Folkeskolen nr. 3 2026

· 2026

150 lærerstuderende kigger en skoleklasse over skulderen

Skaber dit klasselokale ro eller uro blandt eleverne? Forskere har svaret

Lærere giver hinanden psykisk førstehjælp

Oplev den nye byvandring

om jødisk liv og historie i Aarhus

Lad dig guide gennem en spændende og skjult jødisk historie

Læs mere og book her

– fællesstudie på læreruddannelsen

Anbefalinger til håndværk og design

til lærere

Fordybelse

Tema: Forebyggelse

Juniormesterlære får skoletrætte elever i skole

Forskning: Derfor bør du interessere dig for klasselokalets

Indhold

Hvordan lærer man bedst at undervise? På Københavns Professionshøjskole kommer en skoleklasse på besøg – og så kigger de lærerstuderende godt efter.

Juniormesterlæren

Med tidlig forebyggelse og støtte kan lærere fastholde deres job.

Kender du jobbet?

Anbefalinger Håndværk og design

Der skal vikar på i værkstedstimen eller en kollega uden håndværk og design-uddannelse – hvad gør du? Ingrid Bianco Petersen, Folkeskolen faglige rådgiver i håndværk og design, anbefaler en hjemmeside med gode,

Forskning

Et job, hvor man hver dag hjælper personer med vigtige livsvalg. Et job, hvor man kun har 15 fagfæller. Og et job, hvor man snakker med mennesker i alle aldre.

Ved du, hvad læreruddannede Anders Winther Lundby i dag arbejder som?

Fagbladet Folkeskolen siden 1883

Fagbladet Folkeskolen Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 66.514 – årgang 2025 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 132.000 (årgang 2025) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 143. årgang, ISSN 0015-5837

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Hvilken elev sidder i din blinde vinkel?

Da to forskere begyndte at observere, hvad klasserummets indretning betyder for elever og lærere, opdagede de noget overraskende: Læreren stod ofte det samme sted og havde sit blik hvilende i samme retning, så der opstod en blind vinkel.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør, krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Mattias Wohlert, art director · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Dagmar Jespersen, journalistpraktikant, daje@folkeskolen.dk · Malou Frejdahl Marker, journalistpraktikant, mfma@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

Attraktivt tilbud til DLF-medlemmer

Medlemslån

Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.

Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel

Omkostninger

Renter og ÅOP

*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

5.900

Elever siger nej til lærermagt

AE: Privatskoler får flere penge, end vi tror

Færre lærere, men flere pædagoger

En ny undersøgelse, som Danske Professionshøjskoler har fået foretaget, viser, at der kommer til at mangle 5.900 lærere, 2.400 pædagoger og 1.000 sygeplejersker i 2035, mens der omvendt forventes et overskud af socialrådgivere.

Lærermanglen forventes at være stor i alle regioner.

”Vi er imod magt i skolen, som nogle politikere er for.”

Med disse ord opfordrer

Danske Skoleelever (DSE) elever over hele landet til at droppe skolen den 8. maj og drage mod København til en stor demonstration for at fortælle politikerne, at de ikke skal give lærerne adgang til at bruge fysisk magt i skolen.

"Vi mener, at skolen skal bygge på respekt, dialog og samarbejde mellem elever og voksne. Ikke på magt og fysisk indgriben. Når der opstår problemer i skolen, skal løsningen være samtale og forståelse. Ikke mere magt over elever," forklarer elevorganisationen.

Forperson Magnus Hermann har tidligere udtrykt bekymring for, at elever i modsætning til lærere ikke har en fagforening med jurister og advokater til rådighed.

Lovforslaget, der skulle give lærere flere muligheder for fysisk indgriben, blev stoppet, da der blev udskrevet folketingsvalg, og det er nu op til en ny regering, om det skal genoptages.

Fri- og privatskoler får 2.500 kroner mere per elev, end de ville få, hvis de fik de politisk bestemte 76 procent udelukkende af udgifterne per elev i folkeskolens almene klasser. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Chefanalytiker Troels Lund

Jensen mener, at koblingsprocenten burde beregnes ud fra folkeskolens udgifter til almenundervisningen, fordi det er det “mest reelle udgangspunkt at regne ud fra”.

I dag beregnes koblingsprocenten ud fra folkeskolens samlede udgifter inklusive specialklasser, selvom de frie grundskoler ikke på samme måde har specialklasser. Og specialtilbud er som bekendt dyrere per elev end almene klasser.

“Færre og færre elever går i almindelige klasser i folkeskolen. Vi kan så se, at en større andel af folkeskolens økonomi går til specialklasser,” siger Troels Lund Jensen og fortsætter: “Fordi det er en udgift, som koblingsprocenten også beregnes med udgangspunkt i, så betyder det, at det her misforhold bliver større over tid,” siger han. Ifølge AE svarer statstilskuddet per elev til de frie grundskoler derfor til 79,2 procent af prisen for en almindelig folkeskoleelev.

På 15 år er antallet af lærerstillinger faldet med 18 procent på landsplan, mens elevtallet er faldet med 14 procent i samme periode, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Danmarks Statistik. Samtidig er antallet af pædagoger i skolen steget med 30 procent på otte år, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Kigger man nærmere på ministeriets tal over personalet i folkeskolen, er der sket en markant forskydning over årene. På ti år er andelen af pædagoger i folkeskolen gået fra at udgøre næsten fem procent til nu at udgøre næsten 18 procent af fuldtidsstillingerne i folkeskolen. I samme periode er lærerne gået fra at udgøre næsten 84 procent af fuldtidsstillingerne til omkring 71 procent.

“Det forringer den folkeskole, vi kan tilbyde eleverne og deres forældre, og så er det jo, at de fravælger den. Folkeskolen kan ikke styrkes ved at skære i kernen. Når lærerne lykkes, lykkes eleverne,” siger formand for Sønderborg Lærerkreds Nanna Stryhn-Johnsen

I den sønderjyske lærerkreds er der de seneste otte år blevet 22,7 procent færre lærerstillinger, mens antallet af folkeskoleelever i samme periode er faldet med 13 procent.

Skolebaseret læreruddannelse vinder frem

Flere steder i landet går kommuner nu sammen om at garantere uddannelsesstillinger, så læreruddannelserne kan oprette hele klasser for studerende, som kommer ind på den skolebaserede læreruddannelse.

Professionshøjskolen Absalon er netop en af de læreruddannelser, der har indgået samarbejdsaftaler med Holbæk, Kalundborg, Lejre og Odsherred om skolebaseret læreruddannelse. Også i Skive, Morsø, Thisted og Viborg er der samarbejder.

31-årige Alexander Weile Klostergaard nåede både at tage en kandidat i dansk og at blive far, før han fik øje på den skolebaserede læreruddannelse.

I dag er han tre dage om ugen på Brattingsborgskolen og to dage på læreruddannelsen i Skive. ”Det her er det omvendte af et studiejob – jeg går på et jobstudie,” siger han.

Jeg plejede at give fem afleveringer i løbet af et år.

Nu giver jeg kun to. Jeg kan ikke nå at rette mere.”

Lærer Morten Korsbakke svarer ligesom 69 procent af lærerne, at det faglige spænd mellem eleverne er blevet større end for fem år siden. 62 procent mener også, at eleverne generelt er blevet fagligt svagere end for fem år siden. Det viser en undersøgelse blandt DLF's medlemmer.

3 tip i en svær prøvetid

Christina Frausing Binau er naturfagslærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg og specialkonsulent i det nationale naturfagscenter Astra. Hun har forberedt følgende for at hjælpe eleverne med at strukturere processen op til fællesprøven i naturfag.

Rockwool Fonden har nemlig påvist, at den stigende karakterforskel mellem piger og drenge skyldes, at drengene kan have svært ved at styre den forberedende proces op til prøven.

1. Gør logbogen til en tidslinje i Padlet, så man læser nedslagspunkter på en tidslinje fra venstre mod højre i stedet for en plan i et dokument på højkant.

2. Lad eleverne markere med et kort på deres plads, hvordan de er kørende. Grøn: Alt er godt. Gul: Vi kan godt lave noget andet, mens vi venter på hjælp. Rød: Vi kan slet ikke komme videre uden hjælp.

3. Prøv at lave produktplanerne som små videoer i stedet for punktplaner i et dokument. Det er lettere for eleverne at finde og bruge.

Urafstemning om læreroverenskomst – her er de vigtigste punkter

Efter lange og svære forhandlinger – til sidst med assistance fra forligsmanden – er et samlet overenskomstforlig nu til afstemning blandt DLF’s kommunalt ansatte medlemmer.

Løn

Når de generelle lønstigninger til alle kommunalt ansatte lægges sammen med forhøjelser af en stribe tillæg aftalt i Lærerforeningens specielle forhandlinger, står en gennemsnitligt lønnet lærer til en stigning på 3.600 kroner om måneden i løbet af den treårige overenskomstperiode.

En børnehaveklasseleders løn stiger tilsvarende med 3.488 kroner. Dertil kommer en stigning i pensionsindbetalingen på i snit 670 kroner om måneden til læreren og 670 kroner til børnehaveklasselederen.

Løn og pension for en konsulent med op til fire års anciennitet stiger med 2.801 kroner/558 kroner, mens en mere erfaren får henholdsvis 3.564 kroner/693 kroner. Den gennemsnitligt lønnede uddannelsesvejleders månedsløn/pension stiger med 3.564 kroner/693 kroner.

Arbejdstid

Det var overenskomstkravet om forbedringer af arbejdstidsaftalen, der betød, at lærerformand Gordon Ørskov Madsen 17. marts bad forligsmand Lise-Lotte Nilas om hjælp til at komme i mål.

”Det har undret mig undervejs, at vi ikke har mødt en større villighed til at tage fat på den store udfordring, at vi har alvorligt svært ved at rekruttere og fastholde lærere. Mange lærere, der forlader jobbet, fortæller, at de gerne ville blive, men arbejdsmiljøet er for hårdt, og vilkårene giver dem ikke mulighed for at leve op til deres ambitioner,” sagde Gordon Ørskov Madsen i forbindelse med forliget.

Det lykkedes dog at få nogle små forbedringer ind i aftalen, når det kommer til lærernes arbejdstid og opgaver.

Dels ændres arbejdstidsaftalen, så skoleledere forpligtes til i skoleplanen at definere, hvad der ligger i den individuelle forberedelse og den fælles forberedelse, i klasselæreropgaven og skole-hjem-samarbejdet samt i opgaven med at sikre alle elever mulighed for at deltage i undervisningen.

Skoleplanen skal også beskrive, hvordan man håndterer vikardækning, sådan at sygemeldinger ikke går ud over tolærerordninger eller forberedelsestid, uden at man har talt højt om konsekvenserne.

Samtidig sikres en styrket dialog med læreren om opgaverne på opgaveoversigten, og så igangsættes et projekt frem mod næste overenskomstforhandling i 2029, som skal undersøge lærernes arbejdsmiljø og udvikle konkrete redskaber, som lærerne kan tage i brug.

Ord: Karen Ravn

kra@folkeskolen.dk

Her finder du DLF’s gennemgang af forliget og hovedstyrelsens anbefaling til urafstemningen, som slutter den 22. april klokken 9.

vigtige punkter

Hvor lærere får et forhøjet undervisningstillæg på cirka 145 kroner per time over 750 årlige undervisningstimer, har grænsen for børnehaveklasseledere hidtil været 835 timer. Den sænkes i aftalen til 796 undervisningstimer.

Flere seniordage har været et stort medlemsønske, som det ikke er lykkedes at få med i forliget.

”Vi har mødt arbejdsgivere hele vejen rundt, der har været fuldstændig afvisende. Der er ingen organisationer på KL’s område, der har fået forbedringer på seniorområdet. Vi prøvede i de generelle forhandlinger, i forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og KL og så sent som i Forligsinstitutionen,” fortalte lærernes formand ved offentliggørelsen af forliget.

Til gengæld forpligtes alle kommuner til, at der enten på kommunalt eller på skoleniveau er beskrevet en ramme for, hvordan nyuddannede lærere introduceres til professionen. Altså en slags introforløb.

På skolen skal ledelsen drøfte med tillidsrepræsentanten, hvordan man modtager og introducerer nyuddannede lærere.

Hvis skolen iværksætter mentorforløb som en del af introduktionsforløbet, kan Den Kommunale Kompetencefond desuden yde støtte til kurser for mentorer.

Og så fjernes reglen om, at man kun kan søge faglige kurser i fonden én gang om året.

→ På folkeskolen.dk/OK26 kan du læse meget mere debat om det kommunale forlig og følge med i det statslige og regionale forlig, som endnu ikke var på plads ved redaktionens slutning.

Får du 5% i rente på din lønkonto?

En lønkonto er ikke bare en lønkonto. Heldigvis for dig er Danmarks Lærerforening medejer af Lån & Spar. Derfor får du en lønkonto udover det sædvanlige og særlige fordele, du ikke finder andre steder:

• Danmarks højeste rente på lønkontoen

• Gratis kort og konti

• Personlig rådgiver, der kender dine vilkår

• Fagforeningsejet bank, der arbejder for fællesskabet

Få mere ud af dit medlemskab af Danmarks Lærerforening

– Ring 3378 1930 eller læs mere på lsb.dk/dlf

Vilkår

Du skal være medlem af Danmarks Lærerforening og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Sådan gør Københavns Professionshøjskole

I fællesstudiet bliver en skoleklasse inviteret indenfor og undervist foran 150 lærerstuderende. For de kommende lærere er det tydeligt at se, hvad en professionel lærerfaglighed betyder.

Visuel undervisning er vigtig for rigtig mange”

Københavns Professionshøjskole inviterer seks gange om året skoleklasser ind på uddannelsen for at blive undervist foran lærerstuderende og læreruddannere. Målet med fællesstudiet er sammen at blive klogere på undervisning i matematik.

Ord: Maria Becher Trier og Dagmar-Kirstine Gellert-Jespersen

Foto: Thomas Nielsen

”Please lad være med at snakke. Når Peter står og underviser ved tavlen, så vær helt stille, for selv hvisken kan forstyrre vores elever.”

Det er onsdag lige efter frokost, og den store idrætssal på Københavns Professionshøjskole er blevet omdannet til et undervisningseksperimentarium. I midten er opstillet 12 hvide campingborde med to sorte plaststole ved hver. Stolene vender front mod en kæmpestor tavle delt ind i sektioner. Lige nu er de 12 borde tomme –om lidt kommer en 8.-klasse. ...

←

Peter Stege Havsager er cand.pæd. i matematikdidaktik og står for dagens undervisning.

I en halvcirkel udenom – næsten som et amfiteater – er 150 stole stillet sirligt op i rækker. Her sidder lærerstuderende og læreruddannere opmærksomt med notesblokke og tændte computere på skødet og lytter til beskeden. De venter på, at fællesstudiet skal gå i gang.

Camilla Hellsten Østergaard er en af tovholderne bag fællesstudiet og til daglig ansvarlig for den matematikdidaktiske forsknings- og udviklingssatsning på Professionshøjskolen København. Ved siden af hende står læreruddanner og cand.pæd. i matematikdidaktik Peter Stege Havsager og småtripper med en tusch i hånden. De lærerstuderende er primært fra 1. semester og er netop begyndt på læreruddannelsen.

