tusind år blev skjult i mørket 116

852 Du har åbnet din lysende bue 118

6  indhold

853 Igen berørt 120

854 Jesus Kristus selv til stede 122

855 Herren er med os, og Herren er god 124

856 Nu knæler vi i dit hus 126

857 Hør kroppene synger 128

Vielse

858 Hvad er det, du min kære 130

859 Du kom med alt det der var dig 132

860 Indtil døden os skiller 134

861 Størst af alt er kærlighed 136

Begravelse

862 Når den jeg har elsket er borte 138

863 Som solskin over mark og hav 140

864 Nu er verden forandret 142

Gud

865 Usynlige 144

866 En himmel fuld af fødsler 146

867 Og Gud sang 148

868 Når du vil 150

869 Du virker i det stille 152

870 Han glemmer mig aldrig 154

871 Vidunderligt tænkt 156

872 Et menneske – et vindpust 158

873 Gud, du taler 160

874 Verden er en salme 162

875 Barmhjertige Gud 164

876 Når kærligheden får magt i verden 166

877 Guds dom er forår 168

878 Du skal elske din næste som dig selv 170

879 Du tar mig, som jeg er 172

Kristus

880 Jeg kender dit ansigt på korset 174

881 Vi tror på en Gud 176

882 Min kærlighed 178

883 Håbstango 180

884 For alle der vågner 182

885 Vi trækker streger og sætter skel 184

Helligånden

886 Du hjertemilde Helligånd 186

M ENNESKELIVET

Bøn

887 Gud, giv os sindsro 188

888 Du, Gud, som selv var krop hernede 190

889 Fadervor, din vilje ske 192

890 Gud i livets dybder 194

891 Du skabte en verden 196

892 O, Gud bag svarløs dag 198

893 Gud, når jeg ikke kan kalde dig Gud 200

894 Når dagen synker ned i knæ 202

895 Gud, gode Gud, o, giv mig hvile 204

896 Vaklende hjerte 206

Trøst og fred

897 Befri os fra mørket 208

898 Det er kun dig nu, Gud 210

899 Som baglæns afspilning af sne 212

900 Af gode magter 214

901 Skybrud 216

902 Bred din brune musvågevinge 218

903 Hen over strandene 220

8  indhold

904 Fred med verden 222

905 Syng for alverdens urolige hjerter 224

Tro og håb

906 I mit inderste ukendte 226

907 Vi synger om freden 228

908 Et lys er det enkleste bogstav 230

909 Troen er ikke en klippe 232

910 Du spør mig om håbet 234

911 Håbet er levende 236

912 Svimlende skønhed 238

913 Når vinterstorme hærger 240

914 Dit ansigt Herre søgte jeg 242

915 Jeg kommer i min dybe nød 244

916 Vi sidder i mørket og skyggernes dal 246

Livets gang

917 Linedanser 248

918 Hvor du sætter din fod 250

919 Du gav os tiden 252

920 Gå i mørket med lyset 254

921 Må din vej gå dig i møde 256

922 Lys og lindring 258

923 Åbent hjerte 260

924 Bagest i haven 262

925 Lad døgnet ligne drømmene 264

926 Jeg er så bange for at dø alene 266

927 Du lagde livstid i min krop 268

928 Mit menneskeliv har været 270

Årstiderne

929 Det var så forunderlig klart i nat 272

930 Morgenmørke, vinterfugle 274

931 Utroligheds frø 276

932 Som de første forårsdage 278

933 De første forårstegn i Norden 280

934 Det sused af vinger i luften i nat 282

935 Nu spirer jorden grønt 284

936 Når æbletræets hvide gren 286

937 Nu er det Åndens lyse tid 288

938 Den lange lyse sommerdag 290

939 Fra vest står blæsten 292

940 Blandt spurvefjer og blade 294

941 Det mørkner om menneskebyer 296

942 November går tungt gennem byen 298

Morgen

943 Solen begynder at gløde 300

944 Lyset vælder ind i verden 302

945 Daggryet lister sig frem over himlen 304

946 Denne morgens mulighed 306

Aften

947 Nu sænker Gud sit ansigt over jorden 308

948 På orange aftenskyer 310

949 Store, tavse aftenhimmel 312

