Skip to main content

Folkeskolen nr. 2, 2026

Page 1


Lærer føler sig svigtet efter falsk anklage

Valg: Analyse af regeringens skolepolitik

1 lærer, 19 elever 15 døde pattegrise og

Tema

Bare giv dig hen til følelsen af god dækning.

Ahhhhh, det føles godt....

Der er ikke noget som følelsen af god dækning. Den følelse elsker vi at give videre hos Lærerstandens Brandforsikring. Og det kan vi, fordi vi som medlemsejet forsikringsfællesskab er sat i verden for medlemmerne. Det betyder, at pengene arbejder til fordel for medlemmerne og bruges på det, der betyder noget for dig, når du har en forsikring – fx god dækning til gode priser. Det er da meget fornuftigt, ikk?

I fornuftigt selskab

Indhold

Fordybelse

Tema: Falske anklager mod lærere

Valg: Sådan var SVM-regeringens skolepolitik

Forskning: Giv plads til det gode håndværk i de praktisk-musiske fag

Læreren Anna blev anmeldt og efterforsket for overgreb mod en elev. Sagen blev lagt ned af politiet. Alligevel er hendes anmeldelse om falsk anklage afvist.

Hvad laver en kønsambassadør?

Det kan Katharina Birch fra Blovstrød Skole fortælle om.

side 26 Tema

Kender du jobbet?

Et kursus har gjort lærer Katharina Birch særligt vidende om en sag, som længe har stået hendes hjerte nær. Nu hjælper hun kolleger på sin skole med at blive mere nysgerrige og mindre fordømmende. Hvad er Katharina?

Anbefalinger

Samfundsfag

I år glæder Folkeskolens faglige rådgiver Lars Allan Haakonsen sig ekstra meget til Samfundsfagslæ rernes Dag, for temaet er den nye verdensorden. Så han kommer – og opfordrer kolleger til at melde sig til arrangementet.

Forskning

Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent og forskningsleder, opfordrer politikerne til at beslutte sig for, hvad de vil med fagene musik, billedkunst, håndværk og design og madkundskab. Står det til ham, skal der meget mere fokus på det praktiske og mindre på det akademiske.

Rettelse: I magasin nr. 1 skrev vi, at DLF har stillet krav om en ny arbejdstidsaftale. Det er forkert; der er tale om, at DLF ønsker ændringer til arbejdstidsaftalen. Redaktionen beklager fejlen.

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 65.961 – årgang 2024 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS

143. årgang, ISSN 0015-5837

Fagbladet Folkeskolen siden 1883

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør, krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Dagmar Jespersen, journalistpraktikant, daje@folkeskolen.dk · Malou Frejdahl Marker, journalistpraktikant, mfma@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

sammen står vi på GRUNDBOGEN

I en verden af distraktioner er GRUNDBOGEN mere vigtig end nogensinde

Noget føles bare rigtigt at stå på. Ikke fordi det er nyt. Ikke fordi det er gammelt. Men fordi det er konstrueret til at holde.

Sådan er det med GRUNDBOGEN. Og vi kender den alle. Lærere, elever og forældre. Den bygger altid på den nyeste validerede viden. Kvalitet og faglighed hænger sammen. Hver side er didaktisk gennemtænkt, så eleverne lærer det, de skal. Det giver fodfæste til at række ud mod alt det, der venter. GRUNDBOGEN danner grundlag for vores børns fremtid!

Læs om Grundbogens styrker på gu.dk/grundbogen

Tal for dette års sprogvurdering af børnehaveklasseelever viser, at godt 80 procent af eleverne har en alderssvarende sprogudvikling. 11,8 procent har behov for en fokuseret indsats, mens 7,5 procent af eleverne bør have en særlig sprogindsats.

Men tallene dækker over store kommunale forskelle, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. I kommunerne Ishøj og Langeland har halvdelen af børnehaveklassebørnene for eksempel brug for en ekstra indsats.

Hvilke seminarier skal overleve?

”Jeg synes, at det er noget problematisk, at beslutningerne bliver truffet sag for sag,” siger Gitte Sommer Harrits, rektor for professionshøjskolen Via i region Midtjylland.

Hendes opråb kommer, efter at regeringen har besluttet at gribe ind og redde den ellers lukningstruede læreruddannelse på Nyelandsvej under Københavns Professionshøjskole.

”Da regeringen greb ind og gav en ekstra bevilling til læreruddannelsen i Skive, var det ikke en permanent løsning. Og nu har Nyelandsvej så fået en permanent løsning. Det er vi da nysgerrige på,” siger Gitte Sommer Harrits.

Da regeringen tidligere gav en økonomisk håndsrækning til Via, var det alene nok til, at Via's læreruddannelse i Skive kunne overleve tre år længere, og professionshøjskolen står derfor i samme problem ved udgangen af 2027.

Gitte Sommer Harrits opfordrer til, at man tager en samtale om seminariekulturen i hele landet.

DLF-formand: En mærkbar lønstigning

Et overenskomstforlig for landets folkeskolelærere og andre kommunalt ansatte er faldet på plads. Den samlede økonomiske ramme er på 9,2 procent. Det betyder generelle lønstigninger på 6,27 procent fordelt over de næste tre år. Derudover går to procent videre til organisationsforhandlingerne, hvor der også forventes lønstigninger til medlemmerne.

”Jeg er tilfreds med, at vores kolleger i kommunerne kan se frem til en mærkbar lønstigning, og at vi blandt andet får fordoblet antallet af dage, man kan være hjemme med sit syge barn," siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Forliget rummer også en fritvalgsordning. Den fungerer som en opsparing, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentsats af lønnen til enten ferie, pension eller frihed. Det blev ikke til flere seniordage i forhandlingerne med kommunerne.

Lærerforeningens krav om forbedringer af arbejdstidsaftalen indgår i de kommende organisationsforhandlinger. Først når de er afsluttet, skal medlemmerne stemme om overenskomstaftalen.

Har du også en exitstrategi?

På den ene side kan hun ikke forestille sig at arbejde andre steder end i folkeskolen. Omvendt føler hun sig overbevist om, at hun ikke holder til at være lærer indtil pensionsalderen.

Mia Lodberg Nielsen har derfor en exitstrategi fra jobbet som folkeskolelærer. Og lidt i sjov har hun overvejet at få barn nummer tre:

”Nok er det hårdt at være mor, men barsel er nogle andre rammer end arbejdet i folkeskolen, og så vender man heller ikke folkeskolen ryggen. Det giver en pause, hvor man får trukket vejret,” siger hun og tilføjer, at hun har kolleger, der er gået ned i tid eller har valgt klasselærerrollen fra for at gøre jobbet mere overkommeligt.

Mia Lodberg Nielsen, der også er debatambassadør for Folkeskolen, oplever, at det kan være en svær balancegang at passe på sig selv, samtidig med at hun virkelig brænder for sit job.

”Det har også været lidt en exitstrategi for mig at skrive for Folkeskolen, være kredsstyrelsesmedlem og være ude som censor en gang imellem. For de små afbræk giver mig lidt luft.”

Foto: Via University College, Peter Helles Eriksen, Kristian Knudsen Ib, Adobe Stock, Jesper Plambech/Biofoto/Ritzau Scanpix, Inger, Ulrich CFU KP, Adobe Stock

To nye temauger på vej til skolen

”Der er brug for at styrke rigsfællesskabet, og det arbejde starter i skolen.” Med disse ord har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) indført en ny – frivillig – temauge i folkeskolen. Fra 2027 skal der således være Rigsfællesskabsuge for grundskoler i uge 46.

Ministeriet vil skabe Rigsfællesskabsugen efter inspiration fra temaugen Uge Sex, og der skal nu udarbejdes yderligere undervisningsmateriale, som skolerne kan bruge.

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (Venstre) vil også gerne have skolerne til at holde en ny temauge – sammen med resten af samfundet. Så med start i år er uge 19 under overskriften ”Vi er der for Danmark” udnævnt til beredskabsuge.

Ugen skal bidrage til at øge befolkningens bevidsthed om, at vi alle er en del af totalberedskabet og skal være forberedte. Blandt de første ideer fra ministeriet til aktiviteter i ugen er "strømfrie dage på skolerne".

Jeg kommer ikke tilbage, fordi klassekvotienten bliver sat ned til 14.”

Tidligere lærer Katja Gottlieb om Socialdemokratiets forslag om at sænke klasseloftet i indskolingen til 14 elever. Katja Gottlieb var lærer i folkeskolen i 17 år, inden hun sagde op.

Børnepakke til folkeskolelærere

Det kommunale overenskomstforlig rummer en række forbedringer for fravær ved barns sygdom og barsel:

Ny mulighed for fravær med løn i forbindelse med barnets tredje sygedag.

Mulighed for fravær med løn, den dag man kaldes hjem til sit syge barn (hjemkaldelsesdagen). Det vil sige, at det ikke tæller som barns første sygedag.

Lønretten i forældreorlovsperioden udvides med to deleuger – fra seks til otte uger.

Lønret under barsel til sociale forældre (langvarig samlever til biologisk forælder eller kendt donor, redaktionen), nærtstående familiemedlemmer og far/medmor inden for de første ti uger.

Forbedrede lønrettigheder ved børns hospitalsindlæggelse og tidligt hjemmeophold.

Forbedrede lønrettigheder for aleneforældre med eneforældremyndighed.

Læs mere om OK26 og forhandlingerne på statens og regionernes område på: folkeskolen.dk/ok26

Balladen om børnesynet – derfor har begrebet kapret overskrifterne

For tiden går debatten om det nye børnesyn højt. Hvad handler de mange ord og divergerende holdninger om?

Hvorfor taler alle pludselig om børnesyn?

Begrebet børnesyn refererer til de grundlæggende opfattelser og holdninger, man har til børn og deres udvikling, behov og rettigheder.

Sammen med Partnerskab om Børnene Først kom Social- og Boligstyrelsen i 2023 med en opfordring til kommunerne om at formulere et fælles børnesyn, der går på tværs af skoler, daginstitutioner og den sociale sektor. Det skete som led i arbejdet med at implementere barnets lov og for at hjælpe en fælles praksis for børneinddragelse på vej.

Styrelsen siger ikke noget om, hvilket børnesyn man opfordrer kommunerne til at arbejde efter. Men siden har flere kommuner – og skoler – formuleret deres børnesyn. Og så opstår debatten for og imod.

Hvad er det nye børnesyn?

Barnets lov bygger, ifølge loven selv, på et "tidssvarende børnesyn, hvor børn og unge anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold”.

I praksis bliver det ofte kaldt det nye børnesyn –selv om det kan diskuteres, hvor nyt der er. Det nye børnesyn bliver ofte opsummeret i sætningen "Alle børn gør det, så godt de kan" eller "Alle børn opfører sig godt, hvis de kan".

I børnesynet ligger der, at børn kun har en uhensigtsmæssig adfærd, hvis de er i nogle ydre omstændigheder, de ikke magter. Med andre ord: Hvis børn opfører sig dårligt, skal de ydre omstændigheder tilpasses barnet, som så vil opføre sig bedre.

Ord: Stine Grynberg sga@folkeskolen.dk

Hvorfor er det nye børnesyn så omdiskuteret?

Det nye børnesyn kritiseres for at tage alt ansvar fra barnet og lægge det på de voksne. Nogle lærere oplever, at de bliver klandret for ikke at kunne rumme elever, de for eksempel mener har brug for et specialpædagogisk tilbud. Katrine Fylking, formand for Københavns Lærerforening, frygter ligefrem, at det nye børnesyn bruges til at opnå besparelser på inklusionsområdet. Også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) er kritisk. Han mener, at børnesynet undergraver lærernes autoritet. Fortalerne for det nye børnesyn, som blandt andre tæller børne- og skoleforsker Louise Klinge, mener omvendt, at læreren skal tilpasse sin autoritet til den specifikke relation, og at det nye børnesyn bedst støtter børn i deres grundlæggende behov. Mange af børnesynets tilhængere mener dog også, at forholdene i folkeskolen gør det svært at arbejde efter principperne i børnesynet.

Foto: Jan Klint, Jesper Knudsen, LSOphoto

Får du 5% i rente på din lønkonto?

En lønkonto er ikke bare en lønkonto. Heldigvis for dig er Danmarks Lærerforening medejer af Lån & Spar. Derfor får du en lønkonto udover det sædvanlige og særlige fordele, du ikke finder andre steder:

• Danmarks højeste rente på lønkontoen

• Gratis kort og konti

• Personlig rådgiver, der kender dine vilkår

• Fagforeningsejet bank, der arbejder for fællesskabet

Få mere ud af dit medlemskab af Danmarks Lærerforening

– Ring 3378 1930 eller læs mere på lsb.dk/dlf

Vilkår

Du skal være medlem af Danmarks Lærerforening og have afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Lønkonto MedlemsKunde er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra. De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,00 %. Derefter er renten 0,50 %. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. august 2025.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Undersøgende undervisning

Sådan gør Vester Hassing Skole

Naturfag handler om den virkelige verden, og den lærer man om ved at få fingrene i den. På Vester Hassing Skole i Aalborg lever den undersøgende undervisning.

Man kan ikke dissekere grise sammen med elever, der ikke tør noget”

På Vester Hassing Skole dissekerer eleverne i 9. klasse selvdøde pattegrise. Men kun hvis deres lærer, Anders Palsgaard Slotved, vurderer, at de er modige nok til den undersøgende undervisning.

Ord: Andreas Brøns Riise

”Det føles lidt ligesom hård vingummi.”

Josefine forsøger med en tang at hive øjet ud af øjenhulen på den døde pattegris, der ligger på bordet foran hende. Imens holder veninden Agnes øjenlågene åbne med en kirurgsaks.

Men tangen bliver ved med at smutte af øjet, der heldigvis kan holde til, at man tager godt fat. Det er overraskende hårdt og sejt. Indtil det pludselig ikke er det længere.

”Shit, Agnes. Jeg tror, jeg har poppet det. Der siver væske ud,” siger Josefine. Agnes ...

Foto: Fredrik Clement

smider saksen fra sig i den hvide plastikbakke og holder sig for munden.

”Væsken er sort! Hvorfor er den sort?”

Det er torsdag formiddag på Vester Hassing Skole i Aalborg Kommune, og 9.b er i gang med et af naturfagslærer Anders Palsgaard Slotveds særlige forløb. I dag står der grisedissektion på menuen.

Det sker som led i et forløb i biologi om de indre organer. Her er der nemlig en vis lighed mellem grise og mennesker.

”Organerne ligger nogenlunde de samme steder. Og de ligner også menneskers,” siger Anders Palsgaard Slotved.

15 selvdøde pattegrise

Grisene skaffer læreren hos en nærliggende griseproducent. Der er tale om selvdøde pattegrise, som er døde i løbet af det seneste døgn. Derfor behøver eleverne ikke at bekymre sig om sygdomme, fortæller han dem i introduktionen til timen.

”Nogle af dem er dødfødte. Så kan I se et lille stykke navlestreng. Andre har været i live i en uges tid, men er døde, fordi deres mor har lagt sig på dem og kvalt dem,” fortæller han.

Han har egentlig bestilt 20, men der er kun kommet 15. ”Så i går har været en god dag for grisene,” siger han.

Eleverne får også en kort introduktion til, hvordan man gebærder sig omkring de skalpeller og det andet operationsudstyr, skolen har fået af det lokale hospital, da det ellers skulle kasseres.

Mest krudt bruger læreren dog på at forberede eleverne på én ting: lugten. Der er skruet helt op for ventilationen, men det er for koldt at åbne faglokalets døre og vinduer.

”Mit bedste råd er: Hvis det bliver slemt, så lad være med at gå. Det bliver bare værre, når I så kommer tilbage. Man vænner

Anders Palsgaard Slotved er naturfagslærer på tiende år, men det er kun sjette gang, han kører dissektionsforløbet. Det er nemlig ikke for alle klasser.

↓

Agnes og Josefine havde på forhånd troet, at de ville have svært ved at skære i en død pattegris. Men så gik der sport i at finde alle organerne.

Hvorfor dissekere i naturfag?

