Sådan fandt grisene vej til toppen af den politiske dagsorden.
UNDERCOVER BLANDT FIKSEREDE SØER
Klara fik arbejde i en svinestald – og indblik i en verden af regelbrud.
DYREAMBULANCE RAMT AF DRONE
Angreb satte stopper for livsvigtig hjælp i Ukriane. Dansk støtte sikrede dyreredningen.
SVINEVALGET HAR SPARKET
STALDDØREN IND
I Dyrenes Beskyttelse har vi meget at være stolte af. Hvert år hjælper vi tusindvis af dyr.
Det frivillige beredskab rykker ud til dyr i nød, 20 dyr finder dagligt nye hjem via internaterne, og vilde dyr bliver hjulpet tilbage til naturen.
Samtidig har vi det seneste år rykket vigtige politiske dagsordener inden for bedre beskyttelse af hunde og katte i EU, hårdere straffe for grov vanrøgt af dyr og nye regler for sund hundeavl.Og så er der grisene.
Vi er flere, der i årtier har brugt vores stemmer for grisene, og vi har mødt stor modstand fra landbrugssektoren. Men det har ikke været forgæves.
Da der blev udskrevet valg til Folketinget 2026, stod det hurtigt klart, at det var så godt som umuligt at komme uden om grisevelfærd på den politiske dagsorden.
Aldrig før har et folketingsvalg handlet om svineindustrien, men det var det, der skete. Vi fik et svinevalg, for det var det, danskerne ønskede.
Valget blev udskrevet på bagkant af vores borgerforslag, der kræver, at dyrevelfærdsloven bliver overholdt i de danske svinestalde. Et forslag, der på få døgn nåede de nødvendige 50.000 støtter for at blive taget op i Folketinget.
Midtvejs i valget kunne Dyrenes Beskyttelse så offentliggøre en meningsmåling, der viste, at hver anden vælger mente, at dyrevelfærd i landbruget ville få betydning for deres kryds.
Hele seks svineudspil blev præsenteret under valgkampen fra henholdsvis Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Moderaterne. Hvis det lykkes at omsætte disse forslag til politik, kan det for første gang i årtier begynde at lysne i de danske svinestalde.
Vi fortsætter det vedholdende pres og fortsætter det helt afgørende samarbejde med andre stemmer og organisationer, der også vil have bedre dyrevelfærd, rent drikkevand, liv i fjordene og en natur, der summer af liv.
Vi kunne ikke gøre det uden vores medlemmer, så tak, fordi du er med til at støtte kampen for dyrene.
BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE
VEJEN TIL ET SVINEVALG 6
For første gang nogensinde har et folketingsvalg handlet om svineindustrien. Sådan fandt grisene vej til toppen af den politiske dagsorden.
DEMONSTRATION FOR GRISENE 12
Flere tusinde gik på gaden for at gøre valget til et svinevalg.
BIRGITTE DAMM:
”DET ER TID TIL SVINEHANDLING” 14
Forskning i dyrs adfærd og velfærd bragte hende på sporet af det gode dyreliv, som hun har kæmpet for i årtier.
UNDERCOVER I EN GRISESTALD 20
Journalist Klara Trebbien Rasmussen har skrevet bogen ’Flæsk’ om sine oplevelser som staldmedarbejder i en konventionel svineproduktion.
UKRAINES DYR HAR BRUG FOR HJÆLP 24
Hundene Sky og Teddy sad i dyreambulancen, da den blev ramt i et russisk droneangreb. Få historien om Ukraines krigsramte dyr.
MARTHA CHRISTENSEN VAR DE SVAGES FORTALER 26
Den folkekære forfatter betænkte Dyrenes Beskyttelse i sit testamente. I år ville hun være fyldt 100.
TAG PÅ SOMMERSAFARI I DANMARK
Få inspiration til dyreoplevelser for store og små.
DILEMMA MED DYR 30
Kan et godt hundeliv forenes med en hverdag med arbejde?
