Skip to main content

Kirkeavis november 2022

Page 1

Ta’ ud og gem

November 2022

ALLEHELGENSKONCERTER

BABYSALMESANG

I november måned kan du komme til en række koncerter i forbindelse med allehelgen. Lyt fx til kammerkoret Musica, der opfører Mozarts smukke og bevægende Requiem.

Find et hold der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. På side 3 kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i november.

Lindevang Kirke, lørdag 5. november 16.00 KONCERTER, KOR OG FÆLLESSANG

BØRN & FAMILIER

MIN SVAGE TRO Kom til foredrag med forfatter Jens Christian Grøndahl, der har bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til at åbne sig for troen.

Solbjerg Kirke, tirsdag 22. november 19.00 ARRANGEMENTER

På sporet af Hildegard af Bingen Folkekirken på Frederiksberg arrangerer udstilling, foredrag og kulturrejse med fokus på en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder. Selvom det er næsten 900 år siden, at Hildegard af Bingen døde, er hun stadig aktuel. Middelalderens samfund var domineret af mænd, men der var alligevel nogle få kvinder, som trådte ud af deres skygge og satte deres uomtvistelige præg på samtiden og eftertiden. En af dem var Hildegard af Bingen (1098-1179). I foråret 2023 sætter Folkekirken på Frederiksberg fokus på denne bemærkelsesværdige kvinde. Hun var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og ikke mindst komponist af 89 musikalske værker. Et særkende ved hende, var, at hun korresponderede med mennesker fra alle samfundslag over hele Europa, og hun var ikke bange for at blande holdninger, der normalt skulle holdes adskilte. Hun var tro mod sin kirke, og hun opfattede sig selv som Guds talerør. Samtidig havde hun en stor interesse i plantemedicin og udgav to bøger om emnet. ”Nogle gange opstår interessen af sig selv.Vi er i en tid med fokus på kvinder, og hvor vi kan favne andre kulturer, holdninger og trosretninger, og her er Hildegard af Bingen oplagt at beskæftige sig med” siger idémand og koordinator bag arrangementerne, Frank Nyholm, i forbindelse med de tre arrangementer. Foredragsrække 5 lørdage i februar, marts og april 2023 kl. 10-13 kan du melde dig til foredrag af 3 timers varighed. Blandt foredragsholderne er Kirsten Kjærulff, som har en omfattende viden folkekirken-frederiksberg.dk

Klosteret i Eibingen er stadig et levende klosterfællesskab i Hildegards ånd. om Hildegard af Bingen og er forfatter til flere bøger om hende og Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som har skrevet den anmelderroste biografiske roman om Hildegard. Derudover vil vokalgruppen Det Danske Hildegard Ensemble præsentere Hildegard med a cappella-sang i en tradition, der er mere end 1500 år gammel. Udstilling Frederiksberg Sogns Menighedshus slår hver mandag kl. 14-18 i februar og marts 2023 dørene op for en smuk udstilling med plakater i fotooptryk af billederne fra Hildegards bog ”Scivias”. Billederne er enestående og inspirerende fortolkninger af de syn, hun fik fra Gud. Meget usædvanligt for investiturstriden, middelalderens strid mellem kirken og de verdslige herskere, godkendte Pave

Eugen III hendes billeder og pålagde hende at offentliggøre sine syn. Kulturrejse Fra 8.-15. maj 2023 arrangerer Unitas Rejser en busrejse på sporet af Hildegard af Bingen. Der vil være dansk rejseleder med. Det bliver en rejse blandt andet med besøg i ruinerne af det kloster, Hildegard boede i som ung, området omkring Rüdesheim, domkirkerne i Trier og Köln – men også med mulighed for at deltage i Vesper (aftenbøn) i klosteret i Eibingen, sejltur på Rhinen og tid til at udforske på egen hånd. Gå ind på www.folkekirken-frederiksberg.dk og læs meget mere om de tre arrangementer og om, hvordan du melder dig til. Folkekirken på Frederiksberg november 2022 // 1