Her er Anders Palsgaard Slotveds vigtigste argumenter:

Eleverne lærer med alle sanser

Vi skal passe på, at vi som lærere ikke bliver forskrækkede på elevernes vegne over vores egne grænser. Naturfag handler om den virkelige verden, og den lærer man bedst om ved at få fingrene i den. Eleverne lærer med alle sanser, så jo flere vi kan bringe i spil, jo bedre.

Det er mindeværdigt

Uanset om eleverne synes, selve oplevelsen er fed eller ufed, så vil de huske denne lektion bedre end så mange andre. Og så skal vi som lærere naturligvis huske at sikre, at den også lagres som læring.

Det sætter fokus på det konkrete

Naturfag kan hurtigt komme til at handle om for eleverne abstrakte emner som fotosyntese og bæredygtighed. De er vigtige. Men det er "fra jord til bord" og "fra liv til død" også. En dissektion giver mulighed for at give de meget konkrete emner plads.

sig til det, hvis man bliver i det,” instruerer læreren.

Inden eleverne når til at åbne grisene og gå på organjagt, lyder opgaven dog på at foretage udvendige undersøgelser.

Her er der frit spil. Én gruppe forsøger at tage et øje ud. En anden har fat i tungen på deres gris. Vigtigst af alt, noterer Anders Palsgaard Slotved sig, er alle i gang med at undersøge noget.

”Det er faktisk lidt uventet. Sådan er det slet ikke hver gang. Lige nu er det jo deres egen nysgerrighed, der driver værket, og ikke en fast opgave, jeg har givet dem. Det er et godt tegn,” siger læreren.

Hans erfaring siger ham, at det ikke er alle eleverne, der når til at skære grisen op og se organerne.

”Men uanset hvad kan vi nu sætte flueben ud for, at de alle sammen har undersøgt et eller andet,” siger han.

Eleverne skal føle sig trygge

Normalt arbejder eleverne i faste lærerbestemte grupper. Til dagens lektion har de selv fået lov til at vælge samarbejdspartnere.

”De skal alle sammen overskride deres grænser i dag. Så det vigtigste er faktisk, at de er i gruppe med nogle, de er trygge ved,” siger Anders Palsgaard Slotved.

Resultatet er, at grupperne varierer i størrelse fra to til fem elever. Og også dynamikken i dem er mildest talt forskellig.

I én gruppe med to piger har der sænket sig en form for arbejdskoncentration. En større pigegruppe har svært ved at tage tilløb til at få skåret hul på grisen.

En drengegruppe på fire må til gengæld have en påmindelse fra læreren om, at deres snit med skalpellen skal ”tjene et undersøgelsesværdigt formål”. Blandt andet er trynen røget.

”Men det er umuligt at gennemføre en undersøgende undervisning med elever, der ikke tør noget. Jeg vil klart hellere have, at de undersøger noget andet end det, der er meningen, end at de slet ikke undersøger noget,” siger Anders Palsgaard Slotved.

Det er ikke det eneste forløb, naturfagslæreren har, der involverer en tur til den lokale griseproducent. Når der står mikroskopi i årsplanen, henter han et par deciliter ornesæd for det, der har udviklet sig til at blive fast pris for ham: tre roulader. Et andet helt fast punkt i hans årsplan er dissektion af grisehjerter på 7. årgang. Dem plejer han dog at hente hos slagteren. Det er i det forløb, han beslutter sig for, om en klasse er kandidat til også at skulle dissekere en gris på 9. årgang.

Til sommer kan Anders Palsgaard Slotved fejre tiårsjubilæum som natur-

De skal alle sammen overskride deres grænser i dag. Så det vigtigste er faktisk, at de er i gruppe med nogle, som de er trygge ved.

Palsgaard

Eleverne har selv dannet grupper. Det er blevet til rene pige- og drengegrupper, men det er i orden, for det handler om at være tryg.

fagslærer på Vester Hassing Skole. I dag er det sjette gang, han kører forløbet.

”Jeg er for eksempel kontaktlærer for en 8. klasse nu, og de kommer ikke til at gøre det. De er ikke modige nok til, at det ville blive en god oplevelse for dem,” siger Anders Palsgaard Slotved.

2.b kommer på besøg

Selv om han er tilhænger af at aktivere sanserne i naturfagsundervisningen, er han også bevidst om, at sanser og følelser er tæt forbundne.

”Vi skal gerne nå til det punkt, hvor det går fra kun at være en følelsesmæssig oplevelse til også at blive en læringsoplevelse. Den proces kan man hjælpe på vej ved både at forberede dem på undersøgelsen og at efterbehandle den. Men nogle klasser vurderer jeg ikke vil kunne nå til det punkt. Og så lader jeg hellere være,” siger han.

Naturfagslæreren har et andet fast trick oppe i ærmet, der skal sikre, at dagens dissektion bliver lagret som viden om de indre organer, ikke blot som en grænseoverskridende oplevelse.

Efterhånden som grupperne har fået hul på grisen, og han har været rundt og tale med dem om, hvordan man kan genkende de forskellige organer, trodser han sin egen anbefaling om ikke at forlade lokalet. Og kommer tilbage med 2.b og deres lærer.

Flere af de mindre elever tager kraven på trøjen op over næsen for at skærme sig mod lugten. Og så går turen ellers rundt fra gruppe til gruppe med faste blikke og masser af spørgsmål.

”Kan I se denne her? Det er sådan en, der bliver til leverpostej,” siger Kasper fra 9.b og vifter med en svinelever foran indskolingseleverne.

”Det er bevist, at en af de allerbedste evalueringsformer i naturfag er at forklare det, man har lært af en undersøgelse, men på en simplere måde,” siger Anders Palsgaard Slotved og tilføjer:

”Så lige nu skal eleverne gentænke hele den læring, de har opnået på et udskolings-

Flere end 25.000 pattegrise dør i danske stalde hver dag. Torsdag morgen er 15 af dem landet på Vester Hassing Skole.

niveau, og omformulere det til indskolingsniveau. Det giver virkelig noget.”

Opgaven er fuldført

Efter en times tid er der så småt opnået konsensus i faglokalet: Alle vil hellere leve med at invitere vintertemperaturen indenfor, hvis lugten til gengæld kan komme ud. Vinduer og døre står nu på vid gab.

Med et sidste snit løsner Agnes luftrøret og lægger det sirligt i den hvide plastikbakke ved siden af de andre organer og et efterhånden godt udhulet grisekadaver.

”Øje, lunge, lever, nyre, tarme, hjerte, mavesæk, luftrør. Og vi tror, det her er blodårer,” siger hun og opdager til sin egen overraskelse, at hun så småt er igennem en opgave, der for ikke så længe siden virkede uoverskuelig:

”Jeg troede virkelig, at jeg ville have det meget strammere. Og jeg var ret sikker på, at jeg ikke ville kunne skære i den. Men det er faktisk ikke så slemt, når man først kommer i gang.”

Læreren har også kvalme

Eleverne får at vide, at de så skal til at rydde op. Biologisk materiale og engangshandsker skal i en dobbeltplastiksæk og i containeren. Alt udstyr skal vaskes op i hånden.

”Ej, kan vi ikke lige nå at se, om vi kan få hjernen ud. Please?” udbryder Josefine. Alexander, Noah og Mads kunne ligeledes have fortsat undersøgelsen. Det er også hjernen, de ærgrer sig over ikke at få set.

”Jeg tror helt klart, man husker det bedre, når man har undersøgt noget rigtigt i stedet for bare at have læst om det,” siger Noah. Det er dog ikke i alle grupper, bulletinerne om dobbeltlektionens snarlige afslutning kommer lige ubelejligt.

I den store pigegruppe har grisen ligget urørt i bakken i et stykke tid. Gradvist har de fem piger bevæget sig længere og længere væk.

Det er fedt at have fået muligheden, understreger Laura. ”Men det var ikke lige mig,” siger hun.

Freja sidder på en stol og kigger stift frem for sig.

”Man skal lige sluge det. Det er ikke bare

Lugten er så voldsom, at det næsten er umuligt ikke at få kvalme.

Anders Palsgaard Slotved, lærer på Vester Hassing Skole

3 tip til dissektion i skolen

Lad eleverne selv danne grupper. Det er en grænseoverskridende oplevelse at dissekere en gris. Det vigtigste er, at de kan finde tryghed i deres gruppe. Fordeler man de modige drenge i hver sin gruppe, tager de styringen, og så får resten mindre ud af forløbet.

Før- og efterbehandling sikrer læringen. Dissektionen kan være en følelsesmæssigt vild oplevelse, som eleverne skal have hjælp til at få til at lande. Hvis det også skal blive en faglig en af slagsen, kræver det grundig forberedelse og efterbehandling.

Acceptér, at det ikke er for alle. Det hører til sjældenhederne, at alle eleverne bliver i lokalet under hele dissektionen. Er vurderingen, at det overvejende vil være en dårlig oplevelse for klassen, så lad helt være med at afholde forløbet.

← I forløbet skal eleverne skære bestemte organer ud. Dissektionen foregår med skalpeller, kirurgsakse og andet aflagt operationsudstyr.

lugten. Det er … det hele. Det er svært at forklare,” siger hun.

Hvis hun spørger sin naturfagslærer, vil hans forklaring sandsynligvis lyde nogenlunde således: En kraftig syns- og lugtpåvirkning har fået hendes limbiske system til via medulla oblongata i hjernestammen at sende besked til mavesækken om at stoppe sin aktivitet.

Kort sagt: Hun har kvalme.

Og her har Anders Palsgaard Slotved selv hands-on-erfaringer at trække på. Han bærer nemlig rundt på en hemmelighed.

”Jeg bryder mig virkelig ikke om det. Lugten er så voldsom, at det næsten er umuligt ikke at få kvalme. Jeg er så presset,” betror han et stykke uden for elevernes hørevidde.

”Men det behøver de ikke at vide. Og jeg er heldigvis god til at skjule det.” •

abr@folkeskolen.dk

Anbefalinger

Fortalt til Andreas Brøns Riise

Illustration: Sidsel Sørensen

Samfundsfag

Lars Allan Haakonsen er samfundsfagslærer på Sindal Skole i Hjørring Kommune og Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver.

Tag til Samfundsfagslærernes Dag

Den nye verdensorden. Det tema kan ikke være mere aktuelt, og Samfundsfagslærernes Dag har netop dette som omdrejningspunkt. Dagen afholdes i Aarhus tirsdag den 24. marts og dagen efter i Roskilde.

Traditionen tro består dagen af fælles oplæg og forskellige workshops. I år handler det didaktiske fællesoplæg om demokratisk dannelse, mens dagens andet oplæg tager fat på dilemmaer i dansk kinapolitik.

Begge oplæg bliver utvivlsomt spændende, men jeg må tilstå, at dagens sidste oplæg har vakt min største interesse. Her gives ordet til orlogskaptajn i Søværnet Frank Edlefsen, som vil gøre os civile klogere på Søværnets fremtidige opgaveløsning – ikke mindst i Arktis.

Derudover er der fem meget forskellige workshops at vælge imellem. Du kan blandt andet få tips til at gøre skat mere levende og få idéer fra Falihos til, hvordan man bedst kan undervise i international politik i elevernes øjenhøjde.

Alt dette vil du da ikke gå glip af, vel?

Mercosur gør EU spændende

Det der EU er ikke altid let at gøre spændende for udskolingselever. Men Mercosur-aftalen kan være et oplagt udgangspunkt, synes jeg – og heldigvis også oplysningsforbundet Deo. Forbundet har udgivet en samling artikler og tekster om Mercosur-aftalen, hvor EU efter 26 års forhandlinger har indgået en frihandelsaftale med lande i det globale syd, herunder Brasilien og Argentina.

Selv om forløbet er målrettet gymnasieniveau, kan det tilpasses udskolingen. Centrale begreber som frihandel, told, eksport og import kan let inddrages i samfundsfagsundervisningen.

Og nu skriver jeg godt nok aftale. Men den blev faktisk nedstemt i Europa-Parlamentet. Så hvor efterlader det aftalen? Her er det oplagt at inddrage EU’s institutioner og deres samspil.

Samtidig kan interessekonflikter inddrages, da aftalen har udløst massive protester – blandt andet fra franske landmænd. Disse beskrives også i Deo's artikelsamling med video fra demonstrationerne i Bruxelles.

Hjælp CFU med at bruge penge

Frem mod 2034 vil Undervisningsministeriet investere 540 millioner kroner i bøger. Disse bøger skal CFU’erne (Center for Undervisningsmidler) indkøbe og distribuere. Langt størstedelen af midlerne går til skønlitteratur, men også kulturfagene bliver tilgodeset.

De seneste år er det ikke ligefrem væltet ind med nye fysiske bøger til vores fag, men flere forlag varsler nye titler – og nogle er allerede udkommet. Således har alle landets CFU’er den store fagbog "Rigsfællesskabet" af Jens Aage Poulsen, ligesom de fleste centre har tegneserien "Nuancer" af Mette Lind Kusk. Den handler om Esther og Simon, som er kommet til Danmark som kvoteflygtninge fra Rwanda. Begge titler kan bringes til din skole med få klik.

Selv om CFU-konsulenterne holder godt øje med bogmarkedet, kan der naturligvis være titler, som de overser. Derfor modtager de med glæde ønsker til nye bøger – også inden for samfundsfag. Tøv derfor ikke med at kontakte kulturfagskonsulenten på dit lokale CFU, hvis du vil være med til at bruge en masse penge på bøger.

→ Se hele programmet og tilmeld dig dagen på ucn.dk eller cfu.phabsalon.dk

→ Temapakken om Mercosuraftalen findes under undervisning hos deo.dk

→ Du finder dit nærmeste CFU her: cfu.dk/kontakt

Elever, der ikke er så stærke skriftligt, kommer på banen med podcast

Som lærer kan du opleve nye sider af dine elever i et forløb om lyd og podcast. Det handler nemlig i høj grad om mundtlighed og om at lege med roller, fortæller to erfarne lærere – og podcastfans.

Ord: Marianne Thøgersen

Illustration: Louise Rosenkrands

”Det handler egentlig bare om at blive opmærksom på sine omgivelser, opmærksom på andre mennesker og på verden omkring én,” siger Mette Weinkouff Pløger, dansklærer på Hedegårdenes Skole i Roskilde.

Og det er lyd fantastisk til, fortæller hun:

”Det er nok den største læring ved at arbejde med lyd og podcast: at lytte til hinanden og at lytte til verden omkring dig. Hvad gør det ved dig, og hvordan kan du påvirke andre gennem lyd.”

De seneste tre år har Mette Weinkouff Pløger undervist i brugen af lyd og podcast i udskolingen. Sideløbende har hun taget kurser i podcast, øvet sig og set videoer

om det rigtige udstyr, så hun var klar til at undervise i det.

Senest tilbragte hun fem uger med elever i to 8.-klasser, som hun førte igennem små ”masterklasser” i lyd, interview, musik, speak og meget andet. Alt sammen noget, der skulle ende ud i små fortællinger fra deres egen verden, for eksempel om at starte på en ny skole.

Lyd er en modalitet i mange tekster og indholdsområder i danskfaget, mens at lytte og kunne udtrykke sig mundtligt er kompetencer på tværs af alle skolens fag.

Sænk egne ambitioner

Mette Weinkouff Pløger er kæmpe fan af at arbejde med lyd og podcasts, alligevel opfordrer hun til, at man ikke gør projektet for stort. For selv om de var to lærere på projektet, var der kun én podcastekspert –hende.

”Jeg kunne ikke være alle steder hele tiden. Så det gjorde, at nogle af eleverne mistede motivationen eller mistede modet lidt, fordi jeg ikke kunne hjælpe, hver gang de havde brug for mig.”

Hendes erfaring er, at eleverne var forholdsvis nemme at fange med lyd, når først

de får taget på optage- og redigeringsudstyret.

