Eksistentiel og åndelig omsorg Læseuddrag

Eksistentiel og åndelig omsorg

i socialpædagogisk praksis

Redaktion

Susanne Kristophersen, Bodil Lodberg og Peter Lodberg

Eksistentiel og åndelig omsorg

Eksistentiel og åndelig omsorg

i socialpædagogisk praksis

Redaktion

Susanne Kristophersen, Bodil Lodberg og Peter Lodberg

Eksistensen

Eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk praksis

Red.: Susanne Kristophersen, Bodil Lodberg og Peter Lodberg

© 2026 forfatterne og Eksistensen

1. udgave, 1. oplag, 2026

ISBN 978 87 410 1248 3

Redaktør: Niels Roesgaard Mose

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: PBJ Grafisk

Omslagsillustration: Geralt/Pixabay Tryk: Latgales

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan/Tekst & Node.

Eksistensen

Frederiksberg Alle 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk mail: eksistensen@eksistensen.dk

Indhold

Indledning

1. Hartmut Rosas resonansteori som bidrag til et teoretisk grundlag for eksistentiel og åndelig omsorg

2. Det meningsfulde i menneskelivet Susanne

3. Bevægelse

4. Om åndelig dannelse

5. Eksistentiel omsorg for den mentale sundhed og trivsel

6. Sindslidelse, religion og mening i livet

7. Med liv i hænderne

– eksistentielle udfordringer i socialt arbejde Bodil

8. Mening, meningsdannelse og lidelse i islamisk teologi

– når teori møder empiri

Naveed Baig

9. Det medfølende blik

Et kristent-teologisk og medicinsk bidrag til forståelse af mødet

med det lidende menneske

Inger Uldall Juhl og Lone Vesterdal

10. Filosofisk sjæleomsorg

– når filosofisk undren vækker hjertesansen

Finn Thorbjørn Hansen

11. Med hjertet som kompas

12. Mennesker med udviklingshandicap

– hverdagslivet som ramme for eksistentiel og åndelig omsorg

Cecilie Bøjlund

13. At møde sindslidende og selvmordstruede mennesker med sjælesorg og ritualer

Lene Wagner

14. Kultur og religion i socialpædagogisk arbejde

– inspiration fra et projekt i Hamborg

Michael Tüllmann og Sylke Kösterke – Dansk bearbejdning v. Bodil Lodberg

15. Refleksioner over præstens møde med indsatte i et fængsel

Benny Birk Mortensen

16. Pædagogiske fortællinger som eksistentiel udtryksform

Christina Brandt Moseholm Olsen

17. Sorggrupper som rum for åndelig og eksistentiel omsorg

Christina Daa Horshauge

18. Naturen som resonansrum

Christina Brandt Moseholm Olsen

19. Må din vej gå dig i møde

Pilgrimsvandring som åndelig omsorg

Lise Palstrøm

20. Stressfri i Gårdhaven

Et frirum for mennesker med stress og psykisk sårbarhed

Eva Green Meinel

Indledning

Bodil Lodberg og Susanne Kristophersen

Denne antologi har ét overordnet formål: at belyse betydningen af eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk og diakonalt arbejde. I en tid, hvor effektivitet, dokumentation og målbare resultater ofte dominerer den sociale og pædagogiske dagsorden, er der risiko for, at de dybere dimensioner af menneskelivet overses – spørgsmål om mening, håb, tro og værdighed. Vi ønsker med antologien at skærpe opmærksomheden på, at omsorg ikke alene handler om fysiske, psykiske eller sociale forhold, men også om eksistentielle og åndelige forhold, som er en uadskillelig del af menneskelivet. Alle dimensionerne er betydningsfulde for den menneskelige trivsel, og alle dimensionerne er et socialfagligt anliggende.

