Folkeskolen nr. 10 2025

Frihed: Udskolingsskole gav sig selv en uge uden mål og skema Guide: Sådan får du mere forberedelsestid – lær at bruge AI

SKAL DIN SKOLE HAVE BESØG AF EN FORFATTER?

Du kan søge tilskud til et forfatterbesøg via Statens Kunstfond og få et levende litteraturarrangement ud til din skole.

Skal dine elever være forfattere for en dag eller opleve en illustrator i aktion? Find inspiration i et katalog med 70 litteraturarrangementer for børn og unge eller tilrettelæg dit eget.

Søg inden 15. januar 2026.

Retssikkerhed

Projektuge: Lærere og elever omdannede Skolen i Midten til SIM News.

At ytre sig som lærer bør ikke være en modig undtagelse. Det bør være en naturlig del af vores professionelle virke.

12 lærere i fælles opråb

side 18

Kender du jobbet?

Hvorfor er døren til skolebiblioteket lukket? Hvis skolen i det hele taget har et bibliotek. Og hvordan kan vi få flere bøger ind i skolen? Det har Emilie Lykke Nielsen skrevet bachelorprojekt om på læreruddannelsen – og vundet en pris.

Anbefalinger Musik

Har du svært ved at få eleverne til at være stille og lytte efter, trænger de måske til at mærke deres krop. Musiklærer og faglig rådgi ver Arne Widding Nielsen har fire forslag til, hvordan du flytter elever til low arousal.

Forskning

Når tal taler trivsel

I en kultur, hvor trivsel ses som forudsætning for læring, anvender skoleledere data til at identificere elever, der præsterer dårligt, og som mistrives. Det viser et studie fra ph.d. og adjunkt Ronni Laursen, Aalborg Universitet.

side 48

Fagbladet Folkeskolen er det skolenære, debatskabende og dagsordensættende fagmedie, som med uafhængig kvalitetsjournalistik gør en forskel for lærere og andre skoleprofessionelle, skolen og demokratiet.

Fagbladet Folkeskolen

Kompagnistræde 34 · 1208 Kbh. K Postboks 2139 (1015 Kbh. K) folkeskolen@folkeskolen.dk Tlf.: 33 69 63 00

Cvr-nr: 36968559

Kontrolleret oplag 65.961 – årgang 2024 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Læsertal: 140.000 (årgang 2024) Index Danmark/Gallup

Tryk: Stibo Complete Miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS 142. årgang, ISSN 0015-5837

Fagbladet Folkeskolen siden 1883

folkeskolen.dk Fagblad for undervisere

Abonnement og levering: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad, kan du klikke på "Klag over bladleveringen" nederst på folkeskolen.dk

Ved adresseændring send en mail til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

folkeskolendk folkeskolen @folkeskolendk

Redaktionen: Andreas Marckmann Andreassen, ansv. chefredaktør og direktør, ama@folkeskolen.dk · Katrine Birkedal Frich, redaktionschef, kbfr@folkeskolen.dk · Stine Kull-Heerwagen, PA for chefredaktøren, skh@folkeskolen.dk · Karen Ravn, onlineredaktør, kra@folkeskolen.dk · Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk · Sebastian Bjerril, webredaktør, bje@folkeskolen.dk · Naja Dandanell, debatredaktør, nada@folkeskolen.dk · Kristian Knudsen Ib, engagementsredaktør (vikar), krki@folkeskolen · Esben Niklasson, art director, esn@folkeskolen.dk · Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk · Pernille Aisinger, pai@folkeskolen.dk · Rasmus Fahrendorff, rafa@ folkeskolen.dk · Jesper Knudsen, jkn@folkeskolen.dk · Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk · Villads Kirk Thomsen, journalistpraktikant, vkt@folkeskolen.dk · Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk · Anders Thorsen, debatvært, anth@folkeskolen.dk Forretningsudvikling/annoncer: Hawer Hassel, kommerciel chef, hha@folkeskolen.dk · Mads Levinsen Berg, digital lead, mbe@folkeskolen.dk · Filip Wallfält, key account manager, fiwa@folkeskolen.dk · Andreas Dyhr Jensen, mediekonsulent, adj@folkeskolen.dk

Medlemslån

Danmarks Lærerforening udbyder et fordelagtigt lån eksklusivt til dig som medlem.

Lånet tilbydes på baggrund af en kreditvurdering foretaget af Lån & Spar Bank A/S.

Læs mere og ansøg under medlemsfordele på vores hjemmeside www.dlf.org

Låneeksempel

Omkostninger

Renter og ÅOP

*) Stiftelsesgebyr fratrækkes i lånebeløbet

Danskerne har lav tiltro til folkeskolens fremtid. Det viser et såkaldt Fremtidsbarometer fra Instituttet for Fremtidsforskning. Blot 23 procent tror, at forholdene på folkeskoleområdet er bedre om 10-20 år sammenlignet med i dag, mens 34 procent mener, det bliver værre.

I en tilsvarende spørgeundersøgelse i 2023 troede cirka 30 procent af danskerne, at forholdene på folkeskoleområdet ville blive bedre.

Ny national test virker bedre

Dansklærer Marie Buchardt har afprøvet den nye nationale test i læsning i sin 8. klasse. Der var tale om sidste afprøvning af de nye nationale færdighedstest, som fra næste skoleår bliver obligatoriske i matematik og læsning for alle elever på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

Hun synes ikke lige, at hun eller eleverne står og mangler en ekstra test, og hun har svært ved at se, hvor meget ekstra viden den skal give hende om elevernes niveau. Men hun har også ros til den nye test i læsning – blandt andet til navigationen og layoutet, som er bedre for ordblinde elever.

”De nuværende test er ét langt tekststykke. Her er det kortere tekster med læsevenlige skrifttyper og god afstand, masser af billeder, fakta og underoverskrifter, der gør, at eleverne får små pauser undervejs i læsningen. Både opsætningen og indholdet af teksterne er meget mere 2025, og det virkede til at fungere ret fedt,” siger Marie Buchardt.

Stadig færre vil være musiklærer

Læreruddannelsen uddanner stadig færre musiklærere. I 2015 blev der uddannet 205 musiklærere. Siden er tallet dalet støt, og i år kom der kun 110 nye musiklærere ud af læreruddannelserne.

”Det er alarmerende. Det er et kæmpeproblem ude på skolerne, hvor man mange steder slet ikke kan få en uddannet musiklærer og må ty til musikskolerne,” siger formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen

Hun mener, at man skal finde ud af, hvad der sker mellem gymnasiet og læreruddannelsen, som gør, at de studerende ikke vælger faget.

”En del har slet ikke mulighed for at vælge musik på den læreruddannelse, de går på, fordi det ikke udbydes alle steder. Men jeg tror også, at de studerende er opmærksomme på, at det er et krævende fag at undervise i,” siger hun.

Flere penge til skoler i bykommunerne

I 51 af Danmarks 98 kommuner tilføres der flere midler til folkeskolen i næste skoleårs budgetter, og i de fleste af dem har man fokus på, at det er almenområdet, altså de helt almindelige skoleklasser, der skal investeres i. Det viser en undersøgelse af kommunernes budgetter, som DLF har foretaget med hjælp fra foreningens lokalkredse.

Men undersøgelsen viser også, at der er brug for en mere sikker økonomi for folkeskolen, mener Lærerforeningen. For når man dykker ned i tallene, er det i høj grad store byer som København, Aarhus, Odense, Esbjerg, Roskilde og Horsens, der skruer op for skolebudgetterne, mens skoleøkonomien fortsætter uændret i 41 kommuner.

Tre kommuner har set sig nødsaget til at skære i skolebudgetterne i et valgår, nemlig udkantskommunerne Odsherred, Læsø og Lolland.

”Vi er nødt til at finde en økonomimodel, der tager højde for, at det er dyrere at drive skolevæsener i tyndt befolkede områder, fordi det er dyrere at drive små end store skoler,” siger DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

Ny karakterskala vil indføre stjerne

Regeringen vil øge antallet af trin fra syv til otte i en ny karakterskala. Fremover skal karaktererne være 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10 og 12.

Tanken er, at 7-tallet skrottes for til gengæld at indføre 6 og 8. Regeringen vil også tage livet af -3, som har været stærkt kritiseret. Fremover skal 00 og 01 være karakterer for ikke bestået.

I den anden ende af skalaen vil regeringen indføre muligheden for at give et 12-tal med en stjerne for den ekstraordinære præstation. Stjernemarkeringen skal ikke have betydning for elevens karaktergennemsnit, ”men den vil give mulighed for at udtrykke en særlig anerkendelse”, lyder det i udspillet.

”Det her har vi ventet længe på. Først og fremmest glæder vi os over, at vi kommer af med minuskarakteren, som giver et helt forkert signal til eleverne,” siger Regitze Flannov, forkvinde for DLF’s undervisningsudvalg. Hun fremhæver også, at karakterhullet i midten – mellem 4-tallet og 7-tallet – nu bliver lukket.

Det er regeringens plan, at den nye skala først implementeres på alle ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser fra august 2030, og at den først indføres i folkeskolen og de videregående uddannelser fra sommeren 2031.

Vi er en skole, hvor kunst er blevet så integreret,

at børnene går

rundt på den.

Christian Høj Varming, skoleleder på Bakkeskolen i Esbjerg, om at få 1,5 millioner fondskroner til at installere kunst på skolen – og gå fra elevflugt til venteliste.

Optur/nedtur

Optur

”Jeg kan ikke få armene ned. Jeg er virkelig begejstret. Det bliver rigtig fedt.”

Formand for Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini, der selv sidder i skrivegruppen for de nye fagplaner, er rigtig glad for det foreløbige resultat.

Det nuværende materiale om faget på langt over 100 sider koges ned til omkring 10-12 sider plus en kommende undervisningsvejledning.

Nedtur

”Det er med beklagelse, vi gør det. Der er ikke nok medlemmer, og vi har skønnet, at det er rettidig omhu, at vi stopper nu.”

Nu forhenværende formand for Praktiklærerforeningen

Solveig Hovgaard om, at foreningen nu har nedlagt sig selv på grund af for få medlemmer. Inden nedlæggelsen var der 41 skolemedlemskaber og 26 personlige medlemskaber, hvoraf fire var styrelsesmedlemmer.

Er folkeskolen stadig folkets?

Ja, men det kan være slut om 15 år

Stadig flere forældre sender deres barn i en fri- eller privatskole, og inden for en årrække kan folkeskolens eksistens være på spil, lyder en dyster forudsigelse.

Hvor går børnene i skole lige nu?

De landsdækkende tal ændrer sig ikke stort år for år, men bag de små ændringer gemmer sig lokale forskydninger imod stadig større andele elever i frieller privatskolerne. Størst på Bornholm, hvor knap 40 procent af eleverne går i en af øens frie skoler. I ni andre kommuner er andelen over 30 procent. Andre steder i landet ser det helt anderledes ud. I Dragør Kommune er der for eksempel ikke en eneste fri- eller privatskole.

Udviklingen er så alvorlig, at det har fået lærernes formand, Gordon Ørskov Madsen, og den kendte skoledebattør Stefan Hermann til at råbe vagt i gevær. Fortsætter udviklingen 15-20 år endnu, er det slut med folkeskolen som samfundsbærende institution, forudser de.

Hvordan påvirker det folkeskolen?

I halvdelen af landets kommuner fortæller de lokale lærerkredse, at det udfordrer muligheden for at drive folkeskole i deres område, at så mange af kommunens elever går i skole i en af områdets fri- eller privatskoler. For med færre elever får folkeskolerne færre penge at lave skole for, og det forværres af, at folkeskolerne står tilbage med en større andel af eleverne med støttebehov.

Frygten er, at elevgrundlaget på de to skoletilbud på landsplan bliver så skævt, at der bliver skabt et Aog B-hold. Det er især problemer med inklusion, som langt hovedparten af kredsene peger på som årsag til, at folkeskolen bliver fravalgt.

Ord: Sebastian Bjerril bje@folkeskolen.dk

Kan udviklingen stoppes?

Ja, men det vil kræve et ekstraordinært løft af folkeskolen, mener både skoledebattør Stefan Hermann og lærerformand Gordon Ørskov Madsen. Ifølge Stefan Hermann er det nødvendigt med en langsigtet plan for folkeskolen, som man også kender det fra de store økonomiske planer for landet.

”Når vi som samfund lægger planer for økonomien 20 år frem, hvorfor kan vi så ikke gøre os overvejelser over den meget langsigtede udvikling af vores folkeskole?” siger han. Planen skal ud over flere penge til drift ifølge Stefan Hermann blandt andet indeholde et program om efter-/videreuddannelse af lærerne, om kultur og autoritet, ledelse, skolens bygninger og meget, meget mere.

SCROLLER DINE ELEVER STADIG KL. 23.04?

Mange gør. Og det påvirker både trivsel og læring i dine timer dagen efter.

Med vores forløb til udskoling kan du tage snakken med eleverne om deres vaner i forhold til søvn, skærm og bevægelse. For hvor mange timer sover de egentlig i snit? Stjæler skærmen tid fra andre behov? Og hvad siger deres forældre til det hele?

Forløbene passer lige ind i dansk, matematik og biologi – og inddrager forældrene undervejs som en del af elevernes hjemmearbejde.

Tag første skridt mod sunde skærmvaner lige her! link.redbarnet.dk/sundeskaermvaner

Sådan gør Skolen på Nyelandsvej

Elevers lyst til at læse bøger daler i takt med deres alder. Skolen på Nyelandsvej afprøver et nyt koncept, hvor elevernes egne ord og stemmer skal give læselysten videre til andre elever.

Hun tror på, at fællesskaber omkring bøger kan gøre en forskel

Trine Ferdinand kan som dansklærer og CFUkonsulent snildt fortælle børn, hvad de skal læse. Men hun tror mere på elevernes egne anbefalinger. De kommer derfor med som flaskepost i de læselystkasser, som lærerne bestiller.

Ord: Pernille Aisinger Foto: Bo Tornvig

Hvor mange 8.-klassedrenge kan der egentlig være inde i et af de grå læsetelte, som CFU (Center for Undervisningsmidler) har til udlån sammen med sine læselystkasser? CFU-konsulent Trine Ferdinand har indkøbt teltet, indrettet det med bløde puder og en fin lyskæde ved åbningen, så man kan hyggelæse i det. Men lige nu må hun skynde sig at redde lyskæden fra de tre jeansklædte ben, der sparker størrelse 43-sneakers ud af det udbulede telt.

”Jeg har talt fem drenge kravle derind,” kommenterer en pige med løftede øjenbryn. 8.b har pause. De har været på CFU’s nye læremiddellab i København siden klokken 8.30, fordi deres dansklærer fra Skolen på ...

Nyelandsvej har meldt klassen til at afprøve Trine Ferdinands nye flaskepostforløb. For 14 dage siden modtog klassen en kasse med fire forskellige romaner. De valgte én hver, læste lidt sammen i klassen og fortsatte hjemme. I torsdags var alle færdige med at læse og klar til at skrive hvert sit brev om deres oplevelse af bogen. Brevene er til de elever, som læselystkassen skal videre til. Som testklasse er de i dag på CFU’et for at aflevere brevene og optage små, korte podcast, som også skal sendes ud med kasserne.

Klassens dansklærer, Louise Lind Kristensen, vil stoppe drengene i teltet, men Trine Ferdinand lader dem krudte af.

”Det er så dejligt at have eleverne herinde. Og så kan jeg jo se, hvordan de synes, at teltet skal bruges,” griner hun.

For det er netop elevernes måde at bruge bøger og materialer på, hun er interesseret i at få mere i spil:

”Jeg har to formål med det her projekt. Det ene er at højne elevernes læselyst og

glæde gennem at få deres egne stemmer i spil. Det andet er at styrke fællesskabet og trivslen ved at få eleverne til at tale om bøgerne. Ikke gennem analysemodeller, men på deres egen måde, hvor der er plads til, at de kan være sig selv.”

Bevar læselysten i udskolingen

”Må man godt bare skrive en lille sætning,” spørger en dreng, mens han samler et paphjerte op fra bordet. Hans lærer ser overrasket på ham.

Ved to store whiteboards er de første otte elever allerede i gang med at klistre hjerter med mellem nul og fem stjerner på

bogforsider og skrive kortere eller længere kommentarer til bøgerne.

Drengen prøver igen: ”Altså det behøver ikke at være sådan en rigtig anmeldelse med alt muligt?”

Louise Lind Kristensen lyser op og ryster på hovedet: ”Nej, du skriver bare, præcis hvad du vil.”

Han skynder sig op til kammeraterne og skriver med store kantede bogstaver på tavlen ud for forsiden af ”Ternet Ninja 3”.

Bøgerne i læselystkassen er udvalgt, så de også ville kunne bruges som individuelle opgivelser til afgangsprøven. Men det har Louise Lind Kristensen ingen planer om at gøre.

