Issuu

Lærerlivet er fuldt af uplanlagt arbejde SIDE 20

SIDE 36 Idrætslærer: Trampolinspring er nødvendigt for at leve op til fagets mål.

Ny bog vil have lærerstuderende til at være realistiske

SIDE 14

01 | 09 | 2022

NR14

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

TAG STILLING – TAL SAMMEN – LAV AFTALER

INSPIRATIONSMATERIALE TIL FORÆLDREMØDER

En kort ﬁlm, faktaark og debat- & dilemmakort

G R A TI

MATERIALET BESTÅR BL.A. AF:

TERIA

T LE

Materialet informerer om, hvordan man som forælder har indﬂydelse på sit barns alkoholvaner

En skabelon til klassens fælles alkoholaftale En Power-Point-præsentation om forældre, unge og alkohol En skabelon til en invitation til et forældremøde om unge og alkohol En lærervejledning, som guider dig gennem materialet

MATERIALET KAN BRUGES AF UNDERVISERE, SSP-KONSULENTER ELLER ANDRE, SOM HAR EN DIALOG MED FORÆLDRE OM UNGE OG ALKOHOL DOWNLOAD MATERIALET PÅ WWW.ALKOHOLDNING.DK

Leder

Når virkeligheden rammer I øjeblikket diskuterer politikerne nye rammer for folkeskolen. Det er fint. Men det er vigtigt, at debatten tager udgangspunkt i, hvordan skoledagen er i virkeligheden – og ikke på papiret. Hverdagen giver alt for ofte dødsstødet til de fine planer.

Mange lærere oplever, at dagene bliver presset af uventede ekstraopgaver i form af akutte møder, vikartimer, ekstra gårdvagter, indberetninger og forældresamtaler. Seks ud af ti lærere fortæller, at de ofte er nødt til at bruge dele af deres forberedelsestid eller pauser på at nå det hele. Lige den tid, som skal give den gode undervisning. Det viser en undersøgelse, som Folkeskolen har gennemført i vores Lærerpanel. På papiret er der planer, som skal håndtere inklusion og afprøve for eksempel mellemformer med flere lærere i klasseværelset. Men i mødet med hverdagen forsvinder planerne alt for ofte i vikartimer og aflyst forberedelsestid. Den virkelighed er politikerne nødt til at se i øjnene. For hvis der planlægges op til 110 procent af tiden plus lidt tidsoptimisme, rammer ekstraopgaverne ambitionerne som en boomerang. Ingen kan naturligvis forudse, hvis skolen pludselig brænder ned, eller der sker en ulykke. Men i de fleste tilfælde er det faktisk muligt at planlægge med de øvrige ekstraopgaver. Der kommer sygdom, som betyder vikartimer, forældre ringer, og akutte møder kan være nødvendige. Det bør ikke komme bag på nogen. Den populære planlægningsguru Morten Münster skriver i sin nyeste bog, at der altid skal være planlagt med “slack”. Det betyder, at al tid ikke skal være skemalagt. Der skal være lidt tid tilovers til uforudsete opgaver. På den måde vil den uventede opgave kunne håndteres uden at vælte læsset for alle andre, og uden at tolærertimerne fjernes. I sidste ende sparer det faktisk tid. For selvfølgelig kan det lade sig gøre at forudse, at der sker noget uventet. Det sker der stort set hver dag.

Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@ FOLKESKOLEN.DK

Folkeskolen

2022

Indhold

SIDE 22

Lærer Vikki Weigelt Pedersen inddrager ofte sine pauser for at løse sager med elever.

TEMA SIDE 20

EKSTRA ARBEJDSOPGAVER BELASTER

SIDE 36 Eleverne elsker trampolinen, så se at komme i gang, opfordrer idrætslærer.

6 FOLKESKOLEN.DK 10 LÆRERVÆRELSET BLIVER MERE MANGFOLDIGT 13 FRA FAGENE 14 ”MAN ER SLET IKKE FÆRDIGUDDANNET, BARE FORDI MAN STÅR MED EKSAMENSBEVISET I HÅNDEN” TEMA/EKSTRA ARBEJDSOPGAVER 20 Ekstra arbejdsopgaver belaster lærerne

22 Pauserne ryger som det første 26 Lærerforening er bekymret over tal 28 Skole værner om tolærertimer

29 ANBEFALINGER: ENGELSK DEBAT

FAGLIGE NETVÆRK: IDRÆT 36 Elever må godt springe i trampolin 39 Voxpop

40 BLOGS: FLERE INSTRUMENTER FOR PENGENE 41 SPOT

30 DLF mener

42 ANMELDELSER

30 Læserne mener

45 KORTE MEDDELELSER

KRONIK

45 LEDIGE STILLINGER

32 Mellemformer set indefra

50 USKOLET

SIDE 14 Forsker foreslår fast mentorordning for nyuddannede lærere.

I oktober bager vi for svigtede børn og unge i Danmark

- Skal din klasse bage med?

Modtag en gratis økologisk bageboks med: • Ingredienser til bagning

Så nemt er det at være med

TILMELD

BAG

SÆLG

• Opskrifter • Plakater og materiale til jeres bagesalg • Materiale til eleverne om BørneTelefonen

Tilmeld jer på børnsvilkår.dk/bag senest d. 13. september

Redigeret af sga@folkeskolen.dk

3 VIGTIGE 1 Lærere og forældre skal være mere

opmærksomme på, om elever med INDLÆRINGSBESVÆR faktisk døjer med dårligt syn eller dårlig hørelse. For problemerne bliver ikke opdaget ved skolesundhedsplejerskens undersøgelser, advarer optometrist Dorthe Borgkvist, der i samarbejde med Aarhus Universitet har udarbejdet en database over 110 børn med syns- og lydrelaterede indlæringsvanskeligheder. ”Alle de børn, vi har undersøgt, har syns- eller hørelsesrelaterede indlæringsbesvær. Ingen af dem er blevet fanget ved skolesundhedsplejerskens screening”, fortæller Dorthe Borgkvist.

2 En form for indlæringsbesvær er

ORDBLINDHED, og den skal skoler blive bedre til at opspore, mener politikerne. Fra dette skoleår er det blevet obligatorisk for skolerne at anvende Risikotest for ordblindhed til elever, som viser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Det skal ske senest i 1. klasse, men anbefalingen er, at man tester første gang i slutningen af børnehaveklassen. Testen afgør ikke, om en elev er ordblind. Den ser udelukkende på risikoen for, at en elev udvikler ordblindhed. En langtidsundersøgelse viser, at der er 40 procent chance for, at elever i risikozonen ikke udvikler ordblindhed.

3 Helsingør Kommune skal i dialog med

Google for at finde en løsning, så kommunens elever igen kan få lov til at bruge de indkøbte CHROMEBOOKS i undervisningen. ”Til syvende og sidst ligger løsningen på den konkrete sag hos Google, siger Pia Færch, der er kontorchef for Digitalisering og Teknologi i KL. ”Men det er altså stadig en kæmpe udfordring, at det er op til den enkelte kommune at lægge arm med techgiganter som Google”.

Mest læste: Psykologer: Skoler kan ikke tage hånd om mistrivsel blandt børn

Mest debatterede: BUPL vil afhjælpe mistrivsel med mere fællesskab og relationsdannelse i skole og SFO

Lærer vinder ytringsfrihedspris Lærer på Bagsværd Kostskole Anders Thorsen, der som blogger og debattør på folkeskolen.dk har skrevet indlæg om sprængfarlige emner lige fra Muhammed-tegninger i undervisningen, til at han anser elevers rygning som et sundt opgør med perfekthedskulturen, har vundet den ene af årets to priser fra foreningen Sveskens Venner.

PPR-ansatte i desperat opråb Børn og unge ender for ofte i psykisk mistrivsel, fordi skoler og dagtilbud ikke formår at tage hånd om problemerne. Det er budskabet i et åbent brev til Folketinget, som mere end 1.000 psykologer står bag. Det skriver Politiken. Knap halvdelen af psykologerne er tilknyttet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

LÆRERLIV Foto: Lars Horn

Marina Norling Arden Skole

Læsevejleder fik piger og drenge ligestillet i sprogtest Er det okay, at elever i børnehaveklassen testes med en test, der systematisk overser sproglige vanskeligheder hos drenge og bedømmer de to køn forskelligt? Det synes lærer og læsevejleder Marina Norling ikke. Derfor har hun kæmpet med at få ændret sprogvurderingsredskabet Sprogvurdering 3-6 og blandt andet klaget til Ligebehandlingsnævnet, som dog afviste at behandle sagen. Men nu bliver testen ændret som led i den

politiske aftale om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. "Efter næsten et års kommunikation med ministeriet gennem nævnets sekretariat, fik jeg besked om, at ministeriet ikke ønskede at argumentere yderligere for kønsdiskriminationen i testene, men gerne ville kende Ligebehandlingsnævnets afgørelse for at kunne tilrettelægge fremtidige test efter afgørelsen", lyder det fra Marina Norling.

Foto: Privatfoto

Hver femte lærer danner par med en lærer. Det gør læreruddannede til den gruppe, der oftest danner par inden for eget fag, oplyser Danmarks Statistik. Frederik og Winnie Troulsen fandt hinanden som nyansatte lærere på Munkekærskolen i Solrød. I dag er de gift, har tre børn og underviser stadig på skolen. Folkeskolen

2022

Redigeret af sga@folkeskolen.dk

Foto: FatCamera/Istock.com

Lærer advarer mod tørklædeforbud Tørklædeforbud modvirker ikke social kontrol, til gengæld ville det gå ud over relationen til eleverne, mener lærer fra skole med mange etniske minoriteter.

Forbyd piger i grundskolen at gå med hovedtørklæde på skolens område. Sådan lød anbefalingen fra den kommission, der tidligere på året blev nedsat af regeringen for at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i indvandrermiljøer. Men spørger man en af de lærere, der til daglig omgås elever både med og uden hovedtørklæde, er dommen klar: ”Jeg tænker, at det er en utrolig dårlig ide”. Sådan siger Andreas Ravn Skovse, som underviser på Ellehøjskolen i Aarhus, der ifølge ham er tæt på at have 100 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk. For det første mener han ikke, at der er en tydelig sammenhæng imellem hovedtørklæder i skolen og social kontrol. ”Som lærere arbejder vi med social kontrol og demokratisk dannelse til daglig, og tørklædet er ikke noget af det, der får vores alarmklokker til at ringe. Der har vi mange andre ting, vi holder øje med. Jeg oplever ikke, at man bare kan koble mellem tørklæder og social kontrol”, siger han.

DLF: Stort "nej tak" til tørklædeforbud

Politikerne drøfter for øjeblikket, om det skal forbydes piger at bære hovedtørklæde i grundskolen.

Han mener desuden, at tørklædetvang er et problem, som skolerne selv burde håndtere, hvis de stod med det. Hvilket han tvivler på. ”Det er at skyde gråspurve med kanoner at gøre det til en landspolitisk sag”, siger han. Til gengæld tror Andreas Ravn Skovse, at forbuddet vil have den modsatte effekt på integrationsindsatsen. ”Jeg kunne frygte, at de familier, som måtte være meget religiøse, enten ville flytte deres børn til en skole, hvor forbuddet ikke bliver håndhævet, eller ville benytte muligheden for hjemmeundervisning. Og så vil man jo fratage de familier mødet med det øvrige danske samfund, som er dét, de har brug for, siger han. jkn@folkeskolen.dk

I bedste fald er det nyttesløst, og i værste fald vil det forværre problemet med mistrivsel, hvis regeringen indfører forbud mod tørklæder i grundskolen. Det mener Danmarks Lærerforening (DLF). ”Det er vigtigt, at folkeskolen er for alle. Både dem, som bliver tvunget til at have tørklæde på af deres familie, og dem, som gerne vil have tørklæde på. Et generelt forbud vil jo ramme begge parter. Jeg kan kun anbefale, at det forslag ikke bliver virkeliggjort”, siger næstformand i DLF Dorte Lange. Forslaget kommer fra en kommission, der har til formål at undersøge, hvordan man undgår social kontrol af piger og kvinder i

indvandrermiljøer. Men med et tørklædeforbud frygter Dorte Lange, at det tværtimod vil blive sværere at forhindre social kontrol: ”Vi har lidt til gode at få påvist, at alle de piger, der har tørklæde på, har det på imod deres vilje. Men er der bare én, der har det på mod sin vilje, synes jeg, at vi har et problem, og det bliver vi selvfølgelig nødt til at kunne tale med dem om”. ”Det, vi generelt har brug for som lærere, er jo at kunne spotte mistrivsel noget før. Lærerne skal have bedre tid til at kunne tale med eleverne”, siger Dorte Lange. jkn@folkeskolen.dk

John Aasted Halse, psykolog og forfatter, om debatten om Normstormernes undervisning af børn i grundskolen.

Steffen Handal, norsk lærerforbundsformand, om grunden til, at de norske lærere lige nu strejker for at få mere i løn.

Sagt af lærerstuderende ifølge lektor på læreruddannelsen i Aalborg Bodil Christensen.

“Vi må ikke lade børn og unge i tvivl om, at det heteroseksuelle forhold så absolut ér det normale”.

“Hvorfor er det altid lærerne, som skal have mindre?” “Det var fedt at være lærervikar. Så er det nok også fedt at være lærer. Børn er nogle grineren væsner”.

Bogen der gør dig stolt over at være dansk ”En prægtig og vellykket bog, der fortjener bred læsning i offentligheden, en plads på gymnasiets pensum og endog fortalt til folkeskolens ældre klasser.” (Helmuth Nyborg, professor emeritus).

”Et væld af emner, for kultur er jo netop mange ting.” (Lektørudtalelse fra DBCl).

”Hvad der gør ”Dansk kultur fra istid til nutid” til noget særligt, er dens fremhævelse af alt det, der gør Danmark til danskernes elskede fædreland. I en tid, hvor selvpineriet har kronede dage, og et højtråbende mindretal af etniske danskere lader hånt om Danmark, ja på mange måder hader det, er det en lise for sjælen at læse en bog om danskerne, der uden at være ukritisk fremhæver alt det, som vi med rette kan være stolte af.” (Morten Uhrskov, forfatter og historiker).

410 sider / 248 kr. plus porto / bogsalg@danskkultur.dk Folkeskolen

2022

Anas Attaheri er nyuddannet lærer og meget bevidst om, at han i kraft af sin baggrund kan være et forbillede for nogle af sine elever.

Lærerværelset bliver mere mangfoldigt

ORD Stine Grynberg FOTO Emil Hornstrup Jakobsen

Når de nye lærerstuderende i disse dage starter på deres uddannelser, bliver det sandsynligvis den mest etnisk mangfoldige årgang nogensinde. Andelen af studerende med "ikkevestlig baggrund" er nu højere end i befolkningen generelt. Det er en positiv udvikling for folkeskolen, siger DLF.