I det socialpædagogiske og diakonale arbejde står det netop centralt, at fagpersoner tilstræber at se det hele menneske. Der er tale om indsatser, der beskæftiger sig med helheden og menneskers samlede livssituation, og hvor opgaven er at understøtte borgere i at erfare livet i et helhedsperspektiv.1

Eksistentielle og åndelige spørgsmål opstår typisk i livssituationer præget af sårbarhed – i forbindelse med krise, ensomhed, sygdom eller tab; når mennesker mister job, bliver hjemløse, psykisk syge eller på anden måde lever med erfaringer af ikke at slå til. Hvis vi som fagpersoner ikke har blik for disse dimensioner og overvejende fokuserer på problemløsning, mål og planer, risikerer vi at reducere omsorgen og efterlade mennesker i eksistentiel ensomhed. Og vi udelukker dermed også muligheden for at inddrage de betydelige ressourcer, der kan være til stede i menneskers livssyn og tro.

Antologien henvender sig til fagpersoner, studerende og frivillige, der arbejder med mennesker i sårbare livssituationer. Den er relevant for alle, der ønsker at styrke forståelsen af, hvordan eksistentielle og åndelige perspektiver kan være en integreret del af praksis, og hvordan perspektiverne kan

1 Jf. Bent Madsen, som bl.a. er forfatter til flere fagbøger om socialpædagogik

bidrage til en mere helhedsorienteret omsorg. Det er intentionen at invitere til refleksion, men også at understøtte modet til at være i dialog om det eksistentielt betydningsfulde i menneskelivet.

Antologien består af en række bidrag, der er skrevet af forfattere med forskellig teoretisk og praktisk erfaring. Kapitlerne præsenterer grundlæggende begreber og refleksioner samt konkrete eksempler fra praksis. Der gives teologiske, filosofiske og psykologiske perspektiver og fortællinger fra hverdagspraksis, der giver bud på, hvordan eksistentiel og åndelig omsorg kan komme til udtryk i mødet med mennesker. Bogens struktur gør det muligt at bevæge sig fra teoretiske forståelser til praktiske perspektiver, der forhåbentlig kan bidrage med inspiration til at tage vare på menneskers eksistentielle og åndelige behov.

Efter hvert kapitel følger spørgsmål til videre refleksion, drøftelser i studiegrupper eller med kollegaer.

Det er en væsentlig, indledende pointe, at den eksistentielle og åndelige omsorg ikke kan reduceres til metoder eller kommunikative teknikker. Der er tale om en omsorg, der handler om væren i højere grad end gøren, om at stille undrende spørgsmål i større omfang end at levere svarene – og om at finde mod til at stille sig på usikker grund sammen med et andet menneske. For det er en grundlæggende og afgørende præmis, at i forhold til de eksistentielle og åndelige spørgsmål er ingen af os eksperter – her må vi mødes som ligeværdige i et menneske­til­menneske­møde.

I det følgende indkredses de overordnede begreber, vi benytter os af i antologien.

Indledningsvist vender vi os mod det sundhedsfaglige område, som har en lang tradition for at anerkende patienters eksistentielle og åndelige virkelighed. Efterfølgende udfoldes begreberne diakoni, ånd, eksistens og omsorg – indarbejdet i en socialpædagogisk og diakonal kontekst.

Inspiration fra sundhedsområdet

Inden for det sundhedsfaglige område indgår begreberne eksistentiel og åndelig i flere publikationer og nu også i kliniske retningslinjer (2023). I Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende palliativ indsats (2017) bruges begrebet eksistentiel og åndelig omsorg i relation til patientens oplevelse af

“total pain”.2 Begrebet total pain, som blev introduceret af hospicefilosofiens grundlægger Cicely Saunders (1918­2005), søger at indfange den erfaring, at menneskers oplevelse af smerte ikke alene handler om fysisk eller psykisk smerte, men også kan relateres til mellemmenneskelige, eksistentielle og religiøse forhold. Sygeplejens klassiske definition af omsorg er “at hjælpe patienten med det, som vedkommende ikke selv kan”. I relation til menneskers erfaring af total pain bliver fagpersonens omsorgsopgave og udfordring udvidet til ikke blot at hjælpe med at gøre, men også at kunne være til stede i den lidendes grundmenneskelige erfaring af afmagt og meningsløshed.

Diakoni

Vi forstår eksistentiel og åndelig omsorg i forlængelse af den internationale diakonale tradition. Diakoni er græsk, og ordet optræder mange steder i Det Nye Testamente. Det bruges i betydningen tjeneste om det at stille sig til rådighed for andre, fra den mest elementære betydning at servere ved bordene og til teologisk ladede forståelser af Jesus som tjener/frelser for mennesker. Den kristne diakoniforståelse tager afsæt i det menneskesyn, at alle mennesker er skabte eller gudvillede. Mennesker har værdi i sig selv, men lever i afhængighed af hele skaberværket (som vi fx. trækker vejret igennem) og bliver til i kraft af andre menneskers omsorg.

