Fokus

Fremtidens boligbehov:
Mindre boliger, flere seniorer og fortsat pres på de største byer
Størst i Nordsjælland:
EDC Erhverv Poul Erik Bech går sammen med konkurrent og fordobler styrken
Indhold
Fremtidens boligbehov:
Mindre boliger, flere seniorer og fortsat pres på de største byer

18
30 22 21 24 32 34 36
EDC Erhverv Poul
Erik Bech Nordsjælland går sammen med konkurrent og fordobler styrken
Udlejning af 107 moderne boliger i Søagerhusene i Smørum starter
Prisvindende, økologisk vingård med top beliggenhed til salg
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du mod forventning ikke ønsker at modtage vores magasin, eller du ønsker flere udgaver tilsendt. Kontakt os på marketingerhverv@edc.dk eller afmeld magasinet på Poulerikbech.dk/afmeld Vi tager forbehold for trykfejl.
H&M’s tidligere lagerog logistikcenter på 19.000 m² skal nu udlejes eller sælges i Greve
Aarhusiansk investorkreds sælger stor logistikejendom i Sorø for trecifret millionbeløb
Salling Group har solgt Lollands Centret i Maribo på kun to måneder
43
44 48
Solgt i offentligt udbud: Vejen Business College går fra skolebænke til skriveborde
Rekordmange hotelovernatninger sender hoteller på investorernes radar
EDC Erhverv Poul Erik Bech er nu landets største campingmægler

Ny JLL Nordic Outlook med status på det nordiske erhvervsejendomsmarked
Danmarks ældste kro sat til salg

Årets vækstenhed i EDC Erhverv Poul Erik Bech: AARHUS scorer mål på samlebånd
Hotelfamilie overtager lukket hotel i Ebeltoft og genåbner som Hotel Vibæk Strand
Boligportefølje med 72 rækkehuse i Silkeborg solgt for mindre trecifret millionbeløb
Nordjyllands største advokatfirma sælger kontorejendom i Hjørring – og fortsætter som lejere
Fremtidens boligbehov skaber
nye dynamikker på projektog erhvervsejendomsmarkedet


Kære læser
Boligudlejningsejendomme er fortsat den primære drivkraft for transaktionsvolumen på det danske erhvervsejendomsmarked. I EDC Erhverv Poul Erik Bechs årlige forventningsundersøgelse, hvor mere end 1.800 respondenter fra ejendomsbranchen har deltaget, er der denne gang særligt fokus på, hvordan demografi, urbanisering og ændrede præferencer vil forme fremtidens boligbehov – og dermed også investeringsmulighederne.
Her tegner der sig et tydeligt billede, da 71% forventer, at små lejligheder i landets største byer vil opleve den største efterspørgsel i de kommende fem år, ikke mindst som følge af et voksende behov for seniorboliger.
I Nordsjælland er EDC Erhverv Poul Erik Bech gået sammen med danbolig Erhverv Hillerød. Sammen fordobler vi medarbejderstyrken, styrker positionen som regionens største erhvervsmægler og skaber et endnu bedre grundlag for specialisering inden for de enkelte ejendomssegmenter.
Læs også om flere af vores aktuelle projekter og sager. I København har vi bl.a. fået til opgave at stå for udlejningen af to unikke boligprojekter: Søagerhusene i Smørum, der
opføres på en tidligere skolegrund, samt Smedjen, som indgår i et større hotel- og boligprojekt på Amager. I Jylland har vi formidlet salget af en større ejendomsportefølje med 72 rækkehuse til et trecifret millionbeløb.
Vores internationale afdeling har også travlt og har sammen med vores Aarhus-afdeling formidlet salget af en stor, moderne logistikejendom i Sorø til et trecifret millionbeløb. Derudover arbejder vi med en stor udlejningssag for H&M’s tidligere distributionscenter i Greve, hvor også et potentielt salg kan blive aktuelt.
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen
EDC Erhverv Poul Erik Bech
Tilmeld dig og hold dig opdateret på nyheder og trends på erhvervsejendomsmarkedet

Fremtidens boligbehov:
Mindre boliger, flere seniorer og fortsat pres på de største byer
Hvordan kommer vi til at bo i fremtiden? Og hvor bør investorerne rette blikket hen? I EDC Erhverv Poul Erik Bechs årlige forventningsundersøgelse kigger 1.800 respondenter ind i spåkuglen og svarer på, hvordan de mener, at demografi, urbanisering og ændrede præferencer vil forme fremtidens boligbehov. Undersøgelsen tegner et tydeligt billede: Efterspørgslen samler sig om mindre boliger, flere seniorboliger og fortsat markant interesse for de største byer – særligt København.
I 11 år har EDC Erhverv Poul Erik Bech gennemført en årlig forventningsundersøgelse, som er ejendomsbranchens største, og som er blevet et fast temperaturtjek på ejendomsmarkedet. Undersøgelsen bygger i 2026 på mere end 1.800 besvarelser fra aktører i ejendomsbranchen og giver et solidt indblik i, hvor markedets forventninger og investeringsfokus bevæger sig hen. I år er der særligt fokus på, hvordan demografi, urbanisering og ændrede præferencer vil forme fremtidens boligbehov og dermed også investeringsmulighederne.
71% forventer, at små lejligheder vil opleve den største efterspørgsel i de kommende fem år. Tendensen afspejler både urbanisering, ændrede husholdningsformer og et boligmarked, hvor prisniveauet presser mange, især førstegangskøbere, til at tænke i færre kvadratmeter.
“Vi ser en klar bevægelse mod mere kompakte boliger, særligt i de større byer. Det handler både om økonomi og
Fremtidens boligbehov
Hvilke boligtyper forventer du vil opleve størst efterspørgsel i de kommende 5 år?

om livsstil, hvor mange prioriterer beliggenhed højere end boligstørrelse,” siger Thomas Høeg Mogensen, Kunde- og relationsdirektør hos EDC Projekt Poul Erik Bech København og fortsætter:
”For investorer betyder det, at boliger med færre kvadratmeter, men høj kvalitet og den rigtige placering, står stærkt. Effektive planløsninger, lavere samlede boligpriser og nærhed til infrastruktur og byliv er afgørende parametre, som i stigende grad driver efterspørgslen og dermed også er i fokus hos investorerne og ejendomsudviklerne.”
Seniorboliger kan blive nøglen
Næsten halvdelen – 49% forventer, at seniorboliger vil opleve størst efterspørgsel i de kommende fem år. Det hænger tæt sammen med den demografiske udvikling i Danmark, hvor gennemsnitsalderen stiger, og andelen af ældre over 80 år vokser markant.
Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik spår, at knap hver tiende indbygger i Danmark (9,7%, red.) vil være 80 år eller ældre i 2050, hvilket er en markant stigning fra ca. 5,7% i 2025. Det peger på et strukturelt mismatch mellem udbud og efterspørgsel på seniorboliger. Allerede i dag ser vi i flere byer et betydeligt efterslæb på tidssvarende og velplacerede seniorboliger tæt på by og sundhedstilbud.”
”Mange ældre ønsker at flytte fra parcelhuset, men finder ikke et attraktivt alternativ i lokalområdet og vælger derfor at blive boende. Et øget udbud af seniorboliger kan sætte gang i flyttekæderne, hvor børnefamilier kan rykke ind i parcelhusene i forstæderne til de større byer. Det åbner samtidig for, at det bliver frigjort flere mindre boliger til de unge førstegangskøbere, der i øjeblikket har svært ved at komme ind på boligmarkedet. Manglen på seniorboliger er – groft sagt – årsagen til, at vi ikke ser de naturlige ryk i boligmassen, man ellers kunne forvente,” fastslår Joseph Alberti.
Fællesskab som aktiv funktion
Selvom fællesskabsorienteret design kun vurderes som det vigtigste parameter af 9% af respondenterne i undersøgelsen, spiller fællesskab en langt mere central rolle i udviklingen af fremtidens boligbehov. Det vurderer Tonny Broberg, Projektdirektør for EDC Projekt Poul Erik Bech Aarhus, der dagligt rådgiver om ejendomsudvikling, og formidler salg og udlejning af boligprojekter i Jylland og på Fyn:
“Fællesarealer er ikke et arkitektonisk add-on, men et aktiv, der kan øge boligens anvendelighed og attraktivitet – det gælder både de mindre boliger og seniorboliger. Når boligerne bliver mindre, giver det god mening at dele faciliteter som hjemmekontor, fælles opholdsrum, værksteder og udearealer. For seniorer handler det både om funktionalitet, økonomi og livskvalitet og om at kunne bo mere kompakt uden at gå på kompromis med hverdagen. Samtidig understøtter fællesskabet sociale relationer og tryghed, hvilket er med til at fastholde beboere og skabe mere stabile boligprojekter over tid.”
”For investorer betyder det, at seniorboliger med gennemtænkte fællesfunktioner typisk oplever højere efterspørgsel og mere stabile beboerforhold. Det understøtter både lavere tomgang og dermed en mere robust langsigtet investering,” tilføjer Tonny Broberg.
København og Aarhus trækker fortsat
Geografisk er der ingen tvivl om, hvor boligefterspørgslen ventes at vokse mest. 61% forventer, at efterspørgslen vil stige mest i København over de næste 3-5 år.
”København fastholder sin position som det mest efterspurgte boligmarked i Danmark. Det gælder både nye projektboliger og eksisterende boligudlejningsejendomme, hvor den strukturelle efterspørgsel fortsat overstiger udbuddet. Det oplever vi også hos investorerne, der både ser nybyggeri, byfortætning og opkøb af eksisterende ejendomme som parallelle strategier. Især mindre boliger og veldrevne udlejningsejendomme oplever stor interesse, understøttet af urbaniseringen og et begrænset boligudbud,” siger Michael Thodsen, Head of Capital Markets og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech København.
Hertil er der 22%, der peger på de større studiebyer, Aarhus, Odense og Aalborg. Det betyder, at hele 83% forventer, at efterspørgslen vil vokse mest i de største byer.
“Aarhus kombinerer et stærkt uddannelsesmiljø med befolkningstilvækst og et robust arbejdsmarked. Byen har i flere år været præget af et begrænset udbud af boliger pga. manglen på tilstrækkeligt nybyg. Det begrænsede udbud af nye boliger har styrket interessen for opkøb og optimering
side 6 >

“
Aarhus
kombinerer et stærkt uddannelsesmiljø med befolkningstilvækst og et robust arbejdsmarked. Byen har i flere år været præget af et begrænset udbud af boliger pga. manglen på tilstrækkeligt nybyg

af eksisterende ejendomme og samtidig øget efterspørgslen efter projektboliger, hvor de rette beliggenheder fortsat er vanskelige at finde,” siger Kent Nielsen, partner og direktør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus.
Fremtiden peger på forandring Samlet set peger EDC Erhverv Poul Erik Bechs forventningsundersøgelse på et boligmarked, hvor der er brug for forandring. Mindre boliger og seniorboliger forventes at stå stærkt i fremtiden, samtidig med at efterspørgslen fortsat koncentreres i København og de største studiebyer.
”For udviklere, investorer og kommuner betyder det, at fremtidens boligprojekter i stigende grad skal tilpasses demografiske realiteter og ændrede boligpræferencer, hvis udbud og efterspørgsel skal mødes bedre end i dag. De aktører, der formår at kombinere den rigtige boligtype med den rigtige beliggenhed, vil stå stærkest i de kommende år,” afslutter Thomas Høeg Mogensen.
Hvad vurderer du som vigtigst for fremtidigt boligbyggeri?


Mere information
Thomas Høeg Mogensen
Kunde- og relationsdirektør
EDC Projekt Poul Erik Bech
Tlf.: 5858 8487 • thm@edc.dk
Joseph Alberti
Head of Research
EDC Erhverv Poul Erik Bech
Tlf.: 5858 8564 • joal@edc.dk
Tonny Broberg
Projektdirektør EDC Projekt
Poul Erik Bech Aarhus
Tlf.: 5858 8670 • tobr@edc.dk
Kent Nielsen
Partner og direktør EDC
Erhverv Poul Erik Bech Aarhus
Tlf.: 5858 8670 • keni@edc.dk
Michael Thodsen
Head of Capital Markets og
partner EDC Erhverv Poul Erik
Bech København
Tlf.: 5858 8378 • mit@edc.dk
ET KIG I KRYSTALKUGLEN

Hvad er forventningerne til erhvervsejendomsmarkedet i 2026?

Hvordan udvikler erhvervsejendomsmarkedet sig i 2026?
For 11. år i træk har EDC Erhverv Poul Erik Bech gennemført en årlig forventningsundersøgelse, der dykker ned i forventningerne til det kommende år på erhvervsejendomsmarkedet. Undersøgelsen dækker over alt fra markedspriser, markedsleje og økonomi, til bæredygtighed og fremtidens boligbehov, der er særligt fokus i undersøgelsen i år.



Lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige. Opret dit ønske i vores Køber-/Lejerkartotek på edc.dk/match



København & omegn




Lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige. Opret dit ønske i vores Køber-/Lejerkartotek på edc.dk/match




København & omegn




Lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige. Opret dit ønske i vores Køber-/Lejerkartotek på edc.dk/match




Research & Analyse: Erhvervsejendomsmarkedet netop nu
BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME
Boligsegmentet understøtter fortsat den danske transaktionsaktivitet og forbliver markedets dominerende segment med ca. 51 % af den samlede ejendomstransaktionsvolumen i 2025. Storkøbenhavn tegner sig for den største andel af investorinteressen, og den institutionelle efterspørgsel er fortsat stærk – særligt i storbyerne.
Et fortsat underudbud af lejeboliger, begrænsede udviklingsmuligheder og en stigende tilflytning til byerne ventes i 2026 at lægge yderligere opadgående pres på markedslejen. Lejeniveauerne forventes at stige i de største byer, mens høj investorinteresse og skærpet konkurrence kan presse afkastkravene ned.
Et yderligere tema, der har vundet frem det seneste år, er privatisering, hvor investorer søger at realisere værdier ved selektivt at frasælge enheder til ejerboligmarkedet, understøttet af høj aktivitet på det private boligmarked.
Mens investorinteressen for boligudlejningsejendomme med fri lejefastsættelse ventes fortsat at være høj, oplever OMK-ejendomme (omkostningsbestemte lejemål) en mere selektiv efterspørgsel. Karensperiode og høje egenkapitalkrav begrænser køberfeltet til kapitalstærke, langsigtede investorer. Nye regler for generationsskifte har dog øget interessen for velbeliggende lavrisiko-OMK-ejendomme, og appetitten ventes at stige.
Kilde: EDC Erhverv Poul Erik Bech, estimater 1. kvartal 2026.
Markedsleje og afkast
* Nyere boligudlejningsejendomme er ejendomme, som er taget i brug efter 31.12.1991 og således omfattet af reglerne om fri huslejefastsættelse i henhold til LL § 54, stk. 1, pkt. 1.
** OMK ejendomme er ældre boligudlejningsejendomme som er taget i brug før 31.12.1991 og er reguleret efter Lejelovens bestemmelser om omkostningsbestemt husleje.
*** Fuldt udviklede ældre boligudlejningsejendomme er ældre boligudlejningsejendomme uden yderligere potentiale for huslejestigninger via moderniseringer efter LL § 19, stk. 2.
EDC Poul Erik Bechs Research & Analyse-afdeling udarbejder skræddersyede analyser for større, institutionelle investorer såvel som private investorer. Vi har bl.a. løst opgaver for PFA, PensionDanmark, PenSam, Coop, COPI Group og Salling Group med analyser, bl.a. due diligence om købers undersøgelse af sælgers ejendomme forud for handlens gennemførelse. Opgaverne dækker bl.a.:
• Kommerciel Due Diligence
• Alle relevante forhold om projektudvikling
• Køb og drift af investerings- og brugerejendomme
• Analyser af forholdet mellem udbud og efterspørgsel på større byer såvel som mindre provinsbyer
• Analyser af boligmassens udvikling efter ejerforhold på subjektive, specifikke, afgrænsede geografiske områder
• Analyser til fx advokater, der skal have data til en boligretssag
• Analyser af lejeniveauer og realiserede handelspriser
Markedstal for kontor, detail, hotel og lager- /logistikejendomme
KONTOR
Kontorinvesteringer har i en årrække været nedprioriteret. Globale usikkerheder, øget hjemmearbejde og afkast, der ikke holdt trit med stigende renter, har fået investorerne til at afvente. Nu fremstår totalafkastene igen mere attraktive, og spørgsmålet er, om kontorejendomme er på vej tilbage i investorernes fokus.
DETAIL
Efter flere år med skiftende markedsvilkår tegner der sig nu et nyt billede på strøggader. Lejemarkedet er i klar fremgang med høj udlejningsaktivitet, faldende tomgang og bred efterspørgsel på tværs af segmenter og beliggenheder. Fokus er rykket fra genopretning til udvikling, og tomgangen ventes at falde til et historisk lavt niveau det kommende år.
LAGER OG LOGISTIK
Industri- og logistiksegmentet er fortsat et centralt fokusområde for institutionelle investorer i Danmark. Efter flere år med høj aktivitet faldt transaktionsvolumen i segmentet markant i 2025 – næsten en halvering år-til-år – som følge af færre aktiver på markedet og en fortsat selektiv investortilgang. Ikke desto mindre er der stor interesse, især fra international kapital.
HOTEL
Den markante investorinteresse for hotelejendomme skyldes i høj grad en stærk tro på det underliggende hotelmarkeds udvikling og robusthed. 2025 var et rekordår, med over 21 mio. overnatninger på hoteller, en stigning på 5% ift. 2024 og knap 50% siden 2015. Fremgangen forventes at fortsætte i de kommende år, og flere turister, både danske og internationale, medfører, at belægningsprocenten vil stige.
Dyk nærmere ned i erhvervsejendomsmarkedets tal i vores Market Update, der udkommer hvert kvartal. Her kan du læse mere om udviklingen i dansk økonomi og læse mere om, hvilken indflydelse økonomien har på erhvervsejendomsmarkedet.
Vil du læse mere om de enkelte ejendomssegmenter, skal du have fingrene i vores Fokusmagasiner. Kontor Fokus, Detail Fokus og Industri Fokus udkommer hver to gange om året.

