DCM_Nanna_Liebmann_Nachts[16]

Nanna Liebmann

Nachts At night for sang og klaver / voice and piano (1910)

Partitur / Score

Danish Classical Music

Edition·S music¬sound¬art

Nanna Liebmann

Nachts At night for sang og klaver / voice and piano (1910)

Partitur / Score

Redigeret af / Edited by Maria Claustad

Copenhagen 2025

Nanna Liebmann: Nachts

Kritisk udgave ved / Critical edition by Maria Claustad

DCM Editor-in-chief: Thomas Husted Kirkegaard © 2025 Edition·S

Cover design: Tobias Røder

Music engraving: Maria Claustad

Layout: Hans Mathiasen

Proofreading, score: Marianne Terp

Udarbejdet og udgivet med støtte fra Augustinus Fonden Prepared and published with support from The Augustinus Foundation

Edition·S | music¬sound¬art Worsaaesvej 19, 5th floor DK–1972 Frederiksberg Denmark https://edition–s.dk/

Edition·S’s virksomhed støttes af Statens Kunstfond / Edition·S is supported by The Danish Arts Foundation.

DCM 076

ISBN 978-87-85346-13-1

ISMN 979-0-706839-35-6

Indhold / Contents

Danish Classical Music iv Biografi / Biography vi Forord / Preface vii

Faksimile / Facsimile ix

Nachts 11 At night

Critical Commentary 12

Danish Classical Music

Udgivelsesserien Danish Classical Music (DCM) har til formål at tilgængeliggøre dansk musikalsk kulturarv i pålidelige og gennemarbejdede praktisk-videnskabelige nodeeditioner for musikere og forskere i ind- og udland. Således er ambitionen at overtage stafetten fra Dansk Center for Musikudgivelse, som opererede som et forskningscenter under Det Kgl. Bibliotek, 2009-2019. Centeret udgav praktisk-videnskabelige editioner af høj filologisk kvalitet, og siden lukningen af centeret er denne opgave ikke blevet varetaget – men behovet er ikke blevet mindre.

Mens Dansk Center for Musikudgivelse fungerede som et center med ansatte medarbejdere er forholdene for det nye DCM anderledes: Her er tale om selvstændige og individuelt finansierede projekter under DCMparaplyen. Derfor er der ikke blevet udarbejdet et nyt sæt redaktionelle retningslinjer – i stedet videreføres de retningslinjer, som blev formuleret af Dansk Center for Musikudgivelse. De eneste ændringer fra retningslinjerne er layoutmæssige, og så er der i DCM-udgivelserne tilføjet en kort biografisk introduktion til komponisten.

De redaktionelle retningslinjer sikrer udgivelsernes høje og konsistente editionsfilologiske niveau og grundindstillingen til udgivelsesarbejdet kan sammenfattes i nogle få, centrale punkter.

Om “praktisk-videnskabelige editioner”

Med begrebet “praktisk-videnskabelige editioner” sigtes der til, at udgivelserne skal være praktisk anvendelige for musikere, uden at musikerne nødvendigvis skal forholde sig til redaktørens arbejde og filologiske overvejelser. Derfor er selve nodesiden “ren” og uden fodnoter eller lignende. Samtidig er udgivelserne videnskabelige, idet interesserede læsere kan finde den nødvendige information om det editionsfilologiske arbejde i tekstdele placeret før og efter nodedelen: Før nodedelen bringes en introduktion til værket, dets tilblivelses- og receptionshistorie samt generelle kommentarer til det filologiske arbejde (eksempelvis nogle særlige udfordringer eller valg); efter nodedelen følger en grundig kildebeskrivelse og en oversigt over redaktionelle ændringer, deres begrundelse i kilderne samt information om varianter.

Om redaktørens rolle

Som James Grier skriver i bogen The Critical Editing of Music fra 1996, så er al editionsfilologisk arbejde også et fortolkningsarbejde, ideelt set baseret på grundige, kritiske og historisk forankrede studier af kildematerialet. Idéen om at den videnskabelige edition videregiver den “eneste rigtige” version af værket er en fiktion: Ofte vil redaktører komme frem til varierende udlægninger af et værk, og ofte kan der argumenteres lige godt for den ene læsning som den anden. Det er derfor vigtigt at bevæggrunden for de enkelte valg er tydeliggjort i oversigten over redaktionelle rettelser.

Danish Classical Music

The publication series Danish Classical Music (DCM) aims to make Danish musical heritage accessible for musicians and researchers in Denmark and abroad by providing reliable and meticulous practical-scholarly music editions. The ambition is thus to take over the baton from the Danish Centre for Music Publication which operated as a research centre under the Royal Library from 2009 to 2019. The centre published practical-scholarly editions of high philological quality, and since the closure of the centre, this task has not been undertaken – but the need has not diminished.