Gennem kirkehistorien har ordet diakon betegnet mænd og kvinder, som hjalp til i gudstjenesten3 eller arbejdede “socialt” med bespisning, tøjuddeling, arbejdsformidling, herberger og børnehjem. Siden 1800 ­tallet har ordet diakoni været brugt om forskellige former for kirkelige, sociale, organisatoriske indsatser og institutioner, især i de protestantiske kirker.

I Norge og Tyskland har der været tradition for løbende at udarbejde aktuelle definitioner af diakoni og dens motivation og praksis. I 2020 udarbejdede Den norske kirke en ny diakoni­plan med overskrifterne: næstekærlighed, inkluderende fællesskaber, kamp for retfærdighed og værn om skaberværket. Her udvides diakoniforståelsen til også at omhandle samfundsmæssige og økologiske perspektiver. I den store International Handbook of Ecumenical

2 Et andet nyere eksempel er Hvidbog for rehabilitering, som også omtaler eksistentielle og åndelige aspekter som betydningsfulde i forbindelse med det meningsfulde liv, ved palliation, etc. (Maribo T, 2022, s. 28, 36, 52 m.fl.).

3. Fx er ordet degn/kordegn en fordanskning af diakon, jf. Troels Dahlerup i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, bd. 3 s. 53 (red. Viggo Faurby,1981).

Diakonia definerer Hoffmann og Deifelt4 diakoni med ordene: care, transformation, empowerment, advocacy and conviviality (Deifelt, 2021). I denne definition fremhæves forandring, myndiggørelse og fællesliv, mens bæredygtighed ikke eksplicit fremgår. Men fælles for begge forståelser er ambitionen om at rumme menneskers hele liv og eksistens. Eksistentiel og åndelig omsorg forstår vi i dette større perspektiv og knytter dermed til ved en omsorgsforståelse, der ikke kun omfatter ansigt til ansigt­relationer, men også omhandler menneskesyn, inkluderende fællesskaber, håb, ansvar og bæredygtighed.

Ånd og eksistens

Både på de nordiske sprog og på engelsk/latin (spiritus/spirare (respirator)) har ordet ånd med det at ånde, at trække vejret, at gøre. Uden at trække vejret og indånde luftens ilt kan mennesker og de fleste dyr ikke leve. I begyndelsen af Bibelen bruges det billede, at Gud indblæser sin livsånde i det ler, hvoraf mennesket formes, så det dermed bliver en levende sjæl. I denne forestilling hører ånd med til det at være et levende menneske. Modsat hedder det at dø – med et gammelt udtryk – “at opgive ånden”, at udånde.

Søren Kierkegaard skrev: “Mennesket er ånd. Men hvad er ånd? Ånd er selvet. Men hvad er selvet? Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv, eller det i forholdet, at forholdet forholder sig til sig selv ... Forholdet mellem sjæl (psyke) og legeme (krop) er et forhold. Forholder derimod forholdet sig til sig selv, så er dette (..) selvet.” (Kierkegaard 1978, Sygdommen til døden s. 71). Kierkegaard beskriver mennesket som mere end krop og sjæl. Det er også ånd, og det er det, der gør os til individer med selvbevidsthed. Selvet er noget, vi er, det er en proces, et forhold. Dette forhold er mellem krop og sjæl, men det bliver først et selv, når det forholder sig til sig selv – altså når vi bliver bevidste om os selv og vores eksistens.