Joseph Alberti Head of Research
joal@edc.dk +45 5858 7467


Niclas Holm Research Manager
niho@edc.dk +45 5858 8784

Mere information
Thomas Høeg Mogensen Kunde- og relationsdirektør EDC Projekt Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8487 • thm@edc.dk
Unikt hotel- og boligprojekt med 32 lejeboliger på Amager begynder snart udlejning
I et historisk industrikvarter på Holmbladsgade i hjertet af Amager opfører Nordea Pension Ejendomme boligprojektet Smedjen med 32 topmoderne lejeboliger. Boligerne opføres som en del af et nyt hotelprojekt Hotel Folk, som skal rumme 71 hotellejligheder. EDC Projekt Poul Erik Bech København skal stå for udlejningen af de 56-118 m² store lejligheder med 2-4 værelser. Udlejningen starter op 1. marts.
Et tidligere industriområde mellem Amagerbanen og Strandlodsvej transformeres i disse år til et nyt, levende bykvarter med boliger, erhverv og kulturelle oplevelser. I slutningen af 2025 præsenterede hotelkoncernen Nord Collection og Nordea Pension Ejendomme planerne for et nyt, ambitiøst hotelprojekt Hotel Folk med 71 hotellejligheder. Som en del af projektet udbydes nu 32 topmoderne lejeboliger. Thomas Guldborg, Chief Portfolio Manager, Nordea Pension Ejendomme, forklarer:
”Holmbladsgade 136-138 bliver et unikt projekt, hvor den ene del af bygningen rummer Hotel Folk med 71 hotellejligheder, mens den anden del består af 32 lejeboliger med navnet Smedjen – inspireret af områdets håndværksmæssige historie. Byggeriet er ved at være helt i mål, og vi ser frem til at kunne byde de første hotelgæster og beboere velkommen i løbet af foråret og sommeren 2026. Med projektet ønsker vi at bidrage til fornyet liv i området omkring Amagerbanen og Strandlodsvej og samtidig imødekomme en stor efterspørgsel på moderne, velindrettede lejeboliger i København.”
”De fremtidige beboere i de 32 lejeboliger bosætter sig i en spirende bydel, der bærer præg af urbane omgivelser, og hvor alle hverdagens nødvendigheder som fx Lergravsparkens Metrostation, caféer, indkøbsmuligheder og sportsaktiviteter allerede er etableret og inden for kort afstand.”
Tæt på by og vand
EDC Projekt Poul Erik Bech København skal formidle udlejningen af de 32 lejeboliger i Smedjen. Thomas Høeg Mogensen, kunde- og relationsdirektør i EDC Projekt Poul Erik Bech, fortæller:
”Vi er glade for, at Nordea Pension Ejendomme har valgt os som en del af det spændende projekt på Holmbladsgade, og vi ser frem til at begynde udlejningsopgaven. Det er en iøjnefaldende ejendom i fem etager, opført i topmoderne materialer, og arkitektonisk er der lagt vægt på at skabe lækre, lyse boliger, hvor planløsningen indbyder til, at beboerne kan indrette boligen efter egne ønsker.”
”Projektet forener et pulserende byliv med naturskønne omgivelser tæt på vandet, da Amager Strandpark ligger inden for 1 km, mens Nyhavn kan nås på ca. 10 min. på cykel. Boligerne i Smedjen bliver 56-118 m² og 2-4 værelser, og her er der plads til både den rummelige familie, parret eller den enlige beboer. Samtlige lejligheder udstyres desuden med egen privat altan eller terrasse og får også adgang til et skønt gårdrum med god plads til aktiviteter og festlige begivenheder for både store og små. Som prikken over i’et etableres en imponerende fælles tagterrasse til hyggeligt samvær med kig ud over byens tage og Øresund i horisonten.”
Tak for et godt MIPIM


Poul Erik Bech +45 4031 4081

Henrik Frost Sørensen +45 5185 4286

Michael Stilling +45 2329 2646

Jane Bech +45 2757 3462

Stephen Bertelsen +45 2173 2803


Johnny Hallas +45 4079 2111

Frank Jensen +45 2051 3692




Sørensen +45 2534 1757 John Borrisholt +45 2338 4312 Thomas Mogensen +45 2533 5522 Helle Nielsen Ziersen +45 4099 9946
Alice Lotinga +45 4058 2930




Frans Barkler +45 2886 7768 Tonny Broberg +45 2311 8757
Michael Thodsen +45 6167 5735


Størst i Nordsjælland: EDC Erhverv Poul Erik Bech slår sig sammen med konkurrent og fordobler styrken
EDC Erhverv Poul Erik Bech i Nordsjælland går sammen med danbolig Erhverv Hillerød og fordobler medarbejderstyrken. De styrker i fællesskab positionen som regionens største erhvervsmægler med øget specialisering, markant flere hænder, stærkere data og fremtidssikrede ambitioner for de erfarne erhvervsmæglere i begge virksomheder.
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed med 21 erhvervscentre, 75 boligbutikker og flere end 675 medarbejdere. De styrker nu tilstedeværelsen i Nordsjælland ved, at danbolig Erhverv Hillerød bliver en del af den førende erhvervsmægler.
Dorthe Mills, partner og erhvervsmægler, danbolig Erhverv Hillerød, siger: ”Vi har valgt at blive en del af EDC Erhverv Poul Erik Bech i Nordsjælland, da vi sammen står langt stærkere i markedet og bliver den suverænt største erhvervsmægler i Nordsjælland. Det bliver en kæmpe gamechanger, at vi bliver en del af Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed.”
”På mange punkter laver vi mange af de samme ting, men vi får især tilført stærke kompetencer. Det glæder jeg mig personligt meget til, da vi får langt bedre og mere dybdegående data om udviklingen i markedet, som vil styrke os og ikke mindst vores kunder. Samtidigt bliver vi styrket på funktioner, som Research, Marketing, PR, HR, salgssupport, jura m.m., så for os er det virkelig en win-win situation.”
Fremtidssikrer forretningen
“
tidssikrer forretningen og giver vores dygtige og erfarne medarbejdere rigtig gode og spændende fremtidsudsigter. Vi glæder os allesammen til at blive en del af et superstærkt og stort team.”
Fremgangen fortsætter
EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland blev etableret som selvstændig enhed i 2008. Siden starten er det kun gået fremad på aktiviteter og bemanding. Poul Erik Bech, siger:
Vi er allerede markedsledere i Nordsjælland, men det styrker vores position markant. Det betyder alt andet lige, at vores kunder får endnu flere mæglere og hænder til at løse deres sager
“
Johnny Hallas, partner og erhvervsmægler, danbolig Erhverv Hillerød, siger:” EDC Poul Erik Bech kom på banen med det helt rigtige tilbud, som vi simpelthen ikke kunne sige nej til. Vi har i den grad taget beslutningen, så vi frem-
”Vi byder danbolig Erhverv Hillerøds syv medarbejdere varmt velkommen på holdet, hvorved vi fordobler antallet af medarbejdere. Vi er allerede markedsledere i Nordsjælland, men det styrker vores position markant. Det betyder alt andet lige, at vores kunder får endnu flere mæglere og hænder til at løse deres sager, og når du er køber eller lejer får du et endnu større udbud af ejendomme og lokaler at vælge imellem.”
”Samtidigt kan vi specialisere os endnu mere i forhold til de forskellige segmenter: Investering, kontor, detail, industri, lager- og logistik, hoteller, kroer og camping. De nye medarbejdere bliver en del af et succesfuldt erhvervscenter i Nordsjælland sammen med vores nuværende medarbejdere, der har partner Stephen Bertelsen i spidsen og fremover også Dorthe Mills som partner. Erhvervscenteret er lige flyttet til nye, flotte lokaler på Lokesvej 8 i Hillerød.”
Mere information
Johnny Hallas
Direktør og erhvervsmægler
EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland
Tlf.: 5858 8377 • jha@edc.dk
Dorthe Mills
Partner og erhvervsmægler
EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland
Tlf.: 5858 8377 • domi@edc.dk
Stephen Berthelsen
Formand for hotelgruppe og partner
EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland
Tlf.: 5858 8371 • stbe@edc.dk

Hoteller hitter i Nordsjælland
Erhvervsmægleren i Nordsjælland var for nogle år siden med til at etablere en landsdækkende og dedikeret hotelgruppe i EDC Erhverv Poul Erik Bech. De har for nylig bl.a. solgt det gastronomiske fyrtårn Molskroen, Havreholm Slot i Nordsjælland og har på vegne af Freja Ejendomme solgt historiske Hornbæk Hospital, som transformeres til det lækre luksushotel: CORI Hornbæk Hotel. De har pt et af de mest ikoniske ejendomme i Nordsjælland, Hotel Bretagne, til salg for 47 mio. kr.






Udlejning af 107moderne boliger i Søagerhusene
i Smørum starter

Snart får Smørum 107 nye boliger på Råbrovej 20, hvor Søagerskolen tidligere lå. Søagerhusene er opført med respekt for områdets historie, og bl.a. bliver skolens gamle gymnastiksal bevaret som aktivt samlingspunkt for beboerne. Ambitionen er at hæve overliggeren for nybyggeri med arkitektur og materialer i høj kvalitet. Udlejningen starter op i slutningen af marts, og de første beboere forventes at flytte ind 1. juli. EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at stå for udlejningen.
Midt i hjertet af Smørum etableres et helt nyt boligområde på den nedlagte Søagerskoles gamle grund. Boligområdet består af 107 boliger fordelt på rækkehuse i ét og to plan samt etageboliger. Projektet udvikles af Thylander, og første fase forventes klar til indflytning den 1. juli.
Thomas Hedegaard Gulløv, Director, Investments and Development i Thylander: “Visionen med Søagerhusene har været at hæve overliggeren for nybyggeri – både arkitektonisk og kvalitetsmæssigt. Vi har haft fokus på gedigne materialer, gennemtænkte planløsninger og et boligmiljø, der kombinerer moderne komfort med områdets historie.”
”Apropos historie bliver skolens tidligere gymnastiksal nænsomt renoveret, og der bliver pustet nyt liv i den, så den fremover kan være et samlingspunkt for områdets beboere med mulighed for sport og aktiviteter. I forlængelse af gymnastiksalen bliver der opført et nyt fælleshus med materialer fra den gamle folkeskole, så områdets fortid er tænkt ind i boligområdet. Fælleshuset kommer til at rumme et stort fællesrum med køkken, gæsteværelse og hobbyværksted, hvor relationer opstår, og fællesskabet kan vokse.”
Fællesskab i grønne rammer
Søagerhusene er i tre boligklynger, hver med sit grønne gårdrum. De private haver åbner sig mod fællesarealer med frugttræer, buskadser og biodiverse beplantninger, mens brede altaner på 1. sal giver udsyn over gårdrummene.
”Vi har fokuseret på at lave gennemtænkte og varierende planløsninger, så boligerne henvender sig til en bred målgruppe. Uanset om du er børnefamilie, enlig, et par eller senior – og vil deltage aktivt eller uforpligtende i fællesskabet – så er der en bolig til dig.”
Mere information
Thomas Høeg Mogensen Kunde- og relationsdirektør EDC Projekt Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8487 • thm@edc.dk
”Selve boligerne byder på godt lysindfald. Flere af boligerne har loft til kip og ovenlysvinduer. Der er installeret HTH-køkkener og en komplet hvidevarepakke fra Miele i alle boliger, så de er klar til at rykke ind i. Vi glæder os til, at de første beboere flytter ind, og til fællesskabet blomstrer i de grønne rammer,” siger Thomas Hedegaard Gulløv.
Et trygt hverdagsliv i Smørum
Søagerhusene ligger i et roligt og trygt lokalsamfund med grønne omgivelser og hverdagens faciliteter inden for kort afstand. Smørum Centret ligger i gåafstand, og området er kendt for gode daginstitutioner og skoler, som er let tilgængelige via stisystemer. Derfor forventer Thomas Høeg Mogensen, kunde- og relationsdirektør, EDC Projekt Poul Erik Bech, også stor interesse for boligerne:
”Søagerhusene rammer en bred målgruppe med kombinationen af forskellige boligtyper, høj kvalitet og stærke fællesfaciliteter. Det er et projekt, hvor man både får sin egen private bolig og adgang til rammer, der understøtter fællesskab og aktivitet i hverdagen.”
”Derudover er Smørum et attraktivt område for både børnefamilier, par og seniorer, og med den centrale placering på Råbrovej får beboerne et trygt og velfungerende hverdagsliv med både natur, sport, skoler og indkøb lige i nærheden. Vi har allerede oplevet stor interesse for projektet og har mange skrevet op på interesselisten, så vi forventer god interesse, når udlejningen starter i slutningen af marts, og vi glæder os til at varetage udlejningen for Thylander,” slutter Thomas Høeg Mogensen.