Den danske lærerstand, især den del, som slår sine folder i de kommunale skoler, har notorisk sine rødder dybt i den danske muld. I 2016 fik fagbladet Folkeskolen beregnet, at kun 2,39 procent af lærerne i folkeskolen kunne bryste sig af at have en baggrund i et ikkevestligt land. Siden er der sket ting og sager. År for år er både antallet og andelen af lærerstuderende, som er indehavere af det, Danmarks Statistik kategoriserer som ikkevestlig baggrund, steget. De nyeste tal, som er fra oktober 2021, viser, at 1.179 lærerstuderende har ikkevestlig baggrund. Det svarer til ti procent af alle lærerstuderende. Dermed er gruppen for første gang overrepræsenteret i forhold til dens andel af befolkningen som helhed. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets webside integrationsbarometeret.dk, udgør indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere 9,1 procent af befolkningen. Og det sker, mens antallet af ansøgere til læreruddannelsen generelt er faldende, og debatten om, hvad man kan gøre ved det, raser. VIGTIGT AT VÆRE ET FORBILLEDE

Anas Attaheri er et af menneskerne bag tallene. Da tallene blev indsamlet, var han fjerdeårsstuderende på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og sideløbende arbejdede han som lærer på Egelundskolen i københavnerforstaden Albertslund. Siden er han blevet færdiguddannet og har fået job på Albertslund Lilleskole. “Jeg var meget bevidst om, at der ikke var så mange ikkevestlige lærere i skolen, og det var en del af mine overvejelser, da jeg valgte at læse til lærer”, fortæller han. “Jeg var bevidst om, at jeg måske kunne noget andet og måske kunne være et forbillede for nogle elever i kraft af min etnicitetsbaggrund”.

Det med at være forbillede fylder rigtig meget i Attaheris lærerhverdag, fortæller han. “Jeg har haft mange elever med minoritetsbaggrund, som har haft svære vilkår. Når de så ser mig og kan spejle sig i mig, udseendesmæssigt og til tider kulturelt, og se mig leve et godt og produktivt liv – det betyder noget, det kan jeg mærke på dem. Der er bare en anden connection med de elever. Og det er noget af det fedeste og givende ved mit arbejde”. IKKEVESTLIGE LÆRERSTUDERENDE ER UJÆVNT FORDELT

Tallene fra Danmarks Statistik viser, hvor mange lærerstuderende med ikkevestlig baggrund der var indskrevet på alle landets læreruddannelser den 1. oktober 2021. De siger med andre ord hverken noget om, hvilke uddannelsessteder de går på, hvor mange der gennemfører deres uddannelse, eller hvor de finder arbejde efter sidste eksamen. Ifølge Lis Madsen, som er institutchef på Københavns Professionshøjskoles Institut for Læreruddannelse, er der stor forskel på andelen af lærerstuderende med anden etnisk baggrund fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. “Vi fører ikke statistik over vores elevers baggrund. Det må vi slet ikke registrere, og hvordan skal man overhovedet gøre det op?” Hun skyder på, at mellem 20 og 25 procent af Københavns Professionshøjskoles lærerstuderende på Campus Carlsberg har en indvandrerbaggrund, mens der på læreruddannelsen på Nyelandsvej er “næsten ingen”. Københavns Professionshøjskole har haft et særligt fokus på kulturel sensitivitet blandt sine undervisere. For nogle år tilbage var alle undervisere på læreruddannelsen igennem projektet “Den mangfoldige læreruddannelse”, som blandt andet havde til formål at øge undervisernes såkaldte interkulturelle kompetencer og gøre dem bedre til ikke at marginalisere minoriteter. Folkeskolen

2022

“De erfaringer griber vi stadig tilbage til, selv om projektet er afsluttet”, fortæller Lis Madsen. “Lige nu er vi faktisk ved at planlægge en pædagogisk dag for vores undervisere om identitetspolitik. Der kommer vi ind på både etniske og kønsmæssige problemstillinger. Vi er bestemt fortsat optagede af at gøre vores uddannelser inkluderende”. HVAD TÆNKER FORÆLDRENE?

Anas Attaheri vurderer, at omkring en sjettedel af hans medstuderende havde indvandrerbaggrund, og beskriver det som lidt af en kontrast at komme i praktik, hvor langt størstedelen af lærerstaben var etnisk danske. “I en af mine praktikker var jeg på en skole i den ’velhavende og fine’ ende af Københavns Sydhavn (kvarteret er et af Danmarks mest socialt opdelte, redaktionen), og der var jeg en af de eneste med anden etnisk baggrund på en stor skole, tror jeg”, fortæller han. “Så bliver det meget tydeligt, at man stikker ud. Men nogle af børnene tilhørte jo naturligvis etniske minoriteter, og jeg følte, at det påvirkede vores relation positivt, at de måske kunne identificere sig med mig”. På sin nuværende arbejdsplads er lærere med anden etnisk baggrund også en sjældenhed. Og det påvirker ham mest positivt, men ikke kun. “Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg tænker over min baggrund, når jeg for eksempel møder mine elevers forældre”, siger han. “Man får den der tanke, som man helst ikke vil have, om de mon ser anderledes på en på grund af etniciteten. Er de utilfredse med, at deres børn skal have en lærer, som ikke er etnisk dansk? Man føler, at man lige skal vise, at man er ’god nok’. Det er ærgerligt, at det er sådan, men det er desværre realiteterne nogle gange”. DLF OG LL ER GLADE FOR UDVIKLINGEN

Det stigende antal lærerstuderende med ikkevestlig baggrund glæder både formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen og forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard. “Det er positivt, at de lærerstuderende og dermed også fremtidens lærersted er præget af mangfoldighed”, siger Gordon Ørskov Madsen om tallene. “Vi skal vise eleverne, at folkeskolen er for alle, og at man kan blive lærer, uanset hvilken baggrund man har”. Danmarks Lærerforening registrerer ikke medlemmernes etnicitet, hvilket også ville

For Anas Attaheri var det lidt af en kontrast at komme i praktik på skoler, hvor langt størstedelen af lærerstaben var etnisk danske.

være ulovligt, og foreningen har da heller ikke planer om at række specifikt ud efter gruppen af unge med ikkevestlig baggrund. “Vi gør en ret stor indsats for at få flere unge til at søge ind på læreruddannelsen, og vi kommer til at gøre endnu mere”, siger han. “Men det er en bred indsats, vi vil lave, ikke henvende os til særlige befolkningsgrupper”. Caroline Holdflod Nørgaard fra Lærerstuderendes Landskreds, der organiserer de studerende på læreruddannelsen, er også glad for udviklingen. “Folkeskolens elever er blandede, så det skal læreruddannelsen også være”, siger hun. Hun kunne godt ønske sig, at flere lærerstuderende med anden etnisk baggrund engagerede sig i studenterdemokratiet. Hun savner, at gruppen af aktive medlemmer er mere mangfoldig.

“Vi ser desværre, at der ikke kommer ret mange studerende med anden etnisk baggrund til vores arrangementer, og det er rigtig ærgerligt. Vi ønsker, at studenterdemokratiet skal være mangfoldigt, og at så mange som muligt kan se sig selv repræsenteret i det demokratiske arbejde på uddannelsesstederne. Vi har en udfordring, som vi skal tage fat om her”, siger Caroline Holdflod Nørgaard og peger på en anden “skævhed”: “Vi kan også se, at vores mandlige medlemmer ikke er lige så tilbøjelige til at gå aktivt ind i arbejdet, og vi tænker da over, hvad vi kan gøre for at vise, at vi ikke kun er et fællesskab for hvide middelklassekvinder. Men løsningen har vi ikke fundet endnu”. sga@folkeskolen.dk

Fra fagene Redigeret af sga@folkeskolen.dk

Privatfoto

Kaj er YouTube-stjerne Lærer fanger eleverne med videoer

folkeskolen.dk/ tyskfransk

TYSK/FRANSK ”Følgegruppen finder udviklingen inden for fremmedsprogsområdet bekymrende. Flere af de større fremmedsprog, herunder tysk, fransk og spansk, har væsentlige udfordringer”. Sådan lyder det i en ny stor kortlægning fra en følgegruppe, der blev nedsat i forbindelse med oprettelsen af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Følgegruppen konstaterer, at det ser nedslående ud hele vejen igennem uddannelseskæden. I rapporten påpeges, at hverken folkeskolereformen fra 2014 eller gymnasiereformen fra 2017 har forbedret udviklingen – og det endda selv om ”et formål med gymnasiereformen netop var at styrke fremmedsprogsområdet i gymnasieskolen”, lyder det i "Statusrapport for Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet 2021".

RELIGION Mange sider på nettet giver en god objektiv forklaring på religionerne, mener lærer Janne Skovbjerg, som også er folkeskolen.dk’s faglige rådgiver for religionsfaget. Indimellem støder hun dog på sider, som hun bliver nødt til at advare eleverne omkring, for eksempel kan hun ikke finde ud af, hvem der står bag islam.dk. ”Så selv om indholdet egentlig virker lødigt nok, vil jeg ikke bruge siden”, siger hun. For afsenderen er afgørende, når det kommer til kildekritik på nettet, mener Janne Skovbjerg, der lærer eleverne at skelne mellem, om en religion er beskrevet fra et indefraeller udefra-perspektiv. ”Selv når eleverne går ind på folkekirken.dk eller jødiskinfo.dk, skal de have fokus på, hvem der er afsenderen”. Foto: Lars Just

min jakke på, hvor der står Kajs Kanal på ryggen. Lige indtil en gruppe elever opdager mig og råber: ’Det er jo Kaj fra Kajs Kanal’. Så blev der kaos – de skulle alle sammen have selfies, og jeg måtte love, at jeg kommer på besøg på deres skole”. Inden Kaj Borchert gik på pension som 70-årig, var han skoleleder på Skolen ved Vierdiget. De seneste fem år har han undervist i tysk et par lektioner om ugen på Dragør Skole. Det var her, hans kollega og tyskmakker, Bettina Marup-Dalsten, foreslog at oprette en YouTube-kanal til ham. ”Vi gør det for at hjælpe. Og fordi vi synes, det er skidesjovt at lave”.

Kildekritk er afgørende på nettet

Foto: iStock/Jacob Lund

TYSK En farverig trøje. En lille dans eller en sjov paryk. Og massevis af plancher med tyske gloser. Det er nogenlunde opskriften på en YouTubevideo fra Kajs Kanal, som 77-årige Kaj Borchert er vært og underviser på. ”Eleverne plejer at sige: ’Du er ikke helt normal, Kaj’. Og det har de jo nok ret i”, smågriner han. Den anderledes tyskundervisning er en stor succes. Kanalens mest populære video om udsagnsord er set mere end 23.000 gange – og med Kaj Borcherts egne ord er hans pensionisttilværelse ”gået bananas”. ”Når man får en YouTube-kanal, så får man en stjernestatus blandt eleverne. Jeg skulle i Magasin den anden dag og havde helt glemt, at jeg havde

Kortlægning: Trist udvikling for fremmedsprogene

folkeskolen.dk/ tyskfransk

folkeskolen.dk/ religion

Maleri af Jørgen Roed. Privatfoto

Holberg holder stadig DANSK Forfatteren Ludvig Holberg har masser at sige udskolingseleverne i dag. Om køn, sprogbevidsthed og tolerance, og så er han morsom, siger Dorthe Lambertsen, dansklærer på Nyager Skole i Rødovre. ”Men det skal være i udskolingen, for han kræver et vist abstraktionsniveau, og hvis man ikke vælger genfortællinger, så er sproget virkelig svært og kan skubbe eleverne væk fra starten.

De skal holdes ret meget i hånden, men så er der til gengæld heller ingen ende på, hvor mange emner man kan tage op”, siger hun og peger på Epistel 199, hvor man kan tale om me too med omvendt fortegn. Ligesom der for eksempel kan tales om science fiction i forbindelse med ”Niels Klims underjordiske Rejse”.

folkeskolen.dk/dansk Folkeskolen

2022

ORD

Stine Grynberg

ILLUSTRATION

Hanneke Rozemuller

”Man er slet ikke færdiguddannet, bare fordi man står med eksamensbeviset i hånden” Pia Rose Böwadt har i årevis forsket i læreres og lærerstuderendes motivation og arbejdsglæde. Nu har den erfarne læreruddanner udgivet en bog til nyuddannede lærere med praksischok: Der er intet, der er så praktisk som en god teori. Og så skal de lade være med at lukke ørerne for de mindre behagelige sandheder om lærerjobbet. 14

“Vi skal gøre op med forestillingen om, at teori er noget, som bor inde på læreruddannelsen, og praktikken foregår ude i virkeligheden – og så skal man bygge bro mellem de to verdener. Teori og praksis skal være til stede både på uddannelsen og på skolerne”. Ordene kommer fra Pia Rose Böwadt, som er docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og forfatter til bogen “Ny i lærerjobbet”, som netop er udkommet. Hun har tidligere været en af forskerne bag undersøgelserne “Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn – om studerendes valg af lærerlivet” og “Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?” Bogen er tænkt som en håndsrækning til nyuddannede lærere, men hvis læseren regner med at få konkrete værktøjer og “ti gode råd til det gode forældremøde”, bliver man skuffet. Den erfarne læreruddanners ærinde er et helt andet. “Min pointe til de nye lærere er, at de har brug for en stor fond af teori, ellers holder de ikke ret længe i jobbet. Den fond vil de kunne bruge hele vejen gennem et forhåbentlig langt lærerliv, hvor de også skal være med til at kvalificere og udvikle skolen”. IKKE MERE, MEN BEDRE PRAKTIK

Det er ikke, fordi Pia Rose Böwadt underkender, at mange nyuddannede lærere oplever at stå i situationer, hvor alt omkring dem er kaos. Hvor de føler, at læreruddannelsen ikke har klædt dem på til at håndtere virkeligheden, når en elev kravler rundt i vindueskarmen, en anden sidder i fosterstilling under sit bord, mens en tredje elevs mor er i telefonen, fordi hendes barn har været i konflikt i frikvarteret. “Det er den virkelighed, de nyuddannede lærere slår sig på i deres første job. Så mange føler, at det er kontraintuitivt, når jeg siger, at ‘nej, det er ikke bare redskaber til at håndtere den situation, du har brug for’. Det skal man også have, men redskaberne kan ikke stå alene”, siger Pia Rose Böwadt. Hun mener heller ikke, at svaret ligger i at have mere praktik som en del af læreruddannelsen, hvilket har været et forslag i forbindelse med udviklingsarbejdet om en ny læreruddannelse: “Praktik i dag er i høj grad en socialisering ind i praksis. Og hvad nu, hvis det er en dårlig praksis?” spørger hun. “Der er brug for bedre praktik. Min tese er, at den nuværende praktikordning er behæftet med en del fejl og mang-

ler, som gør, at den ikke virker efter hensigten. Så vi kan ikke bare gange op på den”. I stedet skal praktikken og for så vidt også den nyuddannede lærers første år i jobbet ændres, så der er mere fokus på refleksion og didaktisk udvikling, mener Pia Rose Böwadt. “Der er en tendens til, at både skoler og studerende lægger meget fokus på den lokale kontekst, mens de er i praktik. Man bliver optaget af det, der foregår her og nu i den klasse, man står i. Men som lærerstuderende glemmer man at få lidt distance til det, man oplever, og få reflekteret over det”. KRÆV AT FÅ EN MENTOR PÅ DET FØRSTE JOB