”Det er sjovt at opleve elever i 8. klasse, der normalt ikke er særlig stærke i det danskfaglige, blive ’mestre i lyd’. Her kunne eleverne byde ind i noget, som de mestrede godt. Jeg kom jo bare med råd, men det var dem, der i sidste ende bestemte, hvordan det skulle være. Det er fedt at kunne læne sig lidt tilbage som lærer og sige: ’Jeg ved ikke det hele. Det er dig, der er ekspert i din historie.’”

Ingen undervisning uden efterfølgende refleksion, og Mette Weinkouff Pløger ved godt, hvor hun skal skrue:

”Næste gang vil jeg tage det i nogle mindre bidder, så de ikke både skal interviewe, optage, finde ud af udstyret, finde en historie og så redigere og lægge lyde og musik på. Eller arbejde med korte tekster, hvor jeg har sat noget musik ind. Det var for meget til et femugersforløb, hvor alle skulle nå i mål.”

Det handler om mundtlighed

For lærer på Marienhoffskolen på Djursland og konsulent hos Center for Undervisningsmidler Mikkel Aslak handler podcast i skolen egentlig slet ikke om at lære at producere podcast. Han er forfatter til

Det er fedt at kunne læne sig lidt tilbage som lærer og sige: ’Jeg ved ikke det hele. Det er dig, der er ekspert i din historie.’

Mette Weinkouff Pløger,

lærer på Hedegårdenes Skole

bøgerne ”Podcast i skolen” og ”Leg med lyd” og forklarer, at det er mundtligheden, der er i fokus.

Podcast er en anden måde for eleverne at bearbejde viden på og sætte den i spil, end de er vant til fra for eksempel skriftlige forløb. For eleverne er der en ret lav indstigning til at lave noget, der lyder godt. Derfor mærker de hurtigt, at det er noget, de kan magte rent teknisk og formatmæssigt. Og så er formatet nemt at afkode, forstå og producere i, og læreren kan lægge forskellig vægt på områderne i forløbet.

”Man kan vælge at lægge vægten på det, som er det centrale i skolen: At eleverne får talt en masse, at de får brugt deres faglighed om, hvad den podcast nu skal handle om, at de får researchet, fordybet sig og får lagt en plan. Det er alt det omkring podcasten, der ligger en dyb læring i,” forklarer Mikkel Aslak.

Det er dog ikke, fordi selve lydoptagelsen ikke har værdi.

”Det, at de får lov til at starte med: ’Tak fordi du vil være med til min podcast, og her er afsnit 25 ud af ...’ og bruger det lidt YouTube-agtige univers til det, gør, at de er tændt på en helt anden måde i at tale sammen, lege med interviewformatet og tage nogle roller, for eksempel: ’Du skal være den, og så er jeg sådan en ...’ Det er meget nemmere på podcast, fordi man ikke skal skuespille med kroppen, men kun med stemmen.”

Mikkel Aslak oplever tydeligt, at lyd fjerner noget af det angstprovokerende, fordi eleverne får lov til at leve sig ind i roller og lege med formatet.

”Det er virkelig noget, som rigtig mange elever kan se sig selv i. Også dem, der måske vil have svært ved at enten sige noget i klassen eller på video.”

Kan bruges i alle fag Podcast kan bruges i alle fag. Mikkel Aslak har for eksempel brugt det i naturfag, hvor nogle af hans elever arbejdede med emnet rusmidler. Her brugte de formatet som ramme til at undersøge og formulere deres viden om emnet.

”Fordi de allerede havde erfaringer med podcast, opførte mange grupper små rollespil. Andre sad bare og snakkede, og en elev kom med en personlig fortælling om

en bedstemor, der havde været alkoholiker. Det var noget meget personligt, som jeg aldrig ville få hverken på skrift eller i et oplæg i klassen.”

På den måde oplever Mikkel Aslak, at ”lydstudiet” indbyder til en ro, som gør eleverne i stand til at dele oplevelser fra deres eget liv.

”Det var ikke, fordi eleven var flov over det, men han kom i tanke om det, da han snakkede om, hvordan man kommer ud af en afhængighed. At skrive den historie ud ville være svært, især hvis man ikke er skriftlig stærk. Så at fortælle den lille anekdote midt i noget fagligt, det gav god mening.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

En elev kom med en personlig fortælling om en bedstemor, der havde været alkoholiker. Det var noget meget personligt, som jeg aldrig ville få hverken på skrift eller i et oplæg i klassen.

Mikkel Aslak, lærer og CFU-konsulent

Sådan kommer du nemt i gang med podcast

En erfaren lærer og en podcastekspert giver deres bedste bud på et godt forløb for både lærer og elever. Læg ud med at lytte til nogle podcast, hvor der både er en fortæller og en scene.

Læg småt ud

Du kan for eksempel lave nogle lytteøvelser med analyse og nærlytning samt små øvelser i lyddesign og speak.

Du kan også finde små interview med forskellige mennesker frem, som eleverne prøver at redigere i, så de bygger historien op med lyde og musik. De kan sidde med hver deres computer eller to og to med dobbeltstik, så de begge kan høre.

❹Skarpe rammer

Sørg for klare og tydelige faglige rammer, så eleverne ikke ryger ud ad en tangent og bare sidder og sludrer. Og vær skarp på tiden. Det gør det mere overskueligt for eleverne, og man drukner ikke sig selv i rettearbejde.

Skærp sanserne

Bed eleverne om at fortælle en historie kun ved brug af lyd, som de optager derhjemme. De andre skal så efterfølgende gætte, hvad det er. En anden metode er såkaldte momentinterview, hvor eleverne i nutid fortæller om en oplevelse. Ved at spørge ind til, for eksempel hvordan der ser ud, hvad der lugter af, hvad man ser, bliver eleverne opmærksomme på deres sanser.

Brug storyboards

Brug det, I har

Lad ikke teknikken fylde en masse. Bare gå i gang. Brug telefon til interview og optagelser, SkoleTube, og hvad der ellers er af hjælp, man kan hente. Man behøver heller ikke at have et studie, man kan sagtens

Tegn en struktur, eller brug post-its, hvor eleverne bygger historien op, som var det med klodser. Det hjælper eleverne, og fortællingen er mere overskuelig for dem, når de kan referere til struktur og dramaturgi via et storyboard. Hold historierne relaterbare, for eksempel hobbyer eller historier fra barndommen.

Husk at være kritisk

Hvis det er en faglig vurdering af deres produkt, så gå ind i processen og snak med dem om, hvor de har det fra. Hvordan er det skabt? Hvem er kilderne? Særligt med tanke på AI.

Gøgl er et fast punkt i Inges årsplan

IDRÆT

”Der er masser af elever, der går til håndbold, fodbold og badminton. Så hvis man underviser i det – og det gør jeg selvfølgelig også indimellem – så er der nogle, der starter foran de andre,” siger Inge Dinis Jensen, der for nylig blev kåret som Danmarks sejeste idrætslærer af Dansk Skoleidræt og Skole-OL.

Hun kaster derfor eleverne på Ikast Østre Skole ud i noget, der er nyt for alle, for ”så starter alle det samme sted”.

Det betyder blandt andet, at

hendes elever kommer gennem forløb med sjipning, cricket og ridning – gerne i samarbejde med det lokale foreningsliv.

Særligt ét emne er en genganger i hendes årsplaner på Ikast Østre Skole – og det er gøgl.

”Der bliver balanceret med påfuglefjer, spinnet tallerkner på pind, spillet kinesisk djævlespil og jongleret til den helt store guldmedalje,” fortæller Inge Dinis Jensen, der har 38 års erfaring som idrætslærer.

→ folkeskolen.dk/idræt

"Vi kan se, at eleverne bliver bedre til og gladere for matematik"

MATEMATIK

Med 32 års lærererfaring har Tina Jørgensen oplevet sin del af udviklingsprojekter komme og gå. Men materialerne fra Track-projektet holder hun fast ved. Track er udviklet af forskere ved professionshøjskolen Via og Aarhus Universitet og bygger på principper fra matematikundervisningen i Singapore, hvor gentagelser og progression er vigtigt. Et bærende princip er den såkaldte CPA-model, der sikrer, at eleverne hver gang møder samme matematik repræsen-

teret på forskellige måder. Først konkret, så ved at tegne den og endelig som abstrakt problem.

”Den blokmodel har været en øjenåbner,” fortæller Tina Jørgensen, der er matematiklærer og -vejleder på Kolind Skole.

”Jeg har altid været god til at inddrage konkrete materialer som centicubes og brøkbrikker. Men jeg hoppede nok for ofte direkte til det abstrakte niveau bagefter. Det gør en stor forskel for eleverne at få tegningen med.”

→ folkeskolen.dk/matematik

Lærer gik viralt med sin grønlandssweater

HÅNDVÆRK OG DESIGN

Anne Tang Iversen er efter eget udsagn en helt almindelig lærer, der har gigt i fingrene og godt kan lide at holde dem i gang med strikkepindene.

Så det kom noget bag på hende selv og hendes elever på

Bork Skole ved Ringkøbing, da et Facebook-opslag af hendes hjemmestrik på et døgn fik over 5.000 likes. Og så begyndte hendes telefon at kime med

journalister. Der var nemlig tale om en helt speciel aktuel sweater inspireret af grønlandske perlebroderier og med et mønster af en dansk-grønlandsk flagranke.

”Mens jeg snakkede med TV 2, ringede DR til min mand, fordi de ikke kunne komme igennem til mig. Det var det rene galimatias,” fortæller hun.

”Jeg sagde ja til at gå på P4, men kun hvis jeg fik lov til at sige noget nedsættende om Trumps

måde at tryne Grønland på. Jeg er lærer, og jeg vil ikke acceptere, at man træder på de svage.” Nogle af Anne Tang Iversens kolleger har undret sig over, hvorfor hun sagde ja til tv og radio. Men hun mener, at man skal gribe de lejligheder, man får, til at fortælle om lærerfaget – og om den fine, lille skole, hun arbejder på.

→ folkeskolen.dk/håndværkogdesign

Redigeret af Mette Schmidt

Konkurrence

VIND EN ORIGINAL SKOLESANG

Skrevet til din skole

af Sigurd Barrett

DELTAG PÅ VORES INSTAGRAM-KANAL

Tekst & Node er nu på Instagram. Kom og vær med!

Vi skyder vores kanal for lærere i gang med en konkurrence.

Sammen med Sigurd Barrett udlodder vi en original skolesang og en skolekoncert til én heldig skole.

Følg os på @tekstognode_skoleliv

Foto: Mike Reuter

Falsk anmeldelse

Et telefonopkald smadrede Annas liv

En tidligere elev politianmeldte sin lærer for seksuelle overgreb. Anmeldelsen var grundløs. Læreren Anna står i dag tilbage med en psykisk arbejdsskade og en krænket retsfølelse.

Ord: Maria Becher Trier Illustration: Kamila Slocinska
Tema

”Du ved nok godt selv, hvad det handler om.”

Sådan husker lærer Anna ordene, da hun tager telefonen 27. februar 2024. I den anden ende er en betjent fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Anna når lige at tænke, at det kunne være de kanonslag, som nogle havde smidt over hækken ved familiens hus. Men hun bliver hurtigt klar over, at det ikke er tilfældet. Da hun lægger på, har hun en aftale om at møde på politistationen næste dag. Det er ikke alvorligt. Hun vil ikke blive sigtet. Hun har ikke brug for en advokat. Det handler om en tidligere elev, som har politianmeldt hende, er budskabet i telefonen.

Da Anna om aftenen fortæller sin mand om opkaldet fra politiet, opfordrer han hende til at ringe til sin far. Annas svigerfar

er pensioneret politikommissær, og det første, han siger, er, at Anna skal aflyse samtalen med politiet. Han siger til hende, at selv om de siger, at de ikke vil sigte hende, kan hun ikke være sikker på, at det ikke sker.

Svigerfaren opfordrer hende også til at kontakte sin fagforening. Anna ringer til sin tillidsrepræsentant, der hjælper hende videre til den lokale lærerkreds, som sender hende videre til advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson.

Advokaten bekræfter, at man aldrig skal møde alene op hos politiet, og hun undrer sig over, at Anna ikke har fået at vide, hvad sagen drejer sig om. Derfor ringer Camilla Bengtson til politiet – og bagefter til Anna. Hun fortæller, at en tidligere elev har politianmeldt hende for seksuelle krænkelser.

”Jeg er virkelig rystet. Jeg har været lærer siden 2011, og jeg har aldrig prøvet at være i en situation, hvor jeg skulle have en bisidder med. Jeg havde virkelig lyst til at forklare mig, men jeg var nervøs for at høre de vanvittige anklager,” fortæller Anna.

Da hun møder Camilla Bengtson, og de gennemgår papirerne, som politiet har sendt til advokaten, mindes Anna, at hun siger, at hun hellere ville have været anklaget for mord end for seksuelle krænkelser.

”Jeg kunne slet ikke forestille mig noget mere modbydeligt som mangeårig skolelærer, som feminist og som mor end at blive anklaget for seksuelle overgreb mod et ungt menneske,” fortæller Anna og tilføjer:

”Jeg bliver faktisk virkelig ked af det, når jeg tænker på den følelse.”

Bryder sammen på jobbet

Anmeldelsen kommer fra en pige, der i 2020 kom ind i en udskolingsklasse på den skole, som Anna arbejdede på indtil sommeren 2022.

Om artiklen

Artiklen er blevet til ved hjælp af interview med læreren, advokat i DLF Camilla Bengtson, skolelederen og teammakkeren på lærerens tidligere arbejdsplads og dokumenter fra sagen. Folkeskolen kender lærerens identitet, men har lovet anonymitet af hensyn til lærerens fortsatte arbejde. Redaktionen har uden held forsøgt at kontakte eleven via dennes advokat og sociale medier.

Hun kan næsten intet huske fra dagene, hvor hun venter på mødet med advokaten og politiet. Hendes søn fylder 18 år den 3. marts – midt i ventetiden – men hun kan slet ikke huske noget fra den dag.

”Jeg vågner om natten og græder – og jeg kan ikke få luft. Jeg er så presset. Jeg tror, jeg bagte den dag, og der kom nogle ven-

ner. Men jeg kan intet huske. Jeg kan ikke fortælle, hvilke gæster der var på besøg.”

Den 5. marts er hun på arbejde, og der ”knækker tråden” for alvor. Hun har da været ansat på skolen i lidt mere end et år.

”Så kommer der en ny kollega i mit team, som jeg ikke kender så godt, og spørger mig om, hvad vi skal gøre med basketballturneringen. Jeg går helt i sort. Jeg kan ikke svare ham. Jeg står der bare, så knipser han med fingrene og spørger, om jeg ikke kan høre, hvad han siger. Så bryder jeg helt sammen og kommer ned på afdelingslederens kontor, og de må køre mig hjem.”

Hun fortæller afdelingslederen, at hun er blevet anklaget for at have krænket en elev på den tidligere skole seksuelt, og at hun skal til samtale med politiet.

”Hun er vildt sød. Hun siger, at det nok er bedst, at jeg ikke inddrager for mange på skolen i det – havde jeg gjort det, var snakken nok gået.”

Anna bliver sygemeldt, mens hun afventer afhøringen hos politiet.

De konkrete anklager

Mens Anna er derhjemme, ringer advokat Camilla Bengtson til Anna.

”Hun har en sindssygt lang afhøringsrapport med pigens anklager. Hun siger, at hun ikke er sikker på, at jeg har lyst til ...

at høre de konkrete anklager. Men jeg vil høre det. Jeg vil vide, hvad jeg går ind i, hvis politiet stiller mig spørgsmål.”

Anna finder også ud af, at politiet allerede har talt med både hendes tidligere teammakker og skoleleder uden hendes viden. Hun snakker med dem begge, og hendes tidligere skoleleder ringer til hendes nuværende leder og beder skolen om at passe på Anna i den kommende tid.

Af sagspapirerne fremgår det, at hun er anmeldt for ”at have haft et andet seksuelt forhold end samleje med en person under 18, som hun var betroet til undervisning”.

Der er angivet fem forskellige episoder på tre forskellige steder, hvor de seksuelle forhold skulle have fundet sted. På skolen, på et bibliotek og på en specifik adresse.