”Det her handler om at bevare læselysten. Så vi laver heller ikke personkarakteristikker eller analyserer bøgerne til hudløshed. Klassens tidligere lærer har givet dem en god start, så mange er allerede glade for at læse. Men jeg synes, det er

Lærer Louise LInd Kristensen hjælper eleverne med at pakke deres brev ned i læselystkasserne, som går videre til nye klasser. ↓

Klasselærerens bud på læselyst

Dansklærer Louise Lind Kristensens forslag til udskolingen:

Booktalk. I løbet af skoleåret laver alle elever to booktalk. Det er små tominuttersvideoer, hvor eleverne fortæller lidt om en bog, de har læst, og forklarer, hvorfor de anbefaler den. Klassen præsenteres for en eller to anbefalinger hver uge. Alle elevernes booktalk samles i en klassemappe på Teams, så de kan ses igen, hvis en elev mangler en god boganbefaling.

Læsebarometer. Et læsebarometer bruges ofte i indskoling og mellemtrin, men det virker også fint i udskolingen. Her samler eleverne minutter sammen til en fælles præmie – is og rundbold eller cookies og en film. Mulighederne er mange. Eleverne er med til at vælge deres præmie, og hvad læsemålet skal være. Så tjekker læreren op på, hvor mange minutter de læser hver uge, og barometeret bliver udfyldt.

Nye bøger. Det er godt at holde sig opdateret på nye bøger, eventuelt i samarbejde med PLC eller det lokale bibliotek. At tage tid fra undervisningen til, at eleverne finder sig en god læsebog, og måske i højere grad hylde gode læsevaner betaler sig. På den måde viser læreren også eleverne, at man går op i det, og at det er vigtigt at læse.

supervigtigt at blive ved med at arbejde for læselysten også her i udskolingen,” fortæller hun.

Sidste år lavede eleverne boganbefalinger som booktalk til hinanden. I år har de et læsebarometer, hvor de hver uge melder læste sider ind og samler sammen til en hyggepræmie, ligesom da de var små. Louise Lind Kristensen var hurtig til at springe på flaskepostprojektet, da hun hørte om det, og hendes elever ser da også ud til at gå til opgaven med energi.

En høj dreng strækker sig op over de andre for at sætte sit hjerte øverst. Han giver ...

fem stjerner til bogen ”Kunsten at kysse i en campingvogn”.

”På torsdag kommer der 40-50 skolebibliotekarer til vores PLC-dag (pædagogisk læringscenter). De vil læse, hvad I skriver, så det er nu, I kan få jeres stemme hørt,” siger Trine Ferdinand ud i lokalet.

Bedst at læse i sengen

For Karen og Vera gør det ikke så meget indtryk, at skolebibliotekarerne kan læse deres ord. Men det gør det til gengæld, at de skriver til andre som dem selv. Alle elever er i gang med at aflevere deres breve til postmappen, som Louise Lind Kristensen og Trine Ferdinand pakker ned i læselystkassen.

Nogle har tegnet og foldet lange håndskrevne breve, andre har skrevet korte tekster på computer. Tilsammen viser de 21 personlige oplevelser med de fire bøger, som andre elever kan læse, når de skal vælge deres bog.

”Jeg ville sygt gerne have haft sådan et brev selv. Særligt fordi det er fysisk fra en rigtig person og ikke bare noget, man skal finde online,” fortæller Vera. Hun læser indimellem for hyggens skyld, men ikke så meget som Karen, som virkelig godt kan lide at læse.

De synes begge, det var sjovt at skrive brevene, men også svært, fordi man ikke måtte afsløre for meget af handlingen, men samtidig gerne skulle fortælle, hvorfor bogen var god.

Det ville være endnu bedre, hvis man også kunne se et billede af den, der har skrevet brevet, foreslår pigerne. Jo mere man kan komme til at kende den, man får anbefalingen fra, jo bedre. Og det skal være fysiske bøger, man kan vælge imellem, forklarer de.

”Hvis man skulle læse i e-bøger, går der bare alt for meget skærm i den. Jeg kan

→ I forløbet skal everne også formidle deres oplevelser med bøgerne som podcast.

bedst lide at læse hjemme. Og helst mens jeg ligger i min seng. Hvis bogen så er lidt kedelig, gider jeg ikke rejse mig, og så læser jeg bare videre,” fortæller Karen. Pigerne har begge læst bogen ”Tre to en – Lulu er nøgen” og var vilde med den overraskende handling. Nu skal de ind til to ventende klassekammerater og lave deres podcast.

En afakademisering af danskfaget ”Flere undersøgelser viser, at unge føler sig ensomme. Jeg tror på, at bogklubber og fællesskaber omkring bøger kan gøre en

Mange unge taber lysten til at læse

Danske elevers læsekompetencer er faldet de seneste år. Det viser de store undersøgelse Pirls og Pisa. Og Danmark er en del af en bredere tendens i Europa.

Samtidig peger nogle undersøgelser på, at elevernes lyst til at læse også er faldet, særligt for de store elever, og særligt for danske elever. En dybdegående læseundersøgelse fra Rudersdal Kommune peger på en række faktorer, der gør en forskel for de store elevers læselyst. Gode skolebiblioteker og et tidligt fundament for læseglæde allerede før skolen gør en forskel.

På den negative side tæller stigende brug af telefoner. Undersøgelsen peger også på, at jo ældre eleverne bliver, jo mindre indflydelse har de på, hvad de skal læse i skolen. Eleverne fortæller også, at de ikke føler, at der bliver talt om det, de læser i udskolingen.

↓

Når man har læst ”Ternet Ninja”, er det oplagt at klæde sig ud som onkel Stuart, mens man optager podcast.

forskel,” forklarer Trine Ferdinand, mens hun gør klar til, at eleverne kan optage i CFU’ets lille lydboks.

Hun ser flaskepostforløbet som en demokratisering og en afakademisering af danskfaget og litteratursamtalen.

”Mit håb er, at eleverne føler, at her kan de læse bøgerne for at blive klogere på sig selv, hinanden og andre vigtige ting i verden. Og så kan de tale om bøgerne på en inkluderende måde, hvor det ikke handler om, hvilken analysemodel vi dansklærere vil lægge ned over bogen. De kan komme som dem, de er, og tale med hinanden om det, de oplever med bogen.”

For Victor og Kevin giver det i hvert fald mening at lave podcast om bøgerne. Ingen af dem læser meget, mest fordi de ikke synes, de har tid. Men når de først er i gang, er det ret hyggeligt at læse, før de skal sove eller på sofaen derhjemme, fortæller de. Absolut ikke i skolen på en hård stol.

”Jeg gad godt selv have kunnet høre nogen, som er lidt som én selv, snakke om bøgerne. Det er også nemmere at snakke selv end at skrive breve,” synes Kevin. Han har også læst ”Tre to en – Lulu er nøgen”. Victor har læst ”Ternet Ninja 3”, for han har været glad for de to første i serien. Og ved bordet, hvor han og tre andre drenge

Konsulentens bud på læselyst

CFU-konsulent Trine Ferdinands forslag til udskolingen:

Medbestemmelse. Giv eleverne større medbestemmelse i forhold til, hvad de læser, og hvordan de samtaler om og arbejder med teksten. I læselystkasser vælger eleverne mellem tre-fem romaner med samme tema, genre eller forfatter og arbejder med en padlet med kreative litteraturaktiviteter.

Læsefællesskaber og læseridentitet. Lad eleverne være en del af hyggelige læsefællesskaber med deres kammerater. De kan være med i bogklubber, hvor de i mindre grupper læser, samtaler og arbejder med den samme bog. Bogklubber peger på en praksis uden for skolen, som eleverne får erfaring med –og som kan danne fundamentet for en stærkere læseridentitet gennem livet.

Personlige reaktioner. Giv eleverne mulighed for at møde litteraturen med deres egne følelser og tanker forrest. De kan lægge reaktions-emojis ind på siderne under læsningen, som kan danne udgangspunkt for den første samtale i deres bogklub. Spillet Lynlitteratur, som kan lånes på CFU, giver også alle elever mulighed for at deltage aktivt i litteratursamtalen.

optager podcast, ryger de hurtigt ind i en diskussion om, hvor cool Anders Matthesen egentlig er.

”Han er goat,” siger den ene. De andre er uenige. Men drengen holder fast: ”Ej, helt ærlig. Treeren er jo nærmest bedre end toeren. Matthesen er helt klart på min topfem-goatliste,” siger den første. De stopper optageren, lytter igennem igen og bryder sammen i krampelatter, da de hører sig selv. Manuskriptet til podcasten har de glemt for nu, men de tænder mikrofonen igen og diskuterer ivrigt videre, om Mie og Fie er megasjove eller uudholdelige, og om onkel Stuart faktisk er bogens egentlige hovedperson. •

pai@folkeskolen.dk

Flere undersøgelser viser, at unge føler sig ensomme. Jeg tror på, at bogklubber og fællesskaber omkring bøger kan gøre en forskel.

ÅRHUS STIFTSTIDENDE

“Smak! Den danske folkeskole rammes af en klaskende lussing (...) Legesyg og overdådigt flot scenekunst”

INFORMATION

“Lollike leverer det stærkeste bud i flere år på, hvad teatermorskab kan.”

WEEKENDAVISEN

“En nådesløs, forstemmende, smertelig genkendelig og virkelig underholdende farce”

FOLKESKOLEN

TEKST & ISCENESÆTTELSE CHRISTIAN LOLLIKE MED SCENER AF JOHANNE KIRSTINE FALL OG FRIDA LEA FUGL

& KOSTUMEDESIGN FRANCISKA ZAHLE KOMPOSITIONER

SIMON MATHEW

JULIE KUNZ LYSDESIGN ANDERS KJEMS LYDDESIGN LARS GAARDE

METTE DØSSING, ANDERS BAGGESEN, CARLA ELEONORA FEIGENBERG, SIMON MATHEW, MARIE MARSCHNER, METTE KLAKSTEIN, CHRISTIAN HETLAND, JACOB MADSEN KVOLS, EMIL BUSK JENSEN, MARIE BODA, KASPER KRASSIMIR JENSEN, CLARA SOPHIA PHILLIPSON, MALTE CONRADSEN M.FL.

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger

Illustration: Sidsel Sørensen

Musik

Arne Widding Nielsen er musiklærer på Jels Skole i Rødding, Vejen Kommune, og faglig rådgiver på folkeskolen.dk/musik

Lav lydeffekter til tegnefilm

Musik kan også være lydeffekter, for eksempel fra tegnefilm. Formålet er, at eleverne ser, hvordan lydeffekter til film bliver skabt, og hvordan almindelige objekter kan bruges som instrumenter.

Vis eleverne YouTube-klippet ”Creating the sounds of Ratatouille”, hvor man ser en trommeslager lave alle lydene til kokken og rotten i tegnefilmen ”Ratatouille”. Stop klippet undervejs og diskuter: Hvilke lyde er realistiske, hvilke er improviserede eller kan forbedres? Lad så eleverne i grupper prøve at efterligne eller lave deres egne foley-lyde (kunstige lydeffekter) til klippet.

Til sidst kan man snakke om, hvordan timing, rytme og dynamik påvirker elevernes oplevelse af scenen. Og ved hjælp af SkoleTubes WeVideo og Soundation kan eleverne faktisk genskabe klippet fra tegnefilmen med deres egne lyde og afspille det for hele holdet til sidst.

Fire måder at grounde eleverne på

Nogle gange er eleverne oppe at køre i musik, og så er det rart hurtigt at kunne dæmpe energien og grounde eleverne. Her er fire øvelser, jeg bruger til at flytte dem fra high til low arousal:

1. Spil en lang, blød tone, for eksempel fra en stemmegaffel, klokke eller keyboard, hvor du langsomt skruer ned. Eleverne rækker hånden op, præcis når de ikke længere kan høre tonen. Det træner koncentration og nærvær.

2. Start med klap, tramp eller måske et hurtigt hjerteslag med bank på brystet. Sænk gradvist tempo og volumen, indtil alt bliver stille.

3. Lad eleverne larme kun ved hjælp af kroppen med klap og stamp, mens du har hænderne helt oppe. Før hænderne ned til gulvet, mens eleverne langsomt skruer ned for lyden, indtil der er helt stille.

4. Eleverne tager sammen en dyb indånding og laver en lang, lav lyd på udåndingen, for eksempel shhh. Lyden vil automatisk fade ud, og der vil være ro. Aftal eventuelt et tegn, du kan lave med hånden, for at starte øvelsen.

Man skal dog også være bevidst om, at årsagen til, at eleverne er oppe at køre, kan være, at de har behov for at røre sig, og så er det i stedet bedre med andre tiltag, som for eksempel danse- eller rytmelege.

Syng juleferien ind

Vi kender det alle som musiklærere –den sidste dag op til ferien, hvor man enten venter på at skulle af sted til et arrangement, måske i kirken, eller kommer tilbage fra et. Børnene er sjældent motiverede for almindelig undervisning og er mentalt allerede gået på ferie.

Den sidste dag før juleferien kan derfor være svær at fylde ud med meningsfuld undervisning.

Min musiklærerkollega fandt på en løsning, som jeg varmt kan anbefale: Vi samles alle i gymnastiksalen, hvor hver klasse inden dagen har valgt en julesang, de gerne vil synge. Kirkekoret optræder, og de klasser, der har øvet julenumre i december, kan måske også få mulighed for at spille dem for et publikum. Eleverne får lov til at dele musikken med hinanden, og vi får en rolig, varm og fælles afslutning på skoleåret – uden at skulle presse mere undervisning ind den sidste dag.

Tak til Danmarks mest loyale kunder

Økonomi handler ikke om tal, men om tillid. For 5. år i træk er Lån & Spar kåret som banken med Danmarks mest loyale kunder. Hele 85 % af vores kunder vil vælge os igen, ifølge BrancheIndex Bank 2025.

Er du medlem af DLF – men ikke kunde i Lån & Spar?

Lån & Spar er skabt af – og for – de fagforeninger, der ejer os. Derfor kan du som medlem af DLF få særlige fordele, som du ikke finder andre steder, blandt andet Danmarks højeste rente på lønkontoen.

Se alle fordelene på lsb.dk/dlf, eller ring 3378 1930.

Kunstig intelligens kan give dig mere forberedelsestid

AI kan hjælpe dig med den tidskrævende undervisningsdifferentiering på ingen tid. Og så får du frigjort forberedelsestid til de mere sjove opgaver, fortæller to lærere.

Ord: Amanda Frisk

Illustration: Louise Rosenkrands

”Kunstig intelligens er et fantastisk redskab til at gøre mine forberedelsesopgaver nemmere at løse.”

Sandra Rygaard anvender i vid udstrækning AI, når hun gør sig klar til sine lektioner. Hun underviser i dansk, kristendomskundskab, billedkunst og teknologiforståelse på Hobrovejens Skole i Randers,

og hun bruger især kunstig intelligens til undervisningsdifferentiering.

Med hjælp fra AI får hun nemlig mulighed for at have forskellige planer med til undervisningen, hvor hun tidligere kun havde en eller to.

“Det er rigtig tidskrævende at lave en 1-2-3-differentiering i undervisningen, men ChatGPT og de andre sprogmodeller gør det nemt og hurtigt at lave niveauinddelinger til forløbene,” siger Sandra Rygaard.

Hun kommer med et eksempel på, hvordan hun giver sprogmodellen en tekst på middelniveau og beder den skrive om til to andre tekster – en til de stærkeste og en til de svageste elever.

“Det fjerne nogle forhindringer, så de udfordrede elever ikke skal lide et nederlag. De kan få en succesoplevelse rigtig nemt og være med på lige vilkår med alle andre. Det er megafedt,” siger hun.

Både Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udarbejdet vejledninger til brug af AI i skolen. Mange af anbefalingerne handler om undervisning, og hvordan

skolen danner eleverne til at bruge kunstig intelligens, men der er også store potentialer, når det kommer til lærernes forberedelse, mener Sandra Rygaard.

Differentiering 1­2­3

For Sandra Rygaard var den største udfordring, da hun begyndte at bruge ChatGPT, at lære at instruere den rigtigt – altså at prompte. I sine prompt gør hun sig derfor umage med meget konkret at beskrive, hvilket output hun vil have, målgruppen for opgaven, og hvilken form den skal have.

“Jeg skriver for eksempel: ‘Lav et undervisningsforløb til 4. klasse i dansk om H.C. Andersen. Det skal indeholde seks lektioner, være differentieret efter 1-2-3-modellen og inddrage teknologiforståelse.’”

Målgruppen er vigtig, fordi det hjælper AI’en med at finde den rette tone og det rette niveau. Det er også relevant at være opmærksom på den rolle, man tildeler sin sprogmodel. Den kan for eksempel svare som en ukritisk ven eller en forsker, der viser dig sine kilder.

