Nanna Liebmann
Stig, Du Maane Rise, oh Moon for sang og klaver / voice and piano (1904)
Partitur / Score
Danish Classical Music
Edition·S musicsoundart
![]()
Stig, Du Maane Rise, oh Moon for sang og klaver / voice and piano (1904)
Partitur / Score
Danish Classical Music
Edition·S musicsoundart
Stig, Du Maane Rise, oh Moon for sang og klaver / voice and piano (1904)
Partitur / Score
Redigeret af / Edited by Maria Claustad Copenhagen 2025
Nanna Liebmann: Stig, Du Maane
Kritisk udgave ved / Critical edition by Maria Claustad
DCM Editor-in-chief: Thomas Husted Kirkegaard © 2025 Edition·S
Cover design: Tobias RĂžder
Music engraving: Maria Claustad
Layout: Hans Mathiasen
Proofreading, score: Marianne Terp
Udarbejdet og udgivet med stĂžtte fra Augustinus Fonden
Prepared and published with support from The Augustinus Foundation
Edition·S | musicÂŹsoundÂŹart Worsaaesvej 19, 5th floor DKâ1972 Frederiksberg Denmark https://editionâs.dk/
Edition·Sâs virksomhed stĂžttes af Statens Kunstfond / Edition·S is supported by The Danish Arts Foundation.
DCM 078
ISBN 978-87-85346-17-9
ISMN 979-0-706839-37-0
Danish Classical Music iv Biografi / Biography vi Forord / Preface vii Faksimiler / Facsimiles viii
Stig, Du Maane 10 Rise, oh Moon
Critical Commentary 12
Udgivelsesserien Danish Classical Music (DCM) har til formĂ„l at tilgĂŠngeliggĂžre dansk musikalsk kulturarv i pĂ„lidelige og gennemarbejdede praktisk-videnskabelige nodeeditioner for musikere og forskere i ind- og udland. SĂ„ledes er ambitionen at overtage stafetten fra Dansk Center for Musikudgivelse, som opererede som et forskningscenter under Det Kgl. Bibliotek, 2009-2019. Centeret udgav praktisk-videnskabelige editioner af hĂžj filologisk kvalitet, og siden lukningen af centeret er denne opgave ikke blevet varetaget â men behovet er ikke blevet mindre.
Mens Dansk Center for Musikudgivelse fungerede som et center med ansatte medarbejdere er forholdene for det nye DCM anderledes: Her er tale om selvstĂŠndige og individuelt finansierede projekter under DCMparaplyen. Derfor er der ikke blevet udarbejdet et nyt sĂŠt redaktionelle retningslinjer â i stedet viderefĂžres de retningslinjer, som blev formuleret af Dansk Center for Musikudgivelse. De eneste ĂŠndringer fra retningslinjerne er layoutmĂŠssige, og sĂ„ er der i DCM-udgivelserne tilfĂžjet en kort biografisk introduktion til komponisten.
De redaktionelle retningslinjer sikrer udgivelsernes hÞje og konsistente editionsfilologiske niveau og grundindstillingen til udgivelsesarbejdet kan sammenfattes i nogle fÄ, centrale punkter.
Om âpraktisk-videnskabelige editionerâ
Med begrebet âpraktisk-videnskabelige editionerâ sigtes der til, at udgivelserne skal vĂŠre praktisk anvendelige for musikere, uden at musikerne nĂždvendigvis skal forholde sig til redaktĂžrens arbejde og filologiske overvejelser. Derfor er selve nodesiden ârenâ og uden fodnoter eller lignende. Samtidig er udgivelserne videnskabelige, idet interesserede lĂŠsere kan finde den nĂždvendige information om det editionsfilologiske arbejde i tekstdele placeret fĂžr og efter nodedelen: FĂžr nodedelen bringes en introduktion til vĂŠrket, dets tilblivelses- og receptionshistorie samt generelle kommentarer til det filologiske arbejde (eksempelvis nogle sĂŠrlige udfordringer eller valg); efter nodedelen fĂžlger en grundig kildebeskrivelse og en oversigt over redaktionelle ĂŠndringer, deres begrundelse i kilderne samt information om varianter.