”Jeg har været gift med min mand i ti år og været sammen med ham, siden jeg var i tyverne. Jeg har to børn. Jeg har aldrig været sammen med nogen af mit eget køn eller nogen, der var væsentligt yngre,” siger Anna.

”Jeg synes selv, at jeg er meget blufærdig. Ikke over at gå i svømmehallen, men i forhold til mit eget liv. Især over for min relation til eleverne. Jeg har aldrig givet seksualundervisning. Det har jeg uddelegeret, fordi jeg ved, jeg er dårlig til det.” 8. marts møder Anna op på politistationen. Til mødet spørger Lærerforeningens advokat, om politiet kan give præcise datoer og tidspunkter for de fem episoder. Men det kan politiet ikke. De kan kun sige,

Mandag er jeg så meget ude af mig selv, at jeg er rigtig bange for, hvad jeg kan finde på at gøre.

Anna, lærer

at det er sket mellem 1. januar 2020 og 1. november 2023.

Det gør det svært at forklare sig, når man ikke ved, hvornår episoderne er sket, taler Anna og advokaten om.

Får angstdæmpende medicin

Anna har det meget dårligt efter mødet hos politiet.

”Det var så ubehageligt at have det sådan. Min mand havde taget lidt fri. Han arbejder

på en behandlingsskole, og de var vildt søde. De vidste godt, at det var arbejdsrelateret, og at jeg var virkelig ødelagt, så derfor fik han lov til at være hos mig.”

Mandagen efter afhøringen er hun for første gang alene hjemme.

”Jeg crasher fuldstændig. Jeg har været så vred til afhøringen. Mandag er jeg så meget ude af mig selv, at jeg er rigtig bange for, hvad jeg kan finde på at gøre. Jeg ringer til psykiatrisk skadestue, men jeg kan ikke formulere, hvorfor jeg ringer.”

Af sin læge får hun benzodiazepiner. Den angstdæmpende medicin hjælper Anna med at falde i søvn.

”Selv om jeg har brug for at ligge i min seng, kan jeg ikke sove. Jeg tænker hele tiden, at hun ved, hvor jeg bor. Jeg begynder at stå op om natten og tjekke vinduer og døre, og jeg har tanker om, at hun vil brænde mit hus ned eller skade mine børn.

Hvis man kan indgive en så lang anmeldelse med opdigtede maleriske detaljer, hvad kan hun så finde på?” siger Anna.

”Jeg kan ikke forsvare mig. Jeg føler mig som et menneske uden hænder. Jeg kunne ikke afværge de slag, de kom med.”

Anna udtaler sig ikke om hændelser, hun havde, dengang hun var lærer for eleven. For selv om det var en dygtig elev, så var det også en elev, som – følte hun– i skoletiden var så interesseret i hende som person, at hun dengang gik til skolelederen med sin bekymring. Eleven blev undervejs tildelt teammakkeren som kontaktperson i stedet for Anna.

”Men det var ikke noget, jeg dengang var urolig over. Jeg har oplevet så meget mere voldsomt fra elever. Men jeg begyndte efterfølgende at tænke over, hvorfor jeg ikke underrettede. Jeg havde en form for afmagt og vrede i mig. Jeg turde ikke bevæge mig ...

Tænk hvis alle var en del af fællesskabet
Folkeskolen kan mere. Hvis vi giver den muligheden.

udenfor undtagen for at gå med min hund. Jeg skulle ikke op i byen eller købe ind, for jeg var bange for at møde hende,” siger Anna.

”Det er så vildt, at jeg bliver gjort til sådan en, der ville gøre det mod et barn. Det er så krænkende, og jeg begynder at tænke, at jeg ikke kommer tilbage til mit arbejde.”

Politiet lægger sagen ned

29. april kommer afgørelsen på skrift fra Midt- og Vestsjællands Politi. I brevet, som er underskrevet af en anklager hos politiet, står der:

”På baggrund af anmeldelsen har politiet foretaget en række afhøringer og øvrige efterforskningsskridt. På baggrund af de tilvejebragte oplysninger vurderer jeg, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart.”

Anna føler sig pludselig særligt udsat som lærer.

”Det var en virkelig underlig oplevelse. Jeg følte mig som en klon af mig selv med en helt anden personlighed.”

”Jeg har sådan en følelse af, at folk slet ikke ved, hvor fucked vi er, i det øjeblik der er nogen, der kommer efter os. Man skulle tro, at bevisbyrden var omvendt – men det er os, der skal bevise, at det, vi bliver anklaget for, ikke er sket.”

Selv om politiet har lagt sagen ned, har Anna slet ikke lyst til at gå uden for en dør –og slet ikke til at komme på skolen.

”Men min leder holder rimelig godt fat i mig. Han skriver til mig. Han får lokket mig ind på skolen tre uger efter. Bare lige sådan ind ad døren og så ud igen,” siger hun.

”Heldigvis blev jeg virkelig grebet. Min chef på min nye skole har oprettet en arbejdsskadesag. Jeg får så meget kærlighed. Mine kolleger kommer med en papkasse fyldt med vin og slik.”

Anna begynder at arbejde igen på nedsat tid.

”Jeg får nogle meget stille dage, hvor jeg bare sidder på skolen. Frem mod sommerferien har jeg kun omkring ti timer på skolen om ugen.”

”Det hele flyder lidt sammen i den periode. De er så søde i jobcenteret og siger til mig, at det ikke er en konkurrence om

at komme hurtigt tilbage. Jeg er delvist sygemeldt i sommerferien,” siger Anna.

Efter sommerferien får hun det værre.

”Nærmest ugentligt tænker jeg på at sige op. Jeg får det virkelig svært, når jeg er omkring børn.”

Anna oplever at være på vagt hele tiden. Høje lyde fra håndværkere på skolen får hende til at fare sammen, og elevers initiativer til kontakt påvirker hende helt anderledes end før politianmeldelsen.

”Jeg havde flere gange, hvor jeg måtte sidde på lærerværelset og græde. For eksempel var der en pige, der ville sætte en hårelastik i mit hår, og jeg var lige ved at gribe fat i hendes hånd for at stoppe hende. Det må man ikke. Jeg har aldrig været en superkrammelærer, men jeg har aldrig været bange for eleverne. Nu er alting potentielt farligt,” siger hun.

Tilbage på nedsat tid

Ved årsskiftet sidste år kommer hun på fuld tid.

”Men jeg er tyndslidt. Lige efter juleferien har jeg terminsprøver, men alle skal printe, og det er noget juks, når der kun er én printer. Jeg plejer godt at kunne tage uforudsigelighed og kaos, men ved den terminsprøve kommer der røg ud af ørerne på mig. Nogle af mine kolleger fører eleverne væk,

og foran en kollega tager jeg de ting, der er i printeren, og river dem i stykker og skriger ham ind i hovedet. Vi er gode venner i dag, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle opføre mig sådan.”

Anna får en aftale med skolen om, at hun går ned i tid, så hun nu har en dag om ugen, hvor hun kan restituere. Det betyder færre penge til familien, men det giver den luft, som skal til, for at hun kan være lærer i den nye virkelighed.

”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvem der har vores ryg? Man vænner sig til at blive kaldt skældsord, og at ens grænser bliver overskredet. Man har i stigende grad elever gående i de små klasser, som er så fejlplacerede og frustrerede, at de er tikkende bomber. Men ofte, når der opstår et problem, så er det os, der er problemet, men nogle gange er det ikke os. Det er suppen, vi sidder i.”

Anna har uden held forsøgt at politianmelde pigen for falsk anklage. Hun har også måttet kæmpe for at få anerkendt sine udfordringer som en arbejdsskade.

”Der er intet i mit arbejdsliv, der retfærdiggør, at jeg skal udsættes for det her.” •

mbt@folkeskolen.dk

Medlemslån

Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.

Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel

Omkostninger

Renter og ÅOP

*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

Psykolog Susanne Kronberg mener, at de vejledninger, der findes i kommuner og på skoler, bør justeres, så de tager hensyn til den lærer, som bliver anklaget – og ikke kun barnets tarv.

Lærere står alene og udsatte med skammen

Vi er nødt til at passe bedre på de lærere, som sendes hjem efter anklage om overgreb mod en elev, opfordrer psykolog. For det har store personlige, familiemæssige og professionelle konsekvenser at blive uskyldigt anklaget.

Ord: Maria Becher Trier

Illustration: Kamila Slocinska Foto: Valdemar Ren

Hvor går du hen, når du er blevet beskyldt for at slå eller forgribe dig på en elev? Hvem taler du med, når din professionelle verden går i stykker?

Susanne Kronberg er en af de psykologer, som Danmarks Lærerforening henviser lærere til. Hun mener, det er vigtigt, at der kommer mere fokus på, hvor alene lærerne står, hvis de bliver anklaget for grænseoverskridende eller kriminel adfærd.

”Det er vigtigt, at vi begynder at tale om det her. For der er flere og flere sager, hvor

lærere står fuldstændig udsatte og alene. De ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, når de bliver anklaget for noget, de ikke kan genkende,” siger hun.

Mistanken bliver hængende

Flere af de lærere, hun har været i kontakt med, oplever, at det føles som at få revet hele sit eksistensgrundlag væk, når de bliver anklaget for voldelige overgreb eller krænkende adfærd.

”Lærerne bliver sendt væk, før man overhovedet ved, om der er sket noget. Men så er skaden sket. For det føles som at blive sendt hjem, så man kan gå og skamme sig. Lærerne bliver låst i situationen, for de kan ikke søge job eller gøre andet for at komme videre, indtil sagen er afgjort,” siger Susanne Kronberg.

Det er, som om de bliver kendt skyldige, før det modsatte er bevist. Og mistanken ...

bliver hængende, også selv om der senere ikke findes belæg for anklagen.

”Der kan på skoler og blandt forældregrupper og endda i familier stadig leve en forestilling om, at der nok ikke er røg uden ild. Det kan efterlade læreren ikke bare alene, men også udsat og endda skamfuld. Mange begynder at tænke over, om de kunne have gjort noget anderledes,” siger Susanne Kronberg og tilføjer:

”Derfor er det absolut nødvendigt, at vi får sat fokus på beskyttelse og hjælp til de berørte lærere.”

Anklage med store omkostninger

Nogle kommer aldrig tilbage til skolen, selv efter at politiet har lagt en efterforskning ned. Og flere af de, der gør, har behov for, at skolen hjælper med at rense deres rygte, fortæller psykologen.

”Bare at forestille dig at have været lærer i 20 til 30 år, værdsat og stolt af dit arbejde, og så fra den ene dag til den anden blive smidt på porten grundet falske anklager. Det tror jeg, alle kan sætte sig ind i må være både pinefuldt og frustrerende.”

Nogle vælger helt at forlade lærergerningen, fortæller Susanne Kronberg. Det bliver måden, man afslutter sit arbejdsliv på. Også selv om man juridisk er helt renset.

De lærere, som faktisk kommer tilbage, kan ofte ikke være lærere på samme måde som før beskyldningen, oplever psykologen.

”Hvis man senere møder et barn, der minder om det barn, der anklagede én, kan hele kroppen reagere igen. Det er en helt naturlig, sund reaktion, fordi det minder om den trussel mod ens eksistens, der rent faktisk har fundet sted.”

Konsekvensen er, at man begynder at være alt for opmærksom på sig selv:

”Hvordan står jeg? Hvor er jeg i rummet?

Hvad gør jeg med mine hænder? Det er enormt anstrengende og gør det svært bare at være naturligt til stede som lærer i klassen.”

En politianmeldelse kan også have store konsekvenser for familielivet:

”I nogle sager bliver læreren hentet af politiet i sit eget hjem foran sine egne børn. I andre skal familien leve i uvished i

måneder eller år. Det er jo dybt traumatiserende ikke alene for den anklagede lærer, men også for vedkommendes børn. Der er også eksempler på, at lærerens børn går på samme skole eller naboskolen og hører rygter,” fortæller Susanne Kronberg.

Hvorfor opstår falske anklager?

Som psykolog har Susanne Kronberg brugt en del tid på at prøve at forstå, hvorfor børn kommer med så alvorlige og ubegrundede anklager. Hun er kommet frem til, at der er mange forskellige grunde til, at helt almindelige skoleelever kommer med beskyldninger mod lærere.

”I de sager, hvor jeg har været på sidelinjen, har det vist sig, at eleverne har stået i enten familiære, personlige, sociale eller faglige vanskeligheder. Barnet starter en historie eller beskyldning mod en lærer med en ikke helt sand historie uden at fatte konsekvenserne, men pludselig låses historien på et helt andet og meget mere alvorligt niveau. Og så er det pludselig svært at trække i land, svært at finde en vej ud for barnet. Skaden er sket,” siger Susanne Kronberg og forklarer:

”Jeg siger ikke det her for at retfærdiggøre barnets adfærd, men med den forståelse

er en tidlig forebyggende indsats måske mulig.”

En virksom indsats ville desuden være flere tolærerordninger, påpeger Susanne Kronberg:

”Så vil lærerne have et andet vidne, i stedet for at det alene er klassekammerater, der skal vidne, og som måske står i et svært dilemma, hvis man tænker klassedynamikker ind.”

For noget af det sværeste ved at blive anklaget for noget, man ikke kan genkende at have gjort, er følelsen af afmagt, forklarer psykologen.

”Man har ingen chance for at forsvare sig aktivt. Man kan kun vente. Det kan hjælpe, hvis man når frem til at erkende, at det her kan ske for alle. Det hjælper at nå frem til en erkendelse af, at lynet slog ned, og jeg kunne ikke gøre noget.”

Men individets erkendelse fritager ikke systemet for ansvar, understreger Susanne Kronberg.

”Vi er nødt til at passe bedre på de lærere, som vi sender hjem efter en anklage. For konsekvenserne stopper ikke, bare fordi sagen gør.” •

mbt@folkeskolen.dk

Det kan du gøre som leder eller kollega

Psykolog Susanne Kronberg efterlyser både ledelsesmæssig opbakning og en åbenhed i faglige fællesskaber blandt kolleger. Hun har følgende råd:

• Del bekymringer med hinanden. Lærere ved ofte godt, hvilke elever der er på kanten. Elever, der er lidt for grænseløse eller lidt for seksualiserede. Hvis man taler med kolleger og ledelse om det, før noget sker, står man stærkere bagefter.

• Vær tydelig over for forældre. Man taler ordentligt til og om lærere. Det er en klar forventning. Punktum. Det er ikke at være imod barnet. Det er at lære barnet at indgå i et fællesskab.

• Bak op om og lyt til lærerens perspektiv. Læreren må ikke stå alene. Kolleger og ledere skal ringe, holde kontakten og vise tillid, mens sagen efterforskes og under hele forløbet. Og så er det vigtigt, at Danmarks Lærerforening kommer ind i sagen.

Tæt på umuligt at blive dømt for falske anklager mod lærere

Flere og flere lærere oplever at blive politianmeldt og efterforsket for grundløse voldsepisoder eller seksuelle krænkelser. Men stort set ingen af dem, som har anmeldt lærerne, bliver dømt for falske anmeldelser.

Illustration:

De seneste fem år har 80 lærere, der er blevet politianmeldt for vold eller seksuelle krænkelser, søgt og fået hjælp fra Danmarks Lærerforening (DLF).

”Det er en stigende tendens. De fleste af sagerne har været fuldstændig grundløse og er blevet lagt ned hos politiet,” siger formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Lærerforeningen Thomas Andreasen.

”Der er noget på spil her. Det er ulykkelige enkeltepisoder, men de sætter sig i læ-

rerprofessionen. Lærere bliver for eksempel tilbageholdende med at trøste elever, fordi de er bange for at blive beskyldt for ulovlig magtanvendelse,” siger han.

Folkeskolen har talt med flere lærere, som har oplevet en politianmeldelse. De har svært ved at forstå, at der ikke er nogen konsekvenser ved at indgive en falsk politianmeldelse.

En af dem er læreren Anna, som du kan læse om her i magasinet. Hun var udsat for, at en tidligere elev politianmeldte hende for seksuelle krænkelser. Hun føler sig i dag tabt af retssystemet, fordi politiet ikke på samme dybe måde efterforskede, ...

da hun indgav en anmeldelse om falsk anklage.