TIL SALG

Prisvindende, økologisk vingård
med top beliggenhed til salg
Med ca. 109 erhvervsdrivende vingårde herhjemme som er medlem af Foreningen Dansk Vin (FDV), er det langt fra hver dag en vingård sættes til salg. Dansk produceret vin er på vej frem og både produktion og kvalitet er opadgående – det samme er det internationale ry. EDC Landbrug Poul Erik Bech, der sidste år solgte Danmarks største vingård, har nu fået Ørby Vingård i Nordsjælland tæt ved Tisvilde til salg for 13 mio. kr.
Ørby Vingård ligger i Helsinge tæt ved Tisvilde Strand og er en vingård med plads til to generationer. Vingården, der nu er sat til salg, har vundet en række priser for deres vin, så vinkvaliteten er i top og det samme er beliggenheden. Det fortæller Søren Søndergaard, som driver vingården med sin kone Birthe:
”Vores vingård ligger utroligt smukt i det kuperede Ørby-landskab, hvor markerne breder sig mod Tibirke og Helsinge, og hvor en sydvendt skråning viste sig ideel til vinproduktion. Så det er virkelig et skønt sted, hvor vi taler ’3xbeliggenhed’, og mange af vores kunder elsker at besøge os i restaurant/cafeen og stå på bakketoppen og se ud over det flotte landskab med et glas vin i hånden.”
”Det går godt og vi har opbygget en veldrevet vingård. Men vi vil gerne stoppe, mens legen er god. Vi købte stedet i 2006 og flyttede ind året efter. Vi startede altså helt fra
bunden for 20 år siden uden nogle vinstokke. Siden har vi bygget på år for år, og vi er stolte af vores udvikling og de mange priser, vores vin har vundet undervejs med guld for bedste vine i 2014, 2016, 2018, 2020 og guld og pokal i 2023, så vores vin er i topkvalitet, og det har da heller ikke været en nem beslutning at sætte stedet til salg, men vi føler, at tiden er inde og nogle nye ejere kan drive stedet til noget endnu større.”
Mere vin og flere dyr
Birthe Søndergaard fortsætter: ”Vi har i dag 4.600 vinstokke på et grundareal på 4,7 ha, hvor der er vinmarker på ca. 2 ha, som vi har tilplantet med vinstokke. Samtidigt er der også rigtig gode muligheder for at udvide med endnu flere vinstokke og skabe en endnu større vinproduktion. Desuden har vi selv en del får, og der er yderligere plads til fx heste og flere dyr, hvis en køber ønsker dette. Mulighederne er store for at sætte sit eget præg på stedet. Vi har haft
vingården i over 20 år, så det har bestemt ikke været en nem beslutning at sætte vingården til salg.”
Frank Poll, landbrugschef
EDC Landbrug Poul Erik Bech Sjælland & Øerne, siger: ”Det er langt fra hver dag, at der kommer en vingård til salg herhjemme. Vi solgte i starten af 2025 Danmarks største vingård Dyrehøj Vingaard på Røsnæs, og nu har vi fået skønne Ørby Vingård i Nordsjælland på hylderne, som er en middelstor vingård efter danske forhold. Det er en unik ejendom med en fantastisk beliggenhed. Ejendommen blev opført i 1969 og har rummet både svinestald og hestehold, før visionen om en vingård tog form. Gården har gennemgået en markant transformation fra traditionelt landbrug til moderne vingård med sjæl, atmosfære og stærkt potentiale for at dyrke og producere endnu mere vin.”
“
Vi har i dag 4.600 vinstokke på et grundareal på 4,7 ha, hvor der er vinmarker på ca. 2 ha, som vi har tilplantet med vinstokke “
udbygget med godkendt vineri, lager, serveringslokaler/ café/restaurant til 100 personer, hvor der kan holdes fester, som fødselsdag, konfirmationer, bryllup, konferencer m.m. Det er en stemningsfuld vinog gårdbutik og alt i alt en virkelig hyggelig vingård, hvor der faktisk er plads til hele to generationer eller måske to vennepar, som vil drive vingården videre.”
EDC Landbrug Poul Erik Bech er en del af Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, der består af 75 boligbutikker, 21 erhvervscentre og med to landsdækkende landbrugsafdelinger.
Frank Poll, fortsætter: ”I 2007 blev de første 2.200 vinstokke plantet, og i dag står omkring 4.600 stokke som grundlaget for en moderne og økologisk drevet vinproduktion. Siden første store høst i 2014, hvor både hvidvin og rødvin modtog medaljer, så er vingården løbende blevet

Mere information
Frank Poll Landbrugschef
EDC Landbrug Poul Erik Bech Sjælland & Øerne Tlf.: 5858 8574 • fpo@edc.dk


TIL SALG/UDLEJNING
H&M’s tidligere lagerog logistikcenter på 19.000 m² skal nu udlejes i Greve

Et moderne, professionelt drevet distributionscenter, der tidligere blev drevet af modekoncernen H&M, er nu tilgængeligt til leje. EDC International Poul Erik Bech har fået til opgave at finde en lejer til det store lagerog logistikfaciliteter i Greve – H&M er også åbne for et muligt salg.
H&M har siden år 2000 været ejere af en massiv og veldimensioneret lager- og logistikbygning på Ventrupparken 7 i Greve. Nu er tiden kommet til, at andre kan få glæde af bygningen. Processen er ledet af Marcin Żurowski, Logistics Real Estate and Legal Manager for H&M Europe, der siger:
“Efter mange års drift af vores lager- og distributionscenter er vi glade for, at tiden er inde til, at andre kan drage fordel af disse moderne, velholdte faciliteter, der er beliggende i et fremragende område med en stærk infrastruktur. Vi har indgået en formidlingsaftale med EDC International Poul Erik Bech, der skal hjælpe med at finde en lejer til ejendommen. Det skal da også for en god ordens skyld nævnes, at vi også
er åbne for et muligt salg af ejendommen enten nu eller på sigt, når en længere lejekontrakt er indgået.”
Større professionelle brugere
Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, siger: ”Vi glæder os til at hjælpe H&M med at finde en lejer til den velindrettede og veldimensionerede industriejendom, som er placeret i et af Danmarks bedste lager-, logistik- og transportområder. Der er hurtig adgang til motorvej og effektiv distribution til Storkøbenhavn, Sjælland og videre mod Fyn og Jylland, som sikrer optimal transport for nationale og internationale transporter. Københavns Lufthavn er en halv time væk og broen til Sverige er tæt på og særdeles effektiv.”
”Samtidigt vil den kommende Femern Bælt-forbindelse styrke infrastrukturen markant og reducere transporttiden mellem Danmark og Nordtyskland, hvilket øger den langsigtede logistiske værdi. H&M har gennem en længere årrække anvendt ejendommen til lager og distribution, hvilket i den grad vidner om ejendommens funktionalitet og kapacitet til større, professionelle brugere. Det er samtidigt en moderne og fleksibel ejendom i god stand med lav teknisk og vedligeholdelsesmæssig risiko, så ingen tvivl om, at det er en yderst attraktiv ejendom.”
Stærkt lager- og logistikfokus
Astrid A. Juliussen, Associate, EDC International Poul Erik Bech, supplerer: ”Det er en omfattende ejendom med et etageareal på hele 19.033 m² og grundareal på 40.972 m² med en årlig leje inklusive drift på lidt over 15 mio. kr. Selve lagerarealet er på 16.689 m² og administrations- og kontordelen er på 2.004 m² fordelt på tre etager. Ejendommen
fremstår med stor frihøjde på ca. 9,5 m, solide og tidssvarende betonkonstruktioner, og det er store, sammenhængende lagerarealer, der understøtter effektiv vareflow med fleksibel indretning med mulighed for at tilpasse lejerens processer og ønsker.”
”Der er desuden 12 læsseporte med slusehuse, som sikrer effektiv varehåndtering og et stort udeareal med gode manøvre- og opstillingsforhold for lastbiler og varevogne, og der er også gode chaufførfaciliteter. Inden for gældende lokalplan er det også muligt at udvide lagerkapaciteten, hvis der er behov for det. Ejendommen udbydes til udlejning, men der er som nævnt også muligt at købe ejendommen. Alt i alt giver ejendommen særdeles attraktive rammer for lager, produktion, distribution og engrosvirksomhed, så det bliver spændende at se, hvem der fremover får glæde af H&M’s store lager- og logistikejendom.”


Køge Kommune udbyder 52.000 m² byggeretter ved Køge Nord Station
– Mange muligheder: Hotel, konferencecenter, kontor, detail og boliger
Køge Kommune har store udviklingsplaner og udbyder nu hele 52.000 m² byggemodne, byggeretter direkte ved Køge Nord Station. EDC Erhverv Poul Erik Bech skal stå for udbuddet på vegne af Køge Kommune, og mulighederne er mange med hotel og konferencecenter, som høj prioritet sammen med kontorer, efterfulgt af detailbutikker og muligvis boliger. Lokationen er attraktiv med et trafikalt midtpunkt ved stationen, maksimal synlighed med op til 130.000 daglige forbipasserende mod Køge Bugt Motorvejen og kun 20 min i tog direkte til Københavns Hovedbanegård.
Køge er i dag midt i en transformation, som rækker langt ud over rollen som forstad til København. Med Sjællands Universitetshospital i Køge, udvidelse af Køge Bugt Motorvej og Køge Nord Station med direkte adgang til København – og gode forbindelser til resten af landet og udlandet, så blæser der positive vinde i kommunen. Projektchef i Køge Kommune, Johan Leo, siger:
”Vi står et godt sted i Køge Kommune, hvor byen vokser markant, og vi har Sjællands højeste jobvækst. Mange virksomheder tilvælger kommunen og erhvervslivet tiltrækker medarbejdere fra hele regionen og de strategiske investeringer i en stærk infrastruktur begynder for alvor at give en effekt. Samtidigt vil vi også på sigt drage nytte
af Femern-forbindelsen til Tyskland. Vi er derfor klar med et nyt tiltag for at fremtidssikre udviklingen i kommunen og udbyder store, byggemodne erhvervsarealer på samlet 52.000 m² ved Køge Nord Station. Vi ser flere mulige scenarier til det store projekt med mange muligheder for en eller flere kommende købere.”
”I kommunen lægger vi op til en konstruktiv dialog med potentielle købere og vil være lydhøre for at imødekomme de kommende køberes ønsker. Vores førsteprioritet er at få opført et hotel i god kvalitet gerne med et velfungerende konferencecenter, der kan få flere arrangementer til byen. Samtidigt er kontorer oplagt med en god lokation lige ved stationen og virksomhederne kan fx benytte kantinen i konferencecenteret. Desuden vil vi også være lydhøre overfor detailbutikker, supermarked og caféer, og vi vil ikke udelukke et godt gennemtænkt boligprojekt. Mulighederne er altså mange, og vi inviterer i kommunen interesserede til dialog om grundens muligheder og næste skridt i Køges udvikling.”

Klar til fremtiden
Arealerne ved Køge Nord Station kan planlægges til blandet erhvervsbebyggelse, hvor virksomheder kan kombinere produktion, forskning, udvikling, laboratorier og administration på samme lokation. Samtidig arbejder kommunen målrettet på at holde fast i de brancher, der allerede er stærkt repræsenteret i Køge.
Mere information
John Borrisholt Partner, direktør EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde Tlf.: 5858 8395 • jsb@edc.dk
Mikkel Emil Valeur Partner
EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde Tlf.: 5858 8395 • mev@edc.dk

Mikkel Emil Valeur, Partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, siger:
”Området er et vigtigt knudepunkt ved porten til Hovedstaden og en central del af kommunens strategi for erhvervsudvikling. Grunden egner sig ideelt til både kontorer, liberale erhverv og hotel- og konferencefaciliteter, men der er især potentiale for produktionsvirksomheder, herunder fødevareproduktion, life science, energi og klimaløsninger, der ønsker at etablere sig i en bynær, synlig og bæredygtig ramme med adgang til højtuddannet arbejdskraft.”
John Borrisholt, direktør, partner, EDC Erhverv Poul Erik Bech Roskilde, supplerer: ”Området er planlagt til at udvikle op til 52.000 m² etagemeter i varierende højder op til 30 meter med maks. 8 etager. Med en god infrastruktur med station og motorvej og de forbedrede markedsforhold for hotel- og konferen-
"
Området er et vigtigt knudepunkt ved porten til Hovedstaden og en central del af kommunens strategi for erhvervsudvikling. "
cecentre med voksende turisme, så er det også en løsning, som kommunen har højt på ønskelisten. Men rammerne er rimeligt frie, og det bliver i den grad spændende at se, hvilke gode idéer til at udvikle området som potentielle købere vil komme med.”
Udbuddet gennemføres som tre udbud inden for samme matrikel, hvor Køge Kommune ønsker at få udviklet området. Udbuddene gennemføres særskilt, men en køber har mulighed for at byde på alle tre udbud, hvilket vil blive tillagt positiv vægt i kommunens vurdering af de indkomne bud. Læs mere om sagen på









Skal din ejendom vises her

Udpluk af vores seneste solgte/udlejede ejendomme:
SOLGT - Frederiksberg - Aurikelvej 2
SOLGT - Søborg - Buddinge Hovedgade 205
SOLGT - Kongens Lyngby - Buddingevej 88
SOLGT - Rødovre - Hadsundvej 15
SOLGT - Herfølge - Vordingborgvej 92
SOLGT - Ølstykke - Bryggertorvet 1A-G
SOLGT - Roskilde - Skomagergade 42
SOLGT - Vordingborg - Næs Å Bakken 1A m.fl.
SOLGT - Næstved - Ringstedgade 11
SOLGT - Odense NV - Rugårdsvej 150
SOLGT
Aalborg - Rostrupsvej 2
SOLGT - Aarup - Holmelund 32
SOLGT - Kolding - Dalbygade 57
SOLGT - Sønderborg - Jernbanegade 19
SOLGT - Varde - Ribevej 31-37
SOLGT - Esbjerg N - Edison Park 4
SOLGT - Herning - Godthåbsvej 18A
SOLGT - Viborg - Langdammen 2, st.th.
SOLGT - Viby J - Skanderborgvej 180,
SOLGT - Aarhus C - Skanderborgvej 42
SOLGT - Nørresundby - Præstevænge 7-9
Aarhusiansk investorkreds sælger stor logistikejendom i Sorø for trecifret millionbeløb
En stor og moderne logistikejendom i Sorø på 29.477 m² er netop solgt for et trecifret millionbeløb. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget og fungeret som eksklusiv rådgiver for sælger K/S Sorø, en aarhusiansk investorkreds. Den danske handels- og distributionsvirksomhed MultiLine med hovedsæde i Sorø har en langvarig lejekontrakt i ejendommen, og køber er det norske ejendomsselskab Erla Eiendom.

En logistikejendom på Kirkebjergvej 17 i Sorø på en stor grund på over 90.000 m² med mulighed for fremtidige udvidelser er netop solgt. Ole Blegvad, en af seks partnere i K/S Sorø, der har solgt ejendommen, siger på vegne af de aarhusianske sælgere:
”Vi har ejet ejendommen siden opførelsen i 2008, og vi havde ikke umiddelbart planer om at sælge logistikejendommen, da vi har været rigtig glade for investeringen og samarbejdet med Multiline som lejer. De havde i første omgang 15.000 m² at boltre sig på, men ville gerne udvide med yderligere 15.000 m², hvilket vi i løbet af det seneste år har udbygget. Det betyder, at de nu har i alt knap 30.000 m², og da udvidelsen var på plads, indgik de en ny, længerevarende lejekontrakt.”
”Det er en yderst attraktiv ejendom i veletableret erhvervsområde med kort afstand til motorvej – og en god, stabil lejer på en lang lejekontrakt. Da det i øjeblikket er et gunstigt marked for industri-, lager og logistikejendomme, så undersøgte vi sammen med EDC Erhverv Poul Erik Bech
mulighederne for at sælge logistikejendommen. Vi var glade og tilfredse med ejendommen, så vi var kun interesserede i at sælge, hvis vi opnåede en tilfredsstillende salgspris. Det er grunden til, at vi i sidste ende valgte at sælge, og det har været en fin proces med vores gode samarbejdspartnere i EDC Erhverv Poul Erik Bech og med køber Erla Eiendom og deres rådgivere NCAP Danmark og ABG Project Finance.”
“
Det er en fremtidssikret og skalerbar ejendom, der imødekommer markedets krav til effektiv distribution “
Attraktiv og fremtidssikret logistikejendom
Ejendommen er fuldt udlejet på en langvarig lejekontrakt til MultiLine, den danske handels- og distributionsvirksomhed, som er en del af den internationale Bunzl-koncern. Salget er formidlet i et samarbejde mellem EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus, som kender sælger indgående og EDC International Poul Erik Bech og EDC Poul Erik Bech Research. Daniel Lundholm, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der har formidlet salget, siger:
”Det er en fremtidssikret og skalerbar ejendom, der imødekommer markedets krav til effektiv distribution. Ejendommen er på 29.477 m² med 27.487 m² lager, hvoraf 22.880 m² har 16 meters loftshøjde, og der er 28 porte med ramper,

så der er optimale logistikforhold. Volumen på logistikejendommen med sine knap 30.000 m² udlejet til en lejer er også en investeringscase, mange internationale investorer finder interessant. Derfor var det oplagt at tage Helle Nielsen Ziersen fra vores internationale afdeling med på sagen. Sælger er K/S Sorø, en aarhusiansk investorkreds, som er gode kunder her i vores erhvervscenter i Aarhus og som vi længe har samarbejdet med. Vi er rigtig glade for, at vi kunne finde en køber, der lever op til deres forventninger.”
Dansk og international interesse
Helle Nielsen Ziersen, Head of EDC International Poul Erik Bech, som har været med til at formidle salget og præsenteret ejendommen for en lang række internationale investorer, siger: ”Der har været en god interesse blandt både danske og internationale investorer, da det er en attraktiv ejendom. I sidste ende blev køber det norske ejendomsselskab Erla Eiendom.”
”Markedet for lager- og industri- og logistikejendomme herhjemme og internationalt er præget af en kraftigt stigende
efterspørgsel. Udviklingen er drevet af væksten i e-handel og intensiveret interregional handel, og det kan derfor for mange ejere af industri-, lager- og logistikejendomme være et gunstigt tidspunkt at sælge. Trafikmængderne over Storebælt stiger år for år og Region Hovedstaden står for ca. 16% af både den aflæssede og pålæssede nationale godsmængde, heraf står Vest- og Sydsjælland for hele 70% af denne mængde. Det understreger Sorø som en strategisk placering i den danske logistikkorridor, hvor efterspørgslen efter moderne logistikfaciliteter overstiger udbuddet, så det er bestemt et attraktivt område for investorerne.”
Mere information
Daniel Lundholm erhvervsrådgiver Industri EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus Tlf.: 5858 8670 • dalu@edc.dk
Helle Nielsen Ziersen
Head of EDC International Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8563 • hni@edc.dk
SOLGT