DYREINTERNATER
ZEUS OG DAISY FANDT ET HJEM EFTER 266 DAGE
Ulvehundene Zeus og Daisy kom til Dyrenes Beskyttelse Århus i august sidste år, da deres ejer blev alvorligt syg og måtte overdrage dem. Tusindvis fulgte med i internatets ihærdige arbejde for at finde det rigtige hjem til hundene, der ud over at være en selvstændig og krævende race skulle adopteres sammen.
Ansøgningerne var få. Enkelte kom forbi og mødte hundene, uden at det førte til adoption. Til sidst måtte internatet tage den svære beslutning at splitte makkerparret op, så der var mulighed for at adoptere én hund i stedet for to. En erkendelse, der var svær for både internatet og de mange, der havde fulgt hundene på de sociale medier.
Men så tikkede der pludselig en ansøgning ind på begge hunde. En familie fra Holstebro havde fulgt med i deres rejse, og de havde hele pakken: et landsted uden naboer, en stor indhegnet have og erfaring med selvstændige hunderacer.
Zeus og Daisy møder deres familie
dyrbeskyt.nu/ZeusDaisy
KATTE FYLDER MEST PÅ INTERNATER
Ingen dyr fortjener at være uønsket. Alligevel er killinger og katte overrepræsenteret på Dyrenes Beskyttelses internater, hvor de udgør omkring 80 procent. På fire år kan én hunkat formere sig til 4.802 killinger. Du er med til at bryde cirklen, når du sørger for at sterilisere din hunkat eller kastrere din hankat.
MEDLEMSKAB
DYRERE AT PASSE PÅ DYRENE
Dyrenes Beskyttelses udgifter til at hjælpe dyrene er steget i takt med priserne i samfundet. Derfor er vi nødt til at tilpasse årskontingentet for medlemskab en smule. Ændringen gælder fra 1. juli 2027.
De nye kontingenter er:
Almindeligt medlem / Medlem Århus
320 kr. Seniormedlem
220 kr. Familiemedlem
350 kr. Familie pensionistmedlem
270 kr. Junior- og ungdomsmedlem
200 kr. Foreningsmedlem 2.500 kr.
Har du spørgsmål til dit medlemskab, er du altid velkommen til at kontakte Medlemsservice på Medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller telefon 33 28 70 25.
Dyrevelfærd i landbruget var vigtigt for, hvor krydset blev sat for hver tredje dansker ved folketingsvalget i 2026.
Kilde: Opinion Danmark
SVINEVALG
SKARP KRITIK:
GRISE BESKYTTES IKKE
De myndigheder, der har ansvar for at føre kontrol med, om dyrevelfærdsloven bliver overholdt i de danske svinestalde, gør deres arbejde utilfredsstillende.
Faktisk er kontrollen så mangelfuld, at det er svært overhovedet at opdage dårlig dyrevelfærd. Og når man endelig finder problemer, slår myndighederne ikke hårdt nok ned på dem.
I april har Statsrevisorerne derfor udtalt skarp kritik af Fødevareministeriet og dets styrelser, der skal sikre, at griseproducenter overholder regler for grises velfærd.
– En skandaløs sjofling af både dyr og demokrati, hvor minister efter minister har kendt til forholdene, men intet har gjort og i stedet sat hensynet til industrien højere end hensynet til dyrene, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
– Nu ligger der en knivskarp uvildig vurdering fra statens egen vagthund. Det skal være øverst på dagsordenen for en kommende regering at få rettet op på det massive svigt.
SKOLEELEVER SAMLER 54.000 KRONER IND
På Holbæk Lilleskole har eleverne brugt deres projektuge på at samle ind til Dyrenes Beskyttelse. Pengene blev overrakt til internatleder på Roskilde Internat Nadja Frandsen, der havde fornøjelsen at møde nogle af eleverne og høre om deres store indsats.
Eleverne har solgt håndlavede kunstværker og hjemmebag, afholdt auktioner, produceret støttesang og musikvideo og afviklet en hel indsamlingsaften.