De nyuddannede lærere skal på samme måde have plads til at hæve sig op i helikopterperspektiv, mener Pia Rose Böwadt. “Vores undersøgelser viser, at mange nye lærere oplever, at de bliver betragtet som flyvefærdige, når de står der. De får fuldt skema og alle de opgaver, som en lærer med lang anciennitet har, og så er det forståeligt, at de knækker”. Skal vi for alvor løse udfordringerne med praksischok, må vi ændre tænkningen omkring nyuddannede lærere, argumenterer Pia Rose Böwadt: “Man er slet ikke færdiguddannet, bare fordi man står med eksamensbeviset i hånden. Måske skal vi begynde at tænke på de første to år som en form for pædagogikum, hvor man stadig lærer at være lærer. Det tror jeg vil gøre en forskel. Vi er nødt til at sluse de nyuddannede ind på en human måde, måske med nedsat skema, hvor de kun underviser i de fag, de er uddannet i, og ikke får de mest udfordrede klasser”. Et af de mest konkrete råd, hun kommer med i bogen, er, at den nyuddannede skal bede sin nye arbejdsplads om at få en mentor – også selv om det kan være grænseoverskridende at gøre og derfor burde være noget, skolen arrangerer som en selvfølge. “Og det skal være en, der er uddannet til at være mentor, ellers er vi lige vidt. Hvis man får en mentor, som ikke er kvalificeret, bliver det hurtigt til, at man får lidt staldtips og så videre. En mentor bør være med til at bidrage til den didaktiske udvikling for den nye lærer, og det skal ikke bare handle om den lokale, konkrete virkelighed, som hurtigt kommer til at skygge for de store linjer”.

OM FORSKEREN Pia Rose Böwadt er docent på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun har siden 2016 forsket i blandt andet læreres motivation og arbejdsglæde og lærerstuderendes motivation. Hun har tidligere været en af forskerne bag undersøgelserne “Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn – om studerendes valg af lærerlivet” og “Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?” Pia Rose Böwadt har desuden deltaget i arbejdet med at udarbejde anbefalinger om en ny læreruddannelses indretning af praktik. Bogen “Ny i lærerjobbet” udkom 15. august på forlaget Samfundslitteratur.

PAS PÅ FORESTILLINGEN OM DEN GODE LÆRER

Mindre konkret, men lige så vigtigt, er Pia Rose Böwadts råd til lærerstuderende og nye lærere om at forberede sig bedre på den virkelighed, de kommer ud i. For det er en virkelighed, som kan gøre det svært for dem at leve op til deres forestillinger om at være en god lærer. Hendes forskning viser, at de lærerstuderende har en tendens til at lukke ørerne for historier om, hvor hårdt lærerjobbet kan være. “Vores undersøgelse viste et mønster hos især førsteårsstuderende, men også fjerdeårsstuderende, som ikke ville høre om den organisatoriske virkelighed, man kommer ud i som nyuddannet. Det er på sin vis forståeligt, for når man har valgt et fag, som man gerne vil arbejde inden for, har man ikke lyst til at høre, at lærerne har det dårligt på deres arbejde, er nedslidte og bukker under. De studerende vil ikke sættes i bås med dem, de opfatter som ‘brokkehoveder’”. Det er bare ikke uden konsekvenser at lukke ørerne, uddyber hun. “Vores undersøgelser viser, at de får det, jeg kalder et ‘organisatorisk chok’, når de kommer i arbejde efter uddannelsen. Lærerjobbet indeholder masser af opgaver, som ligger ret langt fra mange af de studerendes forestilling om, hvad det vil sige at være ‘en god lærer’, som løfter en hel klasse med sit engagement, og som brænder så meget for børnene, at det i sig selv vil bære dem igennem de udfordringer, de møder”. Den forestilling vil Pia Rose Böwadt gerne puffe lidt til med sin bog. For selv om forestillingen kan være meget motiverende, indeholder den også faldgruber. “For eksempel gør forestillingen undervisningen til kerneopgaven, og så bliver alle andre opgaver nemt til noget, der står i vejen for, at man kan udføre ‘det egentlige arbejde’. Jeg vil gerne sige, at de andre opgaver – møder, elevplaner, skole-hjem-samarbejde – også er en del af arbejdet, og det er der en vis modstand imod. Klagen er berettiget et stykke hen ad vejen, for det kan være meget tidskrævende og føles unyttigt. Men måske skal man udvide fortællingen om ‘den gode lærer’ til også at omfatte nogle af de andre opgaver. For eksempel skal man ikke bare opfatte forældrene som et forstyrrende element”. Forestillingen om ‘den gode lærer’ har også en anden slagside, fortæller Pia Rose

Böwadt. Den gør nemlig den enkelte lærer ansvarlig for nederlaget, hvis man ikke lykkes i lærerjobbet fra starten. “Mens de studerende stadig går på uddannelsen, har de troen på, at de lykkes som lærere fra dag et”, siger hun og fortæller om en af sine forskningsundersøgelser: “Når vi spurgte de studerende om deres forventninger til arbejdsvilkår og rammer, sagde de ting som: ‘Man skal bare ville det rigtigt meget’, ‘det sker ikke for mig’ og ‘jeg brænder så meget for det, at jeg holder ud for elevernes skyld’. Der er en meget stærk motivation i den tankegang, og det er jo positivt. Men de nyuddannede kunne med fordel være mere realistiske i forhold til den ramme, de træder ind i. Ulempen ved ikke at anerkende, at rammerne og arbejdsvilkårene også betyder noget, er, at de nyuddannede retter pilen mod sig selv, hvis de fejler i forhold til at blive den lærer, de gerne vil være”.

”De nyuddannede retter pilen mod sig selv, hvis de fejler”.

sga@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

EN GLAD LÆRER SMITTER Humør smitter. Er man glad for sit job, kan omgivelserne mærke det. Og det gælder måske især, når man er lærer. Men lærerjobglæde kommer ikke af sig selv. Først og fremmest kræver det, det helt rigtige job-match. Og vi ved også, fra sidste års lærerrekrutteringsanalyse*, at ledelse og kollegaer er det vigtigste. Dygtige chefer og søde kollegaer er altafgørende for lærerjobglæde. Ligesom det modsatte er den primære årsag, når lærere kigger sig om efter nye græsgange. Du finder de fleste og bedste lærerjobs på lærerjob.dk - ligesom det er her, de dygtige kandidater kigger. Vi kan ikke garantere lærerjobglæde - men vi ved med sikkerhed, at det er det bedste sted at starte.

Undgå dyre lærepenge

*se den på lærerrekruttering.dk

Tema/Ekstra arbejdsopgaver

Ekstra arbejdsopgaver belaster lærerne

ORD

Sebastian Bjerril

Lærernes hverdag er proppet med uventede ekstra arbejdsopgaver, der æder deres pauser og forberedelsestid. Det viser en ny undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel. For mange lærere fører de ekstra opgaver til dårligere undervisning, overarbejde og stress.

“Jeg ved aldrig, hvornår min arbejdsdag slutter”. Sådan lyder det fra en lærer i en ny undersøgelse i Folkeskolens Lærerpanel. Spørgeundersøgelsen viser, at lærerne uge efter uge bombarderes med uforudsete ekstraopgaver i form af vikartimer, gårdvagter, opsyn med andre klasser og akutte møder, der ikke var planlagt, da vækkeuret ringede om morgenen. Og mange oplever også at miste det ekstra sæt lærerhænder, der ellers skulle have været med i undervisningen. Analysebureaet A&B Analyse har for Folkeskolen spurgt lærerne, hvor mange uplanlagte organisatoriske ekstraopgaver de oplever på en normal måned. På én måned blev 51 procent indkaldt til akutte møder, 41 procent blev pålagt ekstra vikartimer, mens 24 procent blev tildelt ekstra gårdvagter. Undersøgelsen viser også, at det er normalen, at lærerne får at vide, at der pludselig må rykkes om på lærerresurserne, så den planlagte undervisning med en ekstra lærer alligevel ikke bliver til noget. Det oplevede hele 37 procent i løbet af måneden, mens 27 procent mindst én gang måtte tage til takke med, at der alligevel ikke ville komme en bevilget støttelærer.

I undersøgelsen tilføjer flere lærere andre konkrete eksempler på uplanlagte ekstraopgaver, de også lige måtte tage sig af ud over de opgaver, der i forvejen var skemalagt. Flere har med meget kort varsel fået til opgave at skulle formulere udtalelser om elever i forbindelse med underretninger. En anden lærer beskriver, at vedkommende “akut” blev sat til at udfylde “diverse materialer i forbindelse med diagnosticering”, og en tredje fik til opgave at lave en skoleudtalelse til retten, da en elev havde været fraværende i flere måneder. En lærer skriver, at vedkommende pludselig fik til at opgave at være censor, mens en anden lærer beskriver, at vedkommende pludselig fik tildelt ansvaret for 31 ukrainske elever uden at få frataget nogle af de andre opgaver, som læreren ellers havde i forvejen. MANGE ARBEJDER OVER

De mange uplanlagte ændringer går ud over både kvaliteten af undervisningen og lærernes arbejdsglæde. Halvdelen af lærerne svarer, at ændringerne stressede dem. Lige så mange fandt det nødvendigt at inddrage

en eller flere af deres pauser, og endnu flere måtte bruge en væsentlig del af deres forberedelsestid på de uforudsete opgaver. For 41 procent af lærerne var konsekvensen, at de oplevede, at deres undervisning blev dårligere, og hver tredje måtte helt droppe eller ændre i planlagte forløb. Ekstraopgaverne tager så meget af lærernes tid, at det for rigtig mange betød, at de i løbet af måneden var nødsaget til at arbejde ud over deres arbejdstid. Hele 37 procent af lærerne angiver således, at de uventede ændringer var skyld i, at de måtte arbejde ud over deres normerede tid. Selvom langt størstedelen af lærerne oplever mange forstyrrelser som en væsentlig udfordring i deres arbejde, er der også lærere i undersøgelsen, der ikke oplever forstyrrelserne som et problem. 12 procent svarer, at de slet ikke oplever forstyrrelserne som et problem. En lærer skriver tilmed, at ekstraopgaverne faktisk kan øge arbejdsglæden. “Ekstraopgaver kan jo være forefaldende opgaver, som man påtager sig med glæde og synes er spændende”, lyder det fra læreren. bje@folkeskolen.dk

Du må tage en vikartime

Uplanlagt arbejde sker ofte

Hvilke uplanlagte ekstraopgaver/ændringer har du oplevet i løbet af seneste måned?

Hvor mange gange oplever du uplanlagte ekstraopgaver/ændringer på en gennemsnitlig måned? 1 % 1 %

At blive indkaldt til et akut møde

51 %

At blive pålagt vikartimer

41 %

At holde opsyn med en anden klasse/gruppe elever samtidig

37 %

At miste tolærerordning

37 %

At miste bevilget støttelærer

27 %

At blive pålagt ekstra gårdvagt

24 %

Ingen Andet

7 %

6 % 10 %

33 %

15 %

14 %

29 %

11 % Ingen

6-9 gange

1-2 gange

10-15 gange

3-4 gange

16-20 gange

5-6 gange

Mere end 20 gange

Farvel til pauser og forberedelsestid

Går ud over arbejdslivet

Hvilken betydning fik ekstraopgaverne konkret for din arbejdsdag?

Påvirkede ekstraopgaverne din arbejdsdag negativt? 1 %

Det gik væsentligt ud over min individuelle forberedelse

58 %

Jeg inddrog mine pauser

52 %

Det stressede mig

51 %

Det forringede kvaliteten af min undervisning

41 %

Jeg arbejdede over min normerede arbejdstid

37 %

Jeg måtte helt droppe eller ændre i planlagte forløb

34 %

Det gik væsentligt ud over den fælles forberedelse

13 %

Andet

9 % 12 %

27 %

3 %

50 %

I høj grad

Slet ikke

I nogen grad

Ved ikke

I lav grad

OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse blandt Folkeskolens Lærerpanel. 1.467 personer blev inviteret til at deltage. Heraf svarede 334 personer på undersøgelsen over internettet. Undersøgelsen er foretaget fra 25. maj til 1. juni. Tallene er afrundede og summer derfor ikke præcist 100 i de to lagkagefigurer.

Folkeskolen

2022

”Hvis jeg har nogle elever og forældre, der har brug for, at jeg leverer noget ekstra i en periode, så gør jeg gerne det”, fortæller Vikki Weigelt Pedersen.