Mere
Martin Andersen
Partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved Tlf.: 5858 8380 • mra@edc.dk
Salling Group har solgt
Lollands Centret i Maribo på kun to måneder
Salling Group valgte efter mange års ejerskab at sætte Lollands Centeret i hjertet af Maribo til salg for et par måneder siden.
Allerede mellem jul og nytår 2025 blev der sat blæk på papiret. Salget er formidlet af EDC Erhverv Poul Erik Bech Sydsjælland og køber er An Other Invest med Mads Landrok i spidsen, som allerede ejer et par andre indkøbscentre.
Lollands Centeret er et velfungerende og fuldt udlejet butikscenter med stærke lejere, høj stabilitet, god eksponering og en attraktiv afkastprofil. Centret på i alt 4.089 m² er fordelt på 13 erhvervslejemål, og nu har Salling Group netop solgt centeret, hvor de selv er ankerlejer igennem Netto, som har en 10-årig uopsigelig lejeaftale. Direktør i An Other Invest, Mads Landrok, der har købt centeret, siger:
”Lige så snart jeg så, at Lollands Centeret var til salg, fik jeg et stærkt ønske om at købe det og gik med det samme i gang med at undersøge sagen nærmere. Det skyldes, at det er en fornuftig ejendom, med en fornuftig forrentning med en sikker og stabil indtægt og med gode, stabile lejere.”
”At det så er et velfungerende center, i et område i vækst, med en kommende Femernforbindelse, i en dejlig by som Maribo og et dejligt sted som Lolland, er bare ekstra plusser i forhold til investeringen. Det var også et plus, at Salling Group ejede centeret, og det har i det hele taget været en rigtig fin og hurtig salgsproces, hvor Martin Andersen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech har gjort et rigtig godt stykke arbejde for at få enderne til at mødes.”
Kim Fuglsang, ejendomschef i Salling Group, der har ejet Lollands Centeret siden 2006, siger: “Vi håbede på en hurtig handel, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at der kun gik to måneder før handlen var i hus. Der var hele tre seriøse, potentielle købere med i opløbet, så EDC Erhverv har virkelig gjort meget for at promovere sagen, som har været omtalt i mere end 35 forskellige medier. Så vi er meget tilfredse med det fremragende salgsarbejde fra EDC, som fuldt ud har løst opgaven og levet op til vores forventninger.”
Medvind på Lolland-Falster Lollands Centeret består udover Netto af lejerne Matas, Kop & Kande, Bog & Idé – Legekæden, Matas, Maribo Apotek. Desuden er der frisør, tøjbutik, hobbybutik, cykelbutik, blomsterbutik, chokoladebutik og en restaurant/café. Mange af lejerne har været i centret i årevis og udgør en stabil kundemagnet.
Martin Andersen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Sydsjælland, som har formidlet salget, siger: “Der var medvind på cykelstien lige fra starten med masser af medieomtale, annoncering og sagen var på forsiden af et af vores egne kundemagasiner. Det gav en stor interesse og opmærksomhed blandt investorerne, og til sidst var der tre seriøse investorer tilbage. Her kom An Other Invest og Mads Landrok med det bedste bud. Parterne landende en aftale med en pris lidt under udbudsprisen, som alle parter i sagen var tilfredse med, så det var naturligvis dejligt at slutte året af på den måde.”
Han fortsætter: “Vi er også startet året på en rigtig god måde. Vi ser en tydelig, stigende interesse fra investorer, der kigger mod Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster. Det betyder, at vi her i starten af året netop har offentliggjort, at vi har åbnet endnu et erhvervscenter i EDC Erhverv Poul Erik Bech på Lolland-Falster med den erfarne og meget lokalkendte mægler Klaus Andersen i spidsen. Han vil sammen med os i Sydsjælland fortsætte med at styrke vores stærke og markante position på Lolland-Falster.”
EDC Poul Erik Bech åbner
nyt erhvervscenter på Lolland-Falster
Den erfarne mægler Klaus Andersen, som samtidigt kan fejre 25-års jubilæum i EDC, står nu i spidsen for EDC Poul Erik Bechs nye erhvervscenter på Lolland-Falster. Klaus Andersen har været partner i boligbutikken i Maribo i mange år, hvor han løbende har hjulpet EDC Erhverv Poul Erik Bechs erhvervsafdeling i Næstved med erhvervssager på Lolland-Falster. Erhvervsmarkedet i regionen gennemgår en historisk udvikling, så samarbejdet udmønter sig nu i en ny erhvervsafdeling, som vil udbygge samarbejdet og fortsætte den positive udvikling.
Etableringen af EDC Poul Erik Bechs nye erhvervscenter på Lolland-Falster pr 1. januar 2026 sker i en periode med markante forandringer og muligheder på Lolland-Falster. Klaus Andersen træder derfor ud af boligforretningen i Maribo og ind i rollen som erhvervschef i en nystiftet enhed, EDC Erhverv Poul Erik Bech Lolland-Falster. Her får han ansvar for erhvervssalg og formidling på tværs af hele regionen.
Klaus Andersen udtaler: “Det er et godt tidspunkt for mig at skifte spor, og jeg glæder mig til de nye udfordringer. Jeg har været i EDC og branchen i over 25 år, og i alle årene har jeg arbejdet på Lolland-Falster. Mit netværk og min erfaring kan nu bruges direkte på erhvervsejendomsmarkedet, hvor udviklingen kører i et tempo, vi sjældent har set før.”
Flere markedsandele
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed med 75 boligbutikker, og nu altså 21 erhvervscentre og flere end 675 medarbejdere. Poul Erik Bech siger: ”Vores to dygtige partnere Martin Andersen og Mikkel Heegaard, som står i spidsen for vores erhvervscenter i Næstved, Sydsjælland og øerne har længe gjort det godt og har haft travlt. De har i et stykke tid samarbejdet med Klaus Andersen om erhvervssager på Lolland-Falster, hvilket altså nu udmønter sig i et nyt dedikeret erhvervscenter, der dækker hele Lolland-Falster.”
”Vi er rigtig glade for, at en kapacitet som Klaus Andersen vil træde ind i rollen som erhvervschef på Lolland-Falster. Han kommer med stærke kompetencer og 25 års erfaring fra regionen, og han vil skiftevis komme til at arbejde fra Maribo, Nakskov og Nykøbing Falster og så vil han naturligvis stadig køre tæt parløb med vores erhvervscenter i Næstved. Vi glæder os til at følge udviklingen, og vi er sikre på, at vi vil komme til at tage endnu flere markedsandele på Lolland-Falster.”
EDC Erhverv Poul Erik Bech i Næstved har gennem årene opbygget en stærk og markant position på Lolland-Falster. Positionen styrkes nu yderligere med ansættelsen af Klaus Andersen og etableringen af et dedikeret erhvervscenter i regionen. Samtidig bliver den nye afdeling en del af et stærkt team, hvor partnerne Martin Andersen og Mikkel Heegaard vil bistå Klaus Andersen og forsat sikre professionel rådgivning og høj faglighed for både nye og eksisterende kunder på tværs af Lolland-Falster og Sydsjælland.
Region i historisk udvikling
Klaus Andersen siger: ”Etableringen af vores nye erhvervscenter sker i en periode med markante forandringer og muligheder på Lolland-Falster med den kommende faste Femern forbindelse til Tyskland, hvilket blæser positive vinder over regionen, så der bl.a. etableres nye erhvervsområder, samtidigt med at en national erhvervspark-status er i sigte. I det hele taget oplever vi en stigende aktivitet fra investorer og udviklere for LollandFalster, så vi opruster for at matche efterspørgslen og sikre specialiseret lokal rådgivning.”

Mere information
Klaus Andersen
EDC Erhverv Poul Erik Bech Lolland-Falster Tlf.: 5858 8140 • klaus@edc.dk
EDC Erhverv Sydsjælland - Næstved Tlf.: 5858 8380
Ny JLL Nordic Outlook med status på det nordiske erhvervsejendomsmarked
En af verdens allerstørste ejendomsmæglervirksomheder, JLL, har netop udgivet forårsudgaven af sin halvårlige rapport Nordic Outlook. Her har EDC Erhverv Poul Erik Bech, som er JLL’s samarbejdspartner, bidraget med data, nøgletal og markedsindsigt til den danske del af rapporten.
Nordic Outlook rapporten giver en omfattende gennemgang af de nordiske ejendomsmarkeder. 2025 blev et vendepunkt for erhvervsejendomsmarkedet i Norden med bedre finansieringsvilkår, øget prisgennemsigtighed og stigende – om end ujævn – transaktionsaktivitet på tværs af Norden.
Den samlede transaktionsvolumen i 2025 på tværs af de fire lande endte på EUR 33 mia. Det er en stigning på 36% ift. året før, hvilket er meget lig stigningen i transaktionsvolumen i Danmark fra 2024 til 2025. Til sammenligning er

transaktionsvolumen i Finland steget med 120%, Sverige med 28% og Norge med 12%, ifølge tal fra den nye Nordic Outlook-rapport.
JLL er en af verdens største ejendomsmæglervirksomheder med en omsætning på 135 mia. kr. og mere end 111.000 medarbejdere i mere end 80 lande.

Læs mere om udviklingen og forventningerne til det nordiske erhvervsejendomsmarked i Nordic Outlook
www.edc.dk/nordicoutlook
Mere information
Helle Nielsen Ziersen Partner, MRICS, Head of International Relations EDC Poul Erik Bech +45 5858 8563 • hni@edc.dk
Joseph Alberti Head of Research EDC Poul Erik Bech +45 5858 8564 • joal@edc.dk
Transaktionsvolumen 2025 lander et pænt stykke over 2024

Årets sidste opgørelse fra Erhvervsmæglernes Branchedata, et samarbejde mellem EDC Erhverv Poul Erik Bech og andre førende erhvervsmæglere, er landet. Tallene viser, at den samlede transaktionsvolumen for 2025 lander på 72,2 mia. kr. Dermed er der handlet ejendomme for 20 mia. kr. mere i 2025 end ved den første opgørelse for 2024, hvilket svarer til en stigning på mere end 35%.
Pilen peger opad for erhvervsejendomsmarkedet. Det bekræfter årets transaktionstal for 2025, der lander på 72,2 mia. kr. Det er 20 mia. kr. mere end ved opgørelsen ved udgangen af 2024 og en stigning på mere end 35%.
Joseph Alberti, Head of Research hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”For andet år i træk stiger transaktionsvolumen og den fortsætter dermed sin opadgående kurve. Fra 2023 til 2024 steg transaktionsvolumen fra 45 mia. kr. til 52,1 mia. kr. I 2025 ender volumen på 72,2 mia. kr., så stigningen er mere markant og det vidner om et marked i fremgang. Det er værd at nævne, at tallene er fra opgørelsen ved årsafslutningen, og derfor vil der højst sandsynligt blive tilføjet flere handler i løbet af de næste par måneder.”
”Dog er der stadig et godt stykke op til de 107 mia. kr., som transaktionsvolumen endte på i rekordåret i 2021. Men allerede nu kan vi konkludere, at markedet stadig er i fremgang og det giver forhåbninger om, at den opadgående kurve fortsætter i 2026 og vi ser ind i et år, der bliver bedre end det forrige. Vi forventer i hvert fald, at den opadgående kurve vil fortsætte godt ind i 2026,” siger Joseph Alberti.
Industri er fortsat robust trods tilbagegang
Industri- og logistikejendomme tegnede sig for knap 10 mia. kr. af transaktionsvolumen i 2025 svarende til 13%. I en årrække har segmentet været det næststørste efter Bolig, men i 2025 har Kontor overhalet med 15%, mens boligudlejningsejendomme stadig er den suveræne frontløber med 51% af transaktionsvolumen i 2025.
Niclas Carsten Holm, Research Manager hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”Industri- og logistik er generelt et robust og stabilt ejendomssegment, så selvom ejendomstypen er gået fra 25% af transaktionsvolumen i 2024 til 13% i 2025, så er der ingen grund til bekymring. Det er nok snarere et mere realistisk billede af, hvad vi kan forvente af markedet fremover med Bolig som den klart mest populære ejendomstype og de øvrige ejendomstyper, som hver fylder 10-15%.”
”I 2025 fik kontor en ’survival’ efter et par år, hvor investorerne har kigget andre veje. Det danske arbejdsmarked går rigtig godt med over 3 mio. lønmodtagere og kontoret er fortsat en stor prioritet hos virksomhederne i Danmark, modsat andre steder i Europa, hvor hjemmearbejde er blevet mere udbredt. Den udvikling har investorerne også fanget og derfor er kontor igen blevet attraktivt. Derfor er det mere et tilvalg af kontor end et fravalg af industri- og logistik, vi har set i 2025. Det bliver spændende at følge med i, hvordan transaktionerne fordeler sig i 2026.”
Handlede ejendomstyper for 2025
Danmarks ældste kro sat til salg Tid til generationsskifte

Lige nu er der en enestående mulighed for at overtage Bromølle Kro, Danmarks ældste kro og skrive sig ind i kroens lange historie. Udover en glorværdig fortid, byder kroen på en veldrevet forretning med mulighed for at udvide de nuværende 30 hotelværelser. EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland skal formidle salget af kroen, der har et prisskilt på 18,9 mio. kr. og er sat til salg, fordi kroens nuværende ejere skal nyde deres tredje alder efter mere end 30 års ejerskab.
’Stop, mens legen er god.’ Det er mantraet hos ægteparret
Bettina Bresnov-Larsen og Jan Bresnov-Larsen. Derfor har de valgt at sætte Bromølle Kro til salg. I 33 år har de drevet det, der er kendt som Danmarks ældste kro, og selvom de ikke har været med fra kroens begyndelse i 1198, så er det blevet tid til at give nøglerne til kroen videre, inden alderen og overskuddet i hverdagen for alvor trykker.
Bettina Bresnov-Larsen siger: ”Vi er henholdsvis 63 og 65 år, og har været en del af dansk gastronomi i mange år, herunder de seneste 33 år på Bromølle Kro. Vi må bare konstatere, at alderen har indhentet os og overskuddet ikke er det samme som tidligere. Derfor er det tid til et generationsskifte, så der kan komme nye, yngre kræfter med fornyet energi ind og sætte deres eget præg på vores elskede kro.”
”Vi har nydt hvert et sekund på kroen, som har givet os så mange oplevelser, og i al beskedenhed har vi formået at opbygge en rigtig fornuftig forretning og et sted, folk kører efter. Der har fra gamle dage gået rygter om, at kroen har et husspøgelse, der tramper hårdt i gulvet, hvis ejerne ikke driver kroen godt nok. Men vi har heldigvis aldrig hørt nogle tramp, så det må være et kvalitetsstempel,” siger Bettina Bresnov-Larsen med et glimt i øjet og fortsætter:
”Vi afholder mange arrangementer, hvor folk kommer langvejs fra og vi har rigeligt at se til. Nu er det tid til at puste ud og nyde vores tredje alder, så det er baggrunden for, at vi har sat kroen til salg.”
En mærkbar historie
Som Danmarks ældste kro med rødder helt tilbage til 1198,

byder fortiden på Bromølle Kro på mange interessante historier. Det hele startede, da Biskop Absalon forærede området til Sorø Kloster. Her blev der opført en vandmølle, hvor bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Køen ved møllen var ofte lang, så derfor begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev startskuddet til det, vi i dag kender som Bromølle Kro.
”Med krodrift i mere end 800 år er der selvfølgelig løbet meget vand gennem åen og stedet har sin helt egen charme og mange røverhistorier.
mulighed for at udvide yderligere, siger Thomas Hansen: ”Der er gode udviklingsmuligheder på den 12.172 m² store grund. På selve kroen er der mulighed for at udvide med 8-10 værelser på 1. salen og på grunden 15-20 værelser yderligere. Kroen er velbeliggende, omgivet af skov og lige ved Åmose Å, så placeringen for en kro fås ikke meget smukkere midt i Vestsjællands naturpark.”
“
Trods kroens lange og til tider barske historie, lever kroen i dag i bedste velgående med en sund økonomi. “
I 1700-tallet havde kroen et skidt ry, da der åbenbart var et kropar, der myrdede nogle af deres gæster, røvede deres værdigenstande og smed dem i åen. Senere blev de afsløret og hængt på galgebakken tæt på kroen. Der er sket meget siden da, og i al beskedenhed er vores ry i dag helt i top,” fortæller Bettina Bresnov-Larsen med et smil.
Thomas Hansen, partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland, der skal formidle salget af den historiske kro, supplerer: ”Trods kroens lange og til tider barske historie, lever kroen i dag i bedste velgående med en sund økonomi. Kroparret har været gode til løbende at modernisere og følge med tiden. Vi ser flere og flere kroer i det danske landskab, der lukker, men Bromølle Kro står stærkt og er veldrevet. De er gode til at spille på flere heste med både restaurant, overnatning, events og koncerter. Grundstenene er der helt klart og kroen er klar til nye ejere, der kan komme med nye ideer og energi.”
Kroer og hoteller er et hit Bromølle Kro er ikke blot et stykke Danmarkshistorie, der er sat til salg. Det er en veldrevet kro, der løbende er moderniseret og i dag rummer 30 værelser, men med
”Generelt oplever vi stor interesse for hoteller og kroer landet over. Vi har inden for de sidste par år solgt flere hoteller og kroer end tidligere og har derfor en dedikeret hotelgruppe, der sikrer en mere struktureret rådgivnings- og salgsproces. Dertil går det også rigtig godt for dansk turisme, så vi forventer, at det er et område, hvor interessen og efterspørgslen blandt investorerne vil fortsætte med at være opadgående. Vi glæder os til at hjælpe Bettina og Jan med et salg af Bromølle Kro, så de kan nyde deres tredje alder, og vi kan finde en køber, der kan fortsætte driften af Danmarks ældste kro,” siger Thomas Hansen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland, som for nylig formidlede salget af det tidligere Comwell Grand Park Hotel i Korsør på 10.000 m² og 134 hotelværelser.
Læs mere om sagen på