While the Danish Centre for Music Publication functioned as a centre with dedicated employees, the conditions for the new DCM are different: it comprises of independent projects funded individually under the DCM framework. Therefore, a new set of editorial guidelines has not been developed – instead, the guidelines formulated by the Danish Centre for Music Publication are being sustained. The only changes to the guidelines relate to layout, and in DCM publications a brief biographical introduction of the composer is added.

The editorial guidelines ensure a high and consistent level of philological quality in the publications, and the fundamental editorial approach can be summarized in a few key points.

On “Practical-scholarly Editions”

The term “practical-scholarly editions” refers to the aim of making the publications practically useful for musicians without requiring them to engage directly with the editor’s work and philological considerations. The sheet music is therefore “clean”, without footnotes or similar additions. At the same time, the publications are scholarly in nature, as interested readers can find the necessary information about the philological work in sections placed before and after the sheet music: Prior to the sheet music, there is an introduction to the work, its genesis and reception history, as well as general comments on the philological work (such as specific challenges or choices). After the sheet music, a thorough description of sources and an overview of editorial changes, their justification based on the sources, and information about variants are presented.

On the Role of the Editor

As James Grier writes in his book The Critical Editing of Music from 1996, all philological work is also an act of interpretation, ideally based on thorough, critical, and historically grounded studies of the source material. The notion that the scholarly edition presents the “only correct” version of a work is a fiction: Editors often arrive at varying interpretations of a piece, and equally compelling arguments can often be made for different readings. Therefore, it is important to clarify the rationale behind each choice in the overview of editorial revisions.

I serien undgås såkaldte “eklektiske” editioner, en sammenblanding af forskellige kilder, der kan resultere i en version af værket, der aldrig har eksisteret fra komponistens hånd. Der bestemmes derfor altid en hovedkilde, som editionen er baseret på, mens varianter kan bruges som hjemmel ved rettelser af klare fejl.

Om denne udgivelse

Nærværende udgivelse er en del af et indledende projekt på DCM, som fokuserer særligt på danske kvindelige komponister – en gruppe af komponister, hvor behovet for kritisk-videnskabelige og praktisk anvendelige editioner er særlig mærkbart al den stund at meget af deres musik ikke blev udgivet i deres egen levetid og kun sjældent er blevet opført. Det er håbet, at udgivelsen kan være med til at udbrede et overset men vigtigt repertoire i dansk musikkulturarv – både blandt musikere, forskere og andre interesserede.

Udgivelsen er venligt støttet af Augustinus Fonden, hvortil der rettes en stor tak.

The series avoids so-called “eclectic” editions, which involve a mixture of different sources and may result in a version of the work that never existed in the composer’s hand. Therefore, a primary source is always determined as the basis for the edition, while variants can be used as evidence for correcting clear errors.

On this Publication

The present publication is part of an introductory project within DCM that specifically focuses on Danish women composers – a group of composers for whom the need for scholarly-critical and practically useful editions is particularly pronounced, given that much of their music was not published during their lifetime and has rarely been performed. The hope is that this publication can help disseminate an overlooked yet important repertoire in Danish musical heritage among musicians, researchers, and other interested parties.

The publication is generously supported by the Augustinus Foundation, to whom heartfelt thanks are directed.

Thomas Husted Kirkegaard, Ph.D

Biografi

Nanna Liebmann (født Lehmann) (1849-1935) blev født i København som del af en velstillet og kulturel borgerlig familie. Hendes far var øjenlæge og amatørviolinist og hendes onkel var den kendte liberale politiker Orla Lehmann. Både i Liebmanns barndom og ungdom arrangerede faren adskillige kvartetaftener i hjemmet, hvor han også selv deltog. I en artikel i Dannebrog blev familiens hjem på Rosenvænget endda kaldt ”toneangivende i Kjøbenhavns musikalske Kredse”. 1

Liebmann begyndte som 18-årig på Niels. W. Gades nye musikkonservatorie og fik stor ros under sin studietid. I 1872 forlovede hun sig med sin studiekammerat Axel Liebmann, der var en lovende komponist. De to skrev små kærlighedssange til hinanden og to af de sange, Nanna komponerede til Axel, Der Rottenfänger og Der Goldschmiedgesell, blev udgivet som del af hendes allerførste udgivelse Syv Sange til tydske Texter fra 1885. Parret giftede sig i 1874 og fik en søn året efter, men Axel Liebmann døde i 1876 af en underlivssygdom, kun halvandet år efter deres bryllup. Herfra måtte Nanna Liebmann forsørge sig selv og sin søn. Hun fik arbejde som sanglærer på Nathalie Zahles Skole og overtog Axels tidligere post som musikkritiker i avisen Fædrelandet. Hun lagde mere eller mindre kompositionerne på hylden i de næste 25 år, og det var først efter år 1900, at hun begyndte at komponere og udgive musik igen. Hun udgav i perioden 1903-1904 sanghæfterne Minnelieder og Fem sange, der generelt modtog fine anmeldelser, og i 1911 udgav hun klaverværket Thème passioné et variations på Wilhelm Hansens Forlag.