SÆRLIGE GUDSTJENESTER

I din kirke

Her er et par udvalgte eksempler på de særlige gudstjenester, som kirkerne på Frederiksberg afholder i løbet af november måned. En samlet oversigt over søndagens højmesser findes på www.folkekirken-frederiksberg.dk. Onsdage 19.00 PRÆDIKESTOL. Onsdag 9. november 19.00: Professor og dr.phil. i komparative kulturstudier, Birgitte Possing. Onsdag 16. november 19.00: Filminstruktør Amalie Næsby Fick. Onsdag 23. november 19.00: Digter Morten Søndergaard. Gratis adgang. SCT. THOMAS KIRKE Onsdag 2. november 9.30 SPIS BRØD TIL. Morgenandagt med efterfølgende morgenmad. Ved provst Kirsten Jørgensen. GODTHAABSKIRKEN Torsdag 3. november 17.00 SORGSTUND er et lille helle i hverdagen, hvor man kan komme med sin sorg - gammel

som ny. En kort gudstjeneste formet som en mosaik af fællessang, musik og ord til eftertanke. Efter gudstjenesten vil kirken byde på et glas vin og muligheden for en snak. Ved hospice- og diakonipræst Charlotte Clante. GODTHAABSKIRKEN Torsdag 3. november 17.00 MUSIKGUDSTJENESTE: Ray Charles. Ved sognepræst Bettina C. Tranberg, solist Rebekka Søndergaard Mortensen og pianist Sanne Graulund. SCT. LUKAS KIRKE Søndag 6. november 10.30 ALLEHELGENSGUDSTJENESTE. For dig, der i årets løb har mistet en af dine kære. Vi tænder lys i et stemningsfuldt kirkerum

og giver ord og toner til sorgen. I gudstjenesten vil vi læse navnene op på de døde, som vi har mistet inden for det sidste år. Vi læser navne op på mennesker, som er blevet begravet ved Lindevang Kirke. Hvis den, du har mistet, ikke er begravet her, læser vi gerne navnet op alligevel. Henvend dig i døren, når du kommer og skriv navnet op, så læser vi det højt. LINDEVANG KIRKE Søndag 6. november 10.30 MINDEGUDSTJENESTE for de døde i sognet. Ved Karin Franijeur Znaider. SOLBJERG KIRKE Fredag 25. november 19.00-22.00 NATKIRKE. Koncert med C. S. Nielsen trio. 19.00: Jazzandagt ved Bettina C. Tranberg,

KONCERTER, KOR & FÆLLESSANG

pianist Sanne Graulund & saxofonist Daniel Lindberg. 19.45: Pause, vin & tapas. 20.30: Oplev sangskriver, guitarist og sanger C. S. Nielsen med sange om længsel og savn, kærlighed, tvivl og livets landevej. Johnny Stage og Michael Lund er med på scenen. Fri entré. SCT. LUKAS KIRKE Søndag 27. november 16.00 ADVENTSGOSPEL: REJOICE! Traditionen tro holder Godthaabskirken gospelgudstjeneste 1. søndag i advent. Medvirkende: Gospelkoret GOOD HOPE, korleder Lise Leiko Yoshida, pianist Søren Baun, præst Martin Elvstrøm-Vieth. GODTHAABSKIRKEN