”Jeg håbede faktisk, at når politiet ringede hende op, ville hun fortælle, at jeg slet ikke havde gjort det. Men selv om jeg blev efterforsket længe, og tidligere kolleger og leder blev afhørt, uden at jeg vidste det, og mine it-spor blev endevendt, så valgte politiet at lægge sagen om den falske anklage ned uden at have gjort andet end at se på de afhøringer, der var foretaget i politianmeldelsen mod mig.”

I sin modanklage om falsk anmeldelse til politiet skriver hun således:

”Der er tale om meget alvorlige anklager, især som lærer, og det har påvirket mig meget psykisk at skulle igennem dette forløb med afhøringer og disse alvorlige anklager. Jeg ønsker, at ingen andre, herunder andre af elevens lærere, skal udsættes for det her.”

Politi: Ingen grund til at efterforske falsk anklage

Det er meget sjældent, at Danmarks Lærerforening har et medlem, som indgiver en politianmeldelse om falsk anklage efter at være blevet beskyldt for noget i arbejdstiden.

”Vi skal bevise, at der har været forsæt til at indgive en falsk anklage. Ofte er det forældre, der anmelder på vegne af børn, og så er det meget svært at bevise forsæt, fordi de har fået begivenhederne fortalt af børn,” siger advokat i Lærerforeningen Camilla Bengtson.

I Annas tilfælde var den tidligere elev over den kriminelle lavalder, da anmeldelsen kom. Camilla Bengtson forklarer, at Lærerforeningen gerne ville prøve det med Annas sag, fordi det var oplagt at indgive en modanklage.

”For mig at se er beskyldningerne her det rene opspind. Lærernes retssikkerhed er svag. Ud af det blå kan de blive beskyldt for noget, som de ikke har kendskab til, og så kan en velfungerende lærer lige pludselig stå der, hvor denne lærer ender.”

Midt- og Vestsjællands Politi og Statsadvokaten, som Anna siden ankede politiets afgørelse om afvisningen af modanklagen til, udtaler sig ikke i sådanne sager.

I dokumenterne fra politiet og Statsadvokaten lyder den enslydende vurdering, at en efterforskning ikke vil føre til sigtelser. Politiet lægger vægt på, at lærerens og elevens forklaringer i den første sag er forskellige.

”Vi har vurderet, at det ikke er sandsynligt, at yderligere efterforskning vil føre til vidneforklaringer eller andre oplysninger, som på afgørende måde underbygger den ene forklaring frem for den anden,” står der i afgørelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi, som Statsadvokaten senere erklærer sig enig i.

Advokat: Svært med påstand mod påstand Advokat, partner hos Elmer Advokater og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har samarbejdet med Danmarks Lærerforening. Han har ført flere sager, hvor lærere er blevet politianmeldt, og sagerne er gået videre til retssystemet.

Hans erfaring er, at det er tæt på umuligt for en lærer at komme igennem med en modanklage om falsk anmeldelse, når det gælder episoder i skolen. Ikke mindst på

grund af at det strafferetlige ansvar kun kan rettes mod personer over 15 år.

”Politi og anklagemyndigheden er videre tilbageholdende med at behandle sagerne, hvis det er påstand mod påstand,” siger han.

De få sager om falsk anmeldelse, der går videre til domstolene, er svære at få domsfældelse i. Han peger på, at beviskravet i en straffesag er højt, måske netop endnu højere i sager om falsk anmeldelse.

”Det kan tit være svært at finde den rygende pistol i de her sager. Selv om politiet lægger sagen ned mod læreren, så kan det være svært at bevise, at den pågældende elev eller dennes forældre ligefrem har anmeldt læreren med en subjektiv ondsindet og dermed kriminel hensigt.”

Han oplever, at det går lærere meget på, at de sjældent kan anmelde for falske anmeldelser. Det kan være til enorm frustration for den lærer, som blot har passet sit arbejde og har været udsat for de uberettigede beskyldninger. For de falske anmeldelser har store omkostninger, understreger Jakob Buch-Jepsen:

”Jeg har oplevet adskillige lærere, der efter mange års god og tro tjeneste sendes

hjem efter uberettigede anklager fra elever og/eller forældre og ligger fuldstændig modløse og i fosterstilling på sofaen i afventen af politiets arbejde.”

Han anbefaler skolens ledelser og kommunernes HR-afdelinger, at man bør afvente politiets arbejde i så høj grad som muligt.

”Det kan som lærer være svært at rejse sig igen som menneske eller fagperson efter uberettiget at være sendt i skammekrogen eller endnu værre at være afskediget, hvorefter politiet efter få måneder slutter sagen.”

DLF: Lærere er magtesløse Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Lærerforeningen Thomas Andreasen mener, at det er et stort pro-

blem, at lærere reelt ikke har mulighed for at få rejst sager om modanklager.

”Magtesløshedsfølelsen kan blive forstærket, hvis man ikke kan bruge det system, som er blevet misbrugt mod en. Det giver en oplevelse hos medlemmerne af, at forældre eller elever kan beskylde os for alt muligt uden konsekvenser, samtidig med at det har store konsekvenser for læreren,” siger han.

Han ville ønske, at forældre og tidligere elever blev bedre til at tage samtaler med skoleledelsen eller læreren, før der bliver grebet til politianmeldelser.

”Der er et hensyn til læreren, men der er selvfølgelig også hensynet til, at man skal kunne politianmelde, hvis der sker noget ulovligt. Det er en balance. Men for hele lærerstanden er det vigtigt, at kommunerne tager hensyn til lærerne, for ellers kan

Vær med online 8. maj,

når Europa-Parlamentet markerer

Europadagen og inviterer landets elever til at undersøge det europæiske fællesskab.

For er der et europæisk fællesskab?

Og hvem har overhovedet fundet på det?

Scan og tilmeld din klasse.

der opstå en oplevelse af, at ingen tager til genmæle eller forsvarer lærerne, når episoderne sker,” siger Thomas Andreasen.

For læreren Anna har sagen og myndighedernes afvisning af hendes modanklage haft store personlige konsekvenser:

”Jeg er vred på et system, som ikke vil passe på os. Der er nogen, der ikke forstår det her. Det skal ikke være farligt for os at gå på arbejde. Vi skal ikke risikere at få smadret både vores privatliv og fremtidige arbejdsliv.” •

mbt@folkeskolen.dk

Europæisk fællesskab 4.6. klassetrin

Efter tre og et halvt år med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i regering er der udskrevet valg. Få et overblik over deres væsentligste skolepolitiske tiltag.

Tidslinje: SVM-regeringens aftryk på skolen

Ord: Sebastian Bjerril

Foto: Emil Jakobsen, Jens Dresling/Ritzau Scanpix, Adobe Stock

Oktober 2023

Statsminister Mette Frederiksen (S) bruger sin åbningstale i Folketinget til at tale om, at lærerne skal have deres autoritet igen. Hun lover også at fjerne ni ud af ti af de forhadte læringsmål.

December 2023

SVM-regeringens første finanslov kommer med nye penge til folkeskolen. Med pengene følger et krav om, at skolerne skal gøre mere for at løfte de ti procent svageste elever i dansk og matematik. Folkeskolen får en halv milliard ekstra fra 2028.

December 2022

Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) udnævnes til børne- og undervisningsminister. Han er tidligere murer og fortaler for mere praktisk undervisning i skolen.

April 2023

Lærernes nye minister lander sin første skoleaftale, der afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) Elever kan ikke længere få prædikatet ikkeuddannelsesparat.

November 2023

Regeringen nedsætter en trivselskommission, som skal komme med svar på den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

September 2024

Mattias Tesfaye skærper skoleledernes mulighed for at hjemsende elever, der bryder ordensreglerne. Fremover kan en elev blive hjemsendt mere end to gange på et år. Skolelederne får også lettere ved at komme af med voldelige elever.

Marts 2024

Den største politiske skoleaftale siden folkeskolereformen, Folkeskolens Kvalitetsprogram, indgåes på Christiansborg. Aftalen indeholder blandt andet penge til nye bøger og slidte faglokaler, færre obligatoriske afgangsprøver og en juniormesterlæreordning for skoletrætte elever. · Politikerne introducerer også "skolens timebank" , så skolelederne kan forkorte skoledagen og rykke rundt på skolens ressourcer. Der sættes også gang i arbejdet med nye fagplaner til alle skolens fag.

December 2024

Undervisningsministeren nedsætter en ekspertgruppe, der i 2026 skal komme med anbefalinger til forbedringer af afgangsprøvernes ”rammer, indhold og udformning”. Gruppen skal også pege på, om prøvetrykket bør justeres på længere sigt.

Marts 2025

Forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M) præsenterer en uddannelsesreform:

· Læreruddannelsen forkortes med en måned, man skal kunne læse til lærer på deltid, meritlæreruddannelsen bliver gratis i 2030.

· To nye gratis masteruddannelser for lærere oprettes: pædagogisk-psykologisk rådgivning samt undervisning og skoleudvikling.

December 2024

I årets finanslov bliver der afsat 854 millioner til et treårigt forsøg med skolemad. På samme finanslov tager regeringen 20 procent af budgettet til Center for Undervisningsmidler (CFU), der står for udlån af undervisningsmidler til landets skoler og for udmøntningen af regeringens såkaldte boggave. 2024 2025

Februar 2025

Alle landets elever skal gå på gymnasiet efter folkeskolen, mener regeringen og opretter epx, et erhvervs- og professionsrettet gymnasium, som skal erstatte hf.

· Aftalen afskaffer den kommunale 10. klasse. Fra 2030 foregår det 10. skoleår på landets efterskoler.

August 2025

Som start på det nye skoleår introducerer Mattias Tesfaye et nyt begreb PDO – pissedårlig opdragelse. Betegnelsen får stor opmærksomhed og bliver kritiseret fra flere sider, og debatten om børnesyn bliver et af de helt store emner på skoleområdet.

December 2025

De pædagogiske læringscentre (PLC) skal nu igen hedde skolebiblioteker.

I finansloven er der afsat et lille millionbeløb til indsatser mod langvarigt bekymrende skolefravær, som blandt andet skal bruges til at oprette et videnscenter for ufrivilligt skolefravær.

Danmarks Evalueringsinstitut lukkes.

September 2025

Mobiltelefonerne skal ud af skolen, er ambitionen i en ny aftale. Alle landets skolebestyrelser skal fastsætte en lokal politik, der gør skolerne mobilfrie. Skolerne skal også fremover blokere hjemmesider uden undervisningsmæssig eller pædagogisk relevans.

November 2025

Mattias Tesfaye sender et lovudkast, der skal forbedre lærernes retssikkerhed i situationer, hvor de ser sig nødsaget til at gribe fysisk ind over for en elev, i høring. Undervisningsministeren vil også give skolerne mulighed for helt at udskrive voldelige udskolingselever i en periode og øge antallet af dage, som en elev kan være hjemsendt, fra 10 til 15 skoledage på et år.

Regeringen vil have en ny karakterskala og foreslår at udskifte 7-tallet med 6 og 8, at droppe den udskældte minuskarakter -3 og at tilføje muligheden for at få 12*.

I skrivende stund er intet vedtaget politisk.

Januar 2026

Det skal være slut med, at specialundervisning kræver et støttebehov på mindst ni timer om ugen, lyder en ny politisk aftale. Kravet om en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) forsvinder.

Februar 2026

Mette Frederiksen lancerer et socialdemokratisk valgudspil om den største pengeindsprøjtning til folkeskolen i mange år ved at indføre helt små klasser på 14 elever i indskolingen. Finansieringen er dog ikke på plads.

Regeringen lyttede til lærerne – men løste ikke skolens største udfordringer

Vælgerne skal til stemmeurnerne, så Folkeskolen har bedt fire eksperter vurdere SVM-regeringens skolepolitik:

Har den gjort en reel forskel? Og for hvem?

Ord: Sebastian Bjerril

”Så færre villabørn og flere blokbørn, er det sådan?” Landets nye undervisningsminister var ikke bleg for at se skolens virkelighed i øjnene. På sit første skolebesøg tilbage i 2023 lagde Mattias Tesfaye vejen forbi en folkeskole, der oplever elevflugt.

Skolen har plads til fire spor, men ved skolestart var der kun nok elever til to børnehaveklasser. Forældrene i villakvarteret omkring skolen vælger i stigende grad en anden folkeskole og en privatskole ikke langt derfra. Vi skal ikke reddes, men vi har brug for flere ressourcer for at kunne løfte inklusionen, lød budskabet fra skolen. Dermed fik den nye socialdemokratiske minister selvsyn i forhold til nogle af folkeskolens grundlæggende udfordringer.

Eleverne siver langsomt, mens ønsket om en folkeskole, hvor elever mødes på tværs af samfundslag, i stigende grad bliver et særsyn.

Folkeskolen har bedt fire eksperter inden for hver deres felt om at kigge tilbage på de seneste 3½ år med Mattias Tesfaye som spydspids for regeringens skolepolitik: skolehistoriker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith, politisk kommentator Hans Engell, folkeskolelærer og debattør Mette Frederiksen og professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

De fire er enige: På trods af at SVM-regeringen har haft flertal, har den ikke fået gjort ret meget ved de grundlæggende problemer, Mattias Tesfaye mødte på sit første skolebesøg. Alligevel tøver de ikke med at sige, at han har været en god minister for skolen, og at det er blevet nemmere at være lærer på hans vagt.

Far til folkeskolebørn

”Vi har set en periode, hvor der er blevet ført, hvad jeg vil kalde for hverdagsskole-

Nogle af folkeskolens største udfordringer kan i dag adresseres til kommunerne, hvor de for ti år siden kom fra Christiansborg.

Mette Frederiksen, lærer og debattør

politik. Man reparerer løbende på nogle af de problematikker, lærerne melder ind om,” lyder vurderingen fra skolehistoriker Ning de Coninck-Smith, når hun ser ned over listen af aftaler og udmeldinger i Mattias Tesfayes ministerperiode.

”Det er bemærkelsesværdigt, at Danmarks Lærerforening er kommet så stærkt igen som lobbyist. Og så er det nok også den første undervisningsminister, som meget aktivt har italesat sig som far til børn i folkeskolen for at understrege, at han taler om skolens virkelige problemer, som han oplever dem med sine børn. Det gælder også i forhold til børneopdragelse,” siger hun med henvisning til Tesfayes selvopfundne begreb pissedårlig opdragelse (DPO).

Hans Engell, politisk kommentator:

Statsministeren går mere op i folkeskolen, end andre statsministre har gjort – og hun taler om den.

Udspillet om et klasseloft på 14 elever er ikke tænkt færdigt – det er til at føre valgkamp på.

Ifølge skoleforskeren er det længere henne i uddannelsessystemet, at SVM-regeringen har sat sine fingeraftryk:

”Deres universitetsreform har ændret rigtig meget. Opfindelsen af EPX (en er-

hvervs- og professionsrettet gymnasieretning fra 2030, redaktionen) og nedlæggelsen af 10. klasse er også store beslutninger. Men det er nok mest noget, der fylder for os nørder og ikke offentligheden, der læser Ekstra Bladet.”

Ning de Coninck-Smith har svært ved at se, at skolepolitikken har været ”specielt socialdemokratisk”. For Mattias Tesfaye har ikke talt ret meget om den stigende konkurrence fra privatskolerne, den mindre blandede elevsammensætning eller om indsatser til at løfte den stigende andel elever med anden etnisk baggrund, peger skolehistorikeren på.

”Det er emner, man slet ikke har rørt ved. Når 12-13 procent af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, er det påfaldende, at man ikke indfører ret til at få modersmålsundervisning, når alle undersøgelser viser, at modersmål er så vigtigt for børns udvikling og læring.”

Det samme gælder konkurrencen med privatskolerne om eleverne.

”Det fylder forbløffende lidt, men det er nok, fordi det er en kamp, man ikke kan vinde,” siger Ning de Coninck-Smith.