Hos Dyrenes Beskyttelse er vi meget imponerede over de unges kreativitet, energi og samarbejdsvilje. Tusind tak til eleverne på Holbæk Lilleskole og til de familier og lokale virksomheder, der har støttet dem undervejs.
GRÆNSELØS DYREREDNING
GALDEBJØRNE FÅR NYT LIV I DANMARK
Seks asiatiske sortbjørne, der har levet hele livet i små bure på sydkoreanske bjørnefarme, flyttes nu til Knuthenborg Safaripark. Det bliver første gang nogensinde, at tidligere galdebjørne kommer til Europa.
Ved årsskiftet forbød Sydkorea galdebjørnefarme og satte dermed punktum for en industri, hvor bjørne blev holdt fanget for at udvinde galde til traditionel medicin.
I Knuthenborg venter et 23.000 kvadratmeter stort naturanlæg. Her får bjørnene for første gang mulighed for at bevæge sig i naturlige omgivelser og udleve mere af deres naturlige adfærd.
Flytningen sker som led i en international redningsindsats mellem blandt andre Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark.
←
JANUAR 2025 – dumme svin findes ikke
Hvor ofte har man ikke hørt ord som ’svin’ eller ’gris’ blive brugt negativt? Man kan ’svine’, være et ’dumt svin’ eller en ’gammel gris’ for at give bare et par eksempler. Men faktisk er grisen både et helt utrolig renligt og intelligent dyr. Det satte Dyrenes Beskyttelse fokus på med kampagnen ’Dumme svin findes ikke’.
←
AUGUST 2025 – tryk stop for grisene
I den københavnske metro kunne man opleve kampagnen ’Tryk stop for grisene’. En metrotur kan være både varm og tætpakket, men til gengæld varer den sjældent mere end nogle minutter. Grisenes ture ned gennem Sydeuropa om bord på lastbiler, der kan blive brandvarme, tager ofte 24 timer.
←
AUGUST 2025 – transportfusk
Flere gange i timen kører en lastbil over den danske grænse med grise. Sidste år sendte dansk landbrug 17 millioner levende grise til opfedning og slagtning i udlandet.
VEJEN TIL ET SVINEVALG
Grisene vejrer morgenluft efter et folketingsvalg, hvor de endte øverst på den politiske dagsorden. Vi fortæller her, hvordan det gik til, at vi fik et svinevalg.
TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO DYRENES BESKYTTELSE, SKÆRMBILLEDER
Det er ikke just kutyme at sætte grisene højt på den politiske dagsorden. Det, selvom problemerne i svineproduktionen med jævne mellemrum har fundet vej til overfladen, siden dyrlæge og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse Birgitte Iversen Damm i 2010 gravede frem, at der dagligt dør 25.000 pattegrise i de danske svinestalde. En afsløring, som dengang blev bragt i TV-Avisen.
Vejen til svinevalget har med andre ord været lang, men det seneste halvandet år er tempoet accelereret.
KICKSTART MED KAMPAGNER OG DOKUMENTAR
I december 2024 rullede første del af dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’ over skærmen hos TV 2. Her blev seerne præsenteret for frygtelige billeder fra Fødevarestyrelsens kontroller med syge og tilskadekomne grise.
Sideløbende lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen ’Dumme svin findes ikke’, der både fortalte om de kummerlige forhold, som grisene lever under i den konventionelle produktion, og samtidig hvor klog og fascinerende dyret med tryne og krølle på halen er.
– Langt de fleste grise er i dag gemt bag staldmure. Det betyder, at danskerne hverken ved, hvor dårlige forhold de lever under, eller ser, hvor fantastiske dyr de er. Det var nødvendigt at minde danskerne om det, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
’Dumme svin findes ikke’-kampagnen var ikke blot en oplysningskampagne, men også en underskriftsindsamling, og i september 2025 kunne vi aflevere 108.141 underskrifter til politikerne på Christiansborg..