Nyd musikken

Kor- og koncertlivet blomstrer i Frederiksbergs kirker. Du kan fx komme til koncert med koret Vigdis i Solbjerg Kirke. Solstrejf i sneen er titlen på koncerten, der indkapsler forskellige indtryk af vinter, suppleret med enkelte mere julede satser og sange, som indvarsler den stemningsfulde juletid. Onsdage 10.00 MORGENSANG. Vi synger alt fra gamle til nye salmer og sange fra Højskolesangbogen. Efterfølgende kaffe. SANKT MARKUS KIRKE Onsdag 2. november 19.00 MUSICA FICTA. 11. oktober 1722 indviede Frederik IV og Sophie Amalie det nye lystslot Fredensborg. Den tyske hofdigter Johan Joachim Hoë von Hoënegge og hans hamborgske kollega, komponisten Reinhard Keiser skabte sammen en festkantate til fejringen. Efter 300 år genopføres festkantaten nu i Frederiksberg Slotskirke. Kantaten handler om de fire nordsjællandske og københavnske slotte og deres rivalisering om at være majestætens foretrukne. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE Lørdag 5. november 16.00 ALLEHELGENSKONCERT MOZARTS REQUIEM. Det er Allehelgen - tiden hvor vi mindes dem, vi ikke har længere. Mozarts berømte Requiem beskriver med sine stærke kontraster et levet menneskeliv. Det er kammerkoret og kammerorkestret Musica, der opfører Mozarts smukke og bevægende dødsmesse. Det er både sorgfuld og livfuld musik, men med hovedvægten på fortrøstning møder det os med håb og lys i en årstid, der mørkner, og i en situation, hvor vi mindes dem, vi har mistet. Entré 125 kr. (u. 26 og studerende: 75 kr.). LINDEVANG KIRKE Onsdag 9. november 14.00-16.00 SYNG MED. Organist Rune Skov Thomassen sidder ved flyglet, når vi synger efter Højskolesangbogen og andre gode sange. Der er kaffe og kage i pausen. Alle velkomne! SOLBJERG KIRKE Onsdag 9. november 17.00 ONSDAGSKONCERT. Besøg Frederiksberg Slotskirke og oplev det smukke kirkerum blive forvandlet til tonerne fra

onsdagskoncerten, der byder på G. F. Händel, Fernando Sor og Benjamin Britten: Folksong Arrangements. Fri entré. FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE Torsdag 10. november 17.00 HØJSKOLEFÆLLESSANG. Fælleskab, fællessang og fælles sangglæde. Pianist og organist Sanne Graulund sidder ved kirkens flygel, og har udvalgt sange til dagen, men kom og ønsk med fra Højskolesangbogen, syng med og syng sammen. Kirken byder på vin og tapas i pausen. SCT. LUKAS KIRKE Fredag 11. november 17.00 MAURICE DURUFLÉS REQUIEM. Maurice Duruflés store Requiem opføres af et sammensat kor fra Sankt Markus Kirke og Kastelskirken, under ledelse af Johan Sigvard Jensen, og orgelledsagelse af David Bendix Nielsen. Liturgiske læsninger ved sognepræst Jesper Mønsted. SANKT MARKUS KIRKE Fredag 11. november 17.00 REQUIEMKONCERT med Frederiksberg Sogns Kantori. Kom med og lad dig fortrylle, når kirkerummet bliver forvandlet af kantoriet. FREDERIKSBERG KIRKE Onsdag 16. november 19.30 KONCERT I IMMANUELSKIRKEN. Organist Kristian Olesen afholder sammen med mezzosopran Anna Caroline Olesen og baryton Lauritz Jakob Thomsen koncert i Immanuelskirken. Program: C.V. Stanford: Bible Songs og Johannes Brahms: Orgelværker. IMMANUELSKIRKEN Lørdag 19. november 17.00 KORET VIGDIS. Solstrejf i sneen er titlen på en koncert, der indkapsler forskellige indtryk af vinter, suppleret med enkelte mere julede satser og sange, som indvarsler den stemningsfulde juletid. SOLBJERG KIRKE

2 // Folkekirken på Frederiksberg november 2022

Søndag 20. november 16.00 SAXOFONKVARTETTEN JÓR spiller musik af skandinaviske komponister heriblandt Langgaard, Sigurbjörnsson og Tarrodi. MARIENDAL KIRKE Mandag 21. november 19.30 KVINDELIGE ORGELKOMPONISTER. Koncerten sætter fokus på kvindelige komponister, som i det seneste århundrede har gjort sig bemærket med betydelige orgelværker, herunder kendte navne som Boulanger og Gubaidulina samt de mindre kendte Elfrida Andrée, Rachel Laurin og Erollyn Wallen. Derudover opføres Lysbrud (2021) af den unge komponist Lil Lacy. SANKT MARKUS KIRKE Tirsdag 22. november 19.30 WILLIAM TARRACH synger Vier Ernste Gesänge af Johannes Brahms samt arier fra Elias af Mendelssohn. Den unge svenske baryton studerer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Vier Ernste Gesänge op. 121 er Brahms næstsidste værk. Sangene er stærkt påvirkede af hans egne tanker om døden med tekster fra både Det Gamle og Det Nye Testamente. Ved orglet sidder kirkens organist Aeji Choi. Gratis adgang. SCT. THOMAS KIRKE Fredag 25. november 17.00 BJARKE MOGENSEN OG MATHIAS HEISE. Oplev bl.a. musik af Bach, Per Nørgård, Debussy og Piazzolla samt kunsternes egne kompositioner. Bjarke Mogensen (accordeon) og Mathias Heise (mundharmonika) mødte hinanden idet de begge optrådte på Bent Fabricius-Bjerres sidste album. På grund af deres specielle, men alligevel beslægtede instrumenter, gik der ikke længe før de to fattede interesse og sympati for hinanden. FREDERIKSBERG KIRKE Lørdag 26. november 16.00 HÄNDELS MESSIAS. F-nøglekoncert med det store oratorium, pragtfulde arier og vidunderlige korsatser, der fortæller om Jesu