Tema/Ekstra arbejdsopgaver

Pauserne ryger

som det første

ORD

FOTO

Sebastian Bjerril

Tobias Nicolai

For lærer Vikki Weigelt Pedersen er det til tider nærmere reglen end undtagelsen, at hun må droppe sine pauser og ender med at arbejde over. Derfor giver hun sig selv lov til at arbejde lidt mindre, når arbejdsopgaverne tillader det. Lærer Vikki Weigelt Pedersen er en af de mange lærere, hvor mængden af arbejdsopgaver ofte ender med at være betydeligt flere end dem, der ellers fremgår af hendes skema. I perioder er der så mange ekstra arbejdsopgaver, at hun ofte tyer til at inddrage sine pauser, ligesom hun også ofte ser sig nødsaget til at arbejde over for at være i stand til at kunne holde fri med god samvittighed. For ellers sidder dagens elevkonflikt i baghovedet eller følelsen af ikke at være forberedt til morgendagens undervisning. Vikki Weigelt Pedersen er lærer på mellemtrinnet og udskolingen på Skovbyskolen nord for Skanderborg. På få år er skolen vokset kraftigt i elevtal, så fra at være omkring 600 elever går der i dag omkring 900 elever på Skovbyskolen. Ofte er det imidlertid hverken dårlig planlægning fra ledelsen eller manglende resurser til vikardækning, der presser, fortæller hun. “Vi bliver sjældent brugt som vikarer. Vi har et vikarteam af unge, der er vildt dygtige. Så det er kun en sjælden gang, hvis der er så mange sygemeldinger, at der ikke er nok vikarer”, siger hun. UNDERVISNINGEN ER UFORUDSIGELIG

I stedet er det arbejdet med eleverne, der ofte er årsag til akutte møder, ekstra opsyn og pludselige gårdvagter. “Det sker, at et barn reagerer på en måde, hvor jeg vurderer, at jeg ikke kan efterlade

det. Så kan det godt være, at det ikke var meningen, at jeg skulle være gårdvagt, eller at jeg ikke skulle have haft opsyn, men det får jeg så. I perioder bliver jeg nødt til at inddrage mine pauser hver dag, mens der er andre tidspunkter, hvor det er sjældnere”, fortæller hun. Det er heller ikke ualmindeligt, at Vikki Weigelt Pedersen af en kollega bliver bedt om at finde en elev, der er stukket af. Ligesom hun og kollegerne også nogle gange bliver bedt om at tage hjem til elever, der ikke kommer i skole, for at undervise dem i hjemmet. “Det kan også være, at det pludselig bliver vurderet, at vi bliver bedt om at lave en hasteunderretning på elever. Når det sker, bliver det også en længere dag”, fortæller hun. Arbejdsdagene bliver også ofte forlænget af et behov for at skulle have fat i forældre, hvis der for eksempel har været en særlig konflikt med deres barn i løbet af dagen. “Jeg kunne godt være kold og droppe at ringe, fordi det er efter, at min arbejdsdag egentlig er slut. Men det er utilfredsstillende over for barnet og forældrene, og min arbejdsbyrde bliver ikke mindre af, at jeg ikke får ringet. For dagen efter vil jeg stå med nogle vrede forældre”. SKRUER OP OG NED EFTER BEHOV

I undersøgelsen om ekstra arbejdsopgaver (se side 21) svarer 37 procent af Folkeskolens Lærerpanel, at de har arbejdet over i løbet af Folkeskolen

2022

Tema/Ekstra arbejdsopgaver

“Jeg har egentlig forståelse for, at hele virksomheden skal hænge sammen”.

den seneste måned. Vikki Weigelt Pedersen ser sig også ofte nødsaget til at fortsætte arbejdet, selv om hun egentlig på papiret har fri. Det er ikke noget, hun holder regnskab med, og hun inddrager ikke ledelsen for at få tiden kompenseret. Til gengæld retfærdiggør hun over for sig selv, at det også kan være i orden at arbejde mindre, når arbejdsopgaverne tillader det. “Jeg ved godt, at det er lidt civil ulydighed at gøre det sådan op. Men tingene skal give mening, og hvis jeg har nogle elever og forældre, der har brug for, at jeg leverer noget ekstra i en periode, så gør jeg gerne det. Men jeg gør det også med en vished om, at hvis der på et tidspunkt bliver mulighed for at tage lidt lettere på tingene, så gør jeg også det”. Vikki Weigelt Pedersen understreger, at skolens ledelse generelt foretager de rigtige prioriteringer og værner om lærernes arbejdstid. “Vores ledelse er ret god til at prøve at skåne os. Vi kan godt miste en tolærer en gang imellem, men jeg har egentlig forståelse for, at hele virksomheden skal hænge sammen, og hvis der er meget sygdom, så er det sådan, det er”. Hun oplever desuden, at ledelsen har et godt blik for, hvilke timer og klasser der har

Skovbyskolen har et fast vikarkorps, derfor oplever Vikki Weigelt Pedersen sjældent, at hun mister tolærertimer eller pludselig skal vikardække for en kollega.

særligt behov for at have to lærere på for at kunne skabe ro i klassen. Ledelsen afholder sig derfor fra at fjerne den ekstra lærer fra de timer. “Omvendt betyder det så, at det typisk går ud over de klasser, som ikke er så svære. Jeg

har selv prøvet at blive sendt over i en anden klasse, og det gjorde, at min kollega manglede mig til det, hun havde planlagt. Men det må vi tage med. Det er ikke det, der presser mest”. bje@folkeskolen.dk

“Det er så vigtigt, at der kommer hegn om forberedelsen, så det netop ikke bare er den tid, der er tilbage, når lærernes tid er gået til alt muligt andet”. Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF

Tema/Ekstra arbejdsopgaver

Lærerforening er bekymret over tal Danmarks Lærerforening finder det stærkt bekymrende, hvis lærernes hverdag er fyldt med så mange uforudsete organisatoriske ekstraopgaver, som Folkeskolens undersøgelse viser. For så bliver ekstraopgaverne nogle steder til normalen, påpeger DLF.

ORD

Sebastian Bjerril

Det er helt uholdbart, hvis lærerne har en hverdag fyldt med uforudsigelige organisatoriske ekstraopgaver, der går ud over deres undervisning og gør jobbet svært at holde til. Det mener formand for Danmarks Lærerforenings arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen. “Det er nogle meget bekymrende tal”, siger han, da han bliver forelagt resultaterne af en undersøgelse, som analysebureauet A&B Analyse har foretaget for Folkeskolen af omfanget af uplanlagte organisatoriske ekstraopgaver, lærerne oplever på en normal måned. Ifølge Thomas Andreasen kan det ikke undgås, at man en gang imellem er nødt til med kort varsel at ændre i lærernes skemaer, men alligevel finder han undersøgelsens resultater foruroligende. “Mængden af ekstraopgaver ser så omfattende ud, at det fremstår, som om det uforudsigelige sker så hyppigt, at man desværre kan snakke om, at det bliver forudsigeligt, at planerne ikke holder. Det tyder på, at vi har et stort problem”.

Han peger på, at det er meget uhensigtsmæssigt, at så mange lærere har været nødsaget til at inddrage deres pauser, tage væsentlig tid fra deres forberedelse, og at de tilmed svarer, at de må arbejde ekstra for at nå det hele. “Det er vigtigt, at man får pauser, så man kan få noget at spise og få overskud til de næste arbejdsopgaver. Man kan godt klare at miste en pause en gang imellem, men hvis det er et mønster over længere tid, bliver det enormt belastende. Det kan man blive syg af, så det er alarmerende”. HEGN OM FORBEREDELSEN Thomas Andreasen er også foruroliget over, at det typisk er forberedelsestiden, der står for skud, når der skal findes tid til ekstra arbejdsopgaver. “Det er derfor, det er så vigtigt, at der kommer hegn om forberedelsen, så det netop ikke bare er den tid, der er tilbage, når lærernes tid er gået til alt muligt andet”. I undersøgelsen svarer 37 procent af lærerne, at de simpelthen er nødsaget til at arbejde

EN DEL AF JOBBESKRIVELSEN Thomas Andreasen peger på, at lærerne selv uden uplanlagte organisatoriske arbejdsopgaver er meget vant til forstyrrelser og en uforudsigelig hverdag. Det er nærmest en del af jobbeskrivelsen, når man står med ansvaret for et stort antal elever, siger han. “Det er sjældent, at det går, som lærerne har planlagt, og der kan for eksempel opstå konflikter mellem eleverne i både timerne og frikvartererne, hvor lærerne også har brug for at involvere forældrene. Det hører med til jobbet”. Den form for uforudsigelighed kan også være med til at presse lærernes hverdag, fordi det ikke er muligt at forudsige, hvornår det sker, og hvor lang tid det tager at løse. Men den form for ekstraopgaver er ikke på samme måde problematisk, siger Thomas Andreasen. “Det er de organisatoriske forstyrrelser og ekstraopgaver, der er problemet, fordi de gør, at lærerne pludselig må droppe forløb, eller at de ikke kan nå at forberede en god undervisning, fordi de i stedet pludselig skal være vikar”. DRÆNER LÆRERNES ENERGI Det ærgrer ham desuden meget, at undersøgelsen tegner et billede af, at rigtig mange timer ikke ser ud til at blive varetaget af to lærere, selv om skolen ellers har valgt at prioritere tolærertimer. For hvis ikke det viser sig at blive til noget i virkeligheden, går det ud over kvaliteten af undervisningen og er samtidig til stor irritation for lærerne. “Det viser, at det sagtens kan se fint ud på skemaet, men hvis meget af det faktisk ikke sker i praksis, nytter det jo ikke noget. Faktisk kan det måske vise sig at have en direkte negativ effekt, hvis det betyder, at nogle lærere nærmest går rundt og tænker: ’Vi ved jo alli-

Foto: Kristian Brasen

mere end deres normerede tid på grund af de uforudsete ekstraopgaver. Thomas Andreasen forventer, at det ekstraarbejde både noteres og honoreres ud fra de overenskomstmæssige bestemmelser. Men det ændrer ifølge ham ikke ved, at ekstraarbejdet ofte vil være en belastning. Folkeskolens undersøgelse blandt lærere viser, at 59 procent oplever, at de ekstra opgaver påvirker arbejdsdagen negativt. “Det kan gøre det svært at få familielivet til at gå op, og lærernes arbejdsdage er i forvejen lidt længere end mange andres arbejdsuger, fordi deres arbejdsår er lidt mere komprimeret. Så der er bestemt ikke brug for, at de bliver længere”.

“Lærernes arbejdsdage er i forvejen lidt længere end mange andres arbejdsuger”. Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF

gevel ikke, om det kan gennemføres, for der er nok noget, der kommer i vejen’. Så går der meget vigtig energi ud af jobbet”. Selv om Thomas Andreasen mener, at undersøgelsen tegner et bekymrende billede af lærernes arbejdsliv, er han overbevist om, at skoleledelserne gør, hvad de kan for ikke at bombardere lærerne med uforudsete opgaver. Ifølge ham vil der på skoler med 50 lærere eller flere og hundredvis af elever på daglig basis opstå uforudsete ændringer. “Derfor handler det om, at skolen finder nogle gode løsninger, der kan imødese mange af de uforudsete ændringer. Det handler for eksempel om at have en vikardækning, som gør, at det ikke er nødvendigt at konvertere tolærertimerne til vikartimer”, siger han. Ifølge ham er den helt store udfordring, at skolerne er nødsaget til at holde vikarbudgettet nede. “Skolerne er virkelig pressede på økonomien, og derfor er det nærliggende at vælge en løsning, der ikke koster noget. Det er derfor, vi ser, at man så tager en lærer væk fra en tolærerordning eller beder en lærer om at holde opsyn med en anden klasse. Men det er meget uholdbare løsninger”.

SKOLELEDERE HAR FÅ MULIGHEDER

Hos landets skoleledere kan formand Claus Hjortdal ikke genkende billedet af, at økonomien er den typiske årsag til, at tolærertimer opløses for at vikardække. “Når vi bliver nødt til at tage en lærer fra en tolærertime, er det som udgangspunkt ud fra en pædagogisk afvejning af, at læreren kender eleverne og er mere kvalificeret til at tage timen. Vi ser på, hvordan vi kan tilrettelægge til gavn for flest mulige elever”, siger han. Ifølge Skolelederforeningen har lederne simpelthen ikke andre muligheder, hvis eleverne skal have undervisning af god kvalitet. “Vi har ikke ledigt uddannet personale, der bare går rundt”, siger Claus Hjortdal og understreger, at skolen skal kunne være en dynamisk organisation, der skal kunne rykke rundt på resurserne. “Undersøgelsen er eksempelvis gennemført i slutningen af et skoleår. Her er der eksamener og mange ting, der skal nås, ligesom det også er dér, vi tager i skoven eller laver andre ting uden for skolen. Det giver mange ændringer, men det skal kunne lade sig gøre”. bje@folkeskolen.dk

Folkeskolen

2022

Skole værner om tolærertimer fra kr.

978,-

fra kr.

1.658,-

fra kr.

2.148,-

Følg os på Instagram

På Ejerslykkeskolen i Odense har man taget et valg om ikke at bruge tolærertimerne til at vikardække. Skolen er de næste tre år med i et forsøg om at blive skarpere på, hvordan man får mest ud af at være to lærere i undervisningen. Derfor arbejder skolen på at blive god til at værne om timerne, så de ikke løber ud i sandet i dagligdagens udfordringer med sygemeldinger, kurser og lejrskoler. “Tolærertimer kan hurtigt forsvinde som dug for solen, hvis man gerne vil værne om sit vikarbudget. Vi har forpligtet os på, at det ikke kommer til at ske”, siger skoleleder Jan Beck-Larsen. Ejerslykkeskolen gør i forvejen en del for at værne om lærernes planlagte skemaer. Derfor har man et fast vikarkorps hovedsageligt bestående af universitetsstuderende, og så har man en aftale om, at lærerne ikke kan bruges som vikarer i deres forberedelsestid. “Vi satser kraftigt på, at alle tolærertimer bliver gennemført, og vi er generelt meget gode til at værne om vores forberedelsestid”, fortæller lærernes tillidsrepræsentant på skolen, Henrik Vorager. LÆRERNE MELDER SELV OM VIKARBEHOV

@folkeskolendk 28

Forsøget er knap gået i gang, men indtil videre har det ført til gode snakke mellem ledelsen og lærerne om, hvordan skolen bliver skarpere på vikardækningen, fortæller tillidsrepræsentant og skoleleder. For ud over ikke at splitte tolærertimerne, når der er behov for vikarer i andre klasser, er sko-

leleder Jan Beck-Larsen som udgangspunkt også klar til at vikardække tolærertimerne, hvis den ene lærer skulle blive syg. Hvis det altså giver mening i den pågældende time. “Det er ikke altid, at det giver mening. Det kommer an på, hvad der er planlagt. Hvis det var meningen, at klassen skulle holddeles, giver det typisk ikke så meget mening at sætte en vikar på. For vikaren vil ikke nødvendigvis være i stand til at undervisningsdifferentiere, som ellers var formålet med holddelingen”, forklarer han. Derfor er det ambitionen, at lærerne bliver endnu skarpere på, hvilken rolle den ekstra lærer skal have i de konkrete timer. “Det kræver god koordinering i årgangsteamet at blive meget klar på, hvordan hver tolærertime skal udnyttes. Derfor er vi gået over til at have to teammøder om ugen i stedet for ét”, siger Jan Beck-Larsen. Det er lærerne selv, der melder ind, om der er brug for at få vikardækket deres tolærertime, når de er syge. “Om morgenen kontakter de vikardækkeren med besked om, hvilke timer der skal dækkes, og hvad der skal laves. Her fortæller de også, hvis der er timer, det ikke giver mening at dække”, siger Jan Beck-Larsen. Skolens erfaringer skal efter forsøget komme resten af kommunens skoler til gavn. bje@folkeskolen.dk

Anbefalinger Fortalt til Freja Grooss Jakobsen/fgj@folkeskolen.dk

Materiale World Changing Pictures inspirerer eleverne

Hjemmeside Introducer klassen for unge John Lewis

Video Nyt materiale til et evigtgyldigt emne

Af Karin Keller Albrechtsen, lærer på Vestbjerg Skole nord for Aalborg og faglig rådgiver for engelsknetværket på folkeskolen.dk Foto: Privat

Mine elever har været helt vilde med et undervisningsforløb, vi har haft, der tog udgangspunkt i World Changing Pictures. Det er en kæmpe database fyldt med alverdens billeder fra New York Times. Det massive billedmateriale rummer en milliard forskellige temaer og emner lige fra raceproblematikker til flydende kønsforståelser, hvilket gav eleverne mulighed for selv at vælge et billede og tema, som de havde lyst til at dykke ned i. I løbet af forløbet skulle eleverne i grupper producere en planche med udgangspunkt i det

valgte billede. Herefter skulle de holde et oplæg om historierne bag det. Og netop det, at eleverne selv havde valgt, hvilket emne de ville dykke ned i, betød, at de engagerede sig på en helt anden måde. Og så betød det også, at jeg som underviser måtte afgive lidt kontrol, så eleverne kunne gå deres egne veje og blive eksperter i noget, som jeg som underviser ikke nødvendigvis havde alle de samme svar på.