”Peter kender ikke de her børn, men man kan godt danne relationer, selv om de kommer udefra,” siger Camilla Hellsten Østergaard og giver ordet til Peter Stege Havsager. Over for tilhørerne i salen

gennemgår han, hvordan professionen i lektionen er tænkt. Hvordan eleverne skal udlede den første kvadratsætning ved hjælp af målepinde og papirer, som de skal klippe kvadrater af.

”Det er en enormt spændende lektion. Her er vi kun i matematikkens verden. Det er afprøvende, og vi håber, at eleverne begår nogle fejl, som de kan lære af,” siger Peter Stege Havsager og viser, hvordan han vil arbejde sig frem i lektionen, på tavlen.

”Det er tavlearbejde, som gerne skal illu-

strere den proces, der foregår i lektionen. Jeg gør det på den måde, for det giver mig selv et større overblik over, hvor jeg gerne vil hen. Og så kan jeg efterfølgende tage et billede af tavlen og se, hvad jeg vil ændre til næste gang, og på den måde reflektere over lektionen selv,” siger Peter Stege Havsager. Eleverne ved kun, at de skal ind til en matematiktime, og at der vil være mange, som kigger på dem.

”I må gerne gå ind mellem bordene, så I kan komme så tæt på børnene som muligt.

↑

Fællesstudiet på Københavns Professionshøjskole foregår i idrætssalen, så der er plads til de mange lærerstuderende og den besøgende folkeskoleklasse.

I må gerne kigge helt ned på, hvad de laver, men I må ikke hjælpe dem eller stille spørgsmål. I må udelukkende observere,” forklarer Camilla Hellsten Østergaard de lærerstuderende, inden hun kommer med en sidste instruks:

”Vi skal klappe dem ind, for de er kæmpe vigtige for, at vi får kvalitet i at studere børns læring.”

Studerende med forventninger

Annie Hviid er startet på læreruddannel-

sen en uge før fællesstudiet. Hun har fulgt opmærksomt med i oplægget til undervisningen, hun om lidt skal se. Hendes hjerne søger mod, hvad hun ved om kvadratsætningerne.

”Rent matematisk skal jeg lige være med på kvadratsætningen. Det er jo mere sådan lavpraktisk, at jeg lige skal tænke over, hvordan det nu er, det hænger sammen.”

På forreste række sidder Valdemar Smidt. Han er lærerstuderende på tredje år og har flere gange før været med i fællesstudier. ...

”Det var superfedt.” Rebecca fra 8. klasse er helt høj efter oplevelsen. ”Man kunne sige sine meninger og række hånden op, for der var god positivitet fra underviseren og fra alle i rummet.”

Sådan foregår matematikundervisningen

Forløb

Gør målet for undervisningen klart. I dette tilfælde skal eleverne have en forståelse af koblingen mellem at kvadrere et tal og de tilhørende kvadrater. Eleverne skal udlede den første kvadratsætning.

Lektionens trin

Del tavlen ind i fire felter, og få løbende elevernes observationer på tavlen i de fire felter

1. Giv eleverne et linjestykke a. Stil spørgsmålet ”Hvad er arealet af det kvadrat, jeg kan lave, hvis jeg har et linjestykke a?” Lad eleverne tegne og klippe det ud ved bordene. Bed dem snakke med hinanden om, hvad arealet er.

2. Giv eleverne et linjestykke b (b er kortere end a). Stil spørgsmålet: ”Hvad er arealet af det kvadrat, jeg kan lave, hvis jeg har et linjestykke b?” Lad eleverne tegne og klippe det ud ved bordene og snakke med hinanden om, hvad de tænker, arealet er. Spørg: ”Hvad er så arealet, hvis jeg lægger disse to arealer sammen?”

3. Spørg eleverne: ”Er arealet det samme, som hvis jeg lavede et areal af linjestykke a + b?” Lad eleverne tegne og klippe det ud ved bordene og snakke sammen imens. Lad eleverne præsentere deres overvejelser.

Han glæder sig over at få lov til at overvære undervisning endnu en gang.

”Det er ret fedt at få lov til at nørde matematikken. At se, hvad eleverne skriver. Hvad de tegner. Så kan vi bagefter nørde os ned i det,” siger han, og så bliver han stille.

I den ene ende af salen går døren op. Ind kommer 8. klasse fra Kildegård Privatskole. De første piger kommer lidt tøvende ind. De træder med et nervøst fnis et skridt tilbage, da de bliver mødt med taktfast klappen fra den fyldte idrætssal. Deres lærer skubber dem frem. Langsomt smider de vinterjakkerne ved håndboldmålet.

”Sæt jer der, hvor jeres navn er,” siger Peter Stege Havsager. Alle elever er ikke mødt op, så han flytter lynhurtigt rundt på navneskiltene, så alle eleverne sidder så tæt på tavlen som muligt. Eleverne smugkigger ud mod de studerende.

4. Spørg ”Hvad har vi fundet ud af?” og opsummer på tavlen ”Et kvadrat med sidelængde a vil have arealet a2 = a x a. Et kvadrat med sidelængde b er b2 = b x b. Hvis jeg lægger de to arealer sammen, får jeg a2 + b2, som er forskellig fra (a + b)2, fordi et kvadrat med sidelængde a + b vil have arealet (a + b)2 = (a + b) x (a + b) = a2 + b2 + 2 x a x b."

Kilde: Københavns Professionshøjskole

”Tak, fordi I ville komme. Jeg har glædet mig. Det, vi skal arbejde med i dag, er: Hvad er arealet?” lægger Peter Stege Havsager ud.

Undersøgende undervisning

”Vi starter med at finde ud af, hvad arealet af et kvadrat er. Hvor mange ved det?” siger han og holder hånden i vejret for at

markere, at eleverne skal gøre det samme, hvis de kender svaret.

”Ikke alle. Prøv at snakke med sidemanden, og skriv det ned.”

Langsomt bygger han undervisningen op. Giver eleverne papir, så de kan klippe kvadrater ud, og målepinde, så de kan måle, hvor lange siderne skal være på de kvadrater, de skal lave. Indimellem hiver ...

Valdemar Smidt, tredjeårsstuderende på læreruddannelsen i København.

Linjefag: Future classroom teacher

”Endnu en gang fik jeg lov til at observere Peter lave rigtig god undervisning. Det er altid sjovt at komme ind i det her rum, hvor der sidder 100-200 lærerstuderende og kigger på én klasse. De kommer ind og er helt nervøse, men så lige pludselig falder det hele til ro.

Jeg er altid glad for at se de her fysiske ting, og hvordan man kan arbejde med at have noget i hænderne, få noget op på tavlen og få noget op i hovedet. Og den kobling, der ligesom sker i det arbejde. For der er jo desværre meget undervisning, hvor det hele sker oppe på tavlen.

Det er jo lidt en tilgang, vi ser tit i Danmark i matematikfaget. Man får nogle redskaber, og så skal man øve sig i at bruge dem. Men her har de ingen redskaber. Her skal de selv finde redskaberne og så selv finde ud af, hvorfor det fungerer på den måde. Det, føler jeg, giver eleverne en større selvtillid og også en større lyst til at undersøge og arbejde problemløsende.”

”Det var fedt at se dem i et andet læringsmiljø og se, hvor meget det giver dem at bruge hænderne,” siger lærer Lasse Stege Bredgaard Hansen, der til hverdag underviser eleverne i naturfag på Kildegård Privatskole.

...

han to elever op til tavlen. Ofte giver han eleverne mulighed for at tale sammen, klippe og notere på papirerne.

Når han gør det, sker der et opbrud i salen. Mange af de lærerstuderende og læreruddannerne rejser sig og går ind mellem eleverne. Nogle tager billeder af elevernes notater. I begyndelsen bemærker eleverne det, men hurtigt lader det til, at de glemmer tilhørernes tilstedeværelse.

En lærerstuderende rynker brynene, mens hun skiftevis noterer på sin blok og kigger ned på eleverne ved bordet foran hende.

Da undervisningen er færdig, har i hvert fald en del af eleverne via deres figurer fundet frem til, hvad kvadratsætningen er.

”Det er rigtig godt. Det her er den første kvadratsætning. Det er normalt noget,

Hvad er fællesstudier?

Fællesstudier er et nyt forsknings­ og udviklingsprojekt på Københavns Professionshøjskole med inspiration fra japanske lektionsstudier. I Japan deltager matematiklærere gennem hele deres arbejdsliv i faglige fællesskaber, hvor de sammen undersøger matematik, matematikdidaktik og elevers læring. Undervisningen planlægges i fællesskab, afprøves i praksis og danner grundlag for systematisk refleksion over, hvad eleverne faktisk lærer. Denne tilgang afprøves nu i en dansk kontekst gennem fællesstudier.

To til tre gange hvert semester gennemføres åbne lektioner, hvor lærerstuderende og læreruddannere i fællesskab undersøger elevers læring i matematik. En skoleklasse inviteres ind, og undervisningen gennemføres som en åben lektion, der efterfølgende analyseres og diskuteres med fokus på elevernes matematiske tænkning og de didaktiske valg, der former undervisningen.

Målet er ikke alene at uddanne lærerstuderende til at undervise, men også til at udvikle et undersøgende professionelt blik: at kunne analysere undervisning, stille faglige spørgsmål og reflektere systematisk over sammenhængen mellem undervisning og elevers læring. Fællesstudier søger samtidig at styrke læreruddannelsens vidensgrundlag.

Projektet drives i dag i en indledende fase med begrænsede ressourcer, men erfaringer peger på et betydeligt potentiale.

man lærer i gymnasiet. Det synes jeg er godt klaret. Tak, fordi I ville være med,” siger Peter Stege Havsager.

Refleksionen

Da eleverne er ude af idrætssalen, er det tid til at reflektere over undervisningen. En lærerstuderende spørger: ”Du startede med at sige, at i dag skal vi finde ud af, hvad arealet er. Kunne man også have taget algebra med? Der var en usikkerhed i starten, fordi de ikke vidste, at de skulle arbejde med algebra.”

Valdemar Smidt peger også på de usikkerheder, han observerede.

”Materialerne kan også forstyrre, hvis de ikke lærer at bruge dem,” siger han og fortsætter, mens han rejser sig op og peger hen mod et af de nu tomme borde:

”Jeg ved ikke, om der var andre, der lagde mærke til det, men de to elever ved det her bord blev meget forvirrede over måden, man skulle bruge materialerne på, og kom ikke efter det ved de andre opgaver.”

Han gestikulerer og taler højt og klart til sine medstuderende. Det er tydeligt, at han synes, det er både vigtigt og spændende at finde ud af, hvordan eleverne lærer bedst.

Flere studerende rækker hånden op for at bidrage til diskussionen. ”Hvordan sikrer du, at eleverne ikke føler det som et nederlag, når de begår en fejl oppe ved tavlen?” spørger en.

”Min tilgang er, at de fejl, eleverne begår, er med til, at vi sammen kan udvikle en forståelse for matematik. Det håber jeg, de tager med, når de kommer op til tavlen,” siger Peter Stege Havsager. •

mbt@folkeskolen.dk

daje@folkeskolen.dk

Annie Hviid, førsteårsstuderende på læreruddannelsen i København

Linjefag: Matematik

”Jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at gøre undervisningen visuel for rigtig mange. Nu er det lang tid siden, jeg selv har gået i folkeskole. Men at få den kvadratiske sætning genopfrisket på den her måde kommer jeg helt sikkert til at tage med videre. At man vitterligt kan tage fat i de der udklippede firkanter i forskellige farver. Det gjorde, at det gav mere mening for mig.

Jeg tager med mig, hvor stort et fokus der er på det samarbejdende. Hvor ofte underviseren opfordrer eleverne til at prøve at snakke sammen. Det var efter hvert eneste punkt.

Og at man ikke kan koge instruktionerne til eleverne langt nok ned. De skal have byggestenene. Jeg kan selv huske, at jeg syntes, det var skideirriterende, når min lærer spurgte: ”Hvorfor ved du det?” eller ”Hvorfor gør du det?” Men det er de spørgsmål, der gør, at vi ikke tvivler senere hen.

Man kan godt glemme, hvor virkelig brugbart samarbejdet er i matematik.”

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

Håndværk og design

Ingrid Bianco Petersen er lærer på Skelgårdsskolen i Tårnby Kommune og Folkeskolens faglige rådgiver i håndværk og design.

Dansk designs uofficielle kanon

”Den lille bog om dansk design – for børn og barnlige sjæle” af Marie Hugsted præsenterer de vigtigste danske designklassikere, for eksempel mælkekartonen og PH-lampen. Den er skrevet i meget børnevenligt sprog, og hver ting har et opslag med en tegning og historien bag designet.

Jeg bruger den ofte til at introducere et designforløb. For eksempel arbejdede vi med mælkekartoner, hvor eleverne skulle redesigne mælkekartoner, så de kunne passe til et andet indhold og en defineret bruger. Der gav det god mening at starte med siden om mælkekartoner i den lille bog for at give dem en forståelse af designet.

Jeg brugte den også, da vi havde om vævning. Der præsenterer den Nanna Ditzel kort og fint, så vi har noget at tale ud fra.

Vi har jo ikke en kanon i vores fag, men ”Den lille bog om dansk design” kommer fint rundt om en række danske design, der er vigtige at få nævnt i undervisningen.

Gratis forløb til vikaren

På hjemmesiden kreatip.dk kan man finde en masse gratis forløb. Den er god, hvis man for eksempel skal planlægge et forløb til en vikar. Man kan printe forløbene, og de er lette at gå i gang med, også hvis man ikke er vant til at være i værkstedet eller har de store forkundskaber.

Hjemmesiden kan også bruges, hvis jeg vil dele klassen op, og den lærer, jeg har med, ikke er håndværk og designuddannet.

Vi har for eksempel brugt forløbet ”Filt et billede” til både vådfiltning og nålefiltning. Og vi har også brugt den i forbindelse med vores forløb om papirlamper.

Jeg tager aldrig selv hele forløb ind i min undervisning, for jeg vil hellere lave dem selv. Men jeg lader mig inspirere af billederne til at lave mit eget.

Lær at sy med video

Endelig vil jeg anbefale en youtuber, som jeg er rigtig glad for – Sybloggen. Her har vi for eksempel brugt ”Lær at sy en kosmetiktaske” til valgholdseleverne. De skal arbejde sammen to og to, se videoen, stoppe op og skrive en instruerende tekst i punktform. Og så skal de sy en kosmetiktaske ud fra deres egne nedskrevne instruktioner.

Sybloggen er omhyggelig og taler hverken for lidt eller for meget, og der er filmet på en måde, hvor man kan se, hvad hun gør.

På samme måde som når man laver mad, skal man lære at følge en opskrift og få den basisviden, det giver. Før ville man nok have givet eleverne en sy-instruktion, men det her kan de bedre forholde sig til, og de skal vide, at de kan gå ind og finde videoer, hvor de kan lære ting, de har brug for. Hånden på hjertet er det faktisk også Sybloggen, der har fået mig selv til at sy flere ting.

Eneste udfordring hos os er, at eleverne ikke kan se YouTube på deres cromebooks, så vi kan først bruge det i udskolingen, hvor vi kan lade dem se videoerne på deres egne telefoner.

