GRØNLANDS MEDICIN
REDIGERET AF
Michael Lynge Pedersen, Marit Eika Jørgensen, Gert Mulvad og Stig Andersen
FADL’S FORLAG
GRØNLANDS MEDICIN
Michael Lynge Pedersen, Marit Eika Jørgensen, Gert Mulvad og Stig Andersen (red.)
1. udgave, 1. oplag
©2025 FADL’s Forlag A/S
ISBN 978-87-7625-020-1
Forlagsredaktion og projektledelse: Joachim Sømark
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Julie Panton
Tryk: TrykNet
Tak til Lundbeck Fonden for støtte
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt ifølge overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Tekst & Node. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
FADL’s Forlag
Blegdamsvej 26
2200 København N
Skriv til forlaget på redaktion@fadlforlag.dk
Eller besøg os på www.fadlforlag.dk
INDHOLD
1. Grønland i korte træk 10
2. Sundhedsvæsenet i et historisk perspektiv 16
3. Det Grønlandske Sundhedsvæsen 22
4. Telemedicin 46
5. Lægelige myndighedsopgaver 50
6. Sundhedstilstanden og levevilkår 54
7. Folkesundhed 66
8. Arbejdsmedicin 76
9. Miljømedicin 84
10. Uddannelse og forskning 90
11. Infektionssygdomme 96
12. Svulster 108
13. Blodsygdomme 112
14. Hormonsygdomme 118
15. Psykiatriske sygdomme 126
16. Rusmiddel-behandling 134
17. Nervesygdomme 140
18. Øjensygdomme 146 19. Øre-næse-halssygdomme 152
20. Audiologi 160 21. Kredsløbssygdomme 164 22. Åndedrætssygdomme 170 23. Fordøjelseskanalens sygdomme 176 24. Tandsygdomme 184
25. Hudsygdomme 190 26. Gigtsygdomme 198
27. Ortopædkirurgi 204 28. Kirurgi 210
29. Nyresygdomme 216
30. Kvindesygdomme 222
31. Fødsler og svangreomsorg 230
32. Børnesygdomme 234
33. Ældresygdomme 238
Forgiftninger
FORORD
Tikiluarit er det grønlandske ord for ’velkommen’, og sådan er mange læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale blevet budt velkommen til deres nye arbejdsplads i Det Grønlandske Sundhedsvæsen gennem tiderne. De første danske læger kom til Grønland for omkring 300 år siden. I dag kommer der et stort antal læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige til Grønland hvert år og arbejder i kortere eller længere tid og udgør således en væsentlig del af Det Grønlandske Sundhedsvæsen.
Mange erfarer hurtigt, at sundhedsvæsenet er unikt, og at der løses mange forskellige sundhedsfaglige opgaver, ligesom sygdomsmønsteret på nogle områder er helt særligt. Det kan give anledning til undren: Skal man som læge være særlig opmærksom på grøn stær i Grønland? Behandles mellemørebetændelse på samme måde som i Danmark? Er der specielle kræftformer? Er der særlige genetiske varianter af klinisk betydning? Beskytter livet i Grønland mod åreforkalkning? Har grønlændere mindre lungefunktion end europæere? Hvad er cholestasis groenlandica? Og hvad koster receptpligtig medicin egentlig? Grønlands medicin beskæftiger sig med sundhed
og sygdomme i Grønland i bred forstand. Dette omfatter blandt andet forståelsen af kulturen og samfundsforholdene med betydning for sundhed og sygdomsopfattelse. Det handler særligt om indsigt i organisering af Det Grønlandske Sundhedsvæsen, herunder beskrivelsen af diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder og begrænsninger samt kendskab til det grønlandske sygdomsmønster og særlige forhold vedrørende dette.
Nakorsaq er det grønlandske ord for ’læge’ og refererer ifølge Samuel Kleinschmidt til en person, der hjælper patienten med at genfinde sin indre styrke og dermed sundhed. Bogen henvender sig således primært til læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale, såsom tandlæger, psykologer, jordemødre, radiografer, bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter, kliniske diætister, som skal arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, og til studerende, som skal i praktik eller på klinisk ophold i Grønland. Den henvender sig også til forskere og studerende inden for arktisk medicin, global sundhed og folkesundhedsvidenskab. Bogen er fortrinsvis skrevet på dansk
og kan læses af alle med interesse i Grønlands medicin.
Atuagaq er det grønlandske ord for ’bog’, og denne bog er opbygget i en almen del med introduktion til Grønland, Det Grønlandske Sundhedsvæsen, aspekter af sundhedstilstanden og folkesundhed i Grønland, arbejdsmedicin, forskning og uddannelse samt en specifik del, hvor de enkelte sygdomsområder er gennemgået. Bogen afsluttes med en række beretninger af medicinstuderene, som har haft praktik i Grønland.
Qujanaq er det grønlandske ord for ’tak’. Tilblivelsen af denne bog afføder en stor taknemmelighed til mange mennesker. Først og fremmest menneskene i Grønland, som er hele udgangspunktet for bogen. Mange borgere, politikere og patienter har gennem årene vist stor åbenhed og interesse for at forbedre sundhedsvilkårene i Grønland og delt ud af viden og deltaget i forskningsprojekter med mere, som danner grundlaget for den viden, der er opsamlet i bogen. En særlig stor tak til direktionen for Det
Grønlandske Sundhedsvæsen, som ved direktør Tina Amondsen tidligt i processen støttede bogprojektet, og til redaktør Joachim Sømark hos FADL’s Forlag for hurtigt at se ideen med bogen og for utrætteligt arbejde med at redigere alle kapitlerne. En stor tak også til de mange kapitelforfattere, som med stort engagement og omhu har brugt tid på at formidle deres unikke viden. Ligeledes en stor tak til mine værdsatte kollegaer i form af Andre Just Vedgreen, Birtha Bianco, Cosmus Pyndt, Else-Marie Grønvold, Giulia Nielsen, Helle Olsen, Jesper Labansen, Jesper Olesen, Tina Holst Nielsen og Vagn Bach for bidrag til beskrivelse af Det Grønlandske Sundhedsvæsen. En meget stor tak til mine højt værdsatte kollegaer og venner gennem mere end 25 år og medredaktører på bogen – Marit Eika Jørgensen, Stig Andersen og Gert Mulvad. Sidst, men ikke mindst tak til min familie, Amalia, Marcus, Ina og Victor, som med forståelse og tålmodighed har støttet hele bogens tilblivelse.
På vegne af redaktionen
Michael Lynge Pedersen