Eleverne kender historien om Martin Luther King og Rosa Parks. De har hørt den om og om igen, og jeg har som engelsklærer undervist i de to historiske skikkelser utallige gange. Og selv om historierne om dem er udødelige, kan det alligevel være skønt med lidt afveksling. Den afveksling har i min undervisning taget form af John Lewis. John Lewis var ligesom de to førstnævnte helte også borgerrettighedsforkæmper, men har været en smule mere overset i de materialer, vi tidligere har benyttet i vores undervisning inden for dette emne. Det betyder dog ikke, at hans liv ikke er

lige præcis lige så fascinerende. Eleverne er vilde med John Lewis og synes, at han er en kæmpe inspiration. Blandt andet fordi, han var tættere på elevernes egen alder, da han i tidernes morgen gjorde modstand. Udskolingseleverne kan derfor nemmere spejle sig i ham. Og så kan de også lettere se ham i nogle af nutidens ungdomshelte – såsom Greta Thunberg.

Desværre er der ikke meget, der tyder på, at det evigtgyldige tema om skoleskyderier er ved at blive uaktuelt. Til gengæld er der også her mulighed for at give sig i kast med nogle nye materialer, hvis de gamle fra gemmerne som "Bowling for Columbine" efterhånden er slidt ned til sokkeholderne. Der findes uoverskueligt mange indgangsvinkler til emnet, men jeg har blandt andet fundet inspiration hos organisationen The Sandy Hook Promise. Ud over deres digitale læringscenter finder man på organisationens hjemmeside blandt

andet også en lille kortfilm. Den viser på allerfineste vis, hvordan den elev, der kan ende med at begå et skoleskyderi, også er den elev, som blev overset på bagerste række, mens resten af klassen hang ud med deres kammerater eller fik deres første kys på skolebiblioteket. Med andre ord er det en fin lille fortælling, som dykker ned i nogle af de menneskelige forklaringer på, hvordan en skoleskyder kan blive født.

Søg på ”World Changing Pictures”

Søg på nettet efter ”John Lewis” og se filmen ”Selma”

Søg på ”The Sandy Hook Promise” og find blandt andet videomateriale

Folkeskolen

2022

Debat

.DK

Trivsel og faglighed DLF MENER AF DORTE LANGE

næstformand for DLF Illustration: Hayley Wells

Er faglighed og trivsel hinandens modsætninger? Sådan lyder det indimellem i debatten. Men når lærere har mulighed for at tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i elevernes behov, så opstår der trivsel ud af fagligheden. De 1.000 psykologer, der for nylig skrev et brev til Folketingets medlemmer, peger på, at der skal være bedre forhold for lærernes undervisning, hvis trivslen skal fremmes. Det har de ret i. De skrev, fordi de er stærkt bekymrede over den øgede mistrivsel hos børn, og de påviser, at der vil kunne spares millioner af kroner senere i børnenes liv i for eksempel psykiatrien, hvis der i stedet sættes ind for at skabe en mere børnevenlig hverdag i folkeskolen. Ud over kroner og øre peger de også på hele den menneskelige side af sagen. Og den er slem! I dag behandles 50 procent flere børn i psykiatrien end for bare ti år siden, og vi ved, at antallet af børn, der ikke vil i skole, også er steget voldsomt. Lærere genkender problemet. De fortæller om, at der i alle klasser sidder elever, som ikke får den rigtige støtte. Billedet bekræftes i en rapport fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fra foråret, som påviste, at 7,5 procent af eleverne har behov for hjælp, men ikke får det. De 1.000 psykologer peger på, at forholdene for undervisningen i skolen skal gøres

bedre. De skriver, at en del af løsningen er: “at lærerne får mere forberedelsestid til at lave en motiverende og inspirerende undervisning. Det er afgørende, at undervisningen passer til børnene, frem for at børnene skal passe til undervisningen, og god undervisning kræver ordentlig forberedelsestid”. Det er befriende at læse, at også andre peger på det faktum, som lærere har påvist igen og igen. Hvis “undervisningen skal passe til børnene”, som psykologerne skriver, så skal der – ud over forberedelsestid – være politisk og økonomisk opbakning til det pædagogiske aspekt af lærerarbejdet. Der, hvor læreren for alvor kan vise sin professionalisme og forme undervisningen, så den motiverer eleverne. Undervisningen i folkeskolen har længe været styret af bunker af læringsmål, som i mange tilfælde har tvunget lærernes fokus over på “det, vi skal nå”, og dermed væk fra pædagogikken og det at lade undervisningen tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger. For mange undervisningstimer, fokus på test og for lidt tid til forberedelse har alt sammen været med til at fjerne fokus fra pædagogikken og didaktikken i lærerarbejdet. Faglighed og trivsel er ikke modsatrettede størrelser. Der kan opstå rigtig meget trivsel af høj faglighed i undervisningen. Det er en kerne i lærerarbejdet at få det til at opstå. Det er ikke let, men lærere kan faktisk undervise, så det passer til børnene. Hvis de får lov.

“Lærere kan faktisk undervise, så det passer til børnene. Hvis de får lov”.

Det opsagte folkeskoleforlig ”Jeg håber, at SF kan få kommunikeret klart om de misforståelser af, hvad en skole er, der ligger til grund for forliget, reformen og Sammen om skolen. Så vil mange forhåbentlig følge dem ind i en ny (gammel) tænkning og dialog om, hvad en skole bør være”. NIELS JAKOB PASGAARD, LEKTOR PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN

”Vi er et sted, hvor skolepolitik og fagforeningsanliggender historisk set siden 2013 er sovset ind i hinanden. Derfor desto mere behov for klarhed om retning og indhold – ikke så meget være sammen bare for at være sammen om skolen”. JAN THRANE, LÆRER

”Jeg ser mest SF's udtræden som et valgkampstunt, så de (og især Jacob Mark) kan markere 'en mærkesag' i den verserende valgkamp”. JENS RASCH, LÆRER

Uddrag af kommentarer på folkeskolen.dk til artiklen: SF har opsagt folkeskoleforliget. Hvad sker der nu?

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv debat i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

Didaktiske læremidler dominerer vores klasselokaler MAIKEN SISSEL RORUP, ph.d.-studerende hos Aarhus Universitet og Via Læreruddannelse

Jeg betragter læreren som elevernes forsvar. Læreren må forsvare eleverne imod læremidler, som ikke er passende for den konkrete klasse, eller som slet og ret ikke har den fornødne kvalitet. Korridorplanlægning, hvor læreren løber ned ad gangen, imens planlægningen hamrer igennem tankerne, er uacceptabelt. Læremidler, der ukritisk bliver hentet ned fra en hylde eller downloadet fra en digital fagportal, er den direkte vej til at sætte elevernes læring i jeopardy. Læremidlerne ender med at styre undervisningen, hvis lærerne ikke får tiden tilbage til læremiddelanalyse og kritisk vurdering, redidaktisering og design af egne materialer. Lærerens professionelle dømmekraft er essensen i ethvert klasselokale. Og en del af præmissen for at udøve denne er tid. Den måde, hvorpå vi forvalter tiden i skolen, er et udtryk for en prioriteringssag. Vi har så og så mange timer til rådighed per uge, som skal fordeles på x antal opgaver. Tidsforbrug er et signal om, hvad der er vigtigt at bruge tiden på. Og når man kigger på den tid, der er tilovers til at tage sig af læremidlerne, så er det åbenbart ikke værd at bruge tid på. Det er her sikkert at sige, at det ikke er lærernes prioritering af tid, den er gal med, men derimod de rammer, som de arbejder under. Så længe forberedelsestiden ikke prioriteres højere (og især til at omgås læremidler med reflekteret omhu), ser det sort ud for lærerens handlemuligheder – og dermed elevernes læring. Bladretesten, hvor læreren hurtigt skimmer læremidlet igennem og foretager en hovedkulds vurdering, er ikke et udtryk for professionel dømmekraft. Det er et udtryk for mangel på tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Om omgangen med læremidler foregår i lærerens fritid, i forberedelsestiden eller under

et dødssygt møde, så foregår den. I forbindelse med mit forskningsprojekt om digitale fagportaler i brug spurgte jeg én af de deltagende lærere, hvorfor vedkommende havde valgt at stilladsere det digitale læremiddel, som blev brugt i undervisningen. Læreren svarede smilende: “Det er arbejdsglæden ved at sidde og gøre det bedre for mine elever”. At arbejde med læremidler er en del af arbejdsglæden. Dels fordi de kan inspirere og hjælpe med at skabe god undervisning. Dels fordi de kan udvikle fagligheden i lærergerningen med nye perspektiver. Men læremidlerne ødelægger arbejdsglæden, når de bliver en nødløsning. At forholde sig reflekteret til læremidler og vurdere, hvorvidt de kan bruges, som de er, eller om der skal foretages ændringer, gør, at læreren kan sætte sin faglighed i spil for at skabe god undervisning. Og når fagligheden bliver brugt, skaber det glæde og stolthed. Men det er en tidskrævende manøvre. Lærerne skal ikke lægge interessetimer i omgangen med læremidler for at have et godt arbejdsliv, hvor de leverer undervisning af høj kvalitet. Det er fuldstændig ligegyldigt, om en lærer vælger at følge et læremiddel, præcis som det er, eller udarbejder et nyt læremiddel fra bunden – både valg af læremidler og design af læremidler tager lang tid. Den tid er nødvendig for, at den ønskede læring får de bedste betingelser, og at læreren kan have et godt arbejdsliv. (Forkortet af redaktionen)

Den danske Lærerstands Begravelseskasse Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere og ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller e-mail: jmejlgaard@mail.tele.dk eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse. Der kan tegnes forsikringer på op til 25.000 kr. Sidste årspræmie betales det kalenderår, hvor man fylder 70 år. Meld dig ind i DLB, så du på denne måde kan sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de ret betydelige udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. Indmeldelsen skal som nævnt ske, inden man fylder 50 år. – Jo yngre, man er ved indmeldelsen, des lavere er præmien. Der blev i første halvår af 2022 for 14 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 280.875,00 kr. – heraf udgjorde bonus 96.375,00 kr. Jørgen Mejlgaard Birkevej 11, Lem 7860 Spøttrup Telefon 9756 8057

Læs hele debatindlægget på folkeskolen.dk/4668652

Folkeskolen

2022

Kronik Af Camilla Bøvling Klokkerholm Petersen, cand.soc., konsulent i PPR i Aarhus Kommune

Af Anna Crawford Kromann, psykolog, konsulent i PPR i Aarhus Kommune

Mellemformer set indefra KRONIKKEN Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet pa redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis pa cirka ti linjer med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet. Illustration: Simon Væth

På landets skoler arbejdes der på højtryk med at udvikle nye måder at arbejde med børn med særlige behov på. Det stigende antal børn og unge, der mistrives i deres skoletilbud, kalder på nye praksisformer, der i højere grad tilgodeser alle elever. Parallelt med denne opgave er skolens praksis over de seneste år blevet præget af styring og krav om resultater. Disse to opgaver med både at skulle løfte alle børn og favne alle børn kan synes uforenelige. Men noget tyder på, at mellemformer kan være et bud på en vej at gå. I Aarhus Kommune er målet at skabe stærkere og mere mangfoldige fællesskaber i de almene klasser. Målet er ikke at lukke specialtilbud, men at flere børn skal have bedre mulighed for at udvikle sig, trives og lære i deres almene miljøer. Forskning viser nemlig, at når vi lykkes med at skabe positive og værdige deltagelsesveje for børn med særlige behov i almenmiljøet, så øger vi deres chancer for succes senere i livet. Arbejdet med mellemformer ser forskelligt ud på de enkelte skoler, men tager afsæt i Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) børnesyn: ”Børn gør, hvad de kan. Det er de professionelle, der kan gøre noget andet”. Dette lyder umiddelbart som en erklæring om endnu mere arbejde til lærerne, men børnesynet står ikke alene. I Aarhus indgår skolerne i et treårigt rul, hvor de samarbejder med PPR om at udvikle deres egne mellemformer. Opgaven vil i en periode kræve en arbejdsindsats, men på den lange bane skal arbejdet med mellemformer gerne mindske flere af de udfordringer, som pædagogisk personale i dag står

med. Ved at anvende specialpædagogiske metoder i almenmiljøet bliver det nemlig muligt at arbejde på et mere forebyggende plan med skolens miljø.