SAMLESTEDSFINTEN
Fra august satte vi fokus på svinetransporter med kampagnen ’Tryk stop for grisene’. Vi ved, at transporterne er lidelsesfulde for dyrene, selv når lovgivningen overholdes, men vi havde også en mistanke om, at lovgivningen alligevel ikke blev overholdt. Derfor fulgte vi efter en svinetransport til Italien, hvor vores mistanke viste sig at holde stik.
Svinetransportøren havde opgivet et bestemmelsessted i det nordøstlige Italien. Bestemmelsesstedet skal være det sted, hvor turen ender og ikke en mellemstation. Men efter otte timers pause blev grisene kørt videre
�
DEN 26. NOVEMBER 2025 – Hvem passer på grisene 2 TV 2 kommer med en opfølgning på dokumentaren Hvem passer på grisene?, der afslører, at problemerne med dyrevelfærd rækker helt op i landbrugets top. Det er altså ikke blot 'brodne kar', som erhvervet ellers havde travlt med at hævde efter den første dokumentar.
på en tur, der dermed endte med at være i strid med loven, idet både tids- og temperaturgrænserne blev overskredet.
Vi politianmeldte den ansvarlige for turen, men vi mistænkte samtidig, at vedkommende ikke var ene om at snyde. I december allierede vi os derfor med en italiensk dyreværnsorganisation, der overvågede stedet, hvortil grisene blev transporteret. Igen kunne vi konstatere, at det kun var over for myndighederne, at det skulle være grisenes bestemmelsessted, for grisene blev transporteret videre kort efter ankomst. Igen måtte vi gribe til politianmeldelse – denne gang af tre forskellige virksomheder.
AKTIVISTER FILMEDE I SVINETOPFOLKS
STALDE
I november trillede så andet afsnit af ’Hvem passer på grisene?’ over skærmen i danskernes stuer. Længe er enhver afsløring af dårlig dyrevelfærd blevet mødt af landbrugsorganisationerne med fortællingen om, at de kritisable forhold kun gælder få brodne kar. Den myte blev punkteret.
Aktivister var brudt ind og havde optaget video hos topfolkene i svineproduktionen, hvor dyrene led, og lovbruddene stod i kø. Det fik Dyrenes Beskyttelse til at politianmelde fire producenter, der alle bestrider topposter i den danske svineproduktion.
�
DEN 17. JANUAR 2026 – borgerforslag På kun tre dage rammer borgerforslaget, der kræver, at dyrevelfærdsloven overholdes i svineproduktionen, de 50.000 støtter, der skal til, for at det kan fremsættes i Folketinget.
– Det er fuldkommen underordnet, om du er deltidssvineproducent med få grise, eller om du er storproducent og samtidig formand for Landbrug & Fødevarer – dyrevelfærdsloven gælder for det enkelte dyr, lød det fra Britta Riis ved den lejlighed.
De mange afsløringer om grisene begyndte nu også at finde vej til Christiansborg. Daværende minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Jacob Jensen, måtte alene i januar 2026 stille op til hele fem samråd, hvor han skulle svare på kritiske spørgsmål om, hvorfor man tillader det nuværende system.
←
DEN 26. FEBRUAR 2026 – valget udskrives
Mette Frederiksen udskriver valg den 26. februar 2026 og spørger i sin tale ved valgudskrivelsen: "Er der stadig problemer?”. Svaret er ja, og statsministeren remser op: ældre, der mangler omsorg, for mange børn og unge, der ikke trives, fejlslagen inklusion i folkeskolen, udfordringer med kriminelle udlændinge, pensionsalderen, psykiatrien og sundhedsvæsnet, klimaet, miljøet og drikkevandet. ”Og den her gang også dyrevelfærden," slutter hun sin gennemgang af valgets mulige temaer.
BORGERFORSLAG VISTE FOLK, AT DE IKKE ER ALENE
Reaktionerne var nu mange og stærke fra såvel høj som lav, der forlangte bedre forhold for dyrene. Dyrenes Beskyttelse inviterede en række organisationer og markante stemmer til at være medstillere af et borgerforslag om akut hjælp til grisene, der nåede 50.000 underskrifter på tre døgn.