Har du nyankomne elever i din klasse, må du være lærer for både børn og forældre

Stadig flere almenlærere står med nyankomne elever i klasserne. DSA­lærer og ­konsulent i Gladsaxe fortæller, hvordan de hjælper elever og familier til en god start i den danske folkeskole.

Ord: Pernille Aisinger

Illustration: Anna Parini

Når lærer i dansk som andetsprog (DSA)

Sandra Hansen ser ud over sin modtageklasse på Vadgård Skole i Gladsaxe, taler de 18 syv-otteårige elever tilsammen mere end 15 sprog, og for næsten alle er dansk deres tredje sprog.

Marcus' mor taler dansk, han selv er først ved at lære det oven i sit amerikanske og vietnamesiske. Razqavis mor arbejder på den indonesiske ambassade, og han taler flydende engelsk og indonesisk. Joao Miguel har det bedst på brasiliansk eller engelsk. Hun kender alles historier, har tæt kontakt til deres forældre, og eleverne ser på hende med det særlige blik, der er reserveret yndlingsvoksne. Ikke fordi hun har kendt dem

længe, for som i alle modtageklasser er der stor udskiftning, og eleverne er der maksimalt to år, mange kortere. Men Sandra Hansen ser det som sin vigtigste opgave at give dem og deres forældre den bedste velkomst i den danske folkeskole. Og hun taler af erfaring. Hun har arbejdet som modtageklasselærer i ti år på Vadgård Skole.

”Vi er ofte det første møde ud over kommunen med det danske samfund. Det er så utroligt vigtigt, at det bliver godt. Jeg møder dem med ’Kom og vær med, det bliver fedt’, og både elever og forældre er så engagerede og taknemmelige, at det er et fantastisk arbejde,” fortæller hun.

Gladsaxe er en af en god håndfuld kommuner, som melder om en kraftig stigning i antallet af nyankomne elever fra ikkevestlige lande. Omkring en tredjedel de seneste ti år. Nogle kommuner har oprettet flere modtageklasser, andre lader eleverne starte direkte i almenklasserne.

Uanset hvad er det utroligt vigtigt både for børnene og for almenlærerne, der skal modtage eleverne, at der er lærere med DSA-uddannelse, der kan hjælpe børnene og deres forældre, understreger Gladsaxe Kommunes tværgående DSA-konsulent

og faglig leder for modtageklasserne Jette Luna. Hun har arbejdet med flersprogede elever, næsten siden hun startede som lærer i 1980.

”Vi får børn, der er flygtet fra krig. Børn, hvis forældre arbejder som forskere, og børn, som er her kort, fordi deres forældre er ufaglærte nomadearbejdere. Deres kompetencer og behov og erfaringer er uhyre forskellige, og almenlærerne har ikke en chance for at hjælpe dem alene. Der skal DSA-uddannede lærere til, som kan tage den indledende vurdering og derefter give dem den hjælp, de har behov for og krav på,” siger hun.

Hvad skal være på plads?

Man hvad er det så, DSA-lærerne gør, og hvad kan man som almenlærer tage med over i sin undervisning og kontakt med børn og forældre?

”Jeg bliver så trist, når jeg hører lærere sige, at et nyankomment barn ikke kan noget, for det er aldrig rigtigt. Det er så vigtigt at se på, hvad barnet har med sig af ressourcer og erfaringer, fremhæve det og bruge det i undervisningen,” siger Jette Luna.

Hun peger på, at for mange nyankomne er dansk deres tredje eller fjerde sprog, og

Jeg kan virkelig godt forstå, hvis Aula er overvældende, når man ikke forstår et ord dansk.

mange har også gode matematikkompetencer med sig.

”Det kan alt sammen bruges, hvis man er åben over for det i undervisningen. Og det kommer også de andre børn i klassen til gode,” siger hun.

Alt det skal kortlægges i den indledende samtale med barn og forældre, og det er meget vigtigt, at almenlærerne, uanset om de modtager barnet fra starten eller efter en periode i en modtageklasse, ved, hvad barnet har med sig, og hvordan de har det derhjemme, understreger DSA-konsulenten:

”Nogle af børnene har en ulykkelig rejse bag sig, andre er sammenbragte og bor måske i en familie, hvor de ikke rigtigt føler sig velkomne sammen med fars nye kone og børn. Hvis de har kaotiske forhold hjemme, er det svært at lære sprog, så det er vigtigt med et tæt skole-hjem-samarbejde.”

Hvad kan almenlæreren gøre?

I sin klasse gør Sandra Hansen meget ud af kontakten til forældrene. Hun giver konsekvent sit telefonnummer til de nye forældre med beskeden, at de altid kan skrive, og hun skriver gerne en seddel med lektier og beskeder, hvis de endnu ikke kan finde rundt i Aula.

”Jeg har kolleger, som siger, at det skal de altså lære selv, men det tager mig kun to minutter at skrive en seddel, og så har jeg til gengæld elever, der kommer velforbe-

redte, har læst deres lektier og har husket linealen. Det gør min undervisning meget lettere. Selvfølgelig skal de lære det hen ad vejen, men jeg kan virkelig godt forstå, hvis Aula er overvældende, når man ikke forstår et ord dansk,” siger hun.

Det er også den tætte kontakt, der gjorde, at da hun for eksempel i forrige uge skrev ud til forældrene, om nogen havde lyst til at komme og læse højt for børnene i klassen, så blev hun helt overvældet af frivillige.

”De stiller op, når jeg spørger, fordi de ved, at jeg er der for dem og deres børn helt fra starten,” siger hun.

I timerne er det meget vigtigt, at eleverne føler sig trygge. Det handler om struktur, genkendelighed, gentagelser, hjælpeord på væggene og sproglig forberedelse til temaerne, de skal arbejde med.

Sandra Hansen bruger også elevernes

egne sprog i alle lektioner. For at styrke og anerkende sprogene, men også for at de skal føle sig velkomne og trygge.

Hun arbejder med faste samtalelektier, som de får med hjem hver fredag. En opgave, som de skal tale om og løse med deres forældre på deres modersmål.

”Det kunne man også sagtens gøre i normalklassen, for de danske elever ville også få noget ud af det. Det handler om at give dem en forforståelse i forhold til det emne, vi skal arbejde med i klassen, men det er også en måde at få forældrene på banen på. Jeg har haft forældre, der kom og takkede mig, fordi de kunne hjælpe deres barn med lektier. Det er jo ellers noget, mange af dem ikke har en chance for,” siger Sandra Hansen. •

pai@folkeskolen.dk

Hvis de har kaotiske forhold hjemme, er det svært at lære sprog, så det er vigtigt med et tæt skole-hjem-samarbejde.

Jette Luna, DSA-konsulent i Gladsaxe Kommune

Din erfarne rejserådgiver er genvejen til en nem og tryg planlægning - og store rejseoplevelser. Vi står for det!

Ring 70 22 88 70

Sådan hjælper du nyankomne til en god start

DSA-konsulent i Gladsaxe Kommune og faglig leder for modtageklasserne

Jette Luna og DSA-lærer Sandra Hansen fra Vadgård Skole i Gladsaxe giver gode råd til almenlæreren.

Struktur og gentagelser. Alt er nyt for de her børn, så en fast struktur betyder alverden. Gentagelser gør det nemt for dem at finde ud af, hvad der skal ske, selv om de ikke forstår ordene endnu.

❹

Uanset om børn starter i en modtageklasse eller direkte i en almenklasse, har de krav på DSA-undervisning. Lyt til de råd, DSA-lærerne giver til, hvor meget supplerende DSA-undervisning eleverne har brug for, når de begynder i almenklasserne.

Hjælpeord, billeder og begreber hængt op på væggene er en kæmpe hjælp. Det kan synes som ekstra arbejde, men det kommer godt igen.

Samtalelektier, hvor eleverne får en opgave med hjem, de skal tale med deres forældre om, er perfekt i modtageklassen, men også virkelig godt i almenklassen. Og skriv en seddel eller send en sms med lektier til forældrene. ❺

Brug så vidt muligt tolke, så forældrene og børn er trygge, og alle forstår hinanden.

Der skal være en, der kortlægger barnets kompetencer og baggrund helt fra begyndelsen. Sproglige og skolemæssige kompetencer i alle fag og sociale og kulturelle kompetencer.

Hvordan går det egentlig med skolemaden?

Vi har spurgt tre skoleledere.

Skoleleder Jannie Weismann Munkevængets Skole

Eleverne elsker det. Vi gør også meget for at gøre spisningen hyggelig og snakke om, hvad man spiser – vi kigger på det og dufter til det.

Så er der nogen, der siger: ’’Ej, det smager godt, I skal jo tage og smage det’, og så smitter det.

Fællesskabet om maden og at udvikle madmod – det er en stor del af det. Det, at vi spiser det samme, og at det er noget, vi gør sammen.

Der er masser af bælgfrugter og den slags på menuen fra Jespers Torvekøkken, og jeg har faktisk ikke hørt nogen klager over det. Faktisk har jeg hørt flere sige, at de vegetariske retter er ’bedre end originalen’. Og med godt 42 forskellige nationaliteter her på skolen, så er vi heller ikke krydderiforskrækkede.

Det vigtigste for mig er, at alle vores elever får mad hver dag. Det gør de nu. Så det er et kæmpe succeskriterium.

Og så har samarbejdet med Jespers Torvekøkken bare været megagodt –totalt problemløst, faktisk. Vi kan bare ringe, hvis der er det mindste, og så tager de sig af det.

Afdelingsleder Anders Højbjerg

Sofiendalskolen

For os var det vigtigt at finde en løsning, hvor vi ikke selv skulle stå og være semi- eller fuldproducerende i forhold til maden. Derfor var det en stor fordel, at vi kunne lande en aftale med Jespers Torvekøkken, som også økonomisk gav mening for os.

Maden er af rigtig god kvalitet, og både børnene og de voksne, der spiser med, er meget glade for den. Samtidig har det bidraget til at skabe en spisesituation med mere nærvær og et hyggeligere fællesskab omkring måltidet.

På vores skole har vi en stor forskellighed i både socioøkonomi og etnicitet, så noget af det, jeg især håber på, er, at maden kan være med til at styrke fællesskabet. Det er også noget af det, vi allerede mærker, når vi sidder og spiser sammen.

I det daglige har det også været rigtig positivt. Der har været hurtig respons og en god dialog, hvis vi har været nysgerrig på noget eller haft brug for at lave justeringer for at ramme elevernes præferencer og minimere madspild.

Helt enkelt kan jeg sige, at vi er meget tilfredse med samarbejdet med Jespers Torvekøkken. Der er stor fleksibilitet, og leverancerne fungerer godt. Det betyder meget for os i hverdagen.

Skoleleder Michael S. Petersen Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup

Skolemaden har givet en rigtig god stemning og en enorm rolig atmosfære omkring frokosten. Børnene snakker om, hvad der er i maden, om bønnerne eller andre ingredienser, og nogle siger også: ‘Det skal min mor lave derhjemme’. De taler om, hvad der var favoritten i den her uge, og hvad de glæder sig til at få næste dag. Og hvis der er noget, vi synes skal justeres, så tager vi bare en dialog med Jespers Torvekøkken om det.

De tilbagemeldinger, jeg får fra både børn og forældre, er, at børnene smager mere på den her mad, end de normalt gør. De finder ud af, at de faktisk kan lide nogle ting, de ikke troede, de kunne lide.

For mig er en af de største gevinster lige nu fællesskabet omkring måltidet, hvor man sidder sammen og er nærværende.

Jeg synes generelt, at vi som samfund har meget travlt. Vi skal hele tiden videre til noget andet. Med skolemaden, så sidder vi faktisk sammen og er til stede med hinanden.

Derudover er der selvfølgelig alle de andre positive aspekter ved skolemad, som sundhed og trivsel.

Nysgerrig på at smage eller høre mere om vores skolemad?

Så lad os tage en snak. Vi har nemlig gjort det nemt for danske folkeskoler at få frisklavet skolemad leveret fra et af vores lokale frokosthuse i hele landet.

Hver dag laver vores faglærte kokke ordentlig mad lavet fra bunden – baseret på gode råvarer, masser af grønt og i tråd med de officielle kostråd. Maden ankommer i fade, så den er lige til at servere og klar til at spise. Helt uden engangsemballage eller tilberedning på stedet.

Kontakt skolemadsambassadør Allan Olesen på 40835366 eller ao@torvekoekken.dk eller læs mere på torvekoekken.dk/skolemad

Scan QR-kode og læs mere

Fra fagene

Redigeret af Mette Schmidt

Her kan eleverne få en tatovering med deres lærers ansigt

SPROGFAG

På Løgstrup Skole i Viborg Kommune kan udskolingseleverne få en engangstatovering med et portræt af deres lærer Heidi Mortensen.

Hun underviser i engelsk og tysk, og tatoveringen er en af flere slags merchandise, som er fast inventar i hendes lokale. Skolens otte lærere i udskolingen har hver deres lokale, som de selv har indrettet og sat præg på.

”Jeg startede egentlig med at sige, at mit lokale bliver det kedeligste af dem alle sammen, for jeg

ejer ikke en kreativ åre i min krop. Men humor har jeg da en god portion af, og jeg kan også godt tage pis på mig selv,” siger hun og fortsætter:

”Og så har jeg bare en jargon med eleverne, der er sådan: ’Ej, hvor er I heldige. Tænk, at I får lov til at være sammen med mig hver dag. Det skal vi da bare sætte fokus på.’ Så jeg gik all in og fik bestilt de her merchandise­ting, og så har vi en masse sjov med det.”

→ folkeskolen.dk/sprogfag

Ønskeliste til det nye folketing

SOSU

Mens valgkampen i sidste måned handlede en del om folkeskolen, sad fire tillidsrepræsentanter for social­ og sundhedsundervisere (sosu) og tænkte: Hvad med os?

Underviserne drømmer også om færre elever i klasserne, bedre mulighed for tolærerordninger og generelt flere ressourcer til at løfte en elevgruppe med stadig flere komplekse udfordringer. Så her er tillidsrepræsentanternes ønskeliste til Folketinget: Marianne Flodgård Schöttel på Sosu Østjylland i Aarhus

kunne godt tænke sig nationale minimumsstandarder for forberedelsestid.

Magne Dreyer, tillidsrepræsentant på Sosu Nord, drømmer om, at politikerne hæver taxametertilskuddet til sosu­skolerne, så der bliver økonomi til et lønløft.

Irene Siggaard Jensen fra Social­ og Sundhedsskolen Fyn vil have mere efteruddannelse. Mens Marie Birgitte Lassen på Sosu Østjylland vil have mere struktur på elevoptaget.

→ folkeskolen.dk/sosu

IDRÆT

”Vi må konstatere, at utilfredshed med kropsstørrelse er noget, alle elever kender til. De kan føle sig for tykke, for tynde, for lave eller for lidt muskuløse,” siger Cecilie Winther Bang, der er ph.d.­studerende på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.

Hun har som led i forskningsprojektet Krop og Trivsel: Skolebørns hverdagsoplevelser

interviewet elever, lærere og skolesundhedsplejersken på en nordjysk folkeskole. Gennem hendes interview med eleverne har hun kunnet identificere to fællesnævnere. For det første at kroppens færdigheder er adgangsbillet til fællesskabet –helt fysisk. Og for det andet at kroppen skal ligne de andres. Det kom som en overraskelse for forskerne, at sammenligningen med jævnaldrende er vigti­

gere for eleverne end de sociale medier.

