HUSUM & HUSUMVOLD
KIRKER Konfirmanderne kommer!
Tema og fællesaktiviteter Ansigt til ansigt
2
Konfirmanderne kommer 2 & 11 Babyrytmik og salmesang
HUSUMVOLD Syng dig glad!
KIRKE 11
Sogneindsamling
Interview s. 2 og 11
2
12
Husum Kirke Ny kunst i Husum Kirke
3
Når livet sender os til tælling
3
Notitser
3
Påske for børn - Morgensang Menighedsmøde
Konfirmandindskrivning
4
Koncerter
4
Foredrag, sang og hygge
5
Gudstjeneste ud af huset
5
Gudstjeneste med børnekoret
5
Notitser
5
Meditationsgudstjeneste - Spiritualitetsgruppen - Salmekreds - Musikalsk legestue - Mandagsbrunch
Gudstjenesteliste Kontakt
Kom med på en stemningsrejse i musik, ord og billeder s. 9 Påsken 2012 Gudstjenester for store og små
6 12
Husumvold Kirke Gudstjenesteliste
7
Foredrag der fænger
8
Ny præst
8
Påsken 2012
8
Koncert: En stemningsrejse
9
Pilgrimsvandring
9
Sorggruppe
10
Spaghettigudstjenester
10
Notitser
10
Kirkens fødselsdag - Kirkebio - Legestue Grupperådgivning
Kontakt
12
Marts, april og maj 2012
Tema:
Konfirmanderne kommer!
ANSIGT til
ANSIGT med Annelise Sørensen Annelise er et kendt ansigt i Husum, hvor hun har boet siden hun var 2 år. Sammen med sin mand drev hun i 44 år fiskeforretningen på Frederikssundsvej nr. 307. D. 16. april 1944 blev hun konfirmeret i den gamle Husum Kirke af pastor Munker. Hvad betød det for dig at blive konfirmeret? Først og fremmest markerede konfirmationen en stor overgang i mit liv. Jeg var ikke barn længere, og efter 7. klasse skulle jeg på husholdningsskole. Jeg flyttede ind på Kronprinsesse Louises Praktiske Husholdningsskole på Frederiksberg, hvor jeg også skulle bo. Jeg havde fri hver anden søndag og onsdag eftermiddag. Det er altså ikke meget fritid, når man er 14 år! Hvordan var undervisningen i kristendom på Husum Skole? Vi havde Rigmor Larsen til religion. Hun var den første kvinde, der blev teologisk kandidat i Danmark. Kvinder kunne på det tidspunkt ikke blive præster i folkekirken, derfor underviste hun i stedet, hvilket kom os elever til gode. Jeg var rigtig glad for at have hende som lærerinde.
Ida Havndrup, fra Husum Skole, er en af de kommende konfirmander i Husum Kirke. Vi fangede hende før konfirmationsundervisningen og stillede hende 5 hurtige spørgsmål om Gud og det at gå i kirke. Hvordan tror du Gud er? Jeg tænker ikke på Gud som en person, men nærmere som noget der er mellem mennesker. Måske som et lys. I konfirmationsundervisningen skulle vi på et tidspunkt vælge mellem en masse billeder. Vi skulle finde de billeder der fik os til at tænke på Gud. Jeg valgte et billede af jordkloden og et billede der forestillede noget fra naturen. Det er billeder der får mig til at tænke på Gud. Hvad er det bedste ved kirken? Det bedste ved kirken er den der specielle stemning der kan være når man er til en gudstjeneste. Det er svært at forklare lige præcis hvad det er, men det er noget smukt der er i rummet. Hvad er det værste ved kirken? Det værste er nok at der er så mange regler for hvad man skal gøre når man er til gudstjeneste. F.eks. var jeg med til en aftengudstjeneste hvor jeg kom til at rejse mig op på et forkert tidspunkt. Jeg synes det var pinligt! Hvad har du lært af at være i kirken? Jeg har fået nogle nye synspunkter på kristendommen og kirken. Før jeg begyndte på konfirmationsundervisningen, tænkte jeg på kirken som noget meget højtideligt. Nu tænker jeg mere på den som noget almindeligt. Egentlig er det meget hyggeligt at komme i kirken. Hvis man er usikker på om man vil konfirmeres, synes jeg i hvert fald at man skal prøve at komme til undervisningen. Så kan man senere tage stilling til om man vil konfirmeres.
Babyrytmik og salmesang Babyrytmik og salmesang er et musikalsk og rytmisk tilbud til dig og dit barn i alderen 0 - ca. 1 år, hvor børnene stimuleres med sang, musik og bevægelse. Du kan gå til babyrytmik i både Husumvold Kirke og Husum Kirke - begge steder er det Birthe Karlsson der underviser. Husumvold Kirke: Nyt hold begynder mandag d. 16. april kl. 10. Derefter er der babyrytmik 10 mandage kl. 10. Det er gratis at deltage. Tilmelding til infomedarbejder Espen Bock på tlf: 24420399, mail: info.husumkirker@gmail.com 2
Husum Kirke: Nyt hold begynder torsdag d. 19. april kl. 10. Derefter er der babyrytmik 10 torsdage kl. 10.
DET SKER I HUSUM KIRKE
Påske for børn Lørdag d. 31. marts kl. 11: Familiegudstjeneste: Påsken skal fejres – også med vores børn! Vi holder påskegudstjeneste på børnepræmisser – og hele familien kan være med. Kodeordene er leg, fortælling, krop og sang. Efter gudstjenesten spiser vi frokost sammen, og det er gratis at være med. Gudstjenesten er ved sognepræst Bettina Birk Jensen Lørdag d. 31. marts kl. 12.30: Gudstjeneste for de allermindste: Gudstjenesten er afslutning for de nuværende babyrytmik- og salmesangshold fra Husum og Husumvold Kirker, men henvender sig også bredt til de allermindste børn og deres familier. Da det er lige inden påske, får gudstjenesten et strejf heraf. Bagefter spiser vi frugt og får en kop kaffe eller the. Gudstjenesten er ved sognepræst Bettina Birk Jensen og Birthe Karlsson, der er leder af babyrytmik og salmesang.