Thomas Hansen
Partner og ejendomsmægler
EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland Tlf.: 5858 8396 •thh@edc.dk
Få indblik i vores Køber-/Lejerkartotek
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek, og find ud af om der står en køber/lejer klar til at overtage din ejendom.
København og omegn
Ejendomme på Frederiksberg & i København
Søger nr.: 2507715
Ejendomsdeveloper søger ejd. til kapitalstærke danske investorer. Primært indre by, brokvarterer, Østerbro, Valby, Amager og Frb. Min. kr. 10 mio.
Kontakt: Alexander Wenzel, tlf.: 5858 8378
Udlejningsejendom på Frederiksberg
Søger nr.: 2495407
Kunden søger bredt og har fleksible krav til ejendommen. Bolig, erhverv eller en blandet ejendom. Maksimal pris er omkring kr. 14 mio.
Kontakt: Alexander Wenzel, tlf.: 5858 8378
Boligudlejningsejendomme 20-70 mio. kr.
Søger nr.: 2473443
Vores kunde søger ejendomme med 8-20 lejligheder beliggende i København Ø, K, Hellerup el. Charlottenlund. Gerne off-market sager.
Kontakt: Lone Thuen, tlf.: 5858 8378
Velordnede boligudlejningsejendomme
Søger nr.: 2465369
Privat investor søger ejendomme i København, på Frb. el. Gentofte. God vedligeholdelsesstand og renoverede boliger. Pris inden for kr. 20-50 mio.
Kontakt: Lone Thuen, tlf.: 5858 8378
Investeringsejendomme 10-25 mio kr.
Søger nr.: 2072840
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
Lokal investor søger investeringsejendomme på Vestegnen i lager-/produktionssegmentet. Prisniveau kr. 10-25 mio.
Overvejer du at sælge eller er du nysgerrig på, om der er interesse for din ejendom?
Tilmeld dig send-min-køber på www.sendminkøber.com


Ejendomme fra kr. 10-100 mio kr.
Søger nr.: 1917241
Investor søger ejendomme indenfor lager og kontor fra kr. 10 -100 mio. i København og omegn.
Kontakt: Thomas Møller Rudlang, tlf.: 5858 8376
Nordsjælland
Investeringsejendom søges i Nordsjælland Søger nr.: 2492412
Kontakt: Stephen Bertelsen, tlf.: 5858 8377
Boligudlejningsejendom eller blandet ejendom i Nordsjælland eller København og omegn søges. Min. afkast på 3%. Max pris kr. 12 mio.
Boligudlejningsejendom søges i København
Søger nr.: 2491553
Der søges en boligudlejningsejendom i Storkøbenhavn, som gerne må være fuldt udlejet og klar til brug. Afkastet min. 4%. Maks. pris kr. 12 mio.
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Bolig- eller blandet ejendom søges
Søger nr.: 2491203
Boligudlejningsejendom eller blandet ejendom søges i Nordsjælland. Min. 15 enheder og et afkast på over 7%.
Ingen maks. pris.
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Boligudlejningsejendom søges
Søger nr.: 2490397
Der søges en boligudlejningsejendom i en større by på
Sjælland. Beliggenheden skal være attraktiv med et stabilt lejemarked. Maksimalpris: kr. 15 mio.
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Boligudlejningsejendomme i Nordsjælland
Søger nr.: 2485306
Investor søger boligudlejningsejendomme i de større byer på Nordsjælland og Østsjælland. Der søges ned til 2 enheder og min. 100 m². Maks pris 20 mio. kr.
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Investering i restaurationsbranchen
Søger nr.: 2491069
Kontakt: Stephen Berthelsen, tlf.: 5858 8377
Investeringsselskab søger efter hoteller eller restauranter. De skal være i drift og med dygtige forpagtere. Maks pris 100 mio. kr.
Sjælland
Blandet ejendom i Roskilde
Søger nr.: 2511449
Der søges ejendom med min. 2 lejemål og mulighed for detaillokale. Velholdt stand evt. muligheder.
Ledig lejlighed til køber. Max. kr. 7 mio.
Kontakt: Benjamin Lindegaard, tlf.: 5858 8395
Boligudlejningsejendom i Køge eller Stevns
Søger nr.: 2510728
Køber søger ejendom med 1-4 enheder. Vedligeholdt, men må gerne have potentielle optimeringsmuligheder.
Maks pris ligger på 10 mio. kr.
Kontakt: Thomas Sundenæs, tlf.: 5858 8379
Boligudlejningsejendom på Sydsjælland
Søger nr.: 2392096
Kontakt: Allan Bødtger Simonsen, tlf.: 55786600
Investor søger boligudlejningsejendom på Sydsjælland. Min. 200 m². Maks pris 4 mio. kr.
Boligudlejningsejendom i Næstved
Søger nr.: 1972853
Boligudlejningsejendom søges til max. 5 mio. kr. Skal være placeret centralt i Næstved.
Kontakt: Allan Bødtger Simonsen, tlf.: 55786600
Udviklingsejendomme på Vestsjælland
Søger nr.: 2509078
Investor søger blandede ejendomme til udvikling op til kr. 20 mio. på Vestsjælland.
Kontakt: Thomas Hansen, tlf.: 5858 8396
Boligudlejningsejendom
Søger nr.: 2502689
Kontakt: Thomas Hansen, tlf.: 5858 8396
Investor søger boligudlejningsejendom op til 2,2 mio. kr. i Slagelse Kommune.
Tilbudspligt og kommunal delfinansiering

Når en udlejningsejendom overdrages til anden side, udløser det i nogle tilfælde tilbudspligt for ejendomme indeholdende seks eller flere beboelseslejligheder. Tilbudspligten medfører, at ejendommens beboelseslejere skal have tilbud om at overtage ejendommen på andelsbasis på samme vilkår, som ejeren kan opnå til anden side.
Stiftelse af andelsboligforeninger som følge af reglerne om tilbudspligt har i kølvandet på finanskrisen levet et stille liv. De meget lidt smidige rammer og mange ressourcer, der bliver brugt på at gennemføre en tilbudspligt, medførte, at der blev nedsat et udvalg, der skulle se på reglerne. Udvalget om tilbudspligt afgav rapport i august 2025 om mulig effektivisering og administrative lettelser. Her fremgik det bl.a., at der kun er ca. 200.000 andelsboliger i Danmark med ca. 354.000 beboere, og at ud af de 130 aktivhandler, der havde været i de seneste fem år, forelå der alene accept fra lejerne til at overtage ejendommene på andelsbasis i to tilfælde, svarende til 1,5% af handlerne.
Årsagen til de få stiftelser kan ud over manglende opbakning og øget likviditetspres efter stiftelsen også findes i, at det ikke har været muligt at opnå en ønsket finansiering til erhvervelsen. Prisen på en andelsbolig afhænger af, hvor mange af lejerne der overgår fra at være lejere til at være andelshavere, og finansieringen af foreningens køb af en udlejningsejendom hænger derfor naturligt sammen med tilslutningen fra lejerne.
Fra politisk side har der i Københavns Kommune været et ønske om at etablere flere andelsboligforeninger som led i at skaffe flere betalbare boliger, og man har derfor set nærmere på kommunens mulighed for at give tilsagn til delfinansiering.
Om tilbudspligt
Tilbudspligten aktiveres ved overdragelse af en udlejningsejendom, når overdragelse sker enten ved salg, gave, fusion, spaltning eller mageskifte. Eller ved at overdrage anparter og aktier i det selskab, der ejer ejendommen, og hvor erhververen opnår majoritet, eller majoriteten af stemmer i selskabet overdrages.
Reglerne finder kun anvendelse på rene beboelsesejendomme, der indeholder mindst seks beboelseslejligheder, og blandede ejendomme, der indeholder mindst 13 beboelseslejligheder. En beboelseslejlighed defineres lejeretligt som beboelseslokaliteter med selvstændigt køkken, normalt forsynet med vand og eget afløb.
Herudover er en række overdragelsestilfælde undtaget, herunder (men ikke udtømmende) ved overdragelse til visse slægtninge, hidtidige medejere, arv og overdragelse af ejendomme opdelt i ejerlejligheder.
En andelsboligforening kan kun erhverve en udlejningsejendom, når mindst 60% af ejendommens lejere af beboelseslejligheder er medlemmer af foreningen ved erhvervelsen. Ved opgørelse af de 60% tages udgangspunkt i det faktiske antal beboelseslejeaftaler, uagtet om kommunen går ind og delfinansierer, og kommunens andele medregnes således ikke ved opgørelse af de mindst 60% af ejendommens lejere, der skal være medlem af foreningen ved stiftelsen. Acceptfristen er mindst 10 uger, dog så der ses bort fra juli måned.
Udgangspunktet ved at stifte en andelsboligforening er, at man kun kan optages som medlem af en andelsboligforening i det omfang man samtidig overtager brugsretten til lokaler i foreningens ejendom, jf. ABL § 2, stk. 4. En af undtagelserne hertil findes i ABL § 2, stk. 7, hvorefter en kommune med foreningens samtykke kan indtræde som andelshaver til andele om beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem i andelsboligforeningen. Det kan også være i tilfælde, hvor lejeren ikke har den økonomiske formåen til at indtræde som medlem.
§
Bestemmelsen om kommunens delfinansiering til andelsboliger i udlejningsejendomme har eksisteret siden 1980, med en hensigt om at lette lejernes mulighed for overtagelse af ejendomme på andelsbasis. Bestemmelsen har kun været anvendt sparsomt de sidste 20 år.
Imidlertid har bestemmelsen fået aktualitet ved nyere stiftelser af andelsboligforeninger ved tilbudspligt i Københavns Kommune sidste år, hvor kommunen har givet tilsagn til delfinansiering af fire foreninger, hvoraf tre øjensynligt er blevet stiftet. Boligerne var 1-4-værelses lejligheder i størrelsesordenen 50-94 m², og fælles for de tre stiftede foreninger var, at der var tale om en gennemsnitlig m²-pris på under kr. 19.000 per m² beregnet i forhold til ejendommenes BBR-arealer. Den gennemsnitlige m²-pris for de ejendomme, der er givet tilsagn til, lå mellem kr. 18.204 til kr. 26.097 per m².
Kommunernes mulighed for delfinansiering med op til 20% af anskaffelsessummen alt afhængig af de konkrete omstændigheder stammer reelt tilbage fra lov nr. 150 af 1. april 1921 om boligforholdene. Det kræver naturligvis, at der afsættes midler til både køb og de løbende udgifter, og mulighederne indenfor tilskudsdeklarationspuljerne er ikke ubegrænsede. I de nyere kendte tilfælde fra København har tilsagnet været på mellem 5-12 mio. kr., som svarer til, at kommunen købte 40% af andelene.
Hvis kommunen giver tilsagn om delfinansiering, sker det ved, at kommunen køber andelene, men lejeren fortsætter som lejer. Kommunen betaler herefter forskellen mellem lejeindtægt og andelsboligafgift i forskelsafgift til foreningen.
Når lejemålet ophører, skal lejlighederne søges overdraget til nye andelshavere og hensigten er således ikke, at kommunen skal være andelshaver på den lange bane.
Det er næppe muligt at spå om, hvorvidt omfanget af stiftelser af andelsboligforeninger ved tilbudspligt vil stige yderligere og i hvilket omfang, men det er værd at være opmærksom på den seneste aktivitet, især når generationsskifter overvejes i praksis. Desuden må det forventes, at sælger-due-diligence og den ældre praksis om, hvilke vilkår en andelsboligforening skal acceptere igen, bliver relevant. I første række bør det dog afdækkes, om tilbudspligt aktiveres ved en påtænkt overdragelse.

Katja Paludan - Husen Advokater
Søg blandt alle ejendomme på edc.dk/erhvervsejendomme






Mere information
Henrik Troelsen Direktør, EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet Tlf.: 5858 88423 • htr@edc.dk