”Vi oplevede elever helt ned i 1. klasse, der sagde, at de er bevidste om, at folk på Instagram ’ikke ser sådan ud i virkeligheden’. I stedet er de meget mere optagede af, at de gerne vil ligne den høje, den tynde eller den muskuløse fra klassen,” siger Cecilie Winther Bang.

→ folkeskolen.dk/idræt

Her er lærerne

Lærere kan ikke flygte eller kæmpe, når en situation spidser til i klassen. På Vester Mariendal Skole giver kolleger psykisk førstehjælp, så pressede episoder bliver på skolen og ikke sætter sig i kroppen.

Det var gårdvagten, som opdagede, at noget var helt galt i Jette Sallings klasse i et frikvarter. Heldigvis vidste han, at lærerne omkring klassen sad i møde sammen på lige netop det tidspunkt.

”Da gårdvagten stod i døren, var jeg ikke i tvivl om, at vi bare skulle rykke. På en måde var det held i uheld, at klassens lærere var samlet. Men vi fik løst situationen hurtigt,” siger lærer på Vester Mariendal Skole i Aalborg Jette Salling.

Selve situationen vil hun ikke beskrive, for så vil det være tydeligt, hvilke elever der var involveret. Selv om det var en situation, som involverede flere lærere og elever, så følte hun sig egentlig ikke specielt påvirket, efter at situationen i klassen var blevet løst.

Først da moren til en af eleverne, som havde været involveret, kom for at hente sit barn, og hun spurgte, om hun måtte give læreren et kram, mærkede Jette Salling tårerne trænge sig på.

”Da moren giver mig en krammer, opstår der en mor til mor-kontakt. Jeg kunne mærke, at min rygsæk var fyldt. Lige så snart hun gik, væltede det ud af mig. Vi

vil begge to det barn det bedste, og det var gået så godt i en lang periode, så det tilbageslag, der var den dag, slog mig ud,” forklarer Jette Salling.

Førstehjælp på stedet

Da skoleleder Jesper Stoumann blev inddraget i episoden, kastede han et blik på Jette Salling og meddelte med det samme, at hun skulle have psykisk førstehjælp. Ordene blev sagt som en konstatering – ikke som et spørgsmål.

”Jeg var helt klart et sted, hvor jeg havde brug for det, så jeg tænkte bare med det samme: Det er en god ide. Lad os gøre det,” siger hun.

Men hun var ikke den eneste, der havde brug for hjælp efter episoden i klassen. Så skolelederen skulle lynhurtigt finde vikarer, så han kunne hive flere lærere, som er uddannet i psykisk førstehjælp, ud af deres klasser, så de kunne hjælpe kollegerne, der havde brug for det.

Han fortæller, at episoder, hvor der er brug for psykisk førstehjælp, kan handle om elever, der slår lærere. Elever, der viser videoer, som ikke alle kan tåle at se, elever, der bliver utilsigtet hårde i leg, eller elever, der kommer i voldsomme slåskampe med hinanden. Men det kan også handle om mindre ting. Selve episoderne er ikke så væsentlige, det er påvirkningen af læreren, der skal tages hensyn til.

”Der er ikke noget, der er for småt til psykisk førstehjælp. Når en leder bliver opmærksom på, at der er sket noget, så skal vi handle,” siger Jesper Stoumann.

Et korps af lærere står klar

Seks lærere på skolen er blevet uddannet i psykisk førstehjælp, og de har været en del af Vester Mariendal Skoles beredskab siden 2023. De har selv tilmeldt sig projektet, og uddannelsen er betalt af Lærernes Pension. Skolelederen på Vester Mariendal Skole er meget glad for, at korpset eksisterer.

”Det giver en tryghed. På en skole går det nogle gange galt, og så er det godt, at der er et beredskab – og også et beredskab, der kan bearbejde de følelser, der er i det her job. På den her måde anerkender vi den fø-

er

Vi kan kigge dem i øjnene og vurdere, om de er okay, eller om der skal mere til.

Søren Mikkelsen, lærer og førstehjælper på Vester Mariendal Skole

lelsesmæssige belastning, der er i jobbet,” siger han.

Som skoleleder sidder han altid med det formelle hændelsesforløb, når der opstår episoder. Han registrerer arbejdsskader, udfylder papirer om voldshændelser og får på den måde snakket situationerne igennem med de berørte medarbejdere.

”Vi har styr på det formelle. Men at kunne sætte sig ned med en kollega og tale det igennem har stor betydning. Det handler om at få slået det monster, der kan opstå inden i én, ihjel på skolen. Monstret skal ikke med hjem.”

Der kan gå flere måneder, hvor der slet ikke er behov for førstehjælpere, men Jesper Stoumann har også prøvet, at førstehjælperne har måttet træde til flere gange på en måned. Undervejs har de på skolen lært, at det er bedst, at den førstehjælper, der hjælper en kollega, ikke har en tæt relation til kollegaen.

”Vi har 160 ansatte. Så det kan godt lade sig gøre at finde en, som ikke er tæt på. Men det er selvfølgelig en udfordring at skulle kunne hive lærere ud af undervisningen, så de kan hjælpe, når behovet er der.”

Episoden skal ud af kroppen

Søren Mikkelsen er tillidsrepræsentant på skolen, arbejdsmiljørepræsentant og uddannet i psykisk førstehjælp. Han var en af de lærere, som skolelederen hentede, den dag episoden opstod i Jette Sallings klasse.

”Jesper kom og hentede mig. Han siger, at der er brug for psykisk førstehjælp og fortæller kort om episoden. Det er godt, hvis vi førstehjælpere kan få et kort pusterum, når vi går fra det, vi er i gang med, til kollegaen. Selv om det skal gå stærkt, er det godt lige at omstille sig til opgaven,” siger han.

Søren Mikkelsen og Jette Salling kender hinanden, så derfor blev Søren Mikkelsen sat til at hjælpe en af de andre fra Jette Sallings team.

Førstehjælperne har lært nogle spørgeteknikker. Selve situationen bliver kort genfortalt, men de lægger vægt på, at den ikke er væsentlig, for den er overstået. Det vigtige er, hvordan læreren har det i kroppen lige nu. Førstehjælperen lytter og prøver at fornemme, hvad kollegaen har brug for.

Søren Mikkelsen føler, at han gør en forskel, når han tager de akutte snakke med kolleger:

”Vi kan ikke helbrede eller lave terapi, men vi kan sørge for, at de ikke tager det med hjem på sofaen. Vi kan kigge dem i øjnene og vurdere, om de er okay, eller om der skal mere til. Hvis vi vurderer, at der skal mere til, så går vi til ledelsen, og så ringer ledelsen til en krisepsykolog.”

Han understreger, at når man giver psykisk førstehjælp, sker det i et fortroligt rum. Derfor bliver der plads til, at man kan udtrykke følelser, som man ellers holder for sig selv.

Kim Bønlykke er også uddannet i psykisk førstehjælp. Han forklarer, hvordan det kan sætte sig i kroppen, hvis man bliver fanget i en situation, som man ikke kan komme ud af.

”Det sker tit som lærer. Du kan ikke flygte, for så forlader du eleverne. Du kan ikke kæmpe, for det må vi ikke, så du fryser og står som et dådyr i forlygterne. Det kan sætte sig i kroppen, selv om du faktisk ikke har været i fare,” forklarer han.

”De teknikker, vi bruger, er at få genfortalt historien, så man får magten tilbage. Jeg holder øje med, om der kommer røde pletter på halsen eller våde øjne. Man fortæller historien og får sagt fra – og i det rum

Der er ikke noget, der er for småt til psykisk førstehjælp.

må man gerne sige aggressive ord,” siger Kim Bønlykke.

Psykisk timeout virker

På Vester Mariendal Skole prioriterer ledelsen, at ansatte, der er ude for episoder, hurtigt får talt igennem, hvad der er sket, og hvad det gør ved læreren.

”Når vi er færdige, skal det helst være sådan, at man tænker: Det var træls, men det var ikke farligt. Det er overstået nu, og der skete ikke noget. Hvis man ikke får talt om det og går tilbage til frikadellesløjd, så dukker det måske op næste morgen eller seks år senere, når man står i en lignende situation, og det skal vi undgå,” siger Kim Bønlykke.

Jette Salling har kun prøvet psykisk førstehjælp den ene gang. Men hun synes, det giver så god mening. Hun oplevede den

psykiske førstehjælp som en stor aflastning.

”Der var plads til følelser. Samtalen tog nok kun en halv time, men det betød meget, at førstehjælperen lyttede. Hun spurgte mig, hvad det var, der havde påvirket mig så voldsomt i situationen, og jeg kunne bare med det samme sige, at det var det kram fra moren, der satte det i gang.”

Efter samtalen kunne Jette Salling også mærke, at det var godt, at den blev taget med det samme på skolen.

”Det var så godt at kunne gå til en professionel kollega og læsse af i stedet for at tage det med hjem,” siger hun. •

Konkurrence

VIND EN ORIGINAL SKOLESANG

Skrevet til din skole af Sigurd Barrett

Tekst & Node er nu på Instagram. Kom og vær med! Vi skyder vores kanal for lærere i gang med en konkurrence.

Sammen med Sigurd Barrett udlodder vi en original skolesang og en skolekoncert til én heldig skole.

Følg os på @tekstognode_skoleliv

mbt@folkeskolen.dk

Syge lærere kommer tilbage i job – og det gavner alles pension

År efter år er flere og flere lærere endt på invalidepension. Det har været dyrt for Lærernes Pensions medlemmer, og i 2021 satte pensionskassen derfor ind med forebyggende hjælp til syge lærere. Nu ser indsatsen ud til at virke.

En win-win-situation. Det er den gode nyhed fra lærernes pensionsselskab. Efter i årevis at have set pengene fosse ud til invalidepension ser hullet ud til at være stoppet.

Det skyldes, at pensionsselskabet har investeret i at få langtidssyge medlemmer på benene og tilbage i job. Og jo færre lærere der skal have udbetalt forsikring for tab af erhvervsevne, jo flere penge vil der i sidste

Fordeling af diagnoser på nye ansøgninger om invalidepension,

2025

Psykiske lidelser

Knogler, bevægesystem, bindevæv

Kræft

Nervesystem og sanseorganer

Læsioner, forgiftninger, følger af ydre påvirkninger Øvrige

ende være til lærernes pension i alderdommen.

”Hvor der i flere år har været en stigning i antallet af personer, der hvert år får tildelt invalidepension, så begynder tallet nu at ’flade ud’. Det vil vi gerne tilskrive vores forebyggelsestiltag,” siger Ditte Amstrup, medlemsdirektør i Lærernes Pension (LP).

I 2024 fik 330 personer tilkendt invalidepension, året før var det 360 personer. 2024 var dermed det første år siden 2022, at antallet faldt. LP har endnu ikke de endelige tal for 2025, men selskabet kan se, at tendensen holder.

De seneste to år har LP hævet prisen for forsikringer som tab af erhvervsevne som en direkte konsekvens af de stigende udgifter til invalidepension. I januar i år var det ikke nødvendigt, fortæller medlemsdirektøren:

”Vores forebyggelsestiltag har en dobbeltgevinst. Vi hjælper det enkelte medlem, men vi hjælper også kollektivet.”

En dyr udvikling er stoppet

En invalidepension bliver udløst af, at man får tilkendt en offentlig førtidspension.

I januar 2018 modtog 1,7 procent af LP’s medlemmer invalidepension. I januar 2025 var den andel vokset til 2,7 procent.

”De folk, der allerede i dag er på førtidspension, kommer ikke ud af den førtidspension. Så jo tidligere vi kan hjælpe, jo bedre er effekten,” siger Ditte Amstrup.

Stigningen har betydet, at LP’s udgifter til invalidepension i samme periode blev mere end fordoblet. Fra 194 millioner kroner i 2018 til over 400 millioner kroner sidste år.

Derfor afsatte pensionsselskabet fra 2018 til 2021 en million kroner om året til at forebygge og afhjælpe stress hos lærere. I dag er den forebyggende hjælp udvidet til flere sygdomsområder, og siden 2023 har Lærernes Pension hvert år investeret 10-12 millioner kroner i faste forebyggelsesindsatser – og beløbet stiger løbende.

”Invalidepension er en dyr skade. Hvis vi har et medlem omkring de 40 år, som vi får hjulpet i arbejde, og som dermed ikke ender på en førtidspension, så sparer vi nok penge til at iværksætte forebyggelse for flere hundrede medlemmer,” siger Ditte Amstrup.

LP tilbyder tre indsatser

Lærernes Pension har for øjeblikket tre forskellige forebyggelsesindsatser til lærere: Kompasforløbet for stressramte, et hjernerystelsesforløb og et kursus i psykisk førstehjælp.

”Forløbene er for medlemmer, som slet ikke er sygemeldt endnu, men som er presset på arbejdspladsen. Det er også for medlemmer, som er blevet sygemeldt, men som ikke er tilkendt offentlig førtidspension,” siger Ditte Amstrup.

Kompas- og hjernerystelsesforløbet er individuelle forløb, hvor læreren får samtaler med sygeplejersker, socialrådgivere og fysioterapeuter. Psykisk førstehjælp er derimod et kursus, hvor lærere bliver uddannet til at give deres kolleger psykisk førstehjælp, hvis de kommer ud for en voldsom episode.

Kompasforløbet og hjernerystelsesfor-

løbet kan gennemføres over hele landet, blandt andet fordi de foregår online.

”Det har været vigtigt for os, at tilbuddene er landsdækkende, så dit postnummer ikke afgør, om vi kan give dig den hjælp, du har ret til,” siger Ditte Amstrup.

Lærere kommer tilbage i job

Kompasforløbet har været i gang længst, og her har cirka 2.300 medlemmer været igennem. To ud af tre af dem, der var sygemeldt ved begyndelsen af forløbet, er blevet raskmeldt efter at have gennemført tilbuddet, oplyser LP.

Hjælpen til lærere med hjernerystelse tegner også godt. Det første år har omkring 13 deltaget i hjernerystelsesforløbet. En lille håndfuld har færdiggjort kurset, og de er alle vendt tilbage til arbejde bagefter.

Omkring 30 skoler har været gennem kurset om psykisk førstehjælp de seneste to år, og der er planlagt forløb på yderligere 15 skoler i løbet af 2026.

”Vi har gjort nogle rigtig gode ting, der virker, og som hjælper nogle medlemmer,

Fakta om invalidepension

der står i en rigtig svær situation. Vi har skruet meget op, og vi har markant flere medlemmer igennem indsatserne,” siger

Ditte Amstrup.

Hun forklarer, at der er flere forskellige grunde til, at lærere langtidssygemeldes. Lidt over halvdelen rammes af psykiske lidelser, hvoraf stressrelaterede sygdomme er en af de største årsager. Den anden halvdel rammes af somatiske sygdomme såsom kræft, problemer med knogler, bevægesystemet og nervesystemet.