Nanna Liebmann var i 1895 med til at arrangere Kvindernes Udstilling og fungerede som formand for musikudvalget. Hun var yderst kompetent til det, da hun gennem sin families kulturelle bekendtskaber samt sin egen opbyggede omgangskreds kendte mange i musikmiljøet og kunne rekruttere derfra. Men selvom Kvindernes Udstilling havde til formål at vise de nordiske kvinders kunnen, var Nanna Liebmann ikke kvindesagsforkæmper – tværtimod forholdt hun sig kritisk til hele kvindefrigørelsen.

Efter en sygdomsperiode i 1914 stoppede Liebmann så vidt vides med at komponere og levede de sidste år frem til hendes død af at undervise og at have logerende.

Maria Claustad

Biography

Nanna Liebmann (née Lehmann) (1849–1935) was born in Copenhagen into a wealthy and highly cultured bourgeois family. Her father was an ophthalmologist and amateur violinist, and her uncle was the well-known liberal politician Orla Lehmann. During Liebmann’s childhood and youth, her father hosted numerous string quartet evenings at their home, often participating himself. In a newspaper article in Dannebrog, the family’s home on Rosenvænget was even described as “a leading influence in Copenhagen’s musical circles”. 1

At the age of 18 Liebmann was enrolled in the Niels W. Gade’s new music conservatory, and she received high praise during her time there. In 1872, she became engaged to her fellow student Axel Liebmann, a promising composer. The two wrote small love songs for each other, and two of the songs Nanna composed for Axel, Der Rattenfänger and Der Goldschmiedgesell, were included in her very first publication, Syv Sange til tydske Texter from 1885.

The couple married in 1874 and had a son the following year, but Axel Liebmann passed away in 1876 from an abdominal illness, only a year and a half after their wedding. From that point on, Nanna Liebmann had to provide for herself and her son. She found work as a singing teacher at Nathalie Zahle’s School and took over Axel’s former role as a music critic at the newspaper Fædrelandet. She more or less set aside composing for the next 25 years, and it was only after 1900 that she resumed composing and publishing music.

Between 1903 and 1904, she published the song collections Minnelieder and Fem sange, both of which generally received positive reviews. In 1911, she released the piano work Thème passionné et variations through the publisher Wilhelm Hansen.

In 1895, Nanna Liebmann played a key role in organizing the Women’s Exhibition in Copenhagen, where she served as chair of the music committee. She was highly competent in this regard, as her family’s cultural connections, along with her own cultivated network, gave her strong ties within the musical community, enabling her to recruit talent from these circles. However, although the Women’s Exhibition sought to highlight the talents of Nordic women, Nanna Liebmann was not an advocate for women’s rights; on the contrary, she was deeply critical of the entire women’s liberation movement.

Following a period of illness in 1914, Liebmann is believed to have stopped composing and spent her remaining years supporting herself by teaching and taking in lodgers.

Maria Claustad (translated by Emil Vijgen)

Forord

Nachts er dateret til at være komponeret i juni 1910 og er et af Nanna Liebmanns sene værker. I årene 19091912 komponerede Liebmann primært klaverværker, nogle få koraludsættelser og enkelte sange. Elisabeth Dahlerup beskriver, at Liebmann i perioden modtog undervisning i teori og komposition af Aage Nording (1881-1943), der ifølge en artikel i Dansk Musik Tidsskrift fra 1944 “i sin Ungdom studerede Musik, bl.a. hos Carl Nielsen, og blev en dygtig og ret benyttet Pianist”. 1

Der findes kun én bevaret kilde til værket, som er en renskrift i blæk. Det må derfor antages, at der fandtes en eller flere forudgående versioner og/eller kladder af værket.