950 Vær mig nær, nu hvor lyset besvimer 314

Redaktionsgruppen 316

Temaregister 318

Forfattere 322

Komponister 324

Bibelstedregister 329

Alfabetisk register 333

Indledning

af Morten Skovsted, formand for redaktionsgruppen bag 151 Salmer

Salmerne har været en væsentlig del af kirken fra første færd, ja, endog inden kirken blev kirke. Englene sang på marken julenat, og Jesus sang med disciplene skærtorsdag. Paulus opfordrede menighederne til at synge både Davidssalmer og nye hymner, og Luther lagde grunden til en gudstjeneste, der var båret af den fælles salmesang. Siden har Sthen, Kingo, Brorson, Grundtvig og alle de andre skrevet nye salmer – hele tiden nye skud på stammen. De nyere salmedigtere som Aastrup, Johansen, Lissner og Smedegaard Andersen har digtet videre på skuldrene af de gamle mestre, og stadig i vor tid skrives der nye salmer.

151 gode salmer fra de seneste årtier er nu samlet i salmebogstillægget

151 Salmer, og denne kommentarudgivelse er blevet til for at introducere og åbne disse salmer.

151 Salmers forhistorie

Gennem generationer har danskerne sunget salmer, idet halvdelen af enhver højmesse og kirkelig handling udgøres af salmesang. De klassiske salmer formidler tradition og har rødder og en ofte tidløs tyngde, mens de nyere salmer kan berøre nutidsmennesket og den mindre erfarne kirkegænger med et mere erfaringsnært sprog og billeder uden århundreders afstand. Derfor er det berigende, at vi både synger gammelt og nyt, og derfor er det vigtigt hele tiden at forny og styrke salmerepertoiret.

Den nuværende salmebog er fra 2003, og selvom den ved udgivelsen bød på fornyelse med inddragelse af samtidssalmer, så viste behovet for flere nye salmer sig at være så stort, at Eksistensen i 2016 udgav salme-

bogstillægget 100 salmer med nyere salmer og tilhørende melodilinje og becifringer, og året efter udkom Kirkesangbogen på Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag. Begge tillæg fik stor gennemslagskraft. De seneste ti år er der også skrevet mange nye salmer, hvilket den udbredte brug af Salmer.dk vidner om.

Forlaget Eksistensen bad i begyndelsen af 2024 en bredt sammensat redaktionsgruppe om at udvælge de nyere salmer, som via deres kvalitet og relevans kunne udgøre et nyt og opdateret salmebogstillæg. Ambitionen var at samle de bedste salmer fra de seneste 20 år i én bog og dermed styrke brugen af nye salmer og den danske salmetradition.

Redaktionsgruppen består af fagfolk med forskellige og nødvendige kompetencer og kontaktflader. Musikalsk har redaktionen haft glæde af organist Jakob Lorentzen som konsulent på musikdelen, og i hele processen har der været tæt kontakt med Liturgisk Forum for at sikre en bred og dyb folkekirkelig forankring af projektet. Liturgisk Forum blev etableret i 2022 med det formål at styrke gudstjenestelivet bredt i folkekirken og for blandt andet at bidrage til salmesangen i kirken.

I første omgang udvalgte redaktionsgruppen salmer fra de to ovennævnte tillæg, blandt andet på baggrund af en undersøgelse om brugen af disse. Dernæst drøftede og udvalgte vi fra den overdådighed af nye salmer, der fortrinsvis er skrevet inden for de seneste ti år. Endelig er der til udgivelsen skrevet nye melodier til en række eksisterende tekster, og i nogle tilfælde ledsages en tekst af to melodier, der hver især kan noget forskelligt. Det blev i sidste ende til salmebogstillægget 151 Salmer.

