Issuu

APRIL

NYHEDSBREV 2026

FOOD SAFETY & DIAGNOSTI CS

Din partner i fødevaresikkerhed

Side: 2-3. EUROPÆISK ALTERNATIV: PRØVETAGNING

Side: 4-5. BACILLUS CEREUS TOKSIN

Side: 6-7. VALIDERING AF EN ALLERGENTEST

EUROPÆISK ALTERNATIV TIL DIN PRØVETAGNING

Hvorfor PUR svampe fra Franske Sodibox er et stærkt valg – og hvornår de slår cellulose

Af Tonny Nielsen

Når man sætter sig med en kop kaffe og planlægger næste runde i miljøovervågningen, er prøvetagningsmaterialet sjældent det, der stjæler overskrifterne. Men netop valget af svamp – og materialet i den – påvirker både genfinding, robusthed og totalsikkerheden i jeres mikrobiologiske kontrol. I den her artikel ser vi på, hvorfor polyurethan (PUR) vinder frem som prøvetagningsmedie, og hvorfor Sodibox’ europæisk producerede produkter er et relevant alternativ for laboratorier og kvalitetschefer, der ønsker en løsning med kortere forsyningskæde, dokumenteret kvalitet og som er tilpasset til standarderne.

ET KLART TEMA: Et europæisk alternativ –uden kompromis på fagligheden

Sodibox producerer sterile prøvetagningsprodukter i Frankrig med PUR svampe til overfladekontrol af bl.a. Listeria og Salmonella. Kitsene er gamma steriliserede (≥20 kGy), leveres med sporbarhed på batchniveau og er designede i overensstemmelse med ISO 18593 (horisontale metoder for overfladeprøvetagning) samt anvendelige i relation til ISO 17604 for kød-/slagtekontaktflader. Pose- og etiketløsningerne er udviklet til at tåle homogenisering og sikrer integriteten under transport.

Sodibox tilbyder både klassiske poser og laser¬skårne poser samt varianter med håndtag (twist off/klemmesystem) for sikker separation af svampen efter prøvetagning – nyttigt i dræn, rør og andre vanskelige områder.

FAKTABOKS 1:

Du kan vælge en EU produceret løsning og stadig få den dokumentation og robusthed, som laboratorier kræver –uden at gå på kompromis med standarder og kvalitet.

PUR kontra cellulose: Hvad siger data og erfaring?

Diskussionen “PUR vs. cellulose” handler om tre hovedforhold:

1) kemisk neutralitet/biocider

2) Mekanisk robusthed og biofilmforstyrrelse

3) Frigivelse af mikroorganismer i præ berigelse.

1) Kemisk neutralitet og risiko for reststoffer

FAKTABOKS 2:

PUR tilbyder mere kemisk neutralitet, bedre mekanisk performance og tendens til bedre frigivelse – tre forhold, der samlet kan aflæses i en mere reproducerbar miljøovervågning, især i “svære” zoner.

Cellulose fremstilles i en “våd” proces, hvor nogle producenter anvender kvaternære ammoniumforbindelser (quats) for at hæmme vækst under produktionen. Uensartet vask kan også give sur (pH 4–5) eller basisk (pH >10) restprofil og potentielle spor af klororganiske forbindelser eller tungmetaller – alt sammen faktorer, der kan hæmme mikroorganismer i prøven. PUR er derimod syntetisk og biocid fri, hvilket mindsker risikoen for kemisk indblanding i analysen.

2) Mekanisk robusthed og biofilm

PUR har generelt højere trækstyrke og modstår flosning/fragmentering under prøvetagning på ru overflader. Det gør det muligt at bryde en biofilm mere effektivt uden at efterlade fiberrester i prøven – en praktisk fordel ved dræn, gulvfuger og svejsninger.

I en husholdningsorienteret, men peer reviewet sammenligning fandt Gerba m.fl., at polyurethan svampe binder mindre desinfektionsmiddel (klor/quats) – en indikator for, at materialet i sig selv interagerer mindre med desinfektionsmidler. Dette er ikke en 1:1 sammenligning med miljøovervågning i produktion, men fundet er relevant for fødevaremiljøer.