Om redaktĂžrens rolle
Som James Grier skriver i bogen The Critical Editing of Music fra 1996, sĂ„ er al editionsfilologisk arbejde ogsĂ„ et fortolkningsarbejde, ideelt set baseret pĂ„ grundige, kritiske og historisk forankrede studier af kildematerialet. IdĂ©en om at den videnskabelige edition videregiver den âeneste rigtigeâ version af vĂŠrket er en fiktion: Ofte vil redaktĂžrer komme frem til varierende udlĂŠgninger af et vĂŠrk, og ofte kan der argumenteres lige godt for den ene lĂŠsning som den anden. Det er derfor vigtigt at bevĂŠggrunden for de enkelte valg er tydeliggjort i oversigten over redaktionelle rettelser.
The publication series Danish Classical Music (DCM) aims to make Danish musical heritage accessible for musicians and researchers in Denmark and abroad by providing reliable and meticulous practical-scholarly music editions. The ambition is thus to take over the baton from the Danish Centre for Music Publication which operated as a research centre under the Royal Library from 2009 to 2019. The centre published practical-scholarly editions of high philological quality, and since the closure of the centre, this task has not been undertaken â but the need has not diminished.
While the Danish Centre for Music Publication functioned as a centre with dedicated employees, the conditions for the new DCM are different: it comprises of independent projects funded individually under the DCM framework. Therefore, a new set of editorial guidelines has not been developed â instead, the guidelines formulated by the Danish Centre for Music Publication are being sustained. The only changes to the guidelines relate to layout, and in DCM publications a brief biographical introduction of the composer is added.
The editorial guidelines ensure a high and consistent level of philological quality in the publications, and the fundamental editorial approach can be summarized in a few key points.
The term âpractical-scholarly editionsâ refers to the aim of making the publications practically useful for musicians without requiring them to engage directly with the editorâs work and philological considerations. The sheet music is therefore âcleanâ, without footnotes or similar additions. At the same time, the publications are scholarly in nature, as interested readers can find the necessary information about the philological work in sections placed before and after the sheet music: Prior to the sheet music, there is an introduction to the work, its genesis and reception history, as well as general comments on the philological work (such as specific challenges or choices). After the sheet music, a thorough description of sources and an overview of editorial changes, their justification based on the sources, and information about variants are presented.
As James Grier writes in his book The Critical Editing of Music from 1996, all philological work is also an act of interpretation, ideally based on thorough, critical, and historically grounded studies of the source material. The notion that the scholarly edition presents the âonly correctâ version of a work is a fiction: Editors often arrive at varying interpretations of a piece, and equally compelling arguments can often be made for different readings. Therefore, it is important to clarify the rationale behind each choice in the overview of editorial revisions.
I serien undgĂ„s sĂ„kaldte âeklektiskeâ editioner, en sammenblanding af forskellige kilder, der kan resultere i en version af vĂŠrket, der aldrig har eksisteret fra komponistens hĂ„nd. Der bestemmes derfor altid en hovedkilde, som editionen er baseret pĂ„, mens varianter kan bruges som hjemmel ved rettelser af klare fejl.
Om denne udgivelse
NĂŠrvĂŠrende udgivelse er en del af et indledende projekt pĂ„ DCM, som fokuserer sĂŠrligt pĂ„ danske kvindelige komponister â en gruppe af komponister, hvor behovet for kritisk-videnskabelige og praktisk anvendelige editioner er sĂŠrlig mĂŠrkbart al den stund at meget af deres musik ikke blev udgivet i deres egen levetid og kun sjĂŠldent er blevet opfĂžrt. Det er hĂ„bet, at udgivelsen kan vĂŠre med til at udbrede et overset men vigtigt repertoire i dansk musikkulturarv â bĂ„de blandt musikere, forskere og andre interesserede.
Udgivelsen er venligt stĂžttet af Augustinus Fonden, hvortil der rettes en stor tak.
The series avoids so-called âeclecticâ editions, which involve a mixture of different sources and may result in a version of the work that never existed in the composerâs hand. Therefore, a primary source is always determined as the basis for the edition, while variants can be used as evidence for correcting clear errors.
The present publication is part of an introductory project within DCM that specifically focuses on Danish women composers â a group of composers for whom the need for scholarly-critical and practically useful editions is particularly pronounced, given that much of their music was not published during their lifetime and has rarely been performed. The hope is that this publication can help disseminate an overlooked yet important repertoire in Danish musical heritage among musicians, researchers, and other interested parties.