Redaktionsgruppen arbejdede undervejs med en række kriterier i udvælgelsen af salmer. Det siger sig selv, at alle ikke vil være enige i vores valg, men vi har bestræbt os på at udvælge væsentlige salmer med kvalitet på flere af disse parametre:

Poetisk overskud, sprogbeherskelse og fornyelse

Teologisk relevans og alvor

Musikalsk og melodisk kompetente og sangbare melodier

Salmer, der afspejler det moderne menneskes virkelighed

12  indledning

Det var vigtigt for os, at de udvalgte salmer tilsammen ville udtrykke en bredde, der afspejler både samtiden, nutidsmennesket og folkekirken –og at de afspejler dybden og bredden i den nyere salmeskrivning.

Om Kommentar til 151 Salmer

Artiklerne i denne bog giver et overblik over hver enkelt salme i form af nedslag eller tolkninger, biografiske bemærkninger, kontekstuelle noter, anvisninger til brug samt teologiske, litterære eller kompositoriske replikker. De kan anvendes af præster eller organister forud for gudstjenesten eller af salmeformidlere på alle niveauer forud for f.eks. sangarrangementer. Og så kan de læses af alle andre, der ønsker at vide mere om nye salmer.

Medlemmer af redaktionsgruppen har skrevet artiklerne, og indholdet samt tolkningerne er alene udtryk for den enkelte skribents holdning. Der er ikke foretaget ensretninger eller tilpasninger, da salmer kan læses og udlægges forskelligt, men det har været vores fælles ønske, at introducere den enkelte salme bedst muligt for læseren. Artiklerne er udstyret med en kort appetitvækker, der sammenfatter den enkelte artikels tema, og disse er skrevet af Morten Skovsted.

Bagest findes et temaregister, der hjælper med at indholdskategorisere salmerne, og dertil et bibelstedregister med oversigt over bibelhenvisninger i salmebogstillægget. Desuden findes der korte CV’er på forfattere og komponister til salmerne.

For nogle vil tekst og musik være nok – andre vil være nysgerrige efter kontekst, fortolkningsmuligheder, historik, musikalske analyser eller andet, og det vil de finde i denne kommentar.

God læselyst!

800

Hold håbet op

Dy Plambeck 2015

Mel.: Marianne Søgaard 2015

Både Dy Plambecks tekst og Marianne Søgaards melodi er opstået i forbindelse med tilblivelsen af Kirkesangbogen, hvor man bad anerkendte forfattere og komponister om at skrive nye salmer. Ved at lade andre kunstnere nærme sig den kirkelige verden kunne man forvente ikke blot et nyt sprog både tonalt og poetisk, men også en indholdsmæssig tilgang, der ikke er præget af kirkelig tradition. Salmens popularitet i en lang række sammenhænge viser, at det er lykkedes. I én bevægelse etableres håbstemaet helt fra begyndelsen på en meget håndgribelig måde. Det er et originalt greb.

Teksten er skrevet til adventstiden og lægger op til et håb om, at Jesu fødsel bliver til frelse og glæde. Formuleringen ”Hold håbet op” indleder første vers og skaber sammenhæng i omkvædet, hvor det proklamerende optræder tre gange. Når det her efterfølges af ”Stjernen viser vej” og ”Mørket skjuler sig” foregribes julenats hændelse som det, håbet sætter sin lid til. I første vers bliver himlens snefnug til noder i en symfoni – ordet betyder ’samklang’ – og peger dermed

Få salmer har som denne på kort tid opnået stor udbredelse, og ikke bare inden for den kirkelige verden. Forklaringen er sandsynligvis – foruden den smukke melodi – at den med sin opfordring til at holde håbet oppe har ramt et behov i en tid præget af krig og kriser.

14  kirkeåret

på den fredelige sameksistens, som er et af nutidens helt store håb. De to sidste linjer i andet vers peger tilbage til jordens skabelse, hvor Plambeck forstiller sig en ”urolig sitren” som forudsætning for altings tilblivelse. Først i tredje vers griber hun til det traditionelle bibelske billede af rosen, der som lidenskabens symbol bliver et billede på Kristus som frelseren. Men alligevel er det adventsbordenes julerose, som antyder Jesu snarlige tilstedekomst – og ikke den ægte, duftende rose.