”Der er ingen tvivl om, at en del af dem, der bliver henvist til forløbene, ofte er folk, som er udbrændte og stressede,” siger Ditte Amstrup.

Der er desuden flere kvinder på forløbene end mænd.

”Kvinder er bedre til at række ud og bede om hjælp. Vi har flere kvindelige medlemmer, men selv når vi vejer op for det, så er kvinder stadig bedre til at række ud,” siger Ditte Amstrup. •

amfr@folkeskolen.dk

Lærernes Pension administrerer pensionsordninger for cirka 170.000 lærere og børnehaveklasseledere inden for folkeskolen, de frie skoler, efterskoler, tekniske skoler, daghøjskoler med videre.

Hver måned indbetaler arbejdsgiveren til pensionsordningen, og størstedelen af beløbet går til såkaldt alderspension. Men nogle af pengene går også til forskellige forsikringer. De kan udbetales, hvis man for eksempel mister sit arbejde, bliver ramt af stress, bliver syg og ikke længere får løn. Får man permanent nedsat arbejdsevne og tilkendt offentlig førtidspension, udløser det invalidepension.

Tendensen til, at flere i den arbejdsduelige alder får tilkendt invalidepension, gælder ikke kun for medlemmer af Lærernes Pension. Fra 2021 og til midten af 2025 steg det samlede antal af førtidspensionister i Danmark med 17 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Når jeg bliver skarp i min retorik. Når mit humør ændrer sig. Når jeg har fysisk uro. Så er der noget, der ikke er, som det skal være.

Line om at kende symptomer på stress

Tegn på stress – søg hjælp

Måske er det blevet sværere at trække vejret helt ned i maven, negative tanker fylder mere, end de burde, og trætheden melder sig, allerede inden dagen er kommet i gang. Symptomerne på stress og overbelastning kan være mange, og det er vigtigt at reagere tidligt på dem.

Nogle tillidsrepræsentanter og skoleledere kender til Kompasforløbet og kan guide kolleger den vej, men du kan også selv ringe direkte til Lærernes Pension og få en snak om mulighederne for hjælp. Det er en del af din pensionsordning, og det kræver hverken en sygemelding fra lægen eller involvering af din leder.

Du kan ikke starte noget nyt, før du har bygget dig selv op igen”

To stresssygemeldinger sendte Line ud i tvivl om både sin lærerfaglighed og fremtid. Et Kompasforløb blev det sikkerhedsnet, der hjalp hende med at finde sine grænser og komme videre.

Ord: Maria Becher Trier

Foto: Fredrik Clement

Illustration: Sidsel Sørensen

før man ikke

Så langt ude endte Line heldigvis ikke. For hun blev grebet, da lærerlivet for alvor begyndte at slide på hendes psyke. Hun havde, siden hun blev uddannet, drømt om at arbejde med specialelever. Men efter nogle år på en specialskole mærkede hun tydeligt, at hun ikke kunne holde til det.

”Det var dagligdag, at der blev kastet med sakse gennem lokalet. I madkundskab var det knive, og jeg har prøvet, at en elev holdt kniven mod min hals. Der var dagligt magtanvendelser. Når jeg sagde til kolleger, hvad det gjorde ved mig, var svaret, at det var en del af gamet.”

Lige præcis erkendelsen af, at hvad hun selv opfattede som normalt, gradvist blev flyttet, skræmte hende. Til sidst kunne hun ikke holde til det.

”Jeg knækkede fuldstændig på, at det føltes som et overgreb mod mig. Jeg blev lærer for det faglige. Ikke fordi jeg primært ville være omsorgsperson og konfliktmægler.”

Livline på app

Line blev sygemeldt med stress i januar 2023. Ret hurtigt vidste hun, at hun måtte finde et andet arbejde i normalområdet. Hun bookede en karrieresamtale i Lærernes a-kasse, fordi hun ville finde et nyt arbejde.

Da rådgiveren hørte, at hun var sygemeldt med stress, blev hun opfordret til at deltage i et Kompasforløb. På det tidspunkt var hun klar til at prøve meget for at få det bedre. ...

”Jeg tænkte: Hvad kan der ske ved det? Hvis det ikke hjælper, er jeg jo samme sted som før. Og hvis det hjælper, kan jeg kun vinde,” fortæller hun.

Hun blev oprettet i Kompasforløbets app og fik tildelt rådgiveren Annette. Kontakten foregik alene via video og beskeder. Der kom påmindelser før møderne, og samtalerne kunne ligge uden for almindelig arbejdstid.

For Line var det en stor hjælp, at forløbet var så fleksibelt. Tidligere havde hun været hos lægen og var blevet henvist til en psykolog, men det havde været svært at jonglere med aftalerne, mens hun stadig arbejdede. Sådan var det ikke med Kompasforløbet, som er et tilbud fra Lærernes Pension.

”Det var enormt fleksibelt. Når man har brug for hjælp, har man også brug for, at det ikke kræver, at man skal ringe til lægen mellem klokken otte og ni midt i undervisningen.”

Et arbejdsliv, der sled

Ret hurtigt fandt Line et nyt job og blev raskmeldt. Men allerede første dag mærke-

Om Kompasforløbet

de hun, at noget var galt. Hun delte ikke de værdier, der var på den nye arbejdsplads, og kort efter første arbejdsdag blev hun sygemeldt igen. Denne gang havde hun Annette med hele vejen.

”Hvor kan man få hjælp, når man ender der? Venner og familie kan kun klare en del. Men hvem samler mig op?” spørger hun. Hun havde før prøvet at få psykologhjælp, da hun med sin læges hjælp fik otte samtaler. Men hun sparede på samtalerne, så de kunne strække så længe som muligt.

Sådan var det ikke, da hun kom ind i Kompasforløbet. ”Vi havde så mange samtaler, jeg havde brug for. Det var en kæmpe lettelse.”

Forløbet begyndte med møder hver anden eller tredje uge. Senere blev der længere imellem. Først efter efterårsferien 2025 slap rådgiveren hende helt.

”Hun slap mig ikke, før vi begge to havde ro i maven.”

Genfind grænserne

Noget af det sværeste var at genfinde sin grænse. Det fik Line hjælp til i Kompasforløbet.

• Et Kompasforløb består af tre trin. En afklaringssamtale. Et forløb, der er tilpasset den enkeltes behov. Og sidst værktøjer, der hjælper den enkelte med at fortsætte en god udvikling.

• 90 procent af dem, der vender tilbage til samme arbejdsplads efter et Kompasforløb, er fortsat ansat som lærer ét år efter. For dem, der skifter skole, gælder det 75 procent. Hver femte af dem, der raskmeldes til ledighed, er igen sygemeldt inden for et år.

• Kompasforløbet er finansieret af Lærernes Pension. Formålet med tilbuddet er at støtte det enkelte medlem og at passe på fællesskabets pensionsmidler. Erfaringerne viser, at tidlig indsats øger chancen for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Kilde: Lærernes Pension

”Annette sagde: Ro på. Du kan ikke starte noget nyt, før du har bygget dig selv op igen. Hvad vil du? Hvor går din grænse?”

Stressen havde sat sig i kroppen. Hukommelsen svigtede. Hun sov dårligt, havde hjertebanken, uro i kroppen og kunne ikke koncentrere sig. Rådgiveren sagde til hende, at lige så lang tid som hun havde været under pres, lige så lang tid tager det at komme sig.

”Jeg syntes, det var helt vildt tarveligt, at jeg skulle tælle tilbage og erkende, hvor længe jeg havde været under pres. Det var et år. Og Annette sagde også, at jeg nok ikke ville komme helt tilbage til det, jeg var, men at jeg skulle finde en ny måde at være på.”

Line er ikke i tvivl om, at Annettes ord gjorde, at hun sænkede forventningerne til sig selv.

”Jeg skulle ikke tilbage til den gamle version. Jeg skulle finde en ny.”

Som en af de første øvelser skulle Line skrive en liste over det, der lader hende op – giver energi. På sin liste skrev hun blandt andet: ”At gå i haven og tale med mine blomster. At spille klaver uden at skulle øve til morgensang. At være sammen med min storesøster, som rummer alle sider af mig.”

Hun vidste det egentlig godt. Men at skrive det ned gjorde det konkret: ”Når man har sagt det højt, bliver det virkeligt,” forklarer hun.

At sige det højt

Men hvad gør man, når man har været sygemeldt med stress i to omgange og gerne vil tilbage til lærerjobbet? Fortæller man om sygemeldingen eller ej til en måske kommende arbejdsgiver?

”Først tænkte jeg nej. Men hvis jeg ikke sagde det, fik de jo ikke hele mig,” forklarer Line.

Med sparring fra Annette besluttede hun sig for at være åben om sit forløb.

”Når de til en jobsamtale spurgte, hvorfor jeg søgte nyt job, sagde jeg: Jeg har været sygemeldt med stress, og nu skal jeg videre. Reaktionen var: Hvor er det dejligt, at du deler det.”

Hun begyndte i sit nuværende job på en folkeskole 1. august 2025.

”Jeg er helt vildt glad for at være her. Vi deler værdier. Det er ikke hemmeligt, at jeg har været sygemeldt. Og det fylder ikke i min hverdag.”

Røde lamper

I dag ved Line, at hendes hukommelse måske ikke bliver som før. Hun er også mere opmærksom på, at hun skal handle, når hun mærker symptomer på stress.

”I dag ved jeg, at alarmklokkerne ikke stopper af sig selv,” siger hun og giver eksempler på, hvornår hun skal stoppe op:

”Når jeg bliver skarp i min retorik. Når mit humør ændrer sig. Når jeg har fysisk uro. Så er der noget, der ikke er, som det skal være. Før tænkte jeg: Det stopper nok. Nu ved jeg, at det er mig, der skal stoppe.”

Hun har lært, at hun ikke kan redde hele verden.

”Det gør stadig ondt at se på de børn, vi taber. Men jeg må ikke slide mig selv op i en kamp, jeg ikke kan vinde. Så kan jeg slet ikke være noget for børnene eller for mig selv.”

Når det giver mening, deler hun også sin historie med kolleger.

”Jeg følte mig som den største fiasko, fordi jeg ikke kunne finde ud af at være lærer. Men det handlede ikke om, at jeg var en dårlig lærer. Det handlede om rammerne. Det er ikke pinligt. Det definerer mig ikke.” •

Læreren i artiklen ønsker at være anonym, da hun ikke ønsker, at hendes sygemeldinger skal følge hende. Line er derfor et opdigtet navn. Lærerens rigtige navn er kendt af redaktionen.

Lær dine elever om brand

Kan vat brænde?

Kan ledningssalat være brandfarligt?

Gratis undervisningsmaterialer til indskolingen og mellemtrinnet

Lær om brand i 0.-1. klasse

Vores undervisningsmateriale gør det sjovt at blive klogere på brand. Et forsøgssæt med fyrfadslys og forskellige materialer sætter fut i undervisningen.

Bliv Brandsmart i 4.-6. klasse

Undervisningsmaterialet engagerer eleverne gennem film og forsøg. Klassen skal løse dilemmaer om ild, røg og brand sammen med vennerne Martha og Charlie og brandmanden Thomas.

Læs mere og bestil og undervisningsmaterialet

mbt@folkeskolen.dk

Lærerjobbet er udsat

Lærere oplever flere høje følelsesmæssige krav og også mere vold og flere trusler end gennemsnittet på arbejdsmarkedet, siger arbejdsmiljøforsker, som har været med til at udvikle et værktøj, der skal forebygge sygefravær.

Lærerjobbet er fyldt med høje følelsesmæssige krav og hårde episoder, og det kan have konsekvenser for helbredet, hvis ledelsen ikke er opmærksom på at forebygge.

Forsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Sofie Østergaard Jaspers har været med til at udvikle et værktøj, der kan hjælpe ledere og kommuner med netop at tage hensyn til medarbejderne, der arbejder tæt på mennesker.

Hvad er det egentlig, der gør lærere syge af at gå på arbejde?

”Vores forskning kigger på brancher og arbejdspladsers konkrete forhold. Og vi ser, at der er tydelige mønstre: I undervisning oplever man oftere end gennemsnittet høje følelsesmæssige krav, episoder med vold og trusler og også en høj arbejdsmængde og tidspres. Når man udsættes for flere af disse faktorer samtidig, stiger risikoen markant for sygefravær, depression og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”

Er nogle personer mere sårbare – for eksempel kvinder, mænd eller bestemte aldersgrupper?

”Nej, ikke konkret. Risikoen afhænger mest af typen af arbejde. Vi ser dog, at nye medarbejdere og unge på arbejdspladsen ofte er sværere at inkludere i forebyggende tiltag og derfor kan være mere sårbare. Det er derfor vigtigt, at ledelsen har en særlig opmærksomhed på dem.”

Hvordan kan man blive så syg af stress eller en voldelig elev, at man risikerer permanent tab af erhvervsevne?

”Det handler typisk om langvarig eksponering. En enkelt episode gør sjældent alvorlig skade. Men gentagne belastninger over mange år – uden ordentlige rammer eller støtte – akkumuleres og kan føre til alvorlig stress, posttraumatisk stressforstyrrelse eller langvarigt sygefravær. Derfor er det afgørende at opspore og forebygge tidligt.”

Hvad kan man gøre for at undgå sygemelding eller langtidssygemelding?

”Når det gælder høje følelsesmæssige krav, vold og trusler eller høj arbejdsmængde, er det vigtigt at arbejde systematisk og datadrevet. Man bør undersøge, hvor problemerne opstår: tidspunkter på dagen, bestemte klasser eller afdelinger. På den måde kan man iværksætte målrettede fore-

byggelsestiltag frem for kun at hjælpe den enkelte, der allerede er sygemeldt. Løbende opfølgning og evaluering er afgørende, især ved ændringer i skolen. Det kan være nye politiske tiltag, skolesammenlægninger eller ny elevsammensætning.”

Er der eksempler på, at det faktisk virker?

”Ja. Arbejdstilsynet har gennemført forløb, hvor man har samlet repræsentanter fra en kommunes forskellige skoler, arbejdsmiljørepræsentanter og kommunale ledere for at analysere tværgående problematikker. Over et halvt år lykkedes det at få dem til at samarbejde tættere, og den tilgang var motiverende og effektiv for forebyggelsesindsatsen.”

Hvordan får man arbejdsgiverne med til at forebygge mere?

”Det er komplekst, fordi det handler om mere end arbejdsmiljø. Det handler også om organisation, struktur og stabilitet på skolerne. Forebyggelse kræver kontinuerlig opmærksomhed, især ved store ændringer. Hvis personalegrupper er ustabile, bliver det endnu sværere. Derfor skal forebyggelse være struktureret, tværgående og tilpasset nye udfordringer.” •

mbt@folkeskolen.dk

HVORDAN

HJÆLPER JEG DE ELEVER, DER IKKE ER EN DEL AF FÆLLESSKABET?

DE TALER ALT FOR HÅRDT TIL HINANDEN

KONFLIKTERNE

HAR SPREDT SIG TIL SOCIALE MEDIER

HVOR SKAL JEG STARTE?

FORÆLDRENE ER BEKYMREDE

DET ER IKKE TIL AT UNDERVISE MED AL DEN LARM

KRAVENEJEGSKALHUSKEMILJØLOVENIUNDERVISNINGS-

Står du midt i en mobbesag og har svært ved at se, hvad der er op og ned?