SOLGT
Solgt i offentligt udbud:
Vejen Business College går fra skolebænke til skriveborde
Efter fusionen med Vejen Gymnasium og HF har Vejen Business College solgt en 3.829 m² stor ejendom på Jyllandsgade 11 til K. Hansen Ejendomme, der vil etablere et nyt kontorhotel. Handelsskolen flytter i slutningen af 2026, og fra årsskiftet forventes kontorhotellets lejere at flytte ind. EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet har formidlet salget, der er sket i offentligt udbud.
Vejen Business College fusionerer med Vejen Gymnasium og HF. De to uddannelsesinstitutioner får fælles adresse på Petersmindevej 3, hvor der netop nu opføres 1.800 m² som en udvidelse af gymnasiets eksisterende bygninger. Derfor blev handelsskolens bygninger på Jyllandsgade 11 sat til salg i et offentligt udbud, og nu er den 3.829 m² store ejendom solgt til lokale hænder.
Jakob Wiborg Hansen fra K. Hansen Ejendomme, der har købt ejendommen, siger: ”Vi har valgt at investere i bygningerne på Jyllandsgade 11, fordi vi som lokale erhvervsdrivende ønsker at sætte endnu mere gang i iværksætteriet og erhvervslivet i Vejen Kommune. Vi havde derfor ikke interesse i, at en af byens mest attraktive ejendomme skulle stå tom, og omdanner ejendommen til et kontorhotel, så lokale virksomheder får de bedste forudsætninger. Samtidig er fusionen mellem handelsskolen og gymnasiet et vigtigt projekt for Vejen, og vi vil gerne bidrage til, at processen ikke hæmmes af udgifter til fx drift af tomme bygninger.”
”Vi overtager en charmerende og historisk ejendom i god stand og ønsker at bevare det meste af det eksisterende byggeri. Klasselokalerne kan let omdannes til kontorenheder, og skolens fællesarealer vil danne rammerne for bl.a. møde- og konferencelokaler samt fælles kantine. Handelsskolen forventer at fraflytte ejendommen 1. nov. 2026, men vi har råderet til at tilpasse bygningerne i takt med udflytningen. Planen er derfor at inddrage kommende lejere i processen, så lokalerne indrettes efter deres kontorbehov. Vi forventer, at de første virksomheder kan flytte ind allerede i januar 2027.”
Ejendom med volumen
Henrik Troelsen, Direktør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, som har formidlet salget, siger:”
”Salget af bygningerne på Jyllandsgade 11 har været en god proces, der pga. handelsskolens historiske betydning for Vejen har vakt meget opmærksomhed lokalt. Ejendommen har en masse volumen med 3.829 m² bygninger, knap 1.000 m² kælder og et grundareal på over 15.000 m². Den henvendte sig derfor også til mange typer formål, men egner sig særdeles godt til kontorformål pga. sin centrale placering med Vejens hovedgade og togstationen tæt på. Vejen Kommune er i forvejen kendt som en erhvervsvenlig kommune, og vi er derfor glade for, at det lykkedes at finde en løsning med K. Hansen Ejendomme, der kan skabe fornyet liv i ejendommen, tiltrække nye virksomheder til byen og bidrage til kommunens vækst.”
Farvel efter 67 år
Handelsskolen har ligget på Jyllandsgade 11 siden 1959, hvor skolen købte den tidligere direktørbolig ”Vangen”, som havde tilhørt hovedaktionær og direktør i byens store margarinefabrik Alfa. Morten Kornerup-Bang, der har været vicerektor på handelsskolen i 30 år, fortæller:
”Det er naturligvis vemodigt at vinke farvel til de bygninger, som har dannet rammerne for handelsskolen i så mange år. Omvendt ved vi, at vi tager hul på noget endnu bedre på Petersmindevej, hvor vi under navnet Vejen Gymnasium og Erhvervsskole styrker både det faglige og sociale uddannelsesmiljø for ca. 650 elever. Vi er derfor meget tilfredse med, at vi i første runde modtog et godt bud fra K. Hansen Ejendomme, så vi kan fokusere på fusionen og den nye tilbygning på Petersmindevej. Vi har haft et godt samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet, som i 2024 også hjalp os med at sælge vores bygninger på Jyllandsgade 12-14. Der skal derfor lyde en stor tak for indsatsen i forbindelse med begge handler.”
Rekordmange hotelovernatninger sender hoteller på investorernes radar
Med 21.006.696 hotelovernatninger i 2025 – mere end en million flere end året før – har de danske hoteller leveret et historisk stærkt år. Samtidig blev der handlet hotelejendomme for næsten 6,5 mia. kr., svarende til 9% af den samlede transaktionsvolumen på det danske ejendomsmarked. Hotelsegmentet er dermed 2025’s absolutte højdespringer, men hotelfesten slutter ikke her, spår hoteleksperter hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det samlede antal turistovernatninger i Danmark ender på 65,9 mio. i 2025 – det højeste niveau nogensinde. Knap en tredjedel af overnatningerne kommer fra hotelbranchen.
Hotelspecialist, Frans Barkler, Head of Hospitality hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, siger: ”De nye tal bekræfter det, vi oplever i markedet. Både business og leisure vækster i hele landet. Belægningsprocenterne ligger over niveauet før pandemien, og der er generelt en sund balance mellem pris, volumen og omkostninger. Vi ser en generel trend mod high-end-produkter, og mange steder bygger hoteller om, udvider med nye værelser eller opfører nye fløje og faciliteter for at udnytte efterspørgslen bedre.”
”Væksten er ikke længere kun koncentreret om sommermånederne. Det er tydeligt, at sæsonen ikke længere stop-


Historisk og charmerende nordsjællandsk badehotel: En af de mest ikoniske ejendomme i Nordsjælland, Hotel Bretagne, er til salg for 47. mio. kr. Læs mere på www.edc.dk/342345969
per i efteråret. Flere hoteller formår at tiltrække gæster i vintermånederne, og det styrker den samlede drift. Den største fremgang i hotelovernatninger er registreret i januar, februar og december, hvor særligt spa- og oplevelsesbaserede ophold har bidraget til udviklingen, og det er med til at forlænge turistsæsonen,” siger Frans Barkler.
Stor stigning på hoteller
De rekordmange overnatninger afspejler sig tydeligt i investeringsaktiviteten. Ifølge transaktionstal for 2025 fra Erhvervsmæglernes Branchedata, som EDC Erhverv Poul Erik Bech er en del af, sammen med andre førende erhvervsmæglere, blev der i 2025 handlet hoteller for næsten 6,5 mia. kr. Det svarer til 9% af den samlede transaktionsvolumen i Danmark, hvilket også er ny rekord.
Frans Barkler siger: ”Når vi ser kombinationen af rekordovernatninger, høj belægning og stigende kapitalinteresse, så fremstår hotelsegmentet markant mere robust end for få år siden. Det gør hoteller relevante for flere investorer, som tidligere har været mere tilbageholdende. Udviklingen ses også tydeligt på transaktionsvolumen, hvor hotel er steget markant i 2025. Vi mærker også klart en øget interesse blandt vores kunder, og vi har gang i mange nye, spændende
hotelprojekter med en lang række kunder – både investorer, forpagtere og vi rådgiver også ejere om at udvikle forretningen, så de fx står langt bedre rustet til et fremtidigt salg.”
Uforløst hotelpotentiale
Selvom 2025 tegner sig som et historisk stærkt år, peger flere indikatorer på, at hotelmarkedet fortsat rummer et uforløst potentiale. I EDC Erhverv Poul Erik Bechs seneste forventningsundersøgelse, som 1.800 respondenter fra ejendomsbranchen har besvaret, peger 10% på hoteller som en potentiel investering i 2026. Det understøtter, at hoteller i stigende grad indgår i investorernes strategiske overvejelser på lige fod med andre ejendomstyper.
”Vi oplever, at flere investorer ser hoteller som en mere moden og professionel aktivklasse. Kombinationen af stærk drift, længere sæson og professionelle operatører gør, at segmentet fremstår mere forudsigeligt end tidligere,” siger Frans Barkler.
Han peger samtidig på, at der fortsat er vækstmuligheder i den eksisterende hotelmasse: ”Mange hoteller kan optimere driften yderligere, styrke brandet eller repositionere sig i markedet. I high-end-segmentet ser vi ofte mulighed for at løfte ADR (Average Daily Rate) med 20-50%, hvis produkt og koncept rammer rigtigt. Samtidig kan udvidelser med nye værelser eller nye faciliteter have en markant effekt på indtjeningen, hvilket også er noget vi kan rådgive vores kunder om.”
”Derudover spiller de rekordmange overnatninger selvfølgelig en rolle. Med Danmarks stigende internationale synlighed, et mildere klima end Sydeuropa og en stigende efterspørgsel efter oplevelsesbaserede ophold, står dansk turisme et rigtig godt sted. Det skaber et langsigtet fundament – også fra et investorperspektiv. Vi vurderer, at hotelmarkedet ikke har toppet endnu. Tværtimod ser vi et segment, der fortsat har plads til at vokse – både i volumen og kvalitet,” afslutter Frans Barkler.
Konvertering skaber fleksibilitet
Et andet tegn på et modent og dynamisk marked er den stigende konverteringsaktivitet. Flere ældre erhvervsejendomme transformeres til hotel i byer med stærkt turismegrundlag. Omvendt ses også hoteller, der omdannes til boliger eller andre formål, hvis det giver en mere optimal anvendelse.
”Konvertering handler om at analysere den enkelte ejendoms potentiale. I nogle byer kan hotel være den mest værdiskabende anvendelse, mens andre ejendomme kan skabe større værdi ved at beholde, videreudvikle eller skifte funktion. Den fleksibilitet gør segmentet interessant i et længere investorperspektiv,” siger Stephen Berthelsen, formand for hotelgruppen og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland, og peger på en konkret konverteringscase:

Mere information
Frans Barkler
Head of Hospitality EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8371 • frba@edc.dk
Stephen Berthelsen
Formand for hotelgruppe og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland Tlf.: 5858 8371 • stbe@edc.dk
EDC Erhverv Poul Erik Bechs hotelgruppe
EDC Erhverv Poul Erik Bech etablerede for nogle år siden en landsdækkende og dedikeret hotelgruppe. Det er en selvstændig hotelgruppe med mæglere fra hele landet, der har specialiseret sig inden for hoteller, kroer og andre overnatningsmuligheder. Det betyder, at vi står klar til at hjælpe dig, uanset hvilken type hotel og hvor i landet det er. Vi har indsigt i det aktuelle marked og flere års erfaring med hotelrådgivning og står klar, hvis du ønsker en uddybende snak om hotelmarkedet i Danmark.
Læs mere på www.edc.dk/hotel
”Det så vi bl.a. med den storslåede hospitalsbygning i Hornbæk, som vi formidlede salget af for et par år siden. Det er pt i gang med at blive omdannet til et luksushotel, CORI Hornbæk Hotel, der åbner i sommeren 2026. Projektet illustrerer, hvordan historiske og karakterfulde ejendomme kan få nyt liv som hotel og samtidig udnytte den stigende efterspørgsel efter eksklusive hotelophold.”






Lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige. Opret dit ønske i vores Køber-/Lejerkartotek på edc.dk/match






Flest campingpladser til salg:
EDC Erhverv Poul Erik Bech er nu landets største campingmægler

Vikær Strand Camping - Sønderjylland 32,5 mio. kr. - www.edc.dk/620510426
Med campingpladser til salg til en samlet værdi på ca. en kvart mia. kr. har EDC Erhverv Poul Erik Bech positioneret sig som den største og altså den campingmægler med flest campingpladser til salg herhjemme. Danmark slog rekord i antal turistovernatninger i 2025, campingbranchen mærker stigende udenlandsk interesse, og ”coolcation”, vintercamping og glamping er mere populært, fortæller formand for EDC Erhverv Poul Erik Bechs campinggruppe Morten Wind Gram. Han har en lang finansiel baggrund i Danske Bank og har selv praktisk campingerfaring som tidligere indehaver af en campingplads i fire år.
I de seneste år har EDC Erhverv Poul Erik Bech skærpet sit fokus på hotel- og campingsegmentet ved at etablere to selvstændige, landsdækkende specialistafdelinger. Medlem af hotelgruppen og formand for campinggruppen, Morten Wind Gram, ser på de tendenser, der aktuelt præger campingmarkedet.
Hvorfor er campingpladser et interessant indsatsområde? ”Først og fremmest fordi antallet af turistovernatninger i Danmark er stigende og slog rekord med næsten 66 mio. overnatninger i 2025. Derudover adskiller campingpladser sig fra andre ejendomstyper ved, at du ikke kun sælger bygninger eller en erhvervsgrund, men en komplet virksomhed med et unikt brand, historie, specifikke drifts- og regnskabsforhold og en tilbagevendende kundebase. Der findes altså ingen standardløsninger, og det indebærer ofte en del rådgivningsarbejde og finansiel indsigt – fx hvordan sælger kan øge salgsværdien, eller hvordan køber kan videreudvikle campingpladsen med nye indtægtskilder.”
Morten Wind Gram har selv en lang finansiel baggrund efter 18 år i Danske Bank – inden han for tre år siden blev partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Sønderjylland og senere formand for campinggruppen.
Han fortsætter: ”Personligt har jeg en ekstra stor forkærlighed for segmentet, da jeg i ca. fire år var indehaver af min egen campingplads ved Emmerlev Klev i Sønderjylland. Den viden og netværk, jeg har tilegnet mig som campingejer, er naturligvis noget, jeg bringer i spil, når jeg skal sælge en campingplads, så jeg bruger i den grad min campingerfaring i mit job i dag.”
Hvordan er markedet for campingpladser?
”Lige nu har vi 12 campingpladser til salg plus en håndfuld skuffesager, så vi har campingpladser til salg for ca. en kvart mia. kr. – og vi har en række flere på vej. Vi oplever generelt en god interesse, og i 2025 formidlede vi bl.a. salget af Riis Feriepark i Give og Tisvildeleje Camping, hvor festivalen Musik i Lejet blev afholdt. Campingpladser har traditionelt henvendt sig til et mere snævert segment, hvor det især har været ældre par, som gennem mange års opsparing har kunnet stille en nødvendig egenfinansiering på 30-40%.
Men nu ser vi også flere yngre, fx par fra storbyerne, der sælger ejerlejligheden for at starte et nyt outdoor-eventyr i landdistrikterne, og vi oplever også en større udenlandsk søgning fra især tyske købere og forpagtere. Her har vi et godt netværk, og flere af os fra afdelingen i Sønderjylland taler også sproget. En del handler foretages af større campingkæder og kapitalfonde, og vi mærker, at stadig flere har fået øjnene op for potentialet i danske campingpladser.”
Hvilke aktuelle tendenser præger campingbranchen?
”Vi afventer fortsat regeringens udspil til en ændring af det gældende campingreglement, som skal forbedre rammevilkårene for campingerhvervet. Et af punkterne på dagsordenen er vintercamping, som år efter år sætter ny overnatningsrekorder, og hvor der er et betydeligt potentiale, hvis de nuværende regler lempes, så flere campingpladser kan holde helårsåbent. I højsæsonen ser vi et stigende antal udenlandske overnatninger, hvilket hænger sammen med, at ”coolcation” er blevet et mere udbredt fænomen, hvor sydeuropæere rejser nordpå for at undgå de høje temperaturer i deres hjemlande.”
”Koncepter som glamping, tiny houses og autocampere vinder også frem og peger på de mange udviklingsmuligheder, campingpladser besidder. Flere campingpladser har også tilladelse til at blive omdannet til feriecentre, som har haft en stigning i antallet af overnatninger på 7% i perioden januar-september 2025 sammenlignet med samme periode i 2024. Det gælder bl.a. Hanstholm Camping i Nordjylland til 19,5 mio. kr., og Vikær Strand Camping i Sønderjylland til 32,5 mio. kr., som vi har til salg”
Hvilke fordele får vores kunder ved at sætte til salg via EDC Poul Erik Bechs campinggruppe?
”Hos vores konkurrenter er mæglergerningen ofte et supplement til deres øvrige forretning, hvorimod vi er tilgængelige alle døgnets timer. Som en del af Danmarks største erhvervsmæglervirksomhed med 75 boligbutikker og 21 erhvervscentre har vi naturligvis også nogle muskler, som vores konkurrenter ikke kan matche. Vi har adgang til et landsdækkende netværk af potentielle købere og kan trække på de lokale erhvervsmægleres kendskab til det lokale marked og de gældende lokalplaner. Vi har også et stort set-up med PR, marketing og egen researchafdeling, der sørger for, at vores campingsager opnår stor synlighed, og at vi er helt ajour med de aktuelle nøgletal i campingsegmentet.”
”Vi indgår også i et tæt samarbejde med vores internationale afdeling og føler os dermed godt rustet til at håndtere den stigende udenlandske interesse. Vores Head of International, Helle Nielsen Ziersen, har for nylig bl.a. været til internationale møder og konferencer, hvor hun har mødtes med flere store internationale kapitalfonde, som kigger
mod de danske campingpladser. For at styrke vores internationale kompetencer yderligere er vi også ved at indgå et samarbejde med en tysk mæglerkæde. Med samarbejdet ønsker vi at sikre, at vi kan tilbyde både danske og tyske kunder kvalificeret og sammenhængende rådgivning på tværs af landegrænser. Samtidig styrker det vores rækkevidde og giver os adgang til en langt større køberkreds af tyske kunder.”

Mere information
Morten Wind Gram Partner
EDC Erhverv Poul Erik Bech
Tlf.: 5858 8130 • mwg@edc.dk

Hanstholm Camping - Nordjylland
19,5 mio. kr. - www.edc.dk/912110760

Østersøstrand Camping - Falster 13,495 mio. kr. - www.edc.dk/620510598
Årets vækstenhed i EDC Erhverv Poul Erik Bech:
Aarhus har markant fremgang og scorer mål på samlebånd
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus er netop kåret som årets vækstenhed. Den positive udvikling er drevet af stærk lokal forankring, samarbejde regionalt, nationalt og internationalt, stabil og dygtig medarbejderstab, høj aktivitet og stor bredde i sagerne. Det giver optimisme på erhvervsejendomsmarkedet i hele Østjylland for 2026.
Erhvervsejendomsmarkedet i Aarhus er præget af stor optimisme, understøttet af faldende renter og en mærkbar reduktion i tomgangen – især på boligmarkedet. Langt flere sælgere og købere kan give hånd på en gennemført handel. Henrik Frost Sørensen, direktør, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, siger:
”Efter et par år, hvor der ikke har været lige så meget gang i erhvervsejendomsmarkedet, har vi og branchen oplevet en stigende aktivitet og optimisme i 2025. Vi er rigtig glade for, at vi er kåret som årets vækstenhed blandt vores 21 erhvervscentre i EDC Erhverv Poul Erik Bech. Udover mange handler og at vi styrker samarbejdet med vores mange gode kunder, så spiller en stor stabilitet blandt vores 22 medarbejdere i høj grad også ind.”
”Mange medarbejdere har stor erfaring og været hos os længe, og vi har også mange dygtige unge. Udover at vores mæglere gør et virkelig godt stykke arbejde med at løse
Bolig/Investering


rekordmange sager, så har vi også et virkelig stærkt back office team, som i den grad understøtter forretningen på glimrende vis. Det giver ro og stabilitet, at tingene bliver løst på en god og effektiv måde, og vi har et rigtig godt samarbejde blandt vores medarbejdere. Det smitter af på dialog og løsning af vores kunders opgaver.”
Momentum og fortsat optimisme for 2026
Kent Nielsen, direktør, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, supplerer: ”På investeringssegmentet er der et ’opsparet’ købebehov hos mange investorer, og mange har samtidig sparet penge op – så der er stor lyst til at handle. Så succesen bunder i, at vi især i den sidste tredjedel af 2025 har solgt og udlejet rigtig mange sager. Vi har scoret mål på samlebånd og det er stolpe ind. Det er heldigvis fortsat her i starten af året, og vi forventer et godt marked i 2026, men vi er naturligvis altid opmærksomme på, at der som altid skal arbejdes grundigt med tingene før, sagerne bliver løst. For i andre perioder kan det være stolpe ud, forlænget spilletid eller sagen løber ud i sandet.”