Morgensang Begynd dagen med sang – Det giver luft og liv! Fra torsdag d. 1. marts vil vi hver torsdag morgen begynde dagen med morgensang kl. 9. Vi synger i kirken omkring flygelet, og der kan være oplæsning af en bibeltekst, et stykke lyrik, en bøn, velsignelsen mv. Bagefter er der kaffe indtil kl. 10, hvor morgensangerne må vige pladsen for de allermindste baby-salmesangere. Morgensangen ledes af en af kirkens præster.
Menighedsmøde Husum Sogns Menighedsråd inviterer tirsdag d. 13. marts kl. 20 til det årlige menighedsmøde, som finder sted efter aftengudstjenesten der begynder kl. 19. På mødet vil der blive orienteret om kirkens arbejde i 2011 - og om planerne for 2012 og 2013. Menighedsrådet vil være vært ved et lille traktement efter mødet.
Ny kunst i Husum Kirke Gudstjeneste og indvielse: Kristi himmelfartsdag d. 17. maj kl. 10.30 I mange år har vinduet på væggen over prædikestolen i Husum Kirke haft en rude af ensfarvet gråt, uigennemsigtigt glas, og vinduerne på pulpituret har været skjult bag gardiner. Men det bliver der lavet om på nu! Kunstneren Adi Holzer, der skabte Kristusfiguren bag alteret og malerierne på pulpiturets forside, har nemlig sagt ja til at lave glasmosaikker til vinduerne. Således vil Husum Kirkes udsmykning fremover præsentere sig som en afsluttet kunstnerisk helhed. Glasmosaikkerne indvies ved en festlig gudstjeneste Kristi himmelfartsdag.
Kunstneren Adi Holzer foran skitsen til den nye glasmosaik i Husum Kirke.
Når livet sender os til tælling Stress og udbrændthed er efterhånden blevet kendte begreber vi hører om hver dag. Vi taler om en ny folkesygdom, en sygdom der i sidste ende kan koste os livet, og i hvert fald påvirker vores livskvalitet. Men har vi overset et alternativ til lykkepiller og terapi? I 2012 har Husum Kirke inviteret 4 præster til at komme med deres bud på hvordan folkekirken, og dermed kristendommen, kan give os værktøjer til at klare en hverdag der ikke altid giver os det vi forventede af livet. Der er fri entré og forårets program ser sådan ud: Tirsdag d. 27. marts kl. 19: På gåtur med sjælen Sognepræst i Bellahøj Kirke Peter Møller Jensen har i mange år arrangeret pilgrimsvandringer rundt om i Danmark. Denne aften fortæller han om den indre forløsning der kan finde sted når man vandrer sammen. Aftenen indledes med en meditationsgudstjeneste ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby. Tirsdag d. 24. april kl. 19: Hvorfor har du valgt at have travlt? Travlhed opfattes sjældent som et valg, men snarere som noget andre mennesker eller samfundet påfører os. Sognepræst Niels Nymann Eriksen vil med udgangspunkt i sin bog: Hvorfor har du valgt at have travlt? forsøge at afklare nogle af travlhedens mekanismer i vor tid. Aftenen indledes med en gudstjeneste ved sognepræst Bettina Birk Jensen. 3
DET SKER I HUSUM KIRKE Konfirmandindskrivning Nu nærmer tiden sig for indskrivning til konfirmation i 2013. I Husum Sogn har vi konfirmation i 8. klasse. Konfirmationen og den forudgående undervisning er en mulighed for at lære mere om Gud og Jesus, kirken og kristendommen, og at sige ja til det som de voksne på ens vegne sagde ja til da man blev døbt som lille – eller som man selv siger ja til hvis man bliver døbt i løbet af det år man går til præst. Indskrivningen foregår tirsdag d. 29. maj kl. 15-18 i kirkens lokaler. Man skal medbringe konfirmandens dåbsattest eller navneattest. Man kan angive hvilket hold man helst vil på, og hvornår man helst vil konfirmeres, men da vi har erfaring for at nogle hold/konfirmationsdatoer er mere søgte end andre, kan vi desværre ikke garantere at alle får deres ønsker opfyldt. Af samme grund vil vi opfordre til at man venter til efter indskrivningen med at booke lokaler til konfirmationsfesten. Alle der bor i Husum Sogn, har ret til at blive konfirmeret i Husum Kirke. Unge
der bor uden for sognet, optages i det omfang der er plads. Har man ikke mulighed for at møde op i kirken tirsdag d. 29. maj, kan indskrivning undtagelsesvis finde sted på andre tidspunkter efter aftale med en af præsterne. Vi understreger i den forbindelse at konfirmander der indskrives senere end torsdag d. 31. maj kl. 10, kan risikere at nogle af holdene/konfirmationsdatoerne er fuldtegnede. Der oprettes 2 undervisningshold: Mandage kl. 15.30-17 ved Nikolaj Hartung Kjærby og tirsdage kl. 15.30-17 ved Bettina Birk Jensen. Undervisningen begynder i slutningen af august eller begyndelsen af september 2012 og fortsætter frem til april 2013. Som hovedregel vil man blive konfirmeret af den præst man har gået til undervisning hos. Præsterne holder konfirmation på følgende dage: Nikolaj Hartung Kjærby: Lørdag d. 4. maj 2013 kl. 11 og 13 samt søndag d. 8. september 2013 kl. 10.30 Bettina Birk Jensen: Søndag d. 5. maj 2013 kl. 10.30 samt lørdag d. 11. maj 2013 kl. 11 og 13.
Koncerter i Husum Kirke Torsdag d. 22. marts kl. 19: UAK - Unge Akademikeres Kor UAK er et klassisk kammerkor, der synger et varieret repertoire. Koret består i dag af både mere og mindre akademiske, men meget entusiastiske, sangere i alderen 2050 år, der synger et a capella program med musik fra renæssancen og barokken. Vi skal bl.a. høre musik af englænderne Tye og Tallis samt tyskeren Heinrich Schütz.