Sopran Susanne Elmark er blandt solisterne, når Händels Messias opføres i Flintholm Kirke fødsel, hans liv og til sidst den triumferende sejr over døden. Koncerten er et samarbejde mellem Flintholm Kirke og Sct. Bendts Kirke i Ringsted, og koret er sammensat af sangere med tilknytning til de to kirker. Tilsæt de dygtigste musikere og fire fantastiske solister, og vi ender med et brag af en koncert! Susanne Elmark, sopran, Sophie Haagen, alt, Charles Workman, tenor og Jakob Bloch Jespersen, bas. Billetter á 175 kr. kan købes på flintholmkirke.dk. FLINTHOLM KIRKE Søndag 27. november 10.00 ADVENTSMUSIK. Sankt Markus Kirkes kor opfører en halvt times musik til adventstiden under ledelse af organisten David Bendix Nielsen. SANKT MARKUS KIRKE Tirsdag 29. november 18.30 JULEKONCERT med Smooth Operators. Fri entré. SCT. LUKAS KIRKE Tirsdag 29. november 19.00 LU-KORET. En stemningsfuld aften i novembers mørke, hvor studerende fra Kbh. Professions-højskole og læreruddannelse synger lyset frem. Gratis. SCT. THOMAS KIRKE


Det for børn

BØRN & FAMILIER

Find et hold med babysalmesang, der passer til dit barns alder og få store oplevelser med musik og sansning. Her kan du se et udvalg af de nye hold, der begynder i november. Resten af holdene finder du på www.folkekirken-frederiksberg.dk og kirkernes egne hjemmesider. MUSIKALSK LEGESTUE. Familier med babyer og småbørn tilbydes to forskellige forløb med musik i Mariendal Kirke. Babysalmesang (3-6 mdr. og 6-9 mdr.) og børnerytmik (1-3 år). Se mariendalkirke.dk eller kontakt kirkekontoret for yderligere information. MARIENDAL KIRKE Mandage 15.00 og 16.00 BØRNEKOR OG SPIREKOR. Har du lyst at synge med? Lege rytmer og bruge din stemme? Børnekor hver mandag 15.00-15.45 for dig, der går i 3-5 klasse. Spirekor hver mandag 16.00-16.45 for dig, der går i 0-2 klasse. Bare duk op - det er gratis at være med. Ved musikpædagog Ulla Abildgaard. SCT. LUKAS KIRKE

med musik og en god historie på vej hjem fra børnehaven. Vi synger salmer, lytter til dagens bibelhistorie og slutter af med Fadervor og velsignelse. 16.45 siger vi tak for i dag og ønsker god aften med en lille gavepose til børnene. Fri entré. FREDERIKSBERG KIRKE Onsdag 2. november 16.15 FAMILIEKOR. Vi er flere generationer der mødes og synger, hygger og griner sammen. Børnene er fra ca. 5 år og opefter og der er både forældre og bedsteforældre med i koret. Nysgerrig? Kom og prøv det. Vi øver onsdage i LIGE uger. Det er gratis at være med. FLINTHOLM KIRKE