Mere information
Kent Nielsen Direktør
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus Tlf.: 5858 8670 • keni@edc.dk
Henrik Frost Sørensen Direktør
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus Tlf.: 5858 8670 • hfs@edc.dk

”I øjeblikket vinder vi i normal spilletid, og vi har stor bredde i vores opgaver. Alle segmenter kører på en gang, hvor vi tidligere har oplevet, at forskellige segmenter præsterer på skift. Lige nu står vi stærkt over hele linjen, og det er både investeringssager, udlejningssager, brugerejendomme og vurderinger, som vi løser inde for alle segmenter: Investering- og boligudlejningsejendomme, kontor, lager- og logistikejendomme, projektejendomme, detail, hoteller og kroer, så det er meget tilfredsstillende.”
Samarbejde på tværs
Henrik Frost Sørensen, siger: ”Vi er en del af Danmarks største mæglervirksomhed med 21 erhvervscentre. Vi er både meget lokalforankret her i Aarhus og omegn, vi er meget regionale i hele Østjylland, hvor vi løser opgaver og vi løser opgaver sammen med vores kunder og kollegaer i hele landet. Desuden har vi også et stærkt samarbejde med vores internationale afdeling. Vi har dedikerede medarbejdere og specialister på alle segmenter, hvilket giver stor styrke.”
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har fx lige løst og formidlet salget af en stor industriejendom i Sorø på Vestsjælland, der er solgt for et trecifret millionbeløb. Henrik Frost Sørensen siger:
”Vores gode kunder her i Aarhus har solgt en stor industriejendom, hvor vores industriteam har løst sagen sammen med vores internationale afdeling, som har fundet en køber (læs mere side 30-31, red.). Vi fik også opgaven for Finansiel Stabilitet hjem om ejendomsmæglerydelser til at håndtere aktiver overtaget fra minkfølgeerhverv. Her løste vores erhvervscenter i København opgaven med at sælge Kopenhagen Furs hovedsæde i Glostrup i en kæmpe handel, og vi skal også løse en lang række sager for dem på tværs af Danmark. Vi står stærkt både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.”
Fortsættes næste side >

Aarhusiansk investorkreds sælger logistikejendom i Sorø for trecifret millionbeløb

10.697 m² stor, moderne logistikejendom i Skanderborg solgt for 74 mio. kr.

Terma fortsætter lokal oprustning: Nyt logistikcenter på vej i Lystrup

Danmarks største lager for LP’ere, CD’ere køber logistikejendom i Risskov
Aarhus og Østjylland blomstrer
Der er fremgang på erhvervsejendomsmarkedet i hele landet – også i Aarhus og Østjylland. Historisk har opsvinget ofte startet i København, før det har spredt sig til de øvrige storbyer. Kent Nielsen, siger:
”De positive takter på erhvervsejendomsmarkedet har bidt sig fast i Aarhus og Østjylland. Investorerne har i en periode haft blikket rettet mod os. Som Danmarks næststørste kommune har Aarhus over det seneste årti oplevet den største befolkningstilvækst blandt landets største kommuner med 13%. Frem mod 2035 ventes yderligere vækst på 8,5%, hvilket er den største vækst blandt de store kommuner herhjemme.”
”Det smitter af på ejendomsmarkedet, og vi sælger mange boligudlejningsejendomme – især fra 10 mio. kr. og opefter. Markedet er præget af stigende optimisme, faldende renter og faldende tomgang. Forskellen mellem købernes og sælgernes prisforventninger er blevet mindre, og det har øget antallet af handler.”
Om de andre segmenter siger Henrik Frost Sørensen:
”Detailsegmentet har stabiliseret sig på et godt niveau, og på Store Torv og Lille Torv er der kun ganske få ledige lejemål. Kontormarkedet i Aarhus C er
CITY FACT
Stærk efterspørgsel på kontor og bolig i Aarhus

Industrichef i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus på Estate Medias Talentliste 2025
fornuftigt, og de store kontorprojekter i Sydhavnskvarteret, er godt på vej med udlejningen. I industri- og logistiksegmentet oplever vi især høj efterspørgsel på højloftede og moderne ejendomme nær E45. Til gengæld er projektmarkedet præget af manglende nybyggeri, og tomgangen er helt nede omkring de 1%, så de boligprojekter vi får ind, bliver også afsat på rekordtid.”
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har haft vokseværk og er flyttet ind i samme ejendom som Magasin på Åboulevarden 70. Her har de lejet sig ind på 5. sal i flotte, nyrenoverede lokaler, som huser 22 medarbejdere med specialistfunktioner. I øjeblikket søger de en udlejningschef til kontoret i Aarhus.
Få fingeren på pulsen i dit markedsområde. Er du interesseret i den lokale udvikling, og vil du have adgang til de nyeste markedsdata?
CityFact giver dig et unikt indblik i 17 danske byer og områder, så du kan følge udviklingen tæt og træffe informerede beslutninger.
Med CityFact får du opdaterede rapporter, der dækker afgørende indikatorer om erhvervsejendomsmarkedet som: Tomgangsniveauer, lejepriser, afkastkrav, befolkningsudvikling, flytteaktivitet m.m.
Detail




Kom helt tæt på udviklingen i din by

Er du nysgerrig på den lokale udvikling, eller er du på udkig efter konkrete demografiske forhold til et konkret byggeprojekt eller ejendomsinvestering? CityFact samler relevante markedsforhold i ét analyseprodukt med data helt ned på byniveau.
Få aktuelle markedstal såsom tomgang, lejeniveauer og afkastkrav og data på demografiske bevægelser, herunder befolkningens udvikling, aldersfordeling, flytteaktivitet og tendenser inden for arbejdsstyrken.
Det har aldrig været lettere at danne sig et grundigt overblik over lokale markedsforhold






Lad os hjælpe dig med at finde det helt rigtige. Opret dit ønske i vores Køber-/Lejerkartotek på edc.dk/match









Mere information
Tonny Broberg
Projektdirektør EDC Erhverv Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8487 • tobr@edc.dk

Hotelfamilie overtager lukket hotel i Ebeltoft og genåbner som Hotel Vibæk Strand
Ebeltoft Park Hotel, der senest har heddet Ebeltoft Park B&B, er netop solgt efter stor interesse og mange fremvisninger. Hotellet har været lukket og stået tomt i et års tid, men nu overtager Jespersen Hotels nøglerne til hotellet. I første omgang skal værelserne have et løft, men derefter genåbner hotellet i løbet af foråret. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har formidlet salget af hotellet med 74 hotelværelser, der blev solgt for 16 mio. kr.
Noget af det første man møder på hovedvejen på vej til Ebeltoft, er det markante Ebeltoft Park Hotel. Hotellet har stået tomt i hele 2025 og siden har rygterne svirret: Skal hotellet omdannes til boliger? Er der et nyt butikscenter på vej? Eller forbliver hotellet tomt og forladt?
Nu er hotellet solgt. Sælger er Dan Mark Ejendomme, et selskab af arvingerne efter den afdøde finansmand og milliardær Alex Brask Thomsen. Køber af hotellet er Jespersen Hotels, der i forvejen driver Hotel Hedemarken i Grindsted og Hotel Traneparken i Nykøbing Mors.
Claus Jespersen, direktør af Jespersen Hotels, siger: ”Vi er rigtig glade for at overtage hotellet i Ebeltoft. Planen er at genåbne hotellet i et nyt navn, Hotel Vibæk Strand, i løbet af foråret. Men i første omgang skal hotellet friskes op og istandsættes. Vi starter med at give værelserne et løft og ellers tager vi det lidt i etaper, så vi forhåbentlig i midten af 2026 kan byde de første af vores gæster velkommen.”
En af Danmarks mest populære feriebyer Claus Jespersen siger: ”Hotellet passer rigtig godt ind i vores nuværende set-up. Hotellet ligger tæt på strand og natur i en af Danmarks mest populære feriebyer, som er kendt for sine snørklede gader og skæve bindingsværkshuse, der indbyder til hyggelige gåture. Desuden ligger Ebeltoft direkte ud til Ebeltoft Vig og byder på skønne strande, maritim stemning og en charmerende lystbådehavn.”
”Uanset om du besøger Ebeltoft for romantik, natur, familieoplevelser eller ren afslapning, er byen et perfekt udgangspunkt for et mindeværdigt ophold på Djursland, og derfor synes vi også, at byen fortjener et lækkert hotel. Vi vil skabe et godt turisthotel med et fornuftigt prisniveau, der tiltrækker både udenlandske, men selvfølgelig også en masse danske gæster,” siger Claus Jespersen.
Stor interesse for hoteller
Undervejs i salgsprocessen var der stor interesse for hotellet, siger Tonny Broberg, projektdirektør i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, der har formidlet salget af hotellet, der blev solgt for 16 mio. kr.:
”Der var stor interesse for hotellet, og vi havde op mod tre seriøse fremvisninger om ugen, så der var rigtig mange, der gerne ville se nærmere på hotellet. Standen er selvfølgelig ikke i top efter det har stået tomt i et års tid, men samtidig er det et hotel med rigtig mange muligheder, og så ligger det i et område, der er et populært rejsemål for både danske og udenlandske turister. Derfor havde vi også en forventning om, at der ville være en fornuftig interesse for hotellet. I 2025 formidlede vi salget af Molskroen og Malling Kro, så der er stor interesse for hoteller i vores område.”
”Hotelbranchen er en kapitaltung branche, så det kræver den rigtige køber. Vi er glade for, vi fandt den rette køber i form af den erfarne hotelvirksomhed, Jespersen Hotels, der vil genåbne hotellet. Den store interesse vidner også om et marked, hvor hoteller er populære som aldrig før. I 2025 har vi i EDC Erhverv Poul Erik Bech solgt flere hoteller end tidligere og vi oprettede for nogle år siden en dedikeret hotelgruppe på tværs af landet, hvor vi for nylig sågar har fået en dygtig hotelspecialist, Frans Barkler, med på holdet for at imødekomme en stigende efterspørgsel. Det ses også på transaktionsvolumen, hvor hoteller stod for næsten 9% af salget af erhvervsejendomme i hele 2025.”
SOLGT

Markant ejendom med sundhedshus i Risskov
skifter lokale hænder
En markant ejendom med granitsokkel og karakteristiske søjler, der til daglig huser Risskov Sundhedshus, er solgt. Sælger er Henrik Hofmann fra HH Ejendomme Risskov, der tilbage i 2012 opførte den herskabelige ejendom på Nordre Strandvej 124 i Risskov som kontor for sin anlægsgartnervirksomhed. Den knap 400 m² store erhvervsejendom forbliver på lokale hænder, da den er solgt til et par fra nabovejen. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har formidlet salget på kun 1½ måned og beretter om stor aktivitet på erhvervsejendomsmarkedet i Aarhus.
I 2012 så en af Risskovs mest markante ejendomme dagens lys i et boligområde ved Nordre Strandvej. Ophavsmanden, Henrik Hofmann fra HH Ejendomme Risskov, opførte ejendommen som kontor for sin anlægsgartnervirksomhed, Anlægsgartnerne H.HOFMANN. Virksomheden fraflyttede ejendommen i 2021, og den blev omdannet til klinikfællesskab. Efter 13 års ejerskab har han nu solgt ejendommen.
”Vi havde en klar ambition om at bygge en ejendom, der skilte sig ud fra omgivelserne og fik forbipasserende til at spærre øjnene op. I 2021 måtte vi indse, at ejendommen var blevet for stor, da vi dagligt kun var tre til stede på kontoret. Vi besluttede derfor at etablere et nyt domicil på vores anden adresse på Randersvej 503 i Trige. Jeg beholdt ejendommen, og der gik ikke længe, før klinikfællesskabet,

der dengang havde base i det lokale indkøbscenter, så muligheden for at flytte deres praksis ud i naturskønne omgivelser, tæt på både vandet og borgerne,” siger Henrik Hofmann og fortsætter:
”Efter fire år som udlejer har jeg mistet den følelsesmæssige tilknytning til stedet, og da jeg også har andre ejendomme, der kræver min tid, kontaktede jeg Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech. Jeg husker tydeligt, at han grinede og sagde, at en ejendom som denne kunne sælges uden problemer. Han fik ret, da den var solgt efter kun 1½ måned, så han fortjener en stor tak for en ihærdig indsats og et godt forløb.”
Fortsætter som sundhedshus Klinikfællesskabet hed oprindeligt Strandvejens Sundhedshus og bestod af otte klinikker. Siden er tre nye kommet til, og i 2024 skiftede de navn til Risskov Sundhedshus. Navnet bevares og ejendommen forbliver på lokale hænder. Mette Svidt, som har købt ejendommen med sin partner Martin Sand Andersen, siger:
”Vi bor på Prins Knuds Vej med vores to børn, som er en sidegade til Nordre Strandvej. Vi har haft kig på ejendommen i længere tid, da det er en flot og velholdt bygning opført i gode kvalitetsmaterialer. Samtidig er ejendommen centralt
Mere information
Frank Heskjær
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus Tlf.: 5858 8670 • fth@edc.dk


beliggende i Risskov med god synlighed og nem adgang. Det er derfor også oplagt, at den fortsætter som sundhedshus, og den var på forhånd fuldt udlejet til gode og dygtige lejere, der tilsammen tilbyder en bred vifte af behandlingsformer – bl.a. fysioterapi, akupunktur, krops- og samtaleterapi, massage og forskellige behandlinger mod fx stress eller angst m.m.”
God gang i markedet
Frank Heskjær, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, som har formidlet salget, siger: ”Der var fin interesse for ejendommen, og der er generelt godt gang i ejendomsmarkedet i Aarhus. Særligt i sidste tredjedel af 2025 havde vi fart på, og det var bl.a. medvirkende til, at vores Aarhus-afdeling netop er kåret til årets vækstenhed blandt EDC Poul Erik Bechs 21 erhvervscentre i 2025, hvilket vi er superglade og stolte af.”
”Markedet er også kommet godt fra land i år, og i vores landsdækkende forventningsundersøgelse angiver 55%, at de vil bruge flere penge på ejendomsinvesteringer i 2026, hvilket er det højeste i undersøgelsen 11-årige historie. Aarhus forventes desuden at være den kommune med den største befolkningsvækst de kommende 10 år. Det skaber både gode vilkår for det lokale ejendomsmarked, og det betyder også, at der kommer endnu flere potentielle brugere til sundhedspraksisser som dem i Risskov Sundhedshus.”