RESURSER IND I KLASSEN På Lystrup Skole er arbejdet med mellemformer bygget op omkring et team med fem af skolens ansatte, der fungerer som resursepersoner ind i arbejdet med mellemformer. I samarbejde med skolens lærere arbejder de med det, der kan udfordre i en klasse. Tommy Sjøner og Dorthe Jessen er begge lærere på skolen og har samarbejdet med teamet. Tommy Sjøner indledte et samarbejde, da tre klasser skulle sammenlægges til to. Dorthe Jessens klasse var præget af uro og elever, der var kede af at komme i skole. Begge lærere oplevede, at teamet tilbød en kvalificeret sparring omkring klassen. ”Jeg er dygtig til at se, hvad der er på spil, men jeg ser selvfølgelig ikke alt. Så dét, at en resurseperson var med til at se, hvad der skete i undervisningen, gav en sparring efterfølgende, der var vildt god”, fortæller Tommy Sjøner. På baggrund af sparringen har Tommy Sjøner, Dorthe Jessen og teamet inkorporeret specialpædagogiske tilgange til gavn for alle eleverne og samtidig iværksat tiltag for enkeltelever i klassen. Tommy Sjøner fremhæver arbejdet med at skabe et fælles sprog og et rum til at tale om det, der udfordrer, som en stor succes. Han oplever, at det har haft en helt særlig effekt på klasserummet og på børnenes samspil med de voksne: ”Det er magisk at opleve børn blive forstået”. Dorthe Jessen fortæller: ”Jeg synes, det er

Folkeskolen

2022

Kronik

”Til at starte med var det jo angstprovokerende, at PPR skulle komme og se vores undervisning. Men jeg synes, at de har været fantastiske”. fedt, at man tænker ind i, at resurserne skal ind i klassen. På længere sigt tror jeg, det er givet rigtig godt ud”. Hun har især været glad for de ekstra hænder og det arbejde, der er lagt i at understøtte en god relation mellem kernelærere og forældre. Lone, der er resurseperson, siger: ”Det gælder i allerhøjeste grad om at være en medspiller for lærerne. De skal opleve, at vi er sammen om indsatsen”. Tommy Sjøner og Dorthe Jessen fortæller, at deres samarbejde med teamet er utrolig hjælpsomt, og at det skaber arbejdsglæde hos dem, fordi børnene i højere grad trives. Tommy Sjøner kalder det for en ”mirakelkur”, selv om det kræver hårdt arbejde at ændre sin praksis: ”Det er et sejt træk. Men det virker”.

CO-TEACHING PÅ BEDER SKOLE På Beder Skole ser arbejdet med mellemformer anderledes ud. Dorte Obel, der er lærer på skolen, beskriver, at man her arbejder målrettet på at inkludere de elever, der før blev taget ud af klassen: ”Al støtte til vores elever er omstruktureret på den måde, at vi har coteaching på alle klassetrin”. Dorte Obel er en af de lærere, der co-teacher i udvalgte lektioner. Hun beskriver, at man i indskolingen har co-teaching med pædagoger og lærere, mens det i udskolingen er to lærere. På den måde kan begge lærere bidrage til den fagfaglige undervisning. Dorte Obel fortæller, at skolen fortsætter med at udvikle deres co-teaching, og at tiden hertil øges. Begejstringen har nemlig været stor hos lærerne, men også hos eleverne: ”Både de, der har haft vanskeligheder, og de, der er ret dygtige, har sagt, at det var en lettelse for dem at have to lærere på og arbejde i små grupper”. I løbet af skolens første år med mellemformer kan Dorte Obel se, at en mere inkluderende praksis spreder sig som ringe i vandet på skolen. Hun tilføjer: ”Jeg tror, det er kommet for at blive”. SAMARBEJDET MED PPR Bag skolernes arbejde med mellemformer er et praksisnært samarbejde med PPR. I den treårige periode får PPR og skolerne ekstra resurser til samarbejdet. Formålet er, at skolerne og PPR sammen bliver dygtigere og med hinanden lærer nye måder, hvor PPR bidrager til at sparre med skolens personale om, hvordan de kan arbejde med skolemiljøet, så det kan give deltagelsesveje for mange flere børn. Ved at etablere et mere forebyggende samarbejde mellem skolerne og PPR er håbet, at børnenes behov bliver mødt i deres klasser, og at færre børn udvikler svære vanskeligheder. Men hvordan opleves samarbejdet med PPR fra lærernes perspektiv? Dét at få en god start ser ud til at have betydning for lærerne. Mens Lone Thomsen fra Lystrup Skole siger, at ”introduktionen til mellemformer fra PPR var helt fantastisk”, fortæller Dorte Obel fra Beder Skole om begyndelsen af samarbejdet: ”Til at starte med var

det jo angstprovokerende, at PPR skulle komme og se vores undervisning. Men jeg synes, de har været fantastiske. Vi har haft et rigtig godt samarbejde”. Lone Thomsen understreger desuden vigtigheden af PPR’s ekspertise: ”PPR kommer med en anden slagkraft. Når der kommer nogen udefra, og det bliver præsenteret på en anderledes måde af nogle eksperter, er det rigtig godt givet ud”.

MELLEMFORMER INDEFRA Mellemformer i Aarhus Kommune er ikke et one size fits all-koncept. De to skoler arbejder forskelligt med mellemformer, men har noget vigtigt til fælles: Brugen af specialpædagogiske metoder og dét at trække flere forebyggende kræfter ind i klasserne er med til at skabe mere ro og bedre trivsel i klassemiljøet. Fælles for skolerne er desuden, at lærerne i høj grad er medudviklere af den nye mellemformspraksis, og at arbejdet finder sted i et tæt og udviklende samarbejde med andre kolleger og PPR. Endelig understreger interviewene en vigtig pointe, der er centralt for, at mellemformer skal lykkes, nemlig at lærerne oplever, at deres arbejde med mellemformer fungerer, giver arbejdsglæde og gør en forskel i deres hverdag.

OM MELLEMFORMER Mellemformer defineres som undervisningstilbud, der tilrettelægges under folkeskoleloven, og som styrkes af tæthed og fleksibilitet mellem den almene undervisning og specialundervisningen: • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der anvendes specialpædagogiske tilgange og metoder. • Undervisningstilbud i den almene undervisning, hvor der er elever, der i perioder modtager specialpædagogisk bistand. • Undervisningstilbud, hvor der er et tilrettelagt samarbejde i skoledagen mellem undervisningen i de almene klasser og specialklasserne. Kilde: Vejledning om mellemformer på emu.dk.

Få friske morgennyheder Bliv klædt på til samtalen på lærerværelset med friske morgennyheder direkte i din indbakke alle hverdage. Her vælger vi det allervigtigste til dig, så du er opdateret på folkeskoleområdet.

Tilmeld dig på:

Folkeskolen

2022

Idræt Det kan sagtens være både sikkert og sjovt at springe i trampolin, fortæller idrætslærer René Mühlbrand.

FAGLIGE NETVÆRK Vær med i fællesskabet for dig, som underviser i idræt, på folkeskolen.dk/idræt

ELEVER MÅ GODT SPRINGE I TRAMPOLIN ORD Henrik Stanek FOTO Astrid Dalum

René Mühlbrand har oplevet det før. Alligevel fik han sig en overraskelse, da han før sommerferien underviste 60 idrætslærere fra Herning i redskabsgymnastik. “Lærerne troede, at de skulle lave bukkespring, men jeg viste, hvordan de gør deres undervisning bedre med trampoliner. Mindst 40 af dem var overbeviste om, at det er forbudt at bruge trampoliner i folkeskolen”, siger René Mühlbrand, som har oplevet samme reaktion på et lignende kursus i Vejle. I 1982 blev det efter en række alvorlige ulykker forbudt at anvende trampolin i skoleregi. Selv om forbuddet blev ophævet i 2009, hænger det ved 13 år senere. Det undrer René Mühlbrand, som er lærer på Højslev Skole ved Skive og masterinstruktør i DGI, hvor han blandt andet underviser i sikker brug af trampoliner.

I 2009 blev det igen lovligt at bruge trampolin i folkeskolen. Alligevel tror mange idrætslærere, at det fortsat er forbudt. Det er helt skævt, mener lærer og springinstruktør René Mühlbrand. Han ser redskabet som nødvendigt for at kunne leve op til fagets mål.

Efter tilløb og et forlæns rul lander eleverne sikkert på den bløde madras. René Mühlbrand oplever, at trampolinspring kan give nogle andre elever end de sædvanlige mulighed for at shine.

“I 2009 blev forbuddet afløst af anbefalinger om, at eleverne for eksempel ikke måtte springe med tilløb, og at de kun måtte springe til en landingsflade, som var højere end trampolinen. Men der var ingen anbefalinger om, at man ikke skulle bruge trampolin i skolen”, understreger han. Anbefalingerne gled ud, da idrætsfaget fik ny vejledning i 2019. Her står der, at ”Idrætsfaget benytter sig af redskaber og rekvisitter, der kræver særlige kvalifikationer og kompetencer at benytte og undervise i”. “Der står ikke, at vi skal anvende trampoliner, men trampolinen er så centralt et redskab i dansk springgymnastik, at det vil være mærkeligt, at vi ikke bruger den i folkeskolen. Desuden fremgår det flere steder i Fælles Mål, at eleverne skal opnå viden om redskabs- og springteknik og om modtagning. Så lærerne

kan ikke undgå at bruge trampoliner, for hvordan skal eleverne ellers lære at forholde sig til sikkerheden”, spørger René Mühlbrand. Det irriterer ham, at mange idrætslærere tilsyneladende ikke sætter sig ind i de gældende regler. Men måske bunder det i usikkerhed. “Nogle idrætslærere er måske bange for at bruge trampoliner, og så er det lettere for dem at sige, at de ikke må. Men det er ikke farligt, hvis man er klædt på til opgaven. Så lærerne må på kursus”, siger René Mühlbrand, som aldrig har haft en elev, der er landet på nakken. “Jeg har haft nogle, som er vredet rundt på foden, men det har været under opvarmningen”. ELEVER ØVER SIG PÅ AIRTRACK

For at understrege sine pointer viser Réne Mühlbrand med sin 7. klasse på Højslev Folkeskolen

2022

Idræt Forbuddet mod at springe i trampolin i idrætsundervisningen blev ophævet i 2009.

Skole, hvordan han inddrager trampoliner, når han underviser i redskabsgymnastik. Men han springer ikke direkte ud i det. Først forbereder han eleverne på airtracken. Han beder eleverne springe med samlede ben hen ad luftpuden. Derefter gentager de turen med armene strakt over hovedet. “Vi tager en gang mere, og så må I gerne lave et lille vip med armene”, siger han. Næste runde bliver en tak sværere. “Nu skal I løfte knæene op og klappe på dem med hænderne, mens I holder armene strakte”, siger han. Eleverne får snart røde kinder og begynder at puste, men René Mühlbrand bygger uanfægtet forlæns ruller på, hvor eleverne tager hænderne så langt frem som muligt og sætter af med samlede ben. Altså det, der tidligere blev kaldt for kolbøtter. “Det skal være både sikkert og sjovt at springe i trampolin, og derfor bygger jeg undervisningen op trin for trin, så eleverne øver de rigtige bevægelser, uden at de ved det. Bagefter sætter jeg ord på: Det her skal I bruge, når I skal lave saltoer”, forklarer han. René Mühlbrand gør fire stationer klar. På to af dem indgår en trampolin. Det ene sted skal eleverne springe lige op og ned nogle gange, inden de slutter af med at hoppe ud på en blød måtte. Det andet sted er lidt mere avanceret. Her tager de tilløb, laver en salto og lander blødt på en høj madras. “Det er vigtigt med tilløb, når man skal lave saltoer, og sikkerhedsmæssigt gør det ingen forskel, når bare man øver koordination og timing på airtracken først”, siger René Mühlbrand fra sin plads ved trampolinen. SALTOER GØR ELEV TO METER HØJERE

En airtrack er god at øve teknik på, men den giver ikke samme power til springet som en trampolin, forklarer René Mühlbrand. “I trampolinen får eleverne mere højde på afsættet, så de fornemmer, at de svæver. Tit er det også andre elever, som shiner, end vi ser i de boglige fag. For eksempel er den bedste i dag ordblind. Nu går han rundt og er to meter

højere, fordi han udfører vellykkede saltoer. Det havde han ikke gjort, hvis vi havde lavet bukkespring”. Med rod i springgymnastik har René Mühlbrand så meget styr på, hvad han laver, at han ene mand har gang i fire stationer på samme tid. Det kan andre idrætslærere ikke nødvendigvis, vedgår han. Men de kan måske overskue en eller to stationer, hvor der så er trampolin på den ene. “Man kan også invitere instruktører fra den lokale gymnastikforening til at undervise eleverne i spring. Det kan man lære noget af som idrætslærer, og instruktørerne prøver at undervise elever, som er fordelt på flere niveauer, end de er vant til, så de får også noget ud af det. På den måde kan lærere og instruktører spille hinanden gode”, siger René Mühlbrand. folkeskolen@folkeskolen.dk

UDPLUK FRA FÆLLES MÅL • Efter 2. klasse: Eleven kan anvende gymnastikredskaber. • Efter 5. klasse: Eleven kan udføre sammensatte bevægelser i redskabsaktiviteter. Eleven kan deltage i enkle modtagninger. • Efter 7. klasse: Eleven kan deltage i sikker modtagning. Eleven har viden om redskabs- og springteknik inden for redskabsgymnastik og parkour. • Efter 9. klasse: Eleven har viden om bevægelsesanalyse af gymnastiske øvelser og spring. Eleven har viden om teknikker til at sammensætte bevægelser inden for redskabsgymnastik og parkour.

Voxpop Ved du, at det er tilladt at bruge trampolin i folkeskolen? ”JEG VILLE VÆRE LÅST TIL TRAMPOLINEN”

Helle Kudahl Idrætslærer i udskolingen på Højslev Skole

”Jeg synes ikke, det er forsvarligt at bruge trampolin, når vi tit er to lærere til 60 elever. Da jeg tog idræt som ekstra linjefag for fire år siden, prøvede vi trampolinen, men ikke nok til, at jeg føler mig tryg ved den. Der er meget mere kraft i en trampolin end i en airtrack, og samtidig er elevernes arme og ben blevet længere, og tyngdepunktet har flyttet sig, når jeg får dem i 7. klasse. Jeg kunne selvfølgelig få et sikkerhedskursus, men jeg

ville være låst til trampolinen, og der ville opstå kø. Vi lever op til Fælles Mål, når vi laver håndstand og ruller. Så taler vi med eleverne om, hvordan de kan hjælpe hinanden rundt, og hvordan de gør hinanden trygge, så de føler sig sikre på, at kammeraten tager imod. Modtagning og sikkerhed handler ikke kun om trampolinen. Vi har også parkour indeover. Her taler vi også om sikkerhed”.

"REDSKABET FANGER ELEVERNES INTERESSE"

Jacob Toft Tidligere idrætslærer og nu afdelingsleder i overbygningen på Højslev Skole

”Det kom bag på mig, hvor meget vi må bruge trampoliner, da vi undersøgte det, i forbindelse med at idræt blev et eksamensfag. Det gjorde vi, fordi vi var usikre på, hvad vi måtte. Men man skal kun bruge trampoliner, hvis man føler sig tryg ved at kaste sig ud i det med 30 elever. Ellers må man trække på en kollega eller få

hjælp fra en idrætsforening. Det gør vi også i blandt andet dans, golf og boksning. Det fede ved trampolinen er, at eleverne synes, at det er sjovt. De elsker også at få pustet airtracken op, og mange har en trampolin hjemme i haven. Det er redskaber, som fanger deres interesse”.