Har værnet om lærerne

Lærer Mette Frederiksen, der underviser på Syvstjerneskolen i Værløse, oplever heller ikke, at Mattias Tesfaye har ført typisk socialdemokratisk skolepolitik.

Ning de Coninck-Smith, skolehistoriker:

Mattias Tesfaye taler om folkeskolens virkelige problemer, som han selv oplever dem med sine børn.

Regeringen synes helt at have opgivet folkeskolens kamp mod privatskolerne.

”Hvis jeg skal finde en rød tråd, har den været at værne om lærerrollen og skolens opgave. Og også at gå imod nogle tendenser i samfundet af hensyn til skolen,” siger hun.

Den kendte lærerstemme kalder Mattias Tesfaye for en minister, der har talt lærernes sprog. Faktisk i en sådan grad, at hun oplever, at folkeskolens politiske udfordringer på nogle områder er flyttet ud af Christiansborg.

”Der er blevet så meget forståelse for folkeskolen på Christiansborg, at nogle af skolens største udfordringer i dag kan adresseres til kommunerne, mens de for ti år siden kom fra Christiansborg,” siger Mette Frederiksen.

For listen over gode aftaler for skolen er lang de seneste år, mener Mette Fre- ...

deriksen og remser i flæng den skrottede uddannelsesparathedsvurdering, mobilforbud, penge til flere bøger og faglokaler samt mere fokus på praksisfaglighed.

Grænser for børns adfærd

Men når hun skal pege på det absolut vigtigste, er det ikke ny lovgivning. Det er Mattias Tesfayes opgør med det, der af mange bliver kaldt ”det nye børnesyn” om, at ”børn gør det, så godt de kan”. Et børnesyn, flere kommuner har implementeret de seneste år.

”Børnesynet – og det, man kan kalde for moderne børneopdragelse – er noget af det, der gør det allersværest at være lærer for tiden. Derfor betyder det ustyrlig meget, at der er et sprog fra Christiansborg for, hvordan hverdagen på en skole bør være, og hvilken myndighed vi har. Det gør en stor forskel for mig og de lærere, jeg kender. Når man får en slags myndighed fra det politiske lag, så tillader man sig i højere grad at påtage sig den myndighed. Lige pludselig tør vi faktisk godt sige, at vi ikke accepterer al slags adfærd. Det hører jeg meget mere italesat over for forældre i dag end for bare et år siden,” siger Mette Frederiksen.

Den klare linje fra ministeren har ikke kun gjort en forskel i forhold til kommunikationen med forældrene, den har også givet lærerne og skolen et rygstød i samtalerne med de kommunale forvaltninger, oplever hun: ”Man står bare lidt stærkere i en diskussion om det her med sin forvaltning.”

Til gengæld ærgrer det Mette Frederiksen, at regeringen ikke har gjort nok i forhold til det, hun mener er skolens anden store udfordring: inklusionen.

”Mattias Tesfaye udtalte på et tidspunkt, at han oplever, at det går godt med inklusionen. Det mener jeg var helt forfejlet. Og det er en kæmpe fadæse, at man flere steder vil have flere elever tilbage i almenklasserne, hvis ikke der samtidig følger penge med,” siger hun.

Ønsket om flere penge til folkeskolen har været et gennemgående spørgsmål til ministeren, og hver gang har Mattias Tesfaye peget på, at der bliver brugt flere penge per

Det bedste var farvel til nitimersreglen, der siger, at en elev først kan tildeles specialundervisning, hvis denne har mindst ni timers støttebehov om ugen.

Udspillet om klasseloft på 14 er dyrt – man får mest for pengene ved at lade skolerne bestemme selv.

elev end nogensinde før. Men i december fik tonen pludselig en anden lyd.

Dyrt og uigennemtænkt skoleudspil

Kulminationen på kursskiftet kom en iskold februaraften, hvor statsministeren bragede igennem mediefladerne med løftet om fem milliarder ekstra om året til folkeskolen, hvis Socialdemokratiet genvinder magten. En økonomisk indsprøjtning af hidtil uset størrelse og til et for mange overraskende formål: små klasser med 14 elever.

Et udspil, som lærer Mette Frederiksen slet ikke kan forstå, hvor kommer fra.

”Vi er lidt tilbage i en meget kedelig socialdemokratisk måde at føre uddannelsespolitik på, som vi jo genkender med rædslen fra 2014 med detailstyring, 45-mi-

Hvis man vil have mest for pengene, mener jeg, at man skal lade skolerne selv bestemme over dem.

nutters bevægelse, og hvad ved jeg. Det er et skridt tilbage – eller måske nærmere ti skridt tilbage,” siger hun.

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh, der sidder med i Skoleøkonomisk Forum, som Danmarks Lærerforening står bag, er enig. ”Jeg havde slet ikke forestillet mig et så stort beløb, og at de skal bruges på et klasseloft, der er så lavt. Og at man samtidig ikke vil tale om, hvordan det skal finansieres,” siger han.

Per Nikolaj Bukh roser ellers Mattias Tesfaye for at være en minister, der ikke har været bange for at sætte dagsorden og for at stå bag politiske aftaler, der har ”fremstået gennemtænkte med god inddragelse af parterne”.

”Det virker uigennemtænkt og afspejler måske, at man ikke har turdet inddrage ret mange af frygt for læk til pressen. Hvis man vil have mest for pengene, mener jeg, at man skal lade skolerne selv bestemme over dem,” siger han og peger på, at det som hovedregel koster en million kroner, hver gang en skole er nødsaget til at oprette en

Mette Frederiksen, folkeskolelærer og debattør: Foto: Privat

Mattias Tesfayes opgør med det nye børnesyn. Så lærere nu – med politisk opbakning – kan tale om, at der findes uønsket elevadfærd.

Det er en kæmpe fadæse, at man vil have flere elever tilbage i almenklasserne, uden at der følger penge med.

ekstra klasse. ”Det er derfor, det bliver så dyrt.”

Modsat lærer Mette Frederiksen mener han til gengæld, at Mattias Tesfayes bedste aftale er afskaffelsen af nitimersreglen, der skal gøre det lettere hurtigt at igangsætte støtteindsatser og indføre mere systematisk opfølgning, som skal styrke inklusionen.

”Det regner jeg med vil gøre en reel forskel,” siger han.

En kamp om røde stemmer

Spørger man mangeårig politisk kommentator Hans Engell, skal det socialdemokratiske udspil formentlig ses som et forsøg på at kapre vælgere fra SF.

”Udspillet ligner noget, som mere er tænkt som oplæg til debatterne i valgkampen, end noget, der er tænkt færdigt. Jeg tror ikke, at statsministeren et øjeblik tror, at det her forslag i sig selv er nok til at genvinde magten. Men Socialdemokratiet og SF slås med hinanden om en meget stor vælgergruppe, og her kan forslaget gøre en forskel,” siger han.

Og så er udspillet ifølge Hans Engell også udtryk for, at Mette Frederiksen går mere op i folkeskolen end de fleste af hendes forgængere i Statsministeriet. ”Det er også derfor, hun har talt om folkeskolen i både nytårstaler og åbningen af Folketinget,” siger han.

Foreløbig er udspillet blevet taget positivt imod af de røde partier, mens højrefløjen har vendt tommelfingeren nedad. Så hvor meget kan man forvente, at Socialdemokratiet vil kæmpe for at komme i mål med udspillet, hvis de får lov til at beholde nøglerne til Statsministeriet?

”Jeg tror, at Mette Frederiksen vil gøre, hvad hun kan for at holde fast, og hvis det bliver en rød regering, tror jeg godt, at hun vil kunne få det igennem. Men måske ikke i præcis den form, det har nu,” siger Hans Engell. •

bje@folkeskolen.dk

Eleverne skal kunne bestå de praktisk-musiske prøver uden at sige et ord

Stop diskussionen om, hvorvidt der skal være mest fokus på praksis eller teori i de praktisk-musiske fag, siger forsker Mikkel Snorre Wilms Boysen. Vil man ikke investere i faglokaler, materialer og efteruddannelse af lærerne, kan man glemme alt om praksisfaglighed.

Ord: Pernille Aisinger

Illustration: Hanneke Rozemuller

De praktisk-musiske fag i folkeskolen er blevet spændt for en række forskellige dagsordner de seneste år. De skal løse trivselsproblemer og sikre, at alle elever kan føle sig dygtige. De skal give kreative, innovative medarbejdere og kunstnere og sørge for, at flere søger ind på erhvervsuddannelser og uddanner sig til dygtige håndværkere.

Kan man løse alt det i madkundskab, musik, billedkunst og håndværk og design? I princippet ja, men ikke på én gang. Politikerne er nødt til at beslutte sig og være tydelige med, hvad de vil, lyder det fra ...

docent og forskningsleder Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Praksisfaglighed har været det hotte ord i politikernes munde, siden det blev introduceret i 2018. Det førte ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen til en lang diskussion af, hvad praksisfaglighed egentlig er – for det måtte jo være mere eller andet end bare håndværket, var rationalet. Han sidder selv som forskningsleder på en række projekter om kreativitet, leg, håndværk og æstetisk læring på Center for Pædagogik på professionshøjskolen Absalon, og her har det også været til diskussion.

”Man lander ofte på noget med refleksion, innovation og kreativitet,” siger han.

Samtidig indførte politikerne toårige praktisk-musiske valgfag i udskolingen med afsluttende prøver, der tæller med på afgangsbeviset. Men en evaluering af prøverne udført af Danmarks Evalueringsinstitut har netop vist, at lærere og censorer er i tvivl og ofte uenige om, hvordan de skal

Hvis vi vil fastholde ønsket om at lære eleverne praktisk mestring inden for håndværksmæssige domæner, så skal vi have rigtige faglokaler – værksteder.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, forskningsleder, Center for Pædagogik på professionshøjskolen Absalon

vurdere eleverne – skal det teoretiske eller det praktiske vægtes mest?

”Hvis du spørger mig, skal man fokusere på det praktiske. Skolen er fuld af fag med fokus på det akademiske. Her er der endelig en chance for at lade praksis fylde. Det er jo det, prøverne er indført for,” siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Han peger på en række formuleringer i evalueringen, som viser skævheden. For

Fire pointer fra forskeren

1. Om reformer

Tro ikke, at I kan ændre skolen bare ved en ny lov – lærerne er de samme, og de kan ikke undervise fundamentalt anderledes uden som minimum efteruddannelse.

2. Om nye fagplaner

Fint, at der kommer større fokus på håndværket i de nye fagplaner for de praktiske fag. Men smid ikke ukritisk innovationen ud. Hav hellere fokus på at få den kreative kraft ind sammen med håndværket.

3. Om prøver

Vær sikker på, at prøverne faktisk afspejler det, I gerne vil have ud af fagene i skolen. Prøverne påvirker helt ned på mellemtrinnet. Ifølge Mikkel Snorre Wilms Boysen skal der være klart fokus på håndværk og mestring.

4. Om faget i skolen

Lærere med håndværkskompetencer, materialer, lokaler og teknikker skal være på plads, hvis man seriøst vil have fag, der kan give dygtige håndværkere, musikere og kunstnere. Og så skal eleverne have tid til at lære teknikkerne.

eksempel lyder det, at lærerne ser det som ”en styrke, at musikprøven fokuserer på elevernes evne til at italesætte deres musikalske oplevelser samt træffe og begrunde kvalificerede valg frem for at kunne fremføre et musikstykke teknisk korrekt”.

”Det er jo et sindssygt godt eksempel på, at det boglige bliver fastholdt. Elever, lærere og censorer er så vant til, at det akademiske er det vigtigste, det, der ligger højest i hierarkiet. Så selv om man har forsøgt at lave prøver, der skulle tage den kropslige mestring alvorligt, så prioriteres det akademiske alligevel i bedømmelsen,” siger han.

Håndværket kan sagtens skrives tydeligere frem

Men hvorfor er det ikke klart, hvad de praktisk-musiske fag skal i skolen?

Mikkel Snorre Wilms Boysen forklarer, at der groft sagt er to argumentationer i spil i både det politiske og det pædagogiske lag. Den ene handler om at skabe motiverende læring gennem krop og hænder, at skabe trivsel og at give flere deltagelsesmuligheder, så alle elever oplever, at de er gode til noget.

”Det handler om, hvordan vi skaber en skole, hvor eleverne trives og lærer det, de skal, på motiverende og mangfoldige måder. Der er stadig fokus på de akademiske mål, men kroppen og kreativiteten sættes i spil i forhold til at opnå disse mål. Eleverne spiller eksempelvis spil eller laver bevægelseslege for at blive bedre til matematik. Så de kropslige færdigheder er en måde at opnå de intellektuelle fær-

Om forskeren

Mikkel Snorre Wilms Boysen er docent og forskningsleder ved Center for Pædagogik på professionshøjskolen Absalon.

Han er oprindeligt musiker og korleder, har en cand.mag. i musik og historie, en master i professionsudvikling og har skrevet ph.d. ved Syddansk Universitet om musik som løftestang i dagtilbud.

Mikkel Snorre Wilms Boysen har deltaget i en række forskningsprojekter om leg, kreativitet, musik og entreprenørskab i pædagogisk praksis.

digheder på, som er dem, eleverne til sidst vil blive målt på.”

Den anden argumentation handler om, at skolen skal ændres, så den fremmer kompetencer og færdigheder, som der er mangel på i vores samfund.

”Her kommer diskussionen af, at skolen er blevet for boglig, ind, fordi vi har vænnet os til, at skolen alene måler eleverne på akademiske færdigheder. Derfor er prøverne i de praktisk-musiske fag en enormt vigtig løftestang i et politisk projekt om at fremme elevernes færdigheder hen mod håndværksfagene, fordi man mangler håndværkere i samfundet.”

Men er det så lærerne, der har misforstået det politiske projekt og gjort de praktiske prøver akademiske?

”Det er en dialektisk proces mellem det politiske niveau og skolerne. Hvis man ser på de politisk formulerede dokumenter, så står der også refleksion og dokumentation. Politikerne kunne sagtens have skrevet tydeligere frem, at det primært handler om mestring af teknikker, hvis de ønskede det. Hvis vi virkelig vil fremme håndværk, så burde eleverne kunne bestå de praktisk-musiske prøver uden at sige et ord,” siger han.

Dertil kommer, at de fleste af lærerne i de praktiske fag i dag har haft større aka-

demisk end praktisk tyngde i deres egen uddannelse.

”Man vil typisk gerne understøtte det hos eleverne, som man selv er god til. De seneste 10-20 år har læreruddannelsen været udskældt for, at de nyuddannede musiklærere har for få musikkompetencer. Det samme gælder håndværk og design, hvor der ikke er tid til at lære de håndværksmæssige færdigheder. Så får man lærere, der primært er dygtige til at tale og reflektere og argumentere, og det flytter faget væk fra det håndværksmæssige.”

Det er en bevægelse, han tydeligt har set i både pædagog- og læreruddannelsen. Der har været en klar udvikling væk fra det håndværksmæssige, musiske, praktiske og legende over mod det akademiske og teoretiske.

Kreativitet med eller uden håndværk En kompetence, som alle parter er enige om, at de praktisk-musiske fag skal fremme, er kreativitet. Men når det skal udmøntes i undervisningen, træder der igen to forskellige tankegange frem. De bunder i to forskellige positioner i kreativitetstænkningen.

Mikkel Snorre Wilms Boysen forklarer, at hvis man tænker de to positioner ud i hver sit hjørne, så vil man helt ude til venstre have mestringstankegangen.

”At være kreativ handler om at arbejde sig stille og roligt ned i et område, fordybe sig i teknikker og redskaber, bygge faglig viden på. Som en dygtig pianist, der i små nyk finder kreative løsninger på hver ny, ...

lille udfordring. Man lærer vertikalt ved at bore sig ned i et område.”

På den anden side står ”ud af boksen”-positionen, forklarer han.

”Her handler det om at blande alle domæner og ideer, jo vildere og mere overraskende, jo bedre. Man behøver ikke at mestre et håndværk, måske er man faktisk mere kreativ, jo mindre man kan og ved. Her er tankegangen horisontal, fordi man springer på tværs af fagene.”