– Jeg har på bagkant mødt flere folk, der i årevis har været optaget af grisenes forhold, men som har følt sig alene med det. Borgerforslaget viste, at vi er mange, der ønsker markante forbedringer, siger Britta Riis.
→
DEN 3. MARTS 2026 – svinestopmøde
Zenia Stampe, der er landbrugsordfører i Radikale Venstre, inviterer til svinestopmøde på Christiansborg. Her deltager et bredt udsnit af politikere, grønne foreninger, naboer til svinebesætninger, forskere og kulturpersoner. Alliancen for et svinevalg, der ønsker et opgør med svineproduktionen, lanceres.
Valgkampen er i gang.
SVINESTOPMØDE OG DEMONSTRATION
Borgerforslaget blev det perfekte afsæt til et folketingsvalg, hvor Mette Frederiksen allerede ved udskrivelsen italesatte dyrevelfærd. Under en uge inde i valgkampen havde vi sammen med en række organisationer arrangeret et såkaldt svinestopmøde på Christiansborg med talrig deltagelse af både politikere og medier. ’Alliancen for et svinevalg’ blev stiftet –den samler privatpersoner, politikere og organisationer under én paraply for at sætte fokus på drikkevand, havmiljø, affolkning af landdistrikter og dyrevelfærd.
Valget bød også på en duel mellem de to statsministerkandidater Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Her valgte Mette Frederiksen at tage svinedebatten op og udfordre sin kollega direkte på, om han vil være med til at gøre noget for grisene. I de følgende partilederrunder valgte både DR og TV 2 at have svineproduktion med som et tema, der skulle debatteres af de deltagende. Endnu en indikator for, hvor stor en bevægelse der fandt sted under valgkampen.
At bevægelsen også var folkelig, stod klart, da Dyrenes Beskyttelse kunne offentliggøre en meningsmåling, der viste, at over halvdelen af vælgerne mente, at dyrevelfærd i landbruget var vigtigt for, hvor deres kryds skulle sættes. Det var flere tusinde mennesker også med til at understrege, da de to dage før valget gik på gaden til svinedemonstration arrangeret af Dyrenes Beskyttelse sammen med Greenpeace, Landsforeningen mod Svinefabrikker, Miljøbevægelse NOAH, Klimabevægelsen i Danmark, World Animal Protection, Anima, Dyrenes Alliance, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Svinevalg 2026 og Frie bønder –Levende Land. Det skete til stor bevågenhed fra både medier og deltagende politikere.
Politikerne kom med flere udspil. Alternativet gjorde det hurtigt til et ultimativt krav, at forslagene i borgerforslaget skulle indføres, hvis de skal lægge mandater til en regering. Enhedslisten politianmeldte Landbrug & Fødevarer og DanBred for ekstremavl, og SF meldte ud, at de vil have et stop for ny konventionel svineproduktion.
←
DEN 24. MARTS 2026 – valgdagen
Danmarks over 30 millioner svin blev et dominerende tema i valgkampen. Så godt som alle partier markerede, at de vil forbedre forholdene i staldene, og partier, der helt vil stoppe halekupering, har et klart flertal i Folketinget. Mindst 114 mandater af 179 er gået til kandidater, der vil have nye krav til svineproduktionen.
Under den allersidste tv-debat aftenen før valgdagen tilkendegav samtlige partier, at det var nødvendigt at gøre det bedre for grisene.
PARTIERNES GRISELØFTER
• Alternativet: ’Langt mere plads’ i staldene, totalforbud mod halekupering, tidligst fravænning efter syv uger og totalforbud mod fiksering af søer.
• Radikale Venstre: Dobbelt så meget plads i staldene, efterlevelse af eksisterende forbud mod rutinemæssig halekupering, fravænning tidligst efter 6 uger og forbud mod fiksering.
• SF: Mindst en kvadratmeter pr. gris, stop for halekupering, fravænning tidligst efter fire uger og udfasning af fiksering.
• Enhedslisten: Minimum en kvadratmeter pr. gris, stop for halekupering, tidligst fravænning efter syv uger og forbud mod fiksering.