Torsdage 14.00 BABYSALMESANG. Alle sanser skærpes, når musikpædagog Annika Hamann leder sangen og legen i kirkens dejlige rum. For børn på 2-8 mdr. Pris 200 kr. for ti gange. Tilmelding via sms på 6077 6663. SCT. THOMAS KIRKE

Onsdag 2. november 17.00 MINI-HALLOWEEN - især for de 2-5-årige. Vi leger os igennem en gudstjeneste, hvor vi uhygge-hygger i kirkerummet med det farligste vi ved og tænder lys, så vi ikke bliver alt for bange. Kom og vær med i dit allerfarligste skrud. Aftensmad 30 kr. per voksen, børn spiser gratis. FLINTHOLM KIRKE

Onsdag 2. november 15.45 PUSTERUMMET. Musik og bibelfortælling for børn fra 3-6 år. Giv dit barn et pusterum

Onsdag 2. november 17.00 HALLOWEENGUDSTJENESTE med FDFerne. Kom til gudstjeneste store og små

/ Kom udklædt og lad være med at gå / For bagefter er der suppe / Vi alle i os skal nuppe. LINDEVANG KIRKE

forældre. Pris 250 kr. for 8 gange. Tilmelding via link på solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE

Søndag 6. november 15.00 ALLE HELGEN FOR BØRNEFAMILIER Familiegudstjeneste, hvor vi mindes de døde og tænder lys for dem, vi har mistet. Kirkens dramahold opfører stykket: ”Vi ses igen!” Efter gudstjenesten er der Halloweenaktiviteter på pladsen udenfor ved FDF F4. GODTHAABSKIRKEN

Torsdag 17. november 17.00 BØRNEGUDSTJENESTE. Mumitrolden og den UMULIGE ønskeliste. Børnegudstjeneste om de første julelængsler - børneteater med Mumitroldene. Efterfølgende byder Mumimors køkken på aftensmad. Børn spiser gratis, voksne 20 kr. SCT. LUKAS KIRKE

Torsdag 17. november 11.45-12.30 NYT HOLD BABYSALMESANG. I kirkens smukke rum med musikpædagog Annika Hamann, får I mulighed for at få dejlige musikalske stunder med jeres barn, lære nye og gamle salmer, børnesange, fagtesange og meget andet. Pris 250 kr. for 8 torsdage med efterfølgende hygge. Tilmelding via link på solbjergkirke.dk. SOLBJERG KIRKE Torsdag 17. november 15.45-16.30 NYT HOLD SALMERYTMIK. Musikpædagog Annika Hamann vil stå i spidsen for 45 minutter med salmer, sange, danse og fortællinger, der vil engagere både børn og

Søndag 27. november 13.30 FAMILIEGUDSTJENESTE med adventspil. Spejderne opfører et juleventespil instrueret af kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Falmer Hilbard. Det er ikke et traditionelt krybbespil, men et adventspil, der giver den glædelige følelse af at vente på noget godt, der er på vej. Frederiksberg Sogns Korskole medvirker i adventspillet og er med til at sætte den helt rette julestemning. Efter stykket fortsætter julehyggen i kirken, og vi ønsker hinanden glædelig advent med gløgg, saftevand og juleboller. FREDERIKSBERG KIRKE

Halloween nærmer sig og flere af kirkerne inviterer til en uhyggelig hyggelig børnegudstjeneste i november måned. Folkekirken på Frederiksberg november 2022 // 3