3) Frigivelse og genfinding

Flere producentvalideringer og whitepapers rapporterer bedre frigivelse af celler fra PUR end fra cellulose, hvilket kan forbedre følsomheden – særligt når celler er stressede/skadede efter rengøring/desinfektion. Selv om enkelte studier viser ækvivalens i det samlede performance billede, peger materialeforskellene systematisk i PUR’s favør ift. robusthed og frigivelse

En nøgtern sammenligning med det amerikanske alternativ

Det er ikke formålet at politisere leverandørvalg – men mange efterspørger i øjeblikket EU baserede alternativer. World Bioproducts (USA) som vi også repræsenterer er kendt for EZ Reach™ og SampleRight™ linjerne, som også anvender polyurethan svampe, twist off håndtag og et bredt udvalg af neutraliseringsmedier (HiCap™, D/E, Letheen, NB, BPW). De dokumenterer samme materiale fordele ved PUR: biocid frihed, robusthed og god frigivelse.

Hvad betyder det for jer?

•Funktionelt leverer begge sider af Atlanten moderne PUR baserede samplingløsninger.

•Sodibox matcher kernekravene (ISO overensstemmelse, gamma sterilisation, sporbarhed, kits med/uden håndtag) – produceret i EU med kortere logistik og enkel dokumentation til europæiske audits.

•Til brugere med præference for europæisk oprindelse af udstyr og forsyningskæde, giver Sodibox dermed et reelt, fagligt bæredygtigt alternativ.

•Til jer der ønsker WorldbioProducts så fører vi det stadig

Ofte stillede spørgsmål fra laboratorier og QA

“Giver PUR altid højere recovery end cellulose?”

Ikke nødvendigvis “altid”. Flere kilder viser ækvivalens på tværs af medier og mikroorganismer, men tendensen mod bedre frigivelse og mindre kemisk interferens taler for PUR – især ved stressede celler og ru overflader. [hygiena.com], [worldbioproducts.com] “Hvad med interaktion med desinfektionsmidler?”

PUR ser ud til at binde mindre af fx klor/quats end cellulose (mindre “opbrug” af aktivt desinfektionsmiddel i materialet). Det er især relevant, når I arbejder i områder, hvor restsanitizer kan være til stede og påvirke cellers levedygtighed. [foodprotection.org]

“Hvilket fortyndings-/neutraliseringsmedie skal vi vælge?”

Det afhænger af mange ting, hvilken analyse skal der laves, kan der være rester af desinfektionsmiddel på overfladen, skal prøven transporteres. Verdensmarkedet tilbyder D/E, Letheen, NB, BPW m.fl.

Husk at vi altid står klar til at rådgive dig til at vælge det rigtige produkt

Bacillus cereus toksin i modermælkserstatning.

Bacillus cereus og Cereulid: Den usynlige risiko i modermælkserstatning

Den omfattende tilbagekaldelse af forskellige modermælkserstatninger, som startede i slutningen af 2025 og er forsat ind i 2026, skyldes fund af giftstoffet Cereulid. Dette giftstof produceres af bakterien Bacillus cereus og blev fundet i en ingrediens (Arachidonsyre) fra en underleverandør.

Tilbagekaldelsen har ind til videre effekt i over 60 lande.

I dette tilfælde er toksinet altså i en ingrediens, men modermælkserstatning er ikke et sterilt produkt. Pulveret gennemgår en tørringsproces, men B. cereus danner sporer – en slags biologiske panserværn – der kan overleve udtørring og varmebehandling under produktionen.

Når pulveret blandes med lunt vand, "vågner" sporerne. Hvis mælken derefter står lunt i flere timer, begynder bakterierne at formere sig og kan udskille Cereulid.

Cereulid angriber cellernes mitokondrier og kan i svære tilfælde føre til leversvigt, selvom det oftest "kun" resulterer i kraftige opkastninger.

Faktaboks om Bacillus cereus og dens toksiner

1. Morfologi og Sporulering

Bacillus cereus er en Gram-positiv, aerob eller fakultativt anaerob, sporedannende stavbakterie. Dens evne til at danne endosporer er dens primære overlevelsesstrategi. Sporerne er ekstremt resistente over for fysisk og kemisk stress, herunder varme (termobiose), udtørring og UV-stråling. Dette skyldes deres komplekse struktur med en tyk cortex og proteiner, der beskytter bakteriens DNA.