The publication is generously supported by the Augustinus Foundation, to whom heartfelt thanks are directed.
Thomas Husted Kirkegaard, Ph.D
Nanna Liebmann (fĂždt Lehmann) (1849-1935) blev fĂždt i KĂžbenhavn som del af en velstillet og kulturel borgerlig familie. Hendes far var ĂžjenlĂŠge og amatĂžrviolinist og hendes onkel var den kendte liberale politiker Orla Lehmann. BĂ„de i Liebmanns barndom og ungdom arrangerede faren adskillige kvartetaftener i hjemmet, hvor han ogsĂ„ selv deltog. I en artikel i Dannebrog blev familiens hjem pĂ„ RosenvĂŠnget endda kaldt âtoneangivende i KjĂžbenhavns musikalske Kredseâ.â1
Liebmann begyndte som 18-Ă„rig pĂ„ Niels. W. Gades nye musikkonservatorie og fik stor ros under sin studietid. I 1872 forlovede hun sig med sin studiekammerat Axel Liebmann, der var en lovende komponist. De to skrev smĂ„ kĂŠrlighedssange til hinanden og to af de sange, Nanna komponerede til Axel, Der RottenfaÌnger og Der Goldschmiedgesell, blev udgivet som del af hendes allerfĂžrste udgivelse Syv Sange til tydske Texter fra 1885. Parret giftede sig i 1874 og fik en sĂžn Ă„ret efter, men Axel Liebmann dĂžde i 1876 af en underlivssygdom, kun halvandet Ă„r efter deres bryllup. Herfra mĂ„tte Nanna Liebmann forsĂžrge sig selv og sin sĂžn. Hun fik arbejde som sanglĂŠrer pĂ„ Nathalie Zahles Skole og overtog Axels tidligere post som musikkritiker i avisen FĂŠdrelandet. Hun lagde mere eller mindre kompositionerne pĂ„ hylden i de nĂŠste 25 Ă„r, og det var fĂžrst efter Ă„r 1900, at hun begyndte at komponere og udgive musik igen. Hun udgav i perioden 1903-1904 sanghĂŠfterne Minnelieder og Fem sange, der generelt modtog fine anmeldelser, og i 1911 udgav hun klavervĂŠrket TheÌme passioneÌ et variations pĂ„ Wilhelm Hansens Forlag.
Nanna Liebmann var i 1895 med til at arrangere Kvindernes Udstilling og fungerede som formand for musikudvalget. Hun var yderst kompetent til det, da hun gennem sin families kulturelle bekendtskaber samt sin egen opbyggede omgangskreds kendte mange i musikmiljĂžet og kunne rekruttere derfra. Men selvom Kvindernes Udstilling havde til formĂ„l at vise de nordiske kvinders kunnen, var Nanna Liebmann ikke kvindesagsforkĂŠmper â tvĂŠrtimod forholdt hun sig kritisk til hele kvindefrigĂžrelsen.
Efter en sygdomsperiode i 1914 stoppede Liebmann sÄ vidt vides med at komponere og levede de sidste Är frem til hendes dÞd af at undervise og at have logerende.
Maria Claustad
Nanna Liebmann (nĂ©e Lehmann) (1849â1935) was born in Copenhagen into a wealthy and highly cultured bourgeois family. Her father was an ophthalmologist and amateur violinist, and her uncle was the well-known liberal politician Orla Lehmann. During Liebmannâs childhood and youth, her father hosted numerous string quartet evenings at their home, often participating himself. In a newspaper article in Dannebrog, the familyâs home on RosenvĂŠnget was even described as âa leading influence in Copenhagenâs musical circlesâ.â1
At the age of 18 Liebmann was enrolled in the Niels W. Gadeâs new music conservatory, and she received high praise during her time there. In 1872, she became engaged to her fellow student Axel Liebmann, a promising composer. The two wrote small love songs for each other, and two of the songs Nanna composed for Axel, Der RattenfaÌnger and Der Goldschmiedgesell, were included in her very first publication, Syv Sange til tydske Texter from 1885.