Torsdag d. 19. april kl. 19: Trio Prosodia Trio Prosodia består af tre af de dygtigste musikere på den danske musikscene: Henrik Metz (klaver), Stine Hasbirk (bratsch) og Anna Klett (klarinet). De spiller spændende triomusik af Bartok og Brahms samt Mozarts berømte og velklingende Keglebanetrio. Aftenens program vil således strække sig fra Bartoks stringente, men fantasifulde, musikunivers over Brahms bredpenslede romantiske kompositioner og frem til Mozarts lette og humoristiske trio.
Unge Akademikeres Kor
Torsdag d. 24. maj kl. 19: Musik i tiden Uffe Fløng begyndte at spille klaver som 5-årig og vandt 12 år gammel Berlingske Tidendes klassiske musikkonkurrence. Siden har han modtaget et væld af priser og anerkendelser for sit omfattende virke som pianist. Ved koncerten i Husum Kirke spiller han musik, der afspejler tiden som begreb: Ravels Jeu d’Eau, Anton Weberns enestående Variationer, Chopins Berceuse og César Francks Præludium, aria og finale.
Der er fri entré til alle koncerter. 4
DET SKER I HUSUM KIRKE Foredrag, sang og hygge Onsdagsklubben i Husum Kirke er et sted for dig der gerne vil
høre et spændende foredrag, synge en sang og ellers hygge dig sammen med andre. Ind imellem sang og foredrag er der kaffe eller te, samt ostemad og kage. Det koster 25 kr. at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig, så kom bare, når du har lyst: Onsdag d. 14. marts kl. 14 Færøerne Viggo Buje Christensen viser film fra Færøerne, hvor vi skal vandre over grønt græs, se fuglefjelde og grindehvaler. Onsdag d. 28. marts kl. 14 Jung, Klods-Hans og Jesus Morten Hinz fortæller om C.G. Jungs psykologi: Om sindets dunkle, men kreative afkroge. Onsdag d. 11. april kl. 14 Højskolesangbogen Vi skal igen udforske den nye Højskolesang-
bog. Frank Jarlsfelt spiller mens vi andre synger med alt hvad vi kan. Onsdag d. 25. april kl. 14 Paulus og Peter Børge Rossing fortæller om den kristne kirkes grundlæggere: Paulus og Peter i Rom. Onsdag d. 9. maj kl. 14 Ægypten Vi skal sammen med Karsten Schwemer på en rejse til kulturens vugge. Onsdag d. 23. maj kl. 10-17.30 Forårstur Turen er under planlægning, men prisen bliver 250 kr. som betales ved tilmelding. Vi kører kl. 10 præcis og er hjemme ved kirken igen kl. ca. 17.30. Sidste frist for tilmelding er 16. maj.
Gudstjeneste ud af huset Tirsdag d. 22. maj kl. 19 - Lillerød Kirke Vi kører med bussen fra kirkepladsen ved Husum Kirke præcis kl. 19! Turen går til den smukke Lillerød Kirke, hvis ældste dele er fra 1200tallet. Vi holder en lille gudstjeneste, hører nærmere om kirken og drikker en kop kaffe. Vi er hjemme igen ca. kl. 22. Det er gratis at deltage i turen.
Afslutningsgudstjeneste for børnekoret Tirsdag d. 20. marts kl. 16 holder vi afslutningsgudstjeneste for vores dygtige børnekor, som består af de ældste børn fra Menighedsbørnehaven. Vi skal synge sammen og høre en historie fra Bibelen, og allervigtigst: Børnekoret vil synge for os, så vi kan høre hvor meget de har lært det sidste halve år! Efter gudstjenesten fejrer vi børnekoret med en lille kom-sammen med kaffe, saftevand og lidt guf i menighedssalen. Hele arrangementet slutter kl. 17. Alle er hjertelig velkomne, og vi ser frem til at hilse på søskende, forældre, bedsteforældre og mange flere.
Meditationsgudstjeneste Tirsdag d. 27. marts kl. 19 er der igen meditationsgudstjeneste i Husum Kirke. Kirkerummet er pyntet op med levende lys, og i stedet for prædiken er der en tid til stilhed med mulighed for at besøge forskellige ”stationer” rundt om i kirkerummet og fx tænde et lys eller skrive en bøn. Gudstjenesten er tilrettelagt af Nikolaj Hartung Kjærby i samarbejde med en frivillig arbejdsgruppe. Spiritualitetsgruppen Vi lytter bl.a. til afstressende meditationsmusik, synger salmer, holder 10 minutters stilhed, læser et stykke fra Bibelen højt og diskuterer teksten. Gruppen er åben for alle og er ved sognepræst Nikolaj Hartung Kjærby. Vi mødes følgende mandage kl. 19-20: D. 5. marts, d. 26. marts, d. 16. april, d. 30. april og d. 14. maj. Den danske salmeskat Salmekredsen fortsætter hen over foråret. Vi mødes den første onsdag i måneden kl. 14 til nogle gode timer med sang og musik. Vi synger både nye og gamle salmer – og skiftes gerne til at vælge. Der kræves ingen særlig sangstemme, kun lyst til at være med. Det foregår d. 7. marts, d. 4. april og d. 2. maj og er ved sognepræst Mette Høgenhaven. Musikalsk legestue I den musikalske legestue skal vi lære sange, fagter og trin. Legestuen er for de 1-4 årige, og det er gratis at være med. Vi mødes lørdag d. 3. marts, d. 7. april og d. 28. april. Tilmelding til Kim Kjær Knudsen: tlf. 61200878 og mail: kkknudsen@live.dk Mandagsbrunch Det er gratis, og alle er hjerteligt velkomne mandag d. 5. marts kl. 10-11.30. 5
PRÆSTER I HUSUM KIRKE: Mette Høgenhaven: MH - Nikolaj Hartung Kjærby: NHK Bettina Birk Jensen: BBJ
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER I HUSUM KIRKE
MARTS I HUSUM KIRKE
Tor. d. 1.
Morgensang
kl. 9.00 BBJ
Søn. d. 4.
Højmesse
kl. 10.30 MH+ BBJ
2. søn. i fasten Konfirmanderne medvirker. Sogneindsamling. Se s. 12
Tir. d. 6.
Aftengudstjeneste
Søn. d. 15.
Højmesse
kl. 10.30 MH
Ons. d. 18.
Fyraftensgudstjeneste Menighedsrådsmøde
kl. 16.30 MH kl. 17.45
Tor. d. 19.