Bacillus cereus

Faktaboks om Bacillus cereus og dens toksiner

1. Morfologi og Sporulering

2. Det Emetiske Toksin: Cereulid

Toksinet, som er skyld i de nævnte tilbagekaldelser er et lille, ringformet peptid (en ionofor), der produceres af bakterien under den stationære vækstfase i fødevaren.

Varmestabilitet: Cereulid er ekstremt stabilt. Det tåler opvarmning til 121°C i 90 minutter, hvilket betyder, at almindelig madlavning eller genopvarmning ikke deaktiverer det.

Virkningsmekanisme: Det binder sig til 5-HT3-receptorer i mave-tarm-kanalen og stimulerer nervus vagus, hvilket udløser en hurtig opkastrefleks.

3. Enterotoksiner og Diarré-syndrom

Diarré-typen skyldes varmelabile proteiner (enterotoksiner), som bakterien producerer i tyndtarmen efter indtagelse af vegetative celler eller sporer. De tre vigtigste toksinkomplekser er:

Hbl (Hemolytisk enterotoksin L)

Nhe (Ikke-hemolytisk enterotoksin)

CytK (Cytotoksin K) Disse toksiner danner porer i tarmens epitelceller, hvilket fører til ubalance i elektrolytterne og dermed osmotisk diarré.

4. Vækstkinetik og Temperaturgrænser

Bacillus cereus betragtes som en mesofil organisme, men dens vækstspand er bred. Den kan vokse ved temperaturer fra ca. 4°C til 48°C, omend det optimale vækstpunkt ligger omkring 30-37°C. Det kritiske punkt er, at generationstiden (den tid det tager for antallet af bakterier at fordoble sig) kan være helt ned til 20 minutter under optimale forhold i næringsrige medier som kogte ris.

5. Adhæsion og Biofilm-dannelse

Videnskabeligt set er B. cereus problematisk i fødevareproduktionen, fordi den er meget god til at danne biofilm på overflader som rustfrit stål. Den producerer ekstracellulære polymere substanser (EPS), der "limer" bakterierne fast. Dette gør dem svære at fjerne med standard rengøringsprocedurer og øger risikoen for krydskontaminering i industrielle anlæg.

Hvad siger lovgivningen?

I Forordning 2073/2005 er grænseværdien for Bacillus cereus i tørrede modermælkserstatninger etc. ”kun” et proceshygiejnekriterium. Dvs. at en overskridelse af grænseværdierne ikke automatisk medfører en tilbagekaldelse af produktet, men udløser ”Forbedringer af produktionshygiejnen, forebyggelse af rekontaminering og udvælgelse af råvarer.”

MEN

I Fødevareforordningen 178/2002, som er grundstenen for al anden fødevarelovgivning, står der i Artikel 14: Fødevarer må ikke markedsføres, hvis de er farlige.

Hvordan sikrer vi os at der ikke er Bacillus cereus i vores produkter?

Der er 2 veje at gå:

1) Dyrkning (kultur) på medie

• Compact Dry BC – med tørmedie. Lang holdbarhed. Opbevares ved stuetemperatur

• Rapid Bacillus cereus – chromogen agar. Supernem at aflæse

• Andre agarmedier, som typisk kræver konfirmering

2) PCR

• Hurtig og meget specifik påvisning af Bacillus cereus gruppen

• Detektion af det specifikke DNA, som syntetiserer Cereulid

VALIDERING AF EN ALLERGENTEST

Hvorfor “hurtige allergentests” sjældent virker – og hvad man bør gøre i stedet

Hos Food Diagnostics får vi ofte henvendelser fra fødevareproducenter, der “lige skal bruge noget simpelt og hurtigt” til at tjekke for allergener. Det er helt forståeligt — men desværre ikke realistisk, hvis målet er en pålidelig analyse. For allergentests er komplekse, fordi allergener er komplekse. Derfor findes der ikke en hurtig genvej

De fleste allergener er proteiner, og langt de fleste kommercielle testkits (typisk ELISA baserede) er udviklet til at detektere netop bestemte proteinstrukturer. Men i fødevareproduktion bliver proteiner ofte udsat for varme og forarbejdning, som kan ændre deres struktur. Når proteinet denaturerer, kan den del af molekylet, som testkittet skulle fange, blive ødelagt — og så finder testen ikke længere allergenet.