The couple married in 1874 and had a son the following year, but Axel Liebmann passed away in 1876 from an abdominal illness, only a year and a half after their wedding. From that point on, Nanna Liebmann had to provide for herself and her son. She found work as a singing teacher at Nathalie Zahleâs School and took over Axelâs former role as a music critic at the newspaper FĂŠdrelandet. She more or less set aside composing for the next 25 years, and it was only after 1900 that she resumed composing and publishing music.
Between 1903 and 1904, she published the song collections Minnelieder and Fem sange, both of which generally received positive reviews. In 1911, she released the piano work TheÌme passionneÌ et variations through the publisher Wilhelm Hansen.
In 1895, Nanna Liebmann played a key role in organizing the Womenâs Exhibition in Copenhagen, where she served as chair of the music committee. She was highly competent in this regard, as her familyâs cultural connections, along with her own cultivated network, gave her strong ties within the musical community, enabling her to recruit talent from these circles. However, although the Womenâs Exhibition sought to highlight the talents of Nordic women, Nanna Liebmann was not an advocate for womenâs rights; on the contrary, she was deeply critical of the entire womenâs liberation movement.
Following a period of illness in 1914, Liebmann is believed to have stopped composing and spent her remaining years supporting herself by teaching and taking in lodgers.
Maria Claustad (translated by Emil Vijgen)
Stig, Du Maane er komponeret i 1904, formodentlig i forbindelse med Nanna Liebmanns komposition af sangbindet Fem sange (1904). Stig, Du Maane har, ligesom stÞrstedelen af Fem sange, tekst af Thor Lange og stammer fra digtsamlingen Fjerne Melodier. PÄ grund af sammenfaldet mellem tekst og Ärstal forekommer det derfor sandsynligt, at Liebmann har komponeret
Stig, Du Maane i tilknytning til Fem sange, og at Stig, Du Maane muligvis er blevet sorteret fra i udvĂŠlgelsesprocessen til sangbindet.
Liebmann arbejdede som klaver- og sanglÊrer det meste af sit voksne liv og afholdt flere sangaftener og koncerter med sine elever, hvor mange af hendes kompositioner blev opfÞrt. Det er derfor ikke utÊnkeligt, at Stig, Du Maane er blevet sunget i undervisningen og mÄske opfÞrt til en sangaften, men det vides ikke med sikkerhed.
Der findes i alt tre kilder til Stig, Du Maane Kilde A og B er begge hÄndskrevne partiturer i blÊk, mens kilde C er en ukomplet blyantskladde, der kun indeholder melodien. Kilde A og B prÊsenterer to forskellige versioner af sangen; kilde B er formentlig at anskue som et udkast til sangen, som komponisten sidenhen forlod til fordel for versionen i kilde A. SÊrligt klaverakkompagnementet samt dynamikken blev Êndret. Desuden er kilde B noteret i tonearten As-dur (hvilket medfÞrer mange lÞse fortegn), mens kilde A er noteret i tonearten As-mol. Kilde A er udvalgt som hovedkilde, da den fremstÄr vÊsentlig mere fÊrdiggjort og komplet. Kilde B indeholder derimod adskillige blyantsrettelser, ikke mindst fire afsluttende takter, som er blevet streget helt ud og erstattet af en skitse til en ny afslutning pÄ to takter.
Maria Claustad
Rise, oh Moon was composed in 1904, presumably in connection with Nanna Liebmannâs composition of the volume Five Songs (1904). Rise, oh Moon, like most of the Five Songs, uses a text by Thor Lange which comes from the collection of poetry Fjerne Melodier (Distant Melodies). Because of the coincidence between text and year of publication, it seems plausible that Liebmann composed Rise, oh Moon together with Five Songs, and that it was winnowed out when songs were chosen for the volume.
Liebmann worked as a piano and voice teacher most of her adult life and organised multiple musical soirees and concerts with her students, where many of her compositions were performed. Because of this, it is not unthinkable that Rise, oh Moon was used during lessons and performed at a soiree, but it is not known for certain.
