Issuu

H VORNÅR BLIVER DET

VORES TUR ? HJÆLP TIL BARNLØSE I FERTILITETSBEHANDLING

TINA SANDAGER

H VORNÅR BLIVER DET

VORES TUR ? HJÆLP TIL BARNLØSE I FERTILITETSBEHANDLING

TINA SANDAGER

FORORD 8 INDLEDNING 10 Om at ruste sig til rejsen 12 1 DE FORBUDTE FØLELSER 17 Jalousi og misundelse 18 Refleksionsøvelse: Hvor meget fylder jalousien i dit liv? 24 Guide: Sådan tackler du jalousi og misundelse 28 Vrede 31 Reflektionsøvelse: Hvordan står det til med din vrede? 35 Øvelse: Sådan kan du forløse din vrede 37 Skyld 39 Reflektionsøvelse: Hvem og hvad giver dig skyldfølelse? 43 Skam 46 2 STRESS OG BARNLØSHED 53 Tiden går, klokken slår 55 Forhøjet stressniveau 58 Sygemelding og refusion 62 Musik og meditation 64 Øvelse: Få kontakt til dig selv 66

3 SORG OG BARNLØSHED 69 Sorg er naturlig 73 Normal og patologisk sorg 76 Deltab 80 Forskellige måder at sørge på 84 Sorgens landskab 87 Fortæl om din sorg 90 Øvelse: Rejseguiden 91 Tro og håb 94

Reflektionsøvelse: Hvordan ser dit håb ud? 95 Øvelse: Skriv et brev til dit ufødte barn 97 Sorg medfører forandring 102 4 IDENTITET OG KRISE 107 Reflektionsøvelse: Hvordan ser din identitet ud nu? 112 Krise 112 Tro og spiritualitet 121 De transformerende kræfter 126 5 PARFORHOLDET UNDER PRES 129 Forskellene på mænd og kvinder 131 Rollefordelingen 136 Reflektionsøvelse: Hvilke roller har du/I ift. barnløshed og behandling? 137 Forskellige behov 138 Øvelse: Skriv et kærestebrev til din partner 139 Sexlivet på prøve 139 Gode fif til at få gang i sexlivet igen 146 En ægte kvinde 147 Øvelse: Skru op for din følelse af kvindelighed 148 Grænser 148 At komme styrket igennem som par 149 6 KUN FOR MÆND 155 Typiske mandlige reaktioner 163 Brede skuldre 167 Nedsat sædkvalitet 175 Donorsæd 182 Kærlighedsliv og sex 183 10.000 km serviceeftersyn 186

7 VERDEN UDENFOR 193 Reflektionsøvelse: Hvordan er dit/jeres forhold til familien? 198 Vennerne 200 Gode råd til dig, som er i familie med eller ven til en barnløs 204 Arbejdslivet – lederen og kollegerne 210 Hvor meget skal man fortælle? 213 Alle de mange spørgsmål 215 Guide: Sådan tackler du de mange nysgerrige spørgsmål 216 Hvad kan du bidrage med i samværet med andre 218 8

GODE RÅD ‘FROM ALL OF US TO ALL OF YOU’ 221 Mine bedste råd 223 Fertilitetssygeplejerskernes bedste råd 225 Mine klienters bedste råd 232

EPILOG 242 OM FORFATTEREN 243 TAK TIL 244 NYTTIGE LINKS OG FORENINGER 245 LITTERATUR 246

Jeg tror ikke, vi mennesker har behov for at hĂ¸re om folk, der er perfekte. Jeg tror, vi har behov for at hĂ¸re, at vi ikke er alene med vores svagheder. Chris MacDonald i bogen Du er ikke alene

FORORD Barnløshed rammer ca. 15 procent af alle par på et eller andet tidspunkt i livet, og 8 procent af alle børn i Danmark fødes efter fertilitetsbehandling. At miste en god ven eller et nærtstående familiemedlem udløser sorg, men at barnløshed også kan være fyldt med sorg er sværere at acceptere. “Ingen er jo døde”, “livet går jo videre uden børn”og “måske er der en højere mening med, at I ikke kan få børn” er blot nogle af de bemærkninger, som barnløse kan blive udsat for og skal forholde sig til sammen med deres behandling. I mange af de lande vi omgiver os med, er rådgivning i forhold til de psykosociale konsekvenser af barnløshed en selvfølge parallelt med den medicinske behandling. I Danmark har vi ikke den tradition med specialuddannede psykologer eller rådgivere. Men derimod er det sygeplejerskerne og lægerne på de enkelte fertilitetsklinikker, som varetager denne psykologiske del af rådgivningen. For nogle par er det tilstrækkeligt, men for mange par er byrden ved fertilitetsbehandling så stor, at de har behov for uvildig rådgivning og vejledning om de psykologiske aspekter ud over det, behandlerne på fertilitetsklinikkerne kan tilbyde. Især kan de have behov for professionelle rådgivere, som ikke er personligt berørt af parrets barnløshed og behandling. Tina Sandagers bog er meget kærkommen, idet den på fineste vis afdækker de psykologiske aspekter af barnløshed og dermed bliver et redskab for parrene til at forstå og bearbejde de proble-

mer, som kan opstå. Tina Sandager er tidligere fertilitetssygeplejerske, hvilket er en stor fordel, idet hun dermed har indsigt i de behandlinger, kvinder og mænd gennemgår på en fertilitetsklinik. Bogen er bygget op af otte kapitler som omhandler de forbudte følelser; stress, sorg, krise, parforhold, verden udenfor, gode råd og så et kapitel ‘kun for mænd’. Alle kapitler indeholder casebokse med citater fra Tina Sandagers klienter, faktabokse med definitioner på de enkelte begreber samt reflektionsøvelser og afsluttes med praktiske øvelser og guider til, hvordan man eksempelvis forholder sig til jalousi. Med denne opbygning tjener bogen ikke kun til at afdække viden, men giver også konkret hjælp til, hvordan man tackler de følelser, som opstår hos de fleste mennesker i forbindelse med barnløshed. Denne bog er et længe savnet redskab til alle de kvinder og mænd, som rammes af barnløshed, så de nemmere kan håndtere følelserne, hvad enten resultatet bliver et barn eller ej. Bogen kan også med fordel læses af familie eller venner til barnløse, da den giver en fin indsigt i, hvilke følelser de barnløse par kan opleve, og dermed kan være en hjælp til større forståelse fra omgivelserne. God læselyst! Anja Pinborg Professor, overlæge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Hvidovre Hospital 9

INDLEDNING I Danmark hersker der et stort tabu omkring det at være ufrivilligt barnløs og være nødsaget til at gennemgå fertilitetsbehandling. Det betyder i praksis, at rigtigt mange barnløse i fertilitetsbehandling tror, de selv skal tackle alle de tunge og smertefulde følelser, der typisk følger med denne særlige livssituation, fordi ingen eller meget få italesætter, hvor hårdt det i virkeligheden er. I Danmark er vi rigtigt dygtige til at udrede og behandle den fysiske side af barnløshed. Det er utroligt vigtigt, og det skal vi være taknemmelige for. Danmark er samtidig et af de førende lande i verden, når det kommer til forskning inden for og viden om de psykiske og sociale konsekvenser af barnløshed, især takket være den danske læge og forsker Lone Schmidt. Det er et paradoks, når vi samtidig er et af de lande i Europa – hvis vi sammenligner os med landene tæt omkring os – der gør mindst for at afhjælpe de følelsesmæssige problemer, der meget ofte følger i kølvandet på barnløshed og behandling. Dengang jeg selv arbejdede som fertilitetssygeplejerske på Hvidovre Hospitals fertilitetsklinik, var jeg ofte meget frustreret over, hvor lidt jeg i virkeligheden kunne gøre for at hjælpe og støtte mine patienter psykisk og socialt. Der var alt for få ressourcer, stor travlhed og meget lidt tid til de samtaler, som jeg oplevede var så vigtige. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, også fordi vi havde en overlæge, som syntes, det var et vigtigt område, men det var langtfra nok. Jeg kan tydeligt huske, at jeg syntes, det var for dårligt, at vi i Danmark ikke kunne få tildelt ressourcer til den psykiske pleje, når andre lande som England, Frankrig eller Belgien i flere år havde haft specialuddannet personale i form af councellors tilknyttet deres fertilitetsklinikker. Jeg var stærkt utilfreds med tingenes tilstand, og jeg kunne samtidig mærke, at jeg havde brug for efteruddannelse og større viden om psykologi og terapi for at kunne få forløst min ambition om for alvor at gøre en reel forskel for mennesker ramt af barnløshed. Derfor valgte jeg til sidst at sige min stilling som sygeplejerske op, tog

først en coach-uddannelse og sidenhen en 4-årig uddannelse til psykoterapeut. I sensommeren 2011 startede jeg for alvor op som selvstændig med egen praksis med speciale i ufrivillig barnløshed. Jeg har siden da haft det store privilegie at arbejde med flere hundrede kvinder, mænd og par, der oplever, hvor svært det er at være barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Jeg er utrolig taknemmelig for at have indgående kendskab til hele den fysiologiske og behandlingsmæssige side af sagen, og jeg oplever, at det giver mine klienter værdi, når jeg kombinerer min sygeplejefaglige viden og erfaring på området med min psykoterapeutiske tilgang. I dag oplever jeg, at der er sket en udvikling i forhold til, at behandlerne i højere grad end tidligere anerkender den psykiske og sociale side af barnløshed og behandling – men det er stadig langtfra nok. Som tidligere skrevet, italesættes problematikkerne ganske enkelt ikke nok. Det opretholder tabuet og medfører, at mange barnløse bliver efterladt med en følelse af at være svage og forkerte, når helt normale følelser som jalousi, misundelse, vrede, sorg, skyld og skam overmander én. Der er sjældent nogen, der informerer om, at det er normalt at opleve, at man pludselig kan komme i tvivl om, hvem man i virkeligheden er, og hvad i alverden man skal stille op med sig selv og sit liv, hvis ikke man bliver mor eller far. At rigtigt mange oplever at være i sorg undervejs i behandlingen, og at vennekredsen og familierelationerne i en periode kommer under pres og svinder ind. At det er normalt at føle, at man til tider ikke kan genkende den person, man ser i spejlet, og at parforholdet i forbindelse med fertilitetsbehandlingen bliver testet til sin yderste grænse. Det har længe været mit ønske at skrive en bog til alle jer, som er i gang med fertilitetsbehandling, og hvor fokus helt og aldeles er på de psykiske og sociale konsekvenser, som jeg ved stort set altid følger i kølvandet på ufrivillig barnløshed og behandling. Jeg ved, at det kan være en meget hård, frustrerende, ensom og

smertefuld oplevelse for dig/jer, og at det berører rigtigt mange forskellige og uventede dele af livet. Bogen er skrevet særligt til dig som kvinde, der er i behandling, enten alene eller sammen med en partner – mandlige såvel som kvindelige. Det er, fordi jeg ved af erfaring, at det især er kvinder, der opsøger viden inden for dette område og i det hele taget køber bøger som denne. Som mand og partner er du absolut også med i mine tanker, og selvom alle kapitlerne i bogen med fordel kan læses af jer begge to, så har jeg skrevet et kapitel særligt til dig, som er mand, fordi jeg ved, at I tit bliver overset i hele det her behandlingsræs. Det er mit håb, at denne bog også finder vej til de mange pårørende og til professionelle behandlere, så de kan få en (endnu) større indsigt i, hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte op – og på den måde forhåbentlig medvirke til at bryde det store tabu på området. Mit største ønske er, at bogen kan være en hjælp og en varm og kærlig støtte til dig/jer, som kæmper en hård kamp for at få opfyldt jeres drøm om et barn.

Om at ruste sig til rejsen Jeg plejer at sige til mine klienter, at det at være i fertilitetsbehandling svarer til at forsøge at bestige Mount Everest. Ikke Himmelbjerget, men selveste Mount Everest. For at klare turen på Mount Everest så godt som overhovedet muligt, så du ikke lider unødig overlast og bliver fuldstændig udmattet fysisk og psykisk, så gælder det om, at du skal være god til planlægning og træning, og til at anskaffe dig det helt rigtige klatreudstyr. Du kommer ganske enkelt ikke op ad bjerget i bikini! Du skal kende til både vind- og vejrforhold på bjerget, du skal have den rigtige proviant med, og du skal have et overblik over din klatrepartner og dine øvrige hjælpere på bjerget. Dit mål er at nå helt til tops og plante dit flag i den højeste gipfel – helt øverst på

verdens tag, hvor stjernerne lyser klarest. Dit vilkår er imidlertid, at ingen kan love dig, at du med 100 procents sikkerhed når helt til toppen, fordi vind og vejr hurtigt skifter på bjerget, og det er du ikke herre over – det kan du ikke kontrollere! Denne bog handler om at skaffe sig det rigtige klatreudstyr, at lære bjerget at kende på godt og på ondt – at bede om en hjælpende hånd fra de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter, når stigningen bliver stejl og luften tynd – at tage nogle velfortjente pauser til at indtage den medbragte proviant, så der er energi til den næste etape på bjerget. Bogen handler også om, at man skal tage sig tid til at nyde udsigten undervejs på den anstrengende bjergbestigning og om at få øje på nye sider af sig selv og sin klatrepartner. Når jeg taler i billedsprog som dette, så er det min erfaring, at det hjælper dig til at komme mere i kontakt med dine følelser og give dig et større overblik over, hvad du reelt befinder dig i. Billeder kan også bane vej for humor og selvironi, og det er der i høj grad brug for i din/jeres situation. Der er intet som et godt, selvironisk grin, der kan lette spændinger og tage højtideligheden og alvoren lidt ud af tingene for en stund. Jeg vil tage dig med på en rejse igennem de følelser, tanker og scenarier, der er helt almindelige at opleve, når man som du er barnløs og i fertilitetsbehandling. Jeg vil efter bedste evne beskrive, hvorfor du har det, som du har det, og hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv til at få det bedre. Du vil finde øvelser af forskellig art, der er lavet for at fremme selvomsorg, kærlighed og heling hos dig, hos din partner og i jeres parforhold. Øvelserne vil også hjælpe dig/jer til at opnå større hjælp og mere forståelse fra jeres omgivelser – og jeg vil anbefale dig at købe en notesbog til dine optegnelser. Når du skriver i hånden, skaber du et break i forhold til automatiserede tanker, og det vil hjælpe dig til at få et mere nuanceret forhold til dine tanker og følelser. Undervejs igennem bogen vil du kunne læse en hel masse udtalelser fra mennesker, som står i den samme livsudfordring, som du selv gør, og som på rigtigt mange områder har det lige-

som dig. De er skrevet af mine hudløst ærlige og modige klienter, som gerne vil give noget af dem selv og deres historie videre i håb om, at det kan støtte og lindre og allervigtigst skabe genkendelse hos dig og din partner. Rigtigt mange af dem er sidenhen blevet gravide, og nogle har allerede født. Flere kæmper stadig, og nogle få har desværre måttet opgive behandling, fordi oddsene var for ubarmhjertige. Også på den måde viser de mennesker det sande billede af virkeligheden. Nemlig at langt de fleste ender med at få et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling, men også at nogle desværre må opgive og leve deres liv uden et barn. Du vil også kunne læse udtalelser og forskningsresultater fra førende forskere på området og blive præsenteret for supplerende litteratur, tips og links til at blive endnu klogere på dig selv. Alt dette tilsammen er mit bud på bjergbestigerens ABC, og jeg håber, at det kan være til nytte for dig, hvor end du befinder dig henne på dit bjerg. God læselyst! Tina Sandager

Kapitel 1

De forbudte fĂ¸lelser

Jalousi og misundelse Du kender sikkert alt for godt den smertefulde følelse af jalousi og misundelse i maven og hjertet, når endnu en veninde glædesstrålende har fortalt dig, at hun er blevet gravid – og liiiige har smidt p-pillerne for kun en måned siden – at hele arbejdspladsen er på den anden ende over (endnu) en gravid kollega, og at Facebook vrimler med terminsberegninger, diskussioner om det rigtige babyudstyr og billeder af gravide maver i alle stadier – for slet ikke at nævne billederne af alle babyerne. Du har sikkert også haft fornemmelsen af at føle dig udenfor, være forfordelt, sprunget over i køen. Vreden og uretfærdighedsfølelsen, som bobler lige under overfladen, ked-af-det-heden, lysten til at flygte, så du slipper for at høre mere om terminsdatoer, babyudstyr og 3D-skanninger. Lysten til at sparke ud efter nogen i stedet for at føle dig tvunget til at smile og virke uberørt og glad på den gravide eller nybagte mors vegne.

“Jeg bliver ramt af jalousi og misundelse i alle mulige situationer. For eksempel når jeg står i køen i Netto og ser børnefamilier handle ind til weekenden. Når jeg går tur i parken, og en bedsteforælder fodrer ænder sammen med sit barnebarn. Når en mor diskuterer med sin teenagedatter i H&M, om hvor mange trøjer hun har brug for.”

Cecilie

Du har måske (forbudte) tanker, hvor du kan tage dig selv i at ønske, at noget skal gå galt – så de andre (læs: naturligt gravide) også kan mærke smerten og lære, at livet ikke altid bare bliver, som man forventer! Lige i hælene kommer skyldfølelsen over at være sådan et dårligt menneske, som ikke kan glæde sig på andres vegne …

“Da min svigerinde ventede deres første barn og sidenhen aborterede i 8. uge – havde vi været i behandling i et lille års tid. Det påvirkede hele familien, men alligevel tog jeg mig selv i at blive lettet over deres ulykke. Jeg blev flov og havde tanker om, at det måske var min skyld, at fosteret ikke havde overlevet. Hvordan kunne mine tanker være så onde? Fordi det var så svært for mig at dele deres glæde, når jeg selv skulle kæmpe så hårdt.”

Cecilie

“Selvfølgelig under jeg hende det. Jeg elsker hende jo – hun er min bedste veninde. Jeg er bare 100 procent dødhamrende, godt gammeldags pisse jaloux! – og jeg synes jo på en eller anden måde godt, at det snart kunne blive min tur. Jeg synes ligesom, at jeg bliver ved med at blive sprunget over i køen.”

Signe

Jalousi og misundelse er pinefulde følelser at mærke. Halsen snører sig sammen, og gråden presser på. Du får rigtigt ondt i maven, sindet formørkes, og vreden ulmer i hele kroppen. Måske mærker du lede og afsky ved andre gravide eller familier med nyfødte og kan simpelthen ikke holde ud at se gravide maver eller høre en baby græde. Du har måske slet ikke lyst til at holde en nyfødt, fordi det gør alt, alt for ondt i hjertet – du bliver nemlig mindet om alt det, du længes så utroligt efter og ikke er sikker på at få! Lige så stille oplever du måske, at du er begyndt at isolere dig mere og mere. Du siger nej til sammenkomster, hvor der er gravide eller småbørnsmødre til stede – eller hvis der blot er en risiko for, at nogen er blevet gravid siden sidst. Barnedåb er et mareridt at blive inviteret til! Dine veninder, der har børn, er bekymrede for dig og forsøger at tage hensyn til dig, så godt de nu kan – og det kan du slet ikke holde ud!

Du begynder at finde på undskyldninger for ikke at komme til familiesammenkomster – især dem, hvor hele den store familie indgår – hvor der er så mange nysgerrige spørgsmål til, hvorfor I endnu ikke har børn, eller spørgsmål til, hvordan det går med fertilitetsbehandlingerne – og hvor rigtigt mange af samtaleemnerne i øvrigt omhandler folks egne børn eller børnebørn. Du har sikkert svært ved at overskue højtiderne – især julen kan være svær, fordi det er børnefamiliernes særlige tid på året. Du er måske tvunget til at holde jul sammen med din højgravide svigerinde, fordi det nu er ‘jeres tur’ til at være sammen. Og du kan ikke overskue en hel aften omkring juletræet sammen med din mor eller svigermor, som er lykkelig over endelig at skulle være bedstemor – mens der pakkes gaver ud med babytøj og små bløde tøjdyr. “Familiens lykke er altid den, jeg bliver mest ramt på. Min søster kom for sent til en gåtur i skoven, fordi de ikke kunne finde to matchende vanter til deres søn. Hun fortalte helt naturligt til min anden søster, som også har børn, hvor besværligt det er at have så mange vanter i huset. Jeg blev ramt, misundelig og vred. Hvorfor kunne hun ikke bare være taknemmelig for de vanter? Jeg ville elske, at hele huset flød med vanter, for det ville betyde, at min drøm var blevet til virkelighed – at jeg var blevet mor!”

Cecilie

Du er sikkert begyndt at udvikle et helt særligt falkeblik, som er en jordemoder værdig – du kan simpelthen spotte en gravid mave i 8. uge eller nærmest mærke, når nogen i din nærhed har ægløsning! Du lægger nøje mærke til, om andre kvinder siger nej tak til alkohol ved festlige lejligheder – for det er nok et tegn! Måske har du altid tænkt om dig selv, at du skal være sådan en person, som kan glæde dig på andre menneskers vegne, at du skal rumme andre menneskers lykke og tage ægte del i deres glæde. At det er lige sådan en person, du gerne vil være – at du synes, det er

sådan, en rigtig god veninde skal opføre sig, en sød og kærlig søster/ svigerinde eller en god og omsorgsfuld kollega. Og at du faktisk altid har været sådan en person – altså før år 0 – før alt det her startede med skemalagt sex, alle skuffelserne over de udeblevne graviditeter eller sorgen over de graviditeter, som endte i en tidlig abort. Før alle behandlingerne på fertilitetsklinikken – før du blev sådan en kvinde, som er ufrivilligt barnløs! Måske føler du, at du slet ikke kan genkende den udgave af dig selv, som er ved at dukke frem? Der er mange gode grunde til, at du synes, det her er så svært. Jalousi og misundelse er to uundgåelige makkere, der næsten med sikkerhed altid følger i kølvandet på barnløshed og fertilitetsbehandling. Jeg har personligt endnu ikke mødt en barnløs kvinde i fertilitetsbehandling, som ikke kender til jalousi og misundelse. Og når det så er sagt, så har de samme kvinder ofte meget stor skyldfølelse over ikke at kunne glæde sig over andres graviditeter og små babyer.

“Jeg skammer mig stadig over det, selvom jeg prøver at være ærlig omkring det, både over for hende og mig selv. Jeg blev simpelthen så ked af det, da hun fortalte, hun var gravid. Jeg kunne fysisk mærke flugtinstinktet, jeg havde lyst til at styrte grædende ud af døren, og jeg har det stadig rigtig, rigtig svært med hele situationen.”

Signe

Definition af jalousi En sammensat, smertelig følelse, der bl.a. rummer vrede og misundelse over for rivalen samt bitterhed, afmagt og mistænksomhed over for det menneske, den jaloux person føler sig svigtet af. Kilde: www.denstoredanske.dk.

Definition af misundelse Aggressive, hadefulde følelser, evt. iblandet sorg og afmagt, rettet mod én, der besidder noget, man selv gerne vil have, fx materielle goder, personlige eller sociale egenskaber. I sine primitive former er misundelse knyttet til mistro, ønsket om at bemægtige sig det begærede, eller et mere eller mindre bevidst ønske om at destruere det tilsyneladende uopnåelige. Den misundelige er tilbøjelig til at idealisere det, han ikke har, samtidig med at det, han selv besidder, devalueres og således mister sin betydning. Følelsesmæssigt ligner misundelse jalousi, der ligeledes er forbundet med en oplevelse af at være forfordelt. Kilde: www.denstoredanske.dk.

Jalousi og misundelse er fuldstændigt normale og menneskelige følelser, som fortæller os, at der er noget, vi gerne vil have i vores liv – noget vi mangler. Det er også følelser, som viser os, at vi er udsat for trusler om tab, eller at vi føler, vi står uden for fællesskabet. Det er kraftfulde følelser, som skal sørge for, at vi bringer os i sikkerhed og tryghed, eller at vi giver os i kast med at få fat i det, vi mangler. Jalousi og misundelse er bare ikke socialt velsete følelser i vores samfund. Dem er vi blevet opdraget til ikke at have. Derfor er det tit forbundet med stor skam og skyldfølelse at have disse følelser, og derfor siger du det måske ikke højt til nogen! Vi har i stedet lært, at vi skal rumme ALT. Vi har også fået ørerne tudet fulde af, at vi bare skal tage os sammen og gå ud og skaffe os det, vi gerne vil have. Det hele er jo lige der for fødderne af os … hvis vi bare uddanner os godt nok, får høje nok karakterer og er ihærdige og bliver ved – længe nok! “If you can dream it, you can do it!” – siger et amerikansk ordsprog. Nu forholder det sig bare lidt anderledes med graviditeter og børn. Det ligger nemlig langt uden for vores eget herredømme at bestemme, om en sædcelle skal befrugte ægget, at sørge for, at det befrugtede æg kan sætte sig fast i livmoderen og derefter udvikle sig sundt igennem ni måneder og blive til et lille, nyt menneske. Og så

er vi tilbage til udgangspunktet – nemlig hvad i alverden stiller man så op med alle de pinefulde følelser af jalousi og misundelse, når nu man ikke kan handle sig ud af tingene, eller uddanne sig og arbejde og drømme sig til en graviditet og en lille baby? Måske har du kun oplevet at være jaloux og misundelig i kort tid? Måske er de selvsamme følelser blevet en så velintegreret del af dig – at du nærmest ikke kan huske, hvordan det var at være dig i ‘gamle dage’, før du selv prøvede på at blive gravid, og før du startede i fertilitetsbehandling? Måske har du haft skrækscenarier i tankerne, hvor du ender med at være venneløs, alene og forbitret, en børnehader, der for evigt vil undgå børnefamilier og barnevogne? Hvis du længes efter en form for balance, hvor du kan tage del i livet omkring dig, samtidig med at du passer godt på dig selv, og hvor du kan blive mere bevidst om dine egne grænser og formåen, så du kan tage godt vare på dig selv på din vej igennem fertilitetsbehandlingen, så skal du læse videre: Jeg har skrevet nogle spørgsmål, som du kan reflektere over, i håb om, at du kan danne dig et overblik over, hvor meget jalousien og misundelsen egentlig fylder i dit liv, hvor meget den styrer dine øvrige følelser og tanker om dig selv og andre – og hvor meget den dræner dig for energi og livsglæde. Spørgsmålene kan hjælpe dig på vej til at blive mere bevidst om dine følelser, og om hvordan du behandler dig selv. Giv dig selv god tid, inden du læser spørgsmålene og besvarer dem. Du skal bruge en kuglepen og en notesbog til at skrive i. Luk evt. øjnene, træk vejret dybt 3-5 gange og prøv, så godt du kan, at mærke din krop. Mærk din hals, mærk dit bryst, mærk din mave og mærk dit hjerte. Læs spørgsmålene et ad gangen og prøv, om du kan holde fokus på, hvad der sker i din krop, mens du læser spørgsmålene og besvarer dem.

Reflektionsøvelse: Hvor meget fylder jalousien i dit liv? • På en skala fra 1-10: Hvor jaloux og misundelig føler du dig generelt på andre gravide kvinder og kvinder med små børn? • Hvad gør dig mest jaloux og misundelig – er det andre kvinders graviditeter eller andre kvinders små børn? • Hvornår er det sværest at være dig? (Fx lige når du har fået nyheden om graviditeten, når maven bliver stor og rund, når babyen lige er født). • Hvem i din omgangskreds er du mest misundelig på lige nu og hvorfor? • I hvilke situationer mærker du din jalousi og misundelse allermest? • Hvilke følelser fylder mest? (Fx vrede, uretfærdighedsfølelse, ked-af-det-hed). • Hvordan påvirker de sociale medier dig? (Fx Facebook, Twitter, Instagram). • Når du er overvældet af jalousi og misundelse, hvad tænker du så om dig selv, og hvordan behandler du dig selv ‘indvendigt’? • Tør du fortælle andre, at du føler dig jaloux og misundelig over andres graviditeter og små børn? (Ja, hvis …………………… eller Nej, fordi ……………………..). • Hvordan påvirker jalousi og misundelse din adfærd – hvad gør du? (Fx isolerer dig, bliver indadvendt, bliver vred, forstiller glæde, tvinger dig selv ud i sociale situationer, lukker ned for Facebook). • Hvad gør du for at passe på dig selv, når følelserne af jalousi og misundelse overvælder dig? • Hvad længes du efter at være i stand til? • Hvilken indsigt eller ny viden om dig selv har du opdaget under denne øvelse?.

Jeg håber, at spørgsmålene har givet dig en større indsigt i, hvad du i virkeligheden føler, og hvor meget jalousi og misundelse fylder hos dig lige nu! Jeg håber, at du kan mærke, hvad der sker i din krop! Måske mærker du trykken, knugen eller spændinger i mave, hals og bryst? Måske har du lyst til at græde? Måske føler du vrede eller afmagt? Rigtigt mange mennesker bryder sig ikke om at mærke pinefulde følelser. Faktisk gør rigtigt mange af os alt muligt for at slippe for at forholde os til alt det, som gør så ondt! Resultatet bliver, at vi lukker helt ned for kroppen – fryser følelserne ned, så at sige. Det kan medføre øget stress i nervesystemet, og i værste fald kan det øge risikoen for, at man udvikler depression og/eller psykosomatiske symptomer som fx migræne, ondt i nakke eller skuldre, maveproblemer, søvnløshed etc. Derfor er det et godt tegn, når du kan mærke, hvad der foregår i din krop! Der findes ikke forkerte følelser. Der findes kun følelser. Følelser og sansninger er dine vejvisere til at lære dig selv bedre at kende indvendigt, og følelser og sansninger indeholder vigtig information, så du bedre kan navigere i kaos. Når du lærer at lytte lidt mere til dig selv og din krop, så bliver du i stand til at mærke, hvad du har brug for, og så kan du i langt højere grad finde ud af, hvad der skal til, for at du kan få det bedre. Og det er det, denne bog handler om.

“Kære bedste venner i verden Jeg har i et stykke tid gået og puslet med nogle tanker, som jeg gerne vil dele med jer. Tankerne kører rundt i hovedet på mig, og mange af dem handler om jer. Vi ses ikke så meget for tiden, men jeg vil gerne have, at vi fortsat er tæt på hinanden, så derfor tror jeg, at det kan være gavnligt, at dele mine tanker med jer. Tristheden har ‘taget bo i mig’. Vores oprindelige fælles forløb med tre graviditeter og min efterfølgende abort vækker nogle gamle følelser i mig, som handler om ikke at kunne finde ud af noget, og om at være udenfor. Det har intet med jer at gøre, men jeg kan mærke, at jeg er misundelig på det, I har, og som jeg ikke har (undskyld!). Jeg føler mig udenfor, og jeg føler mig inkompetent, fordi jeg ikke kan finde ud af at blive gravid.”

Uddrag af Annes brev til to gravide veninder Stort set alle de barnløse kvinder i fertilitetsbehandling, jeg har mødt, både dengang jeg arbejdede som fertilitetssygeplejerske og nu som psykoterapeut, har store vanskeligheder med at passe på sig selv og sige fra over for sociale aktiviteter, som forstærker deres jalousi og misundelse, og dermed dræner dem for energi og gør dem ulykkelige. Dertil kommer alle de sociale medier, som mange føler, at de er nødt til at være aktive på for ikke at føle sig sat helt uden for indflydelse og involvering. Når man konstant drænes for energi, risikerer man at blive ramt af udpræget tristhed, stress og udbrændthed, og det kan i værste fald føre til en behandlingskrævende depression! Så hvordan finder du balancen mellem at tage aktiv del i det liv, som – på trods af fertilitetsbehandling – kører derudaf nonstop, og samtidig passe så godt på dig selv, så du ikke ender med at isolere dig selv fuldstændigt og i værste fald udvikler en depression? Det handler om at finde ud af, hvad du har brug for, hvordan dine behov egentlig ser ud, og hvad du skal gøre for at få dem opfyldt. Det handler også om, at du skal åbne munden og kommunikere til

dine omgivelser, hvad du gerne vil have mere af, og hvad du gerne vil have mindre af – så du i højere grad kan træffe nogle sunde valg for dig selv. På den måde kan du lære at rumme de pinefulde følelser af jalousi og misundelse, så de ikke styrer dig og dit liv. “Rigtig mange af os, som kæmper med barnløshed, mærker ofte smerten ved andres graviditeter, børn og glæde. Når man selv er i sorg, kan det være overvældende og smertefuldt, når andre synes at komme så nemt til noget, som man selv kæmper sit livs kamp for at få. Man kan stirre sig så blind på jalousi og ked-af-det-hed, at man fuldstændig glemmer at se ind bag realiteterne – derind hvor ingen mennesker overhovedet er spor perfekte, eller ‘bare har det hele’. Det gør ondt, og det er min oplevelse, at det er superødelæggende for rigtigt mange relationer, når livet for den ene part af en eller anden årsag i en periode gør rigtigt ondt.”

Signe

Vid med dig selv, at du formentlig ikke kan undgå at føle jalousi og misundelse, når der er gravide, barnevogne og små børn i nærheden – og at det slet ikke handler om at undgå noget, men at det i stedet handler om at acceptere, at du bare er et helt almindeligt menneske med helt almindelige, sunde og naturlige følelser. At du ganske enkelt reagerer sundt på at være i en ekstremt belastende livssituation! Jeg har lavet denne guide i 6 trin, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt på vej til at rumme de smertefulde og tabubelagte følelser af jalousi og misundelse, som stort set ALTID opstår i kølvandet på barnløshed og alt det, man gennemgår, når man kæmper for at få et barn.

Guide: Sådan tackler du din jalousi og misundelse Trin 1 Erkend, at du ER jaloux og misundelig! Start med at indrømme over for dig selv, at, jo … du er fande.. jaloux og misundelig. Og jo … du ville ønske, at det var dig, der var gravid i 8. måned og shoppede babytøj. Og jo ... det er rigtigt uretfærdigt, at det er alle de andre, der bliver gravide på et splitsekund, når det ikke er lykkedes for jer endnu – selvom I har været i gang meget længere end alle de andre! Sig det højt til dit eget spejlbillede – eller råb det ud – det hjælper!!! Det er ok at sprutte af raseri og sorg! Og det er tilladt at både græde over – og smile af sig selv. Trin 2 Byd følelserne velkommen – selvom det gør ondt! Det vil sige, at du skal mærke følelserne i hjertet, maven, eller hvor de bor henne i kroppen hos dig. Luk øjnene, læg din opmærksomhed dér, hvor det gør ondt, dér, hvor det spænder, trykker, river og niver. Følelser er som bølger – de rejser sig og lægger sig ned igen – hvis følelserne vel at mærke får lov til det! Måske kommer du til at græde – det gør ikke noget. Gråd letter din krop og heler dit nervesystem. Hvis du giver følelserne plads længe nok, vil du opleve, at de lige så stille aftager igen. Trin 3 Opdag de behov, som bor længere nede end følelserne af jalousi og misundelse. Det er behovene, som skaber følelserne. Du skal på opdagelse i dig selv – forstået på den måde, at du skal spørge dig selv om følgende: • Hvad har jeg brug for lige nu … hvor jalousien og misundelsen fylder så meget? • Hvad savner jeg og længes efter? (Foruden et barn – altså flere eksempler).

• Hvad mangler jeg? (Foruden et barn – altså flere eksempler). • Hvad er jeg bange for at miste? • Hvornår og hvorfor føler jeg mig udenfor? • Hvad vil jeg gerne undgå? • Hvad vil jeg gerne have mere af? Brug gerne en notesbog til dine optegnelser. Skriv løs i hånden – det skaber mest kontakt til dine følelser – lad være med at censurere dig selv! Trin 4 Anerkend dig selv for at have de behov. Ja, det er nemlig HELT OK, at du har de behov, som du har fundet frem til. Det betyder, at du er et helt ALMINDELIGT menneske, som reagerer på at være i en ekstremt belastende livssituation. Hvis jeg nu fortalte dig, at barnløshed, og det at være i fertilitetsbehandling, udløser mange af de samme reaktioner og følelser, som det at få en livstruende sygdom – eksempelvis kræft – kan du så bedre forstå, at du føler dig så magtesløs, vred og ulykkelig? Når du anderkender dine egne behov, anerkender du samtidig dig selv og den situation du står i – det er rigtig vigtigt! Jeg plejer at sige til mine klienter, at de skal ‘ae’ sig selv indvendigt og udvendigt – prøv at lægge armene rundt om dig selv og giv dig selv et varmt og kærligt knus. Ae dig selv på kinderne – det kan lyde tosset – men det hjælper faktisk! Mærk efter i kroppen, hvordan det føles, når du er kærlig mod dig selv? Trin 5 Opfyld dine behov – dem du har indflydelse på – og øv dig i at acceptere dem, du ikke har indflydelse på! Nu er turen kommet til at gå dine behov efter i sømmene og inddele dem i to grupper: 1. De behov, som du har magt over eller indflydelse på at få opfyldt. (Fx at slippe for den næste barnedåb, at undgå din gravi-

de veninde, at blive udspurgt for meget om din behandling, at skulle forstille glæde og begejstring over din svigerindes graviditet). 2. De behov, som du ikke har magt over eller indflydelse på. (Fx at blive gravid NU, at slippe for angsten for, at det aldrig lykkes at få et barn, at være helt sikker på, at du bliver gravid og får et barn). Du har nu et overblik over de behov, som du har magt over at gøre noget ved. Næste skridt er så at finde ud af, hvordan du kan få dem opfyldt. Det kan være, at du har brug for hjælp og støtte til noget af det. Involver din kæreste, gode veninde, bedste ven, dine forældre eller andre ressourcepersoner i dit netværk. Husk, at det altid hjælper at tale med andre om svære (forbudte) følelser. De behov, som du ikke har indflydelse på, handler typisk om ‘alt det, der er større end dig’, nemlig hvorvidt du ender med at blive gravid og få et barn. Livet er meget større end os mennesker, og det er typisk meget svært for os at acceptere, at der er rigtigt mange ting her i livet, vi ikke kan kontrollere. Vi har aldrig lært at håndtere det. Det er rigtigt svært at mærke angsten og tvivlen på, om det nogensinde lykkes at få et barn, og det er det, der gør barnløshed så smertefuldt i perioder. Det er individuelt, hvad der virker her, men jeg kan fortælle dig, at mine erfaringer er, at det hjælper at søge trøst og finde ro i fx naturen, musikkens verden, meditation/yoga eller at gå i kirke og bare sidde i stilhed. Trin 6 Mærk dig selv og find indre ro og balance. Gør det til en vane at finde lidt ind til dig selv. Mærk din vejrtrækning – øv dig i at trække vejret helt ned i maven. Mærk dit hjerte og mærk din mave. Det kan hjælpe at lægge en hånd på begge dele, evt. lige inden du skal sove. Når du er blevet bedre til at mærke dig selv og give dig selvomsorg, kan du lynhurtigt fornemme, hvis du ryger ud af balance – fx når du bliver ramt af jalousi og misundelse – og så bliver det meget nemmere for dig at genfinde roen. Den findes nemlig inde i dig!

Vrede Hvordan har du det egentlig med følelsen vrede? Jeg spørger dig, fordi jeg ved, at vrede er en helt normal grundfølelse, som ofte følger lige i hælene på jalousi og misundelse over andres graviditeter og små børn, og vrede opstår meget ofte som en naturlig følge af den livsudfordring, det er at være ufrivilligt barnløs. “Jeg er så vred over at blive snydt for noget så eksistentielt som at få et barn, og som nogle andre bare tager for givet. Selvom jeg har kæmpet med ALT, hvad jeg er og var, er det ikke tilstrækkeligt til, at jeg får mit ønske opfyldt. Jeg er kronisk syg med leddegigt, og min krop larmer og vil ikke være med. Jeg har pint den, tvunget den og har samvittighedskvaler over, hvad jeg har budt mig selv. Selvom beslutningen er rigtig nu; at jeg ikke skal være mor, og jeg er i en proces om at give slip; så er jeg rasende over, at jeg ikke selv kan vælge ud fra ‘normale’ vilkår. At jeg er for syg til at have det valg. Jeg er vred over, at betingelserne er sådan for mig, for det er ikke, hvad jeg ønskede og forventede i mit liv. Jeg har altid troet på, at jeg ville blive rask. Jeg er vred på Gud, og jeg er ‘nødt til’ at rette min vrede et sted hen uden for mig selv, fordi konsekvensen er, at jeg i dette liv aldrig bliver mor.”

Charlotte K

Definition af vrede Stærk sindsbevægelse som følge af krænkelse, forurettelse, ondskab el.lign. Kilde: Den Danske Ordbog – Moderne Dansk Sprog.

Måske har du som barnløs oplevet at være vred på din fertilitetslæge, på sygeplejersken eller på sekretæren på klinikken, på din tankeløse svigermor, på din u-empatiske chef, din forkælede lillesøster, din

over-optimistiske partner, din altid heldige veninde, din irriterende mor … eller bare på hele verden på én gang!!!! Eller måske tænker du: “Nej … vrede er da et lidt for voldsomt ord at bruge om de følelser, jeg har …” I vores samfund er det mere legalt, at mænd er vrede, og kvinder er kede af det. Det er det, vi bliver opdraget til er ‘normalt’. Det er desværre ikke særlig hensigtsmæssigt. Vrede er nemlig en af vores naturlige, medfødte grundfølelser, og vrede skal hjælpe os med at sætte tydelige grænser for os selv og beskytte os imod fare – det vil sige at forsvare os selv verbalt og allervigtigst fysisk, hvis det bliver nødvendigt. Der er meget kraft og styrke i vrede, og derfor har man, når man føler vrede, adgang til betydeligt mere livsenergi, end når man blot er lidt irriteret eller lidt sur. Lige nu står du i en rigtig svær livssituation. Du kæmper for at få et barn, og du er med jævne mellemrum påvirket af hormoner pga. din fertilitetsbehandling. Der findes få ting i verden, som er lige så potente som hormoner, og både du og jeg ved, at de for alvor kan fyre op under følelserne. Dertil kommer, at din krop er underlagt lægens befalinger, du skal stikkes og prikkes, have benene i bøjler konstant, have ført diverse instrumenter op i dit underliv, mens projektørlyset er tændt for fuld styrke. Det er da lige til at blive vred over!!!!! “Skal jeg så gå rundt og være tordnende vred hele tiden og smadre tallerkener eller sparke lægen?” spørger du måske. Nej, det er ikke helt det, jeg mener, selvom jeg faktisk tit instruerer mine klienter i at lave diverse kropslige vredesøvelser. Det, jeg gerne vil pointere, er, at netop fordi du er kvinde, så kan du have sværere ved at tillade dig selv at mærke vrede og dermed være i risiko for at undertrykke dine sunde, normale følelser af vrede. Hvis du undertrykker vreden over din barnløshed og alt, hvad det medfører af problemer for dig i dit liv, så kan det føre til forskellige problemstillinger. Undertrykt vrede er nemlig en usund tilstand for din krop og dit nervesystem at befinde sig i.

Undertrykt vrede kan fx vise sig som: • Fysiske stress-symptomer (fx søvnproblemer, problemer med fordøjelsen, indre uro, hjertebanken) • Pludselig opfarenhed eller grådanfald over ‘mindre’ episoder, og ofte når du mindst venter det • Tendens til kritisk, nedladende, kold, ligegyldig og/eller arrogant adfærd over for dine medmennesker • Udpræget tristhed og depressivitet • Manglende energi generelt • Apati Eller du kan vende din undertrykte vrede mod dig selv og straffe dig selv ved fx: • • • • • • •

At være overfokuseret på din kost og din vægt At være på streng diæt At overspise Afholde dig selv fra nydelse i livet på forskellig vis At tale dårligt og nedsættende til dig selv At være kritisk og fordømmende over for dig selv At sige til dig selv, at det sikkert også er din egen skyld, at du ikke er blevet gravid endnu! • At opleve selvhad både til din krop og til dit sind Derfor er vrede en utroligt vigtig følelse at registrere, lytte til og få afløb for på en sund og naturlig måde.

“Jeg har en følelse inden i mig af bitterhed. Eller måske er det vrede. Sådan helt ind til benet er jeg bare rigtig vred og ked af det. Bitterheden er der også, men den er jeg ikke så glad for at vedkende mig. Der er noget dystert over den følelse, noget jalousi. Noget, der bare synes pissehamrende uretfærdigt. Jeg famler efter forståelse af, hvorfor barnløsheden skulle ramme mig, jeg synes egentligt mit liv tidligere har været præget af nok smerte. Jeg får lyst til at spørge Gud, hvilken mening der er i det. Hvorfor findes der ikke en mere fair fordelingsnøgle.”

Susanne

“Som tiden gik, og jeg stadig ikke blev gravid, begyndte jeg at blive frustreret på andre folk, der blev gravide. De glade proklamationer på Facebook – “Vi skal være forældre!” – gjorde mig ked af det og vred. Efterhånden begyndte jeg at dele folk op i to grupper: Dem, som jeg syntes fortjente at blive gravide, og dem, som ikke gjorde. Det var nemmere at acceptere og lykønske folk, der som vi havde kæmpet med fertilitetsproblemer. I vores omgangskreds er der et par, som jeg i dén grad har været vred på. Det er parret, der fandt hinanden på deres uddannelse, begge er yngste børn og forkælede, og det forekommer, at alt bare falder ned i deres turban. Efter de færdiggjorde deres uddannelse, fandt de hurtigt en stor lejlighed, fik job, købte en bil og blev gravide, måneden efter de havde smidt p-pillerne. Alt imens vi prøvede og prøvede, var gennem det ene forsøg efter det andet, cysteoperation, ægudtagninger, ægoplægninger og overstimuleringer, og ingenting skete.”

Mette W.

For at du kan blive mere bevidst om, hvordan det egentlig står til med din vrede og den måde, du håndterer dine vredesfølelser på, har jeg lavet nogle spørgsmål til dig.

Reflektionsøvelse: Hvordan står det til med din vrede? Er vrede generelt en følelse, du forbinder med dig selv og kender til? (Fx i din opvækst og ungdom, i dit parforhold). Må du gerne være vred? Hvis nej, hvorfor ikke? Har du oplevet at være vred, efter du er gået i gang med at prøve at få et barn? Hvis ja, i hvilke situationer? (Fx ved konsultationer på klinikken, testresultater, ventetid, familiebesøg, samvær med venner, arbejdsliv). Og hvem er du i så fald vred på? (Fx personalet på klinikken, familie, venner, kolleger, din partner eller dig selv). Hvis nej, hvad føler du så i stedet for? (Fx tristhed, ked-af-dethed, tomhed, kulde). Føler du selv, at du er god til at give udtryk for din vrede på en passende måde, i de rigtige situationer og over for de rigtige mennesker? Hvis nej, hvordan kommer din vrede så til udtryk? (Fx ved pludselige vredesudbrud, grådanfald, at du får lyst til at smide med noget – og at du måske også gør det – at du føler dig trist og energiforladt). Hvis du har vendt din vrede mod dig selv, hvordan kommer det så til udtryk i dit liv? (Fx i form af selvsabotage af forskellig art, overdreven kontrol eller indre streng kritisk stemme). Hvad forestiller du dig, at du kunne have mulighed for i dit liv, hvis du blev bedre til at registrere din vrede, acceptere den og give udtryk for den?

Nu har du fået et overblik over, hvordan det står til med dine vredesfølelser. Måske er du blevet bekræftet i en masse ting om dig selv, du godt vidste i forvejen. Måske har du opdaget nye sider af dig selv eller fået en fornemmelse af, at der ligger et par kasser godt skjult i et kælderrum med en gammel gulnet mærkat, hvorpå der står “Vrede – ikke for uvedkommende!”. Du skal være klar over, at når man som du kæmper med barnløshed, så åbner man meget ofte for gamle episoder og oplevelser fra fortiden. Det er noget, jeg kommer til at fortælle meget mere om i kapitel 4 om identitet og krise på side 107. Det betyder i praksis, at du kan opleve, at noget af den vrede, du måske har i dit system nu, handler om noget ganske andet end barnløshed og fertilitetsbehandling. Den kan stamme helt tilbage fra din barndom og opvækst. Den kan handle om, hvordan du er blevet behandlet af dine forældre, dine søskende, dine venner, skolelærere, gamle kærester osv. Hvis du har en fornemmelse af, at dine vredesfølelser er gammelt stof, og du synes, de spænder ben for din livsenergi og føles som en ekstra byrde for dig i din nuværende situation, så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en psykolog eller psykoterapeut. En professionel kan hjælpe dig med at få ryddet op i de gamle kasser, så du får adgang til dine ressourcer og din livsglæde. Men du kan også selv gøre noget for aktivt at få afløb for din vrede. Hvis du har mod på det, så vil jeg gerne introducere dig for en øvelse, som du kan lave derhjemme i dine egne trygge rammer. Øvelsen er en kropsøvelse, fordi det er en god idé at gå gennem kroppen, hvis man skal have adgang til vrede. Øvelsen vil hjælpe dig med at forløse din ophobede vrede via din krop. Den øvelse, jeg tit anbefaler mine klienter at lave, ser sådan her ud:

Øvelse: Sådan kan du forløse din vrede Fortæl din partner/og eller en god ven, at du har tænkt dig at lave denne øvelse, og aftal, at I taler sammen om dine oplevelser bagefter – det er en god måde at få landet dine følelser på. Sørg for at være alene hjemme under hele øvelsen og en times tid bagefter. Luk vinduer og døre og træk evt. gardiner for, hvis du har nysgerrige naboer. Fold en håndfuld aviser eller ugeblade stramt sammen til en aflang kølle og vikl tape stramt omkring, eller find kagerullen eller boldtræet frem. Tag dyner, hovedpuder, vattæpper eller lignende frem og læg dem i sofaen eller på din seng stablet op som en høj bunke. Tænd for din yndlingsmusik og skru højt op – noget med gang i og noget, der virkelig aktiverer dine følelser. Stil dig på strømpefødder eller endnu bedre med bare tæer på gulvet. Træk vejret HELT ned i maven 6-8 gange og prøv at få kontakt til alt det, du er vred over, alt det, du synes er så hamrende uretfærdigt, alt det, du bare er SÅ træt af at skulle finde dig i – MÆRK DET og MÆRK bunden af din krop. Det vil sige, du skal have fat i den nederste del af dit underliv, dit mellemkød og dine kønsorganer – dernede hvor din medfødte urkraft bor. Gå ned i knæ og løft din ‘kølle’ op over hovedet, som om du skulle hugge brænde. Slå køllen hårdt ned i stablen af puder/dyner og pust ud, samtidig med at du rammer puderne – hvis du kan komme lyd på, er det endnu bedre! I starten vil du måske føle dig latterlig eller have svært ved at få kraft i slagene. Men prøv at blive ved! De fleste oplever lige pludselig at få en dyb kontakt til deres følelser. Måske oplever du, at du begynder at råbe og skrige, samtidig med at du slår, måske begynder du at græde, eller måske oplever du at mærke en dyb, rolig tilfredsstillelse ved bare at slå, mens du trækker vejret i takt. På et tidspunkt vil din krop være tømt for kræfter, du vil være stærkt forpustet, og du vil føle en sund træthed eller udmattelse.

Læg dig ned på gulvet og slap HELT AF. Mærk din vejrtrækning, mærk underlaget mod bagsiden af din krop. Læg den ene hånd på dit hjerte og den anden hånd på solar plexus, lige over navlen. Mærk dit hjerte og mærk din mave. Bliv liggende, indtil du er faldet helt til ro – det er vigtigt, at du giver dig god tid og ligger ned i minimum 15 minutter. Gerne længere! Hvis du begynder at græde, så er det helt i orden … mærk din omsorg for dig selv med alt, hvad du går igennem – lige nu!!! Når du er helt rolig og afslappet – og ikke før – så rejs dig op, ryst ben og arme, tramp i gulvet, så du mærker dine fodsåler mod underlaget. Stå stille og MÆRK hele din krop … Forestil dig, at du skanner hele din krop igennem, én legemsdel ad gangen. Ros dig selv for at have givet dig selv lov til at mærke din vrede og de øvrige følelser, som du fik kontakt til. Du mærker formentlig en summen, varme og sitren i din krop og træthed i armene. Hvis du har råbt og skreget, så er din stemme måske lidt rusten. Hvis du har grædt og hulket, så oplever du formentlig en dyb træthed helt ind i sjælen. Måske føler du en ny livfuldhed og energi? Måske tænker du, at det absolut ikke er sidste gang, du skal lave denne øvelse! Bagefter er det en god idé at skrive lidt ned om, hvordan du oplevede øvelsen. Det kan som sagt også være en rigtig god idé at dele din oplevelse med din partner og/eller en god ven. Vigtigt: Hvis du mærker stærkt ubehag under øvelsen, så stop øvelsen og gå direkte til den del, hvor du lægger dig ned på gulvet og slapper HELT AF. Hvis du mod forventning mærker stærkt ubehag efter øvelsen – konstant indre uro, angst, forvirring eller andre ting, som føles uoverskuelige – så skal du tage kontakt til en professionel behandler. Det kan skyldes, at du har fået reaktiveret nogle gamle – måske glemte – ubehagelige oplevelser, du kan have haft tidligere i dit liv, og det skal du have professionel hjælp til at få bearbejdet. Men det sker sjældent og uanset, så er det godt at få det frem i lyset, så du kan få det landet på en god måde i din krop og i dit sind.1 1

Øvelsen er inspireret af Peter Levine, amerikansk fysiker og psykolog og en af verdens førende forskere i traumearbejde og forløsning af traumer gennem kroppen. Øvelsen er også inspireret af ID Psykoterapeut Uddannelsen v/ Ole Vadum Dahl.

Skyld Det er min skyld, at min kæreste ikke får et barn og dermed ikke bliver far og forælder … det er min skyld, at jeg altid er så sur og ulykkelig, det er min skyld, at jeg stresser sådan, det er min skyld, at jeg ikke kan overskue mit arbejde, det er min skyld, at jeg spiser forkert, det er min skyld, at mine æggeledere er lukkede til, det er min skyld, at jeg aborterede, det er min skyld, at jeg har PCO eller endometriose, det er min skyld, at æggene ikke sætter sig fast. Kort sagt: Det er min egen skyld, at jeg ikke bliver gravid!!!!! Kender du til følelsen af skyld, som nogle dage bare klæber sig til indersiden af din hjerne og din krop? Og kan du genkende nogle af de tanker, som jeg har skrevet ned her? Hvis du svarer ja, så velkommen i Klubben SKYLD! Definition af skyld Ansvar, som en person, en genstand eller et forhold bærer ved at være årsag, grund eller anledning til, at noget er gået galt, har udviklet sig uheldigt, kan kritiseres el.lign. Følelse af dårlig samvittighed, opstået fordi man har begået en fejl, ikke har levet op til sit ansvar el.lign., eller fordi man mener at have svigtet eller krænket en anden person. Kilde: Den Danske ordbog – Moderne dansk sprog.

“Spørgsmålet om skyld har klæbet til hele mit forløb. Jeg husker stadig min forundring, da jeg i en sms fortalte en veninde, at jeg måtte aflyse vores aftale, da min kæreste og jeg lige havde fået dårlige nyheder om, at vi havde brug for hjælp for at opnå en graviditet. ‘Er det noget psykisk?’ skrev hun tilbage. Med andre ord spurgte hun mig, om det var min stress over den udeblevne graviditet, der spændte ben for os? Jeg ville sådan ønske, at hun havde skrevet: ‘Det er jeg ked af at høre. Hvordan har du det? Og har du lyst til at fortælle, hvorfor I skal i behandling?’”

Sofie

(Og til dig, som er mand og læser med lige nu, vil jeg gerne tilføje: Det er min erfaring, at I mænd føler stor skyld over, at det er jeres kvinde, der skal igennem hele dette behandlingsræs – forstået på den måde, at det er hende, som skal lægge krop til alt det ubehagelige. Jeg ved, at hvis I kunne stikke jer med hormoner og springe op på lejet i stedet for hende, så gjorde langt de fleste af jer gladeligt det). Størstedelen af de kvinder, jeg har haft i behandling, har store udfordringer med følelser af skyld. Skyld er samtidig en kollektiv følelse, det vil sige, at alle mennesker kender til følelsen af skyld, og skyld er det, man med et andet ord også kalder en socialiseringsfølelse. Det vil sige, at tilstedeværelsen af skyld er hensigtsmæssig i forhold til at udvikle sig til et ordentligt menneske, som opfører sig næstekærligt, som kender forskel på rigtigt og forkert, kan overholde lovgivningen og være en god samfundsborger. Jeg oplever, at kvinder i langt højere grad end mænd føler skyld, når det kommer til barnløshed og fertilitetsbehandling. Kvinder døjer også oftere end mænd med dårlig samvittighed, som blendes fint sammen med skyld til en ganske effektiv psykologisk cocktail af tunge og svære følelser. Den dårlige samvittighed handler oftest om den adfærd, man selv lægger for dagen, altså den måde man opfører sig eller tænker på. Fx at du endnu ikke har fået ringet og sagt ordentligt tillykke til din bedste veninde, som lige har meldt ud, at hun er gravid, eller at du har løjet dig syg og meldt afbud til din lille nieces toårs fødselsdag. Eller at du dybest set ikke har lyst til, at der kommer spædbørn med til din kommende pigefødselsdag. Måske kender du godt til, at du føler skyld og får dårlig samvittighed over at være sur og opfarende over for din partner, at du i det hele taget har fået en kortere lunte, at du i lange perioder slet ikke har lyst til sex, at du synes, du er en dårlig kæreste, datter, svigerdatter, søster, fordi du ikke rigtigt orker din familie, eller at du ikke har overskud til at være en god veninde … Så på mange måder kan barnløshed komme til at vande følelsen af skyld, så den udvikler sig til en hurtigt voksende skyggeplante, og inden du ser dig om, så fylder den hele bedet og kvæler alle dine kønne løgplanter.

Foruden at du selv er i gang med vandkanden, så kan dine omgivelser komme til at fylde godt på med gødning. De øger nemlig meget ofte din følelse af skyld: “Tror du ikke også, at du stresser dig selv alt for meget” … “Du spiser heller ikke de rigtige vitaminer”… “Du tænker også alt for meget på det”…“Du arbejder også altid så meget”…“Du fik da også foretaget den abort dengang”…“ Jeg tror nu ikke, at det er min søn, der har problemet. I vores familie har vi altid fået vores børn hurtigt og nemt” … Listen er lang over uvidende og dumme kommentarer og bemærkninger, som du måske har oplevet at lægge øre og sjæl til. Så der er ikke noget at sige til, at skylden og den medfølgende dårlige samvittighed ofte trives rigtig godt i barnløshedens skyggeland. “Jeg havde konstant skyldfølelse over ikke at blive gravid i forhold til kost og motion og ikke at kunne følge diverse gode råd til at blive gravid. At det nok var, fordi jeg spiste meget chokolade, og fordi jeg ikke bevægede mig nok eller gik nok til akupunktur og drak mandelmælk og spiste chrom. Det har også fyldt meget, at det var min følelsesmæssige tilstand, som var skyld i, at jeg ikke blev gravid. Samtidig har skyldfølelsen været stor i forhold til ikke at præstere optimalt på jobbet, ikke at kunne være en nærværende veninde og kæreste. At jeg ikke kunne være den moster, jeg gerne vil være, og følge begejstret med i mine veninders graviditeter. At det i det hele taget var min egen skyld, når mine relationer forandrede sig, når en veninde blev gravid og blev mor! Jeg føler også, at det er min skyld, at min mand ikke bliver far ... fordi jeg reagerer, som jeg gør, og ikke kan gennemføre behandlingen uden en følelsesmæssig nedsmeltning.”

Marie

“Forleden spurgte en mandlig kollega og ven mig om, hvordan det gik med behandlingen?: ‘Jo tak, det går meget godt,’ svarede jeg, efterfulgt af: ‘Nu har jeg drømt om et barn, siden jeg var 21, så det må altså godt snart lykkes’. Uden at tøve konkluderede han: ‘Så er det sgu da derfor, du ikke er blevet gravid endnu! Du har bekymret dig om det i 9 år!?’ Jeg blev simpelthen så vred og såret over den kommentar, at jeg ikke engang gad forsøge at skjule det. Med blanke øjne og rystende stemme satte jeg ham på plads, og jeg tror, han er færdig med at sige den slags til barnløse.”

Sofie

“Eftersom jeg har PCO og er overvægtig, så har jeg været utrolig vred på mig selv. Hvorfor kunne jeg ikke bare tabe mig? Det er jo nok i virkeligheden min egen skyld, at jeg ikke bliver gravid. Og ikke nok med det: Der er intet i vejen med min mand, og jeg hindrer, at han får børn! Måske han skulle finde en kvinde, der kan finde ud af at give ham de børn, som han så inderligt længes efter. Alle i min familie er superfertile, alle undtagen mig. Jeg er defekt!”

Mette W.

Skyld som følge af barnløshed kan nærmest føles invaliderende. Tankerne kværner uafbrudt og man kan føle, at man næsten ikke har ro nogen steder. Måske tænker du: “Hvad pokker skal jeg stille op med alle de ubehagelige følelser og tanker, som jeg har så svært ved at slippe?” Jeg vil gerne tage dig med på en lille havevandring til dit indre skyggebed: Det er på tide at få tæmmet skyldplanten lidt – få beskåret den, give den mindre vand og UNDGÅ gødning! Med andre ord, vi skal sammen have kortlagt, hvad og hvem der giver dig skyldfølelse og dårlig samvittighed i forhold til din barnløshed – og hvad du kan gøre for at passe bedre på dig selv.

Reflektionsøvelse: Hvem og hvad giver dig skyldfølelse? • Hvad er det første, der falder dig ind, når du tænker på ordet skyld i forhold til din/jeres barnløshed? • På en skala fra 1-10, hvor meget føler du, at det er din skyld, at I endnu ikke har fået et barn? • Hvorfor synes du, at det er din skyld? • På en skala fra 1-10, hvor meget skyld føler du, at din partner har, i forhold til at I ikke har fået et barn endnu? • Hvorfor synes du, at det er hans skyld? • Hvem i dit liv er med til at øge din følelse af skyld? • Hvordan gør vedkommende det? • Ved den eller de personer, at de øger dine følelser af skyld? • Hvis nej, hvorfor ikke? • Hvad siger du til dig selv i dit indre i forhold til skyld/hvordan behandler du dig selv? (Fx jeg spiser forkert, jeg er for stresset, jeg er ikke god nok, jeg er forkert, jeg er ikke en rigtig kvinde, jeg virker ikke, jeg er uduelig …). • Hvad har du fået ud af at lave øvelsen? (Fx nye indsigter om dig selv og/eller dine relationer).

Hvis du har fundet ud af, at det primært er dig selv, der øger din indre følelse af skyld, og tilmed slår dig selv og straffer dig selv hårdt indvendigt – så må du love mig, at du gør noget ved det. Det er overordentligt selvdestruktivt og kan i værste fald medvirke til, at du ender med at få en overbelastningsreaktion eller depression. Tal med din partner og/eller en nær ven om det – og opsøg en professionel, hvis det er meget alvorligt. Du kan blive hjulpet til at få det meget bedre! Du har måske opdaget, at der er nogle mennesker i dit liv, som gøder din følelse af skyld over ikke at have fået et barn (endnu). Hvis

det forholder sig sådan i dit liv, så er det vigtigt, at du beslutter dig for, hvad du vil gøre ved det. Du har nemlig på ingen måde brug for, at andre gøder den skyldplante – jeg gætter på, at du selv vander den rigeligt i forvejen. Det er individuelt, hvad der virker her, men hvis jeg skal forsøge at give dig et par gode råd, kunne de se sådan her ud: Tal evt. med din partner om, hvem de pågældende personer er, og hvad det præcis er, de gør, som tricker din følelse af skyld. Beslut dig for, om du skal skrive en mail/sms, eller om du/I vil sige det personligt til vedkommende. Forbered, hvad du gerne vil sige, og forsøg at være så præcis i dine formuleringer, som du kan. Eksempel: “Kære svigermor, jeg føler selv stor skyld over, at det ikke er lykkedes os at blive forældre endnu, og jeg prøver på ikke at slå mig selv alt for hårdt i hovedet med det. Derfor vil jeg blive glad, hvis du vil undlade at fortælle mig, hvor nemt det var for dig og din datter at blive gravide … det bliver jeg nemlig rigtig ked af at høre om, og det gør, at jeg er sikker på, at det så må være min skyld, at det ikke er lykkedes endnu. Jeg har ikke brug for at føle mere skyld – jeg har brug for at blive trøstet, beroliget og at føle, at du lytter til mig.” Eller: “Kære veninde, jeg bliver ked af det, når du hele tiden påpeger, at du tror, at jeg skal spise anderledes og tage flere kosttilskud for at være i stand til at blive gravid. Det sætter gang i min egen indre skyldfølelse, som dræner mig for energi, og det betyder, at jeg trækker mig fra dig og ikke har lyst til, at vi skal ses så meget, som vi ellers plejer. Jeg har brug for, at du lytter til mig og bare er der for mig, uden at du kommer med gode råd.” Husk dine sætninger skal indeholde, hvad du gerne vil have mindre af, og hvad du ønsker dig mere af. Jeg ved godt, at det er nemt for mig at skrive ovenstående sætnin-

ger, og at det er sværere for dig, fordi du har følelser involveret. Men de er ment som en slags vejvisere til dig, og jeg håber, du kan bruge dem som eksempler, så det bliver nemmere for dig at formulere det med dine egne ord. Du skal vide, at skyld også er en måde at opnå kontrol på. Det kan lyde helt tosset, men vi kvinder er ofte meget dårlige til at håndtere tab af kontrol. Og når man ikke selv kan kontrollere at blive gravid og få et barn, er der tale om et kæmpestort kontroltab – måske det største af sin slags, som du nogensinde har prøvet at stå i. Det vil sige, hvis du føler skyld, fordi du ikke spiser den rigtige ‘spis dig gravid’-kost – ikke tager alle de rigtige kosttilskud, ikke får akupunktur eller zoneterapi, dyrker fertilitetsyoga eller læser positive psykologibøger, så er det nok derfor, du endnu ikke er blevet gravid. Eller hvis du synes, at du tænker for meget, er for stresset, ikke slapper nok af, ikke fokuserer nok på det positive i dit liv, ikke tror nok på behandlingen … så kan det resultere i følelsen af, at det er DIN SKYLD, at du ikke kan blive gravid = Aha! Så er det vel derfor, det ikke er lykkedes endnu = Aha! Jeg har fundet løsningen = KONTROL!!!! Ikke just en ligning en matematiker vil synes er særlig logisk – men det er en ligning, som rigtigt mange barnløse kvinder laver hver eneste dag, og som går fint op!

“Indimellem er der en dårlig samvittighed, der siger til mig, at nu må jeg også tage mig sammen og være glad for alle de ting, jeg ellers har i mit liv. Det kan bare nogle gange være svært at fokusere anderledes, når den største drøm ikke bliver realiseret.”

Mette D.

Hvis du kan nikke genkendende til den måde at få tingene til at gå op på, så er det en god idé, at du forsøger at opnå lidt større ro i dit

indre – for der er ingen tvivl om, at det kan være en sand energidræber konstant at være på jagt efter løsningen og det ultimativt sande svar på, hvorfor du endnu ikke er blevet gravid. Igen kan jeg opfordre dig til at finde ro i fx: Mindfulness Lydfiler med beroligende musik med naturlyde og/eller guidede meditationer Yoga Naturoplevelser Din yndlingsmusik Samvær med mennesker, du holder af, og som støtter dig I kapitel 2 om stress kan du på side 66 finde anvisninger på mindfulness-øvelser og forslag til stressreducerende musik.

Skam Det er ikke nogen hemmelighed, at der hersker et meget stort tabu omkring barnløshed i Danmark, og min erfaring er, at det bl.a. skyldes skam. Skam over ikke at fungere som et normalt, fertilt menneske, skam over at føle sig forkert, skam over de følelsesmæssige reaktioner, som det at være barnløs og gennemgå behandling medfører, skam over at være svag, lille, hjælpeløs … ikke at kunne passe sit arbejde ordentligt … at være ‘sådan en, som tuder hele tiden’ … ‘sådan en, som ikke har styr på sig selv eller sit liv’ … ‘sådan en, som måske har brug for professionel hjælp og terapi’. Derudover er det at skabe et barn tæt forbundet med din seksualitet – så måske føler du, at hvis du skal indvie udenforstående i din barnløshed, så får du en pinagtig fornemmelse af, at dit mest private og intime samliv bliver udstillet til offentlig beskuelse. Det kalder også på dine skamfølelser. Jeg har mødt flere kvinder, som bærer på en dyb skamfuldhed

over at være hemmeligt vrede på deres infertile partner – fx mænd med ekstremt lav sædkvalitet. Disse kvinder er ofte meget skamfulde over deres vrede, og jeg er ofte den første, de siger det højt til. De føler sig ukærlige, primitive og hensynsløse og har det utroligt dårligt med sig selv over at nære så voldsomme følelser til den partner, som de elsker. Men det er helt normalt at reagere med vrede, når man møder afmagt og kontroltab. Biologisk set er vi jo genetisk kodede til at reproducere os selv. Det er en kæmpe og primitiv urkraft, som kalder på primitive følelser, og det kan føles voldsomt vredesudløsende og dybt frustrerende, hvis ens mand ikke er i stand til at gøre det mest naturlige, nemlig at gøre sin kvinde gravid. Som kvinde kan man føle vrede og bitterhed over at skulle lægge krop til alt det ubehagelige, fordi det er ham, der er noget galt med. Men meget ofte føles det som sagt skamfuldt og forkert at have de følelser, fordi en mere udviklet del af personligheden godt kan se, at han lider mindst lige så meget, som man selv gør, og at det på ingen måde er hans skyld, at han er ramt på sin fertilitet. Hvis du kender til det her scenarie, så er mit råd til dig at sige det højt! Jeg vil ikke umiddelbart råde dig til at sige det til din mand. Mange mænd slås i forvejen med skyld og skam over at have nedsat sædkvalitet. Læs mere i kapitel 6 til mænd på side 155. Sig det i stedet til din bedste veninde og skriv dine ‘primitive’ vredesfølelser ned i din notesbog. Hvis du går i terapi, så tal med din terapeut om det. Husk, der findes ikke forkerte følelser – der findes kun følelser.

Definition af skam Skam er en specifik form for angst, der udløses ved en virkelig eller indbildt fare for at blive udstillet, misbrugt, ydmyget eller fordømt og afvist. Bag skamfølelsen ligger der ofte en overvældende stor følelse af hjælpeløshed, der i barndommens land reelt var angstfyldt – ja, rædselsvækkende – at opleve helt alene. Kilde: Wurmser, Leon, The Mask of Shame, samt Sørensen, Lars J, Skam, medfødt og tillært.

“Alle mennesker indeholder skam – og skam er ligesom skyld en socialiseringsfølelse og en slags indbygget nødvendig sensor for både selvforståelsen som for mellemmenneskelige samspil.” Lars J. Sørensen, Skam, medfødt og tillært.

Det betyder i praksis, at skam kan opstå, når vi forsøger at forstå os selv i relation til andre, altså når vi bliver spejlet af andre mennesker i en relation. Skam kan være en slags vejviser, når vi forsøger at kode vores egne og andres måder at være sammen på. Altså, om noget er hensigtsmæssigt eller det modsatte. Skam opstår også, hvis man bliver spejlet uhensigtsmæssigt i sin barndom, eller man på anden vis ikke bliver rummet og set, som den man er, mens man vokser op. I værste fald kan det medføre en dyb og nærmest ordløs fornemmelse af at være forkert. Forkert pga. det man gør, det man tænker, det man føler, og allerværst en overvældende forkerthedsfølelse over den person, man dybest set er.2 Hvis du, når det læser dette, kan mærke en form for genkendelse og/ eller ubehag indeni, så er det rigtig vigtigt, at du tager dig selv alvorligt. Skam er ofte en meget skjult følelse, som kan optræde direkte nedbrydende og medføre utrolig dårlig livskvalitet og manglende livslyst. Barnløshed og fertilitetsbehandling kan nemt tricke gamle skamfølelser, og hvis du i forvejen bærer på meget skam i dit indre, så har du formentlig svært ved at behandle dig selv nænsomt og omsorgsfuldt og er dermed i større risiko for at få en belastningsreaktion i form af stress eller depression.

Sørensen, Lars J: Skam medfødt og tillært, s. 69.

“Jeg synes ikke, jeg har skammet mig over at være barnløs og ikke kunne få børn. Men jeg har følt mig forkert og skamfuld i de følelsesmæssige reaktioner, der har været forbundet med det, hvilket har forstærket min følelse af skam. For jeg kunne ikke skjule, hvordan jeg havde det. Samtidig har det været svært at fortælle om barnløshed og behandling til fx kolleger, da det er så privat og intimt, og bagefter er jeg ramt i en følelse af skam, fordi de bagvedliggende følelser er svære at forklare.”

Marie

“Det var svært at tage sig sammen til at skulle ringe og bestille en tid, for bare det at tænke på ordet ‘barnløshed’ eller behandling kunne få mig til at bryde grædende sammen. Samtidig er der følelsen af ikke at føle sig som en rigtig kvinde og i det hele taget være utilstrækkelig eller ikke gøre nok, for at det lykkes. Der bliver konstant prikket til de følelser, når jeg ser små børn eller gravide. Det er virkelig hårdt især til barnedåb og barselsbesøg, som jeg nok har været til ca. 25-30 gange i den tid, hvor jeg har ønsket, at det var min kæreste og jeg, der stod i den situation. Det er ikke rart at blive mindet om, at det igen ikke var vores tur.”

Mette D.

“Skam er en frygtelig ensom følelse, fordi man føler sig sat uden for menneskekollektivet. Reelt kalder skam på medmenneskelighed, fordi den er en utrolig smitsom følelse, som man ikke kan lade være med at blive påvirket, og måske berørt af.” Lars J. Sørensen, Skam, medfødt og tillært.

Hvad stiller man så op med følelserne af skam? Fordi skam lever skjult, kan det være utrolig effektivt, når skamfølelser mødes i en respektfuld og omsorgsfuld kontakt med et andet menneske for bagefter at kunne rummes og integreres på en god måde. Det vil sige, at hvis du kan mærke, at skam over din barnløshed fylder meget i dit liv, og hvis du føler, at den kvæler din livsglæde – så vil jeg opfordre dig til at fortælle det til en vigtig person i dit liv, som du har tillid til, og som du ved elsker dig og holder af dig for den, du er! Den person skal ikke trøste dig eller prøve på at få skamfølelsen til at gå væk eller på anden vis ‘frelse dig’. Det vigtigste er, at personen blot skal lytte kærligt og opmærksomt til dig og lade dig have de følelser, som nu engang er der. Hvis ikke du har en sådan person, eller hvis du kan mærke, at det bliver alt for svært for dig, måske fordi du bærer på meget skam fra din barndom og opvækst, så vil jeg opfordre dig til at opsøge en psykolog eller psykoterapeut, som du kan have tillid til kan hjælpe dig. Du kan også opsøge din lokale præst – de er ofte utroligt gode at tale med. Som sagt, så skal skamfølelserne ikke fjernes, de skal integreres som en naturlig del af dig og på den måde heles. Skamfølelsen kan så at sige kun overvindes ved, at man tillader sig selv at blive set med kærlige øjne. Typisk vil begge parter blive bevægede, når det sker.3 Alle de forbudte følelser af jalousi, misundelse, vrede, skyld og skam er helt normale, menneskelige følelser, som alle andre mennesker også oplever i deres liv. Du mærker dem formentligt ekstra kraftigt i denne tid, fordi du er barnløs og gennemgår fertilitetsbehandling. Der findes ikke rigtige og forkerte følelser – der findes kun følelser! Følelser er et vigtigt fingerpeg til dig om, hvordan du har det, og hvis du er opmærksom på at kigge ind i dig selv, så kan du finde frem til de behov, som skaber følelserne. Nogle af de behov har du kontrol over, det vil sige, dem kan du gøre noget for at få opfyldt. Andre behov har du ikke kontrol over – 3

Sørensen, Lars J: Skam medfødt og tillært, s. 72.

det vil sige, at du skal lære at acceptere dem og de følelser, der hører med. Det kan føles rigtigt svært – men det giver dig også en mulighed for at lære helt nye sider af dig selv at kende, og det kan åbne dit sind og dit hjerte, så du bliver i stand til at føle større omsorg, empati og kærlighed – ikke kun til dig selv, men også over for de mennesker, som omgiver dig.

Kapitel 2

Stress og barnlĂ¸shed

Jeg ved, at langt de fleste barnløse kvinder har et problem omkring stress. De ved godt, at de er stressede, men de gør alt, hvad de kan for at undgå at mærke det, og de vil helst ikke tale om det – for så er de samtidig nødt til at forholde sig til skyldsspørgsmålet: “Er det så i virkeligheden mig selv, der forhindrer en graviditet?” Du har sikkert også prøvet at blive bombarderet med andre menneskers ‘stress-kommentarer’, og det hjælper overhovedet ikke på din situation – tværtimod! Fx: “Jeg har hørt, at det er sværere at blive gravid, når man er stresset”…“Hvis du nu lod være med at tænke så meget på det hele tiden, så vil du blive bedre til at slappe af og ikke være så stresset” … “Jeg kender en, som har adopteret, så stressede hun helt af og blev spontant gravid” osv. Du kan sikkert fylde en hel A4-side med dine egne erfaringer med stress-kommentarer fra din omgangskreds, har jeg ret? Tanken om, at du ikke må være stresset, avler kun mere stress i dit system.

“På samme måde som de dagligdags stresskilder vil en begivenhedsstresskilde i sig selv som regel ikke være en direkte årsag til alvorlig stress. Men de store skelsættende begivenheder i livet bidrager til, at din modstandskraft falder, fordi disse begivenheder ofte ledsages af store følelsesmæssige udsving, eksistentielle valg og skift samt en generel øget sensitivitet over for problemer i omgivelserne.” M. Matzau & C. Bølling, Stressfri på 12 uger eller mer’.

Barnløshed kan betegnes som en ‘begivenheds-stresskilde’ og vil derfor medføre et fald i din generelle modstandskraft på linje med et dødsfald eller alvorlig sygdom. Der er allerede skrevet mange gode bøger om stress, og min intention i dette kapitel er derfor ikke at gå i dybden med emnet og forklare dig alle de fysiologiske mekanismer bag stress – men i ste-

det hjælpe dig med at indse, at du ikke kan fjerne din stress helt, at stress er en helt naturlig følge af at være barnløs og gennemgå en krævende fertilitetsbehandling – at barnløsheden i sig selv er voldsomt stressudløsende. Så min intention med dette kapitel om stress og barnløshed er at få dig til at tænke lidt anderledes omkring ordet stress, at skabe en større selvforståelse hos dig – og på den måde hjælpe dig til at sætte fokus på din selvomsorg. I slutningen af kapitlet kommer jeg med nogle bud på, hvordan du kan reducere din stress i krop og sind.

“Infertilitet og fertilitetsbehandling er begge kroniske stressorer, der er svære at have kontrol over (low control stressors). Kroniske stressorer udvikler sig langsomt som kontinuerte og problematiske betingelser for vores sociale roller eller i vores sociale betingelser. Det infertile par har almindeligvis ringe indflydelse både på årsagerne til infertiliteten og på, om behandlingen skal lykkes.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

Tiden går, klokken slår Det faktum, at tiden går og går og ikke står stille, udløser også stress. Du føler, at du bliver ældre og ældre, og fertilitetsuret tikker derudaf …

“Som barnløs rammes jeg også ofte af en stressfaktor, der hedder tid. At jeg ikke har al tid i verden til at få børn, og hver gang et forsøg mislykkes, er der gået tid. Det er stressende at vide, at tiden løber fra mig, og at vi nærmer os en deadline. Det føles som at træde på speederen og bremsen på samme tid.”

Marie

Tiden, du skal bruge på at være væk fra arbejdet, stresser også. Udredning, hyppige skanningstider, inseminationer, ægudtagninger, ægoplægninger, blodprøver, – alt sammen uhyre tidskrævende og et vilkår, som du ikke har indflydelse på, det vil sige low control stressors – som omtalt ovenfor. Måske har du ikke fortalt din chef, at du er i behandling, fordi du kan være bekymret for, om det kan betyde, at du måske bliver overset, når det handler om spændende kurser, arbejdsopgaver og forfremmelse – eller i værste fald angst for, at du kan blive fyret under et andet påskud. Hvis ikke der er nogen, der ved det på dit arbejde, så gætter jeg på, at du har været nødt til at være utrolig kreativ, når det kommer til at finde på ‘sygdomme/skavanker’ for at kunne komme af sted til dine aftaler hos lægen og på klinikken. Jeg gætter også på, at du har rigtig dårlig samvittighed over for dine kolleger, som måske er nødt til at tage en ekstra tørn, fordi du er meget væk. “Det, der i mit fertilitetsforløb har været mest stressende, er selve planlægningen ved behandlingen. At huske tidspunkter for medicinindtag og fertilitetsklinikkens åbningstider til telefonopkald. Hvor ofte er det tid til skanning, hvornår er ægudtagningen og evt. oplægning af æg? Jeg har ingen kontrol over min egen tid og planlægning, og hver gang skal det koordineres i forhold til arbejde, kæresten og andre fritidsaktiviteter. Også følelsen af at skulle gå i arbejdstiden og se, at ens kollegaer skulle løbe hurtigere af den grund, det havde jeg det virkelig svært med.”

Marie

Så det er et stort paradoks, når folk omkring dig garanteret har spurgt til “om du/I ikke også er alt for stressede i forhold til at kunne blive gravide”… for jo, gu’ fanden er du stresset … det er nærmest en umulighed ikke at være det! Som der står i faktaboksen populært oversat: Du har ringe eller ingen indflydelse på årsagerne til din

barnløshed og om din behandling vil lykkes, hvilket er en kronisk low control stressor – altså en vedvarende stressfaktor, som du har en meget lille indflydelse på at kontrollere og styre selv. Hvis du skulle forsøge den umulige opgave at prøve at tænke mindre på din barnløshed og behandling, så vil det svare til, at jeg siger til dig: “Du må ikke tænke på en lyserød elefant”! Din hjerne er først nødt til at lave et billede af en lyserød elefant, og så skal hjernen bagefter fortælle dig, at det er forbudt at tænke på den! Det betyder i praksis, at det er umuligt ikke at tænke på dit store ønske om at få et barn eller ikke at tænke på, om det overhovedet lykkes eller ikke at tænke på, om du mon er for stresset … fordi jeg gætter på, at du tænker på alt det her rigtigt meget af tiden. Mange af mine klienter fortæller mig, at det er det første, de tænker på, når de vågner om morgenen, og det sidste de tænker på, inden de falder i søvn om aftenen. De tænker meget ofte: “Hvornår lykkes det?” … “Tiden går bare og jeg bliver ældre og ældre” … “Lykkes det nogensinde?” ...“Ender vi med at være for evigt barnløse?” ...“Hvad stiller vi så op med os selv og vores liv?” Det er nogle kæmpestore spørgsmål, som berører nogle af de vigtigste og mest eksistentielle områder i dit liv, og de udløser alle sammen stress. Dertil kommer en krævende fertilitetsbehandling med potente hormoner og fysiske og psykiske bivirkninger, ubehagelige og til tider smertefulde indgreb og undersøgelser – usikkerhed, tvivl, bekymring, angst og lange udmarvende ventetider på graviditetstest og ny behandlingsopstart. Alt sammen noget, der udløser mere stress.

“I efteråret resulterede det hele i, at jeg gik ned med et brag pga. stress. Årsagen var primært behandling nærmest nonstop og alt det, der følger med. Når jeg tænker tilbage på det, er den bedste beskrivelse af tilstanden, jeg var i, en form for en giftboble. Den var umulig for mig at prikke mig ud af og

samtidig næsten uudholdelig at være i. Hemmelighederne for familie, venner og arbejdsplads tyngede mig meget. Alle dem, der hele tiden spurgte, og tankerne om, hvad jeg skulle sige til dem. Hele presset fra mig selv om, at det skulle lykkes, gjorde, at min krop til sidst kollapsede. Jeg var sygemeldt i tre måneder fra mit job og har gået intensivt til psykolog for at drøfte mine forestillinger om familie og forventninger til livet. Nu er jeg på vej tilbage til job, men også tilbage til behandling – denne gang med indlagte pauser for at passe bedre på mig selv.”

Charlotte

“Det er vildt, hvor overtroiske vi er, når det kommer til graviditet. Ville vi også sige til en kræftpatient, at ‘du må ikke tænke på din sygdom, for så dør du af den’? Jeg savner i dén grad, at mine omgivelser ikke automatisk sætter lighedstegn mellem tanker/bekymringer om fertilitetsbehandlingen og stress. Selvom jeg får nogle følelsesmæssige nedsmeltninger, hvor jeg bare græder og græder, så er det ikke nødvendigvis tegn på usundt stress. Paradoksalt er noget af det, der kan stresse mig mest for tiden, tanken om, hvorvidt jeg er stresset, og hvorvidt det påvirker min chance for at blive gravid.” Sofie

Forhøjet stressniveau Kroppens forsvar for at kunne klare krævende situationer er stress. Vi taler tit om stress som noget negativt, men rent biologisk er stress en helt naturlig og sund måde for kroppen at ruste sig til en særlig udfordrende situation. Problemet opstår, når stress har været til stede i kroppen i længere tid, og langtidsstresshormonerne har taget over. Så kan man få adskillige ubehagelige symptomer både fysisk

og psykisk, og nogle kan være nødsaget til at sygemelde sig i kortere eller længere tid for at få bragt krop og sind tilbage i sund balance. Symptomer på lang tids stress kan fx være: • Søvnløshed eller dårligt søvnmønster med mange eller tidlige opvågninger • Tankemylder • Koncentrationsbesvær • Hukommelsessvigt • Hovedpine og nakkespændinger • Hyppige infektioner • Hurtig puls • Hjertebanken • Diffuse mavesmerter • Fordøjelsesbesvær – tendens til diarré eller forstoppelse • Vægttab eller vægtforøgelse/svært ved at tabe sig • Uregelmæssig menstruationscyklus • Nedsat sexlyst • Indre uro – svært ved at holde kroppen i ro • Uoverkommelighedsfølelse • Overvældende træthedsfølelse • Tristhed/depressivitet/sorte tanker/selvhad • Apati Jeg møder tit kvindelige klienter, der er meget stressede og har været det i (alt for) lang tid uden at gøre noget ved det. Når jeg spørger ind til, hvorfor hun ikke har taget action for længe siden, så er svaret næsten altid det samme: “Det er jo ikke nogen sygdom, og det skal jeg da kunne klare … det kan alle andre jo”eller “jeg kan simpelthen ikke sygemelde mig, jeg har allerede været alt for meget væk, og det har jeg frygtelig dårlig samvittighed over”. Samtidig siger de samme kvinder, at de er så ulykkelige over at være så stressede, fordi de føler, at de ikke giver fertilitetsbehandlingen de bedste chancer for at virke ordentligt. Kender du også den følelse?

“Et højt niveau af stress har betydning for hypotalamus-hypofyse-aksen og har for kvinder dermed betydning for de hormoner, som kan have indflydelse på ovulation (ægløsning) og på sandsynligheden for at opnå graviditet. Igennem mange år har man derfor forskningsmæssigt været optaget af, om et højt niveau af stress kan have betydning for sandsynligheden for at opnå en graviditet efter fertilitetsbehandling. En nylig meta-analyse omfattende studier med måling af angst og/eller depressive symptomer inden et enkelt behandlingsforsøg med assisteret befrugtning viste, at der ikke var sammenhæng mellem kvindernes niveau af emotionel belastning ved påbegyndelse af fertilitetsbehandling, og om behandling i en enkelt behandlingscyklus resulterede i en graviditet eller ej. Der mangler fortsat flere store prospektive studier, der undersøger de mulige sammenhænge mellem stress, angst og depressive symptomer og resultater af fertilitetsbehandling.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

“En stor dansk undersøgelse fra 2016 viser en klar sammenhæng mellem stress og nedsat sædkvalitet. Studiet inkluderede 1.215 danske mænd i alderen 18-22 år, som besvarede et spørgeskema om selvoplevet stress gennem de sidste 4 uger og afleverede en sædprøve. Undersøgelsen viste, at de mænd, der var mere stressede end gennemsnittet, havde en dårligere sædkvalitet. Eksempelvis havde de mest stressede mænd et 38 procent lavere sædcelleantal end de mindre stressede mænd. Studiet er opsigtsvækkende, da der blev påvist en meget markant sammenhæng i en gruppe raske

mænd uden kendte fertilitetsproblemer og som generelt havde et ret lavt stressniveau. Man kan tænke sig, at skadevirkningen af stress er endnu større hos mænd med nedsat sædkvalitet eller mænd med et meget højt stressniveau. Den skadelige virkning af stress på sædkvaliteten er sandsynligvis ikke permanent; hvis stressniveauet sænkes, er der formentlig en god chance for, at sædkvaliteten bedres. Dette er dog ikke videnskabeligt undersøgt endnu.” Loa Nordkap. Studiet, der refereres til, kan findes i tidsskriftet Fertility and Sterility (2016, Jan; 105(1):174-87).

Som de to ovennævnte citater viser, så mener videnskaben, at stress har indflydelse på vores fertilitet. Det er dog nemmere at påvise hos mænd end hos kvinder – og der mangler fortsat undersøgelser på området. Jeg arbejder ikke ud fra en forståelse af, at stress alene forhindrer dig i at blive gravid! Jeg siger tværtimod tit til mine klienter, at hvis stress alene virkelig forhindrede graviditeter i at opstå, så er der mange kvinder rundt omkring i verden, der slet ikke burde være i stand til at blive gravide. Tænk blot på den 3. verden med nød, sult, alverdens sygdomme og elendighed. De kvinder må være meget stressede – og rigtigt mange af dem bliver gravide alligevel. Flygtningelejre, krig og tortur er heller ingen hindring for graviditet og fødsler. Derudover skal man huske, at stort set samtlige barnløse kvinder i verden, der modtager behandling, er stressede, og flere millioner af dem bliver gravide hvert år og får børn! Jeg er som sagt meget optaget af, at du skal have det så godt som overhovedet muligt på din vej igennem et behandlingsforløb, og du har det ikke godt, hvis du har alt for mange symptomer på langtidsstress. Det går ud over din livskvalitet og din livsglæde – og det nedbryder din krop og formørker dit sind. Din krop og dit sind skulle gerne forblive så sundt som muligt i al den tid, du lever – derfor er

det så vigtigt, at du får passet godt på dig selv, så du har mest muligt ‘liv i livet’. Og du har også andre at tage hensyn til, nemlig de mennesker, som betyder meget i dit liv. Hvis du lider af langtidsstress, går det også ud over de mennesker, der er omkring dig – allervigtigst din partner og eventuelle børn, hvis du fx selv har børn fra tidligere og/eller bonusbørn. Så der er mange gode grunde til at tage skeen i den anden hånd og tage hånd om dig selv. Husk på, at du ikke ved, hvor længe du skal være i behandling, du ved ikke, hvad livet vil byde dig fremadrettet, så det er utrolig vigtigt, at du giver dig selv iltmasken først. Man får ingen medaljer for at være en ‘helt’ og bare knokle igennem på sit arbejde – uden at lytte til sig selv. Og ingen er uundværlig – heller ikke dig!

Sygemelding og refusion Jeg mener naturligvis ikke, at barnløse kvinder i fertilitetsbehandling generelt skal sygemeldes fra deres arbejde. Men jeg møder ofte kvinder i min praksis, som ligger lige på kanten af at burde sygemeldes i en periode for at kunne tage ordentligt vare på sig selv. Desværre ser jeg også med jævne mellemrum nogle, som for længst er forbi kanten og ude på dybt hav. Det er på ingen måder en ønskværdig situation – og vejen tilbage til en normal sund balance i krop og sind kan være lang og besværlig. Hvis du, når du læser dette, har en mistanke om, at du måske ligger på grænsen til at være meget stressramt, så vil jeg anbefale dig at tage kontakt til din egen læge og få god hjælp og rådgivning. Det kan også være en rigtig god idé at fortælle det til din læge på fertilitetsklinikken eller til din privatpraktiserende gynækolog, hvis du får behandling dér. Hvis ikke du har sagt noget til din leder om din fertilitetsbehandling, så vil jeg anbefale dig at gøre det. Det er min erfaring, at det letter en stor byrde af dårlig samvittighed og stress, når man ikke er nødt til at lyve og skjule, at man er belastet. WHO har klassificeret ufrivillig barnløshed som en sygdom – der-

for er du omfattet af § 56 i sygedagpengeloven. Det betyder i praksis, at din arbejdsplads kan få refusion for de timer, du er nødt til at være væk, fordi du er i behandling. Vær opmærksom på, at det kun omfatter dig som kvinde i behandling og ikke din partner.

§ 56 i sygedagpengeloven • Hvis din risiko for sygefravær fra dit arbejde er forøget på grund af langvarig eller kronisk sygdom, kan du indgå en aftale med din arbejdsgiver og kommunen, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter under dit sygefravær. • Din sygdom skal medføre et fravær på mindst 10 dage om året. • Der kan laves en tilsvarende aftale, hvis du skal indlægges, have behandling eller genoptræning på grund af din sygdom. Kilde: Sygedagpengeloven, kapitel 21, www.sundhed.dk/Patienthåndbogen.

Normalt kan din arbejdsgiver få refusion fra kommunen, der svarer til satsen for sygedagpenge, når du har været syg i 30 kalenderdage. Når der er lavet en § 56-aftale, kan din arbejdsgiver få refusion allerede fra din første sygedag, når du har fravær på grund af den sygdom, der er omfattet af § 56-aftalen. Hvis § 56-aftalen er lavet, fordi du skal indlægges, gå til behandling eller have nødvendig genoptræning, får din arbejdsgiver tilsvarende refusion, når du er væk fra dit arbejde. Det er kommunen, der i sidste ende skal godkende en § 56-aftale. Aftalen indgås mellem dig og din arbejdsgiver. I skal udfylde en blanket, der hedder dp 211. I kan få blanketten i din kommune eller finde den elektronisk ved at gå ind på www.borger.dk og så efterfølgende vælge din kommune. Når I har udfyldt blanketten, skal den afleveres i kommunen, så de kan behandle sagen og give accept af aftalen, hvis din situation opfylder kravene. Hvis du synes, det er for svært at tale med din arbejdsgiver om din situation, kan du bede om hjælp i din kommune.

Kommunen indhenter normalt – med din accept – oplysninger om din sygdom og risiko for fravær hos din læge, før de tager endelig stilling til at acceptere en § 56-aftale. En § 56-aftale kan gøre det lettere for dig at have de sygefraværsdage, der er nødvendige på grund af din sygdom, eller være væk på grund af indlæggelse, behandling eller genoptræning. Din arbejdsgiver får færre udgifter end ellers, når du er væk. Hvis du samtidig informerer dine kolleger om, at du har en § 56-aftale, bliver det mere accepteret af alle.

Musik og meditation Som jeg også har skrevet i det foregående kapitel, så handler den her bog rigtigt meget om, hvordan du får en bedre kontakt til dig selv, din krop, dine tanker, dine behov og dine følelser. Det gælder også, når det handler om stress. Stress skabes af dit nervesystem, og reaktionen udløses i din krop som potente hormoner, der skal gøre dig i stand til at kæmpe for din overlevelse. Det er en smart mekanisme, som evolutionen har fremelsket for at sørge for vores overlevelse i en farlig verden med mange trusler. Nu er vores verden dog ikke længere så farlig, og slet ikke her i trygge Danmark. Men det ændrer ikke på sammensætningen af vores biologi. Som beskrevet i det foregående kapitel er det en god idé, at du fortæller de mennesker, som er tæt på dig, at deres kommentarer, om hvorvidt du er stresset, øger din stress og din følelse af skyld. Igen skal du sige fra og fortælle, hvad du gerne vil have mindre af – og hvad du gerne vil have i stedet for, altså hvad du gerne vil have mere af. Et lille eksempel: Kære ……….….………, jeg ved godt, at det sikkert er i den bedste mening, men jeg bliver ked af det og føler mig endnu mere presset og stresset, når du ………..………… Det, jeg i stedet har brug for, er …….….…………

Der er mange gode bud på, hvordan man kan reducere stress. Noget af det mest effektive, og som også har vundet stort indpas i stressbehandling i de senere år, er mindfulness og meditation. I den amerikanske bog Managing the Stress of Infertility beskriver forfatteren og psykoterapeuten Carol Fulwiler Jones, hvordan man kan benytte klassisk musik til at opnå afspænding og heling af et stresset og anspændt nervesystem. Carol Fulwiler Jones er specialist i barnløshed og er selv tidligere barnløs. Derudover er hun yogainstruktør. Hun fortæller bl.a., at klassisk musik er den genre, der matcher livets kompleksitet bedst, fordi den omfavner hele følelsesregistret, og en af fordelene er, at man kan respondere til musikken, præcis som man selv vil, fordi størstedelen er uden ord. I sin bog beskriver hun præcist, hvilke musikstykker der egner sig afslapning og stress. Jeg kan varmt anbefale hendes bog, og du kan læse mere på www.theinfertilitycounsellor.com. Jeg kan også varmt anbefale Musicure – dansk forskningsbaseret musik mod bl.a. stress, depression, søvnproblemer komponeret og indspillet af Niels Eje. Cd’erne kan købes på apoteket eller downloades på iTunes. Se mere på www.nielseje.dk. Der findes ligeledes gratis lydfiler med guidede meditationer inden for Mindfull Self-Compassion. Forskning viser, at træning i Mindful Self-Compassion øger og styrker modstandsdygtighed og robusthed og hjælper til mere hensigtsmæssig håndtering af svære følelser. Det reducerer angst, depression, tanker, der kører i ring, perfektionisme, skam over egen krop, angst for at fejle m.m. Det øger livstilfredshed, glæde, selvtillid, optimisme, kreativitet og taknemmelighed. Du vil lære at møde pressede og svære situationer med mere ro, nysgerrighed og opmærksomhed. Lydfilerne er udviklet af Christopher Germer og Kristin Neff og oversat til dansk af psykologerne Nina Werner og Jeanette Beierholm, Roskilde Psykologerne. De kan downloades gratis på www.roskildepsykologerne.dk.

Øvelse: Få kontakt til dig selv Jeg kan varmt anbefale følgende øvelse fra Mindful Self-Compassion-programmet på de dage, hvor du er ked af det og har svært ved at finde ro. Self-Compassion Break: Når du oplever stress eller følelsesmæssigt ubehag, så undersøg, om du kan finde ubehaget i din krop. Hvor mærkes det tydeligst? Skab kontakt med fornemmelserne, idet de opstår i din krop. Sig nu roligt for dig selv: 1. “Dette er et svært øjeblik” Andre muligheder er: • Det her gør ondt • Det her er hårdt • Av! Sig nu roligt for dig selv: 2. “Lidelse/svære øjeblikke er en del af livet. Det er fælles menneskeligt.” Andre muligheder er: • Andre mennesker har det på denne måde • Jeg er ikke alene • Vi kæmper alle i vores liv æg nu hænderne på hjertet eller andre steder, der føles beroliL gende, og mærk varmen og den blide berøring fra dine hænder. Sig til dig selv: 3. “Må jeg være venlig/rar over for mig selv?” Se, om du kan finde ord for, hvad du har brug for i sådanne øjeblikke. Andre muligheder er: • Må jeg acceptere mig selv, som jeg er? • Må jeg give mig selv den medfølelse, jeg har brug for? • Må jeg lære at acceptere mig selv som den, jeg er? • Må jeg tilgive mig selv? • Må jeg være stærk? • Må jeg føle mig tryg?

Hvis det er svært at finde de rigtige ord, så prøv at forestille dig, at en god ven eller en, du elsker, havde de samme vanskeligheder som dig. Hvad ville du sige til denne person? Se, om du kan give de samme ord og den samme besked til dig selv.4

Hvis du gerne vil læse mere og forstå de mere dybdegående teorier om stress, kan jeg anbefale dig at læse følgende bog om emnet: Stressfri på tolv uger eller mer’ af Majken Matzau og Christina Bølling. I et forsøg på at konkludere på emnet stress og barnløshed vil jeg sige det samme til dig, som jeg siger til mine klienter: Tænk på din barnløshed og behandling ALT det, du har lyst til – det er helt normalt, og det forhindrer dig ikke i at blive gravid – problemerne forværres, hvis du kæmper en hård kamp for at prøve at lade være. Det er min erfaring, at det hjælper, og at mange faktisk oplever, at sind og krop bliver lidt mere afslappet, at det faktisk virker afstressende at give sig selv lov til at tænke de tanker og føle de følelser, som nu engang trænger sig på. Husk på, at tusindvis af danske kvinder, der modtager fertilitetsbehandling – både insemination og reagensglasbehandling – bliver gravide og føder børn hvert eneste år på trods af fertilitetsbetinget stress. De udgør nærmere betegnet 9 procent af en fødselsårgang (nyeste danske tal fra Dansk Fertilitetsselskabs Årsrapport 2015 viser, at man forventer, at der fødes ca. 5.300 børn som resultat af fertilitetsbehandling i 2015).

Christopher Germer og Kristin Neff. Oversat til dansk af psykologerne Nina Werner og Jeanette Beierholm, www. roskildepsykologerne.dk.

Kapitel 3

Sorg og barnlĂ¸shed

Kender du følelsen af at have hjertet fuld af kærlighed til det barn, som du kæmper så hårdt for at få – men at du ingen steder har at rette al den kærlighed mod? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, så kender du med garanti også til smerten og den pinefulde længsel, som helt automatisk følger i hælene på din hjemløse kærlighed. Hjemløs kærlighed kaldes i daglig tale SORG. Når jeg møder mine klienter den første gang, så ved mange ikke, hvorfor de har det så dårligt, hvorfor de er så ulykkelige og har så svært ved at få dagligdagen med job, venner og familie til at fungere. Jeg er desværre ofte den første til at forklare, at hovedårsagen til alle de svære og tunge følelser er: SORG. Det kommer bag på mine klienter, fordi mange ikke tror, at man kan sørge, før man har mistet noget i fysisk forstand: “Jeg har jo ikke mistet et barn, derfor kan jeg vel ikke være i sorg”– er en meget typisk reaktion, når jeg fortæller om sorg og barnløshed.

“Sorg er kærlighedens pris, sorg er tilknytningens pris, sorg er den sunde og naturlige måde at reagere på, når vi mister noget, der er vigtigt.” M. Davidsen-Nielsen & N. Leick, Den nødvendige smerte.

“Sorg bør opfattes som en proces, som et sørgearbejde, som den sørgende skal igennem. Til forskel fra depression er sorg ikke en vedvarende nedtrykthed, men en smertefuld længsel.” Pædagogisk psykologisk opslagsbog (3. udgave, 2010).

Moder Natur har sørget for, at du som kvinde generelt har meget let adgang til dit moderinstinkt. Det er ganske enkelt hensigtsmæssigt for at sikre artens overlevelse. Derfor oplevede du formentligt, at du meget hurtigt fik indre billeder af gravide maver og små babyer, da du/I lagde præventionen på hylden. At du begyndte at fokusere på andre gravide kvinder, par med barnevogne, små børn i parken, butikker med babyudstyr og hylden med graviditetstest på apoteket og i supermarkedet. Jeg gætter også på, at du mange gange i dit forløb med at forsøge at blive gravid har haft levende, farverige billeder i din fantasi om, hvordan du skulle overbringe den glade nyhed til din partner, hvordan det ville være at fortælle dine forældre og svigerforældre, at de skal være bedsteforældre, din oplevelse af den første skanning og det at høre hjertelyd, at finde ud af om I skulle have en dreng eller pige, at ligge med din duftende nyfødte baby tæt ind til dit ansigt … Alle de følelser og tanker, som jeg lige har beskrevet, har til formål at gøre dig klar til at blive mor, al den ophobede kærlighed, som er en følge heraf – den kan ikke finde et naturligt afløb, når man har svært ved at blive gravid, og derfor ender du med at få smertefulde og længselsfulde sorgfølelser i stedet for. Det er også et faktum, at barnløshed og fertilitetsbehandling er så alvorlig en belastning, at det udløser alvorlige depressive symptomer hos hver 6. kvinde og hver 20. mand blandt de fertilitetspatienter, der ikke har opnået graviditet efter 1 års behandling. Det viser dansk forskning udført af Lone Schmidt, lektor, dr.med. og ph.d., som er blandt de førende i verden, når det kommer til at forskning og viden inden for de psykosociale konsekvenser af barnløshed. Derfor er det et paradoks, når vi i Danmark ved så meget om netop disse forhold, og vi samtidig ikke har ressourcerne til at forebygge de triste tal!

“I går blev det bare for meget, og jeg græd! Det er længe siden, at jeg har været så ramt. Jeg prøver at undgå de situationer, hvor konfrontationen med, at jeg ikke kan få børn, er størst, og sommetider rammer det bare som en boomerang uden varsel. Både i forsamlinger, hvor der er mødre og bedstemødre, og hvor snakken om børn fylder SÅ meget, og når min veninde i en sms skriver, at de er ved at lave nr. 3 og i samme sætning spørger til mit æg på frys … Det fylder meget, at børn og graviditeter skal fylde så meget, men det er meget ensomt at være udenfor.”

Marie “Måske tager det noget tid at lære at blive rigtig glad igen. Sådan helt igennem grund-glad, som jeg var, før jeg lærte, at verden er en omgang uretfærdigt møg. Ubekymret, let, måske lidt naiv. Og efter et par år i grænselandet mellem noget, der minder om depression, desperation og sorg, er det ikke bare sådan lige at ryste på skuldrene og trække vejret frit, selvom det hele nu er ovre …”

Signe

“Der er en hel del følelser, som har været gennemgående i alle de år, jeg har forsøgt at blive gravid, og som gør, at jeg overhovedet ikke føler mig stærk! Håbløshed, nedtrykthed og modløshed har fulgt mig hele vejen – det føles så uretfærdigt, at vi ikke skal have lov til at blive forældre som så mange andre. Det giver ikke mening for mig …”

Mette D.

“I starten benægtede jeg hårdnakket at være i sorg. Men jo mere jeg fik talt om min situation, og jo mere jeg fik sat ord på mine tanker og følelser, jo mere gik det op for mig, hvad sorg er, og hvordan sorgen over min fertilitetsbehandling fyldte hele mit sind. Den var ved at æde mig op og havde allerede gjort det i flere år, uden at jeg vidste det. Efter at have fået hjælp til at forstå, hvad alt det her gør ved min krop og mit sind, har jeg lettere kunnet acceptere min situation og har fundet mere ro. Sorgen er en smerte, som ikke kan kureres med en pille. Det er en smerte, jeg har måttet forstå og acceptere.”

Cecilie

Sorg er naturlig Sorg er en helt naturlig følelse, som alle vi mennesker før eller siden skal stifte bekendtskab med i vores liv. Vi kommer alle til at opleve sorger i vores liv, og vi vil alle på et tidspunkt miste et menneske, som vi elsker, og som elsker os. Sorgens følelser har til formål at hele os og forandre os, og i sidste ende gøre os i stand til at leve et forandret liv. I praksis betyder det, at der er en mening med galskaben. At alle de tunge og svært håndterbare følelser af ensomhed, forladthed, længsel, fortvivlelse, angst, vrede, bitterhed, skyld og skam tilsat en tilbagevendende fysisk smerte, knugen og uro, typisk i mave, bryst og hjerte – alt dette har til hensigt at hele dig. Det kan lyde tosset, men det er sådan, det hænger sammen. Så du må gerne være ked af det!! Du må gerne være ulykkelig og i perioder have svært ved at overskue dit liv – det er nemlig helt normalt, når man er barnløs og gennemgår fertilitetsbehandling. Husk, at gråd heler dig og gør dig i stand til at komme ind i dig selv, i stedet for at føle dig ude af dig selv. Jeg lærer altid mine klienter, at det er utrolig vigtigt at drage omsorg for sig selv, når man er midt i en sorgproces. Det kan man gøre på rigtigt mange måder, men flere af mine klienter vender tilbage og

siger til mig, at noget af det bedste, jeg har lært dem, er, at de skal ae sig selv på kinden – helt fysisk – og på den måde også ae sig selv indeni. Også vigtigheden af at give sig selv et varmt knus – igen fysisk at lægge armene om sig selv og vugge sig selv frem og tilbage – har en trøstende og beroligende effekt, når sorgfølelserne raser. Prøv det – også selvom det kan føles lidt akavet i begyndelsen. Fysisk berøring øger produktionen af hormonet oxytocin – hormonet er relateret til følelser af tilknytning og samhørighed og virker derfor beroligende. Sorg er hårdt arbejde. Det betyder, at du formentligt er mere træt, end du plejer – og kombineret med en krævende fertilitetsbehandling kan det tage pippet fra enhver. Det er derfor vigtigt, at du opprioriterer søvn, hvile og god, nærende mad. Hvis du kan lide at dyrke motion, er det godt – og en god, rask gåtur er også sund motion! Ligeledes er det vigtigt, at du får kigget din kalender efter i sømmene og tager nogle gode beslutninger for dig selv, i forhold til hvad du gerne vil bruge din energi på. Men andre ord – det er vigtigt, at du prioriterer energigivende aktiviteter og relationer så højt som muligt, og nedprioriterer de opgaver eller mennesker, som dræner dig for energi. “Jeg har tit følt mig ekstremt sårbar og skrøbelig og haft meget svært ved at opretholde en ‘normal’ facade på arbejde. Sorgen, frustrationerne og magtesløsheden lå hele tiden lige under overfladen. Ofte skulle der næsten ingenting til, før underlæben dirrede, og tårerne stod op i øjnene, fx når min chef (der var velorienteret om fertilitetsbehandlingen) ikke ville give mig en hjemmearbejdsdag eller syntes, det kunne være godt at ‘udfordre’ mig ved at lade mig dele kontor med min gravide kollega. I de situationer gik jeg nogle gange ud på toilettet og gav mig selv et kram og aede mig på kinden. Jeg følte mig som en tosse, og jeg blev nødt til at lukke øjnene for at kunne gøre det. Men det hjalp! Det var nok til, at jeg kunne få ro på mig selv og få luft for alle følelserne, før jeg igen kunne gå ud og (prøve at) arbejde.”

Anne

“De tårer, vi græder, når vi er følelsesmæssigt anspændte, udskiller hormoner, som har vist sig at være stressreducerende.” M. Davidsen-Nielsen & N. Leick, Den nødvendige smerte.

Vi moderne vestlige mennesker er ikke altid så gearede til at sørge og til at lade de svære følelser fylde og dermed hele os. Mange kender ikke rigtigt til sorg, når vi er forholdsvis unge, fordi vi ikke har stiftet bekendtskab med den i vores liv endnu. Det vil sige, vi har måske ikke prøvet at miste en kær person, som virkelig betød noget for os. Dertil kommer, at vi i vores samfund er utroligt berøringsangste, når det handler om sorg. Det betyder, at mange af os ikke ved, hvad vi skal sige til en person i sorg. Vi bliver tit akavede, generte, bange for at sige det forkerte, bange for at gøre personen endnu mere ked af det – og det medfører, at vi bliver alt for løsningsorienterede, over-positive og fokuserede på, at personen skal videre med sit liv og ‘holde op med at være ked af det’. Alt sammen fordi vi har så svært ved at rumme, at man dybest set ikke kan gøre noget ved sorg, men at sorg er en tilstand, som skal gennemleves og hverken kan eller skal fremskyndes.

Sorgarbejdets 4 opgaver • At kunne erkende, hvad der er sket, og hvad man har mistet. • At kunne erkende og gennemleve sorgens grundfølelser, som er smerte, ked-af-det-hed og vrede. • At kunne forandre sig ved at lære nye færdigheder. • At kunne adskille sig og dermed forandre sit bånd til det, der var, og kunne reinvestere sin følelsesmæssige energi i nyt liv. Kilde: William Worden, amerikansk psykolog.

Normal og patologisk sorg Du har formentlig lagt mærke til, at dine sorgfølelser forandrer sig hele tiden. At de på nogle tidspunkter føles særdeles nærværende og kan føles nærmest kvælende og uudholdelige, og at du på andre tidspunkter næsten ikke mærker noget. Det betyder, at du går fleksibelt ind og ud af sorgens følelser – at du mærker det som bølger, der rejser sig og lægger sig igen. Det er et tegn på, at du gennemlever en normal sorgproces. Barnløsheden kan måske fylde dine tanker 24 timer i døgnet på nogle tidspunkter, andre gange kan der gå timer, dage eller måske uger, uden at du tænker så meget på det. Det er igen tegn på en normal sorgproces. Hvis du tidligere i dit liv har mistet en betydningsfuld person, og du ikke har fået hjælp og støtte til at lære at leve med tabet – her tænker jeg især på, hvis du har mistet din mor, far eller en søskende under din opvækst eller i dine tidlige voksenår – hvis du har været barn i en svær skilsmisse eller selv er blevet forladt af en betydningsfuld kæreste – så kan du have en større risiko for at udvikle patologisk (sygelig/usund) sorg senere i dit liv, når et nyt tab truer eller er en realitet. Barnløshed er en trussel om tab af et barn – den trussel reagerer dit nervesystem kraftigt på. For nogle ender truslen med at blive en livsrealitet, nemlig hvis man er nødt til at stoppe fertilitetsbehandlingen uden et barn, og man af forskellige årsager ikke adopterer. Hvis du har haft en svær opvækst med forældre, der ikke har formået at give dig kærlighed, omsorg og beskyttelse – fx pga. misbrug, psykisk sygdom, vold/overgreb, følelseskulde eller andre grunde – så kan du ligeledes have større risiko for at sidde fast i din sorg på en uhensigtsmæssig måde. Det er, fordi sorg handler om adskillelse – og evnen til at sørge sundt og dermed på sigt at adskille sig sundt hænger tæt sammen med det tilknytningsmønster, man har med fra sin barndom. Det betyder i praksis, at hvis din oprindelige tilknytning til din mor og far ikke har været tryg og kærlig, fordi dine forældre af en

eller flere grunde ikke har formået at kunne skabe de rammer, der skulle til, og hvis du i en meget tidlig alder har haft en indre (ofte ordløs) fornemmelse af, at du ikke har kunnet regne med, at dine forældre var der for dig både fysisk og psykisk, forstod og rummede dig og dine følelser og ville passe på dig, så kan dit tilknytningsmønster være påvirket – og dermed er du som voksen i større risiko for at udvikle det, der i fagsprog kaldes patologiske sorgreaktioner. Hvis du ikke kan genkende dig selv i den normale sorgproces, men derimod har mistanke om, at du er havnet i en patologisk sorgreaktion, så er det utrolig vigtigt, at du tager dig rigtig godt af dig selv og søger professionel hjælp hos en psykolog eller psykoterapeut. Tal evt. med din praktiserende læge om at få en henvisning. Tegn, du skal være særligt opmærksom på i forhold til patologisk sorg: • • • • • • • • •

Voldsom vrede Udpræget bitterhed Apati Depression Overdreven skyldfølelse Manglende livslyst/selvmordstanker Angst Spiseforstyrrelser Psykosomatiske symptomer som: Tilbagevendende hovedpine, muskelspændinger, mavesmerter, forstoppelse, diarre, søvnproblemer

“Jeg mistede min graviditet, to uger før min bror og hans kone fik en lille dreng. Det har været rigtigt svært. Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville holde den lille, og jeg følte ikke, at jeg kunne sige nej. Så der sad jeg, to uger efter en operation på grund af en graviditet uden for livmoderen og holdt det, som jeg selv lige havde mistet. Ingen talte om det eller gav mig lov til at sige nej. Jeg følte et stort pres for at komme hurtigt ovenpå igen, og at jeg skulle glæde mig på min brors vegne. Den dag i dag har jeg stadig et anstrengt forhold til min lille nevø.”

Ida

“Jeg er blevet mere følsom. Jeg bliver nemt rørt og ked af det. Jeg har en lille skal af sorg, som jeg ikke tror går væk. En slags ar af vemod, som livkriser og store tab kan give.”

Katrine

“Det har været og er stadig meget svært for mig at give mig selv lov til at være ked af det. Jeg er bange for, at andre ikke forstår min sorg, så jeg undskylder den og pakker den væk, og det bliver den bestemt ikke mindre af. Jeg har stadig skanningsbilleder liggende i en skuffe fra de gange, hvor det ikke gik. Jeg kan ikke smide dem ud, og jeg kan heller ikke forholde mig til dem. Jeg er slet ikke afklaret i forhold til, hvilke følelser jeg skal have i forhold til dem – og jeg ved bare, at jeg får ondt i maven, når jeg støder på dem.”

Ida

“Jeg havde termin samme uge som min søster. Vi var til skanning samme dag, hun blot nogle timer efter mig. Hun får beskeden, at der er fint hjerteblink, og alt er godt. Samme dag får jeg beskeden, at mit foster ikke har hjerteblink længere og er dødt. Få dage efter aborterer jeg for tredje gang. Kort tid efter modtager jeg et julekort, hvor min veninde fortæller mig, at de venter deres andet barn, en lille pige. Jeg kan intet føle i min krop – jeg er ligesom død for følelser og bilder mig selv ind, at jeg er ok, selvom jeg nok godt ved inderst inde, at det slet ikke forholder sig sådan. Få uger efter er jeg til julefrokost, hvor jeg finder ud af, at min kommende specialemakker er gravid. Her bryder min verden for alvor sammen. Da jeg kommer hjem fra julefrokosten, går jeg helt ned, min krop bryder ligesom sammen rent fysisk, og jeg kan slet ikke kende mig selv. For første gang i mit liv tror jeg, at jeg har oplevet følelsen af, at ALT er helt sort, trist og håbløst. Jeg føler vrede over, at jeg skal gå igennem det her, når andre omkring mig godt kan få børn. Jeg er glad for, at det lykkes for dem, og at de ikke skal gå det samme igennem som mig, men lige nu er jeg overvældet af min egen situation og føler, at alting er lige meget, hvis mit liv skal være sådan her.“

Maja “At være barnløs er en livskrise, det griber om sig som en sort, triumferende skygge. Det er et tab over noget, som jeg ikke har haft, en sorg over en person, som jeg ikke har kendt. Det føles som en straf, som at miste retten til noget større, noget livsbekræftende. Det er et urinstinkt, der vokser inde i mig, og jeg kan bare ikke få det forløst. Det er svært at finde en mening og en årsag til at forstå, hvorfor det netop skulle ramme os. Det gør mit liv mere sårbart. Jeg kan ikke altid styre, hvornår jeg bliver ked af det, og det vælter mig omkuld i min hverdag.”

Susanne

“Sorgen er overraskende svær at indfange med ord, synes jeg. Der er dage, hvor jeg mærker en kølig ro a la: ‘Livet skal ikke få mig ned med nakken. Hvis ikke jeg kan få mine egne biologiske børn, så findes der heldigvis andre måder, og jeg stopper ikke, før jeg er blevet mor’. Og så pludselig og ofte uden en åbenlys grund forvandles roen til rendyrket panik og sorg. ‘Shit, shit, shit – det her sker bare ikke!’ Jeg får lyst til at sparke hæmningsløst til en lygtepæl og skrige: ‘Hvorfor er det lige mig, det her skal ramme! Er der nogen, der gider forklare mig det? Hvorfor må JEG ikke blive gravid og få et barn, når andre kvinder må!’ Manglen på kontrol over eget liv er næsten lige så slem som følelsen af sorg. Giv mig nu det forbandende håb! Eller tag det fra mig en gang for alle! Bare gør et eller andet, jeg kan forholde mig til, for lige nu ligger alt åbent.”

Sofie

Deltab Det er måske ikke noget, du tænker over i hverdagen, men sorgen over din barnløshed indeholder en hel række af tab eller deltab, som man også kalder det. Det første deltab hænger tæt sammen med dit seksuelle liv. Der er en helt særlig energi i sex, netop fordi sex kan føre til et lille, nyt liv. De fleste heteroseksuelle par har en drøm om, at børn skal skabes i kærlighed, oversat til den fysisk tætteste kontakt, to mennesker kan have – nemlig når man dyrker sex. Så måske føler du stor sorg over, at I ikke kan ‘elske’ jer til et lille barn? Tænk fx på ugebladenes spekulationer i forhold til, hvor og hvornår de kongeliges graviditeter er opstået. Det er helt normalt at have romantiserede forestillinger om, hvordan ens barn skal undfanges, og hvor det skal foregå. Jeg gætter dog på, at siden du sidder med denne bog i hænderne, så har du for længst lagt den forestilling på hylden sammen med så meget andet – men det ændrer ikke på, at du formentligt stadig er ked af,

at I ikke selv kunne skabe jeres barn ud af den fysiske kærlighedsakt – at du stadig føler sorg over, at det er taget ud af hænderne på jer og i stedet lagt i hænderne på professionelle behandlere, petriskåle og inkubatorer.

“Selvom et barn bliver skabt af sine forældres kroppe, så taler vi alligevel om, at ‘man får et barn’. Man ‘anskaffer sig’ ikke en ven, en kæreste eller et barn, man ‘får det’ som en gave. Det er min erfaring, at der for mennesker kan være sorg over den forvandling, der sker, når ønsket om et barn bliver forbundet med smerte og kamp i stedet for lyst og forventning. Hvis man ikke tidligere har haft et stort tab, fx mistet en, man holdt af, kan tabet af den lette, hurtige graviditet være det første tab, man bliver konfronteret med. Den, der mister forestillingen om let at blive gravid, mister også en sorgløshed over for tilværelsen. Mange mennesker tænker mest på Bibelen som en gammel bog. Men faktisk er Bibelen meget nutidig, fordi den er fyldt med fortællinger, som handler om, hvordan det er at være menneske. De handler om, hvordan et menneske kan have det med sig selv, med andre mennesker og med Gud. Der er fx mange fortællinger om jalousi. Der er også mange historier om barnløse kvinder. Et sted er der en kvinde, som siger til sin mand: ‘Giv mig et barn, ellers dør jeg’. Her anerkender Bibelen, hvor brændende en længsel, man kan have efter et barn, og hvor stor sorgen kan være.” Maria Harms, sognepræst ved Roskilde Domkirke.

Deltabet, der omhandler risikoen for ikke at blive en mor eller forælder, er vanligvis meget oplagt, og jeg gætter også på, at det måske er det, der fylder mest hos dig! Dertil kommer tabet over ikke at kunne gøre din partner til forælder – at I måske ikke opnår jeres store ønske om at blive forældre sammen. Tabet af drømmen om et familieliv, der består af voksne og børn og dertilhørende aktiviteter, oplevelser og mærkedage – er også et alvorligt deltab at skulle forholde sig til.

“Infertilitet er en særlig livsbegivenhed i den forstand, at det infertile par mister noget, de ikke har kendt til. Dette skal ses i modsætning til, hvis man fx bliver skilt, mister sit arbejde eller oplever dødsfald blandt nærtstående, hvor man mister noget, man har kendt til. Det centrale ved infertilitet er således, at man mister en række af sine forestillinger om, hvordan livet vil forme sig.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

Fysisk kan du miste tabet af forestillingen om, at du har en sund og rask krop, der er i stand til at blive gravid og føde et barn – det kan betyde, at du føler, din krop har svigtet dig, og at du ikke kan bruge den ‘til noget fornuftigt’, at du har mistet din kvindelighed. Dine forældre og svigerforældre kan risikere ikke at blive bedsteforældre til jeres børn – det er også et deltab, du skal komme overens med, og hvis barnløsheden bliver permanent, medfører det også, at du ikke bliver mormor eller en farmor engang. Sagt med andre ord – du mister muligheden for selv at skifte generation.

“Ikke at kunne skifte position i livet, når man er klar, beskriver infertile ofte som at leve med stand-by-knappen trykket ind. Infertilitet betegnes derfor også nogle gang som en ikke-begivenhed (non-event) i modsætning til en livsbegivenhed (life-event).” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

Hvis du er lesbisk, kan du risikere at stå i en helt særlig problemstilling. Nemlig at din kæreste måske skal overtage behandlingen i stedet for dig og dermed få chancen for at blive gravid, hvis ikke det lykkes for dig. Nogle har et helt afklaret forhold til det, fordi drømmen først og fremmest handler om at få et barn. Men mange kan have det rigtigt svært, fordi drømmen i høj grad også handler om muligheden for at få lov til at bære et barn, mærke det vokse og sparke, føle den særlige tilknytning, det er at være vært for et lille nyt liv, få lov til at føde og være den biologiske mor. Og så kan man komme til at stå i det paradoks, at den person, man elsker mest, samtidig er den person, man risikerer at blive dybt jaloux og misundelig på, hvis hun bliver gravid, skal føde og være på barsel. Hvis der undervejs i behandlingsforløbet bliver anbefalet at bruge donorsæd eller -æg, så er der igen tale om et vigtigt deltab, man skal forholde sig til, nemlig tabet af muligheden for at blive genetisk forælder til sit barn. Vores biologi er indrettet sådan, at vi skal have et meget stort drive hen imod at se os selv blive reproduceret i et barn, at vi kan genkende os selv og vores partner i barnet. Derfor er det for de fleste et meget stort og alvorligt tab, når den mulighed forsvinder. Det kan medføre mange svære problemstillinger og beslutninger, og hvis du befinder dig i det landskab, så er det utrolig vigtigt, at du giver dig selv og din partner tid til at komme overens med alle de svære følelser, det kan af stedkomme – inden I begiver jer ud i behandling med donorsæd eller -æg.

Der er allerede skrevet mange gode bøger om det emne, derfor vil jeg ikke gå yderligere ind i de problemstillinger her. Hvis du selv gerne vil læse mere, så kan jeg anbefale følgende bøger: Far, mor og donorbarn – veje til et endnu bedre liv som donorfamilie af Kirsten List Larsen. Bag om barnløshed og fertilitetsbehandling af Birgitte Klock Clausen.

Forskellige måder at sørge på Du har formentlig lagt mærke til, at du og din partner har hver jeres måde at sørge på – hver jeres måde at håndtere skuffelser, dårlige beskeder fra klinikken og Facebook-opdateringer fra jeres venner, som (igen) er gravide og nu har fået (flere) børn. Uden at generalisere alt for meget, så er min erfaring, at manden i forholdet ofte bærer optimismen og troen i forhold til, om behandlingen i sidste ende vil lykkes og ende ud i et barn. Mænd har generelt en udpræget evne til at forholde sig til én ting ad gangen. Jeg plejer at forklare mine mandlige og kvindelige klienter, at jeg oplever mænds hjerner som en kommode med mange skuffer. De vælger typisk kun at åbne en skuffe ad gangen, når tidpunktet er det rette, kigge ned i skuffen – UDEN at tage noget af indholdet op, og så lukke skuffen igen. Når han er klar – og ikke før – åbner han en ny skuffe. Det kan vi kvinder måske godt smile indforståede af, men det er der faktisk nogle klare fordele ved. Det betyder nemlig, at manden ofte ikke går i panik eller googler nettet tyndt for svar og behandlingsmetoder og læser diverse skrækhistorier fra andre barnløse. Han er generelt også bedre til at lukke ned for Facebook og andre sociale medier. Derimod forholder han sig mere til kolde facts og statistik, har generelt nemmere ved at give sig hen til behandlingen og tager ikke sorgerne på forskud. Ulempen kan være, at han ikke forholder sig til, hvordan han egentlig har det, men gemmer egne følelser væk og fortaber sig fx i sit arbejde. Ulempen kan også være, at du som kvinde kan føle dig ensom i din sorg og din måde at håndtere situationen på og føle, at

du bliver holdt uden for hans følelser og tanker omkring jeres barnløshed og behandling. Kvinder har også en kommode med mange skuffer. Men du nøjes ikke med at åbne én ad gangen – du åbner typisk dem alle sammen, og så hælder du indholdet ud på gulvet og går i gang med en sand analyse af mulige problemstillinger, som du VIL have svar på. Det betyder, at din hjerne udvikler sig til et gigantisk tælletræ med uanede antal veje at gå. Mænd forstår generelt ikke den måde at håndtere problemer på – de synes ofte, vi kvinder gør livet alt for besværligt for os selv! Fordelene ved den måde at være i verden på er, at du som kvinde formentlig har regnet de fleste scenarier ud på forhånd og søgt de korrekte svar, så du føler, at du ligger et pænt stykke foran din partner, når det kommer til at kunne tage hurtige og relevante beslutninger omkring jeres behandling. Du ved også typisk, hvad du vil gå med til, og hvad du ikke vil gå med til, og du har generelt ofte mod på flere og længerevarende behandlinger, end din partner har. Ofte er det dig som kvinde, der bestemmer, hvor meget og hvor lidt behandling der skal til, fordi din partner typisk lader det være op til dig, fordi det er dig, der lægger krop til. Netop fordi du er kvinde, så føles sorgen over din barnløshed generelt ofte meget påtrængende og fysisk. Mænd sørger også – men ofte er de ikke helt så ‘medtagede’, fordi de ikke har den samme adgang til deres yngelplejeinstinkt, som kvinder har – og derfor ikke i samme grad føler, de har mistet noget. Mænd er også bedre til at tvinge hjernen til at fokusere på andre ting – med andre ord at lukke skuffen – og holde den lukket! Mænd har det generelt ofte rigtigt svært med, at du som kvinde og livspartner er så påvirket og ked af det. Mænd føler sig ofte meget magtesløse, når det kommer til at kunne hjælpe og støtte deres partner, fordi de ikke kan fjerne årsagen – nemlig barnløsheden – og mænd bruger generelt utroligt meget energi på at være bekymrede for deres kærester og på at trække dem op ved hårrødderne efter (endnu) et mislykket behandlingsforsøg. Mænd har det typisk svært med magtesløsheden, deres biologi er bl.a. udviklet til at udvise

handlekraft og løse problemer – og det volder dem vanskeligheder, når de ikke kan handle sig ud af problemerne. Mange mænd føler derfor langt mere vrede og frustration end ked-af-det-hed, når det kommer til sorgfølelser. Mange mænd har det ofte også svært med kvindens humørsvingninger og uforudsete følelsesudbrud. Især langvarige grådanfald og ubegrundet skældud kan være svært at håndtere. Mange mænd fortæller mig, at de kan grue for at komme hjem efter arbejde, for hvad er det, der venter? Hvordan er humøret den pågældende dag? Måske har du også en mand/partner, som har mere fokus på, hvordan du har det, og om du er glad, end om han selv har det godt. Generelt handler mænds sorg naturligvis også om frygten for ikke at blive far, frygten for, at I ikke skal opleve at være forældre sammen, og det tab, det indeholder – men sorgen handler typisk også om frygten for, hvordan du vil håndtere det, og hvordan jeres fælles liv uden et barn vil forme sig. Sorgen for mænds vedkommende handler også om tabet af livsindhold og livskvalitet, tabet af et varmt og nært sexliv, tabet af en smilende og livsglad partner (dig). Som kvinde er dit fokus ofte mere indadvendt, når det kommer til din sorg over jeres barnløshed. Den handler oftest lidt mere om dig selv og dit tab og ikke helt i samme grad om frygten for, hvordan det kommer til at gå jer to på den lange bane. Dermed ikke sagt, at du ikke bekymrer dig om din partner, for det ved jeg, at du meget ofte gør. Men fordi din sorg som kvinde almindeligvis er mere åbenlys og påtrængende og ofte handler allermest om det barn, du er i risiko for aldrig at få, så er tankerne om jer to på den lange bane typisk en smule længere væk, end den er hos din partner. Er du alene i behandling, så er du i risiko for at blive ekstra belastet, fordi du ikke kan dele din sorg over din barnløshed på samme måde, som man kan, når man er en del af et parforhold. Jeg har haft en hel del kvinder i min praksis, som er alene om fertilitetsbehandlingen. I har alle det tilfælles, at I har overvejet jeres beslutning nøje og har haft alle fordele og ulemper op til grundigt eftersyn – men det er ikke det samme, som at man ikke må være i sorg, når behandlingen trækker ud eller ikke lykkes. Så husk at passe ekstra godt på

dig selv og brug dit netværk. Det kan også være en rigtig god idé at opsøge andre kvinder der gennemgår fertilitetsbehandling alene via netværksgrupper, enten på nettet eller fysiske grupper.

“Min tredje behandling med nedregulering var et helvede. Det var over jul/nytår, og der var mange sammenkomster. ‘Blærebetændelse/på penicillin’ var min faste løgn og undskyldning for ikke at drikke alkohol. Jeg kunne næsten ikke holde ud at være i stue med andre. Min humor var ikke-eksisterende, og jeg måtte af og til fysisk holde mig selv om armene, for at holde sammen på mig selv. Når jeg så blev alene og fx skulle køre hjem, kunne jeg bruge de første 5 minutter til at ryste over hele kroppen og tude i bilen. Jeg brugte hele og halve dage i fosterstilling uden at svare telefonen, når den ringede. Jeg kunne indimellem se mig selv udefra og indse, at det her var langt fra mit normale handlingsmønster. Jeg havde tanker om, hvorfor jeg skulle besvære mig selv og andre med alt det her – om det ikke var nemmere, hvis jeg ikke var her. De tanker forskrækkede mig. Men jeg var alligevel så meget ved mig selv, at jeg bildte mig selv ind, at hvis det helvede skulle til for at få et barn i sidste ende, så skulle jeg bare bide tænderne sammen og komme igennem det.”

Katrine

Sorgens landskab Prøv at forestille dig, at du vågner op en dag efter et jordskælv, og alle de pejlemærker, du er vant til at navigere efter, pludselig er forsvundet eller ser helt anderledes ud. Du føler, at du er faret vild i livet, ikke rigtigt kan kende dig selv og din måde at reagere på. At der er dukket helt nye tanker og følelser op hos dig, og at du kan mærke, at du ikke helt stoler på din egen dømmekraft, som du ellers har været vant til. Du har måske svært ved at føle selvtillid og kan ikke

fornemme dit normale selvværd. Dit selvbillede har forandret sig, og din måde at anskue livet på har også undergået en forvandling. Sådan kan sorgens landskab ofte vise sig – og når vi mennesker vandrer der, er vi ofte helt alene! Du vandrer i dit landskab, og din partner vandrer i sit. En gang imellem vil I opleve, at jeres veje krydses for en kort stund – at I mødes, og at I hver især kan se noget af det, som den anden ser. Men langt det meste af tiden er rejsen og oplevelsen jeres helt egen! Grunden til, at jeg er så malende i min beskrivelse, er, fordi jeg gerne vil bibringe dig en forståelse af, at sorgen over alt det, du gennemgår i forbindelse med din barnløshed og fertilitetsbehandling, er en rejse, du dybest set er alene om. Du kan fortælle om alle dine følelser og tanker til din partner, din familie og venner – og det er vigtigt, at du gør det – men vejen er du nødt til at gå alene. Det er et af vores eksistentielle grundvilkår som mennesker – nemlig at vi, når alt kommer til alt, er alene. Det kan lyde frygteligt dystert, og jeg skriver ikke det her for at tage modet fra dig. Tværtimod! Jeg skriver det, fordi jeg gang på gang har set, at når vi mennesker accepterer vores følelser og vores vilkår, så bliver livet lettere at bære. Det er også min erfaring, at når et par kan acceptere, at de ikke føler det samme på det samme tidspunkt omkring de samme ting, så bliver det også meget lettere at være til. Nogle kvinder kan godt have tendens til at blive meget frustrerede og skuffede over, at deres partner ikke har det fuldstændigt, ligesom de selv har det, eller at deres partner ikke er lige så påvirket af situationen, som de selv er. Hvis du kan genkende det, så husk: At dit sorg-landskab er helt unikt, helt dit eget og helt, som det skal være! Og det er din partners landskab også! At man kan være heldig at følges ad noget af vejen, at man kan række hinanden vanddunken og pege hen mod skyggefulde træer – men at man hverken kan eller skal bære den andens rygsæk!

“Jeg føler, at jeg på de snart to år, vi har været i fertilitetsbehandling, har mistet en del af mig selv, som jeg savner i min hverdag. Den lethed, spontanitet og glæde, der var i mit liv tidligere, eksisterer slet ikke på samme niveau, som det gjorde engang. Jeg føler, at der undervejs i vores rejse har været utroligt mange tab. Både store og små, og for mig er det sorgfuldt at kigge tilbage på. Vi har måttet sluge mange kameler, og jeg har tit følt, at behandlingen har været en tårnhøj mur imellem os. Jeg har haft en frygt for, at venner og familie skulle se mig som svag gennem behandlingen, og har derfor haft svært ved at bruge dem. Jeg har ligeledes erfaret, at når jeg endelig har fået deres ord med på vejen, har jeg hurtigt vendt det til noget negativt og haft følelsen af, at de heller ikke ved, hvad det er jeg går igennem. Det har gjort følelsen af ensomhed overvældende. Kunne jeg spole tiden tilbage, ville jeg have været mere ærlig over for min omgangskreds omkring det, jeg gik igennem. Det er først efter to år, at vi har fortalt mennesker, der egentlig burde have vidst, hvad vi gik igennem, om hele vores forløb, og først nu har de kunnet lægge to og to sammen og kode den adfærd, vi har udvist de sidste par år. Alle de aflyste aftaler, det manglende overskud, alle de gange jeg har sendt Tiffany af sted alene til familiearrangementer. Vi har altid formået at klistre det pæne ansigt på, når folk spurgte, hvordan vi havde det, og en gang imellem havde det mest befriende været at kunne tale lige ud af posen. Folk, der har kendt til vores projekt, har jo hele tiden set på det som et positivt og spændende et af slagsen – og det har derfor været svært at forklare, at det spændende projekt var gået hen og blevet en kæmpe udfordring for os og vores parforhold.”

Jeanne

Fortæl om din sorg Når jeg skriver, at det er vigtigt, at du fortæller andre om din sorg og de følelser, der følger med, så er det, fordi det er min mangeårige erfaring, at det hjælper og letter. Det har jeg set talrige eksempler på, både i mit tidligere arbejde som fertilitetssygeplejerske og i mit nuværende arbejde som privatpraktiserende psykoterapeut. Hvis du næsten intet har fortalt til nogen, eller hvis du føler, at du bliver misforstået eller behandlet som et råddent æg af venner og familie, så kan det være en rigtig god idé at sætte dig ned og skrive en slags mini-guide til din omgangskreds. Du er specialisten i dit eget sorglandskab, og du skal forestille dig, at du er rejseføreren, der skal guide familie, venner og tætte kolleger godt på vej, så de får en større forståelse af den rejse, du/I er på. Måske tænker du, at det er lige lovligt meget at forlange, når du selv kæmper så hårdt. Det er på sin vis også rigtigt nok, men der kan komme utroligt mange gode ting ud af at ‘undervise’ dine nærmeste i, hvordan det er at være dig, hvad du har brug for, hvad du bliver glad for, at de spørger om, hvordan du gerne vil trøstes eller beroliges, hvordan du gerne vil have overbragt nyheden om (endnu) en graviditet, hvad du gerne vil tale om, når I er sammen etc. – og i høj grad også hvad dine pårørende ikke skal sige, ikke skal spørge ind til, ikke skal kommentere på. Som jeg skrev tidligere i kapitlet, er vi moderne vestlige mennesker ikke særligt velbevandrede i at håndtere mennesker i sorg – derfor har vi brug for hjælp og vejledning, så vi ikke dummer os alt for meget og gør mere skade end gavn. Mange har brug for at blive hjulpet til at finde ind til medfølelse, forståelse og omsorg til gavn for personen i sorg, nemlig dig/jer.

Øvelse: Rejseguiden Dine pårørende er i høj grad uvidende om, hvad det er for et landskab, du er på rejse i. Derfor skal du forestille dig, at du er rejseguide og vejviser i det land, der hedder “Min barnløshed, og hvad den gør ved mig og os”. Hvis du har mod på opgaven, skal du bruge en kuglepen og en notesbog til formålet. Jeg har lavet et par spørgsmål til dig, som forhåbentlig kan hjælpe dig i gang. Sæt dig et hyggeligt sted, tænd et par stearinlys og giv dig god tid til processen. Måske mærker du, at du bliver ked af det undervejs og føler dig sårbar – det er helt ok. Så er du nemlig på rette vej med at skrive de ting ned, der virkelig betyder noget for dig, og på den måde bliver du en fantastisk guide, som kan lære dine nærmeste, hvordan de kan støtte dig på den allerbedste måde – til stor gavn og glæde for dig! Her kommer lidt inspiration: • Når vi er i gang med en behandling på fertilitetsklinikken, vil jeg gerne have, at du/I …………………… • Jeg bliver glad, når du/I spørger mig om …………………… • Jeg bryder mig ikke om, når du/I spørger mig om …………………… • Det værste, du/I kan sige til mig, er …………………… • Det bedste, du/I kan sige til mig, er …………………… • Nogle gange har jeg brug for at passe på mig selv, og det gør jeg ved at …………………… • Det er en stor hjælp for mig, når du …………………… • Hvis jeg begynder at græde, er det, fordi …………………… Fortsæt selv … Du skal beslutte dig for, om du vil sende det med posten eller på mail – eller om du vil bruge det som stikord, når du fortæller det personligt til dine nærmeste. De fleste gange mine klienter har lavet denne øvelse, har de efterfølgende sendt det som mail. Jeg har stort set kun hørt positivt tilbage fra mine klienter efterfølgende – de fortæller, at det har gjort en positiv forskel i deres relationer, fordi det er med til at mindske kejtethed, kiksede, ufølsomme kommentarer og ubehagelig tavshed og i stedet højne åben kommunikation, omsorg, nærvær og forståelse.

To eksempler:

Hej allesammen Vi har valgt at skrive denne sms, fordi der er noget, vi gerne vil fortælle, men ikke helt ved, hvordan vi skal få sagt. Vi skriver til jer, fordi I er vores rigtigt gode venner, og fordi vi ønsker, at I skal høre det fra os og ikke fra andre. Vi har de sidste halvandet år været i fertilitetsbehandling, hvilket stadig ikke har haft et positivt resultat. Vi har været rigtig mange undersøgelser igennem, og lægerne har konstateret, at Ulla har lidelsen PCOS, som er en sygdom, der gør, at kvinden har svært ved at blive gravid. Vi vælger at skrive rundt nu, dels for at I ved, hvorfor vi ikke altid har været helt på toppen, og dels fordi vi i sidste uge skulle igennem vores første reagensglasforsøg, hvilket desværre endte meget uheldigt. Ulla fik en ‘overdosis’ af medicin, som kroppen har reageret meget voldsomt på, og som også er en meget farlig tilstand. Dette har selvfølgelig været en stor forskrækkelse og et nederlag mere. Ulla ligger derhjemme, tæt fulgt af lægerne, og vi håber på, at hun snart er på benene igen. De sidste halvandet år har været meget svære for os, men vi har lært rigtigt meget om hinanden og er blevet meget stærkere som par og håber på, det kan hjælpe os igennem dette forløb, der forhåbentligt får en lykkelig udgang. Vi er godt klar over, at når vi melder det ud nu, er det ikke en hemmelighed mere, men vi ønsker ikke, at det er noget, alle behøver at have del i, hvilket vi håber, I vil respektere. Der er ikke noget, I ikke må spørge om, og vi holder stadig lige så meget af alle jeres børn, som vi altid har gjort. Vores ønske er at være en lige så stor del af både jeres og deres liv som hidtil. Med andre ord behøver I ikke at skåne os mht. jeres børn.

Knus Ulla og Nicolai

I skal behandle mig for den, jeg er, og ikke som mit problem. Hold mig ikke uden for i jeres liv – og tal ikke til mig, som om det at have et barn er på en helt anden planet, end den jeg er på. Jeg har prøvet at passe børn, og jeg elsker børn. Jeg vil gerne høre om jeres børn, men ikke så længe I taler ned til mig eller prøver at få mig til at tro, at jeg skal nyde, at jeg ikke har børn. For sådan hænger det slet ikke sammen for mig – at få et barn er nemlig det største ønske i mit liv!!! Spørg gerne ind til mit problem – men kun, hvis I virkelig er interesserede i at høre om, hvordan jeg har det, og hvordan det påvirker mig. Lad være med at stille standardspørgsmål som: “Går det godt?” – for efter næsten 4 års prøvelser går det ikke godt, nok mere ok. Selvom jeg er trist og i sorg, kan jeg godt have det sjovt det meste af tiden. Jeg vil også gerne tale om alle de ting, vi talte om, inden mit problem opstod. Lad være med at komme med gode råd, medmindre I ved, at I har ret i det, I siger. Jeg har ikke brug for opmuntring og “at det nok skal lykkes næste gang” – for fakta er, at ingen ved noget med 100 procents sikkerhed. Hvis I skal fortælle mig, at I er blevet gravide og skal have et barn, så lad være med at gøre det til en kæmpe ting ved at gå rundt om den varme grød 20 gange. Mens vi har forsøgt at blive gravide, er der kommet flere end 10 børn til verden i vores vennekreds, så et fra eller til gør ikke mere ondt. Men sig det, som det er, og sig, hvordan du/I har det i forhold til os og vores situation. Det eneste jeg beder om er, at I siger det til os, når vi er alene og ikke foran en hel masse andre.

Stine

Tro og håb Rigtigt mange barnløse kvinder i fertilitetsbehandling har store udfordringer med at tro på, at behandlingen nok skal lykkes en dag – særligt når man har været igennem mere end to ægudtagninger og måske også har flere mislykkede inseminationsforsøg bag sig. Kender du også det? Samtidig gætter jeg på, at du har dårlig samvittighed over, at du ikke tror nok, og at det også er derfor, at behandlingen trækker ud, at du ikke er blevet gravid endnu. Rigtigt mange barnløse hører ofte på sætninger som: “Det er da vigtigt, at du tror på, at det kan lykkes, ellers bliver du da aldrig gravid” eller “hvis du ikke tror på det, hvorfor vælger I så at være i behandling?” Jeg kan virkelig godt forstå, hvis du med jævne mellemrum mister troen på projektet – men jeg vil vove at påstå, at det ikke er det samme som at opgive håbet! Vi mennesker har brug for håb – når der ikke længere er håb, så er der heller ikke liv! Jeg siger altid til mine klienter, at det der med at tvinge sig selv til at tro, når det gang på gang har vist sig at være rigtigt svært, og at man (igen) er blevet skuffet – det er kun at presse sig selv unødigt. Der er ingen, der kan tvinge dig til at tro på noget som helst! Der står ingen steder, at du kun må modtage behandling, hvis du tror på det! Men håb derimod, det er en anden sag. Jeg gætter på, at selvom der kan være dage, hvor du næsten ikke kan finde det, så er der alligevel et lille lys et sted i mørket, som gør, at du vælger at fortsætte din kamp for at få et barn. Når jeg spørger mine klienter, hvorfor de er i behandling – selvom de har mistet troen på, at det lykkes – så siger de alle sammen, at de stadig har et lille håb, og at det er det, der gør forskellen! Håb forandrer sig i takt med, at livsomstændighederne forandrer sig. Hvis du tænker tilbage, på dengang I droppede præventionen og for alvor begyndte at tænke på børn, så så dit håb formentligt helt anderledes ud, end det gør nu.

Reflektionsøvelse: Hvordan ser dit håb ud? Jeg vil gerne invitere dig til at lave en øvelse, hvor du får undersøgt, hvordan dit håb ser ud, og hvordan det har forandret sig undervejs på din rejse med barnløshed og fertilitetsbehandling. Sæt dig et rart sted, læg dig ned på din sofa, eller hvis du har mulighed for det – sæt dig et rart sted udenfor i naturen, hvor du godt kan lide at opholde dig. Luk øjnene og træk vejret stille og roligt nogle minutter – indtil du kan mærke, at dit åndedræt falder til ro. Hvis du mærker, at du bliver berørt – så er det helt i orden. Så er du på rette vej til at mærke ind i dig selv. Tænk over følgende spørgsmål: Hvordan så dit håb ud, da du startede med at prøve at blive gravid? Hvilke ønsker havde du i forhold til at blive gravid og blive mor? (Fx hvor hurtigt havde du håbet at blive gravid, hvilken årstid havde du håbet på at føde, hvilket køn forestillede du dig, at barnet ville have, hvem skulle dit barn vokse op sammen med etc.). Hvordan ser dit håb ud nu? Hvilke ønsker har du for dig selv lige nu? (Fx jeg ønsker mig, at jeg får færre bivirkninger ved næste behandling, jeg håber, at der vil være æg til frys næste gang, jeg ønsker mig, at jeg kan have lidt mere overskud fysisk og psykisk end under sidste behandling, jeg ønsker, at jeg kan klare at være med til min venindes barnedåb etc.). Hvad er dit håb for dig selv og dit eget liv? (Alt det, der ikke drejer sig om at få et barn). Hvad er dit håb for dit parforhold? Afslut med at tænke over, hvilke omstændigheder i dit liv du er taknemmelig over. (Fx mennesker du holder af, din partner og jeres forhold, børn i familien eller vennekredsen, som du har et godt forhold til, dit arbejde og kolleger, du holder af, dit helbred, oplevelser, passioner etc.). Mens du gør det, så læg evt. en hånd på dit hjerte og mærk, hvordan du har det, når du føler taknemmelighed. Taknemmelighedsfølelser er et utroligt virksomt middel, når sorgen med al dens iboende meningsløshed og magtesløshed fylder sindet.

Det kan være en god idé at skrive ned, hvilke følelser og tanker du havde undervejs i øvelsen, og hvad du kom frem til. Det kan være en god hjælp for dig at læse det igen på en regnvejrsdag – og det kan støtte dig i at nære dit håb. På den måde nærer du nemlig dig selv og dit liv!

“Noget af det sværeste i hele processen har været at få lov til at have alle de her følelser af vrede, desperation, frustration og bare det at være fuldstændig ulykkelig og miste troen på, at det nogensinde lykkes. Især risikoen for, at det ikke lykkes, har folk omkring mig haft meget svært ved at acceptere. Flere gange har folk omkring mig reageret med vrede over, at lægerne ikke kan sørge for, at det lykkes, og det kan jeg bare ikke bruge til noget, fordi jeg ved jo godt, at det er Moder Natur, der bestemmer i sidste ende, og hun gør, som hun selv har lyst til. Det er svært for andre at forstå, hvor meget det her påvirker mig, og at jeg tænker på det stort set døgnet rundt.”

Tenna

Som jeg skrev tidligere i kapitlet, så har du for længst lavet et 3D-billede af det barn, du længes efter – inden i dig selv. Jeg ved, at det ofte kan hjælpe og lindre sorgfølelserne at skrive et brev til det barn, du endnu ikke har fået. Den øvelse kan hjælpe dig på alle stadier af din rejse. Både hvis du stadig er i fertilitetsbehandling, hvis du skal til at benytte dig af sæd- eller ægdonation, hvis du har valgt at stoppe din behandling og skal i gang med adoptionsprocessen, eller hvis du ved, at din barnløshed bliver permanent. Det er også en rigtig god øvelse, hvis du har aborteret en eller flere gange. Du kan vælge at skrive brevet til det eller de børn, som du har mistet undervejs på din rejse. Måske viger du tilbage fra at påbegynde dette brev, fordi du er bange for, hvad der vil ske med dig, og om du vil bryde helt sammen? Måske tænker du – hvis du stadig er i behandling – at det vil virke modsatrettet i forhold til at tro på, at projektet lykkes?

Jeg kan fortælle dig, at min erfaring er, at det at skrive et brev til dit ufødte barn – hvad enten det bliver en del af dit fysiske liv her på jorden eller ej – vil hjælpe dig til at komme i kontakt med dine sorgfølelser og dermed din heling. Det hjælper dig til at adressere din kærlighed, din længsel, dit håb til et særligt sted, som er helt dit eget – og som du altid har mulighed for at opnå kontakt til – fordi du bærer det indeni. Det hjælper også til at hele dig efter en eller flere aborter, fordi du får mulighed for at sige farvel!

Øvelse: Skriv et brev til dit ufødte barn Det kan være en god idé, at du fortæller din partner, at du vil lave denne øvelse – og at I aftaler at tale sammen bagefter, og at du evt. læser brevet højt, eller at din partner selv læser brevet. Hvis du er alene i behandling, så er det en god idé, at du allierer dig med en ven. Sæt god tid af til denne øvelse og planlæg, hvordan rammerne skal være. Skal du være alene hjemme, eller har du det bedst med, at der er nogen i værelset ved siden af? Tænd evt. et stearinlys, sæt musik på, som betyder noget særligt for dig, sæt din mobil på lydløs og sørg for at have lommetørklæder ved hånden. Forbered dig på at mærke mange slags følelser, som ofte kan være modsatrettede. Fx sorg og vrede, håb og skyld, tro og tvivl, kærlighed og bitterhed – det er alt sammen helt normalt! Skriv helst brevet i hånden – det giver bedre adgang til din krop og dermed dine følelser. Start brevet med Kære ………….. (Fx kære elskede, ufødte barn, kære lille skat, kære ønskebarn – find lige det ,der passer bedst til dig og dit indre billede af dit barn). Fortæl i brevet, hvor højt du elsker dit barn, hvad du drømmer om og håber på, hvilken mor du gerne vil være, hvad dine drømme er for dit/jeres liv med det barn, hvad du længes efter vil ske, hvis barnet kommer, hvad du er bange for, hvad du sørger over,

hvad du synes er svært. Har du prøvet at abortere, er det en god idé at få skrevet farvel på en god måde – at du ‘sender dit barn videre’ til et godt sted.

Kort sagt, der er ingen færdig opskrift på, hvad dit brev skal indeholde – det vigtigste er, at du får skrevet alt det ned, som du går og bærer rundt på – og som du lige nu ingen steder har at rette hen. Som sagt – del meget gerne oplevelsen af at skrive brevet og dine følelser med et menneske, du holder af, og som kan lytte til dig – uden at afbryde. Hvis du går i terapi, kan det være en rigtig god idé, hvis du tager det med og læser højt for din terapeut. Læg mærke til, hvad der sker med dine følelser undervejs i brevskrivningen, og når du deler indholdet af brevet med et andet menneske. Jeg gætter på, at du bl.a. vil opleve bølger af fysisk smerte og længsel – men også bølger af stor kærlighed og håb for dit liv. Jeg håber, at du vil opleve det, de fleste oplever, nemlig at du lander i en følelse af større ro. Eksempel på brev til mit ufødte barn: Kære ufødte barn Lige for tiden er jeg rigtig bange for, at jeg aldrig kommer til at møde dig. Når jeg tænker på, at det ‘kan’ ske, så føles det, som om jeg er i frit fald. Det er underligt at tænke på, hvordan truslen mod et liv, der aldrig har været, kan true et liv, der er. Moderinstinktet hører nok med til at være pige, men jeg har alligevel altid følt, at mit var ekstra stærkt. Det har jeg fra min mor. Din mormor. Jeg har et brev fra hende, som jeg vil vise dig, når du er stor nok. Det er en afsked med mig, for hun døde fra mig alt for tidligt. Hendes kærlighed til os gav hende ufattelige kræfter, da sygdommen ramte hende. Hun gjorde alt, hvad hun kunne for at blive rask. Det købte hende ekstra tid med os, men sidenhen tabte hun kampen, og jeg tabte min ubekymrede ungdom. Jeg

håber, at jeg en dag kan fortælle dig om det hele. Jeg tænker tit på min mors ord om at ‘vælge fra’. Min angst for, at du aldrig kommer til verden har sat mange tanker i gang om det liv, jeg har levet. Og jeg tænker, at jeg ikke har været så god til at vælge fra. Jeg har været bange for at gå glip af noget. Jeg har en fornemmelse af, at det netop var det, min mor havde forudset. Både fordi det er typisk for min generation, men også fordi det er typisk mig. Jeg vil så meget. Men du skal vide, at du altid har været det vigtigste for mig. Ingenting kan konkurrere med dig. Det kommer slet ikke i nærheden af. Og hvis jeg tager dig ud af regnestykket, så giver de andre ting i mit liv ikke længere mening. En klog veninde sagde for nylig, at ens liv er ligesom et spil klodsmajor. Du kan trække brikker ud og komme brikker i, men hvis du fjerner de fire nederste brikker, dem, der bærer hele fundamentet, så vælter du. Du er de nederste brikker. Du er mit fundament. Min mening i livet og min retning i livet. Det er dig, der giver mig styrken til at sætte nye brikker i tårnet og pille gamle brikker ud. Jeg har altid sagt, at jeg ville føde dig, inden jeg blev 25. For jeg ville være helt sikker på at få dig. Eller så sikker, man nu kan være. Jeg ville være sikker på, at min biologi ikke frarøvede mig dig. Da jeg rundede de 25, var du ikke skabt. Faktisk stod jeg i sorg til halsen, for den mand, jeg troede, skulle være din far, var ikke klar til dig. Og heller ikke klar til mig. Han brugte bare meget lang tid på at træffe den beslutning. Og så mødte jeg endelig den rigtige, selvom vi siden er kommet i tvivl. I starten talte vi om dig hver dag. Vi talte om, hvad du skulle hedde. Om hvordan du ville se ud. Jeg har håbet, du ville få din fars brune øjne og smilehuller. Vi forestiller os, at du vil være et følsomt barn, måske genert? Men vi vil heller ikke blive overaskede, hvis du er overaktiv og aldrig tier stille, for sådan var din mor som lille. Jeg taler til dig, som om du aldrig er blevet skabt, og det er jo

sådan set ikke rigtigt. For efter 8-9 måneders ihærdige forsøg var der to streger på graviditetstesten. Jeg tog den, mens jeg var på arbejde, for jeg kunne ikke vente. Jeg sagde, at jeg lige skulle hente noget oppe i byen, og så købte jeg en test på apoteket og fik vished på handicaptoilettet. Den blev positiv med det samme, og mine fingre rystede. Men jeg fik kun lov til at nyde dig i præcis én uge. Jeg vidste, at jeg ingenting kunne gøre. Ikke når du var så lille. Da jeg gik i seng om aftenen efter aborten, drømte jeg, at jeg fødte dig. Det var meget smukt. Men det var ikke et barn, der kom ud, men et lille forstenet sandslot, som kunne være i min håndflade. Der var så mange fine detaljer i slottet, men det var ufærdigt: Stoppet midt i sin udvikling. I drømmen viste jeg slottet frem til alle, der gad kigge. Jeg var stolt, selvom jeg ikke helt kunne forklare hvorfor. Min længsel efter dig har fået mig til at tænke mange tanker om livet og døden og den gud, jeg egentlig ikke tror på. For hvis ikke jeg kan rette min vrede imod ham, hvem skal jeg så rette den imod? Hvem kan jeg klage til? Jeg spørger ham af og til, om han har tænkt sig at spise mig af med én uges graviditet? Hvis jeg aldrig bliver gravid igen, så virker det næsten som en hån. Og jeg spørger ham, hvorfor jeg er født med så stort et moderinstinkt, hvis jeg aldrig bliver mor? Er det ikke spild af moderinstinkt? For nylig var der en kollega, der sagde, at børn ikke er en menneskeret. “Det er ikke en menneskeret at få børn,” sagde han. Jeg har tænkt meget over det siden. Hvis man tager den logik til sig, så er der vel mange ting, der ikke er en menneskeret? Er det en menneskeret at være sund og rask? At få et langt liv? Så jeg undrer mig. Undrer mig over, hvorfor man tilsyneladende gerne må sige til en barnløs, at børn ikke er nogen menneskeret, men man må ikke sige til en moderløs, at en mor ikke er en menneskeret? Det var der i hvert fald ingen, der sagde til mig, dengang min mor døde. De sagde mange ufølsomme ting, men dog ikke dét.

100

Må man kun sørge over dem, der rent faktisk har været her på jorden? Sådan føles det indimellem. Jeg har det meget svært for tiden. Din måske kommende far og jeg taler ikke længere så meget om, hvad du skal hedde, og hvordan du bliver. I stedet har vi, eller nok mest mig, været mere optaget af hormonbehandling, ægudtagning, bivirkninger, statistikker, det offentlige sundhedsvæsen, den bidende overlæge, usikkerheden, manglen på kontrol, udmeldinger i øst og vest fra lægerne osv. Jeg bliver helt rundtosset, når jeg tænker på det. Jeg har alt på spil, jeg har DIG på spil, men næsten ingen kontrol: Det er et meget angstprovokerende sted at være. Jeg har været så presset, at jeg har tænkt, at selv det dårligste svar var bedre end intet svar. I få øjeblikke har jeg tænkt, at jeg næsten ville ønske, at lægerne kunne sige: Du bliver aldrig gravid med dit eget barn. For så kunne jeg give efter for det indre pres og hyle al min sorg ud. Så ville jeg i det mindste få vished, og jeg kunne tage en kontrol over, hvad der så skulle ske med mit liv? Lige nu prøver jeg at holde sammen på mig selv, fordi jeg stadig nærer et stort håb om, at du snart ligger i min mave. Og så skal jeg jo have kræfterne til at bære dig. Jeg kan ikke lade mig selv gå i forfald. Da jeg mistede min mor, følte jeg, at mit fundament forsvandt under mig. Og siden har jeg manglet følelsen af ‘at høre til’. Jeg har manglet et kompas, som jeg kunne navigere efter. Jeg kan aldrig få det tabte igen, men du er det tætteste, jeg kommer på det. Jeg har så meget kærlighed, som jeg har brug for at give til dig. Jeg har selv modtaget så meget kærlighed fra min mor, og nu er det min tur til at give det videre. Hvis ellers gud, eller hvem fanden, der nu styrer det dér, kan hjælpe os lidt på vej? Jeg håber inderligt, at vi snart ses. Knus fra din mor,

Sofie

101

Sorg medfører forandring Som jeg skrev tidligere i kapitlet, så er det helt normalt, hvis du oplever, at du har forandret dig undervejs i processen. At du til tider ikke helt kan kende dig selv indeni. Måske mærker du, at din tidligere selvtillid omkring den, du er, og det, du kan, er blevet mindre. Det kan betyde, at du er blevet mere tilbageholdende med at kaste dig ud i nye og krævende projekter på dit arbejde eller ikke at gå efter at blive forfremmet. Måske er du begyndt at føle dig mere usikker blandt fremmede og har opdaget, at du isolerer dig lidt mere end tidligere og primært vælger sammenkomster, hvor du kan føle dig tryg. Din vennekreds er måske også under forandring – fordi du forandrer dig og får andre behov. Jeg gætter på, at du er blevet mere følsom og sensitiv undervejs på din rejse gennem barnløshedens land – at du i langt højere grad mærker din egen og andres sårbarhed – men at du også mærker mere åbenhed i forhold til andre mennesker, som du kan se har det svært – altså lige undtagen dem, som fortæller dig, at de har problemer med voldsom graviditetskvalme eller er stressede, fordi de ikke kan nå at hente ungerne tidligt i institution. Langt de fleste mennesker, som gennemlever en sund og naturlig sorgproces, ender med at finde et nyt og ofte meget stærkere ståsted i livet. De kender sig selv på et langt dybere niveau, og det medfører en tydeligere fornemmelse af egne grænser og formåen, og de er ofte tydelige og bevidste om, hvad og hvem de vælger at bruge deres tid på. Så fat mod! Der er lys forude – også for dig, selvom du måske lige nu ikke rigtigt kan se det! Jeg vil fortælle dig noget, som muligvis vil provokere dig en smule. Er gammelt indianersprog siger, at når du rejser gennem sorgens land, så får du gaver med hjem. Jeg ved godt, at den gave, du allerhelst vil have, er et barn – og at ingen anden gave kan erstatte det barn! Men det handler slet ikke om at erstatte noget. Det handler om, hvad du får med dig – helt automatisk. Sorgens gaver kan være mangeartede og vise sig på forskellig vis i dit liv. De kan fx vise sig som dybe indsigter om dig selv og dit liv, en

102

større omsorg og forståelse for dine medmennesker. Det kan være, du finder ud af, at du skal leve dit liv anderledes, gøre brug af dine kvaliteter og passioner på en anden måde – eller på anden vis skabe forandring til glæde for dig selv og andre. Sorgens gaver kan virkelig gøre en forskel i dit liv, hvis du vælger at have opmærksomheden rettet derpå, pakke dem op og folde dem ud i dit liv. Hvordan ser dine gaver ud? “Mine gaver er, at jeg har fået et stærkere, tættere og mere ærligt forhold til min mand. Vi har været igennem en krise sammen og har set hinandens grimmeste sider og alligevel holdt sammen og støttet hinanden. Det har givet os en tro på, at vi kan klare alting sammen. Jeg har fået en større forståelse og respekt for andre, der har det svært. Jeg har fået nemmere ved at tale om svære ting, spørge ind til andres problemer og rumme andre mennesker og de ting, de bøvler med. Det har givet mig mere ærlige og ægte relationer – i stedet for at man kun kan tale om ting, der er gode eller ‘ufarlige’. Jeg har fået en større taknemmelighed. Vi tager intet for givet mere og sætter større pris på det, som lykkes for os.”

Anne

“Jeg oplever nok, at jeg har fået ‘flere lag’ – verden har mistet sin uskyld en smule, men det betyder også noget mere dybde. Jeg har også en bedre forståelse/tolerance over for andre i svære situationer … og jeg er ikke så berøringsangst over for at tale med dem. Mange af de ting, man tænker, når man er i sorg, går lidt igen. Jeg vil ikke sige, at mit parforhold er blevet bedre … og dog … styrket måske? I hvert fald bærer vi nu en fælles historie, som kun han og jeg til fulde forstår – og en fælles taknemmelighed over at have fået vores datter på trods. Jeg er også meget taknemmelig over, at vi formåede at passe på hinanden undervejs.”

Signe

103

“Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men måske kan du forhindre dem i at stoppe op og bygge rede i dit hår.” Ukendt

“Lykke er gavnligt for kroppen, men det er sorgen, der udvikler sindets kræfter.” Marcel Proust

Med andre ord – sorg er helt naturligt, sorg skal ikke forhindres eller fremskyndes, men gennemleves. Sorgens følelser skal forandre dig og i sidste ende gøre dig i stand til et leve et forandret liv. På den måde, og kun den måde, opnår du heling – og kan komme godt videre med dit liv, både med og uden et barn. Til yderligere inspiration og trøst kan jeg med fordel anbefale følgende: Skæld ud på Gud af sygehuspræst Preben Kok – nok en af de mest kloge bøger om sorg, krise, meningsløshed og magtesløshed, jeg nogensinde har læst. Mange af mine klienter har haft stor gavn af netop denne bog. Bloggen www.erduherikkesnart.wordpress.com af Signe – som fortæller hudløst ærligt om hele sin sorgfulde rejse igennem barnløshed og behandling for til sidst at blive mor til en lille pige.

104

Kapitel 4

Identitet og krise

Din identitet kommer ofte på en hård prøve, når du er barnløs. For hvem er du egentlig, hvis ikke du bliver mor eller forælder – eller hvis du ikke bliver ‘sådan en, som har sin egen familie bestående af voksne og børn’? Den del af din identitet, der omhandler at være en normal, fertil kvinde, får sig typisk også et hak i tuden. Med det følger ofte også en forringet følelse af at være tiltrækkende, feminin og lækker. Hvis du har mindre søskende, som har overhalet dig og dermed er blevet forældre før dig, så kan din identitet som storesøster også godt være påvirket. Måske føler du, at dine forældre ser dine yngre søskende som ‘mere voksne’ end dig, og at din tidligere status som den ‘ældste og klogeste’ er truet eller helt forsvundet. Din identitet er også påvirket af, hvordan andre menneske opfatter dig, og hvilke grupper du føler, du indgår i eller er udelukket fra.

Identitet Identiteten som et samlet begreb består af fire hovedpunkter, som alle er med til at skabe lige netop den person, som man er og optræder som.

Jeg-identiteten er den identitet, som har størst betydning for det enkelte menneskes psyke og velvære. Jeg-identiteten er det tætteste, man kommer på ens indre personlighed, uden påvirkninger fra omverdenen. Dette kaldes også kerne-identiteten.

Den personlige identitet er meget lig med jeg-identiteten. Den personlige identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk, som andre i samfundet kender én på.

Den sociale identitet er de karaktertræk, som man bevidst forsøger at skabe hos sig selv i det sociale samfund. Den måde, man ønsker, at andre skal se og opfatte ens personlige identitet på. Det

108

er den sociale status og de sociale roller, man prøver at påtage sig for at blive anerkendt i det (sen)moderne samfund.

Den kollektive identitet danner en ramme om den personlige og sociale identitet via en social omgangskreds. Den kollektive identitet er nødvendig for at kunne få en plads i samfundet, i sociale vennekredse, og igen blive accepteret i de grupper, man vælger at tage del i (fx at være dansker, forælder, FCK-fan, muslim m.m.). Kilde: www.wikipedia.com.

Måske tror nogle mennesker, at du er ‘sådan en, som har valgt børn fra til fordel for en travl og spændende karriere’. Ikke at der er noget som helst galt i det, jeg ved bare, at mange barnløse hader at blive opfattet på den måde – har du det også sådan? Med hensyn til hvilke sociale grupper vi mennesker indgår i, så vil jeg vove at påstå, at der aldrig tidligere har eksisteret så mange forskellige grupper, man enten kan være en del af eller føle sig udelukket fra. Facebook har jo på mange måder revolutioneret ordet grupper – og de sociale medier kan være med til at påvirke din identitet på godt og på ondt. Der bliver du virkelig bombarderet med andre menneskers familielykke og forældreidentitet. Derudover er der hele din familie, vennekredsen og kollegerne. Hvilke grupper indgår du i dér? Og hvilke grupper føler du dig udelukket fra? Jeg gætter på, at alt, hvad der handler om graviditeter, fødsler, babyudstyr, børneopdragelse, mærkedage, der omhandler børn osv., er lukket land. Hele Klub Mor-bevægelsen føler du dig ikke som en del af – og hvor efterlader det så dig? Dertil kommer, at du/I er blevet patienter – at I er ‘sådan nogle’, som modtager behandling for en lidelse eller uønsket livstilstand. Du er nu en journal i et system, og du er blevet ‘sådan en’, som sidder i et venteværelse sammen med nogle andre mennesker, ramt af det samme som dig. Langt de fleste barnløse har en følelse af at være på samlebånd og synes, det er svært at være blevet patient i et travlt sundhedssystem.

109

“Jeg har en følelse af ikke at føle mig som en rigtig kvinde, og i det hele taget føler jeg mig utilstrækkelig, og at jeg ikke gør nok for, at det skal lykkes. Der bliver konstant prikket til de følelser, når jeg ser små børn eller gravide. Det er virkelig hårdt, især til barnedåb og barselsbesøg, som jeg nok har været til ca. 25-30 gange i den tid, hvor jeg har ønsket, at det var min kæreste og mig, der stod i den situation. Det er ikke rart at blive mindet om, at det igen ikke var vores tur.”

Mette D “Jeg har tit følt mig totalt mutters alene i behandlingsforløbet og i de følelser, som ingen kan forstå. Jeg havde en kollega, som hver morgen kom ind på kontoret og sagde godmorgen efterfulgt af ‘alt vel?’. Jeg havde allermest lyst til at råbe som svar, at alt for helvede er noget lort og totalt meningsløst åndssvagt ... Men det går jo ikke, så i stedet mumlede jeg hver morgen en variation af tjo, tja eller jowjow, imens jeg følte mig fuldkommen alene, forkert og misforstået.”

Anne

“Det har taget mig år at nå hertil og indse, at selvom min kæreste og jeg ikke får børn sammen, så er vores parforhold lige så ægte og stærkt som de kernefamilier, jeg førhen kunne misunde og spejle mig i. Begrebet ‘familie’ er blevet til en flydende masse, der ikke nødvendigvis består af far, mor og to biologiske børn. Min kæreste har to børn fra et tidligere forhold, og jeg har kendt dem, siden de var 4 og 7 år. Jeg priser mig hver dag lykkelig for, at de er en del af mit liv. Det er det bedste at få lov til at være en del af deres opvækst, at kunne give dem kærlighed, livsværdier, læring, næring og oplevelser. Selvom børnene stadig har deres egen mor, så ved jeg, at jeg er så tæt på, som jeg kan få lov til at komme. Det giver mig en vis ro,

110

også hvis jeg ikke får børn selv. Jeg ved, at jeg er meget heldig at få accepten fra min kærestes børn, det er ikke lige let for alle kvinder at være bonusmor.”

Susanne Vi mennesker kan være nærmest sygeligt optagede af, hvad andre mennesker tænker om os, og hvordan vi bliver opfattet udadtil. Det betyder, at vi ofte lader andre mennesker eller nogle særlige livsomstændigheder definere, hvem vi er. Når vi på den måde er optaget af, hvad andre synes, og derfor har taget ‘bolig’ hos et andet menneske, så har vi så at sige forladt os selv. Det betyder i praksis, at der ikke er ‘nogen hjemme’ til at beskytte os eller passe på os, når livet bliver svært at bære. Hvis du kan genkende det, så gætter jeg på, at du i perioder kan have svært ved at mærke dig selv, svært ved at finde ind til din kerne og dit ståsted, svært ved at finde ud af, hvem du i virkeligheden er ‘derinde’. Det kan betyde, at du bliver endnu mere ked af det og forvirret, mere frustreret, vred og bitter, og i sidste ende kan du ende med at føle, at du ikke længere passer ind nogen steder. Når dit og andres syn på dig selv er under forandring, så ændres din identitet tilsvarende. Derfor er det vigtigt, at du får gjort op med dig selv, hvad du selv synes, der definerer dig. Det kan som sagt være en særlig udfordring, når man er ramt af livet, som du er – men det er samtidig en kærkommen lejlighed til at dykke lidt længere ind og tænke over, hvilket menneske du egentlig gerne vil være, hvad du synes, der er særligt vigtigt her i livet, og hvad der i virkeligheden betyder meget lidt, når alt kommer til alt. Det er bl.a. det, som sorg og eksistentiel krise medfører – nemlig en mulighed for at få kigget lidt dybere i skufferne og få sorteret det væsentlige fra det uvæsentlige. Jeg har lavet nogle spørgsmål til refleksion, som kan give dig en større indsigt i og forståelse for, hvordan din identitet har forandret sig – og hvordan din nuværende identitetsfølelse påvirker din livskvalitet. Øvelsen handler om, hvem du er lige nu? Hvordan du ser dig selv – og på hvilke måder det billede måske har ændret sig?

111

Reflektionsøvelse: Hvordan ser din identitet ud nu? Du skal have fat i din notesbog igen – og som ved andre øvelser skal du vælge en fysisk ramme, der virker godt for dig (hjemme i sofaen, ude i naturen etc.), og som skaber ro – så du kan lytte ind i dig selv. Træk vejret ind gennem næsen og ånd ud gennem munden – minimum 5, gerne flere gange – indtil du fornemmer større ro, eller du mærker, at du bliver berørt – begge dele er helt ok! Skriv en liste med alle de ord, du synes beskriver din identitet. Husk, at du har flere identiteter (fx kvinde, datter, din jobtitel/uddannelse etc.). Hvilke identitetsord synes du bedst beskriver dig? Har du givet afkald på nogle identiteter undervejs i dit forløb? Hvis ja – hvilke? Hvorfor tror du, at du har afgivet eller mistet dem? Hvilken betydning har det haft for dit syn på dig selv og for din livskvalitet? Har du en oplevelse af at have fået nye identiteter undervejs i dit forløb? Hvis ja – hvilke? Hvorfor tror du, at du har fået dem? Hvordan påvirker de nye identiteter dit syn på dig selv og din livskvalitet? Hvilke nye indsigter har denne øvelse givet dig om dig selv? Hvordan kan du bruge disse indsigter på en positiv måde i dit liv, så du kan opnå en større følelse af livskvalitet?

Krise Langt de fleste ufrivilligt barnløse, der gennemgår fertilitetsbehandling over tid, kommer før eller siden til at stå i det, man kalder for en eksistentiel livskrise. Ligesom sorg, så er alvorlige livskriser først noget, de fleste stifter bekendtskab med senere i livet, når man typisk mister en vigtig person eller fx får en alvorlig, livstruende sygdom, eller livet på andre måder kæntrer. Men som barnløs bliver du typisk konfronteret med den langt tidligere i dit liv.

112

“For de fleste mennesker er det at blive forældre en almindelig forventning til livet. De mennesker, der går i gang med at få børn og undervejs opdager, at det ikke lykkes at opnå en graviditet, vil ofte opleve infertiliteten som en eksistentiel livskrise. Både kvinder og mænd kan komme i tvivl om selve meningen med livet og dermed om, hvorfor vi overhovedet er her på jorden.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

Tab af forestillinger Ud fra en eksistentielpsykologisk orientering beskrives krise ofte som en sjælsrystelse, hvor mennesket er rystet i sin livsanskuelse, sin oplevelse og forståelse af sig selv, af sine relationer til andre mennesker og af omverdenen, det være sig fysisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Tid- og rumstrukturer nedbrydes, og der opstår stærke, svingende følelser og tankemylder. Det kan være voldsomt og ofte angstfyldt. Krise betyder på sanskrit renselse fra en belastning

og afgørelse for den fremtidige vej. Kilde: Leksikon for det 21. århundrede, www.leksion.org/art.

WHO har for flere år siden klassificeret ufrivillig barnløshed som en sygdom – og barnløshed og fertilitetsbehandling kan have mange af de samme påvirkninger på dit liv som en alvorlig og livstruende sygdom kan. Det er der rigtigt mange mennesker, der ikke ved og ikke kan forstå, og det er derfor noget, jeg altid forklarer mine klienter. Jeg oplever tit, at det giver en form for aha- oplevelse: “Så forstår jeg bedre, at jeg føler mig så tom, og at ingenting giver mening mere.” Når jeg skriver det her, så ved både du og jeg udmærket godt, at du ikke skal dø på grund af din barnløshed, men du kan risikere at dø med din barnløshed, og det er det faktum, som også er med til at udløse dine følelser af meningsløshed og magtesløshed – og som gør, at livet i perioder kan føles tungt og umedgørligt.

113

En eksistentiel krise er kendetegnet ved, at vi som mennesker for alvor mærker og forholder os til vores fire eksistentielle grundvilkår, som er: Døden, ensomheden, meningsløsheden og friheden. Tilværelsens fire grundvilkår har ur-angsten i sig, og i det daglige beskytter vores forsvarsmekanismer os mod at mærke denne angst, indtil livet rammer os tilstrækkeligt hårdt. I dit tilfælde er det lige nu ufrivillig barnløshed – det vil sige frygten for, at du måske aldrig får et barn – som du skal forholde dig til, på godt og ondt. “Ensomheden har især ramt i forhold til mine venner. Jeg mistede den første graviditet, imens mine to tætte veninder fortsatte deres graviditeter og blev mødre på det tidspunkt, hvor jeg også skulle have haft et barn. Det kostede mig ikke bare sorgen over at miste graviditeten og alle forestillingerne og forventningerne, men også det tætte forhold til mine kæreste venner. Jeg har følt mig totalt alene, fordi dem, jeg havde brug for at snakke med og trøste mig med, også var dem, der gjorde mig mest ked af det. Jeg har isoleret mig for at spare mig for den sorg og fysiske smerte, jeg følte bare ved tanken om deres gravide maver. Det piner mig, at jeg ikke alene skulle miste graviditeten, men også mine venner. Og jeg er stadig ked af og flov over at være gået glip af noget så vigtigt i deres liv på grund af en krise, som jeg med alle kræfter prøver at slippe ud af.”

Anne

“Infertilitet medfører ofte stærke emotionelle reaktioner som sorg, vrede og fortvivlelse. Forløbsundersøgelser viser, at infertile ofte vil opleve gentagne perioder med eksistentielle kriser. Kvinder såvel som mænd kommer i tvivl om deres eget værd og herunder også specifikt om deres værd som hhv. kvinder og mænd.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

114

Når du som barnløs for alvor begynder at forholde dig til, at det måske ikke vil lykkes dig/jer at få et barn, at du risikerer at skulle herfra uden at efterlade dig et barn, og når du kan mærke angsten for måske at skulle dø alene – så står du midt i en eksistentiel livskrise. Når du mærker meningsløsheden og magtesløsheden i forhold til ikke at have kontrol over, hvornår og om du bliver gravid, om du overhovedet får et barn, og hvis ikke, hvad meningen med dit liv så skulle være – så rammer du ligeledes ind i et af dine eksistentielle grundvilkår, som kan udløse en krise. Når du rammes eksistentielt, bliver du også konfronteret med friheden som et grundvilkår – med din ansvarlighed for eget liv, der kan føles belastende, når man er ude af sig selv i en svær forandringsperiode. Med valg følger ofte svære fravalg. Fx med hensyn til behandlinger, hvornår er nok nok? Vi mennesker har meget svært ved at rumme det meningsløse, fordi følelsen af ikke at kunne rumme livet gør os angste og usikre. Det kan føles lammende og i lange perioder virkelig spænde ben for livslysten. Du bliver ikke spurgt, om du har lyst til at være med på den eksistentielle karruseltur – det sker bare, fordi det er et helt universelt livsvilkår for alle os mennesker, at når vi bliver ramt hårdt nok, så er det det, som sker!

“Når vi konfronteres med det ukontrollerbare liv, møder vi naturkræfterne, og angsten opstår, når vi mister tillid til os selv og andre. Verden bliver et fjendtligt sted at være.” M. Davidsen-Nielsen & N. Leick, Den nødvendige smerte.

115

“Der er kønsforskelle i infertilitetens betydning for livskvaliteten. Et nyligt review-studie viste, at kvinder i infertile par scorede lavere på mål for livskvalitet og helbredsrelateret livskvalitet sammenlignet med mændene. Et finsk befolkningsstudie viste, at infertile mænd oplevede en lavere livskvalitet sammenholdt med mænd, der ikke var infertile.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

“For mange mennesker er religion ikke noget, de beskæftiger sig så meget med, og det betyder, at de ofte ikke aktivt formulerer deres livssyn, altså hvordan de opfatter tilværelsen, og hvordan de finder mening. For den, der længes efter et barn og venter, kan lige præcis ønsket om at finde mening blive påtrængende. Måske kan kirkerummet hjælpe dig. For mange mennesker er det sådan, at ved de store begivenheder i deres liv – de lykkelige som konfirmation og bryllup eller de sørgelige som begravelse – har kirken haft en rolle. Bare det at komme ind i kirkerummet kan derfor vække erindringer om ting, der er vigtige og meningsfulde for os. Fordi et kirkerum for mange er en naturlig ramme om både sorg og glæde, fortæller det om en virkelighed, hvor forskellige følelser kan rummes på samme tid. Samtidig har mennesker beskrevet for mig, at det er en hjælp, at deres egen lille historie, som er så betydningsfuld for dem, bliver en del af en større historie.” Maria Harms, sognepræst ved Roskilde Domkirke.

116

Jeg gætter på, at du i perioder har haft følelser af tomhed, håbløshed, meningsløshed. At du kan have svært ved at finde energien og overskuddet frem til at tro på, at den næste behandling vil lykkes, når nu den forrige ikke gjorde. Hvis du har aborteret, så er det ofte endnu sværere at finde mening med galskaben. Måske har du tanker om at sige dit job op, sælge hele molevitten, rejse langt væk og praktisere simple living et sted i Sydhavet. Måske overvejer du at tage en helt anden uddannelse, sælge huset og flytte i lejlighed, skifte møblerne ud eller på anden vis skabe fysiske forandringer i dit liv – for så er der da noget, du selv kan tage styringen med, når graviditeten udebliver. Måske har du i perioder en følelse af at være lammet og sat totalt på standby. I de perioder er der ingen tanker om at skifte et måske halvskidt job ud, fordi hvad nu hvis … Feriedrømme bliver udskudt, for pengene skal gemmes til en kostbar behandling i det private eller måske adoption. Du/I holder vejret og venter … og venter … og venter …

“Jeg er så pisse ked af det. Af det hele. Jeg hader, at jeg ikke har magt over denne situation. At jeg er låst fast i sådan en ynkelig venteposition, som langsomt, men sikkert stjæler mit liv lige for næsen af mig. Måneder og år bliver revet ud af mine hænder, og jeg står blot og ser på, mens alle de andre suser af sted. Vreden bobler i mig, men jeg ved ikke, hvor jeg skal sende den hen. Der er jo ikke nogen at slå på eller skælde ud.” Signe

“I de perioder hvor jeg mistede håbet om, at det ville lykkes, havde jeg tanker om, at jeg ikke ønskede at leve, hvis jeg ikke kunne blive mor. Jeg kunne ikke se, hvad meningen med mit liv var. Jeg følte mit parforhold haltede, ligesom jeg følte mit job var uden mening, og hvis jeg ikke kunne blive mor, kunne det hele være lige meget.” Christina

117

“Hvad er min mening med livet? Hvorfor er jeg her, når jeg ikke kan give liv videre? Bliver jeg en af de bitre, sære kvinder uden børn, som klager over naboerne? Dør jeg alene, og bliver mine pårørende efterlyst i avisen, fire uger efter en har fundet mig, fordi der lugtede i opgangen? Desuden beviser det endnu en gang, at livet ikke altid udvikler sig, sådan som jeg troede, håbede og drømte om. Jeg er bange for, at jeg i andres øjne – samfundets og individers, men også i mine egne øjne – er mindre værd som liv, fordi jeg ikke bliver mor. Både fysisk og psykisk havde jeg håbet at få et barn at rette en masse kærlighed og overskud mod, og som jeg kunne være noget nært for. De følelser har jeg stadig. Selvom jeg minder mig selv om, at jeg havde et godt liv og var tilfreds, inden jeg startede behandling, så er jeg ikke den samme længere. Det er ikke synligt for andre, men jeg er blevet anderledes og er i proces omkring at redefinere mit liv og mine drømme. På den positive front har det vist mig, hvor meget jeg har lyst til at give andre – nu gælder det bare om at komme af med den energi og finde ting og personer, som vil sætte pris på at tage imod.”

Katrine

“Det har været en stor sorg for mig at blive nødsaget til at forholde mig til, hvordan vores liv ville komme til at se ud, hvis det ikke lykkedes. Det gør så ondt at skulle kigge på et liv, som ikke former sig sådan, som vi havde ønsket. Vi snakkede om, hvad vi skulle gøre, hvis vi aldrig fik børn: Rejse en masse? Men vi har allerede rejst en masse. Dét har vi prøvet. Arbejde en masse og få en karriere? Nej tak, arbejde har vist sig at være så uendeligt ligegyldig. Jeg troede, det var vigtigt for mig, men det kan rende og hoppe. Det er jo bare et arbejde!

118

Se vores venner og spise dyr mad og drikke drinks? Glem det, de har allesammen fået børn, så vi kan ikke holde ud at være sammen med dem, for det gør for ondt at blive konfronteret med det liv, som vi ikke har! Der er ikke noget i livet uden et barn, som tiltrækker os eller gør os glade. Og udsigten til, at det var dét liv, vi skulle lære at leve med, gjorde mig skrækslagen.”

Line

“Jeg har følt mig så magtesløs igennem hele udredningen, behandlingerne og aborterne. Jeg har skiftevis været vred, opgivende, udmattet og helt igennem ulykkelig, fordi jeg har måttet acceptere ikke at have indflydelse på, hvordan mit liv skulle forme sig. Accepten har været noget af det sværeste. At acceptere, at jeg ikke selv bestemmer, at afvente lægers ordrer og prøve at finde tålmodighed, når det eneste, jeg har haft lyst til, er at handle! At gøre noget, der kunne drive behandlingen fremad og sørge for eller bare øge sandsynligheden for, at det ville lykkes. Jeg prøvede alt muligt: Zoneterapi og akupunktur blev i en periode en besættelse for mig, og jeg skældte mig selv ud, hvis ikke jeg kunne finde tiden til det eller fik lagt det på nogle ‘dårlige dage’. Men det hjalp jo ingenting. Jo mere jeg prøvede at styre det, des værre fik jeg det. Men alligevel kunne jeg ikke acceptere, at det var mit lod i livet at skulle sætte mig ned og vente og bare håbe på, at det en dag ville lykkes. Argh! Det driver jo en til vanvid!!”

Anne

119

Mestringsstrategier Forskning viser, at den måde, vi vælger at mestre forskellige livsudfordringer på, er afgørende for, hvordan vores livskvalitet ser ud. Disse mestringsstrategier kaldes også for copingstrategier. Man kan inddele copingstrategier i 3 overordnede kategorier. 1. Problemfokuserede strategier, hvor man søger at løse problemet mest hensigtsmæssigt. 2. Emotionsfokuserede strategier, hvor man søger at håndtere sine følelser. 3. Meningsskabende strategier, hvor man søger at give den stressbelastende situation mening. Når det kommer til at mestre stress udløst af barnløshed og fertilitetsbehandling, så viser forskningen, at det ikke er hensigtsmæssigt at benytte sig af problemfokuserede strategier, fordi barnløshed som tidligere nævnt er en low control stressor. Forskning viser også, at aktive, undgående copingstrategier – som fx at arbejde eller lave andre ting for at undgå at tænke på barnløsheden, at forsøge at holde sine følelser for sig selv, at rejse sig og gå, når andre taler om graviditeter og børn – er signifikant sammenhængende med et højere niveau af infertilitetsspecifik stress. Det viste sig således, at strategier for at undgå den følelsesmæssige belastning ved infertiliteten ikke var hensigtsmæssige. Hvordan kvinden og manden i parret hver især håndterer deres infertilitet og behandling, har stor indflydelse både på eget stressniveau, men samtidig også på partnerens stressniveau. Hvis kvinden/og eller manden anvendte meningsskabende coping, var dette sammenhængende med et lavere stressniveau, både for kvinden selv og partneren – fx at finde andre livsformål end et barn, at tro på, der er en mening med infertilitet, at vokse som person på en god måde. Kilde: L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

120

Sorg og eksistentiel krise væves ofte tæt sammen, så det kan være svært at skelne følelserne fra hinanden. Det er egentlig heller ikke så vigtigt, hvad der er hvad. Det, der betyder noget, er, hvordan du vælger at forholde dig til dine tanker, følelser og dermed dig selv. Coping på engelsk – eller mestring på dansk – er et begreb, der netop dækker det område, altså måden, hvorpå du vælger at håndtere dine livsudfordringer. Det er også et begreb, man ofte bruger inden for sundhedsområdet – det vil sige, at man fx er interesseret i at undersøge, hvordan patienten coper med eller mestrer sin nyopdagede diabetes, eller coper med det faktum at have overlevet et hjerteanfald, og at man nu skal til at ændre på kost og motionsvaner og måske leve med risikoen for et nyt hjerteanfald. Som faktaboksen viser, så har man via forskning fundet frem til, at når mennesker, der er ramt af barnløshed og derfor gennemgår fertilitetsbehandling, anvender meningsskabende copingstrategier – fremfor problem- eller emotionsfokuserede strategier – så højner det livskvaliteten. Mit bud på en vej frem til en mere meningsskabende copingstrategi er at udfordre dig lidt på dit forhold til din egen spiritualitet, at opfordre dig til at få kigget lidt på den del af dit liv, så du kan finde ud af, om det kunne være en brugbar vej for dig?

Tro og spiritualitet Når man rammes af en eksistentiel livskrise og dermed også kommer i tvivl om ens egen identitet, både personligt og socialt, så føler mange, at det kan være svært at finde trøst i de ting, man normalt finder trøst ved. De strategier, man normalt benytter sig af, når dagliglivet bøvler, fungerer ganske enkelt ikke længere. Derfor har mange af mine tidligere patienter og nuværende klienter oplevet, at når de kommer i større kontakt med deres egen spiritualitet/åndelighed – eller tro, om man vil – på deres rejse med barnløshed og fertilitetsbehandling, så får de det mærkbart bedre.

121

“At kaste sig ud i troen er at tilkendegive, at der er en instans over en selv. Det betyder ikke, at man skal acceptere tingene, som de er, og lukke af for det, der plager én. Det er vigtigt, at man holder fast i protesten. Det drejer sig om, at når vi er kommet ud i disse her urimelige forhold, hvor vores egen magtgrænse er nået, så at sige: ‘Det ansvar, som jeg kan magte, det skal jeg nok tage mig af, men det er ikke mig, der bestemmer over livet. Det er dit ansvar, Gud, og jeg synes ærlig talt, at den måde, du forvalter det på, er noget gedigent svineri’. De allerfleste prøver at forholde sig voksent og rimeligt, også i situationer, der er helt urimelige. Det er meget forståeligt, men der kommer sjældent noget godt ud af det. Vi mennesker er Guds børn, ikke Guds voksne, og når livet bliver for stort, kan det være godt at huske på.” P. Kok, Skæld ud på Gud.

“Hjulets 30 eger samles i et nav, men det er hullet i navet, der gør, at hjulet kan køre. Ler formes til kar – men deres nytte bestemmes af hulheden. Døre og vinduer sættes i for at gøre et hus beboeligt – men tomrummet i dem, er det vigtigste.” Chuang Tze, 400 f.kr.

Således kan man sige, at tingenes materielle tilstand er en fordel, men det, der bestemmer deres brugbarhed, er det ikke-eksisterende.

122

“Som præst har jeg set, hvor dybt mennesker kan præges af en krise i deres liv. Mange bliver rådvilde, fordi de troede, det ville være let at blive forældre. Pludselig sidder man med spørgsmål som, hvem er jeg, når jeg ikke er ‘en mor’ som alle andre? Hvordan skal jeg leve med det liv, som er mit? Fordi så mange mennesker har børn, kan det at få et barn forekomme som en naturlig ting. Den, der frygter ikke at kunne få et barn, kan let komme til at føle sig mærkelig og anderledes, ikke som et helt menneske. I Kristendommen ligger der nogle tanker, som handler om, at ingen mennesker er perfekte og uden fejl. Livet og virkeligheden har mange ansigter, gråd og latter, sommer og vinter, krig og fred. Lever man et menneskes liv, kommer man til at kende hele den virkelighed. Derfor ligger det også i kristendommen, at Gud ikke slår hånden af et menneske, selvom det liv ikke bliver sådan, som man havde håbet. Ifølge det kristne budskab tør Gud også se alt det, som ikke er perfekt og fantastisk i vores liv. Han forstår vore handlinger bedre, end vi selv forstå dem, og forstår os bedre, end vi forstår hinanden.” Maria Harms, sognepræst ved Roskilde Domkirke.

Jeg har ofte været vidne til og også selv oplevet i mit eget liv, at når vi mennesker mærker vores spiritualitet eller vores tro, så bliver vi typisk meget berørte – og vi mærker en større meningsfuldhed, samhørighed og tillid til livet generelt. Vi tror på, at noget griber os, hvis vi falder – at det hele nok skal gå på trods af alt det svære. Vi mærker vores håb for os selv og vores liv, vores taknemmelighed over at være i live og over at have mennesker i vores nærhed, som vi elsker, og som elsker os.

123

Jeg har den personlige holdning, at alle mennesker har en spiritualitet, som naturligvis er helt deres egen. Den kan være til stor trøst og støtte på vejen til meningsfuldhed, når meningsløshed og magtesløshed raser. Jeg benævner spiritualitet som: Alt det, der forbinder os mennesker – alt det, som er universelt og tilhører os alle sammen – alt det, som er større end dig og mig. Når jeg skriver det, så ved jeg godt, at nogle læsere vil tænke: “Hmm, hvordan skal jeg så lige finde frem til min spiritualitet – jeg tror ikke på Gud, og jeg går nærmest aldrig i kirke”. Jeg har ikke en holdning til, hvordan du skal tro, eller hvem du skal tro på – og hvis du slet ikke tror på noget som helst, så har jeg også stor respekt for det! Men hvis du, mens du læser dette, kan mærke en længsel efter at få en dybere kontakt til dig selv, at mærke mere ro og trøst – så kan din spiritualitet guide dig på vej. Det er meget forskelligt, hvad der virker og på hvem. Mine bud, som jeg også fortæller til mine klienter, ser sådan her ud: • Prøv at gå i kirke – sid i stilhed, tænd et lys – mærk energien i kirkerummet og forestil dig alle de mennesker, der igennem årtier eller århundreder har været i denne kirke enten pga. stor sorg eller stor glæde. Mange kirker er begyndt at holde særlige gudstjenester med meditation og stilhed – til stor glæde for mange, som normalt ikke benytter kirken. Det kan man læse mere om på de enkelte kirkers hjemmesider. • Tag på kirkegården og besøg et gravsted for en person, som har betydet noget særligt for dig. Tag evt. en lille stol med og giv dig god tid til at tænke over den relation, I havde. Måske opdager du, at du begynder at ‘tale’ med vedkommende, enten i tanker eller ord, at du fortæller om alt det, du går igennem. Det er ikke spor mærkeligt – det er dybt menneskeligt – og det letter hjertet og sindet.

124

• Brug naturen på alle årstider. Opsøg smukke vandreruter eller dine særlige yndlingssteder. Løb, gå, sid – alt gælder! Det er vigtigt, at du samtidig fokuserer på at åbne dine sanser. Det vil sige, at du koncentrerer dit syn og lægger ekstra mærke til lyset, himlen, landskabets farver, former og konturer. At du åbner dine ører for vindens susen, lyden af dine skridt, stemmer, fuglefløjt, bølgeskvulp. At du trækker vejret ind gennem næsen og opfanger duftene omkring dig. At du rører ved græs, blade, sten, sne, vand eller sanser dine (evt. bare) fødder mod underlaget. • Lyt til musik – alt det, du godt kan lide. Både indspillet og live. Find frem til noget, som du måske ikke lytter til så tit. I kapitlet om stress finder du henvisning til en bog med forslag til klassiske værker og musik til afspænding og heling. Meget klassisk musik har en indbygget storhed i sig og kan virkelig være en døråbner til dybere sjælelag. Mange oplever en dybere kontakt med musikken, når man benytter høretelefoner. • Hvis du er glad for kunst og kultur, så benyt dig af de mange muligheder. Alle former for stor kunst kan berøre sindet og hele! • Dyrk yoga og/eller mindfulness/meditationer – det er en utrolig virksom vej til at opnå større ro i sindet og dybere kontakt til din medfødte spiritualitet. Mine egne, helt personlige favoritbøger – som jeg ofte anbefaler mine klienter at læse: Skæld ud på Gud af hospitalspræst Preben Kok. NB! Hvis du har det vanskeligt med ordet Gud – så benyt dig i stedet af “det, som er større end dig” eller andre ord, der er mere rigtige for dig. Du er ikke alene af Chris MacDonald – bl.a. om den dybe betydning, som ord og tanker kan have i de mørke og lyse stunder i livet.

125

De transformerende kræfter Der er ingen tvivl om, at sorgarbejde og eksistentielle kriser er utroligt hårdt arbejde, og at rejsen kan føles lang og uoverskuelig. Til gengæld kan det medføre personlig vækst og en følelse af større eksistentiel frihed – fordi man integrerer følelser og ny indsigt i det, der var, det, der er, og efterhånden som tiden går i det, der nu er muligt.5 Jeg nærer den dybeste respekt for dine sorg- og krisefølelser. Jeg har som sagt været vidne til utroligt mange menneskers kamp for at få et barn – og jeg har også selv på min egen krop oplevet stor sorg og krise. Når det så er sagt, så vil jeg opfordre dig til at prøve at anskue din nuværende situation som en mulighed for at udvikle dig og for alvor få kigget dit liv efter i sømmene. Jeg plejer at sige, at der altid er blandet en god portion Ajax i spanden, når det kommer til alvorlige livsudfordringer, som barnløshed vitterligt er – det betyder, at den eksistentielle krise og sorgenergi har en særlig effektiv svingning, der kan transformere dig og dit liv. Selvom du måske tænker: “Jeg vil ikke have alt det her skidt, jeg vil bare gerne have et barn” – så forstår jeg dig godt! Men når det så er sagt, så vælger du ikke selv, om du vil med på den eksistentielle karrusel – men du bestemmer selv, hvad du vil have ud af turen! Og så er vi tilbage til ‘gaverne’, som jeg skrev om i det forrige kapitel om sorg.

“Der er kun én ting, du virkelig skal i livet, og det er at dø. Alt det andet får du lov til.” Cal MacDonald i Du er ikke alene af Chris MacDonald.

M. Davidsen-Nielsen & N. Leick i Den nødvendige smerte.

126

“Jeg er af den overbevisning, at der er dybere biologiske grunde til, hvorfor vi ikke kan blive gravide. I stedet for at fokusere på at ændre kost eller få akupunktur osv. har jeg fået ekstra energi og indsigt ud af at gå i terapi. Jeg prøver at fokusere på at få det bedste ud af mit liv med min partner. For mig er det vigtigt ikke kun at fokusere på behandlingerne, men også på alt det smukke i livet, som også findes – selv uden børn. En spæd forårsmorgen, en sneklædt skov, en tårevædet film, middag med gode veninder, smukke ting og et utal af verdens smukke og historiske steder, der stadig er værd at besøge.”

Susanne

“Det sværeste i beslutningen om at blive mor alene og gå i fertilitetsbehandling har været, at jeg har skullet gøre op med drømmen om det liv, jeg havde forestillet mig, jeg skulle leve. At gøre op med forestillingen om, hvad en rigtig familie er. For mig har drømmen været en kernefamilie bestående af far, mor og børn. Min drøm handler bl.a. om min egen opvækst som skilsmissebarn og vores samfundsnorm om kernefamilien som den ‘rigtige’ familieform. Jeg har skullet forsone mig med at skabe et barn uden en far, og jeg har betvivlet, om et barn skabt kunstigt kan være lige så godt, som et barn skabt naturligt. I starten førte denne ligning også til, at jeg tænkte, at barnet ikke var født ud af kærlighed. I dag ved jeg dybt inde, at et barn skabt ved kunstig befrugtning netop er et kærlighedsbarn. På min vej igennem behandlingen har mit netværk været mit faste holdepunkt. Mine nære venner ved, at jeg er i behandling. De støtter mig, og når jeg har allermest brug for det, så er de der for mig. Det tog mig lang tid at fortælle min mor, at jeg var startet i fertilitetsbehandling, men nu deler jeg mine oplevelser med hende, når jeg har lyst til det.”

Astrid

127

Kapitel 5

Parforholdet under pres

Jeg gætter på, at du oprindeligt ikke valgte din partner, fordi I skulle være forældre sammen. Det var nok nærmere noget i stil med, at han/hun var rigtig dejlig og sød – havde smukke øjne, en lækker bagdel, et skønt smil, god humor, var god at tale med, havde de samme livsværdier som dig, kunne få dig til at tænke anderledes og udvide dit perspektiv på livet, provokere dig og få dig til at grine højt, få dig til at føle dig smuk og sexet … og en hel masse andre skønne ting. Hver gang jeg stiller et nyt klientpar spørgsmålet: “Hvad forelskede du dig oprindeligt i hos din kæreste?”, så sker der næsten altid noget magisk i rummet. Det er, som om noget af sorgen og frustrationen over barnløsheden forsvinder for en stund og i stedet bliver erstattet af noget svævende let, varmt, kærligt og ikke mindst sensuelt. Kinderne får varme, og øjnene fyldes med mere lys, smilene tændes, og lige pludselig er der kontakt imellem de to mennesker i min sofa på en helt anden måde. Mange tager uvilkårligt fat i hinandens hænder, vender sig mod hinanden, og jeg er pludselig vidne til et dybt og inderligt møde mellem to mennesker, som i lang tid helt har glemt, at de oprindeligt bare var to smaskforelskede kærester – og at graviditet og børn engang var en flimrende luftspejling i horisonten. Måske sidder du lige nu og tænker: “Hmm … hvad blev der egentlig af de to mennesker, vi engang var?”…“Hvornår har vi sidst bare været kærester?” … “Jeg var da egentlig også meget sjovere og løssluppen, dengang vi lærte hinanden at kende – nu er alting blevet så alvorligt, VI er blevet alt for alvorlige!” Barnløshed og fertilitetsbehandling er en meget stor udfordring for et parforhold. I bliver sat på mange hårde prøvelser og svære valg, og I bliver tvunget til at tage store svære beslutninger undervejs. I har undervejs i processen formentligt set sider af jer selv og hinanden, som I ikke anede eksisterede, og måske har I haft konflikter og skænderier, som har nået uanede højder – ekstra ansporet af en god portion potente hormoner. Barnløshed er kendt for at puste til utilstrækkelighedsfølelsen og ramme hårdt ned på selvværd og selvtillid, og derfor rammes mange par også af angst for at blive forladt af deres partner på grund af

130

de svære omstændigheder. Især kvinder har typisk skræmmebilleder, der handler om at møde deres mænd med en ny og højgravid kvinde.

Forskellene på mænd og kvinder Min erfaring er, at du som kvinde generelt har et langt større behov for at tale om barnløsheden og behandlingen, end din partner har. Det kan lyde stereotypt, men kvinder vil oftest gerne tale sig ud af problemerne, hvor mænd hellere vil handle sig ud af tingene. Derfor har mange mænd generelt en stor udfordring omkring den magtesløshed, som barnløshed og behandling fører med sig. De bliver oftest frustrerede og vrede, fordi de ikke kan ‘gøre noget aktivt eller fysisk’ for at løse situationen. Du som kvinde har formentlig lidt bedre adgang til dine følelser, end din partner har, og du har sikkert lidt nemmere ved at sætte ord på mange af de følelser og tanker, som er opstået som følge af din barnløshed. Måske frustrerer det dig, at han ikke har lyst til eller behov for at tale lige så meget om det, som du har? Måske undres du over, at han i perioder virker, som om han helt har glemt det eller ikke selv bringer det på bane, især fordi du måske selv oplever, at det er det første, du tænker på, når du vågner om morgenen, og det sidste, du tænker på, inden du falder i søvn om aftenen. Du har måske et stort behov for at tale dig ‘tør’ eller i hvert fald tale så tilpas længe om det – uden at blive lukket ned – at du kan falde til ro i dit system. Du har måske også behov for at tale om alle frygtscenarierne, som du går og bærer rundt på – alle “hvad nu, hvis det ikke lykkes …” og “hvad gør vi så …”-tankerne og de tunge og svære følelser, der opstår som følge af de tanker. Mænd kan have det svært, når kvinder begynder at køre i ring og gentage de samme ting, eller når kvinder begynder at fremmane diverse frygtscenarier. Mænd trives ofte bedst med helt konkrete ting – gerne evidensbaserede og udtalt af eksperter på området – og har det generelt svært ved diffuse udtalelser på Facebook eller andre

131

sociale medier. Mænd har generelt svært ved at forholde sig til det, der måske vil komme til at ske – det bliver for diffust og giver som regel ikke mening for dem. Hvis manden konstant tvinges til at skulle forholde sig til ‘måske’ og ‘hvad nu hvis’, så kan det føre til følelser af magtesløshed og frustration, netop fordi han ikke egenhændigt kan løse problemet barnløshed eller handle sig til et barn Mænd kan generelt bedre forholde sig til problemer, som er aktuelle, konkrete og relevante for situationen her og nu, lidt a la ‘vi krydser den bro, når vi kommer til den!’. Som kvinde har du derimod et stort behov for at forholde dig til måske-scenarierne – fordi du har brug for at kunne forudse og dermed planlægge og forberede dig på worst case. Det kan give anledning til en del misforståelser og frustrationer i et parforhold. Min erfaring er, at det oftest er dig som kvinde, der gerne vil have, at din partner til fulde forstår dit særlige ‘landskab’ og særlige måde at cope med problemerne på, og måske vil du også gerne have, at din partner tilegner sig den samme strategi eller den samme måde at være i verden på. Måske er du – som mange andre barnløse kvinder – bekymret for din partner. Du synes måske ikke, han taler nok om de følelser og tanker, du instinktivt fornemmer, han går og bærer på. Det gør dig utryg, og du kan føle, at du bliver holdt udenfor, og at det bliver dig og din ked-af-det-hed, som fylder mest, og at du får dårlig samvittighed over, at det er ham, der altid skal passe på dig og tage hensyn og ikke omvendt. Du længes måske efter, at han åbner sig mere over for dig, græder eller på andre måder viser dig, at han lider under jeres barnløshed og behandling mindst lige så meget, som du gør. Din mand lider helt klart også. Han er også ked af det, frustreret og ulykkelig ved tanken om måske at skulle leve sit liv uden et barn. Hans behov for at tale om barnløshed og behandling er som regel anderledes end dit. Nogle mænd taler slet ikke om det med andre end deres partner, andre har udvalgt en eller ganske få, som de betror sig til. Generelt taler mænd mindre om de følelser og frustrationer, der opstår undervejs i forløbet, og i langt færre detaljer,

132

end kvinder gør. Det er ikke det samme som at sige, at de ikke har et behov for at få luft for deres følelser, men mænd gør det typisk på en anden måde, end kvinder gør. Mange barnløse mænd har et fristed på deres arbejde eller sammen med deres mandlige venner. Der kan de tale om helt andre ting, som interesserer dem, og kan få tankerne hen på noget andet end fertilitetsbehandling og alt det, som fylder og er svært. Mange af mine mandlige klienter fortæller mig, at de nyder at komme lidt i byen en gang imellem med deres venner, drikke en øl, se noget sport på storskærm, snakke arbejde, hænge ud og grine af gamle vittigheder og fælles oplevelser. De fortæller, at de også bliver spurgt ind til barnløshed og sidste nyt fra fertilitetsklinikken fra de venner, som er indviede i forløbet – men at det ikke fylder en hel aften, og at det passer de fleste godt. At det netop virker rart og afstressende at få tankerne hen på noget andet. Nogle mænd har det anderledes. De mærker ikke lettelse eller afstresning ved de ovennævnte aktiviteter, men har det bedst hjemme sammen med deres partner.

“IVF-behandling er ikke nogen fornøjelse, og som behandlingen skred frem, begyndte jeg at frygte hvert forsøg. Vi følte, at vi kendte hinanden, men IVF-behandlingen sætter dig under et stort pres. Oven i alt det var Mary begyndt at uddanne sig til lærer via netbaseret undervisning, og det satte hende under et enormt pres, fordi hun gerne ville opnå et godt resultat, samtidig med at hun var i behandling. Jeg begyndte at blive længere på arbejdet og komme senere hjem, så jeg kunne undgå tårer og gråd pga. svære opgaver oven i fiaskoen i forhold til ikke at kunne blive mor.”

Bryan

133

“Vi har uden tvivl haft forskellige måder at tackle vores tab på og forskellige måder at håndtere at være i behandling. Jeg har vendt og drejet hver en brik – ofte til hudløshed. Han snakker lidt om det og vil derefter gerne videre og se fremad. Jeg tager fat i alle tanker og emner på én gang. Han tager én ting ad gangen. Jeg bekymrer mig om fremtiden og alt det ubekendte: ‘Hvad nu hvis …’, han ser med positiv overbevisning frem til næste forsøg og ikke så meget længere. Mars og Venus … here we come!

Signe

“Da jeg havde lagt røret, efter at bioanalytikeren havde informeret mig om, at der desværre ikke var æg, der var gode nok til oplægning i denne omgang, sad jeg apatisk og stirrede ud i luften i adskillige minutter, og SÅ kom følelserne væltende. Min kæreste sad inde i soveværelset ved siden af og reagerede ikke på mine højlydte hulk. Ikke fordi min kæreste ikke er varm og omsorgsfuld normalt, men simpelthen fordi han – lige dér – ikke kunne rumme min sorg. Uden at kunne se hans ansigt, så vidste jeg, at det var det, der var på spil. Og jeg bebrejder ham egentlig ikke. For jeg har selv svært ved at rumme min sorg. Vi joker nogle gange med, at vi helt ufrivilligt spiller med i ‘Det store fertilitetsspil’, hvor deltagerne konstant stilles over for umenneskelige dilemmaer og udfordringer. Nogle gange er min kæreste og jeg medspillere, der gør hinanden stærkere, og andre gange bliver vi spillet ud mod hinanden.”

Sofie

134

Netop fordi jeres behov for at tale om de følelser og tanker, der opstår pga. jeres nuværende situation, ofte er forskelligt, kan det være en god idé at sætte det ind i en struktureret ramme. Det betyder, at I får talt sammen om alt det vigtige og sårbare, og samtidig betyder det også, at der bliver tid til andre ting, og at andre emner kan få lov til at fylde i jeres hverdag. Jeg har derfor følgende råd til dig/jer: • Aftal, at I taler sammen én gang om ugen om svære følelser og tunge tanker, som er opstået og forbundet med jeres barnløshed og behandling. (Gode emner og følelser at tale om kan være: Evt. skyld ift. nedsat fertilitet, skamfulde følelser, angsten for at blive forladt af den anden pga. de nuværende omstændigheder, vrede og irritation, jalousi ift. andres graviditeter og små børn, uretfærdighedsfølelse, bitterhed, sorg, ensomhed, magtesløshed og meningsløshed. Det er også en god idé med jævne mellemrum at tale om selve behandlingen og de valg, I bliver sat overfor). • Sæt tid af i kalenderen og bliv enige om, hvor lang tid (timer) I vil bruge på det. • Sluk mobiltelefon, iPad, tv og andet, der kan distrahere jer og fjerne fokus fra det, I skal tale om. • Inden I afslutter samtalen, så tjek ud med hinanden, at I har fået sagt alt det, som ligger jer på sinde. • Hvis der dukker noget op undervejs i løbet af ugen, som fylder i forhold til emnet, så skriv det ned og tag det med til jeres næste aftale. Hvis man aldrig får talt ud med hinanden, hober tingene sig op på en uhensigtsmæssig måde – men hvis samtaleemnerne primært er blevet alt det, som er svært og sorgfyldt, så går det på længere sigt ud over livsglæden, og man kan havne i en alt for negativ spiral, hvor fokus udelukkende er på alt det, som man dybest ikke kan stille

135

noget op i forhold til. Det giver yderligere næring til magtesløsheden og meningsløsheden, og fordi ingen ved, hvornår I får et barn, eller om det vil lykkes, så er det endnu mere vigtigt at forsøge at få noget liv ind i livet og sætte fokus på de ting i jeres liv, som I har indflydelse på. Det vil reducere stress og give mere energi og ro.

Rollefordelingen Det er meget normalt, at de indbyrdes roller i et parforhold polariseres, når man i længere tid er udsat for stor belastning. Det kan fx betyde, at du som kvinde synes, din mand er en slags super-optimist, hvad angår behandlingen, og at du selv bærer ‘nej-hatten’, føler dig negativ og har konstante skræmmescenarier på din indre skræm. Det kan fx også betyde, at du føler, at det er dig, der skal researche alt, der nogensinde er skrevet om barnløshed og behandling, og at din partner bliver den afventende og lader dig om at tage de endelige beslutninger. I værste fald kan I ende med at fordele rollerne meget skarpt imellem jer, så du fx bliver: ‘den beslutsomme, den ulykkelige, den pessimistiske, den ansvarlige, den utålmodige, den fokuserede’, og din partner fx bliver: ‘den afventende, den ubeslutsomme, den tvivlende, den stærke, den tålmodige, den optimistiske, den distræte’ osv. osv. Det er uhensigtsmæssigt for et parforhold, når de indbyrdes roller polariseres på den måde, fordi det afholder jer begge fra at have adgang til flere dele af jeres personlighed og dermed flere fleksible måder at forholde jer til livets udfordringer på. Man kan også føle, at man ikke rigtigt kan kende hende ‘Pessimist-Petra’, der er vokset frem, og som ikke tror på noget som helst, eller ham ‘Optimist-Ole’, der ikke tåler at lytte til tvivl og frygt. Hvordan ser jeres indbyrdes rollefordeling ud?

136

Reflektionsøvelse: Hvilke roller har du/I ift. barnløshed og behandling? I denne øvelse får du mulighed for at undersøge, hvilke roller du har påtaget dig eller har fået tildelt i forhold til jeres barnløshed og behandling – og hvilke roller du synes din partner bærer. Med fordel kan I begge lave øvelsen og sammenligne jeres fund. Det kan danne udgangspunkt for en god snak, og I kan finde ud af, om jeres roller er sunde for jeres parforhold eller om noget trænger til at justeres. Hvem af jer har kontakten til fertilitetsklinikken i det daglige? Hvem sørger for recepter og afhentning af medicin? Hvem af jer sørger for evt. indsprøjtninger? Hvem ringer til klinikken for svar på graviditetsprøver? Hvem af jer er mest spørgende, når I er til konsultationer på klinikken? Hvordan er fordelingen, ift. om du tager af sted alene, eller om I er af sted sammen til undersøgelser og behandlinger? Hvordan håndterer I sædprøven (laver I den sammen, eller klarer din partner sig selv?) og aflevering af denne? Hvordan fordeler I følelser som: håb, optimisme, tro, frygt, skepsis, vrede, bitterhed, tvivl, styrke, sorg, jalousi ift. vennekreds og familie? Hvis du skulle beskrive din rolle i forhold til jeres barnløshed og behandling med nogle få ord, hvad skulle det så være? Hvordan ville du beskrive din partners rolle? Er du tilfreds med din rolle? Ja, fordi …………………… Nej, fordi …………………… Hvad afholder din rolle dig fra at have adgang til? (Fx andre måder at forholde dig til jeres barnløshed og behandling på eller andre følelser som: styrke, håb, vrede, tvivl etc.). Hvis du kunne ændre det, hvad kunne du så tænke dig i stedet for? (Fx at kunne blive vred, være mere glad, mindre bekymret etc.). På hvilke måder har jeres indbyrdes rollefordeling i jeres parforhold ændret sig pga. af barnløshed og behandling? Hvilken betydning synes du det har for jeres parforhold i hverdagen? Har du behov for, at jeres indbyrdes roller skal justeres? Hvis ja, hvilke løsningsforslag har du til det?

137

Forskellige behov Du kan i perioder føle, at det kan være svært at forstå din partner, og at han har svært ved at forstå dig. Du kan føle, at I vitterligt befinder jer i hver jeres landskab – som jeg også beskriver i kapitel 3 om sorg på side 84 – og at det kan være svært at finde et fælles ståsted i alt det her, fordi jeres behov og måder at tackle den nuværende situation på er vidt forskellige. Det kan give jeres fælles kærlighed svære vilkår, og I kan til tider føle, at I helt mister forbindelsen til hinanden som kærester – at I bliver reduceret til et CPR-nummer på en journal og pludselig skal forholde jer til en helt ny verden af indviklede lægetermer og barsk virkelighed, som ligger langt fra drømmen om at skabe et kærlighedsbarn i dyb samhørighed og intimitet. Så netop fordi du/I kæmper en sej kamp for at få et barn, så er det meget nemt at komme til at glemme hinanden som kærester og elskende. Man glemmer tit at værdsætte sin partners indsats og de mange små ting i hverdagen, som tilsammen betyder en hel masse. Derfor får jeg lyst til at spørge dig: “Hvornår har du sidst skrevet et inderligt, kærligt, varmt og pulserende kærestebrev til din partner? Måske tænker du: “Det kan jeg ikke engang huske”eller “det har jeg da vist aldrig gjort, og kan jeg overhovedet finde ud af det?”. Jeg vil gerne udfordre dig lidt og opfordre dig til at prøve. Det er en øvelse, jeg nogle gange giver mine klienter – især hvis der er gået lidt for meget hr. og fru fertilitetsbehandling i tingene, og intimitet, nydelse og god sex er blevet sat uden for døren. Jeg får rigtigt gode tilbagemeldinger fra dem, der har skrevet – og afleveret – et kærestebrev til deres partner. Foruden at det selvfølgelig er forbundet med stor glæde og kærlighed at være modtager og læse sådan et brev, så er det forbundet med mindst lige så stor glæde at skrive det. At skrive et kærestebrev kan være medvirkende til at åbne op for følelser og sansninger i kroppen hos dig, som måske har været gemt af vejen i alt for lang tid.

138

Øvelse: Skriv et kærestebrev til din partner Giv dig selv god tid til at skrive brevet og skriv helst i hånden. Det er mest personligt og skaber bedst kontakt til dine følelser. Her er lidt inspiration til, hvad dit kærestebrev evt. kunne indeholde: Fortæl, hvad du blev så forelsket i, dengang I mødtes og blev kærester. Fortæl, hvordan din partner fik dig til at føle indeni. Fortæl om de kvaliteter, din partner besidder, som du elsker højt og ikke kan undvære. Fortæl, hvordan du oplevede jeres elskov, og hvad du længes efter I jeres nuværende sexliv og mest intime øjeblikke. Sig tak til din partner for alt, hvad han/hun gør for at støtte op om dig i jeres fælles kamp for at få et barn. Afslut med at skrive, hvilke drømme og forhåbninger du har om jeres fælles liv sammen – også alt det, der ikke omhandler et barn.

Sexlivet på prøve Jeg gætter på, at jeres sexliv har fået et par gevaldige knubs undervejs – at det, som engang var normalt og lystfyldt, har undergået en forvandling og i stedet optræder sjældnere og er noget, som du/I måske i højere grad skal ‘tage jer sammen til’. De fleste par har – før de er startet i fertilitetsbehandling – haft en længere periode med skemalagt sex baseret på ægløsningstest og diverse udregninger i kalenderen. Det gør intet godt i forhold til at mærke naturlig lyst og behov for kropslig nærhed og intimt samvær. Når resultatet så også udebliver i forhold til en graviditet, så daler humøret og gå-på-modet. Sex indeholder skaberkraft og er dermed en kraftfuld energi. Sex mellem en mand og en kvinde kan føre til et lille nyt liv – og det gør sex til noget ganske særligt. Når skaberkraften så at sige fjernes, fordi I finder ud af, at I skal have hjælp til at blive gravide – så undergår jeres sexliv en forvandling.

139

“Både infertiliteten i sig selv og fertilitetsbehandlingerne herfor kan være psykisk belastende, og mange par vil opleve, at deres parforhold i perioder er truet. Det seksuelle samliv opleves ofte forringet, når parret igennem måske lang tid har haft et skemalagt samliv fokuseret på befrugtning. Nogle par oplever fertilitetsbehandling som en yderligere belastning i forhold til deres seksuelle samliv. Andre derimod føler en lettelse ved, at fertilitetsklinikken taget over i forhold til at opnå en graviditet, og at parret igen kan have et seksuelt samliv fokuseret på glæde og lyst.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

Der kan være utroligt meget sorg forbundet med, at netop jeres sexliv ikke kan føre til et lille nyt liv – og den sorg bliver man nødt til at forholde sig til, når man dyrker sex. Følelserne bor nemlig i kroppen, og sex dyrker man i høj grad med kroppen. Nogle kvinder afholder sig fra at tage initiativ til sex – netop fordi man kommer i kontakt med alt det, som er så svært og sorgfuldt – alt det, som man er så ulykkelig over. Sex kan i værste fald ende med at føles meningsløst – det fører jo alligevel ikke til noget – så “hvorfor alt det besvær”. Dertil kommer, at din krop er gået fra at være helt din egen til at være noget, du ‘deler’ med fertilitetsklinikkens personale. Nogle kvinder kan føle, at de lugter anderledes, og at deres krop i det hele taget ser anderledes ud – en del kvinder tager på i vægt pga. hormonbehandlingen. Alt sammen noget, der også kan spærre vejen for et varmt og sjovt sexliv. Jeg møder utroligt mange par, hvor sexlivet faktisk er ikke-eksisterende og har været det i lang tid. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der synes, at det er ok, at det er sådan, tingene har udviklet sig, og typisk savner begge eller især den ene part at dyrke sex. Oftest er det manden, der er blevet tilbageholdende med at tage initiativ, fordi han

140

har følt sig afvist igennem længere tid og i det hele taget føler sig på usikker grund, fordi han er ked af, at hans kvinde skal udsættes for så meget og derfor ikke vil være en yderligere ‘belastning’. Jeg har også oplevet eksempler på det modsatte, nemlig at det er kvinden, der har mest lyst og er frustreret over, at han ikke længere er så ‘viril’, som han plejer. Det er skadeligt for et forhold, når den ene eller begge parter savner sex og føler sig afvist. Uanset om du eller din partner, eller I begge, føler jer afvist – så er det et faktum, at det er et stort problem for et parforhold, når den seksuelle energi er delvist forsvundet eller helt væk. Den bliver typisk erstattet af en mere venneagtig energi eller en ‘bror/søster’-energi – og til tider endda en ‘forældre-barn’-energi, hvor den ene part tager sig af den anden – fordi den ene er meget ulykkelig og ‘kalder’ på forældretrøst. I disse situationer er det svært at mærke naturlig lyst til sex – og den seksuelle energi kan have svært ved at vende tilbage og tage sin retmæssige plads. Du kan sikkert godt huske, at dengang I dyrkede sex mere regelmæssigt, så var der mange små konflikter, der aldrig blev til noget særligt. I følte jer sikkert generelt mere tæt på en mere ligeværdig måde, og du følte dig formentligt mere tiltrækkende, kvindelig og levende. Sex har mange funktioner i vores liv. Det er en lynafleder for mange af hverdagens små konflikter og op- og nedture, sex tager fysiske spændinger i kroppen og virker afstressende på nervesystemet. Sex skaber samhørighed og øger intimitet og forståelse imellem jer. Sex løsner op og giver adgang til kroppen og de følelser, der bor i den. I et heteroseksuelt forhold giver sex adgang til for alvor at føle sig som henholdsvis kvinde og mand. Det er godt og sundt, hvis du er ramt på din kønsidentitet, det vil sige, hvis du føler dig mindre kvindelig/feminin, fordi du/I skal have hjælp til at få børn.

141

“Så var der noget med sex eller … hmm … det var der jo! Som i datid – noget naboen dyrker, og noget jeg svagt erindrer, noget som egentlig plejer at være temmelig fornøjeligt. Når man har været sammen med sin partner, siden man var en forvokset teenager, er det måske meget at forlange, at sex er noget, der dyrkes på dobbeltdaglig basis og med evigt fyrværkeri til følge ... meeeen jeg synes nu ikke ligefrem, at vi normalt har grund til at klage over noget i den afdeling – tværtimod! Anyway – sexlivet har bestemt også været under pres tidligere i projekt baby (seriøst, det udtryk burde stadig forbydes!). Det er, som om gentagne gynækologiske undersøgelser, hormon-bivirkninger og skemalagte tidsintervaller kan dæmpe lysten en anelse. Jeg husker, hvordan vi planlage, at jeg kunne tage hjem undervejs fra Roskilde Festival i 2014, fordi jeg havde ægløsning. Jeg husker, hvordan jeg ligeledes vækkede min arme mand kl. 04.20 en mandag morgen, fordi jeg skulle rejse med arbejdet, men ligeledes havde ægløsning. Jeg håber ikke, at jeg udleverer staklen for meget, men han havde af gode grunde en smule svært ved at ‘performe’ under denne form for pres (dog ikke mere svært, end at det faktisk var én af de gange, jeg blev gravid!). Jeg husker, at vi begge oplevede en underlig form for lettelse, dengang vi overgik til IVF. Sammen med frustrationen over at være kommet ‘så langt ud’ var der en lille snert af lettelse over, at sex nu igen blev noget, som vi dyrkede, når vi havde lyst, fordi andre kom og overtog ‘ansvaret’ for os. Det var en meget underlig og blandet følelse. Først var der selve hormonperioden forud for IVF-forsøget. Her blev jeg temmelig hurtigt påvirket, og jeg plejer ikke at have ret meget lyst i ca. en uge op til ægudtagningen. Så var der ægudtagningen – som helt af sig selv lægger en gangske naturlig dæmper på aktiviteterne i dobbeltsengen. Og så var der

142

tre ugers temmelig intens overstimulering, efterfulgt af den påbegyndte graviditet og alle de vilde nerver, som fulgte i kølvandet herpå. Åh! Det er lidt frustrerende – og jeg savner vores nærhed enormt meget. Jeg tror simpelthen ikke, at der er så meget andet at gøre end at springe op på hesten igen (eller på manden, hø!). For det kan simpelthen ikke blive ved på denne her måde – vi bliver jo skøre begge to!”

Signe fra bloggen www.erduherikkesnart.wordpress.com

“Jeg har tænkt flere gange, at det var synd for min mand, at han skulle alt det her igennem. Det var trods alt ikke ham, der var noget galt med. Jeg vidste, at det at få et barn var meget vigtigt for ham også, så jeg var meget imponeret over hans tålmodighed. Jeg var indimellem lidt bange for at miste ham – dels pga. min manglende evne til at blive gravid, og dels pga. at fertilitetsbehandlingen tog så hårdt på mig og dermed vores forhold. Men det var helt ubegrundet, at jeg var nervøs, og det forsikrede han mig om. Han har i det hele taget håndteret alt det her rigtigt flot og har været der for mig i tykt og tyndt. Han har været klar til at tale om det eller trøste mig, når jeg har haft brug for det – om det så betød, at han kom for sent til et møde, så smed han, hvad han havde i hænderne. En forstående og lyttende partner har betydet alt for mig. Det har styrket vores forhold på mange måder, og vi har tit talt om, at hvis man kan komme igennem 6 års fertilitetsbehandling sammen, så kan man komme igennem alt. Men på det negative plan har det i høj grad påvirket vores sexliv, som blev mere og mere planlagt for til sidst at være ikke-eksisterende.”

Pernille

143

“Det har haft sine fordele og ulemper, at vi ikke har kunnet få børn. Fordi vi ikke har en baby i huset, har vi mere tid til hinanden, og vores forhold er trods alt det her godt. Samtidig er jeg bange for, at han vil opgive at være sammen med mig. For at være helt ærlig, så har jeg tit så travlt med at tænke på mig selv og mine egne følelser, at jeg glemmer ham lidt. Når jeg opdager det, så får jeg rigtig dårlig samvittighed. Det må også siges, at skemalagt sex ikke kan anbefales i et parforhold. I de to år, hvor vi havde sex hver anden dag, oplevede vi begge at skulle være sammen, selvom vi egentlig ikke havde lyst. Vi er ikke længere det samme glade og naive par, vi var, før vi begyndte på alt det her. Jeg bliver meget påvirket af hormonstimulationen, og vi ved, at når jeg begynder at tage indsprøjtninger, så bliver jeg forvandlet til et lille monster. Vi forsøger begge to at huske, at det er medicinen, der snakker, og at jeg snart bliver normal igen.”

Sarah “Da vi startede udredningen efter den første abort, lagde den velmenende læge en plan for os, for hvornår og hvor ofte vi skulle have sex omkring ægløsningen. I starten var vi glade for det, for det virkede så simpelt – bare gør, som lægen siger, og så behøver vi ikke at bekymre os over, om vi gør det ofte nok og på det rigtige tidspunkt. Så vi fulgte planen til punkt og prikke – men der skete ingenting, og jo flere gange det ikke lykkedes, des sværere blev det at følge planen. Det udviklede sig til at blive et frygteligt slid, og det føltes som at passe et arbejde eller en pligt og havde ikke det fjerneste at gøre med lyst. Da udredningen var færdig, og vi startede behandling, var vi virkelig lettede. Det føltes som en befrielse at lægge ansvaret fra sig og vide, at nu blev der optimeret, og nu var det op til lægerne. Men hvor var det dog trist at indse, at vi var kommet til et sted, hvor det føltes som en befrielse ikke at have sex.”

Anne og Thomas

144

“Samtidig med behandlingen fortsatte vi også med at prøve at blive gravide på den gammeldags måde, men der var selvfølgelig ingen af os, der regnede med noget. Det var spøjst, at sex gik fra at være noget, der længe havde haft et klart og specifikt formål (ud over at være intimt og kærligt selvfølgelig) til at være mere eller mindre ligegyldigt for det formål. Nu var det igen kun for fornøjelsens skyld. Det krævede i hvert fald et noget andet mindset fra min side.”

Martin

Måske har du det sådan, at bare tanken om at dyrke sex gør dig træt og sparker til din dårlige samvittighed, som altid ligger og lurer. Måske kan du slet ikke orke at tænke på at skulle åbne din krop og dit underliv, fordi den er blevet et symbol på noget ganske andet end lyst og dejlige fornemmelser. Men hvorfor bliver hun så ved med at vade i det her emne, tænker du måske? Det gør jeg, fordi jeg ved, hvor vigtigt sex er for langt størstedelen af alle parforhold, og for at de forbliver velfungerende på den lange bane. Så selvom det er naturligt, at man i (længere) perioder ikke dyrker sex, når man er i fertilitetsbehandling, så er det rigtig vigtigt, at man på et tidspunkt kommer ‘op på hesten igen’ og kommer følelsesmæssigt tæt på sin partner, på den særlige, intime måde, som sex åbner op for.

145

Gode fif til at få gang i sexlivet igen • Mange mænd er meget visuelle, det vil sige, de tænder seksuelt på det, de ser med deres øjne. Kvinder tænder oftere på det, de hører – og laver på den måde selv billeder i hovedet, som får den seksuelle tænding til at stige. I praksis kan det betyde erotiske film, frækt undertøj og lignende for mænd. For kvinder er erotisk litteratur (fx bestselleren Fifty Shades of Grey) eller at få hvisket frække ord i øret ofte noget, der virker godt. • Hvis det er længe siden, at du har mærket en seksuel puls eller gnist i din krop – kan det være en god idé at starte ud med at læse en erotisk bog. Prøv at lægge mærke til, hvad der sker i din krop og dit underliv – nogle gange skal det hele bare vækkes lidt til live igen – så kommer opfindsomheden og inspirationen nogle gange lidt lettere. • Nogle par har brug for at tale sammen og få sat ord på de følelser og vanskeligheder, der følger med, når sexlivet går i stå. Hvis ikke man selv kan få det til at fungere, kan en dygtig sexolog eller parterapeut være vejen frem. • Andre par har brug for at ‘komme i gang’ og gøre noget ved sagen – uden at få talt tingene for meget ihjel. Start evt. med blot at ligge nøgne ved siden af hinanden og rør kærligt ved hinanden. • Et generelt råd er: Tal aldrig om jeres problemer og udfordringer omkring sex, mens I ligger i sengen! • Tænk eksempelvis tilbage på, hvordan det var i starten af jeres forhold. Hvad tændte din kæreste på ved dig og omvendt. Gør ekstra meget ud af dig selv i den kommende tid – husk, du er en vaskeægte kvinde, og hvis du føler dig lækker og velplejet, vil du også udsende meget mere seksuel energi. Din krop skal inddrages aktivt – sex eksisterer ikke kun i hjernen – men trives bedst, når hjerne og krop arbejder sammen.

146

En ægte kvinde Som sagt kan barnløshed og fertilitetsbehandling virkelig være en dræber, når det kommer til at føle sig kvindelig og feminin. For rigtigt mange er det ultimativt kvindelige en smuk gravid mave eller et spædbarn, der dier hos sin mor. Kulturelt set er kvindelighed symbolet på frugtbarhed og omvendt. Og hvad stiller man så op med sin identitet som kvinde, når man af forskellige årsager er ramt på sin frugtbarhed? Netop derfor møder jeg mange barnløse kvinder, som er udfordret på deres kvindelighed og deres følelse af at være feminine væsener. Hvis du også har det sådan, så gætter jeg på, at du kan mærke, at det går ud over din identitetsfølelse, dit selvværd og din selvtillid. Nogle kvinder kan føle sig som ‘intetkøn’, og hvis man samtidig har læst sig til, at man skal undgå at farve hår, bruge parfume, neglelak og makeup i sine bestræbelser på at få et barn – så kan der være langt til lækkerhedsfølelsen og lysten til at finde blondeundertøjet og kjolen frem og barbere ben og bikinilinje. Du ved ikke, hvor længe du/I skal være i behandling, for at det lykkes at blive gravid, og i sidste ende kan ingen love dig/jer, at det helt sikkert vil lykkes. Det er de hårde kendsgerninger, som I er oppe imod. Derfor er det utrolig vigtigt, at du passer godt på dig selv og dit parforhold – derfor er det vigtigt, at du får fat i din medfødte kvindekraft og i din identitet som kvinde – på trods af at din/jeres fertilitet er udfordret! Jeg har lavet en lille refleksionsøvelse til dig, så du kan tage temperaturen på din kvindelighed og finde ud af, om det er nu, du skal gøre lidt ekstra ud af dig selv.

147

Øvelse: Skru op for din følelse af kvindelighed I hvilke situationer føler du dig allermest kvindelig? (Fx på arbejdet, til fest, til kærestemiddag, sammen med dine veninder, når du danser etc.). Hvilken slags tøj, undertøj, sko, makeup, frisure skruer op for din følelse af at være feminin og tiltrækkende? Hvornår og i hvilken situation har du sidst følt dig feminin, tiltrækkende og sexet? Hvad gør følelsen af at være kvindelig og feminin ved dig? Hvad betyder det for din partner, når du gør noget ud af dig selv og fremstår feminin/kvindelig? Hvis der skulle være nogle mænd, der læser med her, så kan I med fordel også lave denne øvelse – bare med et maskulint fortegn. Tro mig – det betyder mindst lige så meget for jeres kvinder, at I fremstår maskuline og lækre, som det gør for jer, når kvinderne har skruet op for deres kvindelighed. Det hjælper på humøret, energien og sexlysten, når man finder tilbage til sit naturlige udgangspunkt – før barnløshed og fertilitetsbehandling dækkede hele synsfeltet!

Grænser Mange par er som udgangspunkt ikke altid enige om, hvilken slags behandling man gerne vil tage imod, og hvor længe man skal blive ved. Mange par oplever også, at grænserne for, hvilke behandlingstilbud man gerne vil modtage, flytter sig undervejs i processen. Nogle starter med en fast overbevisning om kun at tage imod inseminationsbehandling – og bliver overraskede over måske i sidste ende at opleve at være i reagensglasbehandling på en privat klinik efter 3 forsøg i det offentlige, eller tage til udlandet for at modtage donoræg. Grunden til, at jeg skriver det her, er, fordi det er helt normalt, at tingene udvikler sig undervejs. Det, som måske startede med at føles som et biotech-eksperiment på højt niveau, det ender for rigtigt mange par med at blive ‘normalt’, og indviklede ord som IVF, ICSI,

148

Assisted Hatching, Priming, FSH, AMH osv. bliver på forunderlig vis en del af jeres indbyrdes ordforråd. Netop fordi det at være i fertilitetsbehandling godt kan føles lidt som en glidebane i forhold til personlige og etiske grænser, eller som noget, der kører af sted med jer i høj fart, så er det er en god idé, at I med jævne mellemrum får jer en god snak om, hvordan I egentlig har det med at være i behandling. Hvordan I føler jer tilpas på den klinik, der behandler jer? Det er også en god idé, at I fortæller hinanden, hvad I hver især synes om jeres valg og beslutninger, og at I sætter fokus på, hvorvidt I er enige eller uenige. Kort sagt: Om I begge føler, at I har hjertet og sjælen med i jeres fertilitetsbehandling og i de valg, I foretager jer. Spørgsmålet om, hvor mange behandlinger I skal vælge at modtage, er også vigtigt at få belyst, og hvornår nok er nok? Spørgsmålene har selvfølgelig forskellig relevans, alt efter hvor i behandlingsforløbet I befinder jer. Det er min erfaring, at par, der laver denne ‘øvelse’ med jævne mellemrum, har en fælles platform at arbejde ud fra. Det mindsker desuden risikoen for, at den ene part føler sig alene i behandlingen og alene om at tage vanskelige beslutninger – oftest kvinden. Det højner følelsen af samhørighed og styrker jer som par.

At komme styrket igennem som par Et ordsprog lyder: “What doesn’t kill you makes you stronger” – en eksistentiel og lidt barsk måde at anskue livet på, men på mange måder også kendetegnende for rigtigt mange af de barnløse par, jeg har mødt og arbejdet med igennem årene.

149

“På trods af at infertiliteten kan være en trussel for parforholdets fortsatte eksistens, kan det infertile par på samme tid opleve, at infertiliteten har styrket deres parforhold og bragt dem nærmere sammen. I kvalitative interviewundersøgelser fortalte parrene, at infertilitet og fertilitetsbehandling havde medført, at man indbyrdes i parret blev tvunget til at tale om eksistentielle livsvilkår, som man måske først ville tale om senere i livet; at man blev nødt til at sætte ord på også svære, emotionelle reaktioner; og at man i kraft af fertilitetsbehandlingen havde udviklet et fælles hverdagssprog og en fælles viden om biologien i forhold til æg, sæd, befrugtning og graviditet. Alt sammen forhold, der var med til, at nogle par oplevede, at infertiliteten havde styrket deres parforhold.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

Nogle par ender med at gå fra hinanden enten under behandlingerne eller efter endt behandling uden et barn, fordi det simpelthen er for hårdt og slider for meget på begge parter. De fleste forbliver sammen, og mange oplever som sagt, at det – på trods af at have været en kæmpe belastning – har styrket dem som par. Det kommer dog ikke af sig selv – altså at dit parforhold helt automatisk bliver stærkere af at være barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Som forskning viser, kræver det, at I taler sammen og kommunikerer til hinanden, hvad der føles svært, og hvorfor det føles svært. Det kræver åbenhed i forhold til at møde din partner dér, hvor han/hun er, tålmodighed til virkelig at lytte til din partner, nysgerrighed i forhold til at spørge ind til din partner og gå på opdagelse i nye sider, som din partner viser dig, respekt for din partners holdninger, meninger og måder at mestre den nuværende situation på og empati til virkelig at prøve at mærke ind og se situationen med din partners øjne.

150

“Hvis ens parforhold kan holde til flere års rutsjetur i behandlingen af barnløshed, så vil man komme styrket igennem det. Omend med mange knubs og nederlag over alt det, man som par skal igennem. Men der er ingen tvivl om, at det styrker én og ens forhold til hinanden. At arbejde flere år sammen på et fælles projekt om at reproducere i et stift hospitalssystem gør, at livet sættes i perspektiv. Livet bliver superskrøbeligt, enkelt og stærkt på samme tid. Nogle problemer synes pludselig fuldstændigt ubetydelige. Der er et liv før og et liv efter, vi vidste, at vi var et barnløst par!”

Susanne

“Den næste tid efter aborten var fyldt med fortvivlelse, skuffelse og sorg. Jeg reagerede ikke som Malene og blev egentlig mere bange for, hvad der skulle ske med os to – end jeg tænkte på det, der var sket. Der gik noget tid, før jeg rigtigt forstod det. For mig var det mere ‘op på hesten igen’, end det var for Malene – som jo havde lagt krop til alt, hvad der var sket. Men Malene havde mere brug for at bearbejde det og føle sorgen. Så jeg forsøgte at være der for hende, så godt jeg kunne. Men der har været konflikter, og hele efteråret og vinteren var præget af modløshed. Det eneste, vi kunne tænke på, var, at vi kunne komme i gang med fertilitetsbehandlingen igen til januar. På mange måder har hele oplevelsen gjort vores forhold stærkere. Vi har været der for hinanden i den hidtil sværeste situation nogensinde, og det har bragt os tættere sammen. Derudover har jeg måske også fået mod på at blive gravid, så vores lille søn kan få en bror eller søster om et års tid.”

Nina

151

“Min mand og jeg har helt sikkert håndteret barnløsheden på forskellige måder. Det har været hårdt og udfordrende for parforholdet, men vi har aldrig tvivlet på, at vi ville gå igennem det sammen. Vi reagerede ofte meget forskelligt, og det kunne være opslidende og frustrerende. Vi, som burde have samme forestillinger og prioriteter, opfattede tingene forskelligt og tog det forskelligt ind. Når man er i så presset en situation, kan det være rigtig svært at rumme hinandens følelser, selvom der ikke er noget, man hellere vil. Det har også haft positive indvirkninger, idet vi er blevet bedre til at tale om tingene og stå imod det hårde sammen. Vi har begge en forestilling om, at nu kan vi klare alt sammen.”

Ida

“Jeg har været bekymret for, om min dårlige sædkvalitet ændrede min kones syn på mig og min maskulinitet. Om hun stadig ville begære mig. Om hun stadig kunne se en fremtid sammen med mig, hvis ikke det lykkedes at få et barn. I dag må jeg sige, at det har gjort vores venskab og ægteskab endnu stærkere end før, men det kommer ikke af sig selv. Det kræver kommunikation og helst også lidt hjælp fra nogle, man kan og vil betro sig til. At vi også har haft adgang til professionel hjælp var et stort plus.”

Martin

152

Kapitel 6

Kun for mĂŚnd

Kære mand! Velkommen til mit kapitel om mænd, barnløshed og fertilitetsbehandling og alt det, der følger med på godt og ondt. Jeg gætter på, at du sidder med denne bog i hånden, fordi din kone/ kæreste har købt den, og måske er du startet med netop dette kapitel. Du skal være klar over, at hun formentlig allerede har læst kapitlet, fordi hun, som de fleste kvinder (inklusive mig selv), er overordentlig nysgerrig. Men uanset om hun allerede har læst kapitlet eller ej, så er det et faktum, at det er skrevet særligt til dig, i håb om at du netop ville få lyst til at læse det og måske blive lidt klogere på dig selv og alt det, du gennemgår sammen med din kæreste, fordi I har svært ved at blive gravide og få et barn på naturlig vis. Det er mit håb, at når din kæreste læser med (og det er jeg næsten 100 procent sikker på, at hun gør), så bliver hun måske også lidt klogere på dig som mand og dine følelser og reaktioner i den svære livssituation, I begge står i lige nu. Som i bogens øvrige kapitler er der en hel del udtalelser fra mennesker, som står i nøjagtig samme situation, som du/I gør – men i dette kapitel har jeg naturligvis overladt mikrofonen til mændene. Selvom bogens øvrige kapitler er skrevet overvejende med kvinder som målgruppe (fordi de i langt højere grad end mænd køber og læser sådanne bøger), så er indholdet også møntet på dig – både så du forhåbentlig kan genkende dig selv, men også så du kan få en større forståelse for din kærestes tanker, følelser og humør i forhold til jeres barnløshed og fertilitetsbehandling. Så indtil jeg, eller en anden, får skrevet en bog udelukkende til barnløse mænd – så er det mit håb, at bogen og dette kapitel kan hjælpe dig lidt på vej. Mange mænd ved ikke særligt meget om deres egen eller deres kvinders anatomi og fysiologi – altså ud over det man kan se med det blotte øje, og som regel er det forbundet med noget tiltrækkende og seksuelt. Normalt har man heller ikke brug for at vide særligt meget om det, man så fint kalder de reproduktive organer – hverken hos sin kæreste eller sig selv. Du som mand skal egentlig bare vide, hvordan du beskytter dig mod at gøre en kvinde uønsket gravid og imod seksuelt overførte sygdomme – så er du normalvis rimeligt godt kørende. Lige indtil du gerne

156

vil stifte familie, og du finder ud af, at graviditeten hos din kæreste bliver ved med at udeblive, og I begge bliver henvist til udredning og behandling – så åbner en helt ny verden sig med sit eget indforståede sprog.

“Det har efterfølgende slået mig, hvor meget jeg tog det for givet, at jeg selvfølgelig kunne få børn, når jeg ville. At det ville være som at træffe en beslutning og derefter eksekvere den. Selvom vi er blandt de sidste i vores vennekreds til at få børn, så er der ingen andre, der åbenlyst har skiltet med, at det har været en kamp at blive gravide. Når man ikke italesætter udfordringerne, kan man også godt føle sig utroligt alene med dem, når de så rammer dig.”

Martin Det ligger uden for denne bogs indhold at gå i dybden med anatomi, fysiologi, behandlingsmuligheder og etiske dilemmaer. Det er der allerede skrevet mange gode bøger og pjecer om, som du med fordel kan læse – se listen bagest i bogen for yderligere inspiration. Jeg vil i stedet forsøge at forklare, hvorfor og hvordan du som mand typisk reagerer følelsesmæssigt på at være barnløs og gennemgå behandling, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. Jeg kommer også ind på, hvordan det kan føles for dig som har nedsat eller ekstremt lav sædkvalitet, og hvordan det i det hele taget er at stå på sidelinjen, mens din kæreste modtager behandling og er igennem diverse ubehagelige og til tider smertefulde indgreb. Jeg vil komme med mine bud på, hvordan du bedst kan støtte op om din kæreste – samtidig med at du passer rigtigt godt på dig selv! Det er et faktum, at rigtigt mange mænd føler sig oversete og forbigåede, når det handler om at være ufrivillig barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Fordi det er din kæreste, som skal gøres gravid, så er stort set hele behandlingen rettet mod hende – jeres fælles journal bærer hendes navn og hendes CPR-nummer – og på trods af at personalet på alle landets fertilitetsklinikker, offentlige som private, godt ved, hvor vigtigt det er også at huske på dig, tale direkte til dig

157

og se dig lige så meget ind i øjnene som din kæreste – ja, så glipper det altså for dem med jævne mellemrum, og det gjorde det desværre også for mig, dengang jeg arbejdede som fertilitetssygeplejerske!

“Det har slået mig, hvor lidt fokus der er på manden i forløbet. Jeg kan ikke mindes så meget som én folder, der går specifik på manden i fertilitetsbehandling. Det er stadig et stort tabu at tale om det, selvom det er så udbredt, som det er, og det i langt de fleste tilfælde er fuldstændig uforskyldt.”

Martin

“På fertilitetsklinikken var der som mand heller ikke meget forståelse at hente. Alle forstår, hvad kvinden går igennem. Der bliver skrevet tykke bøger om det. Manden bliver tilbudt en pamflet, der anbefaler, at man kommer ud og får spillet noget fodbold med gutterne, så det hele kan komme lidt på afstand. Jeg følte mig meget overset.”

Thomas

“Grundet anden sygdom i familien bad vi om at blive overflyttet til udredning på afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. De måtte vide mest, og de bedste muligheder måtte være dér, tænkte vi. Det tog flere opkald frem og tilbage, inden vores sag kom over i deres system og ja, der blev jeg for første gang opmærksom på, hvor stort et fokus der er på kvinden i det system. Alt stod i min kones navn, og de skulle altid bruge hendes oplysninger. Intet kunne slås op på mig, selvom det tydeligvis var mig, der var problemet. Jeg synes, det er vigtigt for behandlerne at huske på, at de sidder over for mennesker med følelser, og at man har brug for klare svar og beskeder undervejs.”

Robert

158

Der er ingen undskyldninger for, at du som mand bliver overset i jeres behandlingsforløb! Hvis jeg skal komme med nogle gisninger om, hvorfor det alligevel sker, så tror jeg det bl.a. skyldes indgroede vaner hos behandlerne, og så tror jeg også, at det handler om, at kvinden ofte er den mest spørgende og den, der har sat sig mest ind i de forskellige behandlingsmuligheder og diverse protokoller. Hun spørger og nikker typisk indforstået, når lægen kommer med diverse udtalelser og forslag – og du har måske følt dig en anelse på sidelinjen og haft det, som om de taler et sprog, som du ikke har hørt før. Ord som din kæreste måske udmærket ved, hvad betyder, og som kan føles lidt som lukket land for dig.

“Nogle mænd har givet udtryk for, at de fik mere information om kvindens biologiske underliv, end de brød sig om. At fokus på kvindens underliv som organ for nogle mænd kunne virke overvældende og give en følelse af afmagt.” S.Aa. Madsen & A. Toft i pjecen Mænd går også i fertilitetsbehandling, MSD.

Mange mænd kan godt føle sig overvældede over at blive lukket ind i ‘kvinde-land’ og alt det, som du måske har det fint med at have et distanceret forhold til, nemlig månedlige blødninger, kvindelige sekreter og underlivsundersøgelser – det, oplever du måske, er kommet lige lovligt tæt på. Du oplever, at se din kæreste blive skannet med en ultralydsprobe ført op i hendes skede, og at hun hver gang skal have trusserne af og lægge benene op i bøjler for at blive undersøgt og behandlet. Det er en belastning for hende, og det er også en belastning for dig – fordi du bliver reduceret til tilskuer på en stol og intet kan stille op. Pludselig bliver din kærestes underliv og hormonelle udsving gransket grundigt af lægerne, vendt og drejet i alle mulige detaljer, som du måske slet ikke er vant til, og nogle mænd kan føle, at det som før var hemmelighedsfuldt, mystisk og seksuelt tiltrækkende ved kæresten og hendes kønsorganer – pludselig bliver til noget, man

159

taler om i et tørt og klinisk sprog. Måske kan du føle, at det kan være svært at nærme dig din kæreste seksuelt, fordi du synes, hun er udsat for så meget i de nedre regioner allerede. Hos nogle mænd kan det gå ud over lysten til sex og i det hele taget ændre opfattelsen af intimt samvær. Hvis det forholder sig sådan for dig – så er det vigtigt, at I får talt sammen om det og evt. opsøger hjælp hos en terapeut/sexolog. Fordi kvinder er udstyret med en hjerne, som er skabt til at tænke i ‘hvad nu hvis’-scenarier, og fordi hun er vant til at forholde sig til sit underliv med månedlig ægløsning, menstruation og hormonelle udsving – så er hun som regel et hestehoved foran dig, når det kommer til at forstå den ret så komplicerede fertilitetsverden. Jeg gætter på, at hun har læst en hel del allerede, både i brochurer, bøger og på internettet. Hun kender måske til andre, der har været igennem det samme og har muligvis opsøgt diverse fora på nettet, hvor hun kan chatte med andre barnløse kvinder i behandling. Alt det medfører, at hun er foran dig på point – men det behøver ikke at blive ved med at være sådan, hvis du altså selv gerne vil have, at det skal være anderledes. Hvis du allerede ved alt, hvad der er at vide om fertilitetsbehandlingens ABC og er velbevandret i anatomi og fysiologi, både din egen og din kærestes, og til fulde forstår resultaterne af dine sædprøver og årsagen (hvis den er kendt) til, at jeres fertilitet er påvirket – så skal du bare springe de næste linjer over. Hvis du har det som de fleste mænd og føler, at denne her verden, I befinder jer i, er kompliceret og svær at finde rundt i, så kommer der nogle gode råd fra mig til dig her: • Læs alt materiale fra klinikken og de udleverede brochurer grundigt igennem og forhør dig hos din kæreste om det, du ikke forstår – hun kan muligvis forklare dig noget af det. Der er også skrevet en pjece specielt til mænd. Den hedder Mænd går også i fertilitetsbehandling – spørg efter den på klinikken. • Opsøg yderligere litteratur om emnet og søg på nettet i forhold til jeres særlige situation og årsag til jeres barnløshed (hvis den altså

160

er kendt. Husk, at de fleste barnløse par i behandling er det, man kalder ‘uforklarede barnløse’). Se listen over litteratur på side 246. • Bed sygeplejersken om yderligere materiale og tjek venteværelset ud for interessante opslag m.v. • Spørg sygeplejerskerne, hvordan ‘indersiden af en fertilitetsklinik fungerer’ og tjek, om klinikken en gang imellem holder åbent hus, så I kan komme bag om kulisserne og blive vist rundt i laboratoriet og få en snak med bioanalytikerne. • Tag med til alle de undersøgelser og aftaler på klinikken, som du overhovedet har mulighed for. • Skriv dine spørgsmål til lægen ned hjemmefra og stil lige så mange spørgsmål som din kæreste og gerne flere. Husk! Der findes ganske enkelt ikke dumme spørgsmål, og personalet er til for at hjælpe, undervise og forklare jer alt det, I ikke forstår, så spørg, spørg, spørg … det er ikke nok, at din kæreste forstår det – det er vigtigt, at du er lige så meget med i, hvad der foregår som hende. • Hvis I er i IVF/ICSI-behandling, så bed bioanalytikeren eller lægen om at forklare jer, hvad de forskellige tal angående æggenes kvalitet betyder. Spørg også til de forskellige tal angående din sædprøve. • Når din kæreste får skannet sit underliv, så spørg ind til, hvad lægen eller sygeplejersken ser på det grynede, grå/hvide billede, og bed dem om at forklare det – også selvom de måske virker fortravlede. • Hvis du oplever, at du bliver overset eller føler dig sat for meget på sidelinjen som en slags tilskuer til jeres fælles aftaler på klinikken, så sig det meget gerne højt! Personalet vil rigtigt gerne kommunikere ligeligt med jer begge to, og nogle gange skal de bare lige huskes på det.

161

Desværre er der endnu ikke skrevet en manual på dansk af en mandlig forfatter specifikt til mænd i fertilitetsbehandling, men hvis du har det fint med at læse bøger på engelsk, vil jeg varmt anbefale en bog skrevet af en amerikansk forfatter, Greg Wolfe, der hedder How to Make Love to a Plastic Cup – a Guy’s Guide to the World of Infertility. Greg Wolfe var selv igennem en lang og udmattende kamp for at få et barn med sin kone, og det er der kommet denne fremragende og yderst selvironiske og humoristiske bog ud af. Bogen er en komplet guide til fertilitetsbehandlingens ABC og dækker alt fra gennemgang af mænds og ikke mindst kvinders anatomi og fysiologi til alle former for fertilitetsmedicin og forskellige behandlingsmetoder. Det kan umiddelbare lyde tørt og kedeligt, men tro mig, når jeg siger, at det er det overhovedet ikke. Forfatteren har i mange år arbejdet som komiker – så det hele bliver leveret i et selvironisk og yderst humoristisk sprog uden på nogen måde at nedgøre alt det svære, som automatisk følger med, når man er barnløs og gennemgår behandling. Du skal selvfølgelig tage højde for, at den er skrevet til amerikanske forhold og det amerikanske sundhedsvæsen – hvor al fertilitetsbehandling er selvbetalt – men det skal man som dansker blot abstrahere fra. Den kan læses i sin helhed og kan også bruges som opslagsværk undervejs i behandlingen – og jeg garanterer dig, at når du har læst bogen, så er du klædt på til at stille mindst lige så intelligente spørgsmål til jeres behandling som din kæreste, og du forstår til fulde, hvad det hele går ud på. Du kan fx få den på Amazon.com. Når du er lige så meget inde i tingene som din kæreste, vil du opleve, at I kommer tættere på hinanden, og selvom din nye viden måske giver anledning til uro og bekymring på nogle fronter hos dig, så er det min erfaring, at langt de fleste mænd har det godt med at skabe sig et grundigt overblik over tingenes tilstand og sætte tingene i system. Som mand er du generelt mere målrettet, og du lader ofte være med at tage alle bekymringerne på forskud – men tager i højere grad end din partner én ting ad gangen – én behandling ad gangen. Det styrker din mestring af den nuværende situation!

162

Typiske mandlige reaktioner Som jeg også har skrevet i nogle af de foregående kapitler, så reagerer mænd ofte anderledes på barnløshed og fertilitetsbehandling, end kvinder gør. Det er der flere årsager til – især vores kultur og opdragelse spiller en stor rolle. Mange drengebørn bliver opdraget til ikke at vise følelser i lige så høj grad som pigerne, men i stedet være ‘stærke og komme hurtigt op på hesten igen’. Mænd har biologisk og kulturelt set større fokus på at løse problemer og udvise handlekraft, styrke og mod end på at tale om og vise følelser af fx sårbarhed, kedaf-det-hed, frygt, forvirring og sorg. Mænd må, i højere grad end kvinder, gerne blive vrede og udvise frustration og utålmodighed – men føler sig ikke i samme grad som kvinderne gearede til at lade tårerne få frit løb og virke fortabte og ulykkelige. Der er naturligvis store forskelle på, hvor nemt du som mand har det med at tale om og vise dine følelser – igen afhængigt af dit opvækstmiljø, din omgangskreds og profession, men også afhængigt af hvordan kommunikationen og rollefordelingen i øvrigt er i dit parforhold.

“Jeg er opdraget til, at når man står i lort til halsen, så er der kun en vej – opad og fremad. I månederne efter vores abort tog jeg kontrollen og fik sat himmel og jord i bevægelse. Min kone og jeg var stadig sindssygt kede af det, men sammen og med mig i spidsen lykkedes det os at få kæmpet os videre. Det hjalp på sorgen, at vi gjorde en hel masse. Og det gjorde vi! Vi fik købt en ny lejlighed, vi fik solgt den gamle, jeg fik færdiggjort en ekstra uddannelse ved siden af mit job, vi fik planlagt en stor rejse – og så blev vi gift. Vi følte en stor trang til at holde sammen. Oplevelsen med at miste havde fået det til at stå helt klart, at vi bare var så sindssygt klar til at blive en familie, og at vi var nødt til at gå efter det med alt, hvad vi havde i os.”

Thomas

163

“Det mest frustrerende ved at være ufrivilligt barnløse i vores situation var, at der ikke var nogen, der kunne forklare os, hvad der præcist var i vejen. Hvorfor det ikke fungerede. De kunne blot konstatere, at når ægget blev befrugtet, kom der celledelinger. Men når man lagde æggene op, så kom der ikke noget barn ud af det. Og derfor tænkte vi, at så måtte vi jo bare prøve igen. Det måtte jo lykkes på et eller andet tidspunkt. Men det begyndte stille og roligt at blive hårdere og hårdere rent mentalt. Min kone skulle tage indsprøjtninger på bestemte tidspunkter, så vi blev hele tiden mindet om, at vi var ‘i forløb’. Der skulle hele tiden tages blodprøver. Vi havde et befrugtet æg, som blev lagt op, og det skabte nyt håb. Og så skulle vi vente på resultater. Som altid var nedslående. Og så blev håbet fjernet igen. Og så startede vores cyklus forfra. Til at starte med var håbet højt, når vi fik lagt æggene op – det skulle nok lykkes at blive gravide. Og den efterfølgende nedtur måske knap så voldsom. Men henover tid blev håbet mindre og mindre – og vores efterfølgende nedtur større og større.”

Michael “Jeg havde svært ved at håndtere de nye følelser, som opstod, fordi vi ikke kunne få børn. Jeg har grundlæggende altid tænkt, at jeg gerne ville have børn, men at det var mig, der styrede hvornår – hvilket løbende viste sig at være mere og mere ude af mine hænder. Det ledte til et væld af mange forskellige følelser, herunder frustration, håbløshed, modløshed, tristhed og en opbygning af sorg. Meningen med livet, som tidligere havde handlet om uddannelse, venner, familie og arbejde, blev sekundært. Livet fortsatte på mange måder sin vante gang, men der var konstant et altoverskyggende ‘måske’, der hang over hovedet. Måske lykkes det, måske lykkes det ikke – og hvad skal jeg/vi så gøre?”

Henrik

164

“Jeg havde det bestemt ikke godt med det. Jeg følte mig ikke mindre som mand, fordi det var mig, der var problemet – men problemet lå i, at det var mit livs drøm, der var ved at blive knust fuldstændigt. Mit eneste store mål i livet kunne jeg måske ikke opnå! Jeg var ligeglad med karriere, gode jobs og alt sådan noget, det betød INTET. Det vigtigste for mig var at blive FAR, at få børn og have en fantastisk partner at få dem med.”

Robert

De fleste mænd, jeg har mødt i min tid som fertilitetssygeplejerske, og som jeg også møder i min praksis, har særligt udfordringer med den magtesløshed og deraf følgende hjælpeløshed, som barnløshed og fertilitetsbehandling medfører. Magtesløshed er en helt almindelig menneskelig følelse og et af vores eksistentielle grundvilkår (læs gerne kapitel 4 på side 107 om identitet og krise), men fordi du som mand er skabt til at finde løsninger på problemer, så kan du have meget svært ved at håndtere, at der nogle gange ikke er nogen løsning at finde – at der ikke rigtigt er noget, du kan stille op i forhold til jeres barnløshed og behandling – at du ikke egenhændigt kan løse det problem, der hedder at sørge for, at din kæreste bliver gravid og dermed glad, tilfreds og lykkelig – og at du selv bliver far og dermed får opfyldt din drøm og længsel. Mange mænd reagerer typisk med vrede og frustration over magtesløsheden og hjælpeløsheden, og jeg kender flere, der har søgt ud i ensomme omgivelser og har råbt og brølet højt som hanløver af bar sorg, vrede og afmagt over alt det svære, som barnløshed og behandling medfører for dem selv og deres elskede. Det er umådeligt hårdt at være vidne til, at det menneske, du elsker allerhøjst, skal være så ulykkelig og påvirket af diverse hormoner og indgreb – uden at du kan gøre noget for at beskytte hende. Det er også umådeligt hårdt at opdage, at ingen kan love jer noget som helst, og at det worst case kan ende med, at I ikke får et barn sammen, at du ikke bliver far!

165

“De første tre år undrede vi os over, at det ikke gik så let, som vi havde forestillet os. Jeg er opdraget til ekstrem agtpågivenhed i forhold til ikke at komme til at gøre en kvinde gravid, og jeg husker skræmmekampagnerne fra folkeskoletiden – beskyt dig! Da vi første gang havde sex uden prævention, var vi sikre på, at ‘det var det – nu er den der’. Det var ‘den’ ikke, og jeg husker, hvordan det kom bag på mig. Det var det samme måneden efter – og måneden efter den måned. Der blev i løbet af det første år langsomt plantet en tanke i baghovedet på mig, der som månederne gik stille og roligt fik bedre og bedre fat – ‘måske kommer jeg aldrig til at blive far’.”

Thomas

“Denne påtagede facade af ‘lykke’ blev vores nye norm. Jeg følte mig fuldstændig hjælpeløs og som mand ude af kontrol med situationen. På mit arbejde var jeg ansvarlig for en multi-million-dollar-forretning, men hjemme var jeg nytteløs. Det blev en ensom tilværelse, fordi vi var bevidste om, at der var en hel verden derude, vi var udelukket fra, fordi vi ikke havde børn.”

Bryan

“Sygeplejersken på den private fertilitetsklinik, hvor vi blev insemineret, var altid meget imponeret over min sæd. ‘Suuuperflot’ og thumbs up. Selv må jeg indrømme, at jeg aldrig følte mig specielt super i situationen, og jeg havde snarere lyst til at krumme mine tæer nedad og bagud end til at stikke tommelfingeren i vejret som reaktion på hendes imødekommende gestus. Jeg smilede som regel bare akavet og sagde tak, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle sige. Det gjorde hun i virkeligheden nok heller ikke …”

Thomas

166

“At aflevere sædprøver har faktisk været en forbavsende underlig ting, da onani pludselig fik en helt anden karakter, og et pres, når ‘prøven’ skulle fremstilles om morgenen.”

Henrik

Nogle mænd går rundt og bærer på en hemmelig frygt for at blive forladt af sin kæreste, hvis ikke det lykkes at få et barn sammen. Ofte er det ikke noget, han fortæller til nogen og slet ikke til sin kæreste, fordi det kan øge følelsen af svaghed og usikkerhed. Hvis du kender til det scenarie, så er det en rigtig god idé, at du får sagt det højt til din kæreste – fordi det er en tung, nagende og urolig følelse at bære rundt på alene, sammenholdt med alt det andet, som også foregår omkring dig. Nogle kvinder kan have samme frygtscenarie kørende, og det er vigtigt, at I får fortalt hinanden om det, så I kan få manet frygten til jorden. Hvis det viser sig, at risikoen for et brud reelt er til stede, så er det endnu vigtigere, at I får talt tingene ordentligt igennem – og evt. opsøger professionel hjælp i form af parterapi. Mange parforhold er blevet reddet på den måde. Husk, at barnløshed og behandling er en enorm belastning for alle parforhold, og nogle ender desværre med at gå fra hinanden undervejs eller efter endt behandling – simpelthen fordi det slider så hårdt på så mange områder i et kærlighedsforhold.

Brede skuldre Måske kender du også til det scenarie, der handler om at komme hjem fra arbejde og finde din kæreste opløst i tårer eller få hende i røret efter et negativt prøvesvar fra klinikken? Måske har du også oplevet det meget triste, at din kæreste har aborteret en eller flere gange?

167

“Efter tre år lykkedes det endelig – en positiv graviditetstest. Tanken om, at det hele kunne falde fra hinanden, havde aldrig strejfet mig – eller måske havde den alligevel, for da vi små tre måneder inde i forløbet fik meldingen om ‘missed abortion’, og at der ikke var liv, var det, som om en atombombe gik af i mit hoved. Jeg blev så sindssygt ked af det, og jeg mærkede, hvordan en tanke, der på et tidspunkt havde været en frygt, der spirede i baghovedet, pludselig i dagene efter aborten tog over og blev altoverskyggende – hvad nu, hvis jeg aldrig bliver far!”

Thomas

Hvis du ligner flertallet af mænd, så prøver du garanteret at trøste hende (og dig selv) på allerbedste vis, overbevise hende om, at hun har gjort sit allerbedste, og at det nok skal gå, få hende til at se fremad mod næste behandling, være optimistisk og realistisk, minde hende om hvad personalet på klinikken har sagt af positive ting, prøvet at få hende til at fokusere på andre ting og tage initiativ til, at I skal lave noget, der er rart og hyggeligt. Du er i det hele taget omsorgsfuld, beskyttende, rosende og opmuntrende og virker stærk i troen på, at det i den sidste ende vil lykkes jer at få et barn. Meget ofte er det nemlig dig som mand, der bærer troen, håbet og optimismen i forhold til, hvorvidt jeres behandling vil lykkes – det er en energikrævende indsats, du yder for jer begge to. Hvis du kan nikke ja til ovenstående, så skal du vide, at du gør det rigtigt godt, og at du er en stor støtte for din kæreste. Mange mænd glemmer tit at klappe sig selv på skulderen for alle de ting, de rent faktisk går og gør! Og når det så er sagt, så ved jeg også, at du som mand meget ofte tilsidesætter dig selv og dine egne følelser og behov ud fra devisen om, at det er mest synd for din kæreste, fordi hun skal lægge krop til alt det ubehagelige, at det er hende, som har mere behov for dig og din støtte, fordi hun er mere ked af det og ulykkelig og viser det åbenlyst ved at græde og være nedtrykt og deprimeret. På den måde får din kæreste eneret på at være ked af det, og du får

168

rollen som den ‘stærke og beskytteren’ – og det kan være en uheldig fordeling på den lange bane. Det medfører, at du ikke får afløb for alle dine følelser og behov – du bliver simpelthen ikke tanket ordentlig op og risikerer at løbe tør for energi og overskud. Du har måske også oplevet at frygte at komme hjem – for hvilket humør venter der på den anden side af døren, og hvad skal du efterhånden stille op med al den ked-af-det-hed, som du ikke kan få til at gå væk? Du har måske også oplevet at være vred på din partner, ikke orket flere humørsvingninger og tanken om endnu et nederlag og alt det arbejde, du føler, du skal lægge for dagen i håb om at holde hendes hoved oven vande.

“Jeg glemmer aldrig den dag. Mary sad på trappen og græd og sagde: ‘Det er ikke fair!’ Det føltes uretfærdigt, og det var meget svært at være glade på vores venners vegne. Det var på det tidspunkt, at vi første gang lærte at sætte et falsk glædes-ansigt på. Udadtil viste vi den glade facade, indeni var vi begge så jaloux og misundelige på de mennesker, der bare blev gravide helt spontant. Det var bare ikke fair!”

Bryan

“Jeg prøvede flere gange at vågne om natten ved, at min kone lå og græd. Hun var totalt utrøstelig. Det knuste mit hjerte fuldstændigt, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Selvom det var voldsomt og hårdt, fortsatte vi heldigvis i fertilitetsbehandlingen, og i dag er min kone gravid i 31. uge. Jeg er stadig dødsensangst for at komme hjem fra arbejde og finde hende grædende på badeværelset. Jeg har stadig en følelse af at kunne miste det hele ved et fingerknips. Jeg kæmper med tanken om, at hun sammen med babyen i maven skulle blive påkørt på vej ned til Netto. Det giver stadig et gib i mig og et sug i maven, når jeg mener at kunne høre noget, der ikke er,

169

som det skal være i hendes stemme. Nogle dage tænker jeg, at hvis jeg kunne, så ville jeg pakke hende ind i beskyttende bobleplast, sætte hende på en stol midt i lejligheden og bede hende om at blive dér, indtil babyen er kommet ud – og så vil jeg efterfølgende overveje, om hun og babyen igen på et eller andet tidspunkt vil kunne blive lukket ud i verden.”

Thomas

“Det var svært at stå på sidelinjen og opleve min kone falde mere og mere fra hinanden. Jeg følte, at det eneste, jeg kunne gøre, var at lytte og hele tiden balancere imellem at være realistisk og ikke tage håbet fra min kone. Og samtidig skulle jeg ikke skubbe hende ud over en kant, hvor hun følelsesmæssigt ikke længere havde fodfæste. Jeg kunne og måtte ikke presse på – men jeg skulle samtidig også give hende energi til helt grundlæggende at have lyst til at leve. For det var dér, vi endte. Jeg har mere end én gang skullet samle min kone grædende op fra gulvet, hvor hun følte, at det hele var lige meget. Vi havde huset. Vi havde børneværelset. Vi havde tilmed overtaget vores hus med et legehus til børn. Men der var ikke nogen børn at komme i det.”

Michael

“Det har igennem behandlingen i høj grad været min rolle at være den, der har trøstet, beroliget og troet på, at det hele nok skulle gå. Den rolle og det ansvar har jeg taget på mig, for det er nødvendigt med et anker, og det forstår jeg. Man kan dog ikke undgå, at frustrationerne hober sig op, og nogle dage har jeg haft lyst til at køre langt ud i naturen og bare råbe og skrige bandeord ud i vinden.”

Thomas

170

De fleste mænd har lidt mindre behov for at tale om deres følelser i forbindelse med barnløshed og behandling, end deres kærester har – men det er ikke det samme, som at de ikke har brug for noget! Deres behov er bare anderledes end kvinders.

“Det har nogle gange været svært at rumme min partners følelser, når jeg selv har været utrolig presset og ked af det. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg ofte har reageret anderledes end min partner, og det har ofte været roden til en konflikt imellem os. Det har været svært at diskutere følelser med min partner, da jeg ofte har fået følelsen af, at hun havde patent på at være ked af det, og at det altid var hendes følelser, som betød mest eller var de ‘rigtige’. Min partner opfattede ofte mine reaktioner og følelser som forsimplede. Det synes jeg ikke, de var. De var bare anderledes end hendes.”

Morten

“Min kæreste har haft et langt større behov for at tale om behandlingen end jeg. Det fylder mere for hende. Hun går meget mere ind i det end jeg, går mere ned i tingene, læser mere, gør mere for det og er mere utålmodig og bange for, at det aldrig lykkes at få et barn. Jeg har følt mig meget presset i det, fordi det er hårdt at skulle tvinges over i min kærestes logik om, at alt skal vendes og drejes hele tiden. Behandlingssnakken fylder ofte mere, end jeg kan overskue. Og når jeg er magtesløs, kan jeg ikke være der for hende og trøste, når hun er ked af det. Så bliver jeg frustreret og vred på hende i stedet for.”

Søren

Du skal finde ud af, hvad du har brug for, og hvordan du slapper af og får din energitank fyldt op. Er det en bytur med vennerne i ny og næ, en kærestetur langt væk fra fertilitetsbehandling og medicin, en

171

fortrolig snak med en god ven, sport eller musikoplevelser, fisketur alene i naturen, samvær med nogle i samme situation som jer eller noget helt femte. Nogle mænd har et stort behov for at tale om deres følelser og oplevelser i forbindelse med alt det, de gennemgår, med nogle andre end deres partner, og hvis du har det sådan, kan samtaler med en psykolog eller psykoterapeut være en god idé. Det er ikke et tegn på svaghed at søge professionel hjælp – tværtimod! Min erfaring er, at de mænd, som har en fortrolig at tale med om deres følelser og tanker – ud over deres kæreste – generelt har det lidt bedre og føler sig lidt mere energifyldte. De mænd, som plejer deres omgangskreds og holder fast i deres mandlige relationer (også selvom vennerne er blevet fædre), føler mange gange, at de har et åndehul og et sted, hvor de kan snakke, grine og for en stund lægge de svære ting fra sig. Mænd er generelt bedre end kvinder til at sætte grænser, når det kommer til at vurdere, hvor meget og hvor længe de har lyst til at tale om barnløshed og fertilitetsbehandling. Det betyder, at de har nemmere ved at sige fra, hvis ikke de har lyst til at tale om det eller besvare spørgsmål, der føles for nærgående. Nogle mænd lider mere åbenlyst og kan i perioder isolere sig fra socialt samvær med vennerne – simpelthen fordi det er for tungt og svært at være sammen med andre mænd, der har børn, og på den måde minder dem om alt det, de ikke selv har og længes efter. Som mand kan du også risikere at få en depression eller en stressreaktion udløst af den belastning, som barnløshed og fertilitetsbehandling udgør!

“Det begyndte efter et stykke tid at gå op for mig, at fertilitetsbehandlingen i høj grad havde påvirket mit sociale liv. Jeg indså, at jeg ikke længere kunne glæde mig over, når der skete noget positivt i mine venners liv. Jeg begyndte at føle et had til folk, hvis liv bare kørte på skinner. Jeg begyndte at føle mig sær og som en belastning for min omgangskreds. Jeg begyndte at få færre og færre invitationer, og når jeg fik buddet, takkede jeg nej. Hvis man er ham, der altid kommer til festen med dårligt

172

humør, alvorlige emner på sinde, og som bare ikke kan glæde sig på andres vegne, er det så ikke i virkeligheden bedre bare at blive hjemme og spare folk for den dårlige stemning?”

Thomas “Det var virkelig svært at finde støtte, som jeg kunne bruge til noget. Når mænd er sammen og diskuterer personlige problemer, er det ligesom at være en del af en tænketank. Når én i venneflokken har det skidt, så slår mænd hjernerne sammen og prøver at løse problemet. Jeg har oplevet, at mine venner er blevet meget utilpasse, når det er gået op for dem, at intet godt råd, uanset hvor velment det har været, har kunnet hjælpe mig. Intet de kunne sige, kunne på nogen måde gøre, at jeg fik det bedre. Det kunne de ikke tackle, og jeg fik virkelig intet ud af deres råd. Tværtimod følte jeg mest af alt frustration og vrede over deres forsøg på at komme med netop dén bemærkning eller betragtning, der lige kunne gøre det hele godt igen. Jeg kom langsomt til den erkendelse, at jeg nok gjorde alle en tjeneste ved at blive hjemme på sofaen, når der blev inviteret.”

Thomas

“I starten var min kone og jeg ikke gode til at tale om vores følelser i relation til vores situation. Vi holdt os til at tale om de rent lægefaglige dele af vores behandling. De private følelser om, hvordan jeg havde det indeni, dem holdt jeg for mig selv – selv hvis jeg ville, kunne jeg ikke sætte ord på, hvordan jeg havde det. Sidenhen har jeg/vi dog fået åbnet op for det tabu, vi føler, det er, hvilket har givet et mere afslappet forhold til vores situation, og der har overalt i mit netværk været en høj grad af forståelse. Men samlet set har vores fertilitetsbehandling været den største prøvelse for vores parforhold.”

Henrik

173

“De familiemedlemmer, venner og kolleger og selvfølgelig min kone, som jeg har delt sorger og bekymringer (og glæder!) med, har jeg i dag et stærkere og mere fortroligt forhold til. Det har hjulpet at tale om det med de rigtige folk.”

Martin

Mange kvinder længes efter, at deres mænd fortæller mere åbent om de følelser, som fylder, fordi det skaber mere balance i parforholdet. Måske føler din kæreste sig som en belastning for dig, fordi det altid er hende, der græder og er ulykkelig, og at det dermed er dig, der bliver nødt til at trøste og være den stærke. Hun kan føle, at hun ikke længere er den samme kvinde, som du forelskede dig i – og hun kan være bekymret for, om du kan holde hende ud på den lange bane, og om du kan lide den nye version af hende, som hun viser dig. Når du holder dine egne følelser og behov på afstand, så øger du dit indre pres på dig selv. Det kan give sig udslag på mange måder, både fysisk og psykisk. Dertil kommer, at barnløshed og behandling alene er stressudløsende og det, man kalder en low control stressor (læs meget mere om stress-symptomer, og hvad du kan gøre for at afhjælpe det, i kapitel 2 om stress og barnløshed på side 53). Husk at følelser som jalousi og misundelse over for dine kammeraters børn og deres kæresters graviditeter er helt og aldeles normale, og at Facebook, Instagram og andre sociale medier i perioder kan føles som dine værste fjender (læs mere om det i kapitel 1 om de forbudte følelser på side 18).

“Facebook er forfærdelig for barnløse og mennesker i fertilitetsbehandling. Det er jo ét stort glansbillede af andres familieforhold, skønne og artige unger, gode nyheder og feriebilleder. Det bål skal jeg ikke selv kaste mere benzin på.”

Martin

174

Facebook kan blive en fjende, når man er i sorg og behandling. Det giver et jag i én, når man ser babyspam fra vennerne, og den allerværst tænkelige post er det grå-sorte skanningsfoto, der høster 300+ likes og dermed bliver ved med at poppe op i ens feed igen og igen.”

Thomas

Nedsat sædkvalitet Da du og din kæreste første gang søgte hjælp hos jeres læge i forhold til at blive udredt for jeres barnløshed, var din sædkvalitet sikkert noget af det første, man undersøgte. Måske er du en af de mange mænd, som har en nedsat eller endda meget lav sædkvalitet? Måske er det den eneste grund til, at I er i fertilitetsbehandling? Uanset, så får de fleste mænd et chok, når de får at vide, at der er noget i vejen med deres sæd. Mange regner nemlig automatisk med, at problemet primært ligger hos deres kæreste, fordi kvinders forplantningsevne består af så mange elementer, og dermed kan det virke mere logisk, at det er hende, som fejler noget i ‘maskineriet’.

“Blandt kvinder er der ikke påvist nogen sammenhæng mellem, om infertilitetsdiagnosen er relateret til kvinden, til manden eller begge i parret og kvindens niveau af emotionel belastning. Derimod viser flere undersøgelser, at for mænd er infertiliteten særligt psykisk belastende, hvis det er dem selv, der er den infertile part.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

175

“Blandt mænd er vist, at det at bevare infertiliteten som en hemmelighed over for andre var sammenhængende med, at infertiliteten ikke havde styrket parforholdet og bragt parterne nærmere sammen.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

“Hos omkring en tredjedel af alle par er fertilitetsbehandlingerne forårsaget af nedsat sædkvalitet. Hos yderligere knap en tredjedel er årsagen en kombination af nedsat sædkvalitet og anden årsag hos kvinden.” S.Aa. Madsen & A. Toft i pjecen Mænd går også i fertilitetsbehandling, MSD.

“Den lave sædkvalitet gjorde, at mændene følte sig mindre mandige. Det kom til udtryk ved lavt selvværd, og at mændene ikke ønskede at fortælle deres nære relationer om, hvor lav deres sædkvalitet i virkeligheden var. Fordi følelsen af maskulinitet var påvirket, viste mændene fx deres maskulinitet ved at være den beskyttende og den stærke i parholdet. Sygeplejerskerne kan imødekomme og rumme mændenes behov for at være den stærke, hvis man optimerer plejen af både manden og kvinden. Der var forskelle i måden, hvorpå parrene mestrede at være i behandling. Nogle var gode til at mestre behandlingen, mens andre havde en mere negativ oplevelse. Fertilitetslæger og sygeplejersker bør forsøge at skabe rum til, at patienterne får mulighed for at sætte ord på deres bekymringer og spørgsmål relateret til mandlig infertilitet samt de forskellige udfordringer,

176

parret vil møde i fertilitetsbehandlingen. Mændene fokuserede på plan A – at prøve at få deres egne biologiske børn. Hvis de skulle benytte donorsæd, adoption eller leve et liv uden børn, så var det er andet kapitel – et kapitel, de ikke ville begynde på endnu. De har brug for personalet i forhold til at tilbyde øget information om mulighederne for en plan B.” Studie udført på Hvidovre Fertilitetsklinik omhandlende mænd med meget lav sædkvalitet. Forfattere: Jeanette Krogh Fürbringer, udviklingssygeplejerske og master i sundhedsantropologi, Fertilitetsklinikken Hvidovre Hospital; Randi Sylvest, cand.scient.san. publ.; Lone Schmidt, lektor, dr.med., ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns universitet; og Anja Pinborg, professor, overlæge, dr.med., Fertilitetsklinikken Hvidovre Hospital.

Måske har du altid haft mulighed for at lave sædprøven hjemme i trygge omgivelser, evt. sammen med din kæreste, og tage af sted med beholderen tapet fast i armhulen, eller måske har du også prøvet at være låst inde i et mere eller mindre komfortabelt rum med diverse blade og film – oftest af ældre karakter – og skulle præstere en sædprøve på tid. “Det har i dén grad også hjulpet at prøve at grine ad det indimellem. Der er så mange fuldstændigt absurde situationer i sådan et forløb, hvor man – hvis man har evnen til at sætte sig lidt op i helikopteren – bare må grine af det. Fx da jeg skulle aflevere en prøve på stedet hos lægerne i Pilestræde, og den eneste ‘inspiration’, der var til stede i rummet, var et pornoblad fra 80’erne med de mest behårede kvinder, jeg kan mindes, samt et blad med transseksuelle …”

Martin

177

Dengang jeg arbejdede som fertilitetssygeplejerske tænkte jeg tit på, at hvis det var kvinderne, der skulle få udløsning på kommando, så ville der ikke kunne gennemføres særligt mange behandlinger – man skulle i hvert fald tage højde for en masse aflysninger på dagen! En hel del mænd har det ikke specielt godt med at skulle aflevere en gennemsigtig beholder med deres sæd til en fremmed – oftest kvindelig – bioanalytiker. Det kan føles pinligt og akavet, og man kan være bekymret for, om der nu er nok, og om kvaliteten denne gang er god nok til behandlingen. Særligt de første gange kan føles som noget af en udfordring. Kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling sammen med deres mænd, har nogle gange en tendens til at glemme, hvor stressende det også kan føles at være ham, der skal præstere en god sædprøve – for ligesom der er afregning ved kasse 1 efter en ægudtagning, i forhold til hvor mange og hvor gode æg der er kommet ud, er afregningen den samme for mændene i forhold til sædprøven. Laboratoriet skal bruge råvarer af god kvalitet, for at chancerne for graviditet er til stede – alene det er en kæmpe stressfaktor og kan føles som en eksamen hver eneste gang. Det samme gør sig gældende for den sædprøve, der skal bruges ved inseminationsbehandling (IUI).

“Nogle mænd opfatter det som noget svagt og umandigt, at deres sæd ikke bare virker. Det dér med at lave børn på den ‘gammeldags måde’, det burde enhver mand da bare kunne, tænker de. Det kunne manden da i gamle dage! Men også i tidligere tider – i alle kulturer – har mænd haft nedsat sædkvalitet. Da talte man blot ikke om det, netop fordi man havde et meget fastlåst syn på, hvad der var mandigt. Meget tyder dog på, at problemet med nedsat sædkvalitet er mere udbredt i dag. Årsagen ser ud til i høj grad at være skadelige stoffer i miljøet og ikke noget med mere eller mindre mandighed.” S.Aa. Madsen & A. Toft i pjecen Mænd går også i fertilitetsbehandling, MSD.

178

“Even worse was when, after a slew of tests, we found out that, as the old line goes: ‘It’s not her; it’s me’. Yep, turns out I was low in almost every possible sperm measurements – quantity, quality, and movement. (I was probably deficient in ‘color’, ‘cut’ and ‘clarity’ too, but I couldn’t bear to look at the rest of the lab report). Wow. Talk about taking the wind out of your sails.” Greg Wolfe, How to make love to a plastic cup.

Vi ved fra dansk forskning, at mænd reagerer kraftigere psykisk, når barnløsheden skyldes dem. Mange mænd føler sig mindre maskuline, fordi de bl.a. forbinder mandighed og maskulinitet med deres kønsorganer. Nogle mænd praler af, hvor nemt de har gjort deres kærester gravide – og sætninger som: “Jeg skal bare hænge mine underbukser til tørre ved siden af hendes trusser – så bliver hun sgu gravid” og “Det tog mig kun fem minutter – så var fruen med barn” understøtter fint det billede. Men hvad stiller du så op, når det ikke kun tager fem minutter? Hvad gør du, hvis du har fået den meget chokerende besked, at det faktisk står ret skidt til med resultaterne? Jeg fik at vide af lægen, at min sædkvalitet var stærkt nedsat. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at ‘problemet’ lå hos mig, så jeg blev slået helt ud. Jeg havde svært ved at tale med min kone om det og ville faktisk ikke tale om det eller tage det seriøst. Da jeg skulle aflevere sædprøver, blev jeg faktisk lettet, da jeg så de andre mænd og dermed blev mindet om, at jeg langtfra var den eneste, som havde den udfordring. Det var hårdt for min identitet, da jeg ser mig selv som en rask, stærk og ung mand. Jeg var frustreret over, at jeg ikke som sådan kunne gøre noget a la spise eller træne det væk.”

Morten

179

“Årsagen til vores barnløshed skyldtes en meget ringe sædkvalitet – og dermed mig. Beskeden om, at ‘du efter al sandsynlighed ikke kan få børn på den naturlige måde’ var et slag i ansigtet på mig. Selvom jeg betragter mig selv som et rationelt og oplyst menneske, blev jeg alligevel ramt af skyldfølelse og magtesløshed, ligesom jeg følte mig som ‘mindre mand’. Det blev endnu tungere, da vi for alvor begyndte fertilitetsbehandlingen, og jeg skulle være vidne til, at min ellers raske kone skulle tage en masse hormoner, give sig selv stikpiller i skeden tre gange dagligt og stikke sig selv i maven. Det blev også svært på mit arbejde, hvor jeg jo pludselig skulle bruge en formiddag i ny og næ på at gå til undersøgelse, aflevere prøver, ledsage min kone osv. Det var svært at skulle stikke en kollega en hvid løgn, når han/hun ville booke mig til et møde en formiddag, hvor jeg ikke var på arbejde. Jeg indviede mine to daværende chefer i det – den kvindelige var helt utrolig empatisk og forstående, mens den mandlige var meget lukket og akavet. ‘Du gør selvfølgelig bare, hvad du skal’ var det svar, der mødte mig, da jeg med bankende hjerte havde fortalt ham, hvordan landet lå.”

Martin “Jeg er hverken et stort muskelbundt, kraftigt behåret eller udstråler på anden måde visuelt de traditionelt meget maskuline værdier, og at jeg så heller ikke kunne ‘levere’, hvad jeg skulle, var hårdt for psyken, selvom jeg kendte statistikkerne og vidste, at det er et relativt udbredt problem. Der er i sagens natur meget fokus på kvinden i fertilitetsbehandlingen og på alt, hvad hun skal gennemgå, men det emotionelle for manden – der jo er årsagen til udfordringerne i ca. halvdelen af tilfældene – er der nærmest ingen fokus på. Ingen sundhedsprofessionelle spurgte mig, hvordan jeg havde det med at være ‘erklæret ikke egnet’ – ikke engang min egen alment praktiserende læge!

Martin

180

Det er meget forskelligt, hvordan mænd vælger at håndtere det faktum, at det er dem, der er den primære årsag til barnløsheden. Nogle fortæller det ikke til en eneste sjæl – ud over kæresten. Det føles pinligt og skamfuldt, og man aner ikke, hvordan andre vil reagere på at få det at vide. (Læs evt. mere om skyld og skam i kapitel 1 om de forbudte følelser fra side 39). Nogle mænd er bekymrede for kvikke og sjove bemærkninger fra venner og kolleger – som kan føles sårende og fornedrende – og mange mænd har ikke lyst til, at andre får ondt af dem eller synes, det er synd for dem. Nogle mænd fortæller det til nogle få udvalgte i omgangskredsen, og andre igen står meget åbent frem og lægger ikke skjul på, hvad der foregår, og hvad grunden er til fertilitetsbehandlingen. De mænd, hvis kærester også har en årsag til nedsat fertilitet, har det som regel lidt nemmere. Der er ofte en bedre balance parret imellem, og skyldfølelserne er bedre fordelt eller i bedste fald slet ikke et issue. Det er min erfaring, at de mænd, som har et lidt mere afslappet forhold til deres sædkvalitet og ikke lader en sædprøve definere, hvorvidt de er maskuline eller ej – har det langt nemmere psykisk og klarer sig bedre igennem fertilitetsbehandling end de mænd, som holder deres påvirkede sædkvalitet hemmelig. Så hvis du er en af dem, der ikke har fortalt det til en eneste person, og du synes det fylder i dit liv på en ubehagelig måde, så vil jeg opfordre dig til at tale med nogen. Tag kontakt til Fertility Care www.fertilitycare.dk

181

Donorsæd Mange mænd har det svært med tanken om at bruge donorsæd. Nogle er helt overbeviste om, at de aldrig vil gå med til det – primært fordi de er bekymrede for, om de kan elske og knytte sig til et donorbarn i samme grad, som hvis det var deres eget, genetiske barn. Så vil de hellere adoptere eller leve uden et barn. Hvis du/I er i en situation, hvor I skal overveje at benytte jer af donorsæd, så er det utroligt vigtigt, at I begge er afklarede og har fået talt det hele grundigt igennem og vejet for og imod. Selvom din kæreste er meget opsat på ideen, og du gerne vil gøre hende glad og lykkelig, er det meget vigtigt, at du er helhjertet med i processen. Så et godt råd fra mig lyder: Giv dig selv den tid, det tager at blive afklaret, og opsøg evt. professionel hjælp og rådgivning som støtte i beslutningsprocessen. Det får indflydelse på resten af dit/jeres liv – så det skal have den tid, det kræver! Der er skrevet flere gode bøger om emnet – se listen på side 246 for yderligere inspiration.

“Jeg gik længe og tænkte over, hvad der skulle ske, hvis min sædkvalitet ikke blev bedre. Jeg sagde tidligt til min kone, at jeg ikke kunne forene mig med tanken om, at vi skulle bruge en sæddonor. Det ville være et stort nederlag, da jeg var bange for, at jeg ikke ville kunne finde min plads i graviditeten, og at det ville nage mig resten af livet.”

Morten

182

“Jeg gjorde mig tanker om, hvad det ville betyde for mit ægteskab, hvis jeg ikke kunne gøre min kone gravid? Jeg var 100 procent indforstået med en anonym sæddonor, hvis det måtte komme dertil – det rørte mig overraskende nok overhovedet ikke. For mig var det ikke afgørende, at det var mine gener, der blev bragt videre, men derimod at vi blev en familie, og at vi oplevede glæden ved at få og opfostre et barn.”

Martin

“Gennembruddet kom, da min terapeut spurgte mig, om jeg konkret vidste, hvordan det foregik med donorsæd. Jeg forklarede efter bedste evne. Bagefter kiggede hun bare på mig og sagde: ‘Ja, så kan jeg godt forstå, at du ikke har lyst til det, hvis du tror, det er sådan, det foregår.’ Hun forklarede mig, hvordan det rent faktisk udføres, og så kunne man jo sidde dér og tænke: ‘Kæft, hvor har jeg været en idiot.’”

Robert

Kærlighedsliv og sex Barnløshed og fertilitetsbehandling sætter parforholdet under pres, fordi det er en livskrise ikke at kunne få de børn, man ønsker sig på naturlig vis. Dertil kommer lange og udmarvende behandlingsforløb med medicin, som hos langt de fleste kvinder har bivirkninger, der bl.a. går ud over humør og sexlyst. Når humøret og livsenergien er påvirket hos jer begge, så går det ud over klimaet i jeres parforhold. Mange par har – inden de kommer i aktiv fertilitetsbehandling – haft skemalagt sex igennem længere tid, og det går ud over den spontane lyst og den seksuelle tiltrækning parterne imellem.

183

“After many months of trying, I have to admit that I was beginning to get slightly … peeved. Julie and I had segued from romantic lovemaking between a husband and wife into a highly structured time, temperature and pee-stick-specific breeding regimen. By means of comparison, think of your favorite burger. Yum. Now think of being told you have to eat it a certain way. And furthermore, you have to eat it whenever it reaches a certain temperature outside, whether you’re hungry or not. And as the months went by, that which I thought could never happen, happened: Sex became a chore like doing laundry or grouting the tub.” Greg Wolfe, How to make love to a plastic cup.

Som jeg også skrev i kapitlet om parforhold, så har jeg endnu ikke mødt et par, som stiller sig tilfreds med, at sexlivet er gået helt i stå. Som mand mærker du kærligheds- og samhørighedsfølelser via den seksuelle akt i højere grad, end kvinder gør – det betyder, at du oftest er den, der lider mest, hvis jeres sexliv er gået helt i stå undervejs. Jeg har også mødt kvinder, som har været meget kede af det og frustrerede over, at deres mænd ikke har lyst til at dyrke sex. Begge dele er lige problematisk. Hvis du tænker tilbage, på dengang du og din kæreste lige havde mødt hinanden, og hvor forelskelsen var på sit højeste – er jeg sikker på, at sex stod meget højt på dagsordenen. Forelskelsen aftager hen over tid, og det samme gør hyppigheden af seksuelt samvær. Men sex er en vigtig del af et normalt fungerende parforhold, og hvis det dør helt ud, så går det ud over energien og rollerne parterne imellem. Energien forandres fra at have været maskulin kontra feminin, og den særlige gnist, der springer ud af det, til at blive mere venneagtig, bror/søster-agtig eller i værste fald forældre/barn-agtig. Sidespring og utroskab forekommer også oftere i parforhold, hvor sex er en by i Rusland.

184

I pressede perioder kan det være fint at overleve på en anden energi end den maskuline/feminine – men hvis parforholdet skal forblive sundt og tilfredsstillende for begge parter på den lange bane, så skal der ruskes lidt op i tingene på et tidspunkt. Mange mænd holder sig meget tilbage i forhold til krav om sex – fordi de ikke vil være en yderligere belastning for deres kæreste. Særligt i tiden med indsprøjtninger og nedregulering (lang IVF/ ICSI-protokol) kan være en hård tid for kvinden, når det kommer til at mærke lyst til sex. Derefter kommer ægudtagning og -oplægning med ømme æggestokke, hævet underliv og stikpiller i skeden med klistret hormontilskud. Ikke ligefrem noget, der hjælper på humøret og lysten! Derfor er pauser i behandlingen også vigtige, så I har en chance for at komme tilbage til jer selv og hinanden – uden forstyrrende medicin og skemalagt hverdag med mange besøg på klinikken. Oftest er det kvinden, der kan have udfordringer med pauser – især den lange sommerferielukning, som mange af de offentlige klinikker har, kan mange have svært ved at overskue, for tiden går jo bare!!! Men alligevel er min erfaring, at langt de fleste parforhold har rigtig godt af pauser fra behandlingen, så man kan finde tilbage til sig selv og hinanden som kærester igen. I de pauser er det godt at prøve at få lidt gang i sexlivet igen – hvis det har været gået helt i stå. Sex øger følelsen af intimitet og nærhed og giver grobund for flere kærlighedsfølelser jer to imellem, og sex bidrager til, at den maskuline og feminine energi kan vende tilbage i jeres parforhold. Hvis det er svært for jer at få gang i sexlivet igen – så er I absolut ikke de eneste. Stort set alle barnløse par har udfordringer med sexlivet i perioder. Igen er min opfordring, at hvis det er for svært, så skal I søge hjælp hos en uddannet parterapeut/sexolog. Det kan gøre en stor forskel!

185

10.000 km serviceeftersyn Som mand skal du ikke tage medicin, der påvirker dit humør – men hvis du er som de fleste barnløse mænd, jeg har mødt, så bliver du meget påvirket af din kærestes humør og vil gå langt for at gøre hende glad og lykkelig. Dertil kommer, at du også er i krise og formentligt kan mærke, at dit humør og overskud ikke er det samme, som før I startede på alt det her. Måske har du også haft dit liv op til et 10.000 km serviceeftersyn og haft tanker om, hvorvidt du er i det rigtige job, den rigtige by, det rigtige land, den rigtige familie, og om du har de rigtige venner. Måske er du også stødt på nye sider af dig selv, du ikke vidste, du indeholdt, og at du synes, du har forandret dig undervejs. Det er alt sammen helt normalt, når man gennemgår den livskrise barnløshed er. (Læs mere i kapitel 4 om krise og identitet på side 107). Når det så er sagt, så kommer der ofte også noget ‘godt’ ud af at have gennemlevet en krise sammen. Mange oplever, at parforholdet bliver styrket, og det kan være en god idé undervejs i behandlingen at gøre lidt status over forløbet, og hvordan det har påvirket jer. “Mit parforhold er selvfølgelig blevet påvirket af dette forløb, men jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er på en negativ måde. Jeg har været i sorg sammen med min kone, og det har bragt os tættere sammen. Jeg har ikke følt lettelse ved at gå ud og spille fodbold med gutterne, så jeg kunne ‘slippe væk fra hende den hysteriske derhjemme’, som jeg har kunnet læse om, at mænd har brug for. Min kone og jeg har været i et dybt hul sammen, og vi har været der for hinanden, imens det så sortest ud. Vi har støttet hinanden, og det har bevist over for mig, at når tingene bliver svære, så holder vi sammen. Vi vender os ikke fra hinanden, men vi står i det sammen, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe hinanden videre. Det giver på mange måder en ro at vide det, og det er den ‘gave’, som dette forløb har givet mig.”

Thomas

186

“Når jeg kigger tilbage på vores forløb, kan jeg se, hvor vigtigt det er at lytte. Lytte til hinanden. Og lytte til sig selv. Det gav os meget at være i dialog og i kontakt med hinandens følelser og hele tiden være 100 procent ærlige over for hinanden. For vi kunne ikke løse problemerne og komme igennem det alene. Vi var to til at styre båden. Og det var ekstra vigtigt at huske på, når vi sejlede i en orkan.”

Michael

“Jeg havde stadig gerne været foruden. Det er klart. Det har indimellem været en frustrerende og vanskelig periode. Men jeg er blevet klogere på mig selv og mit forhold. Og min kærlighed og min beundring over min kones styrke er kun vokset. Og så har rejsen selvfølgelig givet mig livets største gave – en skøn dreng – og alle de bekymringer og det ansvar, der følger med.”

Martin

“Vi fik fortalt et godt ordsprog, som jeg følte gav mig noget. Som jeg tog til mig som en slags fyrtårn, når tingene blev for svære: ‘Den, der går igennem sorgens dal, kommer ud på den anden side med en gave.’ Så der er kun én ting at gøre: At blive ved med at gå.”

Michael

187

De 10 bud om fertilitetsbehandling: 1. Det er modigt og handlekraftigt at møde op til behandling i en fertilitetsklinik. 2. Fertilitetsbehandlingen har også til formål at gøre manden til forælder. 3. Manden har lige ret til at blive set og hørt i klinikken. 4. Gør fertilitetsbehandlingen til et fælles projekt. 5. Gennemgå forløbet før og efter hvert møde på fertilitetsklinikken. 6. Lyt til din kæreste og giv selv udtryk for dine tanker. 7. Anerkend din kærestes indsats i forbindelse med behandlingen. 8. Gør en løbende indsats som hinandens støtte i parforholdet. 9. Accepter, at der er perioder, hvor fertilitetsbehandlingen fylder meget. 10. Tag initiativ til, at behandlingen ikke fylder hele jeres tilværelse S.Aa. Madsen & A. Toft i pjecen Mænd går også i fertilitetsbehandling, MSD.

188

En klog person har engang sagt, at verden er fyldt med gode råd – og fyldt med lige så mange mennesker, der ikke følger dem. Jeg vil alligevel prøve at opsummere mine bedste råd til dig som mand, der gennemgår alt det her sammen med din kæreste: • Husk, at du også gennemgår en sorgproces – på lige fod med din kæreste. Dine reaktioner og følelser er formentlig bare anderledes end hendes. Skab plads til dig selv og dine følelser og accepter, at du også er ked af det og kan føle dig energiforladt i perioder. • Sørg for at få dine eventuelle følelser af vrede, frustration og irritation ud på en god måde – evt. ved hjælp af fysisk krævende sport eller ved at tage en tur i skoven og råbe højt til træerne. • Øv dig i at acceptere, at du ikke kan handle dig ud af problemerne – fordi mange af problemerne i virkeligheden er vilkår, som du ikke har indflydelse på. (Fx hvornår behandlingen lykkes, at fjerne din kærestes sorg etc.). • Sæt fokus på, hvad der reelt er problemer, og brug din energi på at løse dem i fællesskab. (Fx dårlig kommunikation med klinikken, forvirring omkring behandling og prøveresultater, hyppige skænderier jer to imellem, manglende omsorg og støtte fra familie og venner etc.). • Øv dig i at blive bedre til at sætte ord på dine følelser og tanker, der er opstået i forbindelse med barnløsheden og behandlingen, over for din kæreste (skriv evt. en mail eller et brev til hende, hvis det er lettere at formulere dig på skrift). • Tal med en god ven/venner om, hvordan du har det, og hvad du har brug for (se evt. guide/vejledning i kapitel 7 om verden udenfor på side 216).

189

• Sæt fokus på de ting, du reelt kan påvirke, og få skabt åndehuller i hverdagen til dig selv – og også til jer to som kærester. (Lav en ønskeseddel med fede oplevelser … og husk, at oplevelserne ikke er ‘i stedet for et barn’, men at det handler om at forsøge at leve sit liv på trods af en krævende behandling – det er det, man kalder mestring). • Tal med hinanden om jeres behandling og vær ærlig omkring jeres egne grænser og sørg for, at jeres beslutninger er fælles beslutninger. (Nogle gange går tingene hurtigt, og der kan blive fremsat forslag om store beslutninger fra jeres side, fx angående donorsæd eller donoræg – tag den tid, det tager at blive afklaret, inden I kaster jer ud i tingene). • Støt din kæreste, så godt du overhovedet kan, og husk at give plads til, at hun også kan støtte dig. • Vær ærlig om dit syn på jeres sexliv og fortæl din kæreste om dine behov og længsler, hvis du ikke føler, du får dem opfyldt. Fortæl hende, hvad du savner. (Skriv evt. et kærestebrev til hende – se side 139). • Vær kritisk og spørg ind til jeres behandling og lægernes overvejelser – bliv din egen ekspert i præcis jeres tilfælde af barnløshed og sæt dig i førersædet af din/jeres behandlingsvogn. Man bliver utilfreds af at ligge for længe i bagagerummet. • Hjælp din kæreste med indsprøjtninger, afhentning af medicin, opringninger til klinikken vedrørende testresultater m.v. Det skaber fælleskabsfølelse og aflaster hende i et krævende behandlingsforløb. • Lav evt. sædprøven sammen, hvis det kan lade sig gøre, og hvis det føles rigtigt for dig.

190

• Hvis du oplever, at rutinerne og sædrummet på klinikken er utilfredsstillende, så gør personalet opmærksom på det. Det kan være, at forholdene kan blive bedre! (Fx utidssvarende film og blade, uhygiejniske omgivelser, dårlig belysning, manglende plads). • Find tålmodigheden frem. Ingen ved, hvor længe I skal være i behandling, for at det lykkes jer at få et barn. • Hvis du kan mærke, at din krop og dit sind er meget stresset, og/ eller du føler dig deprimeret – så tag kontakt til en psykolog eller psykoterapeut, der kan hjælpe dig. Du skal være særligt opmærksom, hvis du tidligere i dit liv har haft en behandlingskrævende depression eller alvorlige stress-symptomer – barnløshed og behandling kan udløse et tilbagefald.

191

Kapitel 7

Verden udenfor

Du har sikkert erfaret, at jeres barnløshed ikke kun er noget, der berører dig og din partner, men i høj grad også har betydning for jeres relationer til familie og venner. Barnløsheden berører sikkert også dit arbejdsliv med kolleger og din leder. Alt det benævner jeg tilsammen ‘verden udenfor’, og det er det, som dette kapitel handler om. Invitationer til barnedåb, den årlige fætter-kusine-fest i Jylland, sommerfest i firmaet med ægtefæller og børn, børnefødselsdage og den helt nye trend importeret direkte fra USA: babyshower for den vordende mor, hvor alle veninderne laver surprise med lyserøde eller lyseblå balloner og kommer med yndige gaver til den kommende lille ny. Alt det, som egentlig skulle være rigtigt hyggeligt og sjovt, bliver pludselig til et sandt minefelt at navigere i, for skal du sige ja tak til det hele og dermed være en god datter, søster, svigerdatter, veninde, kusine, niece og kollega – eller skal du lytte til dine indre signaler om, at det måske nogle gange bare er for svært at deltage, og at du føler dig jaloux, misundelig, snydt, uretfærdigt behandlet og sprunget over i køen, og dermed sige nej tak for blive hjemme for at passe på dig selv. Når du gør det, så kommer du til at skuffe andre mennesker – og hvordan er det? Hvis du har søskende, og du måske ovenikøbet er den ældste, så kan det være rigtig svært, hvis dine søskende får børn før dig. Foruden at du måske skal deale med følelser af jalousi og misundelse, så kan du opleve, at dine forældre begynder at behandle dine (mindre) søskende mere voksent, end de behandler dig. Du kan føle, at rollerne i søskendeflokken byttes rundt, og at din position som den mest modne, erfarne eller ‘hende de andre spørger til råds’ ændrer sig. Du kan have haft en drøm om at være den første til at levere et barnebarn i familien, og det kan være smertefuldt, når den drøm brister. Du kan føle, at du bliver overset, og at meget i familien og hos dine forældre kommer til at handle om børnebørnene. Hvis du er lillesøster kan du opleve, at dine ældre søskende, der nu får børn, behandler dig endnu mere som den yngste – som hende, der har masser af tid til sig selv og ikke helt kender til livets genvordigheder, som ‘os med børn’ gør. Dit forhold til dine forældre bliver også testet. Du kan have for-

194

ældre, som stadig lever sammen, men det kan også være, at dine forældre er skilt, eller at du har mistet den ene eller dem begge to. Alt efter hvilken barndom du har haft, og hvordan dit forhold til dine forældre i øvrigt er, så kan der opstå forskellige scenarier. Måske er du ikke vant til at tale om følelser med dine forældre – måske bliver de utilpasse og ved ikke, hvad de skal sige til dig for at trøste dig. Måske vælger de at være meget tilbageholdende og afvente nyt fra jer. Måske kommer de med upassende eller direkte ufølsomme kommentarer. Måske har de svært ved at forlige sig med tanken, hvis I skal benytte donorsæd eller -æg, eller I vælger at adoptere … eller måske har du slet ikke fortalt dem noget som helst, fordi du ikke har lyst til, at de skal vide noget og dermed være nødt til at tale med dem om noget så svært og følelsesladet. Det er min erfaring, at de kvinder og mænd, som i forvejen har et kompliceret forhold til deres forældre, oplever, at det er svært at få den fornødne støtte og forståelse omkring det at være barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling. Dine forældre kan også være bekymrede, betænksomme og omsorgsfulde. I kan have et tæt og nært forhold, og din barndom kan have været tryg og forudsigelig. De er måske meget opmærksomme på dig og jer og har tit en føler ude for at høre, hvordan det hele går. Måske vil de også gerne støtte jer økonomisk i forhold til medicinudgifter og/eller behandling i privat regi. Hvis det er tilfældet, så hils dem personligt fra mig og sig TAK! Nogle gange kan forældre blive så bekymrede, at det går ud over det voksne barn. De er måske så bekymrede for dig, at du bliver bekymret for dem. Din mor eller far kan være så kede af det på dine og jeres vegne, at det nogle gange overskygger dine egne følelser, og du oplever måske at begynde at tage hensyn til dine forældre og pakke dine egne følelser væk eller negligere dem. Du oplever måske, at de ringer lidt for tit, spørger lidt for meget og taler for meget om problemerne – måske også med andre familiemedlemmer uden din tilladelse – og i det hele taget bliver lidt for overfokuserede. Det kan komme til at føles kvælende og for ‘tæt på’ for dig/jer – og det bliver en belastning i en i forvejen belastet tid.

195

Når man er et par, er forældre også svigerforældre – og hvis du og din partner har haft en meget forskellig barndom, og den ene part måske er vant til at have et meget tæt forhold til sine forældre, hvor man deler alt og taler om alt, og den anden har det stik modsat – så kan det være svært at blive enige om, hvad, hvordan og hvor meget man skal fortælle til familien, og hvordan man i det hele taget jonglerer med traditioner omkring højtider og invitationer til forskellige familiesammenkomster. Hvad stiller man op med alle de her scenarier med den kære familie? Hvordan tilgodeser du forventninger og behov hos dem alle sammen, samtidig med at du passer på dig selv? Det er faktisk ret enkelt. Det kan du ikke! Det er nemlig fuldstændigt umuligt at stille hele banden tilfreds hver eneste gang – medmindre du/I vil acceptere, at jeres følelser og behov kommer til sidst i ligningen. Som jeg har skrevet mange steder i denne bog, så er det utrolig vigtigt, at I passer godt på jer selv og hinanden undervejs i jeres behandlingsforløb – og det gør man bl.a. ved at tilgodese egne behov og grænser – selvom det nogle gange indbefatter at skuffe andre mennesker, som man holder af.

“Det var utroligt frustrerende, at den nære familie – alle dem, der kendte mig bedst – prøvede at negligere min angst og mine bekymringer eller prøvede at trøste og overbevise mig om det modsatte, i den tro, at de hjalp mig … når det eneste, jeg ønskede mig var, at nogen skulle anerkende den dybe sorg, jeg følte, fordi jeg langsomt mistede håbet om, at jeg nogensinde skulle få mine egne børn. Igennem årenes løb er jeg blevet meget mere åben om vores oplevelser af at være barnløs, og jeg har opdaget, at langt flere mennesker oplever problemer med deres fertilitet, end jeg havde troet.”

Mary

196

“Vi havde i starten valgt kun at indvie få i projektet. Det, at forsøge at få et barn sammen, var for os en privat sag. Som tiden gik, og graviditeten udeblev, blev det sværere og sværere at skjule. Folk var begyndt at stille spørgsmål og værst af alt, de personer, vi havde betroet vores ‘projekt’, evnede ikke at vise den støtte og forståelse, som vi havde brug for. Det var svært for omgangskredsen pludselig at forstå, hvorfor min mand og jeg indimellem meldte afbud grundet skanninger, bivirkninger af medicin m.m. Hvorfor vi pludselig havde et stort behov for at prioritere hinanden og være alene, når muligheden bød sig. Vi valgte trods omgangskredsens frustration at være egoistiske. Vi havde brug for at lukke af for velmenende råd og kommentarer. Brug for ro til vores projekt. Jeg er rigtig ked af alle de venskaber, vi har mistet gennem behandlingen. Jeg ville ønske, at ens nærmeste havde en forståelse for, hvilke følelser man som barnløs kan få. Vi mistede vores venner. Og vi mistede tilmed også kontakt til noget af vores familie. Inderst inde tror jeg gerne, folk vil prøve at forstå …”

Karina Hvis I oplever, at jeres forældre, svigerforældre og søskende er en belastning mere end en hjælp i forhold til jeres barnløshed og behandling – så er min opfordring, at I skal prøve at gøre noget ved det. Jeg har lavet denne øvelse til dig/jer så I kan danne jer et overblik over, hvordan det egentlig står til i den afdeling.

197

Reflektionsøvelse: Hvordan er dit/jeres forhold til familien? I kan med fordel lave øvelsen hver for sig og tale den igennem med hinanden bagefter. Hvis du er alene i behandling, kan du sagtens lave øvelsen selv, og så kan du evt. tale den igennem med en god ven, hvis det giver mening for dig. Sæt god tid af og sluk for diverse telefoner/iPads og andre forstyrrende elementer. Find en kuglepen og din notesbog frem og giv dig god tid til at tænke over spørgsmålene, inden du besvarer dem. Oplever du, at nogle i familien (både din egen og din svigerfamilie) er en belastning i forhold til det, I gennemgår omkring barnløshed og behandling? Hvis ja – hvem er de pågældende personer? På hvilken måde oplever du, at de personer er en belastning? (Hvad gør og siger de, eller hvad gør og siger de ikke). Hvad er det specifikt i deres adfærd og kommunikation, der påvirker dig? (Fx følsomhed, kritisk, grænseoverskridende, for nysgerrig, uinteresseret, omklamrende etc.). Hvad får du deres udmeldinger eller manglende respons til at betyde om dig? (Jeg er sådan en, som altid er trist og deprimeret, sådan en, som andre ikke kan rumme, sådan en, som er besværlig og negativ etc.). Hvordan påvirker det dig? (Jeg bliver ked af det, vred, irriteret, forvirret etc.). Hvad vil du gerne have i stedet for? (Omsorg, forståelse, respekt etc.). Hvad skal du sige, gøre, informere og ‘undervise’ din familie i, for at du kan opnå det? (Skrive en mail, vise dem noget informationsmateriale, lade dem læse denne bog etc.). Hvordan oplever du, at balancen er i forhold til at deltage i sociale sammenkomster med familien og samtidig passe på dig selv? Skal noget ændres? Hvis ja – hvad skal ændres? (Melde fra til den årlige julefrokost, den næste barnedåb etc.). Hvordan oplever du, at I to som par tackler forholdet til familie og svigerfamilie?

198

Er I tit enige eller uenige om, hvem i familien der skal vide hvad og hvor meget, hvilke invitationer I skal sige ja eller nej til, og om det er ok at melde fra i sidste øjeblik pga. manglende overskud? Hvis I tit er uenige – hvordan påvirker det dig? Hvad kunne du ønske dig i stedet for? Hvad kan du selv gøre for at ændre på tingene? Hvad synes du, din partner skal gøre? Hvad har du brug for, at der bliver meldt ud til familien i forhold til jeres barnløshed og behandling, jeres behov for at passe på jer selv m.v. – vær så konkret som overhovedet muligt. Hvem har ansvaret for, at det bliver meldt ud, og hvordan og hvornår skal det gøres i praksis?

Efter at du/I har lavet øvelsen, er det en rigtig god idé at tale jeres besvarelser igennem med hinanden. Aftal, at I lytter til hinanden uden at afbryde den, der taler. Måske oplever I at have skrevet mange af de samme ting, måske oplever I at være langt fra hinanden – uanset, så er det vigtigt at få talt tingene igennem. Det kan spare jer for mange unødige konflikter hen ad vejen, finde ind til en større forståelse for hinandens behov og grænser og øge følelsen af, at I bliver stærkere som par. Det er vigtigt for at komme igennem barnløshed og behandling så godt som overhovedet muligt. Hvis I oplever, at det går i hårdknude, at I konstant kommer op at skændes over familieanliggender, og at det bliver for svært at finde frem til et fælles ståsted, eller hvis I ikke kan blive enige om et godt kompromis, I begge kan være i, så kan det være en god idé at opsøge professionel hjælp i form af en psykolog eller psykoterapeut – gerne med speciale i parterapi. Forholdet til familien handler i høj grad også om barndom og opvækst, og barnløshed og behandling kan rippe op i mange barndomssår. Det kalder på stærke følelser – også selvom man måske tidligere har følt, at man har fået familien placeret et fornuftigt sted.

199

Vennerne Ligesom familien kan din vennekreds byde på større eller mindre udfordringer, når det kommer til følelsen af at passe ind og stadig have et rart og givende samvær – på trods af at mange af dem har fået og stadig får børn på stribe. Klub Mor er formentlig allerede i fuld gang – og du er (endnu) ikke er medlem. Du kan til tider føle dig som et råddent æg, hvor ingen kan sige eller gøre noget rigtigt, og du kan have følelsen af at være værdiløs som ven/veninde, fordi du ikke føler, at du har andet at byde på end sorg og elendighed.

“De fleste infertile par vil opleve, at flere og flere af deres venner og deres egne søskende får børn. Det er en stor forandring i livet at få sit første barn, og det giver nye samværsformer med andre mennesker at være blevet småbarnsfamilie. De ufrivilligt barnløse par kan opleve det svært at bevare deres liv sammen med vennerne. Det er nødvendigt – både for de barnløse og vennerne med børn – at finde ud af, hvordan venskaber skal bevares på trods af de ændrede vilkår for rammerne om samværet. Nogle barnløse kan opleve uønsket at blive udelukket fra sociale sammenhænge ved fx på grund af misforstået hensyn ikke længere bliver inviteret med til vennernes børns fødselsdage. Andre infertile par vælger at beskytte sig selv og trækker sig fx fra barselsbesøg.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og Sundhed.

200

Jeg har set utallige eksempler på, hvor svært det er at få ligningen med veninder og vennepar til at gå op, når den ene part er barnløs og gennemgår behandling, og den anden part er gravid eller er blevet forældre. Men det er ikke det samme som at sige, at det ikke er muligt at finde nogle gode løsninger, som alle kan være i. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at gøre et forsøg på at tale tingene igennem med dine nære venner, hvis der opstår problemer imellem jer som fx jalousi, misundelse, skuffelse, manglende forståelse og respekt, sorg, vrede og frustration. Venskaber er også et tovejssystem. Det vil sige, at du skal finde en god balance mellem at være den, der tager imod hjælp og støtte – og den, der også kan støtte dine venner med de udfordringer, de har. Det er en god idé, at du sondrer mellem, hvilke områder du reelt kan støtte dine venner i (fx parforhold, udfordringer på jobbet, familieproblematikker), og hvilke områder du måske skal overlade til andre venner (fx graviditetsgener, babyproblematikker, stress som følge af, at man er blevet småbørnsfamilie etc.). Netop fordi dine venner er en meget vigtig del af dine ressourcer ville det være synd og skam, hvis du mister dem undervejs. Det er selvfølgelig ikke kun dig/jer, der skal gøre alt arbejdet. Det skal fordeles ligeligt imellem jer, og jeg kan anbefale dig/jer at lave øvelsen igen på side 198 og tænke ordet venner ind i stedet for ordet familie. Når du laver øvelsen i forhold til dine/jeres venner bliver du mere klar på, hvor problemerne er, hvorfor de opstår, og hvad du selv kan gøre for at løse dem. Det er løbende en balancegang for dig at finde ud af, hvordan du skal finde dig til rette sammen med dine veninder og jeres vennepar, som får børn, mens I fortsat kæmper. I skal finde nogle nye samværsformer, og der skal måske ændres på nogle elskede traditioner, for at det hele kan gå op, og at I alle kan være i det. Du skal lære nye sider af dig selv at kende med nye behov og ændrede grænser – og dine veninder vil også forandre sig i takt med, at de bliver mødre med alt, hvad det indebærer. Så alt i alt bliver der kaldt på nye tider over hele linjen – og det kan føles uoverskueligt i en tid med lavt overskud og uforudsigelighed omkring, hvad fremtiden vil bringe.

201

“Det er blevet svært at snakke med veninderne, som efterhånden alle sammen har fået børn. Jeg har ikke mistet nogen veninder, men der er nogle, hvor der går længere tid mellem, at vi snakker sammen. Jeg tror, at det skyldes, at jeg ikke orker at høre på velmenende råd og medlidenhed. Jeg har haft rigtig stor glæde af at melde mig ind i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse (LFUB), hvor jeg har mødt mange i samme situation som mig – det har hjulpet at vide, at jeg ikke er alene med mine følelser og tanker, og hvis jeg havde vidst, hvad det ville give mig, så havde jeg meldt mig ind noget før.”

Mette D

“Det er min oprigtige holdning, at man i enhver relation altid skal tage hensyn til hinanden. Ofte vil der være én, som er den svage part – og det bliver den andens opgave at ‘passe på’ vedkommende. Men hvornår tipper det over – og har man ikke ret til at glæde sig uforbeholdent over dét, som livet nu engang tilsmiler én, uden at skulle gå på listesko over for folk omkring sig. Delvist jo – det mener jeg faktisk, at man ‘har ret til’. Jeg mener dog også samtidig, at vi altid har et ansvar for at passe på hinanden, så godt vi kan. Ja, jeg har ret til at fejre min lønforhøjelse … men jeg behøver vel ikke at tvære det i hovedet på dig, hvis du lige er blevet fyret? Bare for at tage et lidt underligt eksempel …”

Signe fra bloggen www.erduherikkesnart.wordpress.com

Der er ofte en helt essentiel konflikt på spil i forhold til gravide veninder/familierelationer eller veninder/familierelationer med små børn, og jeg gætter på, at du godt kender til den. Det kan være voldsomt grænseoverskridende for dig at skulle bede en veninde tale mindre om sine børn eller graviditetsgener, fordi du har svært ved at høre om det og bliver ked af det. Du føler dig sikkert som et dårligt og

202

småligt menneske ved at bede om det – og det er formentlig nemmere at trække dig fra relationen end at sige fra og føle dig som et dårligt menneske.

“Min veninde har lige født. Hun er en rigtig god veninde! Jeg ved, hun har brug for mig og får meget ud af at lette sit hjerte til mig. Men de seneste måneder har det handlet om voldsomme graviditetsgener, og nu handler det om kolik og sting, der var smertefulde at få fjernet. Jeg kan slet ikke klare det!! Jeg synes bare, hun skal være taknemmelig over at have fået et skønt lille barn. Og så blev hun endda gravid i første hug! Jamen for fanden da … jeg har i en længere periode trukket mig fra relationen og har slet ikke lyst til at se den lille. Er det ikke forfærdeligt!?”

Sofie

“Jeg har flere gange skrevet om, hvor svært det var, da min tætte veninde blev gravid og fik en datter. Hvor ondt det gjorde, og hvor svært det var for vores venskab. Det er stadig rigtigt svært. Men min veninde bærer en stor del af æren for, at vores venskab stadig lever. Og jeg bærer en stor del af æren for at turde fortælle hende, hvor svært det var for mig, selvom det betød, at jeg måtte lukke op for nogle sider af mig selv, som jeg ikke er den mindste smule stolt af. Min veninde har taget så meget hensyn til mig under sin graviditet og fødsel, at hun nogle gange må have været ved at brække sig. Jeg kommer nok aldrig over følelsen af dårlig samvittighed over at have været en stopklods midt i hendes livs glæde. Men det var jeg. Og hun har forsøgt at forstå det – og måske derfor er vores venskab stadig intakt.”

Signe fra bloggen www.erduherikkesnart.wordpress.com

203

Det, der virker rigtigt godt i disse situationer, er oplysning og viden! Det vil sige, at dine venner og familie skal oplyses, undervises og uddannes i, hvad det vil sige at være dig/jer. Derfor har jeg valgt at skrive et afsnit særligt til dine venner og din familie med nogle bud på, hvordan de bedst kan støtte dig/jer undervejs i jeres forløb med barnløshed og behandling. Så når du har læst bogen til ende, er det en god idé at låne den ud til dem, du gerne vil have, skal have en større forståelse for dig/jer og alt det, I gennemgår. Med fare for at strø salt i såret, så vil du måske opleve, at der er dele af din vennekreds og din familie, som du ganske enkelt ikke kan uddanne, oplyse eller informere tilstrækkeligt til, at de vil kunne give dig den støtte, du har brug for. De er ganske enkelt uden for terapeutisk rækkevidde. Et godt råd fra mig lyder: Sæt et lille flueben ved deres navne og tænk over, hvor meget plads de skal have i dit liv både nu og fremadrettet – og brug hellere din energi på at få resten med i dit eget personlige, positive og hjertevarme heppekor.

Gode råd til dig, som er i familie med eller ven til en barnløs Dette er til dig, som er i familie med eller ven til en person, som er ufrivilligt barnløs, og som gennemgår fertilitetsbehandling sammen med sin kæreste eller måske har valgt at være alene i behandling. Først vil jeg sige velkommen til dig som har fået overrakt denne bog af en person eller personer, som formentlig står dig meget nær, og som betyder noget særligt for dig. Måske har du endda selv købt bogen for at blive en endnu bedre ven, søskende eller forælder. Dejligt, at du vil læse med og forhåbentlig blive klogere på, hvad du kan gøre for at støtte op! Min erfaring er, at mange pårørende til barnløse har det rigtigt svært i forhold til, hvordan de skal agere, hvad de skal sige og måske i højere grad ikke skal sige til personen eller parret, som kæmper en hård kamp for at få et barn. Jeg ved, at det formentlig ligger dig meget på sinde at hjælpe og

204

trøste personen eller personerne, du holder af – og at du måske har oplevet, hvor svært det er netop at gøre det helt rigtige i situationen. At du måske har følt, at du kommer til kort og måske har sagt noget, som er blevet opfattet som sårende, ufølsomt eller tankeløst. Tro mig, når jeg siger – at det er helt normalt, og at det aldrig helt kan undgås – selvom man gør sig meget umage. Det at være barnløs og være i fertilitetsbehandling er en meget stor mundfuld, som alle, der ikke har prøvet det på egen krop, ikke kan sætte sig ind i. Hormonbehandling og ubehagelige indgreb kan tage pippet fra enhver og bringe følelser i kog, både for kvinden og for parret. Dertil kommer svære skuffelser og uvished om fremtiden. Den person, du holder af, føler sig med jævne mellemrum som et råddent æg – og det som virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis lige så godt dagen efter. De ord, som måske trøster, når man lige er blevet insemineret eller har fået taget æg ud, trøster ikke på samme måde, når man modtager en negativ graviditetstest. Det, som virkede efter det første negative svar, virker ikke lige så godt som efter det fjerde negative svar. Er du forvirret? Velkommen til de barnløses univers. De føler sig også forvirrede og faret vild – de hader følelsen af at være besværlige, triste, deprimerede, jaloux, misundelige, bitre, overfølsomme, vrede og frustrerede. Jeg ved, at mange pårørende gerne vil trøste – i praksis oversat til: Forsøge at fjerne smerten og ubehaget hos den person, som lider og er i sorg og krise, og det prøver mange så på ved at komme med opmuntrende bemærkninger, positive historier, som vi har hørt eller læst om andre i samme situation, eller gode råd, vi opfinder til lejligheden. Jeg vil forsøge at komme med mine ideer til, hvad du kan gøre i stedet for: • Spørg ind til, hvordan det at være barnløs føles? Hvilke tanker og følelser, som fylder? Hvad personen er bange for og frygter? Hvordan det føles at være i behandling? Hvad fertilitetsbehandling egentlig indebærer? Hvad lægerne har sagt, og hvad udsig-

205

terne for behandlingsmulighederne er? Det vigtigste, du kan give personen, er masser af ægte nærvær – det gør du ved virkelig at lytte og være tålmodig. • Stil uddybende spørgsmål til alt det, du ikke forstår – og forestil dig, at du er på en rejse, hvor du har din egen erfarne turguide med til at forklare dig, hvad det ukendte landskab gemmer på. Du skal ikke komme med opmuntrende bemærkninger eller forsøge at gøre noget lettere – du skal simpelthen blot lytte omsorgsfuldt! • Særligt til forældre og svigerforældre: Spørg ind til, hvordan personen og parret gerne vil have, at I får besked om, hvad der sker med udredning og behandling. Nogle barnløse er meget åbne, vil gerne spørges og også selv fortælle løbende, hvad der sker i behandlingen – andre ønsker selv at styre informationsstrømmen til jer. Det vil sige, at I måske slet ikke skal spørge til noget, men afvente, at de selv fortæller. Men få dem til at fortælle jer, hvad de gerne vil have. Spørg også ind til, hvem der må vide det i den øvrige familie – og respekter eventuelle ønsker om fortrolighed! Barnløshed og fertilitetsbehandling handler i høj grad også om noget meget intimt for parret og hører derfor ind under privatlivets fred. • Læs meget gerne pjecer og informationsmateriale omkring barnløshed og behandling og spørg personen, om han eller hun har noget, du må læse. • Tilbyd evt. at tage med til skanninger og undersøgelser, hvis personen gerne vil have det, og du gerne vil med. • Hvis personen er i reagensglasbehandling så tilbyd evt. at komme med aftensmad på dagen for ægudtagning, hvor personen typisk er øm i maven og træt, og hendes partner også er træt og brugt, eller tilbyd andre praktiske gøremål som hjælp.

206

• Hvis du har sagt, at du gerne vil være der, og at vedkommende “bare skal sige til” – så skal du ikke altid regne med, at personen selv kan fortælle dig, når behovet opstår. Det er en god idé, at du tager initiativ til, at I skal ses, at du inviterer på lidt mad, en biftur, en gåtur i skoven, et cafébesøg eller noget andet rart og hyggeligt. Respekter, hvis du får et nej, og forsøg igen en anden dag. • Spørg ind til personen med jævne mellemrum og vær opmærksom på, at du har tid til at lytte, til personen har ‘talt sig tør’. Hvis personen ikke har lyst til at tale om det den dag, så respekter det – og giv plads til at tale om noget andet • Hvis du er ven, søster eller bror og ikke selv har børn endnu, men ved, at det snart kan blive aktuelt, så tal med personen om, hvordan han/hun gerne vil have overbragt nyheden. • Er du ven, søster eller bror og selv har børn, så vær opmærksom på ikke at tale om dine børn hele tiden. Læg nøje mærke til din barnløse vens kropssprog og ansigtsudtryk for tegn på, at det kan være svært at høre om – og hvis du er i tvivl, så spørg direkte, om du har talt for meget om dine unger. Det er en stor hjælp, hvis du selv spørger. Det betyder, at personen ikke behøver at trække sig fra dig på længere sigt, fordi det er for svært at sige fra i selve situationen – og det er guld værd for et venskab eller familieforhold på den lange bane. • Er du veninde eller søster og er selv gravid eller har børn, så vær opmærksom på, at du ikke bruger for meget tid på at klage over graviditetskvalme, brystspændinger, hvor tyk du føler dig, hvor træt du er, fordi du ikke får sovet ordentligt, hvor stresset du er over at skulle nå at hente unger i institution, barns første sygedag etc. Det er ikke, fordi du ikke må have det sådan – du skal blot tale om det med nogle andre. Det kan nemlig føles meget svært at høre på for den barnløse, som ville elske, at det var hende, der havde de problemer.

207

• Hvis du er veninde, og I tit er sammen med andre veninder, der er gravide og har børn, så hjælp din barnløse veninde ved at dreje samtalen elegant hen på andre emner end graviditeter, fødsler og børn. Politik, samfundsforhold, en god film, du lige har set, en spændende bog, sjove og pinlige historier … • Kom med forslag til at ses uden børn og brug det som en kærkommen lejlighed til at opfinde nye traditioner i vennekredsen, som ikke omhandler børn. Alle har brug for voksentid! • Aftal med personen, at det er helt ok, hvis han eller hun melder fra til en sammenkomst med mange gravide eller børn. Hvis det drejer sig om dit barns barnedåb eller fødselsdag, så vær kreativ og find på andre måder, hvorpå I evt. kan fejre begivenheden sammen, hvis personen ikke kan overskue at være med på selve dagen, fordi det er for svært.

“Jeg har flere veninder, der har spurgt mig lige ud, om jeg synes, de taler for meget om deres børn, og hvis de selv spørger, tør jeg godt sige: ‘Ja, det er faktisk lidt svært for mig at rumme så meget børnesnak lige netop nu …’ Når de selv spørger, oplever jeg, at mine følelser bliver legitime, og jeg behøver ikke skamme mig over at have dem. Men dem, der spørger, er de veloplyste. Dem, der har sat sig lidt ind i, hvad det vil sige at være barnløs …”

Sofie Forsøg at undgå disse udtryk, som barnløse generelt har det svært med, og som kan virke sårende: • “Jeg VED bare, at du bliver gravid og får et barn.” • “Børn vælger selv sine forældre … du skal blot vente, til du bliver valgt.” • “Jeg er sikker på, at den er der næste gang.”

208

• “Børn er ingen menneskeret.” • “Måske er der en højere mening med, at det ikke er lykkedes endnu.” • “Det er da godt, at du ikke fejler noget alvorligt – det ville da have været meget værre.” • “Hvis du lader være med at tænke så meget på det, så kommer det helt af sig selv.” • “Jeg tror altså, at du stresser for meget – det er derfor, du/I ikke bliver gravide.” • “Har I prøvet at tage på ferie?” • “Min søster, svigerinde, kusine etc. troede heller ikke, hun kunne få børn, men så … bla bla bla ...” • “Jeg tror altså ikke, at det er min søn, der er problemet.” • “Har du/I overvejet at adoptere?” • “Jeg har hørt om mange par, hvor kvinden først blev gravid, efter at de havde indsendt adoptionspapirerne.” • “Jeg har hørt, at det er godt at få en hund.” • “Har du/I prøvet følgende kosttilskud, akupunktur, zoneterapi, kostplan, alternativ behandler bla bla bla …?” Sig hellere i stedet for: • “Jeg er virkelig ked af at høre, at det ikke lykkedes denne gang.” • “Jeg er i tvivl om, hvordan jeg bedst kan støtte dig/jer … vil du fortælle mig, hvad du har brug for? • “Jeg ved ikke, hvordan det føles at være dig – men jeg vil gerne prøve at forstå, så godt jeg kan, så hvis du har lyst til at fortælle, så vil jeg gerne lytte.” • “Jeg er her for dig, når du har lyst til at tale om det, og jeg respekterer fuldt ud, når du ikke har lyst til at tale om det, men hellere vil tale om noget andet.” Og giv gerne rigeligt med varme kærlige knus og kram … Du er en vigtig del af det netværk, som skal bære person(erne) igennem en hård tid, og dit oprigtige ønske om at ville forstå, støtte og

209

hjælpe den barnløse, du holder af, vil være af meget stor betydning for den pågældende person, som kæmper en hård kamp for at få drømmen om et barn opfyldt. Dit bidrag vil med garanti styrke jeres forhold, uanset om du er i familie med eller ven til den barnløse, og på den måde får du tifold igen.

Arbejdslivet – lederen og kollegerne Rigtigt mange af jer, som kæmper med barnløshed og behandling, har i perioder svært ved at overskue at gå på arbejde. Det er, som om det, der tidligere gav mening og var vigtigt såsom karriere, efteruddannelser, spændende projekter og forfremmelser, det er for mange ikke længere så altafgørende. Det kan være svært at finde det store overskud frem, når behandlingerne kører derudaf, og hvis du tænker, at du måske alligevel skal på barsel ‘lige om lidt’, så er det måske ikke dig, der rækker hånden først i vejret, når det gælder nye og spændende udfordringer på din arbejdsplads. Dertil kommer samværet med dine kolleger – frokostpauser, hvor snakken måske (igen) går på, hvad børnefamilierne får deres tid til at gå med. Endnu en kvindelig kollega, der glædesstrålende meddeler, at hun er gravid, eller en mandlig kollega, at han skal være far. Du kan måske til tider føle, at du ikke er fredet andre steder end hjemme i din sofa. Hvis du er forholdsvis nystartet på din arbejdsplads, kan det være endnu vanskeligere at åbne op og fortælle, hvad der egentlig foregår hjemme hos jer. Hvis du ikke har fortalt det til din leder, så er du nødt til at blive mere og mere kreativ for at finde på nye ting, du fejler, eller tage endnu en hjemmearbejdsdag, så du kan snige dig af sted til jeres aftaler på klinikken. Som sagt er det kun noget, der øger din indre fornemmelse af stress og pres. Som tidligere foreslået, så er det bedst for langt de fleste at informere deres nærmeste leder om, at man er i fertilitetsbehandling, og søge en § 56 (se mere på side 62), så arbejdspladsen kan få dækket dit fravær til undersøgelse og behandling. Det giver langt mere ro i

210

systemet. Det er også en god idé at involvere en eller et par kolleger, som du arbejder tæt sammen med. Igen fordi du har brug for forståelse og respekt for din situation. Nogle har et tæt og godt forhold til deres kolleger og har det rigtigt godt med at være åben omkring deres barnløshed og behandling. De får som regel rigtig god støtte på deres arbejdsplads, og de føler sig tit mindre stressede, fordi der er opbakning og velvilje.

“Jeg har tider, hvor jeg gerne vil tale om det, og tider, hvor jeg absolut ikke vil tale om det. Og folk omkring mig, der kender til forløbet, har haft svært ved at navigere i det – så det har været meget op til mig selv at bede om hjælp og forståelse. Jeg fortalte min nærmeste chef om projektet, fordi behandlingerne kunne komme til at influere på rejser med arbejdet m.m. Hun var heldigvis meget forstående – og det viste sig, at hun havde haft svært ved at blive gravid, og hendes to børn var lavet med hjælp fra IVF, så hun vidste om nogen, præcis hvad jeg går igennem. Det har været en stor hjælp at have den opbakning.”

Katrine

“Det har tit slået mig, hvor meget folk blander sig i andres allermest intime sfære. Min kone og jeg har kendt hinanden i rigtig, rigtig mange år, og når først økonomi, job og boligforholdene er på plads, synes folk åbenbart, at det er helt legitimt at blande sig i ens familieplanlægning. Jeg har helt klart revurderet min opfattelse af, hvornår det er i orden at spørge til det. Endnu værre er det, når folk lige skal minde om, hvor hurtigt det biologiske ur tikker. Det er de fleste kvinder altså udmærket godt klar over. Der er mange sociale forventninger til folk i parforhold, og de er møgsvære at tackle på en elegant måde, hvis man rammer lidt skævt ved siden af.”

Martin

211

Andre oplever desværre, at der ikke er særlig meget støtte at hente, hverken hos leder eller kolleger – og de kan være bekymrede for en fyring, som ifølge loven er ulovlig, fordi man er beskyttet af de samme paragraffer, når man er i fertilitetsbehandling, som når man er gravid. Desværre kalder nogle firmaer det noget andet og fyrer alligevel medarbejdere på den konto. Hvis du ikke er tryg i din ansættelse, er det en god idé, at du er medlem af en kompetent fagforening, der kan føre din sag, hvis du får behov for det. Hvis du ikke er glad for dit arbejde, så kan det være, at du holder dig tilbage med at søge nyt arbejde, fordi du er i behandling. Du føler måske ikke, du kan overskue at skrive ansøgninger eller at gå til jobsamtaler, og det kan være, at du føler, at du lyver over for et ansættelsesudvalg – fordi du jo er i gang med at blive behandlet, så du kan blive gravid og dermed blive en belastning for din nye arbejdsplads. Jeg rådgiver altid mine klienter til at lade være med at fortælle, at de er i behandling, når de er til jobsamtale. Det hører i den grad ind under privatlivets fred, og du er på ingen måde forpligtet til at oplyse det! Jeg har den klare holdning, at det er vigtigt, at du er glad for dit arbejde. Du ved ikke, hvor længe I skal være i behandling, for at det lykkes dig at blive gravid – og hvis kvinder ikke blev gravide og fødte børn, så kunne vi lukke hele butikken efter nogle få generationer! Masser af kvinder søger nye jobs, mens de dyrker ubeskyttet sex med deres mænd ved siden af – det er mig bekendt ikke noget, de oplyser til en jobsamtale. En hel del kvinder har oplevet at være nygravide, når de søger job – uden at informere den nye arbejdsplads. Andre igen har testet positiv enten i dagene op til at skulle starte på nyt job eller i løbet af de første tre måneders prøvetid. Det er heldigvis forbudt ved lov at spørge ind til familieforøgelsesplaner til en jobsamtale – netop fordi det diskriminerer kvinder. Så min klare holdning er, hvis ikke du er glad for dit job – så skal det ikke være din barnløshed og behandling, der skal stå i vejen for, at du kommer videre til et job, du kan blive glad for. Det mindsker dit stressniveau, når du tager glad af sted om morgenen, og det er godt

212

for både krop og sjæl. Og skulle det fantastiske ske, at du bliver gravid i forbindelse med et jobskifte, så gætter jeg på, at det ville være sådan en glædelig ting for dig, at du sagtens klarer en småskuffet chef – hvis det skulle vise sig at være tilfældet.

Hvor meget skal man fortælle? Som faktaboksen nedenfor viser, så peger forskning på, at de par, der både fortæller andre om de faktuelle ting omkring deres barnløshed og de følelsesmæssige udfordringer, der følger med, har et lavere niveau af fertilitetsbetinget stress. De par, der kun fortæller andre om de faktuelle ting, har et højere niveau af fertilitetsbetinget stress. Det mener jeg er, fordi det er langt hårdere for sindet at holde smertefulde følelser væk, når man kun vælger at fortælle ‘noget af historien’. Der er ingen tvivl om, at følelserne kommer op til overfladen, når man skal indvie andre mennesker i, hvad der faktuelt foregår – og de følelser skal man så efterfølgende bruge en masse energi på at undertrykke. Det skaber uden tvivl uro og stress i sind og krop.

“Kvalitative interviews har fundet, at kvinder og mænd i infertile par anvender tre forskellige strategier i forhold til, hvordan de kommunikativt håndterer deres situation over for andre. Nogle bevarede infertiliteten som en hemmelighed over for andre mennesker, andre fortalte om de faktuelle aspekter af infertilitet og behandling, mens de resterende fortalte andre om både de faktuelle aspekter og om deres følelser i forbindelse med fertilitet og behandling. En forløbsundersøgelse fra et kvantitativt studie, der involverede 2.250 personer i fertilitetsbehandling, kunne ved 1-års-opfølgningen konkludere, at de personer, der havde bevaret infertiliteten som en

213

hemmelighed, ikke havde et forøget niveau af stress. Derimod var der et tydeligt mønster i forhold til de kvinder og mænd, der fortalte andre om faktuelle forhold og kun lidt om deres følelsesmæssige reaktioner: Disse mennesker havde en øget risiko for infertilitetsspecifik stress, både i forhold til dem selv, i parforholdet og i forholdet til andre.” L. Schmidt & A. Pinborg (red.), Fertilitet og sundhed.

Jeg bliver ofte spurgt til råds af mine klienter, hvor meget man skal fortælle om sin barnløshed og fertilitetsbehandling og til hvem. Som du nok kan gætte efter at have læst det meste af kapitlet og resten af bogen, så går jeg ind for åbenhed. Det er min mangeårige erfaring, at de par, der er åbne og tør fortælle om det, de gennemgår, har det psykisk bedre. De får bedre hjælp og støtte fra deres omgivelser og kan i højere grad være åbne i forhold til at sige til og fra sociale arrangementer – uden at skulle lyve om det. Det er meget individuelt, hvor mange man vælger at fortælle det til, og hvor stor detaljegraden er. De fleste starter med at fortælle det til de nærmeste og så stille og roligt udvide kredsen, hvis det vel at mærke føles rigtigt. Min erfaring er, at jo længere tid man er i behandling, jo mindre orker man at ringe rundt til ‘alle’ og fortælle, hvorvidt den sidste behandling lykkedes eller ej. De fleste, der har været i behandling i halvandet år eller mere, vælger at bevare dato for ægudtagning/-oplægning og HCG-svar som en ‘hemmelighed’ eller har muligvis kun fortalt det til de absolut nærmeste. Det vælger de aktivt for at undgå det hårde slid med at forholde sig til for mange menneskers spørgsmål og medlidenhed, hvis forsøget endnu en gang ikke lykkedes. Men som sagt er det ikke det samme som at holde det hele hemmeligt. Det er stadig vigtigt at kunne bede om hjælp fra de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter!

214

“Det har hjulpet mig at oprette en lukket Facebookgruppe, hvor jeg kan fortælle mine tætteste venner og familie, hvad der sker hos mig. Først startede jeg gruppen, så jeg kunne undgå at ringe til så mange og fortælle, at, nej, jeg var heller ikke blevet gravid denne gang – men efter jeg er startet med at skrive, har jeg også selv mere styr på behandlingen, og jeg har haft godt af at skrive, hvordan jeg har haft det følelsesmæssigt undervejs.”

Sarah

Alle de mange spørgsmål I har garanteret prøvet at blive bombarderet med spørgsmål til diverse sociale sammenkomster, som går på, hvordan det går med jeres fertilitetsbehandlinger. Det er som regel værst, når spørgsmålene kommer fra den mere perifere del af familien eller vennekredsen. Hvad I alverden siger man til dem? Hvordan passer man på sig selv på de dage, hvor man absolut ikke har lyst til at tale om, hvordan det føles, eller fortælle seneste nyt fra klinikken. Hvordan siger man fra uden at komme til at såre nogens følelser alt for meget? Jeg har lavet en lille guide i 5 trin, som har hjulpet andre i jeres situation. Måske kan du/I også bruge den konstruktivt.

215

Guide: Sådan tackler du de mange nysgerrige spørgsmål Rigtigt mange kvinder, der er ufrivilligt barnløse og gennemgår behandling oplever tit, at de får mange nærgående og nysgerrige spørgsmål fra familie, venner og kolleger omkring behandlingen og alle de ting, de gennemgår. Her får du en lille guide, der vil gøre det langt nemmere for dig at tackle spørgsmål til den situation, du er i lige nu. Så kan du nemlig selv vælge, hvornår og hvem der skal lukkes ind i din inderste fortrolighed. På den måde undgår du at blotte det allermest ømme og sårbare i dig alt for ofte, og det bliver nemmere for dig at bevare din energi og dit overskud. Trin 1 Start med at øve dig på en standardsætning, som passer til dig og dit sprogbrug. Det betyder, at når du i situationen får stillet spørgsmål til din barnløshed, så behøver du ikke at lede efter ordene og blive usikker. Her kommer et par eksempler på en standardsætning:

“Tak, fordi du spørger. Lige nu fylder det meget, og vi har brug for at have lidt ro omkring det, så vi har besluttet, at vi ikke taler så meget om det.” Eller: “Tak for din interesse. Det fylder meget i vores liv, og nogle gange har vi bare brug for at koncentrere os om noget andet. Derfor vil jeg hellere bare nyde selskabet/festen i aften etc. etc. og hygge mig lidt.” Trin 2 Anerkend spørgeren for hans/hendes interesse, når du får stillet spørgsmålet, fx: “Tak, fordi du spørger og er interesseret, det er jeg glad for/rørt over, det er sødt af dig at tænke på mig/os.” Du har nu banet vejen for, at din næste sætning ikke vil opfattes som en afvisning.

216

Trin 3 Hav en fast og rolig øjenkontakt med spørgeren, imens du nu udtaler din standardsætning. Øv dig i at være til stede i din krop, samtidig med at du taler. Det vil sige, træk vejret roligt helt ned i maven, fornem din krop og ret dig op. Når du gør det på denne måde, vil det gøre dit kropssprog tydeligt, og samtidig afgrænser du dig og signalerer, at du ikke vil besvare flere spørgsmål om emnet i dag. Trin 4 Anerkend spørgeren igen for hans/hendes interesse (ligesom i trin 2), efter at du har udtalt din standardsætning. Hvis det virker rigtigt for dig, kan du evt. kombinere det med at røre let ved vedkommendes arm for at understrege dine ord. Du signalerer dermed, at du styrer samtalen og har ‘overtaget’, og du udsætter dig ikke så let for den andens medlidenhed. Trin 5 Skift samtaleemne – gerne med et spørgsmål til den anden, som du ved, han/hun gerne vil tale om (fx sommerferien, det nye job, børnebørnene, den sidste konflikt på arbejdspladsen etc.). Eller: Flyt dig fysisk et andet sted hen i lokalet med en undskyldning om at skulle på toilettet, have lidt frisk luft, hjælpe i køkkenet osv. Altså: 1. Hav din standardsætning klar – øv dig gerne foran spejlet derhjemme. 2. Anerkend spørgeren for hans/hendes interesse. 3. Udtal din standardsætning – samtidig med at du retter dig op og er til stede i din krop. 4. Anerkend spørgeren igen. 5. Stil et modspørgsmål eller flyt dig fysisk et andet sted hen.

217

Hvad kan du bidrage med i samværet med andre? Nogle gange kan man som barnløs kvinde få den fornemmelse, at det eneste samtaleemne, der efterhånden kommer på bordet, handler om graviditeter, fødsler og børn. Måske har du haft en fornemmelse af, at du intet havde at bidrage med til samtalen, fordi du hverken er gravid eller mor (endnu). Mænd oplever sjældnere end kvinder at have det sådan, fordi mænd er bedre til at tale om flere forskelige emner og generelt taler mere om deres arbejde og lidt mindre om deres børn, når de er sammen. Jeg ved, at mange af jer i perioder kan føle, at I har mistet kontakten til jeres normale ‘jeg’ – altså den del, der var mere på banen, før alt det her startede. Alt det, som før i tiden definerede, hvem I var, hvad I stod for, hvad I kunne. Prøv at fokusere på, hvad du kan bidrage positivt med i samtaler og samvær med andre. Spørg eventuelt, hvad din partner synes, du er særligt god til, og på hvilke måder han/hun synes, du gør en forskel!

218

Det er en god idé at du med jævne mellemrum spørger dig selv om følgende: • Hvad får jeg det til at betyde om mig selv, når jeg er nødt til at fortælle, at jeg ikke har børn? Og passer det virkelig? (Fx at jeg er ‘sådan en, som er defekt’, at jeg er ‘sådan en, som er uvidende om børn’, at jeg er ‘sådan en, som ikke har noget at byde ind med/er uinteressant’ etc.). • Hvad er interessant ved mig, selvom jeg ikke har børn (endnu)? • Hvad bidrager jeg positivt med i min familie, i mine venskaber, på mit arbejde og med mine kolleger – selvom jeg endnu ikke har børn? • Hvad er jeg god til i mit liv? • Hvad lykkes jeg med? Husk, at du er meget mere end din barnløshed og din fertilitetsbehandling. Det er ikke barnløsheden, som definerer, hvem du er.

219

Kapitel 8

Gode råd ‘from all of us to all of you’

Du er nu kommet til bogens sidste kapitel, som omhandler alle mine bedste råd til dig og din partner, som jeg har samlet sammen undervejs i mit mangeårige arbejde med mennesker som oplever ufrivillig barnløshed. Jeg ved, at mange af jer tit føler, I drukner i gode og velmenende råd, som I dybest set ikke kan bruge til særligt meget, men jeg håber, at dette kapitel kan indeholde nogle anderledes råd, end du tidligere har fået – og jeg lover dig, at de mennesker, der også kommer til orde i dette kapitel virkelig ved, hvad de taler om. Det er bl.a. nogle af Danmarks garvede og dygtige fertilitetssygeplejersker. Fælles for dem er, at de alle er meget erfarne og dedikerede i forhold til at hjælpe dig/jer bedst muligt, når I er på klinikken. Derudover har jeg naturligvis spurgt de virkelige eksperter på området, nemlig mine klienter – som ligesom dig/jer oplever barnløshedens følelser på egen krop, og som kæmper for at få et barn via fertilitetsbehandling. De vil give dig/jer deres bedste råd med på vejen, som har virket godt for dem undervejs i deres proces. Mange af rådene vil du måske opleve at have læst tidligere i bogen i en anden sammenhæng. Nogle af dem har du måske allerede prøvet, uden at det har virket på dig, og andet kender du måske allerede til og benytter dig af med glæde. Uanset, så er det altid en god idé at opsummere tingene. Det kan lette overblikket efter læsning af en hel bog med mange følelsesmæssige indtryk og gøre det hele lidt nemmere at gå til. Husk tilbage på det, jeg skrev i indledningen, om at barnløshed og fertilitetsbehandling kan sammenlignes med at bestige Mount Everest. Her kommer mine bedste råd til dig, der er i fuld gang med at klatre. Dybest set handler det om, at du ikke går ned på grej – det vil sige, at du skal have dit udstyr i orden og løbende efterse og justere det på din vej op i tyndere luft. Jo bedre du er til at forsøge at holde fokus og overblik, og til at bede om hjælp fra de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter – jo større er din mestringsevne, og det er netop formålet med denne bog, at øge din evne til at mestre din barnløshed og fertilitetsbehandling.

222

Mine bedste råd Her følger de vigtigste råd, jeg kan give (i vilkårlig rækkefølge): • Vær realistisk og find din tålmodighed frem, så godt du kan. Du ved ikke, hvor længe du skal være i behandling, for at det lykkes jer at få et barn. Vær forberedt på, at det kan tage lang tid. • Sæt dig i førersædet i din egen behandlingsvogn – man styrer ikke særligt godt fra bagagerummet. Mød derfor forberedt op til dine besøg på klinikken, forbered evt. spørgsmål til personalet. Husk, at personalet gerne vil hjælpe dig. Læs alt udleveret materiale og opsøg evt. yderligere litteratur på nettet, se evt. side 246 for yderligere inspiration. • Prioriter din partner og jeres parforhold. Sæt kærlighedsliv og kærestetid på dagsordenen og vær intime sammen. Sørg for at få gode oplevelser og grin mere sammen! Tal om andet end barnløshed og behandling. • Øv dig i at finde en god balance mellem at være social med dine venner, familie og kolleger og at give dig selv lov til at være mindre social i pressede og sårbare perioder. • Undervis dine nærmeste i, hvad det vil sige at være dig – så kan de bedre støtte jer. • Don’t borrow trouble – det vil sige, lad være med at sammenligne dig og dit forløb med alle andre, du hører og læser om. Du risikerer at blive unødigt og mere bekymret og bange. Vær tro mod dig selv og netop din/jeres behandling og forsøg at forholde dig til din egen situation og ikke til alle de andres. • Skriv gerne dine følelser og tanker ned i hånden. Det skaber et break i forhold til automatiserede tanker. Automatiserede tanker

223

har det med at forstørre tingene og gøre det hele lidt for sort/ hvidt. Når du skriver dine følelser og tanker ned, så får du et mere nuanceret billede af, hvordan du i virkeligheden har det og allervigtigst, hvad du har brug for. • Hold pauser i jeres behandling, hvis det er muligt – ellers risikerer du at brænde dit lys i begge ender. • Vær så åben, som du føler, du kan omkring din situation og tal med andre om, hvad du gennemgår. Opsøg andre i samme situation som dig selv og meld dig gerne ind i Fertilty Care. • Søg § 56, så din arbejdsgiver kan få dækket dit fravær i forbindelse med undersøgelser og behandling (gælder desværre kun for kvinden) – det reducerer stress. • Husk, at der ikke findes rigtige eller forkerte følelser – der findes kun følelser! Følelser er sværest at håndtere, hvis du ikke vil mærke og anerkende, at du har dem. Forsøg at rumme det, du mærker i kroppen, og husk, at du langtfra er alene om at have det sådan. Tusindvis af andre barnløse i Danmark føler og tænker, nøjagtigt ligesom du gør … og I er flere millioner på verdensplan! • Husk, at sorgens følelser ikke skal fjernes, de heler dig. Hvis du føler, at det bliver for svært at være dig, at det går ud over dit parforhold, dine nære relationer eller dit arbejde, så opsøg professionel hjælp i form af en psykolog eller psykoterapeut. • Hav fokus på det, som er meningsfuldt i dit liv, og dyrk det! Øv dig i at føle taknemmelighed over de mennesker og omstændigheder i dit liv, som er værd at være taknemmelige for. Udforsk din spiritualitet eller tro på din helt egen måde, hvis det føles rigtigt for dig.

224

• Hav fokus på at få mere liv ind i livet – det vil sige, prøv at leve dit liv så fuldt og godt, du overhovedet kan på trods af din nuværende situation. Du har selv indflydelse på, hvordan du vælger at leve med din nuværende livsomstændighed – og det er vigtigt at huske på i en tid, hvor rigtigt meget er ude af din kontrol!

Fertilitetssygeplejerskernes bedste råd Anne Dorte Bybjerg Præstmark, fertilitetssygeplejerske, Dansk Fertilitetsklinik: Mange par/patienter er allerede meget hudløse og sårbare, når vi ser dem for første gang i klinikken. De har i mange tilfælde forsøgt at blive gravide i længere tid, og tvivlen og angsten er begyndt at dukke op. De fleste er ivrige efter at komme i gang med behandlingen og starter hyppigt med følelsen af, at ‘nu sker der noget, når andre tager over’. Det kan være en stor lettelse, at vi vejleder, informerer og fortæller, hvad der skal gøres hvornår ... Jeg tror, at det er vigtigt at holde sig for øje, at det at starte en fertilitetsbehandling er en – måske – længerevarende proces, hvor alles mål selvfølgelig er, at parret/patienten opnår en graviditet og får et barn. Specielt er det vigtigt at huske, at det er HELT NORMALT, at det ikke altid lykkes første eller anden gang – og at der jo desværre ikke er nogen garanti. Jeg oplever hyppigt en enorm skuffelse og opgivenhed, når første behandling ikke lykkes, nu ’hvor vi ellers får hjælp’. Når et par/en patient starter fertilitetsbehandling, starter der et samarbejde mellem dem og klinikken. Vi skal sammen gennemgå et arbejde og en proces, hvor vi alle yder vores bedste og udnytter hinandens ressourcer. Ingen er selvfølgelig i tvivl om, at parret/patienten er ‘de sårbare’ og klinikken ‘de professionelle’ – men det er vigtigt, at begge parter er aktive i processen og tager ansvar. Fx er det vigtigt, at parret/patienten forbereder sig inden behandlingen ved at læse klinikkens materiale, informationer og vejledninger.

225

For et par/en patient i behandling er det meget, meget normalt, at man gennemgår et hav af følelser i takt med, at behandlingen skrider frem ... håb, skuffelse, smerte, afsavn, glæde, gråd, vrede, frygt, skam, had, jalousi, irritation, mærkelige tanker, sorg og følelsen af, at behandlingen fylder hele livet! Det er også normalt, at et par ikke er samme sted i processen, hvilket gør det svært at forstå og følge hinanden – dette fører tit til mangel på kommunikation. Og så kan man nemt føle sig meget alene og ensom. Når de negative tanker så bliver større og større i hovedet, er det SÅ vigtigt at få sat ord på tankerne og følelserne … ellers ender det som en ‘byld’, hvor trykket er blevet for stort! Det er her meget vigtigt at tale med nogen! Tit ønsker man ikke, at hele verden skal vide, at man er i behandling, men det er godt at ‘udvælge’ måske en enkelt veninde/kollega/familiemedlem – som kan være den, man ‘læsser af til’. Personen behøver ikke nødvendigvis at kunne give den store feedback, men bare være i stand til at lytte og rumme. På klinikken ved vi udmærket godt, at parret/patienten gennemgår alle disse tanker og følelser – og vi vil selvfølgelig gøre alt for at tale, rumme og hjælpe. Men vi ved også, at der tit er travlt, patienter venter i venteværelset, telefonerne kimer – og det er ikke altid muligt at få tid til ‘det følelsesmæssige’, fordi vi også skal nå at informere om medicin, tidspunker, ægudtagninger, blødninger osv. Hvis ikke sygeplejersken på klinikken selv får spurgt, skal man som patient vide, at det ALTID er legalt at melde ud, at man har brug for en snak, en skulder eller bare 5 minutter, hvor man kan ‘læsse af’! Og vi vil altid gøre alt, hvad der er muligt for at prioritere dette. Vi ved, at det er en overset del af behandlingen – men vi ved også, at det er enormt vigtigt at tale om, for at man kan komme hel gennem behandlingen. Og vi kan ikke chokeres ... lige meget hvilke følelser og tanker man som patient har brug for at dele! Vi ved, at det er det mest normale at have de tanker, og vi kan altid rumme dem.

226

Fertilitetssygeplejerskerne på Hvidovre Fertilitetsklinik: • Giv dig selv lov til at synes, at det er svært. • Personalet har stor forståelse for, at du har det svært. • I parforholdet er det godt, hvis I kan give plads til, at I ikke er det samme sted følelsesmæssigt hele tiden. • Selvom personalet ikke altid har så meget tid til den enkelte patient, så har vi meget forståelse. Så selvom personalet ikke altid spørger til, hvordan du har det, så vil vi gerne lytte og bruges, når du har behovet. • Det er ok at sige fra, hvis vi spørger til de psykiske problemstillinger, og I ikke har lyst til at tale om det med os. • Arbejdsgivere er forskellige. Om det skal fortælles er forskelligt. Nogle har gavn af at fortælle det til nogle enkelte, fx en tillidsmand, en kollega, man er lidt tættere på, en forstående chef. Hvis du vurderer, at det er bedst ikke at fortælle det, så lyv så tæt på sandheden som muligt, fordi det er svært at huske sine nødløgne. Fortæl fx, at du har en cyste på æggestokken og har brug for behandling og kontrol. • Skriv dine spørgsmål (til personalet) ned, inden du/I kommer til dine aftaler hos os. • Husk, at du kan finde mange medicin- og injektionsvejledninger på nettet. Det er ok, at du føler, det er svært og grænseoverskridende at stikke dig selv. Måske har din partner nemmere ved det? For nogle er det en hjælp at stikke samtidig med kvinden, du ser på instruktionsfilmen.

227

• Vi ved ønsket om et barn og fertilitetsbehandling påvirker seksualiteten/seksuallivet for mange, vi er åbne for at tale om det, hvis du har behov for det. • Prøv at spørge os om de ting, der er vigtige for dig. Der er ingenting, der er forkert. Og vi har hørt det hele før. • De svære følelser af misundelse og jalousi er helt naturlige og skal ikke benægtes. Det er en fordel at finde én at tale med, så det ikke vokser sig for stort indeni. • Motion er sundt og godt for alle. Fortsæt med det, din krop er vant til det. Dyrker du meget motion og eller motion på højt plan, så skru lidt ned. I tiden efter ægoplægning er blid motion ok, ellers skru ned. Du kan evt. nøjes med gåture og cykelture. • Vejer du i overkanten, så er det godt at starte blødt ud med det, du kan overskue, fx gå- og cykelture eller styrketræning. • Spis varieret, følg Sundhedsstyrelsens kostråd. • Reducer evt. i dit koffeinindtag. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger (lige nu er det fx maks. tre kopper kaffe dagligt). • Undlad at drikke alkohol, når du er i behandling. • Stop med at ryge. Rygning foringer både mandens og kvindens fertilitet, og det øger abortrisikoen. • Mange skal igennem mange behandlinger, før det lykkes. Nogle gange kan det være svært at bevare håbet. Hvis det bliver for hårdt, og I gerne vil holde en pause, vil vi gerne støtte jer i det.

228

Birgitte Raaschou, afdelingssygeplejerske på Holbæk Fertilitetsklinik: • Før du/I påbegynder fertilitetsbehandling, tilrådes det at være i god fysisk form og at have en vægt så tæt på normalområdet (BMI 19-25). Er du/I rygere, anbefaler vi rygestop. Indtagelse af alkohol bør begrænses og ikke overstige Sundhedsstyrelsens anbefalinger (kvinder 7/uge, mænd 14/uge). • Når man starter behandling, vil det kræve, at du/I skal afsætte tid til de besøg, behandlingen måtte kræve. Derfor er det vigtigt at prioritere denne tid højt, så det ikke konflikter for meget med dit/jeres øvrige med liv. • Fertilitetsbehandling kan for nogle være et langstrakt forløb, som kræver stor tålmodighed. Overvej derfor, hvem og hvor mange der skal være informeret om, at I er i behandling. • Behandlingen kan for nogle være en belastning og dermed give problemer i et aktivt arbejdsliv. Der er mulighed for at søge en § 56, som kan give økonomisk kompensation til ens arbejdsgiver ved undersøgelse og behandling på klinikken. • Behandlingen kan påvirkes af en meget stresset hverdag, så vi anbefaler, at du/I prioriterer behandlingen højt og evt. skruer ned for andre ting i en periode, hvis muligt. • Vi betragter fertilitetsbehandling som en parbehandling. For jer som har en partner, vil partneren altid være meget velkommen til at deltage i forløbet, så meget som det nu er muligt. • For enlige kan det være godt at tage en person med, som man er tryg ved. • Det er meget vigtigt, at du/I forsøger at fastholde et varmt samliv.

229

• Vi ved, at det at være i fertilitetsbehandling kan være en stor og uoverskuelig periode i ens liv, hvor det kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Derfor er vi sygeplejersker i klinikken altid til rådighed for en snak om mulige løsningsmodeller. Sygeplejerskerne på Fertilitetsklinikken IVF Syd: • Husk på dig/jer selv i forløbet. • Mærk efter og husk at gøre det, der gør dig/jer glade. • Stress er desværre en stor belastning, når du/I er i fertilitetsbehandling. Vi gør vores bedste for at være søde, og vi ved, at vores omgivelser er dejlige, men når du/I kommer ind ad vores dør, så kan du stort set ikke være mere stresset. Det har vi stor forståelse for. • Pas godt på dig selv, så du undgår en sygemelding. Forsøg at udfylde din tid med glade tanker samt det, der giver dig/jer glæde. • Lyt/mærk efter kroppens signaler og forsøg at agere ud fra det. • Jalousi er en helt normal følelse. • Meld ærligt ud til familie, venner og omgivelser, hvad dine/jeres behov er – hvis omgivelserne kender til din/jeres situation. • Det er vigtigt for os at nævne, at alle gode råd ikke er generelle. Ovenstående er råd/ord med på vejen, der skal betragtes ud fra den enkelte patients behov.

230

231

Mine klienters bedste råd Som sagt, så er de virkelige eksperter på området andre barnløse i samme situation som dig, og de har følgende råd:

“For mig har det været utroligt vigtigt at tale om tingene og ikke gå med det selv, fordi de følelser, der ligger i ikke at kunne blive forældre, er så altomfattende, grundlæggende og afgørende for mig som menneske. Derfor er mit bedste råd til dig: Mærk efter og tal med dine betroede eller en tredje person, når du føler dig parat til det. Muligvis går der længe, før du er parat, og 100 procent parat bliver du nok aldrig. Men på et tidspunkt kan du forhåbentlig selv se, at du er nødt til at dele det med andre, for det er et emne, som er for stort til at gå med alene.”

Henrik

“Set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg hurtigere var kommet dertil, hvor jeg er nu. Forstået på den måde, at jeg ville have undersøgt behandlingsmulighederne tidligere i forløbet og have taget flere snakke med min kæreste i stedet for at vente, til en eller anden tanke havde drænet mig fuldstændigt. Jeg ville gerne have været bedre til at sætte ord på, hvad jeg følte, og være mere klar over for familie og venner, hvad jeg gerne ville snakke om, og hvad vi ikke ville – det havde helt sikkert hjulpet mig/os og dem. Jeg ville ønske, at jeg havde søgt hjælp meget tidligere i form af terapi – det er virkelig en mangelvare på både offentlige og private fertilitetsklinikker.”

Mette D

232

“Igennem vores behandlingsforløb har vi lært, at det er nødvendigt selv at tage styringen i behandlingen. Læger er individer, og der er stor forskel på, hvad de enkelte læger anbefaler. Det er derfor ret vigtigt selv at orientere sig om forskellige behandlingsmuligheder og selv have en holdning til, hvilken behandling man ønsker.”

Tenna

“Forsøg at indstille dig på, at det er en proces, og fortæl dig selv, at det måske kommer til at tage lang tid. Jeg var meget frustreret over, at alle fortalte mig, at det ville gå nemt, fordi jeg havde været gravid før, men desværre aborteret. Jeg forsøgte i første omgang at fortælle mig selv, at det ville tage mindst et år at blive gravid. Opsøg netværk med ligesindede. Det var en kæmpe lettelse for mig at opdage, at andre tænkte og følte, nøjagtigt ligesom jeg selv gjorde.”

Christina

“Efter at jeg har fået hjælp til at forstå hvad fertilitetsbehandling gør ved min krop, fysisk og psykisk, har jeg lettere kunnet acceptere min situation. Jeg har fundet ud af, at mine reaktioner er helt normale, og det har givet mig ro og tryghed. Vi går all in på drømmen om at blive forældre, og vi skal ikke om 10 år kunne fortryde, at vi ikke prøvede det, der var muligt. Denne indgangsvinkel giver os en ro og gør det lettere at leve med vores situation på de svære dage.”

Cecilie

233

“Jeg gør brug af fx zoneterapi og kropsterapeuter, der giver mig ansigts- og kropsmassage. Det hjælper mig til ikke at distancere mig fra min krop, men tværtimod at forene mig med den.”

Astrid

“Prøv at skabe nogle frirum i dit liv. Anerkend over for dig selv, at det er en hård periode, du er i, og som du ikke ved, hvor længe varer.”

Ida og Morten

“Skriv dagbog fra den dag, du tager beslutningen om at gå i behandling. Både så du rent praktisk kan se, at du kommer nogle vegne – fordi der kan være lange ventetider, især i begyndelsen med prøvesvar osv. Men også så du kan følge med i, hvad du har tænkt og følt undervejs. Det, at have skrevet dagbog hele vejen igennem hjalp i sidste ende mig til at tage beslutningen om at stoppe behandling. Jeg kan trygt sige, at jeg har gjort ALT, hvad jeg selv kunne gøre, men at resultatet desværre ikke ligger i mine hænder.”

Katrine

“Kontakt en psykolog eller terapeut i forløbet, gerne sammen med din partner. Det er guld værd at få sat ord på egne og hinandens følelser. Opsøg kontakt med andre i samme situation. Undlad at fortælle det til alt for mange og vær god til at sætte rammer for, hvor meget du ønsker at tale om det. For mig var det hårdt at blive spurgt ind til status en gang om ugen fra forskellige sider, og derudover vil alle – i bedste mening – komme med løsninger og forklaringer på problemet, hvilket for mig var enormt trættende i længden.”

Pernille

234

“Jeg endte med at blive sygemeldt i tre måneder fra mit arbejde pga. stress forårsaget af intensive behandlinger. Jeg har haft et intensivt forløb hos en psykolog for at få drøftet min forestilling om familie og mine forventninger til livet. Jeg er på vej retur til job, men også til behandling – denne gang med indlagte pauser og pusterum. Jeg håber, min historie kan give andre et perspektiv på at gribe til alle hjælpende hænder, før det er for sent. Livet i behandling er så ufatteligt hårdt, og hvis man pacer sig selv, kan det gå grueligt galt.”

Charlotte “For min mand og jeg har følgende været vigtigt: At turde åbne op og fortælle personalet på klinikken om vores tanker og følelser. Vi oplevede her en enorm støtte. At turde søge professionel hjælp. Vi fik her bekræftet, at det ikke var os, der var komplet unormale. Vores reaktioner var faktisk både legale og almindelige. At være egoistiske og sige fra og se os selv som langt mere end blot barnløse. At prioritere vores parforhold, give hinanden plads og hjælpe hinanden igennem. At holde fast i håbet om at blive en familie.”

Karina

“Vær en aktiv del af din behandling. Det er din krop, det drejer sig om og dit barn, som måske kommer ud af alle anstrengelserne. Der er ingen, der er mere interesserede i, at du bliver gravid, end dig og din partner. Lægerne gør, hvad de kan, men det er trods alt kun deres arbejde – det er jeres liv, det gælder. Da jeg begyndte at spørge mere ind til min behandling og havde mine spørgsmål med på skrift, var det min fornemmelse, at lægerne bedre kunne huske mig, og at de prøvede flere ting af. Jeg følte, at behandlingsforløbet blev mindre rutinepræget og meget mere personligt.”

Sarah

235

For kort at opsummere, så er kommunikation og det at tale sammen helt essentielt. Lad være med at tro, at du ved alting om din partner, og find et trygt og fortroligt sted, hvor I kan tale sammen. At vi fik professionel hjælp undervejs viste sig i den sidste ende at være utrolig vigtigt. Jeg følte, at det hjalp os til et godt udbytte. Som mand ville jeg gerne beskytte og hjælpe min hustru – men man føler sig utrolig hjælpeløs og svag, når man står over for noget, som er uden for ens kontrol. Ærlighed, respekt og forståelse er uhyre vigtigt, fordi alle parforhold vil blive tynget af presset og forventningerne til behandlingen.

Bryan

“Hvis jeg skal give gode råd, kan jeg kun tale om de ting, jeg selv har haft glæde af at gøre: Yoga (jeg fulgte et fertilitets-yogaprogram på dvd, som inkluderede en masse øvelser, som åbnede op i bækkenområdet og øgede blodcirkulationen i de reproduktive organer), jeg gik til akupunktur og derudover til samtaler med en terapeut, som hjalp mig til at lære mig selv og min mand bedre at kende, og som gav mig mulighed for at få luft for mine følelser. Selvom jeg gerne ville kunne give håb og opmuntring til alle de par, som oplever barnløshed, så ved jeg også, at jeg ikke kan være sikker på, at alle par vil opnå at få børn. Det eneste, jeg kan tilbyde, er min mest dybfølte sympati og min lyst til at høre om og anerkende, hvordan DE har det med hele oplevelsen.”

Mary

236

“Mit bedste råd til pårørende er, at de fx kan sige: ‘Jeg krydser fingre sammen med dig og håber og tror på det bedste’. Jeg synes, det er en blid måde at sige ‘held og lykke’ på, når man er i behandling eller afventer testdag, og en måde/et udsagn, jeg ikke bliver sur eller irriteret over. Mine bedste råd til mig selv og andre er, at jeg fortsat skal forsøge at finde de gode og positive ting frem i hverdagen. Jeg skal lytte til min krops signaler mht. søvn/hvile/motion og have fokus på, hvilke veninder der er gode for mig, og hvilke jeg skal trække mig lidt fra. Jeg skal forsøge at dyrke roen og det gode. Jeg må gerne trække mig fra sociale arrangementer i aktive behandlingsperioder, hvis jeg kan mærke skrøbelighed. Og jeg må gerne trække mig lidt fra gravide/mødre, der kammer over af overdreven lykke, der minder mig for meget om min egen ulykkelighed eller mangler. Jeg skal huske på kærligheden og intimiteten i mit parforhold, og vi skal tale om andet end barnløsheden. Jeg skal leve mit liv – alligevel.”

Kathrine

“Tag dig selv alvorligt. Forstået på den måde, at når du føler dig helt fortabt og helt ulykkelig indeni, så er det okay. Det er helt legitime følelser, og det er vigtigt at tage sig selv og de følelser alvorligt og agere på dem, på en måde så man er tro over for sig selv – og for alt i verden IKKE føle sig forkert eller dum, hysterisk og overreagerende. For mig betød det, at jeg blev nødt til at sygemelde mig fra mit arbejde. Det var vildt svært at se i øjnene, at det var nødvendigt, men det var en stor lettelse, da jeg endelig gjorde det. Det føltes godt og kærligt over for mig selv, at jeg tog mig selv, min tilstand og mine følelser alvorligt. Det var først derefter, at jeg kunne mærke, hvor dårligt jeg egentlig havde det, og hvor nødvendig beslutningen havde været!”

Anne

237

“Nej, du er ikke pylret, sart eller helt igennem hysterisk. At være i fertilitetsbehandling er umenneskeligt hårdt, men det opdager man ofte først, når man står lige midt i det og er ved at drukne. Ufrivillig barnløshed er sgu ikke for børn (Sorry … den var oplagt!). Du er ikke alene i verden. Det meste af det, du tænker, har andre tænkt og følt før dig. Du er ikke verdens dårligste menneske, når du bliver pissehamrende jaloux over din kusines graviditet, eller når du slet ikke kan overskue den barnedåb, som du er inviteret til i næste måned. Du er ikke ond, du er bare ked af det. Sig det højt, hvis du magter det – de fleste med en snert af medfølelse vil faktisk godt kunne forstå dig. Du kan ikke styre andre folks behov for at give dig gode råd med på vejen. Heller ikke selvom andres manglende forståelse for, hvad du oplever, til tider kan gøre ondt. De mener det godt, når de siger, at du ‘bare skal tænke på noget andet’ eller ‘huske at være positiv’. Men! Du kan selv vælge, hvad du vil lytte til – og det er i øvrigt okay at sige fra, hvis folk er for tåbelige at høre på.”

Signe fra bloggen www.erduherikkesnart.wordpress.com

“Det ikke at kunne få børn er en proces. Jeg tror, det er vigtigt at lære sig selv at acceptere, at det er en proces, som man altid er i, både på de dage hvor det går godt, og på de dage hvor alting er noget lort. Når nogen spørger: ‘Hvordan går det?’, så føler jeg, at jeg lyver, hvis jeg siger: ‘Det går godt’, for selvom det går godt med mange ting omkring mig, så går det jo stadig ikke godt med at få børn. På samme måde føler jeg også, at jeg lyver, hvis jeg siger, at det ikke går godt. For selvom jeg ikke kan få børn, så er der jo heldigvis meget andet, der går godt, trods alt. Mit råd er at tage én dag ad gangen og mærke efter og nøjes med at forholde sig til, om i dag er en god eller en dårlig dag, og om jeg i den sidste tid har haft flest gode eller dårlige dage. Min erfaring er, at jeg aldrig ved, om dagen i morgen bliver en god eller dårlig dag.”

Maja

238

“Sig fra over for din omverden og tillad dig selv at være egoistisk. Hvis sociale aftaler gør dig træt eller ked af det, tager på din energi og føles meget uoverskuelige, så meld afbud og gør noget godt for dig selv i stedet. Første gang jeg meldte afbud, var til min nieces toårs fødselsdag, hvor min søster ville annoncere, at hun var gravid igen. På daværende tidspunkt havde min kæreste og jeg prøvet at få børn i ca. to år, og jeg havde netop aborteret for tredje gang en måned forinden. Jeg skulle have haft termin i samme uge som min søsters kommende barn, som hun nu ville fortælle familien om. Dette afbud var et af sværeste, da jeg elsker min niece, og jeg følte mig SÅ egoistisk. Men efterfølgende var det et af de bedste valg, jeg har taget, det var så befriende ikke at skulle sidde til fødselsdag og bruge al min energi på at spille glad, når jeg var fyldt af sorg og frustration over min egen situation. Herfra blev det nemmere for mig at mærke efter, hvad jeg egentlig havde brug for og lyst og energi til at deltage i.”

Maja

“Lad være med at stille krav til, at din omverden skal reagere på en bestemt måde over for dig og din situation, for det gør den ikke. Din kæreste, familie og venner er ikke tankelæsere og ved ikke, hvad du har lyst til, om du fx vil snakke om din situation eller ej, og min erfaring er, at jeg ikke altid selv ved, hvad jeg egentlig har brug for. Jeg brugte rigtig meget energi i starten på at være vred og ked af det over, at folk omkring mig ikke gjorde det, jeg godt kunne tænke mig, og at de ikke forstod mig. Jeg har nu lært, at i stedet for at sidde i sofaen sammen med min familie og vente på, at de spørger ind til mig på en særlig måde, så italesætter jeg fx selv, at den sidste tid har været svær og åbner på den måde op for, at de gerne må spørge ind til det.

Maja

239

“Opsøg hjælp, hvis du har den mindste anelse om, at du har brug for at dele dine frustrationer med andre. Efter min tredje abort begyndte jeg at gå til psykoterapeut og i netværksgruppe med andre kvinder, der også var udfordret med at få børn, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det at få lov til at dele sin situation, få frustrationerne ud, græde og lytte til andre, der sidder med de samme problematikker, give og modtage gode råd i et lukket forum er guld værd. At vide, at jeg ikke er alene med alt det her, betyder alt.”

Maja

“Mit allerbedste råd må være, at selvom det kan føles enormt ensomt at være barnløs, så er du ikke alene! Jeg kan klart anbefale at søge støtte i form af en netværksgruppe, fx gennem LFUB eller hos en professionel psykolog eller psykoterapeut. Det kan være en stor hjælp at snakke med andre, der også har svært ved at blive forældre. Det er en stor befrielse at opleve, at andre har de samme tanker og følelser som én selv, og som kan være svære at dele med venner og familie. Hvis du drømmer om at rejse, skifte job eller løbe et maraton – så gør det! Det, der kan føles enormt trist her bagefter, er at opleve, at livet har været sat på standby.”

Marie

240

EPILOG Jeg håber, bogen har medvirket til at lyse vejen på bjerget op, så resten af turen vil føles lidt mere overkommelig. Jeg håber også, den har hjulpet dig med at få øje på nye og ukendte klippefremspring og nogle særligt betagende udsigter, og at du måske har fundet ind til en større ro med dig selv og din situation. Jeg håber, at du har fået et større overblik over dit nuværende klatreudstyr og måske har fået lavet en liste over de ting, der skal efterses, repareres og måske udskiftes med nyt. Husk, man skal aldrig gå ned på grej! Forhåbentlig har du fået øje på nogle nye sider af dig selv og ikke mindst din klatrepartner – det er langt nemmere at bestige bjerge, når man er en del af et godt team. Jeg vil virkelig anerkende dig for at have gået vejen her i bogen, og jeg håber, at du har følt dig set, mødt, accepteret og ikke mindst forstået i din kamp for at få et barn. Det er mit dybfølte ønske, at du/I føler at I lever et meningsfuldt liv - med eller uden børn. Tina Sandager

242

OM FORFATTEREN

Tina Sandager har med sin mangeårige baggrund som fertilitetssygeplejerske og nu som privatpraktiserende psykoterapeut en helt unik viden og erfaring omkring de psykosociale konsekvenser af barnløshed og fertilitetsbehandling. Tina har hjulpet flere end 300 kvinder, mænd og par med at mestre de udfordringer, der følger i kølvandet på netop de livsomstændigheder. Derudover underviser Tina professionelle behandlere inden for fertilitetsområdet og er medstifter af Videnscentret Fertilty Care. For yderligere information: www.tinasandager.dk og www.fertilitycare.dk

243

TAK TIL Tak til Hanne Muusmann, Maria Wittendorff, Maria Rohde Madsen og Ole Hessel fra Muusmann Forlag for at bakke op om ideen til bogen og for hjælp med redigering, forside og opsætning. Tak til Lone Schmidt & Anja Pinborg, hvis banebrydende forskning i Danmark har været og stadig er til stor inspiration for mig. Tak til sygeplejerskerne på fertilitetsklinikkerne på Holbæk Sygehus, Hvidovre Hospital, Dansk Fertilitetsklinik og IVF Syd for deres medvirken og opbakning. Tak til sognepræst Maria Harms ved Roskilde Domkirke. Tak til Signe fra bloggen: www.erduherikkesnart.wordpress.com. Tak til Pernille Melsted for hjælp med ”Modig”. Stor tak til Sofie Klingberg for fantastisk sparring og uvurderlige input til manuskriptet i den sidste fase. Stor tak til Heidi – som vidste, at jeg skulle skrive bogen, længe før jeg selv vidste det, og som har ydet fantastisk støtte, opmuntring, kærlige spark og hjælp hele vejen igennem processen fra idé til færdig bog. Tak til min mand, Jesper, for kærlig støtte og opbakning hele vejen. Den største TAK og respekt skal dog lyde til alle jer fantastiske mennesker, mine kære klienter, som har delt jeres dyrebare erfaringer, oplevelser og følelser med hudløs ærlighed i bogens mange statements. Uden jer – ingen bog!

244

NYTTIGE LINKS OG FORENINGER Blog: www.erduherikkesnart.wordpress.com Nyttige hjemmesider: www.adoption.dk www.fertilitetsselskab.dk www.minmave.dk www.etandetliv.dk Patientforeninger: Videnscentret Fertility Care www.fertilitycare.dk Patientforeningen for PCO www.pcoinfo.dk Patientforeningen for endometriose www.endo.dk

245

LITTERATUR Referenceliste: Cederberg, Nina Rikke, 2006, Barnløshed og parforhold – at passe på sig selv og hinanden, Frydenlund. Clausen, Birgitte Klock, 2013, Bag om barnløshed og fertilitetsbehandling, Forlaget Alemona. Davidsen-Nielsen, Marianne & Leick, Nini, 2003, Den nødvendige smerte, Hans Reitzels Forlag. Hermann, Kristina, 2015, Du er ikke alene – En opvækst med alkoholproblemer, Muusmann Forlag. Jones, Carol Fulwiler, 2012, Managing the stress of infertility, Frasier Davis Press. Kok, Preben, 2008, Skæld ud på Gud, Informations Forlag. Levine, Peter A, 1998, Væk tigeren, Borgen. Matzau, Majken & Bølling, Christina, 2012, Stressfri på 12 uger eller mer’, People’s Press. MacDonald, Chris, 2015, Du er ikke alene, Athenas. Madsen, Sven Aage & Mikkelsen, Alice Toft, 2010, Mænd går også i fertilitetsbehandling, MSD Pjece. Melsted, Pernille, 2014, Sæt dig selv fri, Borgen. Peoples, Debby & Ferguson, Harriette Rovner, 1998, Experiencing Infertility, W.W Norton & Company.

246

Schmidt, Lone & Pinborg, Anja, 2012, Fertilitet og Sundhed, Munksgaard. Seidenfaden, Kirsten & Draiby, Piet, 2007, Det levende parforhold, Lindhardt og Ringhof. Sørensen, Lars J, 2013, Skam – medfødt og tillært, Hans Reitzles Forlag. Waits, Kristine Ireland, 2010, Every drunken cheerleader, why not me?, Endurance Publishing. Wolfe, Greg, 2010, How to Make Love to a Plastic Cup – a Guy’s Guide to the World of Infertility, HarperCollins Publishers.

Supplerende litteratur: Chapman, Gary, 2011, Kærlighedens 5 sprog, Lohse. Dige, Stine & Ladefoged, Marie, 2015, Stik – en digtsamling om reproduktion og fertilitet, Det Poetiske Bureaus Forlag. Goldberg, Helene & Mosegaard, Maruska La Cour, 2008, Slottet med de mange værelser – hvordan er du blevet til, Turbine. Fås via LFUB. Hostrup, Hanne, 1999, Kærestebilleder, Hans Reitzels Forlag. Larsen, Kisten List, 2012, Far, mor og donorbarn – veje til et endnu bedre liv som donorfamilie, Forlaget PubList.

247

Når graviditeten udebliver, konfronteres mange kvinder og par med en række svære følelser og tanker. Måske er man misundelig og jaloux på de venner, der har børn, og som oven i købet fik to streger på testen, så snart de smed præventionen? Måske er man vred over omgivelsernes ’gode råd’ om, at man bare skal stresse mindre over barnløsheden eller tage på en ferie? Eller måske går man rundt med et gabende sort hul indeni; en angst for, at man aldrig vil blive forælder? At være ufrivilligt barnløs kan være lige så psykisk opslidende som at have en livstruende sygdom. Ofte følger der en eksistentiel krise med, og hver 6. kvinde i fertilitetsbehandling udvikler en depression. Denne bog er en hjælpende hånd til dig, som er kvinde i fertilitetsbehandling. Den har til formål at ruste dig til at navigere i følelser som sorg, stress, skyld og skam, så du kan passe bedst muligt på dig selv igennem et krævende behandlingsforløb. Et særskilt kapitel er skrevet specifikt om og til manden i fertilitetsbehandling, og bogen handler også om, hvordan man som par kan holde sammen i krisen og støtte hinanden. Bogen består af teori, casehistorier, øvelser og faktabokse og er skrevet i et letforståeligt og indlevende sprog. Den kan med fordel også læses af familie og venner til par, der er ufrivilligt barnløse, og af professionelle behandlere, der arbejder med denne gruppe mennesker.