Melodien er komponeret med det opadgående kvintspring som det helt centrale motiv. Det er, som om bevægelsen fra grundtonen og fem toner op gestalter den sproglige opfordring ”Hold håbet op” musikalsk – og dermed lader selve salmens titel præge hele verset, når man synger det. Melodien har som helhed noget dunkelt og søgende over sig, som skyldes det harmoniske begreb, som kaldes modalitet og som bevirker, at der kun fornemmes en svag stræben tilbage mod grundtonen. Mens de to første fraser, der i moltonearten bevæger sig op og ned i kvinter, har et alvorligt, men alligevel højtideligt præg, afløses det i tredje frase af en optimisme, når de lægges tre toner op og klinger i den lyse dur-toneart. Når vi kommer til omkvædet, suppleres kvinten af en lille opadgående, melodisk udsmykning, når der tales om den vejvisende stjerne og mørket, der skjuler sig – inden melodien bryder sin egen form ved, at det triumferende sekstspring understreger omkvædets sidste ”Hold håbet op”.

Ud over temaet er salmens styrke, at den i en fantasifuld leg med ord og begreber blander det erfaringsnære og konkrete med det uudgrundelige og himmelske – på en måde, så tekst og melodi i sin helhed kan synges og give mening i mange andre sammenhænge end som adventssalme.

Mads Djernes

801

Gå på lige flisegange

Jens Simonsen 2009, 2011

Mel.: Christian Præstholm 2011

ens Simonsen skriver selv om sin salme: ”Det var en lidt trist decemberdag denne 3. søndag i advent, og jeg gik, som jeg skriver, på fortovet langs boulevarden (en sådan har vi faktisk i Varde!)

Fliserækkerne er ikke det mest opmuntrende, det var i skumringstiden. Men jeg havde samtidig søndagens tekst i tankerne. Jeg havde været i kirke om formiddagen og sunget ”Blomstre som en rosengård”. De lige flisegange og rosengården stødte på en eller anden måde sammen. Det betonhårde gjorde billedligt krav på at fremstille tilværelsen sådan. Og samtidig rejste der sig en protest i mig med Esajasteksten i tankerne. Der er mere; der er noget, der kan ændre det betonhårde. Der er en fremtidsudsigt, som overgår de grå fliser, jeg umiddelbart har foran mig. […] Selvom jeg går på lige flisegange, går jeg samtidig i en rosenhave.”

Det smukke kapitel 35 hos profeten Esajas læses kun hvert andet år i kirken i adventstiden, men det klinger med hvert år, ikke mindst i Grundtvigs ”Blomstre som en rosengård” (DDS 78), som synges hyppigt i december. Både profetteksten og salmen er svære at hamle op

En nutidig salmeforlængelse af profeten Esajas’ trøsteord og Grundtvigs videredigtning i ”Blomstre som en rosengård”. Det bliver alt i alt til en spændende – nærmest profetisk og himmelsk – kortslutning af før, nu og engang.

16  kirkeåret

med, men Simonsen vover alligevel at modernisere Esajas’ tema, og han lader Grundtvig klinge med.

Det er svært at skrive nye salmer i skyggen af de gamle. Men det er vigtigt, at nogen gør det, og Simonsens salme skal ikke sammenlignes – endsige konkurrere – med Grundtvigs, for der er tale om to helt forskellige salmer. En kollega sagde en gang til mig: ”Grundtvigs salme er klart bedre! Den er mere prægnant.” Men det er hverken en konkurrence eller et enten-eller, og, som det gælder hver søndag, kan gamle og nye salmer tale sammen, og for dennes vedkommende endda også med den smukke Esajas-tekst.

Simonsen henviser på mangfoldige måder, både direkte og subtilt, til billeder fra de gamle tekster, når fx den truende, golde ørken på profetens tid bliver til lige flisegange, hårde og kedelige, som de er. De kunne have svunget sig i landskabet, men det gør de ikke, for de ligger langs boulevarderne og deres travle trafik. Men også der anes det – og forkyndes det – at de øde vange skal blomstre, og at roserne står i knop: Der er mere. Der er altid mere. Det er adventstidens håb, så salmen kan slutte med opfordringen: Gå livet i møde, for Herren kommer, og miraklerne vil ske.