Samtidig er mængderne, vi leder efter, ekstremt små. Mange allergentests har en detektionsgrænse omkring 1 ppm. Det svarer til at skulle finde én rød kugle i et legeland fyldt med en million blå kugler, kun bevæbnet med en lille ske. Det siger næsten sig selv, hvor nøjagtigt udstyret skal være.

Validering: den eneste måde at være sikker på

Derfor anbefaler vi altid, at man validerer den test, man overvejer at bruge — specifikt imod det allergen og den forarbejdning, ens eget produkt gennemgår. Kun sådan kan man vide, om testen faktisk kan finde det, man leder efter.

Et praktisk eksempel: hasselnød i småkager

Lad os sige, at du producerer småkager med 8 % hasselnød og efterfølgende vil skifte produktionen til en version uden hasselnød. Nu skal du kunne dokumentere, at udstyret er korrekt rengjort og frit for Hasselnød.

Sådan kan valideringen se ud:

1.Beregn udgangskoncentrationen:

8 % hasselnød svarer til 80.000 ppm.

2.Lav fortyndinger:

1:10 → 8.000 ppm

1:1.000 → 8 ppm

1:10.000 → 0,8 ppm

1:100.000 → 0,08 ppm

3.Test dine tre relevante niveauer:

8 ppm

0,8 ppm

0,08 ppm

4.Evaluér resultatet:

En korrekt fungerende allergentest skal give positiv på 8 ppm og negativ på 0,8 og 0,08 ppm

Matcher testen dette mønster, har du bevist, at metoden fungerer præcist på netop dit allergen — og på det niveau, du har brug for. Her er et eksempel så sådan en test.

Derfor kan simple proteintests ikke anvendes eller stå alene.

I nogle tilfælde forsøger man at bruge “protein swabs” eller simple proteintests som en hurtig screening. Men de reagerer på alle proteiner, ikke kun allergenet. Det betyder, at de hverken er specifikke eller sensitive nok til at give et brugbart svar. Det er derfor ikke et alternativ, når beslutninger om produktionsskift eller fødevaresikkerhed er på spil.

Fra WWI til rengøringskontrol

Biokemi

Danmark

Centrale fakta om SM U-34

Færøerne

SM U-34 var en af de mest succesrige tyske ubåde under 1. verdenskrig. Den opererede primært i Middelhavet som en del af U-Flotille Mittelmeer og er kendt for at have sænket en enorm mængde allieret skibstonnage.

den om natten. En teori går på, at dens bevægelse gennem vandet udløste bioluminescens, som afslørede dens position for fjenden.

Danmark

Cristiana@foodiagnostics.dk Telefon: 2594 8086

•Type: Ubåden tilhørte Type U 31-klassen, som var store, oceangående fartøjer.

Runi@foodiagnostics.dk Telefon: (298) 591667

•Succes i krig: Under kommando af kaptajnløjtnant

Claus Rücker og senere Johannes Klasing blev ubåden en af de mest dødbringende. Den nåede at sænke over 100 skibe med en samlet tonnage på cirka 260.000 tons.

•Sænkningen af det danske skib "Indien": En af dens mest bemærkelsesværdige aktioner for danskere var sænkningen af ØK-skibet Indien i 1918 ud for den spanske kyst, hvor 28 søfolk mistede livet.

Ifølge den britiske flåde blev SM U-34 opdaget og sænket den 9. november 1918 ud for Gibraltar af det britiske krigsskib HMS Privet.

Kilder beskriver, at ubåden blev opdaget på overfla-

Danmark

Fænomenet opstår, når mikroskopiske organismer som dinoflagellater (en type alger) bliver fysisk forstyrret. Når organismerne bliver skubbet til, udløser de en kemisk reaktion med stoffet Luciferin, der skaber et kortvarigt, blågrønt lysglimt.

Tonny@foodiagnostics.dk Telefon: 4056 5659

Ehsan@foodiagnostics.dk Telefon: 2222 7592

Det er samme stof man måler på ved en ATP-test. En svaber med Luciferase reagerer med ATP og danner Luciferin. Mængden af det udsendte lys er ligefrem proportionel med mængden af ATP. Da alle celler, både humane og fra fødevarer, indeholder ATP, kan man på den måde nemt og sikkert kontrollere, om der er gjort tilstrækkeligt rent.