Den kunstige intelligens kan også bruges til at oversætte tekster til elever med dansk som andetsprog, eller når en lærer skal sende beskeder til forældre, der ikke taler dansk, fortæller Sandra Rygaard. Det

ChatGPT og de andre sprogmodeller gør det nemt og hurtigt at lave niveauinddelinger.

Rygaard,

giver hende mere tid til at fordybe sig i de forberedelsesopgaver, som hun synes er ekstra sjove.

En kollega lige ved hånden

På Fyn har Tåsingeskolen fået udviklet sin egen kunstige intelligens, som lærerne bruger. Julie Brahe Hansen, der underviser i dansk, tysk, engelsk og kristendomskundskab, mærker også, at AI har gjort hendes forberedelsestid nemmere.

“Det gør, at jeg har en onlinesparringspartner lige ved hånden. Det er en usynlig kollega, når de andre ikke har tid. For eksempel til ideudviklingen, fordi man kan blive ved med at prompte sine ideer og finpudse dem,” siger Julie Brahe Hansen.

Den teknik benytter Sandra Rygaard sig også af, når hun skal finde på ideer. Hun har blandt andet bedt ChatGPT komme med input til en opgave i teknologiforståelse, og på ingen tid fik hun 20 fantasifulde ideer. Hun valgte derefter at lade ChatGPT skrive en historie med en superhelt i knibe, og så skulle klassen bruge deres teknologiforståelse til at analysere et problem i

Jeg tror, at mange lærere er bange for at hoppe ud i det, fordi de frygter at gøre noget forkert.

historien og designe en teknologisk løsning i form af gadgets, som kunne hjælpe historiens superhelt.

Brug din faglige dømmekraft

Begge lærere har oplevet, at frygten for at gøre noget forkert kan holde kolleger tilbage fra at bruge kunstig intelligens.

“Jeg tror, at mange lærere er bange for at hoppe ud i det, fordi de frygter at gøre noget forkert for eksempel i forhold til databeskyttelse. Eller de føler, at de stjæler ideerne i stedet for at skabe deres egne,”

siger Julie Brahe Hansen.

Hun opfordrer til, at lærere går til kunstig intelligens på samme måde, som de bruger de store læremiddelportaler.

“Når jeg åbner Gyldendal eller Alinea, så copypaster jeg jo ikke deres undervisningsmateriale én til én. Jeg gør det til mit eget,” siger Julie Brahe Hansen, der ud over skolens egen AI også benytter ChatGPT.

Selv om Sandra Rygaard synes, det er sjovt at lege med kunstig intelligens, er hun altid meget kritisk over for det, den producerer. Hun ser AI’ens produkt som et supplement til sine undervisningsplaner, ikke en færdig løsning.

Når hun får et udkast, vurderer hun det derfor ud fra, om det passer til klassetrinnet, de faglige mål og hendes elever. Er sproget børnevenligt og meningsfuldt? Er der faktuelle fejl eller misforståelser? Og så justerer hun det til.

Kunstig intelligens er en kreativ legeplads, der kan frigøre tid og give inspiration, men det er et redskab, som stadigvæk kræver lærerens faglige dømmekraft, understreger hun. •

Skolerejser til gode priser

Skolerejser til gode priser

Tag klassen med på tur til udlandet

Tag klassen med på tur til udlandet

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi.

Planlægning af skolerejser kræver tid og energi.

Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Vi giver lærerne et pusterum og hjælper med at planlægge skolerejser og gruppeture, der matcher både faglige forventninger og budget.

Kontakt os i dag:

Kontakt os i dag:

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Ring: +45 65 65 65 63 Skriv: group@benns.dk

Læs mere på benns.dk/studietur

Læs mere på benns.dk/studietur

folkeskolen@folkeskolen.dk

Sådan kan du bruge AI i din forberedelse

To AI-kyndige lærere giver deres bedste bud på, hvordan du optimerer din forberedelse med kunstig intelligens.

❶

Kast dig ud i det

Find en sprogmodel som for eksempel ChatGPT, og brug ti minutter på at lave en lille, sjov opgave, som at skrive en sang eller finde på en bageopskrift.

❷

Vær konkret

Det kræver øvelse at skrive og tale med kunstig intelligens – at prompte, som det hedder. Vær så konkret som overhovedet muligt i din instruks. Skriv målgruppe, formål og det ønskede format samt andre relevante informationer. Hvis en prompt virker ekstra godt, så genbrug den en anden gang.

❸

Tildel din AI en rolle

Vær opmærksom på den rolle, du tildeler din sprogmodel, når du prompter. Hvordan skal den kunstige intelligens svare dig –som en forsker eller en ven, for eksempel?

❹

Tag højde for databeskyttelse

Det er vigtigt ikke at dele personfølsomme data med den kunstige intelligens. Du må ikke skrive nogle oplysninger om børnene, sørg for at anonymisere. Når det er sagt, så lad dig ikke skræmme væk af databeskyttelse.

❺

Se AI som sparringspartner

Når dine kolleger ikke har tid til at brainstorme på dit næste store projekt eller din kreative undervisningsplan, kan den kunstige intelligens give dig 5-10-100 ideer – uden at blive træt.

❻

Vær kritisk over for alt

Kunstig intelligens giver dig det bedst mulige bud, og nogle af modellerne kan også fifle lidt med sandheden, hvis de regner med, at det gør dig glad. Så vær ekstra kritisk, når du tager imod informationer eller råd fra dem, og gennemlæs og faktatjek altid alle svar. Vurder derudover, om det passer til klassetrin-

Sosu:

Flersproglighed

SOSU-UNDERVISERE

Sosu-skolerne oplever et stigende antal elever, der har svært ved det danske sprog. Et fælles projekt mellem fire sosu-skoler giver nu konkrete redskaber og arbejdsmetoder til at styrke elevernes motivation og sikre, at de gennemfører uddannelsen. 72 undervisere på fire sosu-skoler i Region Syddanmark er blevet kompetenceløftet i at arbejde med sprogstøtte og co-teaching. Der er udviklet 28 sprogstøttende digitale elementer og en del analoge spil til at

er en styrke

understøtte fagsproget. Samarbejdet mellem skole og oplæring er blevet bedre, og der arbejdes med sprogmentorordninger.

”Projektets vigtigste resultat er helt klart synet på sproget som ressource. Hvor vi i stedet for at kigge på en elev som én, der er dårlig til dansk, kigger vi nu på en elev med mange ressourcer i forhold til sprog,” fortæller Rasmus Strudsholm, projektleder på Styrkede sprogkompetencer på Sosu Syd i Aabenraa.

→ folkeskolen.dk/sosu

Lærer udvikler forløb om stærke kvinder og blomster

BILLEDKUNST

Mange store danske kunstmuseer har haft en udstilling med kvindelige kunstnere inden for de seneste år. Billedkunstlærer

Christina Rinaldo har besøgt en pæn del af dem, og undervejs har hun gået og brygget på, om hun kunne lave et forløb om emnet.

Nu er det lykkedes.

”Inspirationen til forløbet kommer fra mit valghold, som består af 11 ret stærke unge kvinder. De var dybt optagede af Frida Kahlo, da vi havde om hende, så det var oplagt at arbejde med

stærke kvinder i kunsten. Jeg blev fascineret af kunstnernes brug af blomster, så vi skal arbejde med skjulte budskaber i blomster,” fortæller Christina Rinaldo.

I forløbet skal eleverne i 8. klasse tegne blomster, lave blomstertryk, arbejde med blomster i ler og til sidst skabe en installation, der udtrykker deres egne styrker, drømme og kreativitet med inspiration i de kvindelige kunstnere og med fokus på planter, blomster og brug af farver.

→ folkeskolen.dk/billedkunst

Med matematik i idræt bliver brøkerne nemmere

MATEMATIK

Forskere har undersøgt, hvad der sker, når matematikken rykker ind i idrætsundervisningen. Resultaterne er overraskende positive.

Projektet hedder BasketMatematik, og forskerne har siden 2019 arbejdet med 756 elever i 1.-5. klasse to gange om ugen.

”Det er typisk i løbet af mellemtrinnet, mange elever begynder at opleve matematik som svært. Og vi ved fra blandt andet

afgangsprøverne, at brøker er et særligt drilsk emne,” siger lektor Jacob Wienecke fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet.

Elevers motivation for klasserumsmatematik – og skole i det hele taget – daler generelt hen over skoleåret, men ved at have basketmatematik i idrætstimerne beholdt de motivationen i klasserumsundervisningen i matematiktimerne.

Den positive effekt, som kom mest bag på forskerne, var dog elevernes faglige udvikling.

”Eleverne forbedrede deres akademiske præstation i forhold til brøkmatematik med 15 procent. Men de går også fem-seks procent frem på områder af matematik, der ikke har noget med brøkmatematik at gøre. Det er ret vildt,” siger Jacob Wienecke.

→ folkeskolen.dk/matematik

Søg om kunst til din skole! Læs mere på ny-carlsbergfondet.dk

Ansøgningsdeadline er 1. februar 2026

KRISTIAN DEVANTIER ­— UDEN TITEL

”Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation”

Forældre politianmeldte lærer Paul Hansen efter en konfrontation med deres børn i et frikvarter. Men læreren havde filmet optrinnet, og ud fra videoen fandt politiet, at der ikke var foregået noget strafbart. Læs Paul Hansens fortælling her.

”Fuck dig.”

Paul Hansen bliver overrasket, da han hører ordene fra en elev i 2. klasse den 10. marts i år. Han er ved at trappe op på arbejdet efter et sygdomsforløb og er på skolen et par timer tre dage om ugen. Denne dag har han indevagt, og to dukse fra 2. klasse henter ham, fordi der er en gruppe elever fra 2. klasse, som ikke vil forlade klasselokalet i frikvarteret.

”Der er et smartboard, som de står oppe ved og hører musik på, og der er iturevet papir på gulvet. Der er en meget oprevet stemning,” fortæller Paul Hansen.

”Jeg prøver at få dem ud ved at være venlig og i godt humør. Jeg spørger, om jeg skal finde en bold til dem. Men der er store protester.”

Da eleverne når døren, løber de uden om Paul Hansen og tilbage i klassen, sparker til duksenes kost og tænder smartboardet igen.

”Da jeg går ned mod smartboardet for at slukke det, sparker de ud mod mig og truer med at slå mig. Jeg forholder mig roligt, men jeg er rystet indvendig. Jeg prøver igen stille

og roligt at bede dem om at gå ud,” genkalder Paul Hansen sig i dag om episoden.

Flere gange når eleverne til døren.

”Jeg går roligt bag dem, så løber de uden om mig og hen til smartboardet og tænder det igen, mens de råber og truer. Jeg er meget rystet over elevernes opførsel, jeg er alene og kender ikke børnene,” fortæller han.

Paul Hansen har aldrig i sin tid som lærer oplevet en lignende opførsel. Han er nervøs for, hvordan situationen vil udvikle sig.

”Så jeg tager min telefon frem for at få nogle stemmer, måske billeder med, som jeg kan vise til deres lærer,” siger han. ”Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation, da jeg står alene med børn, som jeg oplever er utrolig grænseoverskridende,” siger Paul Hansen.

Telefonen holder Paul Hansen diskret i hånden ned langs benet.

Konflikten

Efter at han har tændt kameraet, glemmer han faktisk, at han står med det i hånden, for pludselig eskalerer episoden.

”Igen og igen beder jeg dem om at gå ud af klassen, indtil jeg til sidst bliver nødt til at hæve stemmen og blive meget bestemt. Jeg føler, at eleverne er helt uden for pædagogisk rækkevidde. Det er ikke den pædagogiske metode, jeg foretrækker, men jeg finder det nødvendigt i situationen,” siger Paul Hansen.

Folkeskolen har set optagelsen fra Paul Hansens telefon. Man ser på filmen, hvor-

dan eleverne modvilligt og med spark går ud af klassen, men da den ene elev endnu en gang prøver at løbe tilbage, stopper Paul Hansen eleven ved et køleskab.

”Jeg oplever, at eleven er helt ligeglad. Jeg stopper ham med den ene hånd og siger: ’Hvad i alverden bilder du dig ind, kan du så gå ud.’ Denne gang lytter eleven og går ud af klassen,” siger Paul Hansen.

I det samme kommer en anden elev ind og løber hen mod Paul Hansen, som prøver at stoppe eleven ved at række en hånd frem, men så tager eleven fat i Paul Hansens hånd.

”Så siger jeg: ’Hvorfor har du fat i min hånd?’ Og så bliver jeg slået på armen, og eleven løber ud af klassen og råber: ’Han slår mig, den idiot’ til sine kammerater, der står uden for klassen.”

Her stopper videooptagelsen.

Ude på gangen konfronterer Paul Hansen eleven og siger: ”Du skal ikke slå mig. Det er langt over grænsen. Nu skal vi have fat i dine forældre og skolens ledelse.”

Efter episoden går Paul Hansen direkte til sin nærmeste leder, som beder ham om at udfylde et magtanvendelsesskema. Han er rystet over episoden, men forstår godt, hvorfor han skal udfylde magtanvendelsesskemaet, sådan som reglerne er. Skolelederen kontakter forældrene og fortæller om situationen.

Politianmeldelsen

Om artiklen

Artiklen er baseret på interview med lærer Paul Hansen og advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson. Fagbladet Folkeskolen har haft kontakt til forvaltningen i kommunen og haft adgang til breve og dokumenter vedrørende sagen.

Folkeskolen har kontaktet skolelederen på skolen og forældrene til eleverne, som sagen drejer sig om, og forelagt forældrene artiklens indhold. De har ikke reageret på redaktionens henvendelser.

Dagen efter episoden fortæller skolelederen Paul Hansen, at forældrene til to af eleverne har politianmeldt ham for vold. I politianmeldelserne og politiafgørelserne i sagen, som Folkeskolen har set, står, at Paul Hansen har udøvet vold mod to elever. Blandt andet beskyldes han for at have klemt en elevs arm i et køleskab.

”Der føler jeg mig magtesløs, og jeg forstår ikke, hvad forældrene har gang i? Der var en elev, der slog mig. Jeg har over-

Jeg filmer, fordi jeg føler mig truet og vil have dokumentation, da jeg står alene med børn, som jeg oplever er utrolig grænseoverskridende.

hovedet ikke slået nogen, og jeg har det ovenikøbet på video,” siger Paul Hansen.

Skoleledelsen støtter Paul Hansen og lader det være op til ham selv, om han vil gå hjem eller fortsætte med at undervise den dag.

”Jeg er hverken bortvist eller hjemsendt. Men jeg kan ikke undervise. Jeg er helt rundt på gulvet. Jeg er ved at krakelere.

Da jeg forlader skolen på min cykel, triller tårerne ned ad kinderne. For hvad betyder det her? Hvad skal jeg gøre?” siger Paul Hansen.

Han tager hjem og ringer til sin kreds i Danmarks Lærerforening.

Efterforskningen stoppes

DLF finder en advokat til ham. Han får også samtaler med en krisepsykolog.

Eleverne og Paul Hansen bliver afhørt af politiet, og politiet får videofilmen fra Paul Hansens telefon.

”Jeg bryder jævnligt fuldstændig sammen og er ude af mig selv. Jeg kan ikke spise eller sove. Jeg er blevet anmeldt til politiet, og jeg opfatter anklagerne som pure opspind. Jeg kan ikke komme på skolen, fordi jeg er bange for at møde forældrene og bange for, om der vil komme flere politianmeldelser ud af det blå,” siger Paul Hansen. Godt seks uger efter episoden vælger politiet at stoppe efterforskningen.

”Ved vurderingen har vi lagt vægt på en videooptagelse fra episoden den 10. marts 2025, som du har optaget og efterfølgende fremsendt til politiet. Det er vores vurdering, at optagelsen af hændelsesforløbet ikke viser adfærd eller handlinger, som kan straffes efter straffeloven,” står der i brevene, som Paul Hansen modtager fra politiet angående de to politianmeldelser.

Paul Hansen er umiddelbart lettet, men også ærgerlig over, at sagen er kommet så langt. Han ville ønske at have haft en dialog med forældrene på skolen, i stedet for at det skulle ende som en politisag.

”Skal vi til at have overvågning på alle skoler, så vi lærere kan dokumentere, hvad der sker?” spørger han.

I maj måned vender Paul Hansen langsomt tilbage til arbejdet. Han er altid sammen med en kollega på skolen.

”Jeg tør ikke være alene, fordi jeg er bange for, hvad der kan ske, hvis jeg møder forældrene og eleverne.”

”Jeg hører fra mine kolleger, at eleverne spørger, om jeg har slået nogle elever. Om jeg er blevet fyret? Om jeg skal i fængsel? Jeg bliver stoppet af søde forældre fra mine tidligere klasser i Netto, som spørger mig om, hvad der er sket, da de har hørt rygter. Jeg har altid haft god forældrekontakt, og pludselig bliver jeg konfronteret med det her. Det gør mig ked af det, og jeg har tvivlet på, om jeg kan være lærer igen.”