Morgensang Koncert. Se s. 4.
kl. 9.00 BBJ kl. 19.00
Højmesse
kl. 10.30 BBJ
Aftengudstjeneste
kl. 19.00 BBJ
1. s. e. påske
kl. 19.00 MH
Søn. d. 22.
Ons. d. 7.
Salmekreds
kl. 14.00
2. s. e. påske
Tor. d. 8.
Morgensang
kl. 9.00 MH
Tir. d. 24.
Søn. d. 11.
Højmesse
kl. 10.30 NHK
Aftengudstjeneste
kl. 19.00 BBJ
3. søn. i fasten
Tir. d. 13.
Efterfulgt af menighedsmøde. Se s. 3
Efterfulgt af sogneaften
Ons. d. 25.
Onsdagsklub
Kl. 14.00
Tor. d. 26.
Morgensang
kl. 9.00 MH
Søn. d. 29.
Højmesse
kl. 10.30 MH
3. s. e. påske
Ons. d. 14.
Onsdagsklub
Kl. 14.00
Tor. d. 15.
Morgensang
kl. 9.00 BBJ
Søn. d. 18.
Højmesse
kl. 10.30 BBJ
MAJ I HUSUM KIRKE
Ons. d. 2.
Salmekreds
kl. 14.00
Tor. d. 3.
Morgensang
kl. 9.00 BBJ
Fre. d. 4.
Bededag
kl. 10.30 NHK
Lør. d. 5.
Konfirmation Konfirmation
kl. 10.00 BBJ kl. 12.00 MH
Søn. d. 6.
Højmesse
kl. 10.30 BBJ
Tir. d. 8.
Lovsangsgudstjeneste
kl. 19.00 NHK
Ons. d. 9.
Onsdagsklub
Kl. 14.00
Tor. d. 10.
Morgensang
kl. 9.00 MH
Lør. d. 12.
Konfirmation Konfirmation
kl. 12.00 BBJ kl. 14.00 MH
Efterfulgt af sogneaften
Søn. d. 13.
Højmesse
kl. 10.30 BBJ
Ons. d. 28.
Onsdagsklub
Kl. 14.00
5. s. e. påske
Tor. d. 29.
Morgensang
kl. 9.00 BBJ
Ons. d. 16.
Lør. d. 31.
Familiegudstjeneste Gudstjeneste for de allermindste
kl. 11.00 BBJ kl. 12.30 BBJ
Fyraftensgudstjeneste Menighedsrådsmøde
kl. 16.30 BBJ kl. 17.45
Tor. d. 17.
Kristi himmelfarts dag
kl. 10.30 NHK
Midfaste søn.
Tir. d. 20. Ons. d. 21. Tor. d. 22.
Afslutningsgudstjeneste kl. 16.00 MH for børnekoret Fyraftensgudstjeneste Menighedsrådsmøde
kl. 16.30 MH kl. 17.45
Morgensang Koncert. Se s. 4
kl. 9.00 MH kl. 19.00
Søn. d. 25.
Højmesse
kl. 10.30 MH
Mariæ bebudelsesdag
Kirkefrokost
Tir. d. 27.
Meditationsgudstjeneste
kl. 19.00 NHK
APRIL I HUSUM KIRKE
Søn. d. 1.
Palmesøndag
kl. 10.30 BBJ
Voksenkoret medvirker
4. s. e. påske
Indvielse af glaskunsten. Se. s. 3
Søn. d. 20.
Højmesse
6. s. e. påske
Kirkefrokost
kl. 10.30 MH
Tir. d. 22.
Gudstjeneste ud af huset Se s. 5
kl. 19.00 BBJ
Ons. d. 23.
Onsdagsklubbens forårstur. Se s. 5
Kl. 10.00
Ons. d. 4.
Salmekreds
kl. 14.00
Tor. d. 5.
Skærtorsdag
kl. 19.00 MH
Fre. d. 6.
Langfredag
kl. 10.30 BBJ
Søn. d. 8.
Påskedag
kl. 10.30 NHK
Tor. d. 24.
Morgensang Koncert. Se s. 4
kl. 9.00 BBJ kl. 19.00
Man. d. 9.
2. Påskedag
kl. 10.00 NHK SB
Søn. d. 27.
Pinsedag
kl. 10.30 MH
Man. d. 28.
2. Pinsedag
kl. 11.00
Fællesgudstjeneste i Husumvold Kirke. Se s. 8
Ons. d. 11.
Menighedsplejens årsmøde Onsdagsklub
Provstigudstjeneste i Grundtvigs Kirke
Kl. 13.00 Kl. 14.00
Tir. d. 29.
Konfirmandindskrivning kl. 15-18
Tor. d. 12. kl. 9.00 MH Husum Kirke:Morgensang Søn. d. 18.9. er der kirkefrokost efter gudstjenesten: Pris 25 Morgensang kr. inkl. drikkevarer (børn konfirmander Tor. d. 31. kl. og 9.00 MH
6
deltager gratis) Efter alle gudstjenester er der kaffe/te. Ved fyraftensgudstjenester er der dog kaffe/te inden gudstjenesten. Gangbesværede kan blive hentet og bragt i taxa til alle koncerter (børn og arrangementer i kirken. Søn.Kirkebil: d. 25.4. og d. 20.5. er der kirkefrokost efter gudstjenesten: Prisgudstjenester, 25 kr. inkl. drikkevarer og konfirmander gratis). til kirkens kontor (38285446) senest dagen før. EfterRing alle gudstjenester er der kaffe/te. Ved fyraftensgudstjenester er der dog kaffe/te inden gudstjenesten. Kirkebil: Gangbesværede kan blive hentet og bragt i taxa til alle arrangementer i kirken. Ring til kirkens kontor for at bestille taxa.
PRÆSTER I HUSUMVOLD KIRKE: Stig Boel: SB - Lise Mortensen: LM - Viggo Julsgaard Jensen: VJJ
GUDSTJENESTER & ARRANGEMENTER I HUSUMVOLD KIRKE
MARTS I HUSUMVOLD KIRKE
Søn. d. 4.