Med Skolestyrkens mobbehåndteringsforløb bliver du og dine kolleger guidet igennem en proces, der skaber overblik og konkrete tiltag for at bremse mobningen og styrke elevernes fællesskab.

En frisk start for Miamaya og Benjamin

Den første årgang af elever i juniormesterlære skal snart tage deres afgangsprøver.

På Svebølle Skole har skoletrætte elever genfundet motivationen i et miks af praktik og skoledage.

Uanset resultatet til sommer er jeg ufattelig stolt af eleverne og deres præstationer – både i klasseværelset og på deres praktikpladser.

Andreas Bøgebo, klasse- og dansklærer for juniormesterlæreeleverne på Svebølle Skole

”Eleverne var meget skoletrætte, da de begyndte i juniormesterlære. Vi har elever, som havde været fraværende i et års tid. En elev havde kastet med borde og stole, og mine lærerkolleger forstår næsten ikke, at det er den samme elev, som går smilende rundt på skolen i dag,” siger Andreas Bøgebo. Han er klasselærer for den første årgang af juniormesterlæreelever på Svebølle Skole i Kalundborg Kommune. Der er 17 elever i den nye klasse, de kommer fra forskellige skoler, og kun to af dem er piger.

”De første tre måneder af skoleåret brugte vi primært på at lære hinanden at kende og ryste eleverne sammen. Henved halvdelen kom fra fire af kommunens andre skoler. Nogle er 8.-klasseelever, andre går i 9., og jeg var også selv helt ny på skolen,” fortæller Andreas Bøgebo, der underviser i dansk.

Tre dage om ugen er eleverne i skole, de to andre dage i praktik på en arbejdsplads i lokalområdet. Fælles for de sammenbragte elever er, at de trives bedre i den mere erhvervsorienterede ramme.

Succes er et stort ord, men skoleleder Jarl Falk Sabroe tør godt bruge det, når

”Juniormesterlære er fedt”

”Jeg har været bagud med skolen siden mellemtrinnet. Alle fagene var svære og kedelige,” siger Miamaya Rosa Hansen, der går i 9. klasse på Svebølle Skole i Vestsjælland.

Sidste skoleår tilbragte hun i en vindueskarm på gangen og deltog ikke i undervisningen. Men siden sommer har hun været i juniormesterlære, og det er fedt.

”I begyndelsen var jeg i en børnehave, nu er jeg på plejehjem. Det kan jeg bedre lide.”

Miamaya er føl – og en kæmpe gevinst, fortæller Jonna Assentoft, der er social- og sundhedsassistent på Bregninge Plejehjem: ”Alle bliver glade, når hun kommer med sit store smil. Og så får vi mulighed for at tale social- og sundhedsfaget op for de unge.”

Miamaya møder klokken 7 som resten af dagholdet, og det har hun det fint med.

”Forleden skiftede jeg sengetøj, mens min kollega vaskede borgeren.”

Hun er også blevet glad for de dage, hun er i juniormesterklassen på Svebølle Skole.

”Vores lærer er god til at give os opgaver, som giver mening. Og så er der ikke så meget drama, når vi kun er to piger i klassen, og det passer mig fint,” siger hun.

han taler om juniormesterlæreklassen på Svebølle Skole.

”Elever, som næsten var holdt op med at gå i skole, følger nu undervisningen. De er motiveret af den tættere kobling mellem undervisning og virkelighed,” siger han og fortæller, at selv om flere af eleverne fagligt ville kunne fortsætte i en traditionel klasse, oplever de større mening og motivation ved juniormesterlære.

”Jeg er ikke sikker på, at alle kommer til at bestå afgangseksamen, men vi har fået bugt med skoletrætheden, hvilket er en afgørende forudsætning for både faglig og personlig udvikling.”

Knallertdrengene har fået mere fokus

Andreas Bøgebo er uddannet fra Københavns Professionshøjskole i 2023 og kom til Svebølle Skole sidste sommer samtidig med oprettelsen af den nye klasse. Som noget af det første tog han eleverne med en tur på gokartbane for at ryste dem sammen. Men det helt store ryk kom, da klassen skulle indrette deres eget lokale og et nyt loungeområde for hele skolen, fortæller Andreas Bøgebo og peger rundt i klasselokalet:

”De har selv sat whiteboard og tv op, det samme gælder skraldespandene. I lounge-

Om juniormesterlære

• Fra skoleåret 2025/2026 skal kommunerne tilbyde elever i 8. og 9. klasse en lokalt tilpasset model for juniormesterlære. Det er et frivilligt tilbud, som elever selv kan vælge med samtykke fra forældre.

• Juniormesterlære kombinerer traditionel skolegang med praktik i en virksomhed, FGU (forberedende grunduddannelse) eller lignende. Målet er at styrke motivationen for skoletrætte elever ved at vise sammenhængen mellem teori og praksis. Eleverne er typisk tre dage i skolen og to dage i praktik.

• I skolen modtager eleverne undervisning i færre fag (primært dansk og matematik) og afslutter med særlige afgangsprøver også med fokus på dansk og matematik. Den særlige eksamen giver adgang til en erhvervsuddannelse.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

området startede vi med at spartle og male og sluttede med en officiel åbning for hele skolen. Loungeområdet skabte respekt om den her nye klasse. Eleverne voksede og var stolte.”

Undervejs skrev eleverne dagbog om arbejdet, og der blev talt om sikkerhed, når de skulle op på stiger eller trække en forlængerledning.

”De er totalt på hjemmebane, hvad angår alt det praktiske. Deres håndelag er virkelig godt, fordi de roder med knallerter og anden mekanik efter skole – og sågar i frikvartererne,” siger Andreas Bøgebo og peger på døren, der fører ud til et lille stykke grønt og Stationsvej, som forbinder skolen med togforbindelsen til Holbæk og Kalundborg.

”Når der kører en knallert forbi, drejer alle drengene hovedet og kigger,” smiler han skævt.

”Her langt fra hovedstaden er knallerter et kæmpe statussymbol og en vej til frihed for de unge. Når jeg laver opgaver, tænker jeg meget på, hvad der interesserer dem. Forleden gav jeg dem seks lektioner i dansk til at skrive en instruerende tekst om, hvordan man skifter akslen på en af elevernes tuk-tuk-knallert. Bagefter gik de ud og foretog reparationen på skolens knallertværksted.”

Klassen har også set og analyseret DR-dokumentaren ”Bare en lortelærling”.

Gerne nye eksamensformer

”Den var barsk, og eleverne fandt ud af, at de havde det meget godt i deres praktikker, og vi fik talt om grænser, rettigheder og fordomme og dokumentaren som genre.

”Nu lærer jeg noget interessant”

Benjamin Markus Bue Nielsen var i gennemsnit kun i skole én dag om måneden i 8. klasse.

”Jeg syntes, skolen var r..syg,” siger han.

Men siden sommer har han været i skole stort set hver dag. Forskellen er, at han nu er i juniormesterlære, hvor han lærer noget, der faktisk interesserer ham.

”Jeg arbejder i IT-Bilen to dage om ugen, hvor jeg blandt andet reparerer computere,” fortæller han.

Direktøren for den socialøkonomiske virksomhed, Henrik Linde, er rigtig godt tilfreds med sin elev.

”Han samlede en robotarm den første dag helt uden manual,” siger han med beundring i stemmen.

Benjamin kendte IT-Bilen fra sin erhvervspraktik i 7. klasse og vil gerne fortsætte på EGU (erhvervsgrunduddannelse) efter 9. klasse.

”Jeg lærer om både software og hardware her, og så joker vi en del med hinanden,” siger han med et skævt smil.

”Mester” Henrik Linde nikker: ”Der er en anden tone her, som passer de skoletrætte godt.”

Eleverne kommer fra forskellige skoler, og de virker glade for at få en frisk start.

På den måde ’snyder’ jeg dem til at arbejde danskfagligt,” siger Andreas Bøgebo.

Fokus i klassen nærmer sig nu skoleårets afslutning og for nogle af elevernes vedkommende den særlige afgangseksamen, som er tilpasset juniormesterlære.

”Jeg kan jo ikke få ’Pelle Erobreren’ til at handle om en knallert, så de kommende måneder bliver svære, for nu spidser det

til. Nu er der nogle ting, vi skal igennem uanset hvad. Heldigvis har jeg nogle meget erfarne kolleger, som jeg altid kan spørge om hjælp, og en utrættelig uddannelsesvejleder,” siger klassens lærer.

Han synes, at eksamen for eleverne burde være langt mere praksisfaglig og tage udgangspunkt i elevernes erfaringer og læringsprocesser tilegnet i praktikken.

”Jeg er med på, at det er første år med den nye ordning, men prøveformen er ikke gennemtænkt. Vi har en del ordblinde, og et par af eleverne har indlærings- og opmærksomhedsforstyrrelser. De opnår aldrig et 12-tal i en diktat om islandske heste, men de har virkelig mange praksisfaglige kompetencer og forudsætninger for at kunne lykkes på en arbejdsplads.”

”De står i mine øjne til et 12-tal, når det gælder om at stå op klokken 05.30, møde på et værksted klokken 07.00 og skifte dæk og olie på en bil eller lave en perfekt svejsning af et T-kryds,” siger Andreas Bøgebo.

Drømmer om en erhvervsuddannelse Kalundborg Kommune ligger generelt ikke i top i forhold til det faglige niveau, men Svebølle Skoles leder understreger, at fremmøde er en vigtig forudsætning for at ændre på karaktererne.

”Vi tænker anderledes i forhold til eleverne i juniormesterlære. De har ofte forskellige udfordringer, men det handler ikke om at definere dem ved deres vanskeligheder. Derimod skal vi anerkende, at forskellige unge har brug for forskellige læringsveje. Her på skolen føler de sig set og hørt. Vi viser dem respekt og giver dem plads til at fejle.”

Når Jarl Falk Sabroe snakker med eleverne, fortæller flere, at de drømmer om en erhvervsuddannelse. Flere af dem har allerede sikret sig en læreplads som smed eller mekaniker.

”De var skoletrætte og forstod ikke, hvad de skulle bruge fag som tysk til. Men i juniormesterlære får de lyst til at lære noget.”

”Nu mangler vi bare, at politikerne også ændrer på prøveformen, så den bliver mere praksisorienteret og bedre understøtter den skolehverdag, som der er lagt op til i juniormesterlæreklasserne,” siger Jarl Falk Sabro. •

folkeskolen@folkeskolen.dk

“7. klasse var vildt gode til at lære os ting!”

– Elev i 4. klasse, Tagensbo Skole

Ung til yngre klæder 6.-8. klasse på til at formidle om digital dannelse til yngre elever.

Materialet er gratis, fleksibelt og koblet til eksisterende fagmål, så du let kan bruge det i din undervisning.

������

Indretningen af dit klasserum kan forstyrre

mere, end du

tror

Savner du mere aktive piger i din undervisning? I så fald kan det, ifølge et europæisk forskningsprojekt, være en god ide at kaste et blik på indretningen af klasselokalet. For måske har du skabt et rum, der lægger op til bro-bonding blandt drengene og passiviserer pigerne.

Ord: Eva Frydensberg Holm

Illustration: Simon Væth

Forestil dig et klasseværelse. Pigerne sidder tavse i grupper. Drengene er i konstant aktivitet. Én tager en tur gennem lokalet på kontorstolen med hjul i høj fart, en anden sender et papirfly tværs igennem rummet, mens en tredje rækker hånden op. Ivrig efter at blive set, men uden egentlig at have noget at sige.

Og læreren? Han eller hun ser langtfra alt, hvad der foregår. Det vender vi tilbage til.

Da Jette Sandager, adjunkt på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), sammen med sin forskerkollega ...

Dorthe Staunæs, professor på DPU, begyndte at foretage observationer i samfundsfagstimerne i ni 9.-klasser på forskellige danske grundskoler, var det egentlig pigernes adfærd, de havde for øje.

En del af det store europæiske projekt Gender Empowerment Through Politics in the Classroom (G-EPIC), der har fokus på, hvorfor så få kvinder går ind i politik, var at finde ud af, hvilken rolle undervisningen i politik og samfundsfag spillede for pigernes engagement i klasserummets politiske diskussioner.

Men da de to danske forskere begyndte at gennemgå deres data, stod det klart, at de ikke kunne forstå pigernes adfærd isoleret.

”Vi kunne se, at deres adfærd i høj grad hang sammen med drengenes. Hvordan de to typer af kønnet adfærd spillede ind på hinanden og formede hinanden negativt,” siger Jette Sandager.

Hun fortæller, at de kunne spore en form for ubehag hos både pigerne og drengene, men den blev håndteret på forskellige måder.

”Mens pigernes passivitet viste sig at være en reaktion på drengenes udadvendte adfærd, var drengenes reaktion en slags

Vi kunne se, at læreren ofte stod det samme sted og havde sit blik hvilende i samme retning, og det betød, at der opstod en blind vinkel.

Jette Sandager, ph.d., adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet

kropslig respons på angsten for at falde ved siden af eller ikke at leve op til lærernes og de andre elevers – og især de andre drenges – forventninger,” siger Jette Sandager og peger på et andet og mindst lige så vigtigt fund:

”Vi kunne se, at indretningen og møblerne i klasseværelset langtfra bare var passive størrelser. Ligesom pigernes og drengenes handlinger spillede ind på hinanden, spillede rummets materialitet en stor rolle i forhold til elevernes handlinger, men også lærerens,” fortæller Jette Sandager.

Bro-bonding gør pigerne tavse Mens pigernes adfærd var forholdsvis ens, viste de to forskeres data, at der i drengegruppen var forskellige strategier for tilstedeværelse i undervisningen. Særligt fire strategier gik igen: At ”slacke”, altså forholde sig til undervisningen med venstre hånd, at underholde, at provokere eller at være tavs og ikke tilstedeværende.

”På trods af den høje aktivitet blandt drengene kunne vi i alle klasser spotte ’den tavse dreng’. Vi så, at de allermest aktive elever var drenge, men den allermest passive elev var også en dreng. Der var det her spænd mellem drengenes adfærd,” siger Jette Sandager og kalder de aktive drenges adfærd for en form for ”bro-bonding”.

• Bevæger du dig nok rundt i klasseværelset?

• Er der områder i klasseværelset, du burde udforske mere?

• Har du blinde vinkler, der gør, at du igen og igen screener de samme elever af?

• Betyder indretningen af lokalet eller placeringen af din computer, at du ofte vender ryggen til eleverne? Hvordan bruger du selv klasserummet?

”Når drengene suser gennem klasserummet, griner højt eller rækker hånden op uden at have noget at sige, er det også, fordi de forsøger at leve op til nogle særligt kønnede forventninger. Særligt drengene imellem er der en forventning om, at man er ’på’. En slags bro-bonding, hvor det handler om at leve op til de idealer, der gør dem genkendelige i drengegruppen.”

I forlængelse af observationerne interviewede Jette Sandager både pigerne og drengene i 9.-klasserne for at finde ud af, hvorfor de agerede, som de gjorde. Her gav pigerne udtryk for, at den måde, drengene var til stede i klasseværelset på, gjorde dem ængstelige for at ytre sig.

