Skip to main content

Færgesekretariatet Nyhedsbrev Marts 2017

Page 1

FÆRGESEKRETARIATETS

NYHEDSBREV

MARTS 2017

DET GÅR DEN RIGTIGE VEJ Færgesekretariatets arbejde og opdrag er både vigtigt og nødvendigt for færgekommunerne, for øerne og for væksten i ø-turismen. Dermed er ”vi” blevet en god sag for de politikere, der har det overordnede ansvar for Et Danmark i Balance. Det faldt på et tørt sted, som man siger. Vi oplever da også, at vores mærkesager bliver båret frem med støtte fra mange forskellige parter og får stor politisk bevågenhed. Senest har der været høring om Landevejsprincippet i Landstingssalen, og Færgesekretariatet har – sammen med vores samarbejdspartnere – haft foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer.

For når så mange kommuner, små øsamfund, færgeruter og erhvervsdrivende er afhængige af udformningen af en støtteordning, kræver det vedholdende, håndholdt opmærksomhed fra politisk side at få de sidste detaljer rettet til, så alle bliver glade for ordningen. Det må jeg konstatere, at Landevejsprincippet får, og nogle af knasterne fra 2016 er allerede på vej til at blive ryddet af vejen: Både spørgsmålet om fordeling af midlerne, og hvornår ordningen må bruges, er forhåbentlig ved at falde på plads. Det er måske små ting set i det store perspektiv – men ude i kommunerne og på øerne er det altafgørende.

Jeg er særligt glad for, at den politiske interesse ikke stopper med indførelsen af Landevejsprincippet.

Med venlig hilsen

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe

BENYT INDKØBSAFTALERNE! Vi vil gerne opfordre alle kommuner og færgeoverfarter til at benytte vores fælles indkøbsaftaler. Færgesekretariatet er sat i søen for at skabe muligheder for øget effektivitet i de 18 danske kommuner, der har ø-færger. Men successen er helt afhængig af, at alle kommuner og færgeoverfarter deltager; det er netop det, at vi er mange, der giver de gode aftaler og giver basis for forhandlinger og gode tilbud. Derfor er det afgørende, at alle fx bakker op om indkøbsordningerne, får besøg af teknikerne, sender folk på kurserne, svarer på de statistiske spørgsmål. Det giver de gode resultater på sigt – både for den enkelte overfart og for samarbejdet. Allerede nu kan I deltage i indkøbsaftaler, der giver store besparelser. Jo mere volumen,

aftalerne får, des bedre aftaler kan vi opnå. Seneste eksempel er Færgesekretariatets indkøbsaftale for redningsudstyr – der klart kan give besparelser. Men der er travlt ude på rederikontorerne og/ eller i rådhusene, og det kræver tid at ændre leverandører, tjekke priser, svare på skemaer osv.

Vi vil dog opfordre jer til at tage den ekstra tid til at undersøge, svare, skifte leverandør og fx få færgens teknik eftergået for besparende tiltag. Det har allerede givet gode resultater mange steder. õ


HØRING OM LANDEVEJSPRINCIPPET:

LANDEVEJSPRINCIPPET VIRKER Landstingssalen på Christiansborg var godt fyldt op, da der den 22. februar var høring i Udvalget for Landdistrikter og Øer om tilskud til nedsættelse af færgetakster. - Vi arbejder på at skabe merværd i med færgerne, særligt igennem turismefremme. Og vi er meget tilfredse med den politiske opmærksomhed, der er omkring landdistrikter og øer, sagde formand for Færgesekretariatets Styregruppe, Michel van der Linden, fra talerstolen i Landstingssalen: - De sidste to års forbedrede rammevilkår med godstakst-refusion og Landevejsprincip har haft en god effekt for færgerne og de danske småøer. Særligt Landevejs-

princippet – eller rettere den del af det, der indtil nu er indført – har virket godt de fleste steder, det viser alle undersøgelser. - Vort håb er selvsagt, at man fra politisk hold vil arbejde videre imod det fulde Landevejsprincip. Vi kan se, det virker. Vi har hele tiden lagt vægt på, at man skal kunne tilpasse færgepriserne ikke kun i forårs- og efterårssæsonen, men også i vintersæsonen – en større fleksibilitet vil klart være en fordel. õ

Finanslovsaftalen for 2017 sikrer en gradvis indfasning af Landevejsprincippet, som fra 2019 vil gælde hele året med undtagelse af højsæsonen, dvs. skolernes sommerferie. Fra 2019 er der i alt afsat 135 mio. kr. årligt på finansloven til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring.

Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer den 15. marts

FORSLAG TIL JUSTERING AF LANDEVEJSPRINCIPPET Trafikal ligestilling og ligelig fordeling af midlerne fra Landevejsprincippet var på dagsordenen, da Færgesekretariatet sammen med Småøernes Færgeselskaber og Sammenslutningen af Danske Småøer havde foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer den 15. marts. Udgangspunktet var, at det af det fremlagte udkast til Lovforslag om udvidelse af landevejsprincippet mv. fremgår, at den nuværende fordelingsnøgle fortsætter og fremskrives procentuelt. De tre organisationer fremførte et lidt optimeret forslag til fordelingen af midlerne.

Udvalget tog vel imod vores synspunkter og vil nu drøfte vores forslag nærmere, herunder også i et samråd med ministeren i forbindelse med det netop udsendte udkast til lovforslag. Færgesekretariatet ser nu frem til den – om end nok i første omgang mindre – evaluering af ordningen, der må forventes som opfølgning på høringen og i øvrigt i forbindelse med det lovforberedende arbejde, der nu skal ske ved udmøntningen af Finanslovens forhøjelse af tilskuddene til færgebilletterne. Læs Færgesekretariatets høringssvar her.

õ

Færgesekretariatets formand, Michel van der Linden, talte ved Folketingshøringen om tilskud til nedsættelse af færgetakster den 22. februar på Christiansborg.

PRINCIPPERNE FOR FORSLAGET: 1. Der ”tages” ikke noget fra nogen kommuner, det sikres blot tidsmæssigt, at alle kommer med fra start på et virksomt tilskudsniveau. Dette kan opnås ved i første omgang at bringe alle op på lige præcis 43 pct. af det endelige og fulde støttebeløb, der gælder, når Landevejsprincippet er fuldt gennemført. 2. Det kræver 68,7 mio. kr., hvilket er tæt på lovforslagets afsatte midler på 68,4 mio. 3. Med de afsatte midler i 2018 (74,3 mio. kr.) kan alle færgeruter bringes op på 50 %, såfremt man benytter en procentuel ligestilling. 4. Grundtaksten er et beløb på de første 20,22 kr. af billetprisen for passagerbilletter, som der – uanset billetprisen – ikke gives tilskud til. Det påvirker selvfølgelig især de ruter med kort sejlads, der har haft en takst på omkring 20 kr. Det foreslås, at grundtaksten bliver ophævet.


RABAT PÅ KØB OG EFTERSYN AF REDNINGSFLÅDER

Mange overfarter er på denne tid af året i fuld gang med de årlige eftersyn af redningsflåder. Derfor skal vi gøre opmærksom på vores netop indgåede rammeaftale med Viking Life-Saving Equipment A/S i Esbjerg. Aftalen er indgået af Færgesekretariatet på medlemmernes vegne – inklusive associerede medlemmer. Den giver en betydelig besparelse i de årlige udgifter inklusive besparelsen i transportudgifter – set over en 10 årig periode. Hertil kommer, at der ikke skal finansieres et større beløb up-front ved udskiftning af flåder.