Om Nachts er blevet opført eller spillet ved en af Liebmanns elevers koncerter, vides ikke. Men det er ikke utænkeligt, at sangen er blevet brugt af Liebmann selv i undervisningsøjemed. I folketællingen fra 1911 fremgår “Sanglærerinde” som Liebmanns erhverv, hvilket indikerer, at sangundervisning har været hendes primære beskæftigelse disse år. 2

Teksten til Nachts er fra digtet Wandrers Nachtlied II af Johann Wolfgang von Goethe fra 1780, og mange komponister, heriblandt Franz Schubert, Fanny Mendelssohn og Robert Schumann, har komponeret melodier til digtet. 3

Maria Claustad

Preface

Nachts was composed in June of 1910 and is one of Nanna Liebmann’s late works. In the years 1909–1912, Liebmann composed primarily piano works, a few choral arrangements and very few songs. Elisabeth Dahlerup describes how Liebmann took lessons in theory and composition with Aage Nording (1881–1943), who, according to an article in Dansk Musik Tidsskrift from 1944, “studied music in his youth with, among others, Carl Nielsen, and went on to become a skilled and widely used pianist”. 1

There is only one extant source of the work, which is a fair copy in ink. One must assume that there were one or more previous versions and/or sketches of the work.

Whether or not Nachts was performed or played at a concert by one of Liebmann’s students is not known. However, it is not unthinkable that the song was used by Liebmann herself for teaching purposes. In the census of 1911, Liebmann’s vocation is stated as “voice teacher”, which indicates that teaching singing was her primary occupation in those years. 2

The text of Nachts is from the poem Wandrers Nachtlied II by Johann Wolfgang von Goethe from 1780, and many composers, including Franz Schubert, Fanny Mendelssohn and Robert Schumann, have set the poem to music. 3

Maria Claustad (translated by J.B. Houby)

1 Johanne Brandt-Nielsen, “Fra Musiklivet,” Dansk Musik Tidsskrift 19/1 (1944): 21-22. https://seismograf.org/dmt/19/01/ fra-musiklivet; Elisabeth Dahlerup, Kvinder og komposition i Danmark 1870­1920 – med særligt henblik på biografier af Nanna Liebmann og Tekla Griebel Wandall (Kandidatspeciale, Københavns Universitet, 2006), 63

2 “Danmarks Statistik Folketælling 1911, København.” Rigsarkivet: Arkivalieronline, tilgået 9. maj 2025, https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=67810#67810,12728330

3 Johann Wolfgang Goethe, Goethe’s Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand, bind 1 (Stuttgart: J.G. Cotta’sche Buchhandlung, 1827): 99.

1 Johanne Brandt-Nielsen, “Fra Musiklivet,” Dansk Musik Tidsskrift 19/1 (1944): 21–22. https://seismograf.org/dmt/19/01/ fra-musiklivet; Elisabeth Dahlerup, Kvinder og komposition i Danmark 1870­1920 – med særligt henblik på biografier af Nanna Liebmann og Tekla Griebel Wandall (MA thesis, The University of Copenhagen, 2006), 63.

2 “Danmarks Statistik Folketælling 1911, København.” Rigsarkivet: Arkivalieronline, accessed 9 May 2025, https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=67810#67810,12728330

3 Johann Wolfgang Goethe, Goethe’s Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand, vol. 1 (Stuttgart: J.G. Cotta’sche Buchhandlung, 1827): 99.

Faksimile Facsimile

Johann Wolfgang von G oethe

Nanna Liebmann: Nachts

Nanna Liebmann

Description of Sources

Description of Sources

A Autograph score

MMCCS, Musikmuseet (National Museum of Denmark), MMB. Nachts:

Dateret juni 1910 / Nanna Liebmann / Goethe.

1 loose sheet paper in brown cover.

34.5x25.9 cm. 1 page, written in ink.

“Originaltonart: F Dur.” top left, written in ink.

“Juni 1910.” after last bar, written in ink.

Commentary on the Edition

The text to Nachts is from the poem Wandrers Nachtlied II by Johann Wolfgang von Goethe from 1780. 1 Liebmann follows the punctuation and spelling of the poem but repeats the word “balde” in bb. 17–18 and writes “ist” with a lowercase initial.

Editorial Emendations and Alternative Readings Bar Part Comment

6 pf.1 lower part, note 4: courtesy accidental added 12–13 voice end of slur emended from b. 12, note 2 to b. 13, note 1 by analogy with melodic phrase

16 pf.1 ambiguous slurring (beginning on b. 15, chord 3?) interpreted as spanning only b. 16, chords 1–3 by analogy with preceding slurs in b. 15, voice and pf.1

1 “Johann Wolfgang Goethe, Goethe's Werke.” Vollständige Ausgabe letzter Hand, vol. 1 (Stuttgart: J.G. Cotta’sche Buchhandlung, 1827):