Opbakning fra arbejdsgiver I forløbet oplever han opbakning fra skolens ledelse. Skolelederen og forpersonen for skolebestyrelsen skriver en besked om politianmeldelsen, som bliver sendt til alle forældre på Aula.

”Politiet har undersøgt alle forhold omkring forældrenes anmeldelse og bekymringer og har ikke fundet grundlag for at rejse sigtelse, da ingen oplysninger i sagen peger

på, at medarbejderen har brugt vold i konfliktløsningen. Det har ikke været tilfældet, og politiet har oplyst, at de har afsluttet efterforskningen,” står der i brevet til forældrene, hvor der opfordres til, at alle hjælper de involverede parter videre på skolen.

Forvaltningen skriver også et brev til alle medarbejderne på skolen:

”Hele episoden om Pauls oplevelser med elever, forældre og den efterfølgende politianmeldelse har gjort stort indtryk på os.

For det er en helt urimelig situation at stå i som ansat. Først og fremmest for Paul – men i høj grad også for jer som kolleger. For det skal naturligvis ikke være sådan, at mistillid, misforståelser og politianmeldelser præger jeres hverdag og samarbejdet med forældrene.”

Paul Hansen bliver sygemeldt den 18. august.

”Jeg kan ikke være i et arbejdsmiljø, hvor jeg dagligt skal kigge mig over skuldrene og frygte at møde anmelderne eller frygte nye anmeldelser”, siger han.

4. september modtager han et opsigelsesvarsel på baggrund af sit sygefravær.

Jeg ville ønske, jeg stadig kunne være lærer i min dejlige klasse. Dem savner jeg rigtig meget.

Paul Hansen, lærer

Selv om Paul Hansen føler, at skolens ledelse har taget hånd om ham i situationen, ville han ønske, at kommunen havde fundet en anden skole til eleverne.

”Jeg kan konkludere, at man som elev eller forælder åbenbart kan sige og gøre hvad som helst helt uden konsekvenser. Det er ikke okay. Jeg savner, at kommunen havde flyttet eleverne for at beskytte mit og mine kollegers arbejdsmiljø,” siger han.

Han er meget glad for, at han optog episoden:

”Tænk, at jeg fik episoden på video. Hvis jeg ikke havde den, kunne jeg i sidste ende blive dømt for vold. Det er simpelthen så heldigt og samtidig dybt skræmmende.”

Paul Hansen er i dag i gang med at søge et nyt job. Igennem hele forløbet har han fået hjælp hos Danmarks Lærerforening.

”Jeg er virkelig glad for, at jeg er medlem af DLF,” siger han og fortæller, at han står frem, fordi han ønsker, at der skal komme fokus på, at der skal være en dialog mellem skole og forældre, inden der kan ske en politianmeldelse. Han savner regler og politisk handling på området.

Han er ærgerlig over, at det er ham og ikke eleverne, der må forlade skolen. ”Jeg ville ønske, jeg stadig kunne være lærer i min dejlige klasse. Dem savner jeg rigtig meget.” •

mbt@folkeskolen.dk

DLF: Hvordan undgår

vi,

at overvågning bliver nødvendig?

”Lærernes retssikkerhed er udfordret. Vi oplever gang på gang, at man tror mere på børnenes forklaringer end på en lærer, der har været ansat 20 år uden anmærkninger.”

Advokat og juridisk chef i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson er meget glad for, at politiet valgte ikke at rejse en sag mod lærer Paul Hansen. Men hun er generelt bekymret for lærernes retssikkerhed, for som hun siger: ”Læreren er alene i lokalet.”

”Politiet lagde vægt på, at Paul Hansen havde filmet en del af episoden, og at der på

videoen ikke foregår noget strafbart. Men ville sagen også være lagt ned hos politiet, hvis Paul Hansen ikke havde en videooptagelse af hændelsen?” spørger Camilla Bengtson.

Hun ønsker ikke, at der kommer kameraovervågning på skoler, men hvis kommuner og skoler ikke tillægger læreres forklaringer større værdi, kan det måske blive nødvendigt, mener hun:

”Jeg håber, at sagen kan rejse en debat om, hvorvidt de hårde sanktioner mod lærere, som vi ser fra arbejdsgivere, skal betyde, at der skal kameraer i klasseværelset.”

Ofte oplever DLF, at beskyldninger fører til hjemsendelse eller direkte bortvisning af lærere, før skolen og kommunen har undersøgt ordentligt, hvad der reelt er sket. Dette til trods for at kommunen har pligt til at undersøge sagerne.

”Hvis to elever siger det samme, bliver deres forklaring ofte et faktum. Jeg ville

Jeg håber, at sagen kan rejse en debat om, hvorvidt de hårde sanktioner mod lærere, som vi ser fra arbejdsgivere, skal betyde, at der skal kameraer i klasseværelset.

ønske, at man tillagde lærernes forklaring større værdi, og at man eventuelt ville gøre brug af mægling og dialog, inden det kommer til en politianmeldelse eller en bortvisning,” siger advokat Camilla Bengtson og fortsætter:

”Vi ser desværre ofte, at lærere, der bliver politianmeldt, forlader faget. Også i tilfælde, hvor politiet hurtigt har opgivet sagen. Mange lærere siger, at de aldrig vil udsætte sig selv for den oplevelse igen. Vi får endda anerkendt arbejdsskadesager for medlemmer, der har lidt psykisk skade som følge af uretmæssige beskyldninger om vold. En politianmeldelse kan få alvorlige og langvarige konsekvenser for den enkelte lærer.” • mbt@folkeskolen.dk

Overvågning i klassen? Lærerne er delte

Vil du føle dig mere tryg, hvis der er kameraovervågning i din klasse? De fleste lærere afviser tanken, men næsten hver fjerde lærer er positiv over for ideen, viser undersøgelse.

Ord: Maria Becher Trier

Illustration: Andrea Ucini

En videooptagelse af en konflikt mellem lærer Paul Hansen og et par elever fik afgørende betydning, da forældre politianmeldte læreren. På baggrund af videoen vurderede politiet, at der ikke var sket noget strafbart.

Men det er sjældent, at det bliver filmet, når elever saboterer undervisningen, eller når lærere eller elever bliver beskyldt for indgriben eller opførsel, de ikke kan genkende. har spurgt lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen,

hvordan de ville have det med, at der bliver sat kameraer op i klasselokalerne med det formål at sikre elevernes og lærernes retssikkerhed. Seks ud af ti er negative over for ideen. Men næsten hver fjerde lærer er positiv. Når det gælder lærere mellem 50 og 59 år, vil hele 42 procent være positive over for sådan et tiltag.

I undersøgelsen bliver lærerne også spurgt, om de ville føle sig mere trygge, hvis de bar et lille videokamera på kroppen i undervisningen. Muligheden for at tænde et bodycam ville ikke betyde noget for langt de flestes tryghed. 15 procent ville dog føle sig mere trygge, mens det direkte ville gøre 22 procent mindre trygge.

Eddie Klinkby er en af de lærere, som er meget positiv over for kameraovervågning. Han er lærer på Vissenbjerg Skole på Fyn i et specialtilbud for elever med socioemotionelle udfordringer, hvor der ofte opstår udfordrende hændelser.

Han mener, at videooptagelse ville hjælpe lærerne med at dokumentere hændelser,

men optagelser kunne også give lærere og elever bedre mulighed for efterfølgende at reflektere over, hvad der er sket.

”Vi bliver i et højspændt miljø på en eller anden måde fartblinde, så det kunne være godt at have noget konkret at se på. Det er heller ikke altid, at vi kan se, hvilken elev der starter. Vi skriver os selv i stykker, fordi der er så meget, der skal dokumenteres, så video ville hjælpe,” siger han.

Også i samarbejdet med forældrene ville det være betryggende, mener Eddie Klinkby:

”Der, hvor jeg er nu, bliver vi nødt til at lægge os imellem eleverne på daglig basis. Der er nogle forældre, som finder vores versioner af hændelser utroværdige. Så video ville gøre mig mere tryg,” siger han.

Dårlige erfaringer med overvågning

Selv om flertallet i Folkeskolens undersøgelse er modstandere af kameraovervågning i klasselokalerne, så mener nogle, at overvågning kunne være nyttig i særlige situationer.

”Hvis der er voldelige episoder gentagne gange i et klasserum, kunne det være en løsning for afklaring,” lyder en kommentar i undersøgelsen.

En anden lærer, som umiddelbart afviser overvågning, skriver: ”En undtagelse kunne være ved gentagne episoder med den

Hvad er din holdning til at sætte kameraer op i klasselokaler for at sikre elever og læreres retssikkerhed?

samme elev, hvor eleven fortæller en anden historie derhjemme.”

Modviljen mod kameraovervågning begrundes med, at man ikke vil være en del af et overvågningssamfund. Nogle svarer ligefrem, at hvis der kommer overvågning på skolen, vil de sige deres job op.

Og så mener rigtig mange, at overvågning signalerer mistillid og vil virke direkte konfliktoptrappende. Samtidig peger de på, at det ikke er foreneligt med folkeskolens formål.

Flere lærere skriver i kommentarerne til undersøgelsen, at de arbejder på skoler, hvor der faktisk er opsat kameraer på skolens gange eller udenfor. Dan Rasmussen fra Parkvejens Skole i Odder er en af dem.

Han har meget dårlige erfaringer med at bruge optagelser fra et overvågningskamera sat op på udendørsarealerne på den skole, han arbejder på. I undersøgelsen har han derfor markeret, at kameraovervågning ikke vil øge hans følelse af retssikkerhed.

”Når vi bruger overvågningsmateriale, eskalerer konflikten mellem skole og forældre betragteligt,” siger han og fortæller, hvordan han har oplevet, at fokus blev rykket fra en voldelig episode uden for skolen, som var optaget, til at handle om selve overvågningen og en diskussion om mistillid frem for den aktuelle episode, som en elev var involveret i.

”Jeg har simpelthen negative erfaringer med det. Overvågning bruges, når noget går galt, og der skal vi ikke hen. Jeg er meget mere til forebyggelse. Overvåg-

Sådan har vi gjort

Undersøgelsen om holdninger til videoovervågning i skolen er gennemført blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening i perioden 20. september til 13. oktober 2025. Spørgsmålene er udsendt via et onlinespørgeskema til 8.000 tilfældigt udvalgte lærere eller børnehaveklasseledere. I alt har 1.811 gennemført undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 23.

ning skaber ikke nødvendigvis en større retssikkerhed for elever og lærere. Jeg tror ikke, det er den vej, man skal gå,” siger Dan Rasmussen.

Ligesom andre i undersøgelsen peger han derfor på en anden løsning:

”Vi skal arbejde på relationen mellem børn og voksne og den pædagogiske retning. Der skal mange flere ressourcer i daginstitutioner, så vi får børn, der er skoleklar. Det får vi ikke i dag.”

Hos skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre mener man da heller ikke, at overvågning er et middel, som skoler bør tage i brug.

”Det ville være med til at mistænkeliggøre lærere og elever. Vi skal have tillid til hinanden. Hvis vi sætter kameraer op, er det et massivt udtryk for mistillid. Jeg er bange for, at overvågning vil undergrave det fællesskab, vi gerne vil med folkeskolen,” siger Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og Forældre.

Lærerens version skal høres I undersøgelsen svarer 36 procent af lærerne og børnehaveklasselederne, at de er lidt eller meget bekymrede for at blive beskyldt eller anklaget for at have slået eller taget fat i en elev. Mens 60 procent ikke er bekymrede.

En tredjedel er alt for mange, mener formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen.

Han fortæller, at Lærerforeningen oplever, at nogle kommuner og skoler bortviser eller afskediger lærere på baggrund af beskyldninger uden reelt at have hørt læ-

Er du generelt bekymret for anklager om at have slået/taget fat i elever?

Jeg er meget bekymret 5 %

Jeg er lidt bekymret 31 %

Jeg er ikke bekymret 60 %

Det ved jeg ikke 3 %

Ønsker ikke at svare 1 %

Hvad vil det betyde for din oplevelse af tryghed, hvis du kunne bære et kropskamera på skolen?

Jeg vil være meget mere tryg 4 %

Jeg vil være l lidt mere tryg 11 %

Det vil ikke betyde noget for min tryghed 44 %

Jeg vil være lidt mindre tryg 7 %

Jeg vil være meget mindre tryg 15 %

Ingen holdning 19 %

rerens version. Derfor kan han godt forstå, at nogle lærere er positive over for kameraovervågning; han er bare ikke enig.

”Det ville være noget af en kulturændring, hvis der skal sættes kameraer op. Men når så mange er bekymrede for beskyldninger, så er det jo, fordi det er noget, der skal handles på,” siger han.

”Tallene viser, at det ville være bedre, hvis man vidste, at man var to kolleger –især hvis det var en klasse, hvor man godt kunne være bekymret for episoder. Så det handler om ressourcer,” siger Thomas Andreasen.

Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, opfordrer ledere til at sørge for at få alles forklaringer med, når der opstår episoder med beskyldninger. Ligesom Lærerforeningen mener hun, at videoovervågning er en helt forkert vej at gå:

”Det er virkelig ærgerligt, at vi overhovedet taler om, at det skulle være nødvendigt at have et overvågningskamera i forhold til konflikter i klassen,” siger hun og tilføjer:

”Hvis man vurderer på en skole, at det er et nødvendigt redskab, så er det afgørende for mig, at man har drøftet det godt og grundigt med ledelse og personale og forældre. Det er vigtigt at få afklaret, hvorfor man er utryg.”

Lovudkast deler vandene

Thomas Andreasen er glad for, at kameraovervågning ikke er den af de regler, som børne- og undervisningsministeren foreslår i et nyt lovudkast om fysisk indgriben (se side 38).

”Det går ikke, at nogle lærere undgår at røre ved elever, fordi berøring kan få negative konsekvenser. Lovudkastet lægger op

til klarere regler for, hvordan lærerne kan reagere, når der opstår uhensigtsmæssige hændelser på en skole. Det har vi kæmpet for længe,” siger Thomas Andreasen. Formand for Danske Skoleelever Magnus Herrmann er uenig. Han synes hverken, at lærere skal have flere magtbeføjelser, eller at der skal indføres overvågning i skolen:

”Vi ved helt konkret, at alle de greb, lærerne bruger i dag, virker. Uro er et symptom på, at lærerne har dårlig tid til eleverne, og at man har prioriteret fællesskabet for lavt. Vi må anerkende, at de problemer ikke bliver løst ved at give lærerne mere magt. I sidste ende kan det gøre det værre. Løsningen er flere dygtige lærere og færre vikarer.” •

mbt@folkeskolen.dk

Sådan vil elever og forældre løse ophedede situationer

Forebyg uro og grænseoverskridende adfærd, for så bliver kameraovervågning og magtanvendelse ikke nødvendigt, lyder det fra forældre og elever. Vi har bedt elever og forældre om at give deres bud på, hvad læreren skal gøre, når ord ikke rækker. Eksemplerne fra den virkelige verden er indsamlet af DLF.

Ord: Maria Becher Trier mbt@folkskolen.dk

Illustration: Andrea Ucini

To elever kommer i slåskamp i frikvarteret, og en lærer skiller dem ad. Efterfølgende beskyldes læreren for at have grebet for hårdt eller forkert fat.

”Her kommer juraen ind, og det er en kæmpe udfordring. Vi er ikke enige om, hvad læreren må, og vi bliver nødt til at blive enige, hvis vi vil agere fælles i skolen. Derfor bliver vi nødt til at ændre loven. Men er en elev til fare for en anden elev, så skal en lærer gribe ind. Det skal være ordentligt og må ikke optrappe konflikten. Men vi skal have konkretiseret rammerne for, hvordan læreren må gøre det.”

Magnus Herrmann, formand for Danske Skoleelever

En elev kaster med mad i en madkundskabstime. Trods gentagne påtaler fra læreren fortsætter eleven.

”Selv om man tog fat i eleven og hev, trak og guidede ham væk fra undervisningen, ville det ikke løse problemet. Der er en grund til, at eleven kaster med mad. Det handler om at møde eleven i øjenhøjde og finde ud af hvorfor. Rigtig mange lærere lykkes med det. Men det er svært at hjælpe, hvis man står alene.”

Magnus Herrmann, formand for Danske Skoleeleve

”Man skal starte, før situationen opstår. Man skal skabe klare rammer for, hvad der skal ske i madkundskabslokalet, inden man går ind. Ele verne skal vide, hvad de kan forvente af læreren. Forventningsafstemning og klare aftaler om ønsket adfærd er vigtigt, for så kan eleverne være med til at forpligte hinanden på de fælles aftaler. Det hjælper ikke at føre eleven væk, for så vil læreren skulle forlade de andre i klassen.”

Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og forældre

”Reglerne præciserer faktisk i dag, at man må bruge magtanvendelse, hvis barnet er til fare for sig selv, andre eller inventar. Så har vi som voksne faktisk ansvar for at gribe ind. Bagefter skal man beskrive det og tale med lederen. Det er vigtigt, at forældrene bliver informeret og får en tekst, de kan skrive under på. Der er ingen forældre, der har lyst til, at deres barn slås i skolen. Vi må ikke blive handlingslammede. Men vi skal kommunikere, når det sker.”

Regitze Spenner Ishøy,

To elever skændes højlydt i timen. Trods påtaler fra læreren eskalerer situationen. For at dæmpe konflikten lægger læreren en beroligende hånd på elevens skulder. Efterfølgende beskyldes læreren for at have anvendt fysisk magt.

”Der er nogle lærere, der ikke tør lægge en hånd på skulderen eller på armen, hvis der sker noget. Det viser, at der er utryghed hos nogle lærere. Det er ikke elevernes skyld. Nogle vil opfatte en hånd som enormt utrygt, andre som trygt. Det handler om relationen til læreren. I de fleste situationer vil elever opleve det som værende okay.”

Magnus Herrmann, formand for Danske Skoleelever

”Reglerne beskriver den nedre grænse for fysisk magtanvendelse, som noget, man gør, uden at barnet modsætter sig. Hvis barnet modsætter sig en hånd på skulderen, så skal læreren stoppe, for ellers bliver det en magtanvendelse. Læreren skal blive ved med at være omsorgsfuld, men også være opmærksom på, at barnet kan opfatte det anderledes, end hensigten er. Så må man beskrive situationen for sin leder. Barnets oplevelse skal også have værdi.”

Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og forældre

I frikvarteret skal alle elever opholde sig udenfor, men en elev nægter at forlade klasselokalet.

”Jeg har svært ved at genkende eksempler, hvor en elev overhovedet ikke vil samarbejde. Man bliver nødt til at bruge tid på at snakke med elever om, hvad der gør, at han hellere vil sidde alene end være sammen med vennerne. At hive en elev ud hjælper ingenting."

Magnus Herrmann, formand for Danske Skoleelever

En elev sidder og fløjter højlydt i timen, så de øvrige elever har svært ved at koncentrere sig. Læreren beder gentagne gange eleven om at stoppe, men eleven nægter.

”Alle elever har et ønske om at indgå i fællesskabet. Bliver du sat uden for undervisningen, bliver du også sat uden for fællesskabet. Det hjælper ikke. Man må løse den udfordring, der gør, at eleven fløjter i timen.”

Magnus Herrmann, formand for Danske Skoleelever

”Vær nysgerrig på, hvorfor eleven handler, som han/hun gør. Hold fokus på den store gruppe, og når der er mulighed for det, så skal der snak kes med eleven om, hvordan han/hun kan være med uden at forstyrre resten af klassen. Så er man nysgerrig uden at afbryde de andre elevers undervisning. Jo mere tid man bruger på skæld ud, jo mere går det ud over alles undervisning.”

Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og forældre

”Hvorfor vil eleven ikke ud? Det må læreren være nysgerrig på. Der kan sagtens være en konflikt fra sidste frikvarter, som eleven er bange for bliver gentaget. Nogle gange bliver man nødt til at lave undtagelser fra regler. Måske skal barnet have lov til at sidde med en bog. Så kan man sige: 'Du må sidde her. Gå ud, hvis du får lyst. Jeg kigger til dig om ti minutter.'”

Regitze Spenner Ishøy, formand for Skole og forældre

Lovudkast skal forbedre lærernes retssikkerhed

Et nyt lovudkast om grænser for lærernes

magtanvendelse vil give større retssikkerhed, mener juraprofessor og DLF.

Ord: Maria Becher Trier

Illustration: Andrea Ucini

Et nyt lovudkast skal gøre op med års usikkerhed om reglerne for fysisk indgriben i skolen. Det vil øge lærernes retssikkerhed, mener professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

”Hidtil har nogle lærere grebet for lidt ind af frygt for sanktioner, mens andre er blevet kritiseret eller har oplevet sanktioner, selv om de handlede fornuftigt. Det er en kæmpe gevinst for alle parter, at der nu kommer mere klare linjer,” siger han.

Den vurdering er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen enig i. I dag oplever Lærerforeningen, at lærere i nogle tilfælde bliver ramt af hårde sanktioner som politianmeldelse eller afskedigelse, når de har rørt ved elever. Vedtages

det nye lovforslag, vil det betyde færre magtanvendelser, mener DLF.

”Hvis jeg som lærer kan lægge en beroligende hånd på en skulder og dermed undgå en egentlig magtanvendelse, vil det være en fordel. De klarere regler gør, at lærere kan tage ting i opløbet og dermed undgå konflikter,” siger Thomas Andreasen.

Jørn Vestergaard tror også, at det vil føre til færre politianmeldelser af lærere.

”Jeg tror, at sådan noget vil stilne af, for nu kan der henvises til, at der er positiv lovhjemmel til magtanvendelse og afværgehjælp, hvis man kan argumentere for, at det er sket efter proportionalitetsprincippet,” siger Jørn Vestergaard og tilføjer: ”Nu har man et ståsted for at forsvare sig mod uberettigede anklager.”

Formand for Danske Skoleelever Magnus Herrmann mener modsat, at gennemføres lovudkastet, kan det medføre flere sager med magtanvendelse. Og også flere eksempler, hvor magtanvendelse ikke er i orden.

”Der står eleven i en anden situation end læreren. Eleven har ikke en arbejdsmiljølov eller en stor fagforening med jurister, som kan beskytte ham,” siger Magnus Herrmann.

Der er høringsfrist for lovforslaget den 10. december. •

Forslag om fysisk indgriben og nultolerance

Hvad må lærere i regeringens lovudkast om fysisk indgriben?

Fysisk guidning: Skolens personale kan fysisk guide en elev, hvis det vurderes at være nødvendigt af hensyn til skolens ansvar for at varetage omsorgen for eleven i skoletiden, af hensyn til tryghed og trivsel for eleven selv, øvrige elever, personalet eller andre på skolen. Der er tale om fysisk guidning, så længe eleven ikke gør fysisk modstand.

Afværgehjælp: Skolens personale kan kortvarigt fastholde eller føre en elev væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting eller ejendom i et ikke ubetydeligt omfang.

Fysisk magtanvendelse: Skolens personale kan fastholde eller føre en elev væk fra en situation, hvis eleven udviser en adfærd, der er til fysisk fare for eleven selv eller andre, er chikanerende eller krænkende for eleven selv eller væsentligt forstyrrer undervisningen.

Vigtigt: Personalet skal forud for enhver form for afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse have afsøgt alle andre muligheder. Indgrebet skal være kort, nødvendigt og skånsomt og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk indsats.

Registrering: Afværgehjælp eller magtanvendelse skal registreres og via skolelederen indberettes til kommunen. Elev og forældre skal orienteres.

Forslag om nultolerance

Regeringen har også en række forslag om nultolerance over for vold og grænseoverskridende adfærd i folkeskolen. Her lægges blandt andet op til, at skolelederen skal kunne beslutte at udskrive en udskolingselev fra folkeskolen. Derudover foreslår regeringen at hæve antallet af dage, hvor en elev kan udelukkes fra undervisningen, fra 10 til 15 skoledage.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

mbt@folkeskolen.dk

Vi er alle tidligere politifolk - med +40 års tjeneste bag os, som bistår skoler.

800 skoler bruger pensionerede politifolk fra SafeSec pga

FAGLIGHED - Politifaglig solid kompetence og undervist i balanceret form

ØKONOMI - Særdeles billigt - i praksis til “pensionistpriser”

Skoleledere, AMR og bestyrelser kan booke gratis foredrag/TEAMS-info om myndighedskrav og praktisering af disse

Effektivt beredskab når liv trues er:

1: hurtig varsling (så I når at komme væk)

2: Undervisning af alle ansatte, så I er trygge og komfortable på opgaver og ansvar - når eget og elevers liv trues

Vil I have faglig forankret bistand,

så sender vi pensionerede og erfarne politifolk ud og risikovurderer jeres skole, udarbejder dokumentation og underviser jer alle jf. UVM’s rev. myndighedskrav (de 5 “skal krav”) Det skaber tryghed - og redder liv

(For UVM’s 5 “skal krav”)

Fra kr. 9.500,- (år 1 - for etableringsåret)

Fra kr. 4.900,- (år 2, 3... opdatere og undervise)

Nyhed: Varslingsapp. fra kr. 7.500.- pr. år /skole

Barrikaderingsplan for ansatte - 1. etg. Usikre lokaler - få elever væk fra OK lokaler - at barrikadere elever Sikre lokaler - at barrikadere elever

Bygninger, indretning, organisering skal risikovurderes Ledelsesdokumentation (risikovurdering) udarbejdes

Er et grundvilkår (og krav), for lokal forankring og -forståelse

Lokale instrukser følger UVM’s rev krav fra Nov 2021 Lokale barrikaderingsmuligheder viser: usikre lokaler elever skal væk fra, og sikre (mod skud) de instrueres ind i

Politiet skal, tilsvarende brandvæsnet, have udleveret lokal oversigt/barrikaderingsplan med kritiske informationer for hurtig/effektiv aktionering for at redde liv (PLOV-aktionen)

Alle ansatte og elever skal kende til lokal varslingsprocedure

Anbefalet varsling: HVAD sker, HVOR på skolen sker det og HVILKE lokale muligheder har I for at redde elevers liv.

Alle ansatte skal undervises i eget ansvar og opgaver (lokale muligheder), når elever skal instrueres/reddes Elever skal også informeres ud fra alder - Elev-plakat anbefales.

Skemaet er ladet med

krimi, sport og kultur

I en uge greb eleverne på Skolen i Midten mikrofon, kamera og notesbog, da hele skolen blev omdannet til nyhedsbureauet SIM News. I takt med at klasseværelser blev til redaktioner, steg elevernes – og lærernes – samarbejde.

←

Ord: Marianne Thøgersen

Foto: Michael Drost-Hansen

Det er formiddag, klokken er 10, og i skolens kælder er to drenge med høretelefoner, Jamie og Mikkel, i gang med at justere lyden på optageren, så talen går rent igennem mikrofonerne på bordet. Optagerens mange knapper indbyder til leg med lydstyrke, og de skriger af grin. De er i færd med at optage en podcast om bandekriminalitet. Foran dem er manuskriptet slået op på den bærbare computer.

Kælderen ligger på Skolen i Midten, en udskolingsskole i Hornsyld uden for Vejle. Skolen har projektuge og er omdannet til nyhedsbureauet SIM News.

Drengene i kælderen er journalister på krimiredaktionen. De andre redaktioner er live, politik, lokalredaktionen, sport og kultur samt ung i Hornsyld.

Det er første gang, skolens 180 elever har fælles projektuge på kryds og tværs af klasser og årgange. Ønsket kommer fra elevrådet. Skolens teenagere har ønsket sig en uge med fokus på fællesskab, ansvar og elevinddragelse – men ugen må ikke handle om sport, lød opdraget til lærerstaben. Så lærerne har været kreative.

Pia Nielsen, der har været dansk-, håndværk og design- og madkundskabslærer i tre år på skolen, er en del af styregruppen

Det professionelle lydudstyr appellerer til eleverne og giver dem en følelse af at arbejde med noget virkeligt.

bag ugen. Hun fortæller, at den projektbaserede undervisningsform også udfordrer skolens lærere.

”Det har været en ny rolle for os lærere, for vi har også selv valgt redaktion efter interesse, og det er nyt for os at arbejde sammen i længere tid,” siger hun og guider vej ude på gangen, hvor det myldrer med elever.

En kommer trækkende med en knallert. Nogle er på vej ud at interviewe, andre er i gang med at lave dekoration til SIM News-studiet, mens enkelte får lidt at spise.

”Vi har lært meget af at inddrage eleverne i processerne bag. Det har krævet mod at give slip på nogle af de strukturer, vi kender, og i stedet lade eleverne styre retningen. Men vi kan se, hvor meget de vokser af det,” siger Pia Nielsen.

Meget mere frihed

SIM News kører på fjerdedagen, og der er fuld gang i redaktionerne. Lærerne kan se, at det går godt med at skabe undervisning, der inddrager eleverne mere aktivt. Som for eksempel podcast, der appellerer til eleverne på en anden måde end almindelige skriveopgaver.

”Det skaber en fordybelse hos dem, når de ’trækker’ sig ind i et rum som et studie. Studiet skaber både et fysisk rum og en stemning. Og fordi det kun er lyd, de skal forholde sig til, gør det, at flere elever vil være med. Det er noget, eleverne selv lytter til og kender, og vi bruger også lydfortællinger som en del af danskundervisningen,” fortæller Pia Nielsen.

På Skolen i Midten har lærerne primært haft fokus på at forberede eleverne til den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, som nu er afskaffet. Den uge var tidligere styret af prøvekrav, men her i medieugen vælger eleverne sig ind på redaktioner

Eleverne på redaktionen ”Ung i Hornsyld” har fået lov til at tage deres knallerter med. ”Knallerten er for de unge den ultimative frihed og fællesskab, og det fortæller de om i deres artikler. Knallerterne gør det mere håndgribeligt og inddrager det praktisk-faglige,” forklarer lærer Pia Nielsen. ↓

Eleverne har opbygget et SIM News-studie på skolen til deres nyhedsudsendelser. ↓

I løbet af emneugen skal eleverne både researche, interviewe, skrive, filme, optage lyd og skabe kreative medieprodukter. ↓

og arbejdsområder af lyst, og de arbejder fortsat projektorienteret.

Inde på liveredaktionen sidder to elever fra 9. klasse, Gustav og Bertram, foran en bærbar pc. På skærmen er et redigeringsprogram, og et klip viser den ene dreng siddende bag et bord som studievært i SIM News’ studie.

Bertram styrer rutineret musen, mens han fortæller om at filme og redigere alt fra et nyhedsindslag til vejrudsigt og en optagelse fra det lokale plejehjem. Han forklarer, at lærerne har været gode til at hjælpe dem i gang, men at de selv står for at få indholdet af optagelserne til at fungere. Det motiverer ham.

Gustav fortæller, at ugen startede med, at eleverne selv fik lov til at vælge, hvad de ville arbejde med.

”Det er en fed måde at arbejde på, for man sidder ikke bare ned som i undervisningen, men har meget mere frihed,” siger han og uddyber:

”Man får et andet perspektiv. Det er ikke så lang en dag. Der sker noget nyt, for i hverdagen kan det godt blive meget det samme med at sidde på stolen i timerne og skrive og løse matematikopgaver. Det er godt at få nogle andre udfordringer.”

Nogle gange driller redigeringen, siger han, men så prøver han sig frem:

”Jeg gør mit bedste, og hvis det stadig ikke virker, så spørger jeg bare lærerne.”

Det er dog ikke sikkert, at det hjælper. Lærer Ole Radmer blander sig med et smil:

”Der er ikke nogen af os lærere, der ved noget om det der,” siger han, mens han

Projektugen skal blandt andet give eleverne mulighed for at arbejde med virkeligheden – møde mennesker, steder og emner uden for skolen – som her på krimiredaktionen.

Det er en fed måde at arbejde på, for man sidder ikke bare ned som i undervisningen, men har meget mere frihed.

9.

limer vejrikoner op på et kæmpe stykke karton, og forklarer, at drengene selv fandt ud af at slette et bord fra optagelserne og lægge et andet på.

Ikke for alle elever

Inde på lærerværelset, hvor beskeder og småsnak hurtigt fylder lokalet, fortæller Mette Bolmgreen, at det har været vigtigt for lærerne, at emneugens forskellige formidlingsformer passer til eleverne. For eksempel har nogle af dem svært ved at skrive, men så layouter de i stedet.

”Og det afspejler jo virkeligheden. I undervisningen til daglig når de ofte ikke til layoutet, hvis de har svært ved det skriftlige, men her får de succesen med layoutet, fordi nogle andre så skriver,” forklarer hun.

”Det gør mig høj og glad, at vi kan komme helt væk fra det traditionelle skema. Nogle af dagene arbejder de bare igennem, fordi de er så fordybet i det, de lige er i gang med, og så holder de pause på et andet tidspunkt. Vi skelner heller ikke mellem,

Vi har lært meget af at inddrage eleverne i processerne bag. Det har krævet mod at give slip på nogle af de strukturer, vi kender, og i stedet lade eleverne styre retningen.

om det hedder dansk eller matematik, for vi skal bare ud at måle noget op, som vi skal bruge.”