Ånd indebærer ifølge Kierkegaard, at mennesket er i stand til at forholde sig til sin eksistens som et dynamisk forhold mellem krop, sjæl og ånd. Gennem denne relation (selvet) har mennesket muligheden for at forholde sig til en magt uden for sig selv, fx Gud. I denne sammenhæng betyder ånd en grundlæggende menneskelig mulighed for at forholde sig til sig selv og sin

4. Beate Hoffmann er biskop i Tyskland og Wanda Deifelt er professor i feministisk teologi i Brasilien og USA

omverden – og til det religiøse / metafysiske – men ikke begrænset hertil. Begrebet åndelig kan derfor bruges i mindst tre forskellige betydninger; som det, der:

1) vedrører menneskets sjæleliv og bevidsthed (jf. også det gamle ord åndssvag – at være svag i ånden)

2) vedrører det religiøse, metafysiske eller overnaturlige

3) vedrører tænkning og kunstnerisk eller intellektuel begavelse (åndfuld eller åndløs)

(Jf. Den Danske Ordbog)

Denne treleddede forståelse kan genkendes i definitionen af åndelighed, som bl.a. anvendes inden for arbejdet med palliation:5 “Åndelighed er en dimension af livet, der vedrører, hvordan mennesker forbinder sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde, eller / og til det hellige” (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023).

Beskrevet på denne måde, omfatter begrebet åndelighed også det eksistentielle. Det eksistentielle angår de fælles menneskelige grundvilkår. Vi lever med meget forskellige livsvilkår, 6 men det er et fælles grundvilkår, at mennesker er natur og er indfældede i naturen med alt, hvad det indebærer af skønhed, klimaforandringer og naturkatastrofer. Inden for eksistenspsykologien har psykiateren Irwin Yalom7 beskrevet grundlæggende eksistentielle temaer (eller ultimative anliggender), som alle konfronteres med: døden, friheden, isolation og meningsløshed . Det er et eksistentielt grundvilkår, at livet er sårbart. Enhver kan rammes af ulykker, lidelse og sygdom, og på et tidspunkt skal alle dø. Friheden til at træffe valg er et fælles vilkår og dermed også ansvaret for dét, hver enkelt vælger at gøre eller ikke at gøre. Relationer er skrøbelige, og alle kan miste et betydningsfuldt menneske, ligesom man kan frygte at blive alene eller at være anderledes og udenfor (Leenderts 2020). I Yaloms forståelse findes der ikke en universel mening med livet; mening er ikke noget givet, men noget, som mennesker selv må søge og skabe.

5. European Association for Palliative Care. https://www.dmcgpal.dk/files/kliniske­retningslinjer/ aandelig%20omsorg/dmcg­pal_aandelig%20omsorg.pdf

6. Livsvilkår: Geografiske, kulturelle, politiske, socioøkonomiske og individuelle faktorer.

7 Irwin Yalom (1931­2023), amerikansk psykiater og professor i psykiatri.

Med inspiration fra Hannah Arendt8 kan natalitet beskrives som endnu et grundvilkår. Natalitet eller fødthed henviser til det at være født ind i denne verden med de begrænsninger og muligheder, det medfører, og natalitet foregår hele tiden som en form for anden fødsel – eller muligheden for nye begyndelser. Natalitet indfanger en fundamental egenskab ved menneskelig eksistens – at mennesker har handlemuligheder og dermed også potentialer til at skabe nye begyndelser (Lauritzen 2010).

Ethvert menneske udfolder sin eksistens gennem de valg, det træffer, gennem måden, det lever livet på, og hvorpå det forholder sig til sig selv og omverdenen – horisontalt og vertikalt – som et åndeligt væsen. Mennesket har, med inspiration fra den eksistentielle og kritiske psykologi, eksistentiel agens, hvilket betyder, at mennesket er relationelt, intentionelt og meningssøgende – og derfor altid har noget for med dets eksistens (jf. kap. 5). Det er således centralt for den eksistentielle og åndelige omsorg at understøtte menneskers eksistentielle agens.

I denne antologi anvendes betegnelsen “eksistentiel og åndelig” for netop at fastholde­ og tydeliggøre både de vertikale og horisontale livsdimensioner og relationer (jf. kap. 18), som også kommer til udtryk i ovenstående definition, hvor åndelige aspekter “... vedrører, hvordan mennesker forbinder sig til nuet, til sig selv, til andre, til naturen, til det betydningsfulde eller/og til det hellige” (IKNL 2018; Hvidt et al. 2023).