There are three extant sources for Rise, oh Moon Souces A and B are both manuscript scores written in ink, while source C is an incomplete pencil sketch of only the melody. Sources A and B contain two different versions of the song; source B is probably to be viewed as a draft of the song which the composer later abandoned in favour of the version in source A. Especially the piano accompaniment and the dynamics were changed. Furthermore, source B is notated in the key of A-flat major (which induces a lot of accidentals), while source A is notated in the key of A-flat minor. Source A has been chosen as the main source, as it appears substantially more finished and complete. Source B, on the other hand, contains several corrections in pencil, not least of which are the four final measures which have been struck and replaced by a sketch of a new two measure ending.
Maria Claustad (translated by J.B. Houby)

FĂžrste nodeside af kilde A.
First page of source A.

FÞrste nodeside af kilde B, den forudgÄende version for Stig, Du Maane
First page of source B, a preliminary version of Rise, oh Moon
Thor L ange
Nanna Liebmann
A Manuscript score, autograph
B Manuscript score, autograph
C Draft in pencil, incomplete
A Manuscript score, autograph
DKÂKk, Royal Danish Library (Musiksamlingen), C II, 10 Axel Liebmanns samling 13.
[Efterladte Kompositioner og Udkast III], [Diverse skitser] / Nanna Liebmann. Written in ink with additions in pencil.
Title page: âStig, Du Maane, / Lillerussisk, ved Thor Lange. / Komponeret af / Nanna Liebmann. / 1904â
35.7x27.1 cm. 1 unpaginated bifolio, 4 pages.
fol.1r: âAk, min Lykke, Lykke, som mig lĂŠngst forlodâ crossed out in ink.
fol.1r: âIIâ top left, written in pencil.
B Manuscript score, autograph
DKÂKk, Royal Danish Library (Musiksamlingen), C II, 10 Axel Liebmanns samling 13.
[Efterladte Kompositioner og Udkast III], [Diverse skitser] / Nanna Liebmann.
Written in ink with additions in pencil.
Title page: ââStig Du Maane!â / Lillerussisk Folkevise / ved / Thor Lange, / komponeret / af / Nanna Liebmann.â
35.7x27.1 cm. 1 unpaginated bifolio, 4 pages.
fol.2r: âAf Thor Langes / âFjerne Melodierââ after last bar, written in ink.
fol.2r: âOktober 1904â lower right, written in ink.
C Draft in pencil, incomplete
DKÂKk, Royal Danish Library (Musiksamlingen), C II, 10 Axel Liebmanns samling 13.
[Efterladte Kompositioner og Udkast III], [Diverse skitser] / Nanna Liebmann. Grey folder, titled: âNanna Liebmann sange 1903-1904â.
Written in pencil.
33.9x25.5 cm. 1 unpaginated bifolio with 4 pages.
Title on fol.1r: âSol derovre gaar til Hvile - / Thor Langeâ, written in pencil.
fol.2v: âMidt i Februar 1904â lower right corner, written in pencil. fol.3r: âBrev til Marie og Fru P.E. Lange-MĂŒllerâ lower right corner, written in pencil.
Commentary on the Edition
The lyrics to Stig, Du Maane are taken from the poem âAk, min Lykke, Lykke som mig lĂŠngst forlodâ by Thor Lange, published in the poetry collection Fjerne Melodier in 1902.â1
Source B appears to be a preliminary version of the song which the composer then rewrote, resulting in the version in source A. Because source B is judged to be a preliminary version in this edition, differences between sources A and B have not been counted as true variants and are not listed below. Source A has been chosen as the main source because it appears finished and free from the numerous pencil corrections that are found in source B
Source C, an incomplete pencil draft, contains only part of the melody and is written on the front page of a sketch for âSol derovre gaar til Hvileâ.
1 Thor Lange, âAk, min Lykke, Lykke som mig lĂŠngst Forlod,â i Fjerne Melodier (KĂžbenhavn: Det Nordiske Forlag, 1902), 42.
Editorial Emendations and Alternative Rreadings
Bar Part Comment
4 voice between words 3â4: comma added as in B
5 pf.
5 pf.2
A: arpeggio added in pencil
A: grace note added in pencil
6 voice âSkinâ emended to âskinâ as in B
6 pf.2 grace notes: e emended to s by analogy with pf.1 and b. 20
7 pf.1
8 pf.2
14â15 pf.
A: chords 2â3: ties added in pencil
A: grace note added in pencil
beginning of dec at fourth crotchet (?) emended to third crotchet by analogy with voice