Aftalen er 10 årig med en årlig ydelse, der dækker flådens nypris samt de periodevise serviceudgifter mv. Den skriftlige rammeaftale er nu ved at blive færdiggjort, hvorefter den cirkuleres til medlemmerne. Medlemmerne skal selv rette henvendelse til Viking for at blive tilknyttet aftalen, herunder beslutte om man ønsker at indgå aftale om levering af nye flåder eller blot benytte serviceaftalen for eksisterende flåder. Når I har indgået en aftale, bedes kopi sendt til Færgesekretariatet. õ

STANDARDFÆRGE UNDER OPSEJLING Dialog med borgmestre i kommuner med færger: På et møde primo juni i Metal-huset præsenteres ideen om at udvikle en ny standardfærgetype, der er opbygget, så den kan bestilles med forskellige standardudrustninger i tre til seks forskellige størrelser opbygget over et ensartet grundmodul.

Forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen, Færgesekretariatet samt Odense Maritime Technology, der har udarbejdet et skitseforslag, vil præsentere de økonomiske og tekniske aspekter mere dybdegående for de kommunale beslutningstagere. õ


ÅRSMØDE 2017

3. & 4. MAJ

• Afholdes i tæt samarbejde med Folketingsudvalget for Landdistrikter og Øer. Her vil vores overordnede rammevilkår komme i fokus, og vi vil se nærmere på vores afløserfærge-projekt og vores arbejde med at skabe værdi med færgen særligt gennem turismefremme.

Onsdag den 3. maj kl. 13.00–15.00 i Landstingssalen, Christiansborg: Høring om Færgesekretariats arbejde, resultater og projekter

Børneudvalget bliver ligeledes inviteret.

delegerede har fået tilsendt invitation.

Færgesekretariatet er efterfølgende (kl. 15.00-16.00) vært ved en reception i Snapstinget, hvor der er mulighed for uformel snak om færgeforhold m.m.

INVITER JERES POLITIKERE Vi håber, at alle møder talstærkt op til årsmødet, hvor vi debatterer vores overordnede rammevilkår. Tænk også på, hvilke relevante beslutningstagere fra jeres respektive kommuner vi med fordel kan invitere med på den del af årsmødet, der afholdes på Christiansborg.

Program og tilmelding her • Alle ø-kommuner og kommuner med småøer samt relevante organisationer og foreninger m.v. bliver inviteret. Transport-, Bygningsog Boligudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget og Social-, Indenrigs- og

Torsdag den 4. maj: Færgesekretariatets årsmøde. Selve medlemsmødet afholdes i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) på Scandic Copenhagen. De

Tal gerne nærmere med sekretariatsleder Jan Fritz Hansen, jfh@faergesekr.dk eller 2916 2207 om mulighederne.

õ

KOMMUNIKATION FRA FÆRGESEKRETARIATET • Medlemsbladet Ø-FÆRGERNE udkommer i maj og november. • På faergesekr.dk findes høringssvar, bekendtgørelser, serviceaftaler, nyheder og aktuelt materiale. • Find også Færgesekretariatet på LinkedIn. • Formandens (elektroniske) Nyhedsbrev: Udsendes 3-4 gange årligt og efter behov.

Færgesekretariatets Styregruppe: • Direktør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune (formand), • Direktør Bjarne Hansen, Lolland Kommune, • Vej-og ejendomschef Kim T. Jensen, Norddjurs Kommune, • Havne-og overfartsleder Jens Kloster Hedegaard, Haderslev Kommune, • Overfartsleder Søren Adsersen, Struer Kommune, • Centerchef Flemming Kortsen, Slagelse Kommune.

Hvis I har spørgsmål eller forslag til opgaver, som Færgesekretariatet kan tage sig af, er I velkomne til at kontakte os: Styregruppens formand, Michel van der Linden: michel.linden@kalundborg.dk eller 40 16 32 29 Sekretariatsleder, Jan Fritz Hansen: jfh@faergesekr.dk eller 29 16 22 07 Sekretær Lotte Clausen Rhodes: lotte@aeroe-ferry.dk eller 63 52 40 03

Færgesekretariatets formål er at fremme et løbende kommunalt samarbejde om drift, optimering og værdiskabelse på færgeområdet for at sikre fortsat udvikling i det danske ørige.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Færgesekretariatet Nyhedsbrev Marts 2017 by Færgesekretariatet - Issuu