Mur/væg inde BR 10 - radonsikring i nybyggeri
Radon
Radon er en radioaktiv luftart, der især kommer fra undergrunden, og som herfra kan trænge ind i bygningerne gennem utætheder i terrændæk, krybekældre, kældre og fundamenter. Da radon er yderst sundhedsskadelig, er det vigtigt at begrænse indholdet af radon i luften indendørs til så lavt et niveau som muligt. Grunden til, at radon trænger gennem utætheder ind i bygningen, er, at der ofte inde i bygningen er et lavere lufttryk end under bygningen. Fra den 1. juli 2010 er der indført krav i bygningsreglementet BR 10 til radonsikring i nybyggeri. Tidligere har der i bygningsreglementet været anbefalinger til det maksimale radonindhold i indeklimaet på maks. 200 Bq/ m3. Dette skærpes nu til et krav om radonsikring, som skal sikre et radonniveau under 100 Bq/m3 i nybyggeri. Dette skal ske ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre effektive foranstaltninger.
hold. Der kan derfor være stor forskel i radonbelastningen på to ens huse eller to nabohuse. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne udgav i 2001 rapporten »Radon i danske boliger – Kortlægning af lands-, amts- og kommuneværdier«. I rapporten nævnes bl.a. følgende konklusion: »Omkring 4,6 % af de danske enfamiliehuse (dvs. ca. 65.000 huse) har indendørs radonniveau over 200 Bq/m³«.
I bygningsreglementet henvises i afsnittet om radon kap. 6.3.3.2 til BYGERFA blad SfB (99) 02 09 27, »Radon – forebyggelse og afhjælpning« og pjece fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fra 2007, »Radon og enfamiliehuse«.
Det vurderes at ca. 20 % af danske enfamiliehuse (280.000 huse) opført før 1996 har et indendørs radonniveau over det nye krav på 100 Bq/m³.
Projektering
Allerede når det nye byggeri planlægges og projekteres, er det vigtigt at indarbejde løsninger, der sikrer mod for højt radonniveau i det færdige byggeri. Løsningerne skal samtidig være robuste og langtidsholdbare, så radonsikringen virker i hele bygningens levetid.
SBi-anvisning 189 »Småhuse«, der indeholder vejledning om, hvordan tæthed mod radon kan udføres, nævner på side 25 bl.a.: »Da der er tale om lufttrykforskelle på op til 0,1 atmosfære, kan indtrængning af radon kun undgås ved at trykudligne det kapillarbrydende lag til atmosfæren, samtidig med, at terrændækket gøres så tæt som muligt«.
Radon og enfamiliehuse August 2007
Den sidste kan ses på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside: www.ebst.dk. Ifølge disse kan radonindholdet reduceres ved
• at sikre trykudligning mellem
lufttrykket inde i bygningen og lufttrykket under gulvet mod jorden
• at reducere undertrykket i bygningen
Omfang
• at sikre terrændækkets lufttæt-
Radon findes overalt i jorden. Radonindholdet kan variere meget fra sted til sted afhængigt af de geologiske for-
hed mod jord
• at øge udluftningen i bygningen Radon i danske boliger Kommunekortet viser hvor mange procent af de enkelte kommuners enfamiliehuse, som vurderes at have en radonkoncentration over 200 Bq/m3. Kommunerne er inddelt i fem klasser med tilhørende farve på følgende måde: Farve
Andel over 200 Bq/m3
Klasse
■ ■ ■ ■ ■
10 - 30% 3 - 10% 1 - 3% 0,3 - 1% 0 - 0,3%
4 3 2 1 0
Baseret på radonundersøgelse gennemført af Statens Institut for Strålehygiejne, Forskningscenter Risø, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Finansieret af Sundhedsministeriet
2 Statens Institut for Strålehygiejne, Januar 2001
Radon kan ikke fjernes helt fra indeluften, men enhver reduktion er en fordel, da sundhedsskaderne er proportionale med radonindholdet.