Højmesse
kl. 10.00 VJJ
Andagt
kl. 10.00 VJJ
Andagt
kl. 14.00 SB
Efterfulgt af Fredagsmødet
kl. 14.00 SB
Efterfulgt af Fredagsmødet
Søn. d. 11.
Højmesse
1. s. e. påske
Fre. d. 20.
2. søn. i fasten Sogneindsamling. Se s. 12
Fre. d. 9.
Søn. d. 15.
Søn. d. 22.
Højmesse
kl. 10.00 SB
2. s. e. påske
Højmesse
kl. 10.00 SB
Tir. d. 24.
Spaghettigudstjeneste
kl. 17.00 LM
Spaghettigudstjeneste
kl. 17.00 VJJ
Søn. d. 29.
Højmesse
kl. 10.00 VJJ
Tor. d. 15.
Kirkebio. Se s. 10
kl. 19.00
Søn. d. 18.
Højmesse
kl. 10.00 VJJ
3. søn. i fasten
Tir. d. 13.
3. s. e. påske
Midfaste søn.
Tir. d. 20.
Fre. d. 4.
Bededag
kl. 10.00 VJJ
Konfirmation
Aftengudstjeneste
kl. 18.00 SB
Kirkens fødselsdag. se s. 10
Søn. d. 25.
Højmesse
Mariæ bebudelsesdag
Efterfulgt af pilgrimsvandring. Se s. 9 Koncert. Se s. 9
Fre. d. 30.
MAJ I HUSUMVOLD KIRKE
Andagt
Søn. d. 6.
Højmesse
kl. 10.00 SB
Andagt
kl. 14.00 LM
4. s. e. påske
kl. 10.00 LM
Fre. d. 11.
Efterfulgt af Fredagsmødet
kl. 15.00 kl. 14.00 VJJ
Efterfulgt af Fredagsmødet APRIL I HUSUMVOLD KIRKE
Søn. d. 13.
Højmesse
kl. 10.00 VJJ
Tor. d. 17.
Kristi himmelfarts dag
kl. 10.00 SB
Søn. d. 20.
Højmesse
kl. 10.00 VJJ
5. s. e. påske
Søn. d. 1.
Palmesøndag
kl. 10.00 SB
6. s. e. påske
Tor. d. 5.
Skærtorsdag
kl. 17.00 VJJ
Tir. d. 22.
Spaghettigudstjeneste
kl. 17.00 SB
kl. 15.00 VJJ
Søn. d. 27.
Pinsedag
kl. 10.00 LM
Man. d. 28.
2. Pinsedag
kl. 11.00
Fællesspisning. Se s. 8
Fre. d. 6.
Langfredag Liturgisk gudstjeneste med særlig musikledsagelse
Provstigudstjeneste i Grundtvigs Kirke
Søn. d. 8.
Påskedag
kl. 10.00 SB
Man. d. 9.
2. Påskedag
kl. 10.00 SB NHK
Fælles med Husum Kirke Se s. 8
MENIGHEDSRÅDSMØDER Husumvold Sogns Menighedsråd holder møder d. 29. marts og d. 24. april kl. 19. Dagsorden og referat fra møderne findes på www.husumvoldkirke.dk. Møderne er offentlige, og alle er meget velkomne.
KIRKEBIL For gangbesværede sognebørn er der kirkebil til alle gudstjenester og andagter. Kørsel til højmessen fås ved at ringe til kirkens kontor (3860 9040) senest fredagen før - kørsel til aftengudstjenester og fredagsmøder senest dagen før.
NY HJEMMESIDE Husumvold Kirke har fået ny hjemmeside: www.husumvoldkirke.dk. Her kan man bl.a. finde en række nye billeder af kirken og en elektronisk udgave af kirkebladet.
KIRKEKAFFE Efter alle gudstjenester er der kirkekaffe/te.
Husum og Husumvold kirkeblad udgives af Husum og Husumvold Sognes Menighedsråd. Stof til næste nr. af kirkebladet (juni-juli-august 2012) sendes senest d. 20. april til info-medarbejder Espen Bock på info.husumkirker@gmail.com
7
DETSKER SKERIIHUSUMVOLD HUSUMVOLDKIRKE KIRKE DET
Ny præst i Husumvold Kirke
Fredagsmødet er en foredragsrække, hvor du kan møde foredragsholdere med noget på hjerte. Vi begynder med en kort andagt i kirken og undervejs i foredraget bliver der også tid til hyggesnak, kaffe og kage. Traktementet koster 10 kr. Sognepræst Line Bjørn Hansen er på barselsorlov og i begyndelsen af februar måned blev hendes afløser, Viggo Julsgaard Jensen, indsat ved en festlig gudstjeneste i Husumvold Kirke. Viggo er 30 år gammel og blev færdig med sine teologistudier i 2009. Siden da har han arbejdet som sognemedhjælper for ungdomsarbejdet i Trinitatis Kirke og som café- og projektleder hos KFUM og KFUK. Han har været glad for det kirkelige ungdomsarbejde, men ser også frem til de udfordringer og opgaver arbejdet som præst giver, og han glæder sig til at lære sognet og dets beboere nærmere at kende. Påsken 2012 Palmesøndag, søndag d. 1. april kl. 10 Sognepræst Stig Boel. Skærtorsdag, torsdag d. 5.april kl. 17 Sognepræst Viggo Julsgaard Jensen Fællesspisning: Bagefter er alle velkomne til fællesspisning. Tilmelding senest en uge før til kordegnen. Pris for spisning er 30 kr. Langfredag, fredag d. 6. april kl. 15 Sognepræst Viggo Julsgaard Jensen. Liturgisk gudstjeneste med særlig musikledsagelse. Påskedag, søndag d. 8. april kl. 10 Sognepræst Stig Boel. 2. Påskedag, mandag d. 9. april kl. 10 Husum og Husumvold Kirker mødes til fællesgudstjeneste i Husumvold Kirke. Med sognepræsterne Nikolaj Hartung Kjærby (Husum Kirke) og Stig Boel (Husumvold Kirke). Efter gudstjenesten serveres der kaffe og kage.