Kom og vær med

ARRANGEMENTER

Kirkerne har altid en række fællesskaber at byde på. Fx højskoleeftermiddag, litteraturaften og sorggruppe. Enhver er velkommen, der hvor man finder et interessefællesskab. Langt de fleste tilbud er gratis. Tirsdag 1. november 14.00 TIRSDAGSTRÆF. Thure Lindhardt besøger Tirsdagstræf med sit foredrag om Grundtvigs salmer. I løbet af arrangementet kommer vi også til at synge nogle af salmerne sammen. Fri entré. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Onsdag 2. november 14.00-16.00 HØJSKOLEEFTERMIDDAG. Stoicisme, kristendom og selvhjælpsbøger. Stoicismen er de seneste år kommet på mode. Bøger om den antikke livsfilosofi sælger godt. Hvordan kan det senmoderne menneske bruge stoicismen i sit liv? Hvorfor er det mere populært at kalde sig stoiker end at kalde sig kristen? Hvilke selvhjælpsbøger skal du (ikke) købe? Kom og få svar på disse spørgsmål ved dette foredrag ved Lindevang Kirkes sognepræst Jonas Lucas Christy. Det er gratis og alle er velkomne. En kop kaffe eller te og kage koster 15 kr. LINDEVANG KIRKE Torsdag 3. november 10.00 SORGGRUPPE. Når vi mister et menneske, vi holder af, kan tabet være ubærligt for den, der er tilbage. Uanset om man har andre nære at dele sorgen med, kan det være en hjælp at kunne dele sin sorg med andre, der har oplevet at miste. Sorggruppen er et trygt frirum med plads til at fortælle og dele, hvad der fylder og ligger på sinde. Gruppen varetages af sognepræst Pia Nordin Christensen og frivillig sorggruppeleder Astrid Schjødt Pedersen. Har du spørgsmål eller ønsker at tilmelde dig, kontakt Astrid Schjødt Pedersen, tlf. 2023 8907 eller mail: astridspedersen@hotmail.com. Læs mere på frederiksbergsogn.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Torsdag 3. november 19.00 LITTERATURAFTEN Madame Nielsen fortæller om sit tilblivende værk ”Pentagon smeltet” og vil både læse op og synge undervejs. Alle er velkomne! SANKT MARKUS KIRKE

Onsdag 9. november 11.00 INDFØRING I DURUFLÉS REQUIEM. Kom tættere på musikken med organist, komponist og dirigent Johan Sigvard Jensen, som vil fortælle om Maurice Duruflés store kirkemusikalske værk. Musikken opføres i Sankt Markus Kirke og Kastelskirken 11. og 13. november. SANKT MARKUS KIRKE Onsdag 9. november 17.30 FILMAFTEN: Sneleoparden. Aftengudstjeneste, spisning, film og debat. Den tibetanske natur er gold og barsk, men vækkes til live af filmfotograf Vincent Munier og eventyrer Sylvain Tesson. Sammen vandrer, venter og filosoferer de i jagten på den sjældne sneleopard. Dokumentarfilm fra 2021. Tilmelding til Birgitte Haahr, bhaa@km.dk. FLINTHOLM KIRKE Torsdag 10. november 14.00 TORSDAGSMØDE. En beduin i laksko. Med ambassadøren Ole Wøhlers Olsen åbnes dørene til den store verden. Tilbage i 1963 blaffede han gennem Mellemøsten og Nordafrika, i 1968 konverterede han til islam, han taler arabisk, er en eventyrer og har haft betydelige poster i den arabiske verden. Der er kaffe/te, kage og godt samvær for 20 kr. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 23A. SCT. THOMAS KIRKE Torsdag 10. november 14.00-16.00 FLINTHOLM EFTERMIDDAG: Man jager et bæst og fanger et menneske. Foredrag ved Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef for Rejseholdet, om et langt liv i politiet og arbejdet med at opklare den ultimative forbrydelse. Deltagelse er gratis. Pris for kaffe 20 kr. FLINTHOLM KIRKE Torsdag 10. november 19.00 UD AF MØRKET: Dramatikkens mørke. En foredragsrække om mørkets manifestationer i vores kultur. Denne gang med forfatter og dramatiker Jokum Rode, der fortæller om dramatikkens mørke. SANKT MARKUS KIRKE

Torsdag 3. november 19.30 LINDEVANGSAMTALER er fem aftener med oplæg og debat. Overskriften er ”Identitet i en kaotisk tid”. Første gang er torsdag den 3. november kl. 19.30-21. Vi får besøg af lektor Mads Peter Karlsen, der vil tale med sognepræst Jonas Lucas Christy om identitet set i lyset af Freud og Kierkegaard. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. En kop kaffe eller te og et stykke kage kan købes for 15 kr. LINDEVANG KIRKE