”De havde en frygt for at sige noget forkert for dermed at blive udstillet, grinet ad eller hånet. Og særligt i samfundsfag kom

Om forskeren

Jette Sandager er adjunkt på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Hendes forskning befinder sig i krydsfeltet mellem uddannelse, organisation og ledelse og har særligt fokus på skabelsen af kønnede uddannelsesinteresser og engagement.

Jette Sandager har en masteruddannelse i Gender, Policy and Inequalities fra London School of Economics and Political Science og en ph.d. i Organization and Management Studies fra Copenhagen Business School.

Gender Empowerment

Through Politics in the Classroom (G-EPIC) er et europæisk forskningsprojekt, som er finansieret af Europa-Kommissionen. Målet er at identificere undervisning, som understøtter elevernes udvikling af egne politiske holdninger og samfundsmæssige engagement. Forskningen foregår i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Spanien og Storbritannien. Projektet løber fra 2022 til 2026.

denne angst til udtryk, fordi der ikke er noget rigtigt eller forkert svar at læne sig op ad. Pigerne følte, at der var en større risiko for at sige noget forkert, når det handlede om holdning frem for fakta. Og flere af dem efterlyste, at læreren intervenerede mere.” Drengene derimod oplevede det anderledes.

”De sagde: ’Vi driller jo bare – og kun dem, vi kender godt.’ De gav udtryk for, at når de havde denne bro-bonding kørende, var de opmærksomme på, hvem der kunne tåle deres drillerier,” siger Jette Sandager og tilføjer, at det udefra ikke altid så sådan ud.

Lærerens blinde vinkel

Mens forskellen på pigernes og drengenes adfærd med Jette Sandagers ord er noget, der er set før, så var det interessant for de to forskere at se, hvor stor en rolle materialiteten i klasserummet spillede for de kønnede aktivitetsformer.

Især drengenes adfærd var knyttet til rummets materialitet, borde, computere og stole blandt andet. Men forskerne

opdagede også, at der var en akse på tværs af klasserummet, som læreren sjældent overskred. Det gjorde drengene derimod.

”De kunne sidde i den ene ende og så pludselig drøne på kontorstolen hen over den her akse og tilbage igen,” siger hun og peger på endnu en observation. Nemlig at læreren ofte stod det samme sted og havde sit blik hvilende i samme retning, og det betød, at der opstod en blind vinkel.

”Vi kunne se, at læreren vendte ansigtet væk fra for eksempel den øverste venstre side af klasserummet og konsekvent kiggede til venstre eller ligeud. På den måde screenede læreren de samme elever af gang på gang. Interessant nok sad den tavse dreng i lærerens blinde vinkel i alle de klasser, hvor vi foretog observationer,” siger hun og tilføjer:

”Måske havde man placeret ham i en vinkel, hvor man ikke rigtig havde øje for, at han skulle engageres, men det er også ...

Kig på klasserummets indretning

Indretningen i klasserummet spiller ind på energierne i lokalet. Ved at ændre på og eksperimentere med indretningen kan du måske ændre på energimønstrene. Jette Sandager, adjunkt på DPU, opfordrer til at overveje følgende forhold:

• Står stole og borde hensigtsmæssigt – eller er de med til at skabe urocentre?

• Kan andre stole for eksempel uden hjul, andre opsætninger af bordene eller hæve-sænke-borde skabe nye dynamikker?

• Er der forstyrrende genstande som bolde, sammenklappelige computere med videre, der kan skiftes ud med noget andet?

• Kan computer og anden it kobles op, så du som lærer har udsigt over klasserummet?

muligt, at man havde besluttet sig for at placere ham her for at skærme ham. Vores iagttagelser viser i hvert fald, at der ikke er særlig meget opmærksomhed på den elev, der sidder der,” siger hun.

Lærerens screening betød også, at drengene med de ”aktive strategier” skulle kæmpe endnu mere for den opmærksomhed, de så gerne ville have.

”Og så steg aktivitetsniveauet. Måske røg der en bold igennem klasseværelset,

lad hvert skridt tælle

Saml

ind til Knæk Cancer på Skolernes Motionsdag

en computer blev klappet højlydt i, eller en hånd røg op, selv om man egentlig ikke havde noget at bidrage med. Og det gik jo ikke bare ud over deres eget engagement, det betød også, at pigerne trak sig endnu mere.”

Jette Sandager peger på, at også placeringen af lærerens computer så ud til at spille ind på kontakten mellem lærer og elever.

”En del af lærerne var forståeligt nok meget optagede af deres computer, da den medierer meget af deres undervisning. Men ofte var den placeret, så de måtte vende ryggen til eleverne.”

Orkestrere energien i rummet

Jette Sandager peger på, at det at forstå indretning og materialitet som en aktiv aktør i klasserummet måske kan bidrage til

bedre at kunne orkestrere den energi, der er i klasseværelset.

”Forstår vi materialiteten som en aktør, der på højde med lærer og elever spiller ind på adfærd og engagement i undervisningen, kan vi også bruge den til at forsøge at ændre energimønstrene i klasseværelset,” forklarer hun og fortsætter:

”I forhold til de blinde vinkler handler det om at få opmærksomhed på, at der er ting, man som lærer måske ikke ser. Hvad sker der, hvis man som lærer begynder at bevæge sig mere rundt i klasserummet? Er der noget, man ikke har øje for? Og skal der måske interveneres mere nogle steder?”

Hun foreslår også, at lærere kigger på, hvad opstillingen af møbler betyder for energien i klasseværelset.

”Er der for eksempel en pointe i at fjerne

hjulene på kontorstolene? Eller udskifte bolde og papirfly med en professorterning eller noget andet, man kan dimse med og samtidig holde fokus? Og hvad ville der ske, hvis en passiv dreng blev tvunget til at stå op ved et hæve-sænke-bord?” spørger hun og opfordrer til at eksperimentere og afprøve nogle utraditionelle løsninger.

”Det er klart, at materialitet og rum ikke kan levere den fulde løsning på hverken manglende engagement eller et ulige engagement mellem drenge og piger, men det spiller en væsentlig rolle for adfærden i klasserummet.” •

PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk

og Fagbladet

Folkeskolen

Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

Inspirerende refleksioner over skolens formål og opgaver

Rasmus Alenkær har igen skrevet en inspirerende bog, hvor læseren får input til refleksioner og helt konkrete praksisforslag til at fremme engagement og velkommenhed i undervisningen.

Forfatteren underbygger, at skolens formål skal ses og forstås som en helhed, hvor fag og fællesskab er omdrejningspunktet i skolen, for undervisningen og skolens øvrige aktiviteter. Dette eksemplificeres blandt andet via 7.x, der fungerer som illustrativ case gennem bogen.

Kapitlerne handler om elevernes og forældrenes medværtskab, de fagprofessionelles ledende værtskab og det strukturelle værtskab. Bogen afrundes med opsamling af de centrale pointer og forfatterens refleksioner.

”Ja, det hele er en smule komplekst,” læser jeg godt inde i det andet kapitel. Jeg er på daværende tidspunkt helt enig med forfatteren, men følelsen af forvirring forsvinder hurtigt i min videre læsning, der går let og ubesværet.

Som læser er jeg blevet beriget med mange konkrete og inspirerende forslag, der skal afprøves i min egen praksis, og en del at tænke videre over. Jeg vil derfor varmt anbefale bogen.

Bogen henvender sig primært til grundskolen, men anbefalingerne kan også anvendes bredt på 0-18-årsområdet og på specialområdet. •

Som læser har jeg fået mange konkrete og inspirerende forslag, der skal afprøves i min egen praksis.

Vi har to opgaver – Refleksioner over formål og værtskab

Forfatter: Rasmus Alenkær

373,75 kroner

140 sider

Forlag: Dafolo

Kender du jobbet?

Anders Winther Lundby er vejleder i eVejledning under Børne- og Undervisningsministeriet. Her vejleder han både unge og voksne i alle aldre om uddannelser og karriereskift.

” Jeg møder

rigtig meget taknemmelighed”

Ord: Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto: Katrine Noer

”Vi er kun 15 e-vejledere i Danmark, så det er faktisk sværere at blive e-vejleder end jagerpilot.”

En af de 15 er tidligere lærer Anders Winther Lundby. Han ærgrer sig over, at mange ikke kender til det nationale vejledningstilbud, eVejledning, under Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er et gratis og anonymt tilbud med personlig og professionel vejledning om alle uddannelser. Uddannelses- og karrierevejledningen sker over telefon, chat, videomøder og mail – og man skal ikke bestille tid.

”Der tales meget om behovet for vejledning til alle, og at det kan være svært at få, men rent faktisk har det været en mulighed, lige siden eVejledning startede i 2011. Siden da har vi talt med mere end 500.000 danskere, og alligevel er det meget få, der kender til os. Også blandt lærerne,” fortæller Anders Winther Lundby.

Hvad består dine opgaver i som vejleder i eVejledning?

”Det er et meget alsidigt job, hvor du spiller en rolle for mange mennesker. Jeg vejleder unge helt ned fra 9. klasse, forældre og voksne helt op i 60-årsalderen om alle hjørner af uddannelsessektoren: ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelse fra AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) til masteruddannelser. Om alt fra adgangskrav til ansøgningsprocedure og økonomiske forhold.

Vi tilbyder både uddannelses- og karrierevejledning, så jeg taler også med en del, der er kørt fast i deres arbejde eller har problemer med at finde arbejde på baggrund af deres uddannelse. Her taler vi om alternative veje at gå.”

Hvad er forskellen på at være UU-vejleder og e-vejleder?

”Den store forskel er, at alle, vi taler med, er motiverede for vejledning. Det giver en helt anden samtale, når dem, du vejleder, er villige til at rykke sig. Så vi møder meget taknemmelighed, og det er ret tilfredsstillende, at man ikke skal trække nogen til truget.”

Kan man overhovedet have en ordentlig vejledningssamtale digitalt?

”Ja, det kan man. Nogle foretrækker en chatsamtale om livets svære spørgsmål i stedet for at sidde fysisk foran et fremmed menneske. Jeg kan være overrasket over, hvor meget folk fortæller, men når de er motiverede, ærlige og har paraderne nede, så kan man rykke folk – også på digitale medier.”

Hvad er de vigtigste egenskaber i dit job?

”Først og fremmest skal du kunne snakke med stort set alle mennesker i alle aldre. Møde dem, hvor de står, i meget forskellige valg og livssituationer. Du skal have din vejledningsfaglighed i orden og hurtigt kunne sætte dig ind i meget fagligt stof og sortere i det. Gode it-forudsætninger er også en fordel og engelskkundskaber, for vi taler også med udlændinge.”

Hvad tager du med dig fra dit tidligere job som lærer?

”Jeg kender hele grundskolen, har prøvet at stå i den på egen hånd, så jeg ved, hvad elever og lærere står med, og jeg kender forældrene som gruppe. Vi holder også digitale oplæg om ungdomsuddannelser for forældre, og her bruger jeg hele min didaktiske baggrund som lærer.”

Hvad er det sværeste i jobbet?

”Man skal hele tiden have den nødvendige paratviden og faglighed, for man bliver konstant udfordret på viden. Du får et spørgsmål om en uddannelse eller et AMU-kursus, du hører om for første gang, og alligevel skal du kunne levere svar med det samme. Så jeg er blevet utrolig god til hurtigt at læse op på uddannelser, mens jeg taler med folk. Vi har også en intern chat kørende, så vi kan trække på hinanden, for vi har forskellige ansvarsområder. Jeg plus en kollega har ansvar for at klæde de andre på i forhold til overgange fra grundskolen, så på det område holder vi os orienteret.”

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Når man i løbet af en samtale eller chat kan mærke, at vejledningssøgere faktisk føler, at de kan komme videre, at de ved, hvad de skal gøre. Det danske uddannelseslandskab er forvirrende, søger du på Google, får du forskellige svar – nogle forældede – så vi hjælper med at rette ind, så de unge eller voksne bliver mere afklarede.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

2015-nu: Vejleder i eVejledning i Styrelsen for It og Læring under Børne- og Undervisningsministeriet.

2021-nu: Tillidsrepræsentant for DLF i Styrelsen for It og Læring.

2024: Diplommodul i procesledelse på Via University College.

2011-2015: Kombinationsansat i henholdsvis UU Odder Skanderborg og eVejledning i Børne- og Undervisningsministeriet.

2008-2011: Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning på Via University College.

2007-2010: UU-vejleder i UU Odder Skanderborg.

2000-2007: Lærer på Gyvelhøjskolen i Galten.

1996-2000: Læreruddannelsen på Aarhus Dag- og Aftenseminarium med linjefag i geografi og samfundsfag.

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-6513

LJA-6298

LJA-6551

LJA-6514

Rudersdal Kommune, 2850, Nærum

GENOPSLAG Vil du være med til at sætte retning for matematik og naturfag i vores udskoling?

Ansøgningsfrist: 19. apr. 2026

Hundige Lille Skole, 2670, Greve

Hundige Lille Skole søger udskolingslærer til primært matematik og varetagelse af klasselærerfunktion

Ansøgningsfrist: 20. apr. 2026

Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød

Er du vores nye matematik- og naturfagslærer i udskolingen?

Ansøgningsfrist: 20. apr. 2026

Endrupskolen, 3480, Fredensborg

Matematiklærer til Endrupskolen

Ansøgningsfrist: 22. apr. 2026

LJA-6488

LJA-6517

Syvstjerneskolen, 3500, Værløse

Matematiklærere søges – med blik for både faglighed og fællesskab

Ansøgningsfrist: 23. apr. 2026

Den Frie Fakkel, 2300, København S

Friskolen Den Frie Fakkel søger engageret uddannet lærer til matematik, engelsk samt faget ”Talent og Passioner” mv.

Ansøgningsfrist: 23. apr. 2026

LJA-6540

LJA-6410

LJA-6411

LJA-6409

Ishøj Kommune, 2635, Ishøj

Strandgårdskolen søger en speciallærer til gruppeordningen.

Ansøgningsfrist: 24. apr. 2026

Bagsværd Friskole, 2880, Bagsværd

Lilleskole søger barselsvikar til indskolingen – dansk og billedkunst

Ansøgningsfrist: 25. apr. 2026

Bagsværd Friskole, 2880, Bagsværd

Lilleskole søger matematiklærer til overbygningen

Ansøgningsfrist: 25. apr. 2026

Billums Privatskole, 2800, Kgs Lyngby

Billums Privatskole i Lyngby vokser, og vi søger tre nye lærere. Dansk indskoling, musik og tysk.

Ansøgningsfrist: 28. apr. 2026

... og 103 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i

Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Blokade af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har aktuelt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Danmarks Lærerforening har længe forhandlet med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om at lande overenskomster for lærerne på disse skoler. Men da det ikke er lykkedes, har DLF siden 2020 haft en blokade mod skolerne.

Blokaden betyder, at du som medlem af DLF ikke må søge job eller lade dig ansætte ved ovenstående skoler.

Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: ll.dlf.org

Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Lærernes arbejdsmiljø skal styrkes, hvis valgløfterne skal indfries

Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening

Da det tager tid at trykke et magasin som Folkeskolen, skrives disse linjer på selve folketingsvalgdagen. Så hvordan valget faktisk gik, ved du som læser bedre end jeg.