8
Foredrag der fænger
Fredag d. 9. marts kl. 14 Rued Langgaards Antikrist Organist og forfatter Eva Maria Jensen fortæller om den danske komponist og organist Rued Langgaard og hans visionære kirkeopera Antikrist. Fredag d. 30. marts kl. 14 Sporene efter Peter og Paulus i Rom Børge Rossing, formand for menighedsrådet i Husum Sogn, holder billedforedrag om oldkirkens største personligheder, der fik hver deres skæbne i Rom. Fredag d. 20. april kl. 14 Den sidste nadver – fra 500-tals mosaik til Michael Kvium Sognepræst og foredragsholder Jette Dissing holder billedforedrag om billedkunstens gengivelse af den sidste nadver. Vi skal høre om udviklingen fra den ældste kendte fremstilling af Jesu sidste måltid med sine disciple og frem til nogle af de seneste danske fremstillinger: Arne Haugen Sørensens, Bjørn Nørgaards og Michael Kviums. Fredag d. 11. maj kl. 14 Forbrydelse, dom og straf i Bibelen Forhenværende dommer Peter Garde ser på Bibelen fra et juridisk perspektiv: Fra mordet på Abel over forbrydelserne omkring kong David til retssagen mod Jesus og mange andre dramatiske historier fra Bibelen. Jacopo Bassano: Den sidste nadver (1542)
DET SKER I HUSUMVOLD KIRKE En stemningsrejse i musik, billeder og ord
Pianist, Berit Johansen Tange
Søndag d. 25. marts kl. 15 - Fri entré
Både Franz Liszt og Rued Langgaard komponerede sent i livet en række dybt personlige klaverværker præget af religiøse forestillinger og natursansninger. Det er disse værker pianisten Berit Johansen Tange vil spille for os denne søndag eftermiddag. Musikken ledsages med billeder og fortællinger, tilrettelagt af programredaktør fra Danmarks Radio, Esben Tange. Billederne og fortællingerne kredser om Villa d’Este i Tivoli ved Rom, hvor Liszt fandt et åndeligt refugium og bl.a. komponerede Années de pèlerinage og Trosième année, og om Sct. Andreas Kollegium ved Ordruphøj, der tidligere husede en jesuittermenighed. Langgaard besøgte stedet i 1920-erne, og det inspirerede ham siden til værker som Chiesa madre og Hél-Sfærernes Musik. En tematisk overskrift for eftermiddagen kunne være: ”Sursum corda - hjerterne opad”. Ordene kendes fra indledningen til nadveren i den danske folkekirke, hvor det lyder ”Opløft jeres hjerter til Herren”. Langgaard brugte ”Sursum corda” som motto for sin kunstneriske stræben, og sidste sats af Liszts Années de pèlerinage er en religiøs meditation for soloklaver over ”Sursum corda”. Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Husum og Husumvold Kirker, og der vil efterfølgende være et mindre traktement.
Pilgrimsvandring: En folkelig bevægelse Søndag d. 25. marts efter højmessen
Pilgrimsvandring er en folkelig bevægelse indenfor kirkelivet, der gennem de seneste ti år har vokset sig stor og fået mange tilhængere. Adskillige er bekendte med Caminoen, pilgrimsruten i Nordspanien, men pilgrimsvandring eksisterer også andre steder og på andre måder, i grupper og som f.eks. éndagsarrangementer. Moderne pilgrimsvandring adskiller sig fra middelalderens ved at have større fokus på selve vandringen end på målet. Kristendommen er i sig selv en religion i bevægelse – fra de første kristne, som drog af sted for at fortælle mennesker om Guds evangelium i Jesus Kristus, til at troen til enhver tid må nyformuleres og tilpasses det omgivende samfund. I dag begiver mennesker sig af sted på pilgrimsvandring for bl.a. at komme til en dybere forståelse af sig selv og deres tilværelse. Vi vil i dag ikke alene høre om troen; vi vil også give den konkret udtryk i handling. Moderne pilgrimsvandring er ikke en flugt væk fra dette jordiske liv, men derimod et udtryk for en refleksion over det og over fællesskabet med vore medmennesker.
I Husumvold Sogn vil vi afprøve, om der er interesse for pilgrimssagen. Som et nyt initiativ vil undertegnede, der selv er pilgrimsvandrer, lede en kort pilgrimsvandring rundt i Utterslev Mose. Det sker efter højmessen søndag d. 25. marts – Mariæ Bebudelsesdag. Bliver arrangementet en succes, vil turen blive fulgt op af flere pilgrimsvandringer, ja, måske kan på sigt en hel pilgrimsgruppe opstå i sognet. Vandringen henvender sig til alle i sognet og ikke kun til mennesker, der i forvejen er fortrolige med kirken. For dem, der deltager i højmessen, vil der i forbindelse med kirkekaffen være mulighed for et stykke mad inden turen. For dem, der ønsker kun at deltage i pilgrimsvandringen, oplyses det, at vi går fra kirken kl. 12 og er tilbage i god tid inden koncerten kl. 15. Hjertelig velkommen til denne nye aktivitet i Husumvold Sogn.