Fredag 11. og 25. november 13.30-16.00 FREDAGSCAFÉ. Der serveres kaffe/te. Kom og gå som det passer dig! MARIENDAL KIRKE Tirsdag 15. november 17.00 OPERAKLUB ved Lilo Sørensen. Wagners følelsesunivers. Hvad gjorde Wagner med følsomme mænd og kvinder, der erkender deres skæbne og er parate til at opgive livet? SOLBJERG KIRKE

Mandag 7. november 19.00-21.00 STUDIEKREDS. Fra Det Gamle Testamentes Messias til Det Nye Testamentes Kristus. Kristus i den moderne verden - fra teologi til film og kunst. Studiekreds med sognepræst Peter Friis. FLINTHOLM KIRKE

Torsdag 17. november 19.00 HØRT! med Hanne-Vibeke Holst, der læser op af egne og andres værker. Arrangementet afholdes i Godthaabskirkens menighedssal på 1. sal. Fri entré, men kom i god tid, da der er pladsbegrænsning. GODTHAABSKIRKEN

Tirsdag 8. november 14.00 TIRSDAGSTRÆF med dr. med. Hanne Slott, der fortæller om biskop Monrad og hans liv på New Zealand. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN

Torsdag 17. november 19.00-21.00 INDFØRING I HÄNDELS MESSIAS - det største værk af dem alle. Organisterne Louise Skonberg, og Jens Henrik Petersen giver en indføring i Händels enorme og berømte korværk. Louise Skonberg og Jens Henrik

4 // Folkekirken på Frederiksberg november 2022

Thure Lindhardt holder foredrag om Grundtvigs salmer i Frederiksberg Sogn. Petersen dirigerer, når Händels Messias opføres i Sct. Bendts Kirke i Ringsted og Flintholm Kirke hhv. 25. og 26. november. FLINTHOLM KIRKE Torsdag 17. november 19.30 LITTERATURKREDS. Denne gang er det Josefine Klougarts ’Alt dette kunne du få’, der er på programmet. Det er Vibeke Bruun Arildsen, som er uddannet cand.mag. i dansk og teatervidenskab fra Københavns Universitet, der står for aftenerne. Litteraturkredsen er skabt på baggrund af lysten til at læse, og der kræves altså ingen forkundskaber. Kom og del din glæde ved at læse, litteraturkredsen er åben for alle og det er gratis at deltage. LINDEVANG KIRKE Tirsdag 22. november 14.00 TIRSDAGSTRÆF. Til dette tirsdagstræf kan du forvente kage og god stemning Karen Karlsson fylder nemlig 100 år. Nogle af præsterne fra sognet kommer forbi og fortæller lidt historier om tirsdagstræf. Derudover får dagens fødselar også lov til at få ordet. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Tirsdag 22. november 19.00 MIN SVAGE TRO. Foredrag ved forfatter Jens Christian Grøndahl, der har bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. SOLBJERG KIRKE

Torsdag 24. november 14.00 TORSDAGSTRÆF hvor der er mulighed for at drikke en kop kaffe/te over en hyggelig snak. Sct. Thomas Huset, Rolighedsvej 23A SCT. THOMAS KIRKE Fredag 25. november 18.00 KIRKEHØJSKOLE ved Peter Tygesen, der gør os klogere på sin bog Amdi og Tvind, der er en levende beretning om, hvordan Mogens Amdi Petersen formede Tvind. Læs mere og køb din billet på frederiksbergsogn.dk. Frederiksberg Sogns Menighedshus. FREDERIKSBERG SOGN Lørdag 26. november 10.00-14.00 UD AF MØRKET: Gud i lys og mørke. Lektor Lars Sandbeck vil, hvor foredragsrækken ”Ud af mørket” og Højskoledag flettes sammen for en dag, gå i dybden med teologiens mørke. Tilmelding, grundet begrænset plads, fra onsdag 2. november hos kirkens kordegn. Ved tilmelding betales 50 kr. til mindre frokost og forplejning. SANKT MARKUS KIRKE Onsdag 30. november 19.00 JULEPOETRY-SLAM med Alexander Phillips Larsen, Rasmus Rhode og Sara Hauge. Der er vin, vand og gratis adgang. SCT. THOMAS KIRKE

folkekirken-frederiksberg.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeavis november 2022 by Folkekirken på Frederiksberg - Issuu