Mette Bolmgreen er dog bevidst om, at en uge uden skema ikke er for alle elever:

”Vi har mange typer af unge mennesker, og vi forsøger at gribe eleverne, ud fra hvilke interesser de har, ude på redaktionerne. Det er hele processen, vi er optaget af. Og det er jo en balance mellem at nå i mål, inden forældrene kommer, og så arbejdet med processen. Det vigtigste er dog processen og at lade eleverne mærke, at de lykkes og rykker sig.”

De ukendte arbejdsopgaver i projektugen træner eleverne i at være vedholdende og at samarbejde. Som eksempel nævner

Mette Bolmgreen pressefoto, hvor hun forinden har gennemgået teorien bag forskellige typer af fotos.

”Så knipser eleverne billeder, og bagefter er vi kritiske sammen med dem – lidt for meget gulv eller loft for eksempel. Det er en svær proces for nogle, men de får arbejdet sig ind på hinanden, og så lykkes det alligevel. Det får et fagligt islæt, samtidig med at de selv står for at lave en fotovæg. Også selv om den ikke ser ud som i vores hoved,” siger Mette Bolmgreen og kommer med et andet eksempel fra ugen:

↓ En sportsredaktion skal emme af sport, så elever og en lærer hænger i samarbejde ketsjere op over redaktionens mødebord.

”Det er vigtigt, at vi som lærere tør gå med på elevernes ideer. For eksempel havde jeg nogle elever, der lagde ud med at lave kulisser, men de blev undervejs optaget af vores lydstudie. De ville gerne høre sig selv i radioen og fik den idé, at de kunne lave en radioudsendelse, som forældrene kunne høre, når de kom på besøg.”

Projektugen sluttede med en fælles fremvisning for forældrene, og radioudsendelsen blev en kæmpe succes.

”Det er det, det her kan. Vi er som lærere vant til mange mål, vi skal opfylde, og kan måske fristes til at ’køre’ meget målstyret efter dem. I vores tilfælde har denne uge vækket mange elevers indre motivation, fordi de selv er medskabende. Det har givet dem energi og drevet dem frem, og det har været en kæmpe fornøjelse at være en del af,” siger Mette Bolmgreen. •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Har du humor, selvironi, overblik og kan du fortælle en god historie, så er jobbet som rejseleder for Riis Rejsers gæster helt sikkert noget for dig.

Riis Rejser har tilknyttet ca. 80 rejseledere.

Om du kan byde ind med 4, 8 eller 15 rejser om året er ikke vigtigt, bare du er tændt og har ”rejselederen i dig”.

Se meget mere og ansøg her: www.riisrejser.dk/soeg-rejselederjob

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk

Skoleledere vil gerne måle sig til elevtrivsel – men det kan skabe en usund resultatkultur

Elevtrivsel er i dag en central del af ledelsesopgaven på landets skoler. Men når fokus er på at måle trivsel ud fra data som faglige resultater, kan det øge risikoen for mistrivsel, advarer forsker.

Ord: Ulla Abildtrup

Illustration: Hanneke Rozemuller

Hvordan hjælper vi bedst elever, som ikke trives i skolen? En undersøgelse fra Aalborg Universitet kaster lys over, hvordan skoleledere i folkeskolen går til trivselsopgaven.

Studiet ”School leaders navigating student wellbeing: the interplay between academic achievement and economic logics in Danish schools” viser, hvordan skoleledelsen har integreret trivsel som en central del af sin ledelsesopgave. Skoleledere arbejder strategisk og datadrevet med ele- ...

vernes trivsel, som de ser i sammenhæng med elevernes faglige præstationer.

”Set med skolelederes øjne er læring hovedessensen af det at drive skole, og i den optik er de meget opmærksomme på, at trivsel er vigtig for evnen til at kunne indgå i faglige og sociale fællesskaber. Derfor føler de sig ansvarlige for at handle, når en elev ikke passer ind,” siger Ronni Laursen, ph.d. og adjunkt ved Aalborg Universitet. Han er også uddannet lærer og har tidligere arbejdet ti år i folkeskolen.

Hans studie bygger på 18 interview med skoleledere, viceledere og nøglelærere på tre folkeskoler i en stor kommune. Her har

skolernes ledelsesteam og de interviewede lærere en forståelse af, at elever, der trives, er mere engagerede og motiverede, hvilket skaber et positivt læringsmiljø.

”Elever, der gentagne gange forstyrrer læringsmiljøet, vurderes til at være i risiko for at udvikle mistrivsel. Deres adfærd hæmmer ikke kun deres egen læring, men forstyrrer også andres, og det er i det prisme, trivsel forstås blandt skoleledere,” siger Ronni Laursen.

Men når disse skoler prioriterer en læringskultur, hvor elevernes trivsel betragtes som en forudsætning for læring, hvilket ses som en forudsætning for

Elever, der gentagne gange forstyrrer læringsmiljøet, vurderes til at være i risiko for at udvikle mistrivsel. Deres adfærd hæmmer ikke kun deres egen læring, men forstyrrer også andres, og det er i det prisme, trivsel forstås blandt skoleledere.

elevernes fortsatte uddannelse, er de også formet af politiske dagsordener, viser Ronni Laursens studie.

Skoleledere, ledelsesteam, lærere og pædagoger gør – inden for den politiske ramme, de er underlagt – alt, hvad de kan for at skabe en god skole for alle børn. Men lederne skal være opmærksomme på, at fokus på faglige, målbare resultater har en indbygget risiko for at fremme en resultatkultur, som kan være med til at øge mistrivslen blandt børn og unge.

”Skolen er en grundsten i at uddanne befolkningen til kritiske, handlekraftige, demokratiske borgere, og det står i nogen grad i modsætning til målbart output og resultatkultur,” mener Ronni Laursen og uddyber:

”Det ses især i et stort ledelsesfokus på målbare output, for eksempel om eleven udvikler kompetencer og et tilstrækkelig fagligt niveau for at kunne komme videre på en ungdomsuddannelse.”

Uddannelse ses altså ikke alene som personlig vækst og af værdi for den enkelte, men for hele samfundet, fordi uddannelse reducerer risikoen for arbejdsløshed og øger statens skatteindtægt.

Årlige klassereview

I Ronni Laursens studie har alle tre skoler en formaliseret proces til at identificere elever, der af forskellige grunde forstyrrer undervisningen og udfordrer klassefællesskabet. Skolerne har også strategier og strukturer klar til at gribe ind, når det er nødvendigt.

”Skoleledere i folkeskolen arbejder strategisk og datadrevet med elevers trivsel ud fra forståelsen af, at trivsel har stor betydning for læring,” siger han.

Flere skoler har hel- eller halvårlige klassereview, hvor lærere og ledelse gennemgår de enkelte elever. Mødet skal sikre, at ingen falder igennem systemet, og hjælpe med at identificere og støtte elever med for eksempel indlæringsvanskeligheder eller dårlig trivsel.

”Skoleledere er ikke som førhen en del af undervisningspraksis, og derfor har de behov for andre måder at identificere og

Om forskeren

Ronni Laursen er uddannet folkeskolelærer i 2005 og har undervist i over ti år, inden han valgte forskervejen.

Han har en kandidat i pædagogisk sociologi fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og har skrevet ph.d. samme sted om implementering af læringsplatformen i 2021. Herefter fik han en postdocstilling med fokus på skolelederes arbejde med læring og trivsel ved DPU, inden han i 2022 blev adjunkt ved Institut for Kultur og Læring ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Han har blandt andet udgivet den videnskabelige artikel ”School leaders navigating student wellbeing: the interplay between academic achievement and economic logics in Danish schools”, der er skrevet på baggrund af et eksplorativt kvalitativt casestudie gennemført på tre folkeskoler.

støtte elever med indlæringsvanskeligheder eller dårlig trivsel på. Ved de såkaldte klassereview mødes ledelsen systematisk med klassernes lærere og drøfter elevernes faglige præstationer og deres trivsel ofte med udgangspunkt i data som fraværsstatistikker og resultater fra nationale test,” fortæller forskeren.

”Diskursen er, at så længe eleverne er på et uddannelsesmæssigt spor, så trives de nok. Mistrivsel opdages formentlig derfor typisk først, når der er store negative udsving som usædvanligt meget fravær eller dårligere resultater. Der er risiko for, at nogle bliver opdaget for sent – eller i hvert fald at der for sent kommer handling – men når det bliver opdaget, sættes der også ind med individualiserede forløb.”

Hvis der er tale om faglig mistrivsel, kan skolelederen for eksempel koble læsevejlederen på undervisningen og sammen med dansklæreren få tilpasset forløb til elevens behov. Hvis der er trivselsmæssige udfordringer, kan skoleledere inddrage skolens AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) som sparringspartner for læreren. Ved mistanke om fysiske udfordringer som for eksempel nedsat hørelse kan

Sådan kan ledelse og lærere samarbejde om klassereview

skoleledelsen inddrage en audiolog, og ved mentale problemer kontakter skolen gerne en psykolog.

”Skolelederne faciliterer et tæt samarbejde og derved et netværk af omsorg og opmærksomhed, der kan hjælpe eleverne med at overvinde udfordringer og nå deres fulde potentiale i dialog med forældrene,” siger Ronni Laursen på baggrund af sit studie.

Elever med særlige behov Trivselsindsatserne på de tre skoler i studiet omfatter alle elever og ikke kun dem med særlige behov.

”Skoleledere føler ansvar for at skabe et miljø, hvor alle elever føler, at de hører til og er værdsat. Overordnet set er det et gennemgående tema i alle mine interview, at trivsel fremmes gennem fællesskab og forebyggende indsats. Følelsen af at høre til og fællesskab med andre ses som et centralt aspekt af elevernes trivsel,” siger Ronni Laursen.

Men interviewene viser også, at elever med særlige behov lægger beslag på en stor del af skoleledernes arbejde med trivsel.

For eksempel kræver børn diagnosticeret med ADHD eller autisme ifølge

Ronni Laursens forskning viser, at mange lærere oplever klassereview med deres skoleleder som et vigtigt forum for tværfaglig sparring og som en konkret måde at arbejde fælles og systematisk med elevernes trivsel på. For ledelsen er klassereview samtidig et uvurderligt redskab til at få indblik i klassens praksis og lærernes perspektiver. Et klassereview kan for eksempel forløbe således:

• Lærere samler data som fraværstal, testresultater, observationer fra undervisningen og eventuelt samtaler med elever i risiko.

• De identificerer elever, der skiller sig ud i forhold til trivsel, deltagelse eller faglige præstationer.

• Lærere og ledelse drøfter mulige tiltag i forhold til både enkelte elever og hele klassen som for eksempel AKT-vejleder, psykolog eller ændringer i organiseringen af undervisningen.

• Ledelsen har en central rolle i forhold til opfølgning på klassereview.

interviewpersonerne individuelle tilgange – enten for at opretholde et sundt skolemiljø, der imødekommer deres behov, eller blot for at sikre, at de møder op i skole. Det overordnede store fokus på læring og resultater kan ubevidst fremme en performancekultur, som ikke alle elever trives i, påpeger Ronni Laursen. I forskningen er han også stødt på forskelle i synet på trivsel blandt lærere og pædagoger, hvor pædagogerne har en tendens til at sige trivsel før læring.

En af lærerne i hans studie fortæller her: “Ja, hvad gør vi med dem [elever, der forstyrrer eller mistrives]? Vores pædagoger laver jo forløb med nogle af børnene i løbet af dagen eller over en periode. Særlige trivselsforløb. Jeg har bare den holdning, at … så bliver de taget ud af den virkelighed, de faktisk skal fungere i. Og så bliver det

pludselig nemt. Så vi [læreren – men han refererer også til de andre elever] vil gerne have, at de børn, der har det svært, også er inde i klassen.”

Studiet viser, at den gennemgående forståelse blandt skoleledere og lærere er, at trivsel ikke kan betragtes isoleret fra læring. I stedet forstår de trivsel som noget, der forudsætter meningsfuld deltagelse i skolens sociale og faglige fællesskaber.

”De fleste i mit studie er enige om, at det er vigtigt at fastholde alle eleverne i klassen og undgå at isolere dem fra fællesskabet så længe som muligt,” siger Ronni Laursen.

Den demokratiske dannelse

Skoleledernes tilgang til trivsel er tæt knyttet til skolens formål om at danne og uddanne elever til videre uddannelse og

Johanne har autisme og angst. Hvordan støtter vi hendes handlemod?

Mød Johanne i VISOs praksisfortælling om unge med autisme og angst.

I praksisfortællingen kan du høre en VISO-specialist fortælle om erfaringer og dilemmaer fra sit arbejde. Du får redskaber og tilgange, som du kan bruge i din egen praksis. Der er i alt fem praksisfortællinger med forskellige emner.

deltagelse i samfundet, fortæller Ronni Laursen.

Eleverne skal præstere i overensstemmelse med faste kriterier som at få karakterer, der er høje nok til, at de kan komme videre i uddannelsessystemet. Men eleverne skal også lære at være en del af fællesskabet. Det skal de både ud fra den betragtning, at de kan opnå bedre læringsresultater ved at give og modtage feedback fra klassekammerater, og på baggrund af den danske kulturelle forståelse af at være og deltage i et demokratisk samfund.

En af skolelederne i Ronni Laursens studie har for eksempel skrevet en brochure til forældrene, som understreger,

Praksisfortællingerne handler om:

z Børn med erhvervet hjerneskade og usynlige sprogvanskeligheder

z Anbragte unges modstand i samarbejdet

z Unge med autisme og angst –balancegang mellem udvikling og overbelastning

z Unge med selvdestruktiv adfærd

z Forældresamarbejde med høj følelsesmæssig intensitet

Læs mere og kontakt os på

at skolens vigtigste opgave er at uddanne unge til at blive deltagere i et demokratisk opbygget samfund.

”Den dobbelte forståelse af trivsel – som både en forudsætning for og et produkt af læring og fællesskab – afspejler et værdigrundlag, hvor eleverne ikke kun skal lære fagligt, men også socialt og demokratisk,” siger forskeren.

”Skolerne ser det også som deres opgave at give eleverne redskaber til at navigere i og bidrage til fællesskaber både i og uden for skolen. Skolernes tilgang til trivsel er tæt knyttet til skolens formål om at danne og uddanne elever til videre uddannelse og deltagelse i samfundet.” •

Diskursen er, at så længe eleverne er på et uddannelsesmæssigt spor, så trives de nok. Mistrivsel opdages formentlig derfor typisk først, når der er store negative udsving som usædvanligt meget fravær eller dårligere resultater.

Ronni Laursen, ph.d. og adjunkt, Aalborg Universitet

folkeskolen@folkeskolen.dk

2-3 børn i hver klasse har brug for EKSTRA støtte

Mange vokser op tæt på forældres alkohol- eller stofmisbrug – og det kan være en stor opgave at hjælpe dem.

Vi står klar til at støtte dig og dine elever – helt gratis:

� Professionel terapi til børn og unge (0-24 år), gravide og småbørnsforældre.

� Støtte til trivsel og udvikling – så eleverne får lettere ved at indgå socialt og følge med i undervisningen.

� Hurtig opstart – online eller fysisk (København, Glostrup, Roskilde, Frederikssund og Odense).

� Individuelle, familie- eller gruppeforløb.

� Det er gratis, kræver ingen henvisning – og hjælpen kan starte med det samme.

Til dig og dine kollegaer:

� Faglig sparring og oplæg på møder – så I er klædt på til at forstå og støtte målgruppen.

Kontakt os i Ung Revers på mobil 3945 5799 eller mail ungrevers@novavi.dk og kig gerne forbi vores hjemmeside ungrevers.novavi.dk

Ny bog klæder dig på til opgøret med læreplanerne

"Fra læreplaner til fagplaner" giver på én og samme tid en robust faglig opdatering og en inspirerende invitation til refleksion – netop det, som mange lærere har brug for i en tid, hvor strukturer og rammer omkring undervisningen er under forandring.

”Fra læreplaner til fagplaner” tager udgangspunkt i den politisk besluttede bevægelse væk fra de hidtidige læreplaner (Fælles Mål) og hen imod de kommende fagplaner for folkeskolens fag. Redaktørerne har samlet forskere og praksisfolk, som hver især belyser forskellige vinkler på dette skifte: historisk, didaktisk, fagspecifikt og organisatorisk.

Det er en stor mundfuld, men her er et overblik over, hvad du som lærer får ud af at læse bogen:

Forståelse af kontekst: Bogen giver overblik over, hvorfor fagplanerne træder i stedet for læreplanerne – herunder ideen om, at fagene skal beskrives med kerneindhold og i et lettere og mere praksisnært sprog. Denne baggrundsforståelse er guld værd, når man arbejder med undervisningens rammer og ønsker at skabe mening for både sig selv og eleverne.

Fagteamets mulighed for dialog: Flere kapitler tager fat i konkrete fag eller fagområder og diskuterer, hvordan kerneindholdet kan formuleres, hvordan progression kan tænkes, og hvilke muligheder det giver for elevinddragelse og praksisnær undervisning. Det gør bogen til et godt oplæg for fagteamet – ikke kun til individuel læsning.