Sognepræst Lise Mortensen 9
DET SKER I HUSUMVOLD KIRKE Her kan du tage masken af I Husumvold Kirke har man god erfaring for, at det hjælper at mødes i en sorggruppe og dele noget af alt det, der tynger efter et dødsfald. Mange efterladte oplever, at andre ikke ved, hvordan de har det, hvis de ikke selv har prøvet at miste. Derfor kan der være lindring og trøst i at mødes og tale med andre, som har erfaringen af tab i nær erindring. En tidligere sorggruppedeltager beskriver det på denne måde: ”Det er ligesom at kunne tage en maske af, når jeg er i sorggruppen. Mange af de tanker, jeg havde, dem fortalte jeg ikke rigtig i hverdagen, for jeg vidste ikke, om andre kunne tackle det.” Sorggruppen varetages af Lydia Thomsen, som er forhenværende plejehjemsforstander og sygeplejerske. Hun lægger stor vægt på, at sorggruppen er et trygt og omsorgsfuldt sted, hvor man støtter og lytter til hinanden. Sorggruppen mødes 8 mandage i foråret 2012, og har man spørgsmål eller ønsker man at tilmelde sig en sorggruppe, kan man kontakte Lydia på tlf.: 41628601 eller 38288601 og mail: lydia@thomsen.mail.dk
Spaghettigudstjenester En spaghettigudstjeneste i Husum vold Kirke er en gudstjeneste på børnenes præmisser for børnefamilier, bedsteforældre og andre interesserede. Det er kirke og kristendom i børnehøjde, når der bliver fortalt bibelhistorier for de 2-6 årige, så de kan forstå det. Måske fortæller præsten historien om det fortabte får og sender børnene rundt omkring i kirken for at lede efter det. Måske bygger børnene babelstårnet af legoklodser midt i kirken, hvorefter det braser sammen med stort rabalder. Efter gudstjenesten er der fællesspisning, hvor menuen naturligvis er spaghetti med kødsovs. Det er gratis at deltage, og det kræver ikke tilmelding. Der er spaghettigudstjenester i Husumvold Kirke: Tirsdag d. 13.marts kl. 17 ved sognepræst Viggo Julsgaard Jensen Tirsdag d. 24. april kl. 17 ved sognepræst Lise Mortensen Tirsdag d. 22.maj kl. 17 ved sognepræst Stig Boel
10
Kirkens fødselsdag Tirsdag d. 20. marts kl. 18 fejres Husumvold Kirkes "fødselsdag" med aftengudstjeneste og efterfølgende fællesspisning. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Undervejs i aftenen vil menighedsrådsformand Birgit Jensen også orientere om kirkens arbejde i 2011 og om planerne for 2012 og 2013. Kirkebio: Film og tro I 2012 er der kirkebio i Husumvold Kirke med film, der på hver sin måde kredser om temaet tro. Sognepræst Stig Boel kommer med et kort oplæg til hver film, og bagefter er der mulighed for at diskutere det, der gjorde indtryk. Torsdag d. 15. marts kl. 19: Oscar og den lyserøde dame. Oscar er 10 år gammel og er indlagt på et børnehospital med kræft. Her møder han den bramfrie Rose, der forsøger at sælge sine hjemmelavede pizzaer på sygehuset. En fransk film, der tør tage livtag med både livet, kærligheden, døden og troen. Fri entré. Øl og vand: 10 kr. Legestue Husumvold Kirkes legestue foregår i kirkens lokaler på onsdage fra kl. 10-12. I legestuen har du mulighed for at træffe andre forældre, hygge dig, lege og synge med børnene og udveksle erfaringer. Alle er velkomne: Mødre, fædre, dagplejemødre, bedstemødre o.a. Der er kaffe, te og saftevand, pris 5 kr. pr. familie. Kontaktperson Gerd Hippe Hansen. Grupperådgivning Tirsdage kl. 18-20: Et tilbud til teenagere, der er vokset op med en far eller mor, der drikker for meget, eller med anden dysfunktion i hjemmet. For nærmere information: Ring eller sms til misbrugsrådgiver Lene Bøgekjær på tlf. 31725363.
Tema: TEMA: KIRKE OG SPIRITUALITET Konfirmanderne kommer!
Hvad er det bedste ved kirken? Toke og Emil: At man føler sig velkommen. Folk er flinke og tager imod en. Om søndagen er der altid nogen, der spørger: ”Nå, er I så konfirmander?”. Det er rigtig rart. Der er en god stemning i kirken; der er ikke nogen, der er sure. Det er også fedt, at kirken er sådan et sted, hvor mennesker kan få hjælp til det, der er svært for dem – at de f.eks. kan snakke om det, de er kede af, eller søge om penge, hvis de virkelig ikke har råd til mad og sådan noget.
Det bedste og det værste ved kirken. Interview med Toke Zachariassen og Emil Brix Ohmann, der skal konfirmeres Bededag i Husumvold Kirke. Har I været i tvivl om, om I ville konfirmeres? Emil: Jeg har været i tvivl. Men jo mere jeg har lært om kristendom og tro, jo mere er jeg blevet sikker på, at jeg gerne vil konfirmeres. Nu er jeg 100 % sikker. Hvis der var mere kristendomsundervisning i skolen, så folk vidste mere om det, tror jeg også, at mange flere ville vælge at blive konfirmeret. Toke: Da vi kom til præst første gang, var det nok mest for at se, hvordan det er i kirken. Jeg troede egentlig, det ville være kedeligt, og at præsten ville være sur. Men det var hyggeligt, og jeg tænkte, at jeg gerne ville være i kirken. Hvordan tror I Gud er? Emil: Jeg tror ikke på, at Gud er sådan en gammel mand med langt, hvidt skæg. I 3. klasse skulle vi tegne Gud, og de andre havde tegnet et slags menneske, der sad på en sky. Men jeg afleverede et blankt stykke papir. Så blev læreren sur på mig og ringede til mine forældre for at sige, at jeg ikke lavede mine ting. Men jeg havde jo faktisk afleveret papiret blankt, fordi jeg ikke synes, man kan tegne Gud – vi ved jo ikke hvordan han ser ud. Senere fik jeg en undskyldning af læreren. Toke: Jeg tror, Gud er venlig og overbærende. Han kan godt se igennem fingre med det, mennesker gør forkert.
Hvad er det værste ved kirken? Toke og Emil: Til gudstjenesterne er der mange salmer. Det kan godt være kedeligt en gang imellem, men det er også der, man får tænkt over nogle andre ting og noget af det, man ikke rigtigt når i hverdagen. Der er ikke noget ved kirken, der er direkte dårligt, nogle gange er det bare lidt kedeligt med salmerne. Hvad har I lært af at være i kirken? Toke og Emil: Vi har lært noget om kristendom og om, hvilke typer der går i kirke. Det er mennesker med ro i kroppen og i sjælen. Hvis man er stresset, kan man få lidt ro af at komme i kirke om søndagen. Når vi går til præst, lærer vi også at analysere lidt bag om teksterne. Så bliver det ikke kun noget med, at ”de gode” vinder over ”de onde”, for når vi er til præst snakker vi også om, at ”de onde” altid har grunde til at gøre, som de gør. Er der noget råd, I vil give til unge, der overvejer, om de skal gå til præst? Emil: Prøv det! Giv det et skud! Lad være med at have dømt det for tidligt. Toke: Det er jo ikke sikkert, det er noget for alle. Men jeg synes, man skal prøve det. Der sker helt sikkert ikke noget dårligt ved at prøve det.