Opmærksomheden på eksistens og ånd i det sociale arbejde rummer således en indsigt i, at alle mennesker potentielt kan relatere sig til sig selv, hinanden og de samfundsmæssige, kulturelle, eksistentielle og religiøse sammenhænge. Det er herigennem, at vi bliver til som hele mennesker, og det er antologiens anliggende at bidrage til, at fagpersoner har øje for og kan understøtte denne proces.

Omsorg i socialpædagogisk og diakonal praksis

Omsorg forklares med udtrykkene at kere sig om og at sørge for. De to udtryk indebærer både et bevidsthedsperspektiv og et handleperspektiv: Kere sig om vil sige at være kognitivt og følelsesmæssigt opmærksom på noget eller nogen og at forholde sig til det/dem, mens sørge for retter sig mod at afhjælpe noget i en konkret situation eller praksis.

8 Hannah Arendt (1906–1975), tysk­amerikansk filosof og politisk teoretiker.

I det pædagogiske fagfelt har omsorgsbegrebet været omdiskuteret, fordi pædagogikken orienterer sig mod flere arenaer: opdragelse/socialisering, undervisning og dannelse. Omsorgsdimensionen har været tydeligst relateret til de mindste børn og til mennesker med funktionsnedsættelse eller i udsatte livssituationer. I det pædagogiske arbejde har der været tale om en forskydning fra pleje og omsorg til udvikling og læring. Særligt de senere års orientering mod læring i både dagtilbud og uddannelsessystemet som helhed har nedtonet omsorgsdimensionen. Imidlertid har den aktuelle diskussion om børn og unges trivsel igen aktualiseret et fokus på omsorg inden for det pædagogiske område. Mie Engen m.fl. har argumenteret for en fornyet opmærksomhed på omsorgens nødvendige plads og betydning i socialt arbejde (Engen, Jørgensen, Møller, Nissen, 2024): “Omsorg handler om at se, forstå og tage ansvar for at handle på behov, som mennesker ikke kan få opfyldt uden andres hjælp.” Denne definition lægger sig op ad den klassiske sygeplejes.

En anden pædagogisk forsker, Ditte Winther­Lindqvist, forholder sig mere kritisk til behovsdiskursen i det pædagogiske arbejde, fordi diskursen kan sætte den enkelte i centrum på en uheldig måde med fare for at tilsidesætte det sociale aspekt af omsorgen i fællesskabet. Winther­Lindqvist kritiserer den klassiske, psykologiske opfattelse af omsorg som et ansigt til ansigt­anliggende for at være for snæver og for at udelade omsorgen for fællesskabet, som vi er en del af.9 I stedet lader hun sig inspirere af moralfilosoffen Joan Tronto (og K.E. Løgstrup), som udvider omsorgsbegrebet til også at omfatte fremmede mennesker og naturens non­humane aktører. I Winther­Lindqvists oversættelse lyder Trontos definition:

“På det mest generelle niveau foreslår vi, at omsorg kan betragtes som en artsspecifik virksomhed, der retter sig mod alt det, vi gør for at bevare, vedligeholde, fortsætte og reparere vores verden, så den bliver så beboelig for os som muligt” (Winther­Lindqvist, 2023, s. 36)10.

Winther­Lindqvist skelner i forlængelse af Tronto mellem fire sammenhængende områder for omsorgen: fælles omsorg, omsorg­for­andre/den anden, egenomsorg og verdensomsorg (ibid. s. 43). Vi knytter an til denne udvidede omsorgsforståelse, som involverer menneskesyn og vores fælles liv

9 Ligesom hun er kritisk overfor opstilling af omsorgsidealer i den professionelle praksis, som henter indhold fra forældre­barn relationen jf. webinar Unesco­chair.

10. Citatet er hentet fra Fischer, B. & Tronto, J.C. (1990), Toward a Feminist Theory of Care, s. 40 i Abel &Nelson (red), Circles of Care: Work and Identity in Women´s Lives, New York: State University of New York Press.

og ansvar for hinanden og den fælles verden. En forståelse, som inspirerer til at se omsorg som en relationel og gensidig praksis, der rækker ud over individet og ind i de mellemmenneskelige rum og fællesskaber, hvor vi kan dele livserfaringer, håb og sårbarheder.