Vitaminer til din undervisning På er der 23 faglige netværk, som dækker fag og fagområder i folkeskolen. Her får du ny viden til din undervisning. Find og tilmeld dig dit netværk på folkeskolen.dk/fag Folkeskolen

2022

Blogs

Af Arne Widding Nielsen, musiklærer på Jels Skole og faglig rådgiver for musiknetværket på folkeskolen.dk

Flere instrumenter for pengene Kan økonomisk samarbejde mellem skolerne åbne for flere muligheder? Jeg har i musikfaget længe ønsket “en rød tråd” som supplement til sammenspil, hvor jeg kan sikre, at alle elever får indgående kendskab til musiklokalets instrumenter, og jeg vil gerne maksimere antallet af elever, som vælger at tage et instrument op i fritiden. Derfor ønsker jeg at have et klassesæt af henholdsvis blokfløjter, ukuleler, keyboards og guitarer til rådighed. Eleverne skal så have et koncentreret kursus hvert år fra 2. til 5. klassetrin – altså blokfløjtekursus i 2. klasse, ukulele i 3. klasse, keyboard i 4. klasse og guitar i 5. klasse (i 6. klasse er der kursus med fokus på digital musikproduktion og indspilning). På min tidligere arbejdsplads opnåede jeg dette via fondsmidler, men jeg ved også, at det ikke er muligt for alle skoler i Danmark. Min skoleledelse og jeg arbejder derfor nu ud fra en ny ide, jeg har fået: Fire skoler bidrager med hver 17.500 kroner.

“En pedel kører hvert kvartal en runde og bytter instrumenterne”. De samlede 70.000 kroner er nok til at købe det ovennævnte i en fin kvalitet. Hver skole har så klassesættet af ét af instrumenterne et kvartal, hvorefter der byttes, så alle skolerne får alle instrumenterne i løbet af et skoleår. En pedel kører hvert kvartal en runde og bytter instrumenterne. Finansieringen kan eventuelt gøres mere overkommelig ved at købe/betale halvdelen af instrumenterne inden jul og den anden

halvdel efter jul, således at det beløber sig til 8.750 kroner per skole i to forskellige budgetår. Skolerne kan herefter i samråd vælge at budgettere med et lille beløb til vedligehold, strenge, reparationer med mere. Ideen kan i stedet for instrumenter også bruges til at erhverve et godt anlæg til skolekoncerter, såfremt skolerne holder koncert på fire forskellige dage. Jeg håber, samtidigt med at have adgang til klassesæt i instrumenterne, at dette vil skabe et solidt samarbejde med de deltagende skoler omkring materialer til kurserne og den gode faglige sparring, som så mange musiklærere sukker efter, specielt hvis de er eneste uddannede musiklærer på matriklen. Måske kan vi også afholde koncerter, hvor valgholdene spiller for hinanden, eller helt andre ideer vil spire af samarbejdet? Hvad ser du af muligheder og begrænsninger i sådan en ide?

Spot Ved Stine Grynberg/sga@folkeskolen.dk

Skolerejser med tryghed

Gratis oplæg om bedre indeklima Hvilke indeklimaudfordringer skal I være opmærksomme på? Og hvordan arbejder man pædagogisk med indeklimaet? Få svaret fra DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø, som i efteråret tilbyder gratis oplæg om indeklima og koblingen til den pædagogiske praksis. I oplægget vil der være plads til dialog og spørgsmål, så I får

Tag os med på råd når klassen skal på skolerejse. Vi arrangerer skolerejser til det meste af Europa, så ring til en af vores

sparring på indeklimasituationen på jeres skole. Oplæggene, som varer cirka 45 minutter, fordeles efter først til mølle-princippet. For booking af gratis oplæg kontakt Mikkel Windfeld på windfeld@dcum.dk

erfarne rejserådgivere for sparring.

Oplev Amsterdam 3 nætter, busrejse t/r, og morgenmad Fra kr. 1.348

Tag godt imod flygtningebørn

Du kan finde en onlineudgave af håndbogen her: drc.ngo/publikationer

Kontakt en rejserådgiver

Mange børn på flugt starter lige nu i de på 70 22 88 70 danske skoler efter ferien. Find hjælp til at tage godt imod dem i håndbogen "Børn med flugtbaggrund i daginstitution og skole – En guide til modtagelsen af flygtningebørn og deres familier". Håndbogen, som DRC Dansk Flygtningehjælp står bag, er gratis. Center for Udsatte Flygtninge afholder desuden gratis skræddersyede arrangementer for fagprofessionelle på skoler om modtagelsen af børn og unge med Folkeskolen_NY_2022_Amsterdam_aug.indd 1 flugtbaggrund. Centret kan kontaktes på udsatte@drc.ngo, hvis du vil bestille bogen eller høre nærmere om et kursus, oplæg eller fyraftensmøde.

Er du Danmarks mest cykelglade lærer? Nu kan du være med til at finde Danmarks mest cykelglade lærer. For allerførste gang bliver der uddelt en pris til en lærer, der gør en helt særlig indsats for at få flere børn til

at cykle. Prisen går til en lærer, der bakker særligt stærkt op om, at eleverne skal cykle. Det kan være ved kontinuerligt at opfordre sine elever til at cykle til skole og i fritiden, være en rollemodel og selv cykle meget, bruge cyklen meget aktivt i undervisningen, have hjulpet bestemte elever i gang med at cykle eller andet. Ud over æren får vinderen en toplækker elcykel.

alfatravel.dk

22-08-2022 15:37:30

Skoletur til Berlin Billig og indholdsrig skoletur? Vælg Berlin som rejsemål! Fra kr.

735,- pr. person

med rutebus, 5 dage/2 nætter

Ring på 98 12 70 22 Nominer din kandidat senest 23. september på alleboerncykleralliancen.dk/ABCprisen

www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

Folkeskolen

2022

Anmeldelser

Tak for denne bog om takt Der er ingen svar at hente, men man bliver alligevel meget klogere af at læse denne bog om pædagogisk takt og tvivl.

Pædagogisk takt At vide hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre PÆDAGOGIK Max van Manen 320 kroner 260 sider Fås også som e-bog for 256 kroner Akademisk Forlag

ANMELDT AF BODIL CHRISTENSEN

Holger Henriksen udgav i 1988 bogen “Pædagogisk takt og kunsten at køre hundeslæde”. Her er han fortaler for en undervisning, der først og fremmest baseres på et møde mellem mennesker baseret på Løgstrups etik og Habermas’ demokratiteori. Holger Henriksen

BOG

er død for nylig, men hans “Samtalens mulighed”, der kom i 1978, var mit første møde med en pædagogisk tænker (og praktiker), der insisterede på, at al undervisning var baseret på en lang række valg og fravalg ud fra den givne (og foranderlige) kontekst – helt som når man kører hundeslæde. “Pædagogisk takt” (uden hundeslæ-

de) hedder bogen om “At vide, hvad man skal gøre, når man ikke ved, hvad man skal gøre” af Max van Manen. Det er en bog, der kan stå på samme hylde som Holger Henriksens bog. Max van Manen skriver om det, der ikke kan måles og vejes i undervisningen og pædagogikken, og om det, der fremgår af underoverskriften: Hvad gør man, når man ikke ved, hvad man skal gøre? Man får ikke et svar. Hvis nogen skulle have ventet en manual, så er det klart det modsatte. Hele bogen er en lang refleksion over undertitlen, men bogen er fyldt med praktiske eksempler, litterære og filosofiske citater og så forfatterens store overblik over pædagogikkens mulighed. Max van Manen er hollandsk født, men han har forsket med afsæt fra University of Alberta i Canada. Hans eksempler er således hentet fra en canadisk kontekst, og her vil man kunne læse en forskel på dansk skoletradition

Anmeldelser

og canadisk skoletradition. Derfor er det godt, at der er en introduktion til den danske udgave skrevet af Jan Jaap Rothuizen fra Professionshøjskolen Via. Forordet til den danske udgave er klart og overskueligt og anbefales. Ellers kan bogen læses ud fra kapiteloverskrifterne, hvis man ikke har mod på at tage den fra ende til anden. TAKT ER IMPROVISATORISK

Forsidebilledet får sin egen historie og betydning. Det viser en mor, der er på stranden. Hun går mod vandet med et barn på armen, mens et andet (større) barn har hægtet sig godt fast i hendes kjole. Det er åbenlyst, at dette barn ikke er på vej i vandet med stor glæde. For Max van Manen illustrerer dette billede, at vi som beskuere (og lærere og pædagoger) ser et øjebliksbillede, men vi kender ikke forhistorien, vi kender ikke de enkelte impliceredes tanker, håb og drømme. Vi udleder vores egen konklusion ud fra et kort øjebliksbillede. Sådan er det også i pædagogiske kontekster. Vi ser noget, vi ser den enkelte elev, vi ser situationen og foretager et valg. Til tider er det et godt valg, andre gange ikke. Man ved ikke, hvor livsafgørende dette valg kan være, som Løgstrup siger det. Der er brug for pædagogisk takt og for taktfuldhed, som i bogen er defineret som “... en slags pædagogisk fitness, evnen til at håndtere uventede situationer øjeblikkeligt. Jeg (van Manen, redaktionen) har vist, hvordan takt er improvisatorisk, moralsk lydhør og sensitiv over for den andens subjektivitet. Takt er også uforudsigelig og ukontrollabel i teknisk forstand. Takt er ikke underlagt regler, og alligevel er den ikke ‘uregerlig’ eller vilkårlig. Takt styres af en moralsk intuitionsevne, som man ikke uden videre kan lære, men som kan stimuleres og styrkes hos personer, der er sensitive i forhold til målet med den”. Det er en fremragende bog, der giver grund til eftertanke hos lærere og i læreruddannelsen. Men hvis der kaldes på klasseledelse, på strukturer, på redskaber og på en manual for relationsdannelse, så skal man ikke forvente at finde svaret her, for man finder svaret i refleksionen over den levede praksis.

Sæt spørgsmålstegn ved egen praksis ”Normkritik i pædagogisk praksis” er en utrolig relevant udgivelse. Det er nu, at mange er åbne og lydhøre over for, at vi måske skal ændre handlemønstre – at noget af alt det, vi ”plejer” at gøre, måske bør ændres. ANMELDT AF CHRISTINE REINWALD

At undgå, at børn og unge udsættes for negativ forskelsbehandling på grund af deres køn, etnicitet, funktionalitet eller seksuel orientering, er missionen for “Normkritik i pædagogisk praksis”. I et letforståeligt sprog forklarer og udfolder bogens kapitler sagligt, grundigt og velunderbygget, hvad normkritik er. Henvendt til fagpersoner går den i dybden med, hvordan normkritik kan bruges i den pædagogiske praksis til at højne børn og unges trivsel. Fra forskellige vinkler opfordrer bogen til at benytte normkritikken til at skærpe blikket for, hvilke normer der er dominerende i hverdagen, og hvordan de kan være med til at begrænse eller åbne for børnenes lige muligheder. Med andre ord giver den ikke et facit. Derimod er der lagt op til, at man som fagperson tør kigge med et kritisk og analyserende blik på sin egen praksis og se, om den kan ændres til at blive mere inkluderende. Letlæseligheden gælder ikke kun sproget i bogen, men også den overskuelige opbygning. Først gennemgås de centrale begreber grundigt – herunder begreberne “norm”, “intersektionalitet”, “positionering” og “racialisering”. Dernæst går den i dybden med normkritik i pædagogisk praksis. Til slut udfoldes

Normkritik i pædagogisk praksis KØN, TRIVSEL, PÆDAGOGIK Redigeret af Karen Liebing Madsen, Janne Jørgensen, Jacob Graack 350 kroner 360 sider Hans Reitzels Forlag

BOG

erfaringer med udvikling af normkritiske miljøer, så mange får praksisnære eksempler på, hvordan teorien kan omsættes til praksis. Min eneste anke er, at det havde været rart med illustrationer af mere af teorien i form af eksempelvis diagrammer eller anden relevant visualisering. Det havde gjort læsestoffet endnu mere indbydende og let tilgængeligt. Men alt i alt er det forfriskende at se en teoribog, som i et ligetil sprog og med stor seriøsitet gennemgår ny teori og samtidig sørger for at give gode, håndgribelige eksempler, uden at give et snævert facit på, hvordan den individuelle fagperson eller institution skal håndtere opgaven med at arbejde normkritisk. Folkeskolen

2022

Anmeldelser

Sådan kan man arbejde med kildekritik i dansk Et samarbejde mellem dansk, historie og journalistik kan inspirere eleverne i folkeskolen til at bruge kilder i et kritisk perspektiv.

Kildebrug i dansk DANSK HISTORIE Loa Bjerre, Marianne Dietz og Bodil Nielsen 145 kroner 96 sider Hans Reitzels Forlag

BOG

ANMELDT AF HELGE CHRISTIANSEN

I denne bog beskriver to eksperter i historie og en i dansk, hvordan man kan undervise i kildekritik i folkeskolen. Ifølge forfatterne har ordet “kilde” forskellige betydninger i dansk, historie og i journalistikken. I danskfaget er ordet ensbetydende med tekster, der har en afsender, i historiefaget er kilder tekster og genstande, og i journalistikken er en kilde oftest en person. I bogen bruges ordet i alle tre betydninger. Eleverne skal lære at bruge kilder i dansk, når de fremstiller brugstekster,

når de i faglige eller tværfaglige forløb undersøger emner og problemstillinger, og når de kan bruge kilder til at forstå ældre tekster. De skal være bevidste om, at der findes forskellige kildetyper. I bogen gennemgås øjenvidnet, eksperten, politikeren, interesseorganisationen, influenceren og journalisten. I alle kildetyper er der en sag, som eleverne skal kunne identificere, og et filter, som er afhængigt af, hvilken holdning afsenderen har, og hvilken hensigt han har med kommunikationen. Forfatterne konkretiserer i undervisningsforløb på forskellige klassetrin, hvordan kildekritik kan praktiseres, og der er en klar progression i eksemplerne. Der er eksempler på fremstilling af brugstekster, på kritisk indsamling af viden ved arbejde i forbindelse med emne- eller projektarbejde og ved tolkning af ældre skønlitterære tekster. I slutningen af bogen tager den historiske læsning af skønlitteratur over. Som eksempler gennemgås “Gummi-Tarzan” af Ole Lund Kirkegaard, “Tinsoldaten” af H.C. Andersen og “Den sidste balkjole” af Herman Bang. Ja, det er helt utroligt, at “Gummi-Tarzan” allerede, efter forfatternes mening, er en ældre tekst, men det er den, fordi den rummer sprog og situationer, der er fremmede for eleverne. Nøglebegreberne i gennemgangen af teksterne er “ydre kendt” og “indre kendt” og “indre historisk fremmed” og “ydre historisk fremmed”. Eleverne

skal ifølge faghæftet i dansk møde nogle andre og noget andet i ældre tekster end sig selv og samtidig genkende deres egen verden. “Indre kendt” og “indre historisk fremmed” drejer sig om følelser, værdier og forestillinger. “Ydre kendt” og “ydre historisk fremmed” handler om den ydre verden. FOR LIDT OM SOCIALE MEDIER

Svagheden ved bogen er, at æstetiske læreprocesser ikke i tilstrækkelig grad kommer til deres ret. De ældre skønlitterære tekster bliver i for høj grad til historisk demonstrationsmateriale om gamle dage, og elevernes oplevelse af skønlitteraturen og tekstens univers får ikke lov til at leve sit eget liv. I Fælles Mål lægges der vægt på, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til de moderne teknologiske medier, herunder de sociale medier. I denne bog spiller denne side af danskfaget en beskeden rolle. Efter min opfattelse er det for eleverne ikke mindst i de sociale medier, at problemer med kilders pålidelighed trænger sig på. Alligevel kan jeg anbefale bogen. I en tid, hvor massemedier, sociale medier og enorme mængder af informationer er ved at vælte os omkuld, og hvor selv den nærmeste fortid synes at være “historisk fremmed”, holder forfatterne fast i et væsentligt aspekt i to humanistiske fag, som er centrale i elevernes dannelse.

Lærerjob.dk

Korte meddelelser

VICESKOLELEDER OG PÆDAGOGISK LEDER til Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup søges

Vil du være med i ledelsen af en levende og værdiforankret skole?

NY PÅ REDAKTIONEN Foto: Maria Becher Trier

15. august begyndte Stine Kull-Heerwagen som PA (personlig assistent) for Folkeskolens chefredaktør. Stine Kull-Heerwagen kommer med et indgående kendskab til lærerjobbet og skoleverdenen, da hun er uddannet lærer og matematikvejleder. Det blev til 11 år som lærer og siden en periode som konstitueret skoleleder på Slangerup Skole, afdeling Lindegård, inden hun senest har været ansat i e-læringsvirksomheden Eye Just Read. ”Jeg vil gerne udvikle mig og glæder mig til at få nye udfordringer inden for et område, som jeg kender til. Og så tror jeg, at det bliver en kæmpe fordel for mit arbejde på redaktionen, at jeg kender skoleverdenen og de lærere, som Folkeskolen henvender sig til”, siger Stine Kull-Heerwagen. Redaktionen

Foto: Maria Becher Trier

15. august startede Mads Levinsen Berg som digital marketingspecialist på Folkeskolen. Mads Levinsen Berg har tidligere været studentermedarbejder hos Folkeskolen. Han har siden da færdiggjort sin cand.merc. på Copenhagen Business School og høstet praktisk erfaring fra flere virksomheders marketingafdelinger. ”Jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at komme tilbage til fagbladet Folkeskolen og være med til at udvikle vores digitale tilstedeværelse og markedsføre vores spændende indhold. Der er ingen tvivl om, at der kommer til at ske omfattende digital udvikling i medieverdenen i de kommende år, og det skal vi på Folkeskolen være med på”, siger Mads Levinsen Berg.

Pr. 1. december eller snarest derefter søger vi en viceskoleleder med ansvar for 5.-9. årgang. Ledelsen på Sct. Joseph Søstrenes Skole består af skoleleder, viceskoleleder og indskolingsleder. Hele opslaget kan læses på www.lærerjob.dk Ansøgningsfrist: 7. oktober kl. 12.00 Ansættelsessamtaler: løbende Sct. Joseph Søstrenes Skole Skovkrogen 19, 2920 Charlottenlund Tlf.: Mail: Web:

3964 1282 info@sct-joseph.dk www.sct-joseph.dk

Jobannoncer fra Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier. Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

LEDERSTILLINGER

LÆRERSTILLINGER

ØVRIGE JOB

Redaktionen

FYN & ØER Kvik-nr. 83888015 Odense Kommune, 5000 Odense

Skoleleder til Sanderumskolen • Ansøgningsfristen er den 04. sep. 2022 Kvik-nr. 83924730 Lilleskolen Odense, 5260 Odense S

Lilleskolen Odense søger en ny skoleleder • Ansøgningsfristen er den 11. sep. 2022

Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk

Kvik-nr. 83897417

Kvik-nr. 83925059 Københavns Kommune, Kildevældsskolen, 2100 København Ø

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

Visionær og rummelig skoleleder søges til en mangfoldig skole midt i en stor transformation

Matematik-, biologi-, geografi- eller fysiklærer til 8. årgang

• Ansøgningsfristen er den 04. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 16. sep. 2022

Kvik-nr. 83912847

Kvik-nr. 83925804 Busses Skole, 2820 Gentofte

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj

Viceskoleleder til Busses Skole

Ishøj Landsbyskole søger lærer til matematik og naturfag i udskolingen

• Ansøgningsfristen er den 04. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 07. sep. 2022

Kvik-nr. 83916891

Kvik-nr. 83932804 Københavns Kommune, Område Brønshøj/Vanløse, 2720 Vanløse

TAGASKOLEN, 2200 København N

Erfaren chef til ledelsesopgave i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Tagaskolen STU Helsingør søger læreruddannet underviser med gode relationelle kompetencer

• Ansøgningsfristen er den 07. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 15. sep. 2022

Kvik-nr. 83940510

Kvik-nr. 83945045 Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund

Sct. Joseph Skole, 4100 Ringsted

Viceskoleleder og pædagogisk leder til Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup søges

Lærere søges til velfungerende fri grundskole

• Ansøgningsfristen er den 07. okt. 2022

• Ansøgningsfristen er den 08. sep. 2022

Kvik-nr. 83946970

Kvik-nr. 83946962 Skolen ved Nordens Plads, 2000 Frederiksberg

Nørre Fælled Skole, 2100 København Ø

Er du vores nye souschef på Skolen ved Nordens Plads? Frederiksberg Kommunes specialskole

Dygtig udskolingslærer med stærk idræts- og naturfaglig profil til Nørre Fælled Skole

• Ansøgningsfristen er den 14. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 05. sep. 2022

Kvik-nr. 83892864

Kvik-nr. 83958652 Roskilde Lille Skole, 4000 Roskilde

Byskovskolen, afdeling Asgård, 4100 Ringsted

Roskilde Lille Skole søger snarest dansk- og matematiklærer til indskolingen

Byskovskolen søger musiske og kreative undervisere

• Ansøgningsfristen er den 02. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 18. sep. 2022

Kvik-nr. 83897415

Kvik-nr. 83959059 Halsnæs Kommune, 3300 Frederiksvæek

Magleblik Skole, 3300 Frederiksværk

Lærer til rytmik og førskolehold i Halsnæs Musik- og Billedskole

Dansk- og engelsklærer til udskolingen på Magleblik Skole

• Ansøgningsfristen er den 09. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 23. sep. 2022

Kvik-nr. 83908985

Kvik-nr. 83959057 Sct. Joseph Søstrenes Skole, 2920 Charlottenlund

Kornmarkskolen, 3320 Skævinge

Dansklærer til indskolingen

Dansk- og engelsklærer til udskolingen på Kornmarkskolen

• Ansøgningsfristen er den 01. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 26. sep. 2022

Kvik-nr. 83913273

Kvik-nr. 83962077 Skolen i Nordøstamager, 2300 København S

Kildegård Privatskole, 2900 Hellerup

Skolen i Nordøstamager søger to lærere (den ene stilling er med LKT-funktion)

Er du vild med dine fag? Og kan du give glæden videre?

• Ansøgningsfristen er den 12. sep. 2022

• Ansøgningsfristen er den 11. sep. 2022

54 %

tør ikke ytre sig kritisk om skolen

Hvad mener du? Meld dig til Folkeskolens Lærerpanel, og giv lærernes stemme mere kraft

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens Lærerpanel. To-tre gange om året vil du modtage en undersøgelse på mail, hvor vi spørger til Lærerpanelets meninger om oplevelser til aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer. Du kan også komme med forslag til emner, som du synes, at redaktionen bør behandle journalistisk.

Tilmelding på: folkeskolen.dk/lærerpanel Folkeskolen

2022

Lærerjob.dk

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

INFO TIL ANNONCØRER For annoncering i fagbladet Folkeskolen kontakt Media-Partners på telefon eller e-mail. TELEFON: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446 FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2022 Nummer:

Udgivelse:

Deadline forretningsannonce

Deadline stillingsrubrikannonce

Blad nr. 15

15. september

30. august

06. september

Blad nr. 16

29. september

13. september

20. september

Blad nr. 17

13. oktober

27. september

04. oktober

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Næste nummer af

udkommer torsdag den 15. september

Rubrikannoncer Skagen, Fyrpasserens Villa udlejes

Sensommer/efterårsferie Stråtækt idyl - vidunderligt beliggende i Nordsjælland

1. række til fjord, strandeng og skov Charmerende og rummeligt/Henv. 21622368

Berlin, Prenzlauer Berg, 2 værelses lejlighed udlejes http://sites.google.com/site/berlinprenzlauerberg/ Mobil:+45 2567 1484 / Mail: jannenortvig@gmail.com

www.fyrpasserens-villa.dk Mobil: +45 6178 1041 el. +45 4042 7853.

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

SIDE 20

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden

SIDE 14

Lærerstuderendes Landskreds

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

KONSTITUERET SEKRETARIATSCHEF Jesper Støier SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Forperson Caroline Holdflod Nørgaard +45 20 87 54 06, cahn@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

Peter Leegaard ansvarlig for forretningsudvikling ple@folkeskolen.dk Karen Ravn webredaktør kra@folkeskolen.dk

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

139. årgang, ISSN 0015-5837

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Kontrolleret oplag 2021: 72.692 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Anmeldelser Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Læsertal 2021: 138.000 (Index Danmark/Gallup) Abonnement Se folkeskolen.dk/abonnement

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskole.dk

Forsidefoto: Tobias Nicolai

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen ansvarshavende chefredaktør hjo@folkeskolen.dk

Ny bog vil have lærerstuderende til at være realistiske

01 | 09 | 2022

NR14

dlf@dlf.org www.dlf.org

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Lærerlivet er fuldt af uplanlagt arbejde

SIDE 36

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Idrætslærer: Trampolinspring er nødvendigt for at leve op til fagets mål.

DANMARKS LÆRERFORENING

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Faglige netværk Jennifer Jensen community udvikler jje@folkeskolen.dk

Udebliver dit blad Klik på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Debat Caroline Schrøder community manager debat@folkeskolen.dk

Levering Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Annoncesalg Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Henvendelser til redaktionen

Jens Høy Ilsøe Sjöblom salgskonsulent jhs@folkeskolen.dk

E-mail folkeskolen@folkeskolen.dk Telefon 33 69 63 00 Post Fagbladet Folkeskolen, postboks 2139 1015 København K

Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Adresse Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K

138.000 LÆSERE Folkeskolen

2022

Illustration: Ditte Lander Ahlgren

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Her er 14 gode råd til besværlig databeskyttelse 1. Start med at sende en hilsen til Helsingør, de har vist taget en for holdet den her gang.

6. Måske kan vi bare sætte Netcompany til at finde en løsning? Ej, det var for sjov.

11. Og hvad han lavede i går aftes på parkeringspladsen bag Aldi.

2. Det handler om videregivelse af børns data til tredjepart med blandt andet markedsføring og produktudvikling for øje. Ikke vildt sympatisk. Men gad alligevel godt se det produkt, der er udviklet på baggrund af 6.b’s seneste stile om sommerferien.

7. Klik aldrig bevidstløst ”Agree” til alt muligt. Søg et tremåneders ophold på et refugium i Sønderjylland, og sæt dig ordentligt ind i de 6.000 siders betingelser.

12. Når nu de her techvirksomheder er så gavmilde at stille alt muligt til rådighed, er det mindste, du kan gøre, da at give dem nogle spændende persondata: Lav nogle overraskende søgninger, gem noget skørt i skyen, giv algoritmerne noget at arbejde med, kom nu, lev lidt, YOLO!

3. Sørg for at ændre dit CPR-nummer mindst en gang om måneden. 4. For guds skyld kun “Nødvendige” cookies! Medmindre det er for besværligt, så bare “Alle”. 5. Kender du det, at du har gået og snakket om for eksempel rejser eller sko eller efterskoler – og kort efter dukker der bannerreklamer op om netop disse emner? Prøv at gå og snakke lidt om “Datatilsynet”, se hvad der sker.

8. Deltag i Copenhagen Pride, Horsens Pride med flere og vis din støtte til dem, der kæmper for GDPR+. 9. Inkognitovindue – fuck, det er smart. Helt hemmeligt! 10. It-professor siger, at alting bliver bedre, hvis vi bare skifter til styresystemet Linux (noget hippieagtigt open source). Google siger: Vi ved, hvor it-professor bor.

13. Se det fra den lyse side: Hvis din computer crasher, og du ikke fik gemt, så sidder der en agent fra den amerikanske efterretningstjeneste et sted med en komplet backup. 14. Alternativt? Ringbind.

Us kolet er Fo lkesko lens bagside med satire, so m ikke umiddelba r t går m eget o p i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller under visningsminist re a l l i gevel føl es be kendte, er man velko mmen til at tro, hvad man vil.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

3% i rente på

Lån & Spars studiekonto Alt tæller, når du er på SU Som medlem af DLF ejer du Lån & Spar. Derfor får du 3% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Lægger du vægt på bæredygtige produkter og ansvarlighed, kan du altid få en status i vores årlige bæredygtighedsrapport. Og så kan du i øvrigt beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter, du er færdig. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1930.

på din studiekonto

Vælg en Studiekonto hos Lån & Spar og få det hele med: 3% i rente på de første 20.000 kr. Kassekredit på op til 50.000 kr. med kun 5% i rente Visa/Dankort og MasterCard med samme pinkode StudieOpsparing med 0,05% i rente Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler Søg studiekontoen i Lån & Spars mobilbank. Log ind med MitID – så er du klar til at søge.

Det med småt For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af DLF. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0%. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 5. september 2022.

Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og se mere.

L I ? T R Å R E A L KL YE SKO FE FORLØB I N L T T E K DE O O B

LIFE FORLØB ER GRATIS NATURFAGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB LIFE Forløb understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og indeholder materialer til eksperimentelt arbejde.

» MIKROSAFARI

» WEGROW

1.-2. KLASSE

8. KLASSE

» ENZYMJAGTEN

» KRÆFTENS GÅDE

6. KLASSE

8.-9. KLASSE

» PLASTMISSIONEN 7. KLASSE

» TURBOVÆKST 9. KLASSE

LÆS MERE OG BOOK PÅ LIFE.DK