Kobling mellem teori og praksis: Det er ikke blot ”politisk snak” – forfatterne går ind i betydningen for undervisningen og stiller spørgsmål ved, hvilke konsekvenser skiftet fra ”målstyret undervisning” til ”fagfokus og kerneindhold” får for planlægning, undervisningsvalg og evaluering. Det gør bogen relevant for den daglige undervisningspraksis.

Inspiration til skoleudvikling: For ledere og lærere, der arbejder med skoleudvikling – eller ønsker at være proaktive i implementeringen af fagplanerne – fungerer bogen som et nyttigt redskab. Den peger på, hvordan skolens egne fagenheder kan tage ejerskab og udvikle undervisningen i tråd med intentionerne.

Bogens ambition er bred, og enkelte kapitler har et mere forskningsorienteret og teoretisk præg end andre. For lærere med en meget travl hverdag kan det betyde, at nogle afsnit kræver lidt ekstra koncentration for at omsætte til praksis. Det er dog et lille ”men” i en samlet positiv oplevelse. •

Hvis jeg som lærer skulle give en klar anbefaling: Ja! Her er et værktøj, som er relevant for både fagteamet, læringsfællesskabet og skoleudviklingen.

Anmeldt af Anne Skovmark, folkeskolelærer

Fra læreplaner til fagplaner

Redaktør: Andreas Rasch-Christensen

Forfattere: Christina Frausing Binau, Anders Stig Christensen, Thomas Illum Hansen, Dennis Hornhave Jacobsen, Lóa Björk Jóelsdóttir, Henrik Taarsted Jørgensen, Kasper Lasthein Madsen, Lise Tingleff Nielsen, Alexander von Oettingen, Andreas Rasch-Christensen, Louise Rønberg, Martin Krabbe Sillasen og Karen Wistoft 323,75 kroner, 204 sider

Forlag: Dafolo

PASSIVE JOBSØGENDE VIA lærerjob.dk, folkeskolen.dk

og Fagbladet Folkeskolen

Skal du rekruttere inden for grundskolen er det naturligvis godt at vide, hvad der skal til for, at de overhovedet vil overveje et jobskifte. Men først og fremmest skal kandidaterne vide, at du er på udkig efter dem.

Lærerjob.dk er Danmarks bedste jobportal til at ramme både de aktivt og passivt jobsøgende lærere. Alle jobannoncer på lærerjob.dk bringes også i fagbladet Folkeskolen, på folkeskolen.dk og i vores nyhedsbreve.

En bibliotekstime om ugen er ikke nok”

Ord: Henrik Stanek

Foto: Tilde Døssing Tornbjerg

Hvordan fik du ideen til at skrive bachelorprojekt om det pædagogiske læringscenter (PLC) og læsning?

”Jeg kan lide at læse og synes, at læsning er spændende. Jeg blev altid taget med på biblioteket som barn, og vi havde også bøger i hjemmet, men mine nevøer og niecer bryder sig ikke om at læse og kommer sjældent på biblioteket. Samtidig kom det op i medierne, at lysten til at læse er dalende. Så jeg tænkte: Hvad gør PLC’erne for at åbne bøgernes verden for børn, så de får lyst til at læse?”

Hvilken betydning har PLC for elevernes læselyst og læseevne?

”Skolebiblioteket har stor betydning, når det benyttes rigtigt. Hvis man for alvor skal rykke eleverne i læsning, skal der lægges kræfter i skolebiblioteket. Samtidig skal der være et godt samarbejde mellem lærerne og personalet på PLC. På de tre skoler, jeg besøgte til mit bachelorprojekt, mødte jeg en lukket dør til skolebiblioteket.

Der blev kun låst op til den ugentlige bibliotekstime i de yngste klasser. En time om ugen er ikke nok til at fange elevernes lyst til at begå sig i litteraturen og til at få dem til at tage nyt ned fra hylderne. Det er heller ikke nok til, at de bliver trygge ved at være på biblioteket.”

Hvordan får PLC en mere central rolle i forhold til at løfte elevernes lyst til at læse?

”Man skal se på, hvordan biblioteket præsenterer bøgerne for eleverne. Og skoleledelsen skal indover, så der bliver skabt en plan for, hvordan læsning skal foregå på skolen, og hvordan skolebiblioteket kan tage del i undervisningen, så biblioteket bliver et værktøj og ikke bare et sted, eleverne kommer en gang imellem. Personalet kan for eksempel arrangere undervisning, hvor de sammen med lærerne aftaler et forløb om, hvad eleverne skal lære. Det kan være en genre, som de så arbejder videre med i danskundervisningen.”

Hvorfor siger du tit skolebibliotek frem for PLC?

”Det er en arv fra min egen skoletid. Om det bør hedde skolebibliotek igen, kommer an på, hvad stedet bruges til. På nogle skoler siger man skolebibliotek, fordi man har et lokale med bøger, mens vejlederne sidder

Tillykke til årets prismodtagere

Fredag den 21. november kårede lærerprofession.dk årets bedste projekter fra læreruddannelsen og den pædagogiske diplomuddannelse. Se alle projekterne på folkeskolen.dk/lærerprofession

Bachelorprojekt

1.-pris: Kristina Mattesen og Mette Yde for projektet ”Imitation i fantasi i billedkunst”, Via Aarhus.

2.-pris: Freya Linnemann Brantlov og Mads Lundager Dahl Rasmussen for projektet ”Det eksistentielle mysterium i kristendomskundskab”, Via Silkeborg.

3.-pris: Emilie Lykke Nielsen for projektet ”Fra udlånsmaskine til læseløfter i dansk”, Absalon i Roskilde.

PD-projekt

1.-pris: Marie-Louise Nørrekjær Mortensen for projektet ”Skolefravær og identitetsdannelse”, Københavns Professionshøjskole.

2.-pris: Marie Mølholm Jungersen for projektet ”Hørevanskeligheder og komplekse sproglige vanskeligheder i det specialiserede logopædiske felt”, Via Aarhus.

3.-pris: Emma Storgaard Beck for projektet ”Praksisfaglighed som policy og pædagogisk potentiale”, Københavns Professionshøjskole.

inde ved siden af i det, man så kalder PLC. Hvis læsevejlederne sidder på skolebiblioteket, kan man godt kalde det for PLC.”

Hvad kan du bruge din bachelor til i dit job?

”Det er et godt spørgsmål, for vi har hverken PLC eller bibliotek på min skole. Til gengæld har vi læsning som profil. Jeg har ikke været her så længe, men jeg vil forsøge at få flere bøger ind på skolen. Jeg vil foreslå, at vi får bøger i aulaen, hvor eleverne færdes, og også bogreoler på gangene. Ellers er jeg i gang med at lave et visuelt bibliotek i min klasse, hvor eleverne får en tegning af en bogryg, som de skriver deres navn på, og hvad de har læst. Så når andre står med den samme bog, kan de se, hvem de kan spørge om, hvordan den er.”

Hvorfor valgte du at læse til lærer?

”Jeg havde en identitetskrise, da jeg gik på efterskole. Forstanderen og hans kone spurgte, om ikke jeg skulle være lærer. Jeg undersøgte det og tænkte, at det lød passende, og hen imod at jeg søgte ind, kom lysten til mig om at undervise børn.” •

folkeskolen@folkeskolen.dk

Særpris om sprog Vinder i bachelorkategorien: Asger Kold for projektet ”Hold nu kæft, nørd”, Absalon i Vordingborg. Vinder i PD-kategorien: Camila Zoega Årman for projektet ”DLD og eksaminer i folkeskolen”, Københavns Professionshøjskole.

Folkeskolens formidlingspris Vinder i bachelorkategorien: Freya Linnemann Brantlov og Mads Lundager Dahl Rasmussen for projektet ”Det eksistentielle mysterium”, Via Silkeborg Vinder i PD-kategorien: Marie Mølholm Jungersen for projektet ”Hørevanskeligheder og komplekse sproglige vanskeligheder i det specialiserede logopædiske felt”, Via Aarhus

Jobannoncer

– fra lærerjob.dk

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen

Eksempel på kviknummer:

Lederstillinger

LJA-913

Lærerstillinger og øvrige job

LJA-4990

Frederikssund Private Realskole, 3600, Fr.sund

Skoleleder til Frederikssund Private Realskole

Ansøgningsfrist: 30. nov. 2025

LJA-5090

LJA-5012

Hummeltofteskolen, 2830, Virum

Dansklærer til 3. årgang til Hummeltofteskolen

Ansøgningsfrist: 30. nov. 2025

Rygaards Skole, 2900, Hellerup

Lærer til STEM, matematik og talentprogram

Ansøgningsfrist: 1. dec. 2025

LJA-5164

LJA-5179

LJA-5061

Fredericia Realskole, 7000, Fredericia

Fredericia Realskole søger barselsvikar

Ansøgningsfrist: 3. dec. 2025

Rudersdal Kommune, 2850, Nærum

Engelsklærer på mellemtrinnet, som elsker historie og kristendom søges til Ravnholm Skole, afdeling Vangebo.

Ansøgningsfrist: 4. dec. 2025

Den Frie Fakkel, 2300, København S

Friskolen Den Frie Fakkel søger engageret lærer i dansk, tysk og engelsk

Ansøgningsfrist: 5. dec. 2025

LJA-5041

LJA-5129

LJA-5176

LJA-5204

Rødovre Parkvej Skole, 2610, Rødovre

Vil du være med til at skabe skoletilhør for børn og unge, der har mistet forbindelsen til skolen?

Ansøgningsfrist: 5. dec. 2025

Asgård Skole, 4600, Køge

Asgård Skole søger lærere til indskoling og udskoling med stærke didaktiske og pædagogiske kompetencer

Ansøgningsfrist: 8. dec. 2025

Københavns Kommune, 2300, København S

Børnehaveklasseleder til Nordøstamager Skole

Ansøgningsfrist: 9. dec. 2025

Stenløse Privatskole, 3660, Stenløse

Pædagog til SFO

LJA-5219

LJA-5099

Ansøgningsfrist: 9. dec. 2025

Rudersdal Kommune, 3460, Birkerød

Vi søger en engageret lærer til mellemtrinnet, der brænder for at skabe læring og trivsel i et stærkt fællesskab.

Ansøgningsfrist: 10. dec. 2025

Rudersdal Kommune, 2840, Holte

Brænder du for matematik og projektbaseret læring? Så er det dig, vi mangler på Ravnholm Skole! Genopslag

Ansøgningsfrist: 10. dec. 2025

LJA-5039

LJA-5130

Grønnevang Skole, 3400, Hillerød

To lærere til Kompetencecenter Grønnevang (KCG) – indskoling og udskoling

Ansøgningsfrist: 10. dec. 2025

Tølløse Privat- og Efterskole, 4340, Tølløse

Forstander til TPOE – en skole med hjerte, vision og fællesskab

Ansøgningsfrist: 5. jan. 2026

... og 336 andre job på lærerjob.dk

Vil du annoncere i Folkeskolen?

Vil du indrykke en annonce på print eller digitalt?

Vi udkommer cirka en gang om måneden på print og alle dage på folkeskolen.dk.

Kontakt os på annoncer@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Vil du indrykke en stillingsannonce?

Vores stillingsannoncer bringes både på folkeskolen.dk og på lærerjob.dk, som er det største jobsite for skoleprofessionelle.

Kontakt os på stillinger@folkeskolen.dk eller på telefon 60 43 60 86

Den sjoveste lejrskole

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og

Skolen

ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed

Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik

• Basen

• Skolen ved Sorte Hest

• Isbryderen

• Vikasku

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

LÆRERSTUDERENDES

LANDSKREDS

Vandkunsten 12, 1467 København K

Telefon: 3393 9424

Email: llmail@dlf.org | Hjemmeside: llnet.dk

Forperson: Anthon René Berentzen

Telefon +45 3092 5515 | Email: anrb@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds (LL)

DANMARKS LÆRERFORENING

Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Åben for henvendelse mandag-torsdag 9.00-15.30, fredag 9.00-14.30

SERVICELINJEN telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds.

Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE

Kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: dlf-laan.dk

SKOLELEDERFORENINGEN

Snaregade 10 A, 1205 København K

Telefon: +45 7025 1008

Email: skolelederne@skolelederne.org

Hjemmeside: skolelederne.org

Henvendelser mandag-torsdag: 9-15, fredag 9-14

Formand: Dorte Andreas l næstformand Kristian Dissing Olesen Se kontakt til lokale afdelinger på skolelederne.org

Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, løn- og arbejdsforhold mv.

_13FNS_1230371-forbrugslan-annonce-4_a5-1page-148x210mm.pdf

Husk folkeskolens kerne: undervisning i fagene

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Forleden var folkeskolen i fokus i ”Debatten” på DR2 og igen søndag aften i den store partilederdebat. Også lokalt er der fuld gang i samtalen om folkeskolen. Udfordringerne står tydeligt frem, og lærerne er placeret helt centralt i debatten. Endda er der et ønske om at hjælpe lærerne.

Men det er, som om politikerne glemmer noget.

- 08:41:55 - March 14, 2023 - Page 1 of 1

Yellow Black

Der tales om lærerautoritet, sanktioner og om fysisk indgriben. Og alle fra byrådspolitikere til partiledere taler om trivsel, børnesyn og ”en skole, der kan mere for flere”. Men de glemmer det, der er selve kernen i folkeskolen. Nemlig undervisningen i fagene. I folkeskolen er det fagene, eleverne og lærerne, der er i centrum. Det er den treklang, alt det andet vokser fra. Gennem undervisning i skolens fag uddannes og dannes eleverne. Gennem undervisning i skolens fag arbejdes med meningsfulde fællesskaber og

elevernes trivsel. Ikke frakoblet, men som en del af undervisningen. Det er den magi, der opstår, når man fordyber sig i faglighed, glemmer sig selv et øjeblik og udvikles som menneske. Det er derfor, vi holder skole – og det er i respekt for skolens kultur, at vi skal finde autoriteten.

Politikerne gør godt i at huske, at folkeskolen er et sted, hvor man lærer. Skolens formål er hverken leg eller pasning – skolen er et forpligtende fællesskab med forventninger og ambitioner. Når man går i skole, må man gerne stå på tæer, og det må gerne være svært indimellem. Det er sådan, man lærer og bliver klogere.

FORBRUGSLÅN

TIL 4,9% P.A. – uden gebyrer og omkostninger

Vil politikerne gerne hjælpe lærerne og fremme både trivsel og autoritet i folkeskolen, kan de med fordel begynde med at understøtte undervisningen i fagene.

Lærernes faglige råderum skal styrkes. Det samme skal tilliden til lærernes fagprofessionelle vurderinger. Der skal investeres i tid til forberedelse og uddannede lærere, der kan lykkes med opgaven. Og så skal der gøres op med bureaukratiske benspænd og kommunale projekter, der står i vejen for den gode undervisning. Vi skal gentænke og respektere grunden til, at vi holder skole. Skal vi styrke folkeskolen, kræver det, at politikerne tør investere i lærerprofessionen – den gode undervisning i fagene. •

Vil politikerne gerne hjælpe lærerne og fremme både trivsel og autoritet i folkeskolen, kan de med fordel begynde med at understøtte undervisningen i fagene.

– lav rente og nul gebyrer

LÅN TIL JERES DRØMME

HVAD DRØMMER DU OM?

Står en ombygning af boligen, nye møbler eller en rejse højt på ønskesedlen?

Drømme er unikke. De kan dreje sig om at renovere hjemmet eller forsøde tilværelsen.

Tjenestemændenes Låneforening formidler billige forbrugslån til de tilsluttede organisationers medlemmer.

Siden 1907 har Tjenestemændenes Låneforening formidlet forbrugslån på billigst mulige vilkår til de tilsluttede organisationers medlemmer. Gennem årene har vi tildelt lån til mange forskellige typer af behov og drømme. Måske kan vi også hjælpe dig.

Vores variable rente er blandt markedets laveste. Lånet har desuden ingen skjulte omkostninger eller gebyrer.

Siden 1907 har vi tildelt lån til mange typer af ønsker og behov. Måske kan vi også hjælpe dig.

Hvis du er låneberettiget, kan du optage lån op til 50% af din faste årsløn. Lånet er uden omkostninger og gebyrer, og renten er blandt markedets laveste på forbrugslån.

Lån op til 50% af din faste årsløn, hvis du er låneberettiget.