Der er tale om en elegant sammenblanding af tekster, temaer og referencer, hvor det gamle i den grad klinger med i det nyformulerede: både Esajas, Kristus og Grundtvig toner med i salmen, og det samme gør de erfaringsnære rammer om vores liv.

Simonsens salme rummer en ikke-stringent, ej heller helt gennemskuelig blanding af sprogligt tempo og modus, således at imperativ, infinitiv, futurum og præsens nok kan forvirre, men på den anden side også kan understrege den pointe, at fortid, nutid og fremtid smelter sammen i salmen.

Morten

Skovsted

802

December og advent

Lisbeth Smedegaard Andersen 2023

Mel.: Lasse Skovgaard 2025

Salmen er bygget op som en fin bevægelse i stemning og perspektiv. Den begynder med den ydre vinter og den fælles oplevelse af kulde, mørke og venten. I andet vers bliver stemningen mere indadvendt og personlig: Lyset er brændt ned, håbet har gemt sig, og jeg’et sidder alene med sin usikkerhed. I tredje vers åbner teksten og verden sig igen. Der tales om fremtider (i flertal!), drømme og ønsket om et tegn, som kan give lys. I sidste vers sker der et skifte i tonen. Spørgsmålene fylder mindre, og der formuleres i stedet en stille erkendelse af, at Kristus er kommet med et bankende hjerte. Salmen bevæger sig altså fra det kollektive og ydre mod det personlige og søgende og ender i en taknemmelig og eftertænksom tone, der udfolder, at Jesusbarnet er kommet og stadig er hos os.

Salmen står i forlængelse af adventstraditionen, men adskiller sig fra triumferende salmer som ”Gør døren høj, gør porten vid!” og ”Vær velkommen, Herrens år” ved at udtrykke troen og længslen mere skrøbeligt og søgende. Smedegaard er tydeligt forankret i adventstidens bibelske univers og gør i særlig grad brug af to hovedmotiver.

I denne adventssalme bevæger vi os fra vinterens kulde og fælles venten ind i hjertets usikkerhed og ender i en stille erkendelse. Gennem længsel, spørgsmål og skrøbeligt håb forkyndes, at Kristus er kommet: ikke med magt, men med et bankende hjerte.

18  kirkeåret

For det første den direkte reference til Matt 11,3 (3. søndag i advent, første tekstrække), hvor Johannes Døberen spørger Jesus: ”Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?” Dette bliver i salmen til det i vers 1-3 gentagne ”er du den, der skal komme”, for så at blive klart forløst i vers 4: ”du kom som et spædbarn.” Spørgsmålet fungerer som en udfoldelse af adventstidens grundstemning af usikkerhed, venten og længsel. Det andet bibelske hovedmotiv er Kristus som verdens lys. I vers 1 som en direkte bøn til Kristus om at lyse gennem mørket (jf. Joh 1,5: ”Lyset skinner i mørket”), og i vers 3 som en længsel efter, at Kristus må give lysende tegn for os, der vandrer i ”tåge og regn” (jf. Es 9,1: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys.”).

Smedegaard henter også, som hun ofte gør, sine billeder fra naturen. Det vinterlige vejr, de bladløse træer, tåge og regn bruges til at beskrive eksistentiel tomhed, død, ventetid og åndelig kulde. Roserne, der blomstrer i haver af sand (v. 2), stammer fra Esajas’ ørkenbilleder, fx Es 35,1 (3. søndag i advent, første tekstrække), og er et håbefuldt billede på, at Guds rige spirer der, hvor intet burde kunne gro.

Men det er hjertet, der står som det centrale billede i denne salme. Det udtrykker både den menneskelige skrøbelighed (v. 1 og 3) og den guddommelige kærlighed (v. 4) og bliver på den måde et poetisk udtryk for julens forkyndelse af, at Gud blev menneske. Salmen taler dermed direkte ind i den menneskelige erfaring af længsel og usikkerhed med en tilsigelse af, at Gud er det hjerte, der banker for os.