Syng dig glad!
Voksenkor Husum og Husumvold Kirkers nye voksenkor er nu kommet rigtig godt i gang, hvilket man kan høre Palmesøndag
d. 1. april ved højmessen i Husum Kirke kl. 10.30, hvor koret deltager. Der er dog stadig plads til mange flere i koret, der henvender sig til voksne i alle aldre. Man behøver ikke at kunne noder for at deltage; man skal bare have en stor portion sangglæde med sig. Det er gratis at være med, og koret vil lejlighedsvis synge ved koncerter og højtider i de to kirker. Koret øver hver mandag aften i Husum Kirke. Se mere info på www.husumkirke.dk Organist Kim Kjær Knudsen er korleder, og du kan kontakte ham for nærmere info på tlf.6120 0878 eller mail: kkknudsen@live.dk. 11
KONTAKT Husum Kirke
Husumvold Kirke
Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj
Gadelandet 25, 2700 Brønshøj
www.husumkirke.dk
www.husumvoldkirke.dk
Kordegn: Lene Overgaard Korsager Allé 14, 2700 Brønshøj, tlf. 38285446, mail: lwo@km.dk. Kontortid man.-tor. kl. 10-14, tir. tillige kl. 16-18. Kirkerummet er åbent i kontorets åbningstid. Sognepræst (kirkebogsførende): Mette Høgenhaven Peter Bangs Vej 145, 2. tv., 2000 Frederiksberg Tlf: 24870262, mail: mh@km.dk. Træffes i kirken man., tir. og tor. kl. 10-11. Tlf.træffetid ons. kl. 17-18. I øvrigt efter aftale. Sognepræst: Nikolaj Hartung Kjærby Husumvej 129, st. th., 2700 Brønshøj. Tlf. 41575122, mail: nikolaj@hartungkjaerby.dk. Træffes i kirken man. kl. 16.30-17.30, ons. kl. 9-10 og fre. kl. 10-11. Tlf.træffetid tir. kl. 10-11. I øvrigt efter aftale. Sognepræst: Bettina Birk Jensen Tryggevældevej 78, 2700 Brønshøj. Tlf.: 30353597, mail: bbje@km.dk. Træffes tir., ons. og fre. kl. 10-11. Tlf.træffetid: tor. kl. 17-18. I øvrigt efter aftale. Kirketjener: Claus Petersen Tlf. 38287558. Organist: Frank Jarlsfelt Tlf. 22153315. Menighedsrådets formand: Børge Rossing Tlf. 38746699 eller 41494011. Husum Sogns Menighedspleje: Ulla Nielsen Tlf. 38802549 eller 60129539. FDF K26 Husum: Camilla Schmidt Tlf. 30702632 eller 78783450. www.K26.dk Husum Menighedsvuggestue og -børnehave Korsager Allé 16, 2700 Brønshøj. Ledere: Pia Mackeldey (tlf. 38280650) og Edith Thykén (tlf. 38284140). Sorggruppen i Husum Kirke Corrie de Place Hansen på tlf. 38282207 eller Annalise Christensen på tlf. 38281865.
Kordegn: Torben Gamst Jensen Gadelandet 25, 2700 Brønshøj, tlf. 38609040, mail: husumvold.sogn@km.dk. Kontortid man. kl. 9-13, tir.- fre. kl. 9.30-13, tir. tillige kl. 16-18. Kirkerummet er åbent i kontorets åbningstid. Sognepræst (kirkebogsførende): Stig Boel Pilesvinget 67, 2700 Brønshøj. Tlf. 24420395, mail: sbo@km.dk. Tlf.træffetid tir., ons. og fre. kl. 10-11, tor. kl. 17.30-18.30. I øvrigt efter aftale. Sognepræst: Viggo Julsgaard Jensen (vikar) Tlf. 61201898, mail: vjj@km.dk. Tlf. træffetid man., tir. og fre. kl. 10-11, tor. kl. 17.30-18.30. I øvrigt efter aftale. Sognepræst: Lise Mortensen Tlf. 38746600, mail: limo@km.dk. Træffetid i Husumvold Kirke tir. kl. 10-11. I øvrigt efter aftale. Kirketjener: Ole Bergholz-Knudsen Tlf. 38604306, mail: husumvold@mail.dk Organist: Eva Maria Jensen Tlf. 38875746, mail: organist.husumvold@gmail.com Menighedsrådets formand: Birgit Jensen Tlf. 38289246 eller 24279946 Samarbejdsrådets formand: Søren Hansen Tlf. 44940856, mail: shansen4@post.tele.dk KFUM-spejderne: Gruppeleder: Søren Skyum Tlf. 27289632, mail: soerenvs@hotmail.com Menighedsplejens formand: Lydia Thomsen Tlf. 38288601. Husumvold Menighedsvuggestue og -børnehave Vindingevej 16, 2700 Brønshøj. Tlf. 38804610. Leder: Dorte Zachariassen. Info- og koordinationsmedarbejder for Husum og Husumvold Kirker: Espen Bock Andersen Tlf. 24420399, mail: info.husumkirker@gmail.com. Træffes i Husum Kirke tir. kl. 9-13 og Husumvold Kirke ons. kl. 9-13.
Kampen mod sult fortsætter Husum og Husumvold Sogne søger helte til søndag d. 4. marts! Husum og Husumvold Sogne og Folkekirkens Nødhjælp søger frivillige, der vil bruge sig selv og deres tid på at samle ind til verdens fattige ved den årlige Sogneindsamling. I Husum Sogn begynder indsamlingen efter højmessen i Husum Kirke, dvs. kl. 11.30, og man kan melde sig som indsamler hos indsamlingsleder Søren Wolle Nissen på tlf. 26936741 eller e-mail: wolle@fdf.dk I Husumvold Sogn begynder indsamlingen efter højmessen i Husumvold Kirke, dvs. kl. 11, og der er tilmelding til indsamlingsleder Birgit Jensen, tlf. 38289246 eller 24279946 og e-mail: bisejensen@gmail.com. Der vil på dagen være lidt at spise og drikke til indsamlerne.