Hovedrapporten om undersøgelsen kan ses og hentes på www.radon.dk
I pjecen »Radon og enfamiliehuse« vurderes effekten af tætning normalt at være ret begrænset, mens effekten af trykudligning eller »radonsug« vurderes at være meget høj. Effekten af øget udluftning vurderes at ligge midt imellem de andre to. Praktiske målinger bekræfter, at trykudligning under gulve mod terræn reducerer radonindholdet i indeluften, også når niveauet ligger under grænseværdien, og som nævnt er enhver reduktion af radonindholdet en sundhedsmæssig fordel.
Trykudligning (passivt sug)
For at sikre en effektiv trykudligning i terrændækket, så lufttrykket her ikke er højere end inde i bygningen, er det nødvendigt at indbygge et lag med en meget åben struktur i konstruktionen.
Aktivt sug
Ved bygninger, hvor der er udført passivt sug, og hvor det senere viser sig, at radonindholdet i indeluften alligevel er for højt, kan det passive sug let ændres til aktivt sug.
Denne åbne struktur opnås med et lag af Leca® 10-20 coated, der er ideel til dette formål, og som samtidig danner et kapillarbrydende lag. Trykudligningen giver ikke anledning til ventilation af laget, og den gode isoleringsevne af Leca® 10-20 coated reduceres ikke.
Det aktive sug udføres ved at montere en ventilator på trykudligningsrøret. Derved er det muligt at forøge undertrykket under betonpladen i terrændækket og samtidig minimere indtrængningen af radon ind i bygningen.
Trykudligningen af terrændækket sker ved at forbinde laget af Leca® letklinker med atmosfæren gennem et lodret rør, der føres op over taget. Røres isoleres, hvor det føres gennem uopvarmet tagrum. Det passive sug frembringes af de naturlige drivkræfter som temperaturforskelle og vindpåvirkninger. Udføres de øverste skifter i skillevægsfundamenterne med Leca ® blokke uden overfladebehandling, har disse så åben en struktur, at trykudligningen også sker gennem disse. Det er således ikke nødvendigt at trykudligne hvert enkelt felt under betonfladen. Da det er vanskeligt at vurdere, hvor højt radonniveauet er på den enkelte byggegrund, er det en rigtig god ide under alle omstændigheder at udføre terrændækket med et lag af Leca ® 10-20 coated samt den nederste del af trykudligningsrøret på en måde, så det efterfølgende er muligt at udføre trykudligning. Denne del af bygningens konstruktion er vanskelig eller næsten umulig at ændre, hvis en måling i bygningen efterfølgende viser for højt radonindhold.
I forbindelse med udførelse af aktivt sug bør de fugtmæssige konsekvenser i gulvkonstruktionen vurderes - også over tid.
Som alternativ til en tæt betonplade kan der udlægges en tæt membran med tætte svejsede eller klæbede samlinger (fx en mindst 0,2 mm tyk plastfolie). Såfremt en sådan membran udsættes for færdsel i byggeperioden anbefales det i pjecen »Radon og nybyggeri« fra Bygge- og Boligstyrelsen, 1993, at anvende en membran med mindst 1 mm tykkelse, mindst 200 % brudtøjning og en brudstyrke, der er mindst 8 N/mm². Alternativt kan der påføres et tæt lag (fx weber.tec Superflex 10, der er et fleksibelt 2-komponent bitumenprodukt). Ved den sidstnævnte løsning undgås overlæg i samlinger, og ved hjørner, rørgennemføringer o.l. er samlinger enkle og sikre at udføre. I forbindelse med placeringen i konstruktionen af et sådant tæt lag bør de fugtmæssige konsekvenser vurderes - også over tid. Leca® blokke er ikke lufttætte. Samling mellem fundament og betonplade og samling mellem fundament og ovenstående væg skal derfor også være tæt. Dette gælder både ved ydervægge og skillevægge.
Reduceret undertryk i bygningen
Ved at montere de friskluftventiler, der i bygningsreglementet er krævet for naturlig ventilation, reduceres undertrykket i bygningen. Ligeledes kan et mekanisk ventilationssystem justeres, så undertrykket i byggeriet minimeres, og det dermed forhindres, at en øget mængde radonholdig luft suges ind fra undergrunden.