Forståelser af eksistentiel og åndelig omsorg

Inden for det sundhedsfaglige område, findes der forskellige definitioner af eksistentiel og åndelig omsorg. De norske hospitalspræster Hans StifossHanssen og Kjell Kallenberg udformede tilbage i 1990’erne denne brede definition af åndelig omsorg:

– at være opmærksom på patientens eksistentielle spørgsmål og ressourcer,

– at lytte til den mening, som disse har i patientens livshistorie og

– at hjælpe patienten i hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes livssyn (Stifoss-Hanssen og Kallenberg 1999 s. 26)

Definitionen rummer en opmærksomhed på, at lidende mennesker befinder sig i en eksistentiel kontekst, hvorfra de vil forsøge at hente mening i lidelsen. Mennesker har spørgsmål og ressourcer, en livshistorie og et livssyn, som de kan have brug for sparring til at forholde sig til og leve med.

Sygeplejeforskeren Vibeke Steenfeldt skriver, at målet med åndelig omsorg er at hjælpe mennesker “til åndeligt velvære, der kan forstås som en bekræftelse af livet i form af at opleve harmoni med sig selv, sine omgivelser – og for nogle mennesker også sin Gud” (Steenfeldt, 2019, s. 22). Steenfeldt bidrager med et andet perspektiv på den eksistentielle og åndelige omsorg. Hun beskriver den som en sanselig, fænomenologisk orienteret praksis; hvor kroppen, atmosfæren (eller stemningen), kunsten og kulturen medtænkes, og hvor den åndelige omsorg således kan være mere og andet end samtalen mellem mennesker. I denne forståelse ses kroppen som bærer af eksistentielle og åndelige dimensioner, og den kan gødes af oplevelser og på den måde tilføres noget livgivende (Steenfeldt 2013).

Både det refleksive, kommunikative perspektiv (Stifoss­Hanssen og Kallenberg) og den sanselige, fænomenologiske tilgang (Steenfeldt) bidrager på hver deres måde til en forståelse af omsorgsopgaven og mulighederne inden for det socialpædagogiske fagområde.

De mennesker, som er brugere af socialpædagogiske væresteder og botilbud, er ofte ramt af “total pain”. Det vil sige, at livet er besværliggjort af komplekse fysiske og psyko­sociale forhold, der kan udfordre menneskers oplevelse af mening. Sygeplejens indsigt i smertens kompleksitet og dens betydning for selve menneskets eksistens kan med fordel overføres til det sociale arbejde. Dels vedrører det de menneskelige grundvilkår, som gør sig gældende, når lidelse er til stede, men det omhandler også et menneskesyn, der insisterer på, at mennesker er hele mennesker, der indgår i en større kontekst, socialt, kulturelt og eksistentielt og åndeligt.

Når lidelse truer hele personen og bliver til et livsspørgsmål frem for et symptom, bliver lidelse til noget eksistentielt (Cassell i Austad 2020). At få stillet en alvorlig kræftdiagnose og at skulle indse, at helbredelse ikke er mulig, vil for de fleste medføre dyb fortvivlelse, meningsløshed og frygt for at dø. Det vil ramme eksistentielt. Men også uden en forudgående fysisk eller psykisk sygdom kan mennesker opleve eksistentiel og åndelig lidelse.

Hartmut Rosa beskriver, hvordan accelerationsprocesser og et konstant krav om at præstere og konkurrere kan medføre en oplevelse af at være fremmedgjort i verden, både i forhold til andre mennesker og sig selv – som en oplevelse af at være løsrevet fra den verden, man er en del af (Rosa 2021). Når mennesker erfarer meningstomhed, håbløshed, ensomhed og fremmedgørelse, får lidelsen eksistentielle dimensioner, og for mange aktiveres de store eksistentielle spørgsmål. Er der en mening? (med lidelsen eller livet). Hvem er jeg? (når jeg har mistet mit arbejde eller min bolig). Hvor hører jeg til? (når jeg føler mig ensom og forladt). Eller: Hvorfor sker det her for mig? Er det min egen skyld? Hvem eller hvad kan jeg stole på? Og er der i det hele taget en plads til mig i det her liv?

