Pingvinen, der ikke kunne lade være med at lyve
er en varm fortælling om alle de løgne, man kan komme til at rode sig ud i – og hvorfor en lille nødløgn nogle gange kan vise sig at være okay.
9
788785
486295
CARl QuIst-MølleR
Pingvinen Birgit har engang flækket en sværdfisk. Hun har også overhalet en spækhugger og påstår, at hun kan flyve. Men Birgit er desværre fuld af løgn. I virkeligheden er hun bange for vand, og det er ikke så godt, når man er en pingvin og temmelig sulten.
CARl QuIst-MølleR
Pingvinen, der ikke kunne lade være med at lyve Copyright © Carl Quist-Møller og Tallulah, København 2026 1. udgave, 1. oplag, 2026 Grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Funder Sat med Alpina og trykt hos Livonia Print, Letland 2026 ISBN: 978-87-854-8629-5 Bogen er blevet til i samarbejde med en række Folkekirkelige Skoletjenester 2026
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke. Download gratis Læs & tal sammen-materiale med opgaver og forfatterinterview på tallulah.dk
Tallulah Vesterbrogade 112B DK-1620 København V o tallulah.dk I tallulah_forlag E administration@tallulah.dk
CARl QuIst-MølleR
Pingviner kan ikke flyve. Det ved du sikkert godt. Men ved du så også, at der engang var en pingvin, som ikke kunne lade være med at lyve? Et sted på den iskolde sydpol boede der nemlig en pingvin, som løj fra morgen til aften. Ping vinen hed Birgit, og Birgit havde løjet, lige fra den dag hun kom ud af ægget. Især løj hun, når hun skulle fortælle om, hvor dygtig hun var til at svømme. ”Jeg er faktisk den hurtigste svømmer på hele Sydpolen,” sagde hun, men det passede ikke. Birgit var nemlig noget så sjældent som en pingvin, der led af vandskræk. Intet kunne nogensinde få hende til at gå ud i det iskolde og drivvåde hav.
Hver dag, når pingvinerne skulle ud at fange fisk, fandt Birgit på en ny løgn. “Torsdag er faktisk min vegetardag,” sagde hun. Eller: “Lad os holde et sammenskudsgilde. Jeg bager en islagkage, hvis I bare tager et par fisk med.”
”Du lyver,” sagde pingvinerne. ”Det er bare, fordi du ikke tør. Kan du overhovedet svømme?” “Selvfølgelig kan jeg svømme,” sagde Birgit. “Og jeg kan endda dykke helt ned til Nordpolen, hvis det skulle være. Engang overhalede jeg faktisk en spækhugger, og jeg har også flækket en sværdfisk?” “Ja, ja, den er god med dig,” sagde ping vinerne og svømmede afsted, mens Birgit blev alene tilbage.
I virkeligheden følte Birgit sig ensom, og hun var også altid sulten. For når Birgit ikke kunne svømme, kunne hun ikke fange fisk, og når hun ikke kunne fange fisk, kunne hun heller ikke få noget at spise.
Derfor byggede hun sin iglo tæt på det sted, hvor pingvinerne fangede deres fisk, og om natten, når de andre sov, listede hun ud for at lede efter fiskerester. Når hun var rigtig heldig, fandt hun en hel fisk, som nogen havde tabt.
En dag kom pingvinen Flemming vraltende forbi Birgits iglo med to friskfangede fisk. ”Flotte fisk, du har der,” sagde Birgit og forsøgte at overdøve sin knurrende mave. “Ja, ik’?” sagde Flemming. “Men jeg fangede kun to.” “Så er det heldigt, at jeg ved, hvordan én fisk kan blive til mange fisk?” “Seriøst?” “Ja, men det koster dig en fisk, hvis du vil høre tricket.” Det lød jo næsten for godt til at være sandt. Men tænk nu hvis! Han rakte fisken til Birgit, som slugte den i én mundfuld.
“Hvis du graver din anden fisk ned her, så kommer der en masse fede fisk om et par dage.”
Men så længe behøvede Flemming ikke at vente. Allerede næste dag var der vokset et fisketræ op foran Birgits iglo. Det måtte han straks fortælle til de andre. “Ved I godt, at Birgit kan få fisk til at vokse på træer?” sagde han til alle, han mødte. “Man skal bare begrave en fisk foran hendes iglo.”
“Det tror vi ikke på.” “Jo, mit træ er allerede begyndt at spire, I kan selv gå hen og se.” Om aftenen havde alle pingvinerne gravet en fisk ned i sneen foran Birgits iglo.