Tætning af terrændækket
Da den radonholdige luft kommer ind i bygningen fra jorden under bygningen gennem revner og sprækker, skal det tilstræbes at tætne den samlede konstruktion mod jord bedst muligt. Den håndværksmæssige udførelse på byggepladsen bør således også ske med stor omhu. Tætning vil dog sjældent kunne stå alene som radonsikring
Når oversiden af betonpladen følger oversiden af fundamentet, opnås en lufttæt samling ved at lægge en murpap ind over betonpladen og fastklæbe pappen hertil.
For at terrændækkets betonplade kan regnes for at være egnet som tætning, bør den støbes i mindst 100 mm tykkelse af beton 16 eller bedre. I henhold til SBi-anvisning 189 »Småhuse« bør betonpladen forsynes med svindarmering i midten af betonpladen.
3
Ved ydervægsfundamenter føres pappen helt ud til ydersiden af fundamentet. Ved gulve, hvor der bagefter skal udlægges pudslag eller klinker, kan pappen føres ned under betonpladen. Dilatationsfuger og revner i betonpladen fx ved støbeskel tætnes ligeledes med pap, der fastklæbes til betonpladen eller føres ned under betonpladen, så samlingen forbliver lufttæt i hele bygningens levetid. Som alternativ til pap i ovennævnte samlinger ved fundamenter og dilatationsfuger kan der påføres et tæt lag af weber.tec 824 med ilagt fibervæv. Alle gennemføringer i gulvbetonen skal udføres med lufttætte samlinger. Ved rørgennemføringer for afløb, vand, varme og el er det nemmest i udførelsesfasen at udføre lufttætte samlinger, der forbliver tætte. Her er indstøbte mufferør, der tætnes med gummiringe, den bedste løsning. Da tætningen mod jord skal virke i hele husets levetid, er det nødvendigt med passende mellemrum at gennemgå gulvene for utætheder som fx utætte fuger ved rørgennemføringer eller svindrevner og sprækker i betonpladen. Sådanne utætheder skal tætnes med et egnet langtidsholdbart tætningsmateriale som fx weber.tec 824 med ilagt fibervæv.
Beskadigede eller porøse betonplader skal inden ny tætning repareres med egnet reparationsmateriale som fx primning med weber.floor 4716 og efterfølgende spartling med weber. floor 4160 FineFlow Rapid. Efter udtørring tætnes med weber.tec Superflex 10.
Udluftning
Med de krav, der i nye huse er til en bygnings tæthed, er det nødvendigt med en aktiv udluftning og regelmæssig vedligeholdelse af ventilationssystemet. Regelmæssig udluftning vil reducere både radonindholdet i indeluften og fugtniveauet i bygningen. Ved brug af mekanisk ventilation skal det sikres, at undertrykket i bygningen ikke forøges.
Måling af radon
Da radon hverken kan ses, lugtes eller smages, kan koncentrationen af radon ikke umiddelbart vurderes fra sted til sted. Radonniveauet, der kan variere meget inden for kort afstand, kan måles i det færdige hus med en radonsporfilm i en måleboks (ca. 2 x 2 cm), der kan leveres og efterfølgende analyseres af forskellige specialfirmaer. For at være repræsentative foretages målingerne bedst i fyringssæsonen over en periode på 2-3 måneder. Alternativt kan radonniveauet måles med en elektronisk radonmåler over en periode på mindst 2 døgn.
Saint-Gobain Weber A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Kundeservice Randersvej 75, Hinge 8940 Randers SV Tlf.: 87 61 02 01 Fax: 87 61 02 05
Leca® Byggeinformation Silovej 3, Karlstrup 2690 Karlslunde Tlf.: 56 18 18 56 Fax: 56 18 18 01
Email: weber@weber.dk
Email: leca@weber.dk
Kvalitetskontrol Leca® letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbevidst virksomhed, der er underlagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, Leca® værkerne har: Kvalitetsledelsessystem efter DS/EN ISO 9001 og miljøledelsessystem efter DS/EN ISO 14001. Hensigten med brochuren er at videregive nyttige erfaringer om Leca® produkternes egenskaber og anvendelse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projektering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering og projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure.
Dato: Gruppe:
Oktober 2010 Terrændæk og fundamenter
www.weber.dk/leca