I attraktive Silkeborg er 72 rækkehuse, med et samlet boligareal på 7.749 m² med fuldt udlejede lejeboliger, netop solgt. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af den omfattende boligportefølje på vegne af Selected Group. Køber er Formuepleje, der har købt den moderne boligportefølje Gubsøtoften i Silkeborg for et mindre trecifret millionbeløb.
EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af en ejendomsportefølje, Gubsøtoften 1-91 i bydelen Balle i det nordlige Silkeborg, som blev opført i 2019 og består af 72 moderne rækkehuse i størrelser fra 70-132 m². Handlen mellem sælger Selected Alternatives, der forvaltes af Selected Group, og køber Formuepleje blev gennemført efter en proces præget af en god og konstruktiv dialog.
Tonny Broberg, EDC Erhverv Poul Erik Bech, der har formidlet salget af Gubsøtoften og som har rådgivet sælger i processen, fortæller: ”Selvom større ejendomstransaktioner ofte kan være komplekse, har salget af Gubsøtoften været kendetegnet ved en konstruktiv og positiv atmosfære. Det har som erhvervsmægler været en fornøjelse at være en del af. Der har været en god og konstruktiv dialog mellem Selected Group og Formuepleje og begge parter er gået ind i forløbet med en reel vilje til at nå til enighed og skabe en god handel for hinanden. Det er et skoleeksempel på, hvordan et professionelt, men uformelt samarbejde kan føre til et stærkt resultat for begge parter."
Effektiv proces og eksekvering
Frederik Gundorph Olesen, CEO, Selected Group, udtrykker stor tilfredshed med salget og forløbet: "Først og fremmest er vi naturligvis rigtig tilfredse og glade for handlen. Det er også værd at fremhæve den måde, handlen er kommet i stand på. Samarbejdet med både EDC Erhverv Poul Erik Bech og Formuepleje og deres samarbejdspartnere har været præget af gensidig respekt og en effektiv eksekvering. Det har været en rigtig god proces fra start til slut, hvor vi hurtigt fandt fælles grund, som skabte et godt fundament i de videre forhandlinger, og det gjorde det alt andet lige nemmere at lande en endelig aftale."

Mikael Fogemann, ejendomsdirektør i Formuepleje, siger: ”Vi udvider med købet af Gubsøtoften den ene af vores ejendomsfonde med moderne kvalitetsboliger, der matcher den efterspørgsel, vi ser i markedet. For os er beliggenheden virkelig attraktiv, og ejendommene vil gennem vores aktive forvaltning skabe gode, stabile afkast til vores investorer. Silkeborg har udviklet sig til et af landets stærkeste boligmarkeder med markant tilflytning og en vedvarende lav tomgang. Kombinationen af høj befolkningsvækst og attraktive, veldisponerede rækkehuse gør investeringen interessant for os, og vi er meget tilfredse med handlen.”
Silkeborg et virkeligt attraktivt vækstområde
Henrik Frost Sørensen, partner og erhvervsdirektør, EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus, som også har formidlet salget af Gubsøtoften, siger om området: ”Silkeborg er et virkeligt attraktivt vækstområde, og kommunen har haft en befolkningsvækst på 13% de seneste 10 år. Det betyder, at de er i top-10 i Danmark over områder med størst befolkningsfremgang. Til sammenligning har kommuner som København og Aarhus haft en vækst på ca. 14%, så Silkeborg er virkelig et attraktivt område for mange investorer.”
Han fortsætter: ”Ejendomsporteføljen på Gubsøtoften 1-91 består af 72 moderne rækkehuse opført i 2019, som er fordelt på 16 toplanshuse og 56 etplanshuse. De moderne rækkehuse er kendetegnet ved lyse materialer, funktionelle planløsninger og adgang til egne terrasser. Området har de seneste år oplevet markant vækst og er i dag et af Silkeborgs mest eftertragtede boligområder for både børnefamilier og seniorer.”

Boligportefølje med 72 rækkehuse i Silkeborg solgt for mindre trecifret millionbeløb
“
Det er et skoleeksempel på, hvordan et professionelt, men uformelt samarbejde kan føre til et stærkt resultat for begge parter
“

Mere information
Tonny Broberg Projektdirektør
EDC Projekt Poul Erik Bech Tlf.: 5858 8487 • tobr@edc.dk
Henrik Frost Sørensen Partner og erhvervsdirektør
EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus Tlf.: 5858 8670 • hfs@edc.dk
Sale & Lease Back giver mening – også uden for de store byer:
Nordjyllands største advokatfirma sælger kontorejendom i Hjørring – og fortsætter som lejere
Det er ikke kun i de store byer, der gennemføres Sale & Lease Back-aftaler, hvor ejeren af en bygning sælger og lejer sig ind i stedet. Det er, HjulmandKaptain, Nordjyllands største advokatfirma med kontor i Aalborg, Aarhus, Frederikshavn og Hjørring, et godt eksempel på. EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel har netop formidlet en Sale & Lease Back-aftale på en kontorejendom i Hjørring, som er solgt for 15 mio. kr. Køber er en mindre investorgruppe ledet af A. Sørensen Capital og advokatfirmaet går fra ejer til lejer for at koncentrere sig om deres kerneopgave og frigive kapital og ressourcer.
Det nordjyske advokatfirma HjulmandKaptain har netop solgt en kontorejendom på Frederikshavnsvej 215 i Hjørring på 1.504 m². De fortsætter som lejere for at fokusere på kerneopgaven. Casper Gammelgaard, Advokat (H), Managing Partner, advokatfirmaet HjulmandKaptain, siger:
”Det er mere end 10 år siden, vi byggede vores nuværende kontorbygning her i Hjørring, som vi er rigtig glade for at arbejde i. Vi har valgt at sælge ejendommen til lokale investorer og fortsætter nu som lejere i de samme lokaler. For vores kunder og kolleger betyder det altså ingen ændringer – vi bliver på samme adresse – og med samme team. Formålet med salget er rent strategisk, da vi sælger vores bygning for at frigive ressourcer fra ejendomsadministration til vores kerneopgave.”
”Vi kan altså fokusere 100% på at levere specialiseret juridisk rådgivning til vores erhvervskunder, offentlige organisationer og private, så vi bliver i Hjørring og fortsætter som hidtil. Vi er i øvrigt i gang med samme øvelse i relation til vores kontorejendom i Frederikshavn, men her afventer vi det rigtige match med en køber.”




Styr på detaljerne
Anders Ulrik Sørensen, CEO i A. Sørensen Capital, siger på vegne af køberne: ”Det har været et professionelt forløb, og vi kender
Mads Dyhr fra EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel rigtig godt fra mange andre sager. Det har på den baggrund været en god proces med ham og sælger HjulmandKaptain, som nu altså er ny ankerlejer. Det har været en detaljeret og grundig proces, men det giver sig selv, når det drejer sig om et advokatkontor, der lever af at have styr på detaljerne, hvilket afspejler min egen livsfilosofi,” siger han med et smil.
”Vi har indgået en længere lejeaftale med en god og stabil lejer, så det er en god investeringscase for os. Vi er tilfredse med investeringen og prisen på 15 mio. kr. Vi har selv vores daglige virke i Hjørring og kender den særprægede og arkitektoniske ejendom indgående. Den er meget synlig, kendt i byen og er placeret rigtig godt i forhold til E39-motorvejen. Vi har desuden købt naboejendommen, hvor vi på sigt vil opføre en kontorbygning af samme karakter – lidt i samme stil og størrelse, og her er vi allerede i en konstruktiv dialog med en forhåbentlig kommende lejer, så vi forventer, at vi i den kommende tid kan påbegynde byggeriet.”
Sale & Lease Back i alle dele af Danmark EDC Poul Erik Bech er Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed med 21 erhvervscentre, 75 boligbutikker og Mere
Mads Dyhr Partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel tlf.: 5858 8487 • mdy@edc.dk
“
Vi hjælper mange virksomheder på tværs af landet med Sale & Lease back-aftaler “

flere end 675 medarbejdere, som løser opgaver på tværs af hele Danmark. Mads Dyhr, partner EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel, siger:
”Den arkitektonisk flotte kontorejendom er et rigtig godt eksempel på, at Sale & Lease Back-aftaler ikke kun gælder store ejendomme i store byer. Der er mange virksomheder, som kan drage nytte af at sælge deres ejendom og fortsætte som lejere for at frigive kapital og ressourcer til at fokusere på udvikling og drift af forretningen. Det kan sagtens give mening for små, middelstore og store virksomheder, der ejer deres bygninger. Det hjælper vi mange virksomheder med på tværs af landet.”
Få indblik i vores Køber-/Lejerkartotek
Se et udpluk af søgere fra vores Køber-/Lejerkartotek, og find ud af om der står en køber/lejer klar til at overtage din ejendom.
Fyn
Boligudlejningsejendom på Sydfyn
Søger nr.: 2512819
Investor søger boligudlejningsejendom ved Faaborg og Svendborg. Stand og størrelse er underordnet, så længe ejendommen rummer et solidt potentiale.
Kontakt: Troels Møller, tlf.: 5858 8397
Plug-and-play ejendom søges
Søger nr.: 2512224
Investor søger boligudlejningsejendom i en af Fyns større byer. Ejendommen skal rumme 2–4 enheder. Minimumsafkast på 5 %. Maks. kr. 3.500.000.
Kontakt: Troels Møller, tlf.: 5858 8397
Ejendom med optimeringspotentiale søges
Søger nr.: 2493483
Boligudlejningsejendom på Fyn med min. 4 enheder søges for investor. Gerne med potentiale for optimering. Maks. kr. 10.000.000.
Kontakt: Troels Møller, tlf.: 5858 8397
Investeringsejendom søges i Nyborg
Søger nr.: 2475520
Investor søger boligudlejningsejendom i Nyborg, gerne så centralt som mulig. Min. 50 m² og 1 enhed med mulighed for optimerering. Maks. kr. 4.000.000.
Kontakt: Troels Møller, tlf.: 5858 8397
På sydfyn søges investeringsejendom
Søger nr.: 2466386
Kontakt: Mathias Demant, tlf.: 5858 8397
Investor søger investeringsejendom i flere forskellige afskygninger. Beliggenheden skal være Faaborg, Ringe eller Årslev. Maks. kr. 10 mio.
Overvejer du at sælge eller er du nysgerrig på, om der er interesse for din ejendom?
Tilmeld dig send-min-køber på www.sendminkøber.com


Investeringsejendom med erhverv
Søger nr.: 2456253
Investor søger investeringsejendomme med erhverv på Sydfyn eller boligudlejningsejendomme med 0-10 enheder. Maks. kr. 10 mio.
Kontakt: Troels Møller, tlf.: 5858 8397
Sydjylland
Boligudlejning Vejle, Kolding & Billund
Søger nr.: 2465007
Kontakt: Henrik Troelsen, tlf.: 5858 8399
Gerne som projektejendom. Alt har interesse 1-10 enheder evt. nedrivning og opførelse af nyt. Maks. kr. 15. mio.
Investeringsejendom i Vejle området
Søger nr.: 2369426
Investor søger investeringsejendom maks. 30 minutters kørsel fra Vejle. Der er ikke noget krav om min. areal. Maks. kr. 6 mio.
Kontakt: Arne Kristensen, tlf.: 5858 8423
Boligudlejningsejendomme søges i Esbjerg
Søger nr.: 1983765
Etableret investor søger boligudlejningsejendomme til udbygning af ejendomsportefølje - gerne i Esbjerg. Helst ejendomme i nogenlunde god stand.
Kontakt: Jesper Ølgaard Bloch, tlf.: 5858 8398
Førstegangsinvestor søger boligudlejning
Søger nr.: 2448680
Investor søger boligudlejningsejendom i Haderslev. Leder efter en sag med udviklingspotentiale.
Ønsker 3 og 6 enheder og må gerne kunne optimeres
Kontakt: Morten Dahl Rask, tlf.: 5858 8425
Investeringsejendom Aabenraa og Rødekro
Søger nr.: 2397858
Investor søger investeringsejendom i Aabenraa og Rødekro. Der er ikke noget minimumskrav ift. areal. Maks. 15 mio. kr.
Kontakt: Morten Wind gram, tlf.: 5858 8425
Midtjylland
Boligudlejning mellem Herning og Silkeborg
Søger nr.: 2491361
Kontakt: Morten Stampe, tlf.: 5858 8567
Ejendom, der er velegnet til boligudlejning. Attraktiv beliggenhed med et stabilt lejemarked i området
Herning til Silkeborg. Max kr. 10.000.000,-.
Boligudlejningsejendom i Aarhus C
Søger nr.: 2511386
Ny investor søger ejendom med min. 2 enheder og 100 m².
Gerne med optimering af planløsning samt funktionalitet. Maks. 20 mio. kr.
Kontakt: Henrik Frost Sørensen, tlf.: 5858 8670
Ejendomme i Aarhus og Silkeborg
Søger nr.: 2509883
Kunden søger gerne større boligudlejningsejendomme. Er dog åben for småhusejendomme også hvis det er interessant nok. Maks. pris 30-40 mio. kr.
Kontakt: Gustav Balsby, tlf.: 5858 8670
Investeringsejendom i Viborg kommune
Søger nr.: 2510487
Investor søger en boligudlejningsejendom i Viborg kommune. Der skal minimum være 3 enheder i ejendommen. Minimum 150 m². Maks. pris 20 mio. kr.
Kontakt: Bo K. Jørgensen, tlf.: 5858 8424
Nordjylland
Nyere boligudlejningsejendom i Aalborg
Søger nr.: 1927773
Købeklar investor søgere nyere boligudlejningsejendommen i Aalborg og de største oplandsbyer. Såvel etageboliger som rækkehuse. Fra kr. 20-50 mio.
Kontakt: Frank Jensen, tlf.: 5858 8449
Køber er på udkig efter en ivestering
Søger nr.: 2030906
Køber søger udlejningsejendomme og gerne rækkehuse i 1-plan. Iinteresseret i Region Nordjylland op til 50 mio.
Kontakt: Frank Jensen, tlf.: 5858 8449
Boligudlejningsejendomme søges i Aalborg
Søger nr.: 1982697
Køber kigger efter ren boligudlejning i Aalborg. Der søges fra 100 m² og opefter, ingen yderligere krav. Dog en maks. pris på 10 mio. kr.
Kontakt: Michael Stilling, tlf.: 5858 8449
Boligudlejningsejendom i Aalborg
Søger nr.: 2175836
Boligudlejningsejendom i Aalborg midtby.
Må ikke ligge mod universitetet. Pris mellem 6-8 mio kr. Min. størrelse på 200 m².
Kontakt: Frank Jensen, tlf.: 5858 8449
Søger yderligere boliglejemål i Aalborg
Søger nr.: 1421998
Kontakt: Michael Stilling, tlf.: 5858 8449
Ejendommene må gerne trænge til istandsættelse og mulighed for at øge huslejen. Aalborg midtby, Øgade eller Vestbyen. Maks. pris kr. 25 mio.
Investorer søger netop
Overvejer du at sælge – eller er du bare nysgerrig på, om der er interesse for din ejendom?
Med Send-min-køber får du automatisk besked, når vi har købere i vores kartotek, der leder efter en ejendom som din.
Du forbliver anonym. Der er ingen kontrakt, ingen forpligtelser – og du bestemmer selv, om du vil tage kontakt.

Du kan også tilmelde dig på www.sendminkøber.com

Send-min-køber







KONTAKT
EDC Erhverv Poul Erik Bech
Sjælland/Fyn
København+45 5858 8378
Herlev +45 5858 8376
Taastrup +45 5858 8472
Nordsjælland +45 5858 8377
Roskilde +45 5858 8395
Køge +45 5858 8379
Sydsjælland +45 5858 8380
Vestsjælland +45 5858 8396
Lolland-Falster+45 5858 8140
Odense +45 5858 8397
Jylland
Kolding +45 5858 8399
Aabenraa +45 5858 8425
Sønderborg +45 5858 8422
Esbjerg +45 5858 8398
Vejle +45 5858 8423
Aarhus +45 5858 8670
Silkeborg+45 5858 8427
Herning+45 5858 8567
Viborg +45 5858 8424
Aalborg +45 5858 8449
Vendsyssel+45 5858 8487
International+45 5858 8563
Research+45 5858 8564
Hotel+45 5858 8371
Camping+45 5858 8130
Landbrug Øst+45 5858 8574
Landbrug Vest+45 5858 8683
Projekt+45 5858 8487
Capital Markets +45 5858 8572
Få først besked, når der kommer nye ejendomme til salg
er kom e ejendomm l sa besked, kommer me endo alg
Vi har Danmarks største Køber-/Lejerkartotek. Har du ikke fundet den helt rigtige ejendom endnu, så lad os hjælpe dig!
ar Køber-/Lejerkartot u, t lands r-/Lejerkartotek, fø yeejendomm
Opret dit personlige ønske i vores landsdækkende Køber-/Lejerkartotek, og få først besked, når der kommer nye ejendomme til salg. Vi screener alle ejendomme for dig og viser dig kun de ejendomme, der matcher dine ønsker.

Scan og tilmeld