• Socialdemokratiet: ’Mere plads’ til grisene, flere grise med haler og udfasning af fiksering af diende søer.
De fem partier vil alle have et stop for ekstrem avl. Fire ønsker en efterlevelse af reglen om, at grisene maksimalt må transporteres i otte timer. Alternativet vil have tiden sat ned til maksimalt tre timer.
DF og Konservative har desuden markeret sig i debatten med krav til flere hele haler, mere plads og lavere dødelighed i staldene.
PÅ GADEN FOR GRISENE
På Rådhuspladsen i København var flere tusinde mennesker samlet til demonstration for at gøre folketingsvalget 2026 til et svinevalg. Det forurenede drikkevand, de døde fjorde og millioner af grise, der aldrig ser dagens lys, fik deltagere fra nær og fjern til at troppe op.
↑
På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside kunne man følge med i, hvor mange pattegrise der var døde, siden valget blev udskrevet. På dagen for demonstrationen rundede tallet 600.000.
↓ →
Til svinedemonstrationen var ung som gammel mødt op. Selv en hund med bannerklæde var med til at gøre budskabet tydeligt. ”Tænk, hvis jeg var gris” stod der på den ene side og på den anden ”Vi er ens”.
TEKST MATHIAS HOLST / FOTO BENEDICTE LORENZEN
↑
Demonstrationen var også med til at afmontere en gammel fortælling om, at grisedebatten er en kamp mellem land og by. Mange deltagere fra landbrugsegne kom og viste deres utilfredshed med industrien. I dagene op til folketingsvalget, der blev afholdt den 24. marts, var flere medier ude med historier om, at folk på landet var trætte af at bo tæt på store svinebesætninger på grund af lugt, støj og andre gener.
↑
Blandt talerne på scenen var flere politikere og meningsdannere. En af dem var Anders Storgaard fra Det Konservative Folkeparti. For den unge politiker er færre svin og bedre dyrevelfærd bestemt en vigtig borgerlig sag. Fra scenen talte også politikere fra Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten og SF til de mange fremmødte.
↑
"Vi vil ha' et svinevalg på tirsdag", blev der råbt i kor, mens forsamlingen gik mod Axelborg, hvor Landbrug & Fødevarer, der er interesseorganisation for blandt andre landmænd, har hovedsæde. Greenpeace havde en kæmpe oppustelig gris med, mens Dyrenes Beskyttelse havde tre såkaldte grisekasser (som ses på billedet) med. Grisekasserne illustrerer de 0,65 kvadratmeter, som et slagtesvin på 110 kg har at leve på.
“Og det er bare den kortsigtede plan. På lang sigt skal alle grise have mulighed for at komme udenfor under åben himmel. Det er det, der er deres behov, og målet med dyrehold i Danmark bør være at passe dem ud fra netop deres behov. Det står trods alt i dyrevelfærdsloven.”
”NU ER DET TID TIL SVINEHANDLING”
Birgitte Damm har kæmpet for grisenes velfærd i årtier. Under ’svinevalget’ blev deres dagsorden langt om længe løftet helt til tops af en folkelig bevægelse.
Birgitte Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse
Har du hørt, at der hver dag, året rundt, dør mindst 25.000 pattegrise i de danske stalde? Så skyldes det Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse.
I 2010 brugte hun svinebranchens egne tal over pattegrisdødelighed og en smule ’købmandsregning’ til at vise, at der gennemsnitlig dør en pattegris hvert tredje sekund i den danske svineproduktion. Svarende til ca. 25.000 hver dag.
De små grise er enten dødfødte, eller de dør i dagene efter fødslen, og den høje dødelighed kobles direkte til den ekstreme avl på grisene, der har gjort, at søerne får flere unger, end de er i stand til at tage sig af.
Sådan har det været i årtier, hvor grisene er blevet presset fra alle sider af en industri, der skal ”producere masser af billigt kød og billige smågrise til udlandet”, forklarer Birgitte Damm.
Men nu har vi haft et svinevalg. Grisenes elendige forhold har stået øverst på den politiske dