FÆRGESEKRETARIATETS
NYHEDSBREV
FEBRUAR 2019
FORMAND FOR FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE, MICHEL VAN DER LINDEN:
NY FÆRGEFØRERUDDANNELSE RYKKER NÆRMERE Den nye færgeføreruddannelse er ved at tage form, og et testforsøg nærmer sig. Realistisk set er det muligt, at de første ’test-studerende’ kan starte på uddannelsen måske allerede inden for et års tid. Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem blandt andet Færgesekretariatet, Marstal Navigationsskole og Søfartsstyrelsen. Princippet er, at uddannelsen sigter direkte imod et job i indenrigs færgefart. Den er målrettet folk, der gerne vil have et spændende og ansvarsfuldt job i nærområdet, men som ikke vil ud på de store have. På den ene side er pensum fokuseret på viden og færdigheder, der er brug for på en indenrigs færge. På den anden side er uddannelsen en del af det ’store uddannelsessystem’, så den ikke er en blindgyde. Færgesekretariatet har flere andre uddannelsesaktiviteter i gang. Der er løbende ECO-simulatorkurser på øen Vaxholm ved Stockholm, hvor vi lejer simulatortid hos de svenske vejfærger. Vi afvik-
lede tre kurser i 2018 og forventer yderligere tre kurser i år, hvor vi sender otte navigatører afsted. Snart har et halvt hundrede færgefolk deltaget, og de er med til, at ø-færgerne energioptimerer sejladsen. Der er afholdt såkaldte ”Venlighedskurser” i Jylland og på Fyn, om service og konflikthåndtering – og her i år afholdes der kurser på Sjælland. Endelig arbejder Færgesekretariatet sammen med Marstal Navigationsskole om at udbyde flere batterikurser til medlemsrederierne. Disse og rigtig mange andre emner kommer i fokus til årsmødet på Fejø og i Maribo den 9. og 10. maj 2019; og jeg kan med glæde oplyse, at flere folketingspolitikere forventes at deltage på mødet i en god ø- og færgepaneldebat, ligesom Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), deltager som årsmødets medvært. Jeg håber at se rigtig mange af jer på Lolland til maj. õ
Med venlig hilsen
Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe
FÆRGESTAFETTEN:
UDVALGSFORMAND:
Stor politisk opbakning til Færgesekretariatet AF METTE MARIE VOLANDER
Formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, Peter Juel Jensen (V), kalder Færgesekretariatets arbejde for fortrinligt – og ser frem til mere. Barren skal hele tiden hæves.
Peter Juel Jensen (V) er en af de folketingspolitikere, der får ild i øjnene, når talen falder på landets småøer og ø-færger. Siden valget i 2015 har han været formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer, som uofficielt går under betegnelsen ”Landdistriktspartiet”. Færgesekretariatet har bedt om hans bud på fremtiden for de kommunale øfærger og småøer, om hans forventninger til en kommende afløserfærge og effekten
N
FETTE
ESTA FÆRG
af et udvidet Landevejsprincip med flere midler og takstnedsættelser i sommerferien, som et bredt flertal af Folketingets partier aftalte i 2018. ENDNU MERE LANDEVEJSPRINCIP I 2019 ”Der er ingen tvivl om, at tilskuddene til passager- og godstakstnedsættelserne har haft stor positiv effekt på småøerne,” siger Peter Juel Jensen:
>
FÆRGESTAFETTEN:
.... opbakning til Færgesekretariatet
”Det fik vi politikere sat ord på i 2018 med økonomi- og indenrigsministerens fremrykkede evaluering af Landsvejsprincippet. Og aktuelt har jeg en klar forventning om, at de ekstra midler og fleksibilitet, som vi nu tilfører, vil blive omsat til gode beslutninger hos ø-kommunerne til gavn for øernes beboere og erhvervsliv.” FÆRGESEKRETARIATET BEVISER SIT VÆRD Som formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer var Peter Juel Jensen i 2015 med til at etablere et fælles Færgesekretariat for de kommunale ø-færger. Sekretariatet så dagens lys 1. marts 2015 og samler øfærger fra 18 kommuner med mindre øer. ”Jeg synes, at Færgesekretariatet har bevist sit værd. Sekretariatet gør sit arbejde på en fortrinlig måde. Det skaber større synlighed og sikrer en fælles stemme i spørgsmål om landets småøer, ø-færger og en masse andet. Færgesekretariatet samler interesser på tværs af kommuneskel, og det skaber merværdi for den enkelte ø-kommune og
øerne. Og det er da andelstanken i sin bedste version,” siger Peter Juel Jensen. I løbet af de tre år, der er gået, siden Færgesekretariatet blev realiseret, har han set et skifte i det politiske klima omkring småøerne og ø-færgerne. Og i kølvandet på den øgede bevågenhed er fulgt penge og optimisme. ”Jeg synes, der er tale om et ægte paradigmeskifte. Første gang, jeg mødte Sammenslutningen af Småøer, handlede det mest om ren overlevelse. Nu er der allokeret rimelige midler og sat mange gode ting i gang omkring småøerne, og selvom der stadig er lang vej at gå, og vi stadig har lovgivning og arbejdsmarkedsaftaler, der spænder ben for småøerne, så står vi i dag i en helt anden og bedre situation,” siger Peter Juel Jensen.
holde sig for øje, at ”one size doesn’t fit all”, når det gælder de danske småøer, mener Peter Juel Jensen, der selv er født, opvokset og bosiddende på Bornholm. Noget af det, der gør de små øer allermest attraktive, er netop deres forskellighed. Og den er grundlagt på engagerede øboeres behov for og evne til at indrette sig forskelligt. Det skal være tåleligt at bo på en ø, og fra alle sider skal vi hele tiden flytte barren, mener udvalgsformanden: ”For det er billigt at investere de håndører, der reelt er tale om, i at gøre det endnu mere tåleligt at bo på øerne. Og selvom der måske ikke er så mange stemmer i området, så synes jeg, at kommunalpolitikerne i højere grad bør se deres øer som de små guldæg, de reelt er, fremfor rene udgiftsposter i et regneark.”
GLÆDER SIG TIL AFLØSERFÆRGEN Han forventer sig rigtig meget af en kommende afløserfærge, som Folketinget i efteråret 2018 har muliggjort med en statslig driftsgaranti på 15 mio. kr. Færgesekretariatet har den nye standardfærge på tegnebrættet. Målet er, at færgen kan være klar i 2020 til indsættelse ved driftsudfald, dok og andet på alle de 26 forskellige ruter, som de kommunale ø-færger tilsammen besejler. ”Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille er Færgesekretariatets bedste ven! Han har knoklet for at få både Landevejsprincippet udvidet og garantien til afløserfærgen igennem Folketinget,” siger Peter Juel Jensen og fortsætter: ”Afløserfærgen er en fantastisk god idé. For det første kan den løfte en udgift væk fra den enkelte kommune, for det andet løfter den en ambition hos mange af de små øer på miljø- og klimaområdet, og for det tredje sætter afløserfærgen standarden for fremtidens ø-færge. Og så er færgen helt nødvendig for fortsat udvikling på øerne i forhold til bosætning og arbejdsmarked. Det løser jo det helt konkrete og alvorlige problem, der opstår, når øboere med arbejde på fastlandet ikke kan møde på job, fordi færgen ikke sejler,” siger Peter Juel Jensen, der glæder sig til at se færgeprojektet materialisere sig.
KOMMUNER, BRED BESLUTNINGERNE OM JERES ØER UD Den store forskellighed fra ø til ø gør det endnu vigtigere med fleksibilitet i øernes rammer og, ikke mindst, at beslutninger om øernes udvikling er solidt demokratisk funderet. På sin vej rundt på øerne ser Peter Juel Jensen stor forskel på, hvor meget kommunerne inddrager dem, det hele handler om. ”Men alle steder møder jeg et kæmpe engagement og en ukuelig vilje blandt øboerne til at få deres ø til at blomstre – på trods af politiske, lovgivningsmæssige og finansielle forhindringer. De bedste beslutninger omkring vores øer bliver truffet i brede og åbne fora, som inddrager øboer, foreninger og erhvervsliv, så man ikke bare overlader beslutningskraften til kommunalbestyrelserne,” siger Peter Juel Jensen. õ
ONE SIZE DOESN’T FIT ALL Men på mange andre områder end den kommende afløserfærge så er det vigtigt at
ES
G FÆR
TEN
ET TAF
KORT NYT:
LANDEVEJSPRINCIPPET
Forsikrings-tjek 15 ud af 18 kommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek. Gennemsnitlige præmiebesparelser har ligget på 25 %, enkelte kommuner op til 50 %, samtidig med, at der er gennemført forbedringer af betingelser og selvrisici. Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari. õ
Færgesekretariatet har i forbindelse med den seneste høring fra Økonomi- og Indenrigsministeriet meddelt, at vi med stor tilfredshed har registreret det øgede tilskud, som nu medvirker til at bringe alle vore medlemskommuner pænt med i succesen. Ligeledes er det tilfredsstillende, at kravene til revision mv. forenkles, og at der for småøerne gives mulighed for også at anvende Landevejsprincippet i højsæsonen. Vi vil dog foreslå, at man i det mindste på sigt også fjerner den særlige be-
ECOPRODIGI Fire overfarter – Orø, Sejerø, Skarø/Drejø og Femø – er aktuelt i gang med installation af måleudstyr og energioptimeringer under EU programmet ECOPRODIGI, som Færgesekretariatet deltager i. AKTUEL STATUS: • Sejerø- og Orøruterne er nået længst med dataindsamling og -analyse, og der er udviklet en række konkrete forslag for
reduktion af energiforbrug i samarbejde med besætningerne. Dette skal valideres yderligere i foråret. • Skarø/Drejø er godt på vej i processen med at få sat flowmetre og midlertidigt datalogning op på færgerne. • På Femøruten er projektet aktuelt lidt efter de andre ruter, da der synes at være nogle udfordringer med datakvaliteten.
grænsning på 46 uger for anvendelse af Landevejsprincippet i forhold til småøernes færgeoverfarter. Denne regel forekommer unødigt bureaukratisk, og en ophævelse vil i givet fald kun have endog meget begrænset budgetmæssig betydning for ordningen. Vi forstår, at de mere detaljerede regler om gulpladebiler først kommer i høring i forbindelse med udformning af bekendtgørelsen herom. õ
• Der arbejdes på en ”enkel og fleksibel” løsning til datalogning, som forsøgsvis skal installeres på min. 3 skibe på mere permanent basis. Dette muliggør løbende målinger af skibenes operation og energiforbrug, og derved danner det grundlag for løbende optimering af driften. Hvis projektet bliver en succes, er der mulighed for, at alle færgeruter får et tilbud om installation af datalogning og analyseværktøjer på kommerciel basis. õ
ANALYSE AF Ø-FÆRGERNES SEJLPLANER OG HJEMMESIDER De to ø-hoppere fra Ødysséen, Tine Tolstrup og Sarah Steinitz, har på vegne af Færgesekretariatet lavet en gennemgang af ø-færgernes hjemmesider og sejlplaner. Den er foretaget ud fra et turistperspektiv og fokuserer overordnet på brugervenligheden og systemernes opbygning med den antagelse, at det er første gang,
man skal booke en billet og ikke har forudgående kendskab til hverken øen eller færgen. Færgeselskaberne har modtaget analysen, både den generelle og én om deres specifikke hjemmeside, og tilbagemeldinger tyder på, at mange selskaber har brugt rådgivningen. õ
Tine Tolstrup og Sarah Steinitz – Ødysséen – fortæller om deres analyse af ø-færgernes hjemmesider og sejlplaner ved Færgesekretariatets årsmøde til maj.
Batteri kurser Som en del af formidlingen af elfærgeprojektet Ellen udbyder Marstal Navigationsskole i samarbejde med Færgesekretariatet batterikurser – støttet med midler fra Syddansk Vækstfond. Relevant for Færgesekretariatets medlemmer er særligt et todages batteriseminar, som afholdes i efteråret. - Seminaret er nummer to i rækken – og er for alle, der ønsker at være opdaterede med den nyeste viden om batteridrift, og som måske overvejer hybriddrift eller at omlægge til batteridrift. Til den tid har vi friske data fra el-færgen Ellens drift. - Så det er aktuelt både for dem, der deltog i første seminar, og dem, der ikke var med, siger Henrik Hagbarth Mikkelsen, der underviser på kurset. Han lover, at kurset tilret-
Afløserfærgen telægges differentieret, så alle kan følge med. Herudover afholdes grundlæggende batterikurser på to niveauer. De giver forståelse af drift og sejlads med batterier og er udviklet til besætningen på el-færgen som en del af kravene fra Søfartsstyrelsen. õ
• Færgen er nu næsten færdigdesignet, og der er dialog med danske skibsværfter. • Finansieringen er principielt på plads med en opstartsgaranti via Finansloven på 15 millioner kr. • Nu undersøges mere konkret, hvilke kommuner mv. der vil være med i udviklingsprojektet – og i hvilket omfang. • Hvis alt går vel – og alting falder godt på plads – er der mulighed for, at færgen kan leveres i løbet af næste år. õ
ÅRSMØDE 2019 9.-10. maj 2019 fra kl. 12 til 12 på Lolland.
Første dag: Sejlads og besøg på Fejø. Dag to: Internt delegeretmøde i Maribo. Nærmere program følger.
KOMMUNIKATION FRA FÆRGESEKRETARIATET • Medlemsbladet Ø-FÆRGERNE udkommer i maj og november. • På faergesekr.dk findes høringssvar, bekendtgørelser, serviceaftaler, nyheder og aktuelt materiale. • Find også Færgesekretariatet på LinkedIn. • Formandens (elektroniske) Nyhedsbrev: Udsendes 3-4 gange årligt og efter behov.
Færgesekretariatets Styregruppe: • Direktør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune (formand), • Direktør Torben Jørgensen, Svendborg Kommune • Vej- og ejendomschef Kim T. Jensen, Norddjurs Kommune, • Havne- og overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland, • Overfartsleder Søren Adsersen, Struer Kommune, • Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune.
Hvis I har spørgsmål eller forslag til opgaver, som Færgesekretariatet kan tage sig af, er I velkomne til at kontakte os: Styregruppens formand, Michel van der Linden: michel.linden@kalundborg.dk eller 40 16 32 29 Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen: jfh@faergesekr.dk eller 29 16 22 07 Sekretær Lotte Clausen Rhodes: lotte@aeroe-ferry.dk eller 63 52 40 03
Færgesekretariatets formål er at fremme et løbende kommunalt samarbejde om drift, optimering og værdiskabelse på færgeområdet for at sikre fortsat udvikling i det danske ørige.