De to positioner har eksisteret sideløbende i kreativitetsforskningen, og der har

løbende været store diskussioner mellem de to tilgange.

”Jeg var selv tilhænger af ’ud af boksen’tankegangen som ung. Jeg oplevede, at teknikker og håndværk fastholdt mennesker i at gøre og tænke på en bestemt måde. Sådan tænker man ud fra denne position. Men mine interview og undersøgelser af kreative håndværkere og musikere i forskellige forskningsprojekter ændrede min holdning. Så jeg har – ligesom også Lene Tanggaard – måttet flytte mig et godt stykke over mod den anden position,” fortæller han.

De skal lære det af lærere, som selv mestrer håndværkene.

Pædagogik på professionshøjskolen Absalon

Forskeren Richard Sennet har vist, hvor meget kreativitet, refleksion, etik, problemløsning og innovation der ligger i håndværkeres arbejde, og det har haft stor betydning for den moderne kreativitetsforskning, forklarer Mikkel Snorre Wilms Boysen. Han understreger, at begge kreativitetsforståelser kan noget, også i forhold til skolen. Men det er værd at være bevidst om, hvilken man abonnerer på, når man skriver policydokumenter, planlægger undervisning og ikke mindst beslutter, hvad eleverne skal til prøve i.

Det går ikke uden værksteder og materialer

Mikkel Snorre Wilms Boysen vender tilbage til evalueringen af prøverne. Heri peger lærerne på, at mangel på materialer og lokaler spænder ben for prøverne. Nogle

Madlejr® er en lejrskole fyldt med læring, madlavning og fællesskab. Dine elever laver selv alle måltider i veltilrettelagte aktiviteter – og opnår stor erfaring med madlavning i praksis. Det styrker deres forståelse af råvarer, bæredygtighed og samarbejde.

fra 480 kr. eks. moms pr. elev Forhåndstilmelding på madlejr.dk fra 1. marts til 1.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, forskningsleder ved Center for Pædagogik på professionshøjskolen Absalon
Mikkel Snorre Wilms Boysen, forskningsleder, Center for

steder er halvdelen af høvlebænkene fjernet, da man ville lave et fælles håndværk og design-lokale, nogle steder er der ikke øvelokaler til musik eller skolekøkkener nok til prøven.

”Det kan lyde banalt, men det har faktisk stor betydning for, hvad eleverne får ud af undervisningen. Et domæne, musisk eller håndværksmæssigt, er karakteriseret af nogle teknikker, materialer og redskaber, og de er afgørende for, at man kan skabe noget inden for domænet,” forklarer Mikkel Snorre Wilms Boysen.

I forhold til de to positioner i kreativitetsforskningen kan man set fra ’ud af boksen’-positionen mene, at værkstedet symboliserer tradition og stilstand, så ved at fjerne halvdelen af høvlebænkene og bryde faggrænserne op frisætter man eleverne til at tænke åbent og kreativt.

”I den tankegang kan du være kreativ med blankt papir, post-its og kuglepenne, for der kan du blande alle domænerne og traditioner. Det kan helt sikkert noget. Men hvis du spørger mig, så er der rigelig mulighed for den form for kreativitet i de akademiske fag.”

”Hvis vi vil fastholde ønsket om at lære eleverne praktisk mestring inden for håndværksmæssige domæner, så skal vi have rigtige faglokaler – værksteder – hvor eleverne lærer at mestre teknikker med de rette redskaber. De skal lære det af lærere, som selv mestrer håndværkene. Og de skal have tiden til at lære det. Det er også vigtigt.”

Oven på det ligger eksaminerne. Her understreger han, at det er uhyre vigtigt, hvilken retning de har, fordi de slår tilbage helt ned i mellemtrinnet.

FOLKESKOLEN ER FREMTIDEN

FOLKESKOLEN SKAL VÆRE EN RØD REGERINGS PRESTIGEPROJEKT. INTET MINDRE.

Vi har ikke brug for et nyt operahus eller nye skattelettelser. Vi har brug for at sige det klart og tydeligt: Folkeskolen er vores fyrtårn.

En skole med tid til at tale med Sofie, der er ked af det. Med Lukas, der har svært ved matematik og derfor larmer i timen. Tid til klassefællesskabet. Flere lærere til færre børn. Hvor der er tid til at se alle, og hvor ingen bliver glemt.

”Hvis vi virkelig mener, at vi vil have kreative håndværkere og kunstnere, så skal eleverne kunne bestå de praktisk-musiske prøver uden at sige et ord. Vi skal kunne tage Lise eller Søren ind, og så skal de kunne vise, hvad de har lavet, og få 12, selv om de hakker og stammer sig igennem det teoretiske, hvis produktet er et 12-tal værdigt.” •

pai@folkeskolen.dk

Personlige fortællinger som en del af undervisningen

Jødisk Informationscenter tilbyder gratis undervisningsbesøg på skoler – og som noget nyt en byvandring i Aarhus.

Der har været jøder i Danmark i over 400 år, og dansk-jødisk historie er en vigtig del af danmarkshistorien. Alligevel har mange danskere aldrig mødt en jøde. Det vil Jødisk Informationscenter ændre gennem personlige møder og undervisning.

”Når vi er ude på skolerne, er eleverne meget interesserede i at høre om vores personlige jødiske liv. Det er tydeligt, at de får en bedre forståelse for, hvordan det er at være jøde i Danmark,” fortæller Maia, der er projektleder ved Jødisk Informationscenter i Aarhus. Hun understreger, at det vigtigste er åbenheden for spørgsmål.

”Når vi er ude at undervise, gør vi det klart, at der ikke er nogen dumme spørgsmål.”

Jødisk Informationscenters hold af undervisere rejser landet rundt og fortæller om deres historie og jødiske identitet på folkeskolerne. Tilbuddet er gratis for uddannelsesinstitutioner. Det bruges i fagene dansk, historie, religion, samfundsfag og i tværfaglige projekter.

Når vi er ude at undervise, gør vi det klart, at der ikke er nogen dumme spørgsmål.

Kontakt: www.joediskinfo.dk jic@mosaiske.dk

Nyt byvandringskort i Aarhus

Der har været jødiske samfund i mange jyske og fynske købstæder i 1700 og 1800-tallet. Med et nyt byvandringskort sætter Jødisk Informationscenter nu fokus på jødisk liv og historie i Aarhus.

Byvandringskortet er lavet i samarbejde med Dansk Jødisk Museum og Den Gamle By. Det kan hentes gratis ved Den Gamle By, Besættelsesmuseet og Dokk1 i Aarhus eller online på joediskinfo.dk.

“Byvandringerne giver eleverne et andet blik på Aarhus og byens historie. Det er de færreste, der ved, at der har været flere synagoger i byen, eller at over 60 personer med jødisk baggrund flygtede herfra under Anden Verdenskrig,” fortæller Karoline fra Jødisk Informationscenter. Fra foråret vil hun stå for guidede byvandringer, som informationscenteret vil udbyde gratis for skoleklasser og uddannelsesinstitutioner.

Jasmin og Maia fortæller om deres baggrund og viser her nogle af de ting, der indgår i de jødiske ritualer.
Foto: Nicole Mendelsohn

Anmeldelser

Smuk hollandsk billedbog

Det er en smuk billedbog, fortalt nænsomt og fint og med smukke farver. Ophavsmanden ved, hvordan man doserer tekst og billeder.

”Et hav af kærlighed” er rørende og appellerer til både børn og voksne. Måske forstår voksne problematikkerne bedre –men børn ved umiddelbart, hvad det drejer sig om: At man ikke skal snakke alting i stykker, men roligt kan holde mund sammen i længere tid. Det kunne voksne lære noget af!

Fine sager, som kan bruges i indskolingen og på mellemtrinnet. Eller bare til oplæsning.

Et hav af kærlighed

Forfatter og illustrator: Pieter Gaudesaboos

230 kroner

80 sider

Forlag: Jensen og Dalgaard

Hypet drømmeskole er lidt for langt fra virkeligheden

Mine forventninger var tårnhøje, da jeg gik i gang med at læse ”Fra monsterelever til mønsterelever”. På sociale medier er begejstringen stor, og bogen er blevet udråbt som ”den vigtigste bog om skole, du kommer til at læse i 2026”.

Forfatteren tegner et meget skarpt billede af en skole, hvor manglende struktur og uklare rammer skaber uro, konflikter, magtesløshed hos lærerne og faglige udfordringer. Men flere af bogens eksempler er sat så meget på spidsen, at de giver et fortegnet billede af skolen.

Når det er sagt, rummer bogen også relevante og værdifulde pointer og råd: Fokus på klasseledelse og skolekultur, klare rammer, balance mellem frihed og struktur, elevdeltagelse og tydelighed i forventninger er centrale elementer i god undervisning.

Fra monsterelever til mønsterelever

Forfatter: Mathias Granum

179,95 kroner

248 sider

Forlag: Svane & Bilgrav

FISK Fortælling I Skolen er en ny forening, der støtter fortælling og mundtlighed i undervisningen. Du kan blive medlem og dermed støtte den gode sag! Send 100 kr. til mobilepay 100631 – husk navn og mailadresse!

Læs mere her www.fortaellingiskolen.dk

PS: Dansk fortællings grand old lady Vigga Bro causerer om fortælling i skolen på FISKs generalforsamling 11. marts kl. 19 i Forsøgsstationen, Sønder Boulevard 81, 1720 København K. Alle er velkomne!

Annonce

Kender du jobbet?

Katharina Birch er lærer på Blovstrød Skole i Allerød. Som DLF-ambassadør for kønsbevidst pædagogik udvikler hun materialer, faciliterer workshops og holder oplæg for lærere over hele landet.

”Jeg

har altid været meget interesseret i køn”

”Jeg savner faktisk min Elsa-kjole,” sagde en af Katharina Birchs elever i 8. klasse, da han blev spurgt om, hvilket legetøj han savnede mest, nu hvor han var blevet teenager.

Hans klassekammerat svarede: ”Den gik du også virkelig meget med.”

For lærer Katharina Birch var det et stort øjeblik: ”Det var en anerkendelse af, at den kjole var noget hyggeligt legetøj. Da vidste jeg, at den kønsbevidste pædagogik, jeg havde praktiseret i klassen, virkede. Min elev var tryg nok i fællesskabet til, at han turde sige, at han savnede sin kjole. Og hans kammerat syntes ikke, at det var mærkeligt, for det var jo bare noget udklædningstøj.”

Hvorfor har du taget DLF's kursus i kønsbevidst pædagogik?

”Jeg havde en ældre kollega, som prikkede mig på skulderen og sagde: ’Der er deadline nu.’ Så gik vi til ledelsen og spurgte, om vi begge kunne få kurset. Men der var kun mulighed for, at en af os kunne komme af sted. Min søde kollega, som nærmede sig pensionsalderen, sagde, at så skulle det være mig.

Jeg har altid været meget interesseret i køn, og i hvordan vi arbejder med hinanden, og hvordan vi ser forskellige typer. På

det tidspunkt havde min kollega overleveret en klasse til mig, hvor der havde været nogle kønsstereotype narrativer omkring nogle af børnene. Hun så, hvordan jeg fik vendt det. Og jeg var sådan en, hun gerne ville hjælpe frem, er jeg ret sikker på.”

Hvad er det ved kønsdebatten, der interesserer dig?

”Det er nok, at det i virkeligheden ikke handler så meget om køn, men om trivsel. Det handler om at tale med eleverne om, at der er mange måder at være dreng eller pige på, og ingen af dem er forkerte. Men sociale medier styrer simpelthen så meget af de unges forestillinger om køn. Hvordan skal en kvinde se ud, hvordan skal en mand se ud? Det er vigtigt at nuancere det billede, de får der.”

Kunne kurset lære dig noget nyt om at tale køn med dine elever?

”Helt sikkert. Jeg har aldrig selv passet ned i den klassiske pigekasse, så jeg har altid været bevidst om, at der er mange måder at være pige på. På kurset fik jeg sat en masse teori på det, jeg oplever omkring køn. Jeg blev bevidst om, at der er en videnskab bag. Jeg mødte også en masse andre lærere, og vi tog vores cases med fra virkeligheden og snakkede med hinanden og underviseren om det. Det var bare så givtigt.”

Emnet køn kan jo sætte gang i debatten. Hvordan ser dine kolleger på din rolle som ambassadør for kønsbevidst pædagogik?

”Ja, hvordan får vi skabt den samtale uden at ende i ’Du er woke’ eller ’Du må ikke sige en skid i dag’. Det er meget vigtigt at sige

højt, at vi ikke kan redde hele verden. Vi kan ikke annullere alle de påvirkninger, eleven får andre steder fra. Men vi kan nuancere det.

Derudover går jeg til mine kolleger med nysgerrighed frem for fordømmelse. Jeg spørger dem, hvorfor de prøver at løse konflikter ved at have et pigemøde. Er det den bedste model, eller er det noget, de vælger af vane?

Og så vælger jeg mine kampe. Jeg tager ikke alle diskussioner, og jeg bruger også humor til at forebygge, at samtalerne kører op på højeste konfliktniveau.” •

I virkeligheden handler det ikke så meget om køn, men om trivsel.

Katharina Birch, lærer og DLF-ambassadør for kønsbevidst pædagogik

sga@folkeskolen.dk

2024 - nu: Konsulent på det pædagogiske område i kreds 29, Allerød-Hørsholm Lærerkreds.

2023 - nu: Tillidsrepræsentant på Blovstrød Skole.

2022 - nu: Lærerambassadør i DLF-netværk om kønsbevidsthed i folkeskolen.

2021 - 2023: Medarbejderrepræsentant i MED.

2020 - nu: Medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen.

2019 - nu: Lærer på Blovstrød Skole i Allerød.

2015 - 2019: Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Ord: Stine Grynberg Foto: Nanna Navntoft
CV
Katharina Birch (1992)

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-6164

LJA-6219

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

SSP-medarbejder til Grønnevang Skole

Ansøgningsfrist: 12. marts 2026

Hillerød Kommune 3400, Hillerød

Afdelingsleder til Grønnevang Skole

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026

Jammerbugt Kommune, 9440, Aabybro

Skoleleder til Biersted Skole

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026

LJA-6149

LJA-6196

LJA-6097

Egedal Kommune, 2765, Smørum

Kompetencecenter Smørum søger en lærer

Ansøgningsfrist: 17. marts 2026

Region Hovedstaden, Geelsgårdskolen, 2830, Virum

Geelsgårdskolen søger lærer med interesse i specialområdet

Ansøgningsfrist: 18. marts 2026

LJA-6106

LJA-5737

Odense Kommune, 5000, Odense

Skoleleder til Vestre Skole

Ansøgningsfrist: 22. marts 2026

Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning, 8200, Aarhus

Ph.d.-projekter i uddannelsesforskning

Ansøgningsfrist: 31. marts 2026

LJA-6223

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

Skolebibliotekar til Grønnevang Skole i Hillerød

Ansøgningsfrist: 12. april 2026

... og 81 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Deadlines 2026 ↓

Sommerhus m. havudsigt

Lohals, Langeland

Huset er fra 2006, på 112 kvm i to etager og med 4 soveværelser. 150 m til stranden og 300 m til havn og skov. Billeder sendes gerne. Ingen husdyr og røgfrit. Henv. mobil: 29615161 / Mail.: else.thorsen@mail.dk

køb din billet

Den

sjoveste lejrskole

Scan og læs mere

Den danske Lærerstands Begravelseskasse

Birkevej 11, Lem, 7860 Spøttrup

Vi optager lærere, lærerægtefæller/samlevere og pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Forsikringer kan tegnes på op til 25.000 kr. Kontakt formand Jørgen Mejlgaard på tlf. 9756 8057 eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk

Søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. optagelse.

Blokade

af skolerne Sputnik,

Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har aktuelt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Danmarks Lærerforening har længe forhandlet med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om at lande overenskomster for lærerne på disse skoler. Men da det ikke er lykkedes, har DLF siden 2020 haft en blokade mod skolerne.

Blokaden betyder, at du som medlem af DLF ikke må søge job eller lade dig ansætte ved ovenstående skoler.

Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: ll.dlf.org

Forperson: Anthon René Berentzen Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS

LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

Folkeskolen kan mere – invester i den

Folkeskolen kan mere, hvis vi giver den muligheden.

Det er DLF’s budskab i en ny kampagne, som vi står sammen med forældre, elever og skoleledere om. Den kan du møde i aviserne, radioen, på nyhedssiderne, på stationer og ved busstoppesteder. Alt sammen for at få skolen højt på dagsordenen frem mod et folketingsvalg.

Folkeskolen og lærerne står hver dag over for alvorlige udfordringer, der har store konsekvenser på både kort og langt sigt. De udfordringer skal vi blive ved med at tale om. Politikerne skal kende til virkeligheden og hverdagen i folkeskolen, så de kan handle på det.

Det ser vi heldigvis tegn på, at de vil.

Socialdemokratiet har for eksempel skudt valgkampen i gang med et skoleudspil, der vil løfte folkeskolen med fem milliarder kroner om året, 4.000 flere lærere og børnehaveklasseledere, færre elever i klasserne i indskolingen og flere timer med to lærere i de ældste klasser.

I Danmarks Lærerforening har vi taget godt imod udspillet. Først og fremmest fordi det er entydigt positivt, at et regeringsbærende parti sætter folkeskolen øverst på dagsordenen i et folketingsvalg og vil styrke skolen med et årligt milliardbeløb.

Det har folkeskolen i den grad brug for. Derfor har jeg opfordret Folketingets øvrige partier til også at melde sig på banen og vise deres ambitioner og visioner for folkeskolen. For der er brug for en bred debat om, hvordan vi investerer – og bruger pengene klogt – når skolens udfordringer skal løses.

De konkrete og gode løsninger kan være mange. Men de har det til fælles, at de kræver massive investeringer. Intet af det, der for alvor vil gøre en forskel for folkeskolen, for lærernes arbejdsmiljø og muligheden for at skabe god undervisning, er gratis.

Der er brug for investeringer i milliardklassen, hvis vi skal skabe en folkeskole, der er både lærernes og forældrenes førstevalg.

Der er behov for investeringer i milliardklassen, hvis vi skal skabe en folkeskole, der er både lærernes og familiernes førstevalg, og som matcher forventningerne i et samfund med høj velstand.

I Danmarks Lærerforening gør vi vores for at få det til at blive til virkelighed. Så vi får løftet både folkeskolen, eleverne og lærerne i den. •

Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
Populære skolerejser

Debat

Jeg har hadet UPV'en – nu savner jeg den

Morten

Korsbakke Sørensen, lærer og matematikvejleder

Jeg troede aldrig, at jeg i hele mit lærerliv skulle sige det højt, som jeg nu siger: Jeg savner uddannelsesparathedsvurderingen (UPV).

Det er lidt pinligt at mærke en længsel efter et system, som vi ellers var enige om at hade. Men lad mig slå fast, at det ikke handler om, at jeg savner at stemple elever. Det handler om noget helt elementært i hverdagen, i frikvarteret og i de små øjeblikke, hvor man som lærer forsøger at holde sammen på både undervisning, relationer og inventar. Nemlig om adfærd, respekt og ansvar.

Det er blevet en udfordring at forklare, at det faktisk betyder noget, hvordan man indgår i et fællesskab.

Mest læste

Det er pludselig blevet helt legitimt at pisse på en hel lærerprofession

Cecilie Guldbrandsen, læringskonsulent hos Center for Skolevægring og tidligere lærer, og Rikke Johansen, lærer på Blågaard Skole

Selv om UPV’en havde mangler og til tider var et hårdt værktøj rent menneskeligt, er det værre i dag, hvor vi står uden et fælles sprog for, hvad der kræves af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling for at kunne tage en ungdomsuddannelse.

Lad os være ærlige: Det er blevet en udfordring at forklare, at det faktisk betyder noget, hvordan man indgår i et fællesskab. At det ikke er ligegyldigt, om man taler ordentligt til sine lærere eller ej. At det ikke er en menneskeret at kalde sine klassekammerater hvad som helst, så længe man ”bare joker”. Eller hvordan man behandler skolens inventar for den sags skyld.

Det er her, jeg savner UPV’en. Ikke fordi den kunne reparere et smadret stoleben, men fordi den gav os en form for legitimitet til at snakke med elever og forældre om, at handlinger og opførsel har konsekvenser.

At man altså ikke kan være klar til at tage en ungdomsuddannelse, når man smadrer

Mest kommenterede Folkeskolen skal bidrage til oprustningen

Hans Sloth Kristoffersen, cand.scient.pol. og specialkonsulent i Aarhus

ting, taler grimt eller melder sig ud af alt, der kræver en personlig indsats.

Efter at UPV'en blev dømt ude, forsvandt også en vigtig mulighed for at sige tingene ligeud uden at blive mødt af forældrekommentarer a la ”Hun er jo bare teenager”.

Ja, vi arbejder med teenagere, men de er også mennesker, der skal lære, at uddannelsesparathed ikke kun handler om karakterer. De skal vide, at det også handler om at kunne samarbejde, lytte, vente på tur og sige undskyld.

Så kære skolepolitikere: Hvis I en dag får lyst til at genindføre et redskab, der faktisk gjorde en forskel i hverdagen på skolerne, og som gav autoritet til lærerne, så kig lige igen på uddannelsesparathedsvurderingen.

Jeg lover ikke, at jeg vil elske den, men jeg lover at bruge den til tydeligt at fortælle mine elever, hvad vi som samfund forventer af dem, efter at de står med afgangsbeviset i hånden. •

Deltag i debatten på folkeskolen.dk/debat

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Det, vi har allermest brug for, er at være to uddannede fagfolk (gerne en lærer og en pædagog) i hver eneste klasse.

Konni Nørlem, lærer på Møllevangskolen i Aarhus, i debatindlæg om Socialdemokratiets forslag om et klasseloft på 14 elever i indskolingen

Når halvdelen af holdet ikke møder op, sidder vi tilbage i undervisningslokaler, hvor den faglige dialog, de kritiske refleksioner og den kollektive seriøsitet taber pusten.

Maria Wamberg, lærerstuderende, i debatindlæg om spøgelsesstuderende

Det er helt afgørende, at lærernes undervisningstimetal sættes ned, at der sikres reel tid til forberedelse og samarbejde, og at der fjernes administrative opgaver.

Morten Refskov, hovedstyrelsesmedlem i DLF og formand for overenskomstudvalget

Alt for mange elever kan ikke undervises

Mette Frederiksen, lærer, Syvstjerneskolen

En del elever nægter. Nægter at sætte sig ned. Nægter at gå med til et faglokale. Nægter at gå ud til frikvarter. Nægter at tie stille. Nægter at løse en opgave.

Rigtig mange elever gør det selvfølgelig ikke. Men flere og flere – og alt for mange – gør det. Og så er det unægtelig svært at holde skole.

I min 5. klasse læste vi for nylig nogle H.C. Andersen-eventyr og B.S. Ingemann-salmer. Vi talte om, at netop de to guldalderdigtere var de første til at skrive litteratur til børn og på børns præmisser. Med respekt for barndommen, barnesindet og fantasien. Det var et led i en yderst vigtig historisk bevægelse mod anerkendelse af børns ”stemme”, selvstændighed og frihed.

I folkeskolens formålsparagraf ser vi det afspejlet i, at eleverne skal lære at ”tage stilling og handle” og forberedes ikke bare

Alle med kendskab til børn ved, at de til stadighed har brug for at blive guidet og vist til rette. Altså opdraget.

til ”medansvar” og ”pligter”, men også til ”rettigheder” i et fremtidigt samfundsliv. I skolen forberedes de kommende generationer til voksenlivet ved at deltage i skolens pædagogiske praksis, som er en opdragende praksis. Opdragelsen finder sted gennem undervisning og samvær. I hjemmet eller i svømmeklubben opdrages der på andre måder.

Alle lærere må stille sig selv to grundlæggende spørgsmål, hvad angår den pædagogiske praksis:

– Hvad skal eleverne lære i skolen?

– Hvordan kan de lære det?

Det første spørgsmål har fyldt meget i skoledebatten de seneste ti år. Skolereformen fra 2014 stod naglet fast på en snæver forståelse af, hvad eleverne skulle lære. Man mente, at de skulle have de færdigheder og den viden, der kunne måles og vejes.

Det afstedkom en omfattende kamp for skolens sigte på brede kundskaber, alsidig udvikling og dannelse – et sigte, der i dag i vid udstrækning er indoptaget i skolepolitikken på Christiansborg. Så lige nu er der generelt ”ro på” i forhold til spørgsmålet om, hvad eleverne skal lære.

Anderledes højspændt ser det ud i forhold til, hvordan eleverne kan lære. Flere

og flere børn står stejlt fast på deres rettigheder og selvbestemmelse. De stritter imod. Vil ikke undervises og opdrages. De nægter.

Og her taler jeg ikke om elever med særlige behov eller diagnoser. Generelt set giver det mening at opdele elever i tre grupper:

– Dem, der altid kan undervises.

– Dem, der alt for ofte ikke kan undervises, men som måske kan lære det eller kunne have lært det fra den tidlige barndom.

– Dem, der har helt særlige behov og derfor naturligt har svært ved at indgå i skolens rammer.

Det er midtergruppen, jeg taler om.

Børns selvbestemmelse, frihed og rettigheder er gået for vidt. I Børnerådets børnesyn hedder det: ”Børn er medborgere med selvstændige rettigheder på lige fod med voksne.” ”Børn er kompetente samfundsaktører og eksperter i eget liv.”

Hvis dét gælder, er der jo slet ikke behov for at opdrage. Men alle med kendskab til børn ved, at de til stadighed har brug for at blive guidet og vist til rette. Altså opdraget. Børn har grænseløse rettigheder-forståelsen ses også i mange moderne forældres børneopdragelse, og den danner fundament for flere og flere kommuners såkaldte børnesyn. Forståelsen fremsættes også af toneangivende skoleforskere. Den udfolder sig i supermarkedet, på legepladserne, ved familiemiddagene, i børnehaverne, på gaden, i sportsklubberne og i skolerne. Børn står på deres ret. Bliver ikke reguleret. Kan ikke tåle et nej. Kan ikke undervises.

Selvfølgelig skal børn lyttes til og respekteres. Det er et udtryk for et humant menneskesyn, som vi skal være stolte over og værne om.

Men i skolens praksis (og i mange andre sammenhænge i livet) har man jo ikke kun rettigheder. Man skal også kunne underlægge sig forpligtelser, begrænsnin-

ger og hensyn til de mennesker, man er sammen med, og den ”sag”, man er sammen om – nemlig det faglige indhold. Hvis elever ikke kan det, kan undervisning slet ikke finde sted.

Hvad kan skolen gøre? Hvordan får vi flere undervisningsparate elever? Hvordan får vi flere gode og rolige timer?

Skolen skal tydeliggøre for elever og forældre, at skolens opgave er opdragelse gennem undervisning og samvær. Det er dét, en skole er til for. Men man kan ikke forvente, at forældre og elever ved det på forhånd. De skal have hjælp til at træde ind i rollerne som skoleforælder og elev. Skolen skal værne om sig selv ved at have et professionelt sprog for sin pædagogiske praksis og for, hvordan man kan lære at indgå i den.

På den skole, hvor jeg er ansat, har ledelse og lærere formuleret et skolesyn: Syv pæ-

dagogiske grundpiller til forståelse af skole, undervisning, elevrolle og forældrerolle.

Punkterne skal skærpe de professionelles sprog og understøtte forældresamarbejdet. De skal hjælpe forældre til at forstå, at deres barn ikke kun har rettigheder i skolen, men også må kunne indgå i pædagogisk bestemte begrænsninger og tåle at blive opdraget og undervist. Dét kan være svært. Især hvis man er vant til at stå stejlt på sin ret eller nægte. Men det skal trænes i et samarbejde mellem skole og hjem.

Begge parter skal holde sig for øje, at skolens opgave er at forberede vores børn og unge til at blive både selvstændige, frie mennesker med rettigheder og ansvarlige, forpligtede borgere i deres voksenliv. •

Illustration: Sonja Hamann

Politikere, det er jeres tur – tag ansvar for folkeskolen

Valghornene gjalder. 24. marts skal vi til stemmeurnerne. Og denne gang står valget i allerhøjeste grad i folkeskolens tegn. Socialdemokratiet har åbnet ballet med et valgløfte om fem milliarder kroner om året til folkeskolen. En tiltrængt investering. Flere andre partier har meldt sig i koret eller barsler med udspil, som også har fokus på folkeskolen.

Det er nu eller aldrig. Folkeskolen er blevet svigtet af politikerne i et uskønt krydspres mellem overregulering og underfinansiering. Skolereformen i 2013 var et eksempel på, hvor galt det kan gå. Nu har politikerne en unik mulighed for at rydde op i den uholdbare situation, de selv har ansvaret for. Uanset om man er rød, blå eller violet, tegner der sig en usædvanlig enighed om, at folkeskolen har brug for hjælp, op til dette folketingsvalg.

Uanset om man er rød, blå eller violet, tegner der sig en usædvanlig enighed om, at folkeskolen har brug for hjælp, op til dette folketingsvalg.

Problemer er der nok af. Lærernes retssikkerhed er under pres. I dette nummer af Folkeskolen afdækker vi endnu en forfærdelig sag, hvor en lærer bliver syg af falske anklager. Samtidig har mange lærere hverken tid til eleverne eller til at holde tissepauser. Skolernes økonomi er blevet udhulet. Økonomiprofessor Nina Smith satte tal på i december: Folkeskolen mangler fire milliarder kroner hvert år for at følge med samfundet.

Resultatet er forudsigeligt: Det er svært at rekruttere og fastholde lærere. Elever mistrives. Forældre er utilfredse, og de ressourcestærke vælger folkeskolen fra. Snart når vi det tipping point, hvor folkeskolen ikke længere er folkets skole.

Der er brug for investeringer i milliardklassen. Der er brug for mere frihed og bedre vilkår for lærerne. Der er brug for en ny vision for folkeskolen. Og der er brug for, at den favner bredt i Folketingssalen, så kursen ikke skifter, hver gang magten gør. Politikere, det er jeres tur nu. Tag ansvar for folkeskolen. Den er noget af det vigtigste, vi har. Og jeg er ikke sikker på, at I får chancen igen. •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

EN INDSATS FOR BEDRE TRIVSEL I UDSKOLINGEN

trivsel

“ 7. årgang har lidt et hårdt sprog. Jeg synes, vi er blevet bedre til at tale sammen.

ELEV

“ Det har været godt for mit forhold til klassen. Vi har haft mange gode samtaler, som vi ellers ikke ville have haft.

“ Vi har fået et fælles fokus og et fælles sprog om trivselsarbejdet.

Basal – sammen om trivsel er et forebyggende klasseforløb målrettet 7.- 10. klasse.

FORMÅLET ER AT

• Styrke elevernes tro på egne evner

• Lære eleverne at forstå sig selv og andre bedre

• Ruste eleverne til at mestre udfordringer og forandringer

• Styrke elevernes relationer og fællesskabet i klassen

KOM GODT FRA START

• Gratis kompetenceudvikling af lærere og pædagoger

• Gratis undervisningsmateriale til elever og undervisere

• Gratis adgang til web-app med online øvelser og materiale

• Gratis informationsmateriale til forældre og kollegaer

HØR MERE OG TILMELD DIN SKOLE

Find kontaktoplysninger på www.sammenomtrivsel.com

Indsatsen er støttet af fonde og forankret i den almennyttige forening, Komiteen for Sundhedsoplysning. Derfor kan skolerne komme gratis i gang frem til 2029.

Animation i skolen

Nyt undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin

– Fokus på analyse og fortolkning

– Tutorials og kreative opgaver

– Undervisningsrelevante kvalitetsfilm

Materialet er gratis og målrettet dansk og billedkunst. Find ’Animation i skolen’ på filmcentralen.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Folkeskolen nr. 2, 2026 by Fagbladet Folkeskolen - Issuu