Få mere information og beregn dit lån på tjlaan.dk

Se lånebetingelserne og beregn nemt dit lån på tjlaan.dk

Deltag i debatten

Send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk

Debat

12 lærere: Vi holder mund – både i medierne og på lærerværelset

Lærere og debatambassadører hos fagbladet Folkeskolen:

Andreas Steffensen, Anne Hammer, Martin Langdal Topf, Mia Lodberg Nielsen, Betina Hollen Tofting, Morten Korsbakke, Heidi Macdams, Christina Rinaldo, Anna Poulsen, Signe Kløve Dreyer, Stina Egedius Miller og Emma Storgaard Beck

Danmark bryster sig af ytringsfrihed. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Københavns Lærerforening, at fire ud af ti lærere i hovedstaden undlader at ytre kritik af forholdene på deres skole – ikke fordi de ikke har noget at sige, men fordi de frygter ledelsens eller forvaltningens reaktion.

Det overrasker os desværre ikke. Vi er en gruppe lærere fra hele landet, der har valgt at engagere os i den offentlige samtale

At ytre sig som lærer bør ikke være en modig undtagelse. Det bør være en helt naturlig del af vores professionelle virke.

Mest læste

Jeg fejlede, efter min elev bad mig ”blande mig fucking udenom”

Simon Dalsgaard, lærer på Jeksendalskolen

om folkeskolen, så vi ved, at det kan føles risikabelt at tage ordet.

Heldigvis har vi langtfra alle oplevet negative konsekvenser af at ytre os, men én af os blev indkaldt til samtale, hvor et debatindlæg lå printet ud med overstregninger, som var det censur. En anden blev stoppet på vej ud ad døren med et ”har du to minutter?”, fordi synspunkterne i et indlæg skulle ”drøftes”.

På en tredjes skole må lærerne nu kun stille skriftlige spørgsmål til ledelsen. En fjerde blev indkaldt til samtale af lederen, fordi en kollega havde klaget over et debatindlæg. En femte blev spurgt, om det virkelig er nødvendigt at nævne skolens navn i offentligheden, hvis der skulle blive problemer.

Presset på den frie skoledebat er dermed ikke isoleret i København. Der er et mønster. En tavshedskultur breder sig,

Mest kommenterede

Ved du, hvad der i virkeligheden er på spil, når et barn forstyrrer timen?

Kathrine Paaske. PPR-psykolog i Ringkøbing-Skjern Kommune

Det er ikke børnehavernes skyld, at børn afbryder undervsiningen 99 gange på 45 minutter.

både i medierne og på lærerværelserne. For som undersøgelsen viser, har 40 procent af københavnerlærerne en eller flere gange også valgt at tie stille med kritik internt på deres skoler.

Det har konsekvenser. Når kritik tolkes som illoyalitet, og debat mødes med mistro, skabes et arbejdsmiljø, hvor det føles tryggere at holde mund. Det skader ikke bare arbejdsglæden, men også skolens faglige udvikling.

Vi er ikke ude på at hænge enkelte skoler ud, men vi er nødt til at sige højt, at vi er bekymrede. At ytre sig som lærer bør ikke være en modig undtagelse. Det bør være en helt naturlig del af vores professionelle virke.

Derfor er det også positivt, at Københavns Kommune har udsendt et hyrdebrev med en påmindelse om ytringsfrihed. Noget lignende gør andre kommuner. Men et brev ændrer ikke en kultur. Der skal rigtige kulturændringer til.

Vi opfordrer ledelser og skoleforvaltninger til at sætte sig i spidsen for at skabe trygge fællesskaber på skolerne, hvor kritik hilses velkommen.

For hvis de kritiske stemmer på skolerne bliver reduceret til en hvisken i lærerværelsets kroge, mister vi ikke bare vigtige perspektiver på den enkelte skole. Vi risikerer at tabe vigtig faglig viden, som hele vores skolesystem er afhængigt af. •

Elever skal ikke bruges i skolens brandingstrategi

Jensen, skolebestyrelsesformand, Spangsbjergskolen i Esbjerg

For nylig scrollede jeg forbi et opslag fra en folkeskole på Facebook. Det var en video fra skolens motionsdag. Jeg trykkede mig ind på skolens side og faldt over flere opslag: billeder af glemt tøj, videoer fra første skoledag, opslag fra skolefritidsordningen. Mange af os tænker måske, at et billede fra motionsdagen er harmløst. Men når skoler begynder at bruge billeder af elever i reklamelignende opslag for at vise, ”hvor gode vi er”, bliver der pludselig tale om en helt anden kontekst – én, børnene ikke selv har valgt at være en del af.

Derudover må man spørge: Hvilken værdi skaber det for børnene, at deres skole promoveres på Facebook? Og hvem gav i øvrigt folkeskolen mandat til at deltage i SoMe-markedsføring i det hele taget?

Jeg savner en principiel debat om, hvor grænsen går mellem dokumentation og promovering – mellem at vise hverdagen i folkeskolen og at bruge børn som en del af skolens brandingstrategi.

Dengang jeg indgik kontrakten med folkeskolen, var det ikke med forventning om, at jeg en dag skulle tage stilling til eller holde øje med, om mine børn havnede på sociale medier. Hvis det virkelig er nødvendigt for en folkeskole at være ”synlig” dér for at tiltrække elever og forældre, burde vi snarere tale om, hvorfor tilliden til folkeskolen er så skrøbelig, at man som skole føler sig nødt til det.

Folkeskolen skal være et trygt sted for børn. Den skal ikke være et showroom for kommunen eller skolens ledelse på sociale medier. •

Deltag online: folkeskolen.dk/debat

Hvilken værdi skaber det for børnene, at deres skole promoveres på Facebook?

Musikskolen redder – og udhuler –musikundervisningen

Kasper Gottlieb Humle, musikpædagogisk udviklingskonsulent, Holstebro Musikskole

Fortsætter vi som nu, underminerer vi musikskolen, folkeskolen, læreruddannelsen og konservatoriet på én gang.

Det er blevet det nye normal: Musikskolerne træder til, når folkeskolerne mangler uddannede musiklærere. På papiret lyder det som en win-win. Børnene får musik, og folkeskolerne kan sætte flueben ved faget.

Men prisen er høj – og den stiger. Musikfaget i folkeskolen svækkes, læreruddannelserne mister søgning til linjefaget musik, og politikerne føler sig fritaget fra at prioritere området – for ”problemet” er jo løst.

Det bliver en ond cirkel.

Når færre lærere uddannes i musik, bliver folkeskolen endnu mere afhængig af musikskolerne. Og her opstår et overset dilemma: De få, dygtige musiklærere, som trods alt kommer ud af læreruddannelsen, ansættes ofte på musikskolerne. Dermed fjernes de fra den folkeskolehverdag, de er uddannet til – og folkeskolen mister endnu mere musikfaglighed.

Resultatet er dobbelt negativt. Musikskolen binder ressourcer i folkeskolen og får mindre tid til egne elever og udviklingsopgaver, mens folkeskolen mister chancen for at genopbygge sit eget musik-dna.

Uden interne musiklærere mister folkeskolen en af sine kulturmotorer. Morgensang, spontane fællessange, musik i temauger – alt det, der ikke står på skemaet,

men som skaber sammenhold – forsvinder eller erstattes af en YouTube-playliste. Det er ikke bare et tab af et fag. Det er et tab af den daglige musikalske puls, der gør skolen levende.

Mange steder er samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen stærkt. Men lad os være ærlige, når budgetkniven rammer, ryger de eksterne samarbejder først. Hvis musikskolens tilstedeværelse i folkeskolen hviler på købekontrakter, er grundlaget skrøbeligt. Når kontrakten brydes, står folkeskolen tilbage uden musik – og musikskolen med bundne ressourcer, der kunne have styrket dens egne elever.

Musikkonservatorierne har traditionelt uddannet musikere med stærk kunstnerisk profil. Men hvis musikskolernes opgaver fortsætter med at bevæge sig mod kortere projekter, såkaldte outreach-forløb og obligatorisk musik i folkeskolen, ændres kompetencekravene for underviserne radikalt.

Er konservatoriet klar til at uddanne musikpædagoger, der kan levere både kunstnerisk dybde og bred pædagogisk

generalistkompetence – uden at gå på kompromis med kvaliteten?

Desværre lader det til at være de færreste, der har blik for situationens alvor. Derfor bør der nedsættes et nationalt arbejdsudvalg med konservatorier, musikskoler, læreruddannelser, politikere og forskere.

Opgaven er klar, men kompleks: At udvikle en helt ny musikuddannelse, der kombinerer kunstnerisk tyngde med praksisnær pædagogik – rettet mod det hybridfelt, der opstår mellem musik- og

folkeskole. Jeg foreslår, at uddannelsen skal forankres i et ligeværdigt samarbejde mellem professionshøjskolerne og konservatorierne.

Hvis vi ikke handler, ender vi med en generation af musiklærere, der hverken er fuldt kunstneriske eller fuldt pædagogiske – og et musikfag, der smuldrer, endnu mere, mellem fingrene på os.

Mens løsningen selvsagt er kompliceret, er forskningen imidlertid klar: Musik styrker kognition, sprog, sociale kompetencer og trivsel. Alligevel er musik fjernet som obligatorisk fag på pædagoguddannelsen,

og linjefaget på læreruddannelsen bløder. Samtidig er der følgende oversete dilemmaer, vi ikke taler om: Skal musikskolen være brandslukker eller udvikler?

Når lærere er bundet til folkeskolen, bruges udviklingsmidler til drift, ikke nyskabelse.

Der er en ulighed i adgangen til musikundervisning, og i kommuner uden en stærk musikskole mister børn kvalificeret musikundervisning helt.

Hvis jobbet i musikskolen primært er kortvarige skoleprojekter, skræmmer det unge kunstnere væk fra konservatoriet.

Fødekæden knækker: Når folkeskolens musiklærere forsvinder, mister kor, bands og orkestre deres naturlige rekrutteringskanal.

De få musiklærere fra læreruddannelsen forsvinder: Når de ansættes i musikskolerne frem for folkeskolen, forstærkes lærermanglen dér, hvor flest børn er.

Som musikskolelærer, samskabelsesagent og musikpædagogisk udviklingskonsulent siger jeg det klart: Fortsætter vi som nu, underminerer vi musikskolen, folkeskolen, læreruddannelsen og konservatoriet på én gang.

Vi har brug for mod til at stille krav om musikkompetencer i folkeskolen, genoplive musik på lærer- og pædagoguddannelsen, udvikle konservatorierne – og skabe ligeværdige, forpligtende samarbejder. Ellers står vi snart uden det musikfaglige fundament, vi tager for givet.

Så kære beslutningstagere, I taler gerne om kulturens betydning for børn. Men hvis I ikke handler nu, står vi snart med en læreruddannelse uden musik, konservatorier, der uddanner til en virkelighed, der ikke findes, og musikskoler, der er spændt for en opgave, de ikke kan løfte uden at miste sig selv.

Nedsæt et arbejdsudvalg. Genindfør musik som obligatorisk fag på lærer- og pædagoguddannelserne. Udvikl den nye hybriduddannelse. Og gør det nu. •

Et lovplaster på et åbent benbrud

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Folkeskolen

Det kunne være endt helt galt. Paul er lærer, og han blev meldt til politiet efter et optrin med en gruppe elever. Heldigvis for Paul havde han filmet episoden med sin mobiltelefon. Det reddede ham. Men sagen er endnu et tragisk eksempel på, at lærernes retssikkerhed er truet.

Her på Folkeskolen har vi afdækket dybe og principielle problemer med manglende retssikkerhed i årevis. Voldelige episoder, falske anklager og lærere, der bliver fyret uden at blive hørt. Det er snart ti år siden, vi begyndte at kulegrave problemet. Intet er sket.

Husker du historien om Johnnie, som blev bortvist på grund af falske anklager om seksuelle krænkelser? Da han blev renset, var Johnnie en knækket mand med nedsat arbejdsevne, som kun kunne arbej-

Der er brug for at gøre mere for at sikre lærerne den retssikkerhed, de fortjener.

de tre timer om dagen på et plejehjem. Den historie skrev Folkeskolen i 2023.

Nu er Christiansborg vågnet op. Politikerne har erkendt problemet, og de fortjener ros for at reagere. Men uanset hvad man mener om det nye lovforslag om fysisk indgriben, så er det vigtigste at sige: Det er ikke nok. Hvis lovforslaget ender med at stå alene, så bliver det et plaster på et åbent benbrud.

Klasseværelset er blevet et lovløst rum. Pauls historie i denne udgave af Folkeskolen beviser det, for lovforslaget havde ingen forskel gjort. Han blev reddet af en mobilvideo.

Derfor er der brug for at gøre mere for at sikre lærerne den retssikkerhed, de fortjener. Men hvordan? Ender vi med overvågningskameraer i klasseværelset? Skal læreren bære bodycam? Det stinker af overvågningssamfund, og jeg ville være virkelig ked af, hvis vi endte der. Men mere end hver femte lærer er positiv over for kameraovervågning i klassen, viser Folkeskolens rundspørge. Og 15 procent ville føle sig mere trygge med et bodycam.

Det er et nødråb fra forreste geled i vores tillidssamfund. Der må ikke gå ti år mere, før politikerne lytter og reagerer. •

Har du et tip, en tanke eller en personlig oplevelse, som redaktionen bør kende eller undersøge? Så skriv til os på folkeskolen@folkeskolen.dk. Vores journalistik starter i din hverdag.

VALG AF KO N GRESDELEGEREDE

FRAKTION 2 (BØRNEHAVEKLASSELEDERE)

SAMT LANDSKREDSEN ( KREDS 181)

Der udskrives hermed valg af kongresdelegerede til Danmarks Lærerforenings kongres for perioden – 1. april 2026 til 31. marts 202 8

Der u d s k r i v es h er med v a l g af

Frist for opstilling af kandidatur med suppleanter og stillere er tirsdag 10 februar 202 6 kl. 1 6 .00.

F r i s t f or op s t i l li n g a f k a n d i d a t u r med

s u p p lea n t er og s t i l l er e er t i r s d a g 1 0 f eb r u a r

L ær er f or en i n g s k o n g r es f or p er i od en – 1 a p r i l

2 0 2 6 t i l 3 1 ma r t s 2 0 2 8

Fraktion 2 (børnehaveklasseledere) kan vælge 10 kongresdelegerede. Landskredsen (kreds 181) kan vælge 2 kongresdelegerede.

F r a k t i on 2 ( b ør n e h a v e k l a s s el ed er e) k a n v æl g e

1 0 k ong r es d e l eg er ed e L a n d s k r e d s en ( k r e d s

1 8 1 ) k a n v æl ge 2 k ong r es d e l eg er ed e

V alget i Landskredsen omfatter udelukkende medlemmer i fraktion 1 samt de medlemmer af Landskredsens fraktion 3, der ikke samtidig er medlemmer af Skolelederforeningen.

V a l get i L a n d s k r e d s en omfa tt e r u d el u k k en d e

2 0 2 6 k l 16 0 0

Kommer der mere end 10 kandidatforslag fra fraktion 2 eller mere end 2 kandidatforslag fra Landskredsen, foretages der afstemning blandt de indkomne, gyldige kandidatforslag.

K ommer d er mer e en d 1 0 k a n d i d a t f or s l a g f r a

f r a k t i on 2 el l er mer e en d 2 k a n d i d a t f or s l a g f r a

L a n d s k r e d sen, f or et a g es d er af s t emn i n g

b l a n d t d e i n d k o mn e, g y l di g e k a n d i d a t f or s l ag

K ommer d er 1 0 e l ler f ærr e g y l di g e

med l e mme r i f r a k t i on 1 sam t d e m ed l emm er

af L a n d s k r e d sen s f r a k t i on 3 , d er i k k e s a mt i d i g

Læs mere om valgene og det praktiske vedr. opstilling på foreningens hjemmeside www.dlf.org/delegeret

v e d r .

op st i l l i ng

DANMARKS LÆRERFORENING

Kommer der 10 eller færre gyldige kandidatforslag fra fraktion 2 - eller 2 eller færre gyldige kandidatforslag fra Landskredsen, er de foreslåede kandidater indenfor den pågældende fraktion/Landskreds valgt uden afstemning.

k a n d i d a t f or s l a g f r a f r a k t i on 2 - e l ler 2 el l er

f ær r e g y l d i g e k a n d i d a t f or s l a g f r a

L a n d s k r e d s en, er d e f o r es l å e d e k a n d i d a t e r

i n d en f o r d en p å g æ l d en d e

Gordon Ørskov Madsen formand

G o r d on Ø r s k ov M a d s en

Har du hørt at loyale medlemmer får rabat?

Fedt, fedt, fedt, endnu en grund til at blive sammen.

I Lærerstandens Brandforsikring har vi ikke alle mulige aktionærer. I stedet har vi hinanden. Og det er en god idé at være medlemsejet, hvis du spørger os. For på den måde arbejder pengene for medlemmerne selv – og for at gøre fællesskabet endnu bedre. Fx med bedre forsikringer, loyalitetsrabat og medlemsfordele. I Lærerstandens Brandforsikring har vi nemlig både hjerte og hjerne med. Og det har vist sig at være ret fornuftigt.

I fornuftigt selskab