Menneskers eksistentielle og åndelige spørgsmål og behov er et fagprofessionelt anliggende, og de skal tages alvorligt. Fagfeltet er ikke nyt, men der er brug for en fornyet opmærksomhed på at tilgodese både konkrete fysiske og materielle behov og de eksistentielle fortolkninger af tilværelsen for dermed at kunne yde socialpædagogisk omsorg for det hele menneske.

Vi henter i bogen inspiration i Hartmut Rosas samfundsanalyse og begrebet resonans som modsvar til accelerationsprocesser og fremmedgørelse (jf. kap. 1). Rosas forståelse af resonans og resonansakser understøtter en forståelse af mennesker som indfældede i verden på flere måder – socialt, materielt og vertikalt / transcendent. I en socialpædagogisk kontekst ansporer det til en opmærksomhed på, at eksistentiel og åndelig

omsorg ikke alene er et ansigt­til­ansigt­anliggende eller en samtale om livets udfordringer og mening, men også kan være en omsorg, der finder (kropslige) udtryk i resonansrum eller miljøer, hvor mennesker har mulighed for at erfare – og genfinde – mening og forbundethed. Eller, med Rosas begreb, kan opleve resonans. Dermed bliver også naturen, kunsten, musikken og fællesskaberne væsentlige dimensioner i den eksistentielle og åndelige omsorg.

Antologien ville ikke være blevet til uden bidragsydernes engagement, viden og velvilje. Derudover skal der rettes en tak til Borgfonden, for økonomisk støtte til projektets tilblivelse.

Litteratur

Ampony, Büscher, Hofmann, Ngnintedem, Solon & Werner (ed). (2021). International Handbook on Ecumenical Diakonia. Contextual Theologies and Practices of Diakonia and Christian Social Services – Ressources for Study and Intercultural Learning. Oxford, UK. Regnum Books International.

Austad, Anne; Stifoss­Hanssen, Hans m.fl. (red). (2020). Lidelse, mening og livssyn. Bergen. Fakbokforlaget.

Deifelt, Wanda & Hofmann, Beate (2021). Towards A Comprehensive Concept of Diaconia: Care, Transformation, Empowerment, Advocacy and Conviviality. I Ampony, Büscher, Hofmann, Ngnintedem, Solon & Werner (ed). International Handbook on Ecumenical Diakonia (s. 53­61). Oxford. Regnum Books.

Engen, Mie; Jørgensen, Andreas Møller; Nissen, Maria Appel (2024). Plads til omsorg i socialt arbejde med børn og familier. København. Akademisk forlag.

Hvidt, Niels Christian (Vol 63 (4) 2020). Eksistentiel og åndelig omsorg i Danmark: Hvorfor, hvad, hvordan og hvem? Inter Medicos, s. 4­7. Tidsskriftet Klinisk Sygepleje.

Jackson, Tim (2025). The Care Economy. Polity Press

Lauritsen, Jørgen (2010): Hannah Arendt: tænkning, opdragelse og dannelse. Forlaget KDHL.

Leenderts, T. A. (2020). Trygg i det utrygge. I Austad, Anne; Stifoss­Hanssen, Hans m.fl. (red). (2020). Lidelse, mening og livssyn. Bergen. Fakbokforlaget. Norske Kirkes Plan for diakoni (2020). Hentet september 2022 fra Norske Kirke: https://kirken.no/globalassets/kirken.no/om­kirken/samfunnsansvar/ diakoni/plan­for­diakoni_rev2020.pdf

Overgaard, Anne Elsebet (2023 2. udg.). Åndelig omsorg – en lærebog: Kari Martinsen, Katie Eriksson og Joyce Travelby i nyt lys. Buster Nordic A/S.

Rosa, Hartmut (2021). Resonans. En sociologi om forholdet til verden. Frederiksberg. Eksistensen.

Steenfeldt, Vibeke Østergaard (2013). Hospice – Et levende hus. Ph.d.afhandling, Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for psykologi og uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Steenfeldt, Vibeke Østergaard; Hvidt, Niels Christian og Viftrup, Dorte Toudal (2019). Åndelig omsorg. København. Munksgaard.

Stifoss­Hanssen, Hans og Kallenberg, Kjell (1999). Livssyn, sundhed og sygdom. Hans Reitzel. København

Winther­Lindqvist, Ditte Alexandra (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. København. Hans Reitzels forlag.