Men jeg ved dog, at folkeskolen fyldte meget i valgkampen. Mange af partierne kom med gode skoleudspil med dertilhørende milliardinvesteringer. Folkeskolen var et hovedtema i flere af de store tv-debatter undervejs. Det er positivt.

Vi kastede os i Danmarks Lærerforening helhjertet ind i valgkampen med kampagnen: Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden. Som altid var det en balance mellem at pege på de udfordringer, der helt uomtvisteligt er ude på skolerne

– og så alt det gode, der hver dag foregår, samt hvordan vi med investeringer og politisk vilje forløser de potentialer, folkeskolen i dén grad har.

Vejen fra valgkampsforslag om milliarder til folkeskolen hen over et regeringsgrundlag og til reel forbedring ude på vores skoler – ja, den er lang og sej. Og det er noget, vi fortsat kommer til at bruge mange DLF-kræfter på at sikre. Men jeg er helt overbevist om, at de positive toner, der har lydt hele valgkampen igennem, kommer til at materialisere sig i konkrete løsninger, der vil ændre folkeskolen i en positiv retning.

Et centralt punkt i flere af de politiske udspil handler om behovet for tusindvis af flere lærerkollegaer i folkeskolen. Den ambition er helt rigtig og afgørende. Men hvis vi skal lykkes med at holde på og tiltrække flere lærere til folkeskolen, kræver det, at vi forpligter os på det som samfund.

Vi foreslår helt konkret, at vi i Danmarks Lærerforening, KL, Skolelederforeningen og Danske Professionshøjskoler sætter os sammen med den nye regering i det, vi kan kalde en ”fempart”.

Der er nemlig brug for en national handleplan for at rekruttere og fastholde flere uddannede lærere. Det handler om bedre vilkår for at løfte lærergerningen i folkeskolen. Etablering af gode og effektfulde lærerstartsordninger i alle kommuner. At vi får flere ind via en meritlæreruddannelse.

Ingen af os kan sikre alt dette alene – men det kan vi i fællesskab.

I valgkampen har vi hørt om både lilleskolen, tillidsskolen og den kloge skole. Nu handler det, om at partierne sammen skaber rammerne for en folkeskole, som er både elevernes, forældrenes og lærernes førstevalg. Det får vi kun ved at styrke lærernes arbejdsmiljø og mulighed for at lave god undervisning.

Debat

Rikke, holder du med Israel eller Palæstina?

Rikke Johansen, lærer og debattør

For nylig blev jeg i en time mødt af et pludseligt spørgsmål fra et par af eleverne i en klasse, hvor jeg er faglærer: ”Rikke, holder du med Israel eller Palæstina?”

Det var ikke et af den slags spørgsmål, der indbød til nysgerrighed og dialog. Det var nærmere et tilråb, så jeg valgte at glide af på det og fandt et pragmatisk svar om, at der var mange nuancer, og at jeg ikke ”holdt” med nogle af parterne.

Reaktionen fra den ene elev kom prompte: ”Hvis du holder med Israel, vil mine kammerater blive kede af det.” Resten af klassen grinede og afventede min reaktion.

Det er netop i folkeskolen, at vi i et trygt og forpligtende fællesskab kan øve os i at være uenige.

Mest læste

Det vil gøre en enorm forskel, hvis jeg som lærer må stille disse fem tydelige krav

Stine Groth, lærer

Jeg veg igen udenom og tog ikke en yderligere dialog.

Det var nemt nok at finde en undskyldning for mig selv: Min relation til klassen er ikke særlig god, og jeg ville ikke kunne opnå noget positivt ved at tage ”konflikten”. Jeg frygtede også forældrereaktioner, hvis episoden blev fortalt fra elevernes perspektiv. Så jeg undlod.

En lille uge efter optrinnet deltog jeg i Gruppen Patys arrangement i anledningen af Auschwitz-dagen. To skolelærere fortalte i et oplæg, at de tidligere havde måttet aflyse et lignende arrangement om Auschwitz og holocaust på grund af massive trusler på sociale medier.

Da de fortalte det, dukkede episoden fra min undervisning op i baghovedet, og spørgsmålene stod i kø:

Ville jeg som historielærer i selvsamme klasse have undladt at undervise i holocaust?

Mest kommenterede

Alt for mange elever kan ikke undervises

Mette Frederiksen, lærer på Syvstjerneskolen, forfatter og foredragsholder

Ville min undervisning i jødeforfølgelser kunne tolkes som sympati med staten Israel og dermed kunne støde en gruppe af mine elever med palæstinensisk baggrund?

Ville jeg med henvisning til elevernes følelser og konflikten mellem israelere og palæstinensere undlade at undervise i et så vigtigt emne?

Jeg må indrømme, at tankerne gjorde mig skamfuld. Historieundervisningen skal jo netop gøre os i stand til at lære af fortiden for at forstå nutiden og dermed agere klogere i fremtiden. Her må vi ikke undlade at undervise i emner med henvisning til nogle elevers sårede følelser eller af frygt for konflikt.

Jeg er ikke den eneste undladelsessynder, hvis man skal tro rapporten fra Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) om kontroversielle emner, der blev udgivet i juni sidste år. Flere og flere lærere afholder sig nemlig fra at undervise i kontroversielle emner.

Men det burde være en pligt.

Det er netop i folkeskolen, vi i et trygt og forpligtende fællesskab kan øve os i at være uenige.

Men jeg fravalgte at tage dialogen, da muligheden opstod. Jeg håber, at jeg vælger anderledes næste gang. •

De lærere, der er flygtet ud af folkeskolen, er først og fremmest dem, der ikke længere orkede magtkampen i klasselokalerne. Som blev trætte af rollen som kradsepæl for udfarende børn, ikke kunne se sig selv i rollen som konstant konflikthåndterende, impotent ordensmagt, ikke holdt til den deraf følgende kroniske adrenalinforgiftning og følte sig svigtet af en åndsfraværende ledelse.

Niels Christian Sauer, tidligere lærer, skoledebattør

Deltag i debatten på folkeskolen.dk/debat

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Hvis politikerne vil rette op på de fejltagelser, der blev begået i 2013, kræver det flere lærere i folkeskolen – ikke flere ”voksne”.

Peter Baike, lærer, tillidsrepræsentant på Skovshoved Skole og kredsstyrelsesmedlem i Gentofte Kommunelærerforening

5 anbefalinger: Sådan kan vi styrke alle børns tryghed

Louise Klinge, børne- og skoleforsker, ph.d., medlem af Børnerådet

Vi må forbedre den jord, børnefrø lægges i.

I januar måned overtog jeg undervisningen i en indskolingsklasse. Ledelsen, lærerne og jeg ville sætte fokus på udeskole, leg og bevægelse for at styrke fællesskab og skoleglæde i en klasse, der socialt er udfordret.

Der var stunder med fordybelse og smil, men også alvorlige konflikter, som mange lærere genkender. Børn sparkede hinanden, råbte eller løb væk – også selvom vi ofte var ekstra voksne omkring dem.

For at forstå den adfærd må man træde nogle skridt tilbage.

Vi har som samfund skabt opvækstbetingelser, der hæmmer nogle børns udvikling af sociale færdigheder, impulskontrol og selvregulering. En stigende andel er nemlig grundlæggende utrygge og usunde.

Børnene har haft langt flere skiftende voksne i deres tidlige barndom, end vi havde. De er startet tidligere i skole til længere skoledage med mere travle lærere. De har set vanvittige ting på skærme, vi aldrig så, og haft mindre nærvær med voksne, fordi vi selv kiggede ned i vores skærme. Oveni sover og bevæger de sig mindre og får

langt flere usunde fødevarer og drikkevarer.

Utryghed og manglende sundhed har mange ansigter – også voldsom, afvisende og provokerende adfærd.

Selvom flere børn derfor har komplekse problemstillinger, er der alligevel ikke blevet ansat flere fagpersoner eller investeret i fleksible miljøer, hvor børn kan være i mindre grupper og finde ro.

Vi må forbedre den jord, børnefrø lægges i. Insistere på høj kvalitet i daginstitutionerne, begrænse techgiganternes opmærksomhedsrøveri og skabe rammer i skolen, der muliggør motiverende undervisning og tid til relationsdannelse.

Noget kan gøres nu, og jeg anbefaler her fem konkrete tiltag. Afsættet er, at nogle børn i dag befinder sig i så stærk følelsesmæssig ubalance, at der er brug for akut stabilisering. Som supplement til både engagerende undervisning og akutberedskaber.

1. Begræns skærmbrugen. Sundhedsstyrelsen anbefaler højst en til to timer dagligt, og mindre er bedre. Nogle børns følsomme hjerner bader i et dopaminhav fyldt med stjerner og bling-lyde, og deres negative adfærd fremstår som belastningsreaktioner på alt for meget skærmtid. De mest sårbare får ofte mest iPad, selvom det er det sidste, de

behøver. Mange overstimuleres i løbet af skoledagen af musik om morgenen på smartboardet, såkaldte læringsspil i timerne og ældre elevers hoppen rundt på sociale medier, udsendelser under frokosten, og i skolefritidsordningen kører MGP i perleværkstedet.

2. Brug ikke forældrekontakt som trussel. Det er forståeligt, at man som lærer i afmagt tyer til truslen om at kontakte hjemmet, når børn for eksempel ikke vil ud til frikvarter – for det får ofte børnene til at gøre det, man ønsker. Mange har nemlig erfaret, at konsekvensen derhjemme er at få skældud eller få stuearrest. Men når børn handler af frygt for konsekvenser derhjemme, kommer mange af dem endnu mere i alarmberedskab. Det skaber mistillid til læreren og vrede mod kammerater, der måske afslører noget, og den pædagogiske opgave udliciteres til forældrene, som ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at håndtere den vellykket.

3. Hjælp forældrene. Nogle forældre mangler viden om børns behov, og medmindre de konkret støttes i, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn, vil børnene undgælde. Forældrene skal oplyses om, at skærmtid højst bør foregå halvanden time, at børn behøver cirka ni timers søvn for at fungere med impulskontrol og empati. Det kræver ofte, at der skal insisteres på slukkede skærme – og at forældrene skal holde fast, også selvom børnene får en nærmest monsterlignende adfærd.

4. Giv børn en udvej. Når flere mangler impulskontrol, opstår der let larm og kaos. Børn i alarmberedskab har brug for en udvej. Hvis der ikke er ledige steder på skolen, hvor man kan finde fred,

må der være tæpper i klassen, som kan lægges over bordet og skabe en hule, så barnet indimellem kan skærmes for stimuli. Hav rolige frikvarterstilbud, sådan at alle ikke altid skal ud, hvor det ofte ender i store konflikter, fordi frikvartersrammen kan være uoverskuelig.

5. Styrk socialisering gennem gode samspil. De børn, der let ender i konflikt, har brug for erfaringer med positive samspil, og det sker bedst i mindre enheder. Tilrettelæg undervisningen, så det ofte bliver muligt at have de værdifulde samtaler med få børn ad gangen, hvilket styrker tillid og tryghed. Stationsundervisning og udeskole er meget værdifuldt. Udeskole i naturen beroliger børns nervesystem, skaber flere deltagelsesmuligheder og styrker børnenes fællesskab.

Som lærer er det en udfordring at finde balancen mellem styring for at undgå kaos og given plads, så børnene kan udvikle selvregulering. Man kan styre hårdt til ro, men det giver ikke børnene indre ro. Stram styring har omkostninger for motivation, tryghed og skoleglæde. Hvis ikke børn udvikler selvregulering, bliver regler og normer ikke opretholdt, når vi vender ryggen til. Man får mere vild og asocial adfærd – både når børnene går ud i skolegården, og når de går ud i livet. Indtil vi som samfund forbedrer opvækstbetingelserne, må skolen gøre det, der styrker børns tryghed. Sådan at de alle kan handle i overensstemmelse med deres ønske om at være en del af positive fællesskaber. De fem anbefalinger kan medvirke til at støtte det. •

Tak til jer, der mener noget

Andreas Marckmann

Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Valget er afgjort. Uanset om regeringen bliver blå, rød, magenta eller mangefarvet, så står én ting klart: Folkeskolen fik en hovedrolle.

Det giver anledning til at reflektere over hvorfor. Og jeg vil helt klart mene, at lærerne fortjener en stor del af æren. Lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere har fyldt enormt meget i den offentlige debat både før og under valget. Det flytter noget. Folkeskolen er vores vigtigste velfærdsinstitution – men den er under et urimeligt pres. Det duer ikke. Og det har vi vidst længe.

Det nye er, at politikerne lytter. Pludselig er folkeskolen blevet et brandvarmt valgemne. Hvorfor det? Fordi lærere, elever, forældre, foreninger og eksperter sammen med de politikere, som kender og forstår folkeskolen, har insisteret på det.

Lærerne har stemplet ind i debatten så meget, så højt og så reflekteret, at det ikke var til at overhøre.

På Fagbladet Folkeskolen har vi også mærket lærernes engagement. Det er tre år siden, vi styrkede vores debatunivers med et mål om at samle skoledebatten. I dag bugner det med reflekterede debatindlæg hver eneste dag, som viser hverdagen i Skoledanmark. Vi har et levende kommentarspor. Alle kan læse med og deltage gratis.

Vi har fået et korps af seje debatambassadører, vi har skabt Folkeskolens Debatskole, og i valgkampen havde vi vores allerførste politiske livedebat. Og selvfølgelig mødte I op, lærerne, med kloge spørgsmål til politikerne.

Indflydelse er ikke nemt at få. Men det er lykkedes at skabe et momentum for folkeskolen. Ude på lærerværelserne synes jeg, at I skal klappe hinanden på skuldrene. Lærerne har stemplet ind i debatten så meget, så højt og så reflekteret, at det ikke var til at overhøre.

Nu venter næste store opgave: At holde politikerne fast på deres milliardløfter, uanset hvem der får regeringsmagten. Det må være vores opgave her på Fagbladet Folkeskolen! •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

EN INDSATS FOR BEDRE TRIVSEL I UDSKOLINGEN

trivsel

“ 7. årgang har lidt et hårdt sprog. Jeg synes, vi er blevet bedre til at tale sammen.

ELEV

“ Det har været godt for mit forhold til klassen. Vi har haft mange gode samtaler, som vi ellers ikke ville have haft.

LÆRER

“ Vi har fået et fælles fokus og et fælles sprog om trivselsarbejdet.

LEDER

Basal – sammen om trivsel er et forebyggende klasseforløb målrettet 7.- 10. klasse.

FORMÅLET ER AT

• Styrke elevernes tro på egne evner

• Lære eleverne at forstå sig selv og andre bedre

• Ruste eleverne til at mestre udfordringer og forandringer

• Styrke elevernes relationer og fællesskabet i klassen

KOM GODT FRA START

• Gratis kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

• Gratis undervisningsmateriale til elever og undervisere

• Gratis adgang til web-app med online øvelser og materiale

• Gratis informationsmateriale til forældre og kollegaer

HØR MERE OG TILMELD DIN SKOLE

Find kontaktoplysninger på www.sammenomtrivsel.com

Indsatsen er støttet af fonde og forankret i den almennyttige forening, Komiteen for Sundhedsoplysning. Derfor kan skolerne komme gratis i gang frem til 2029.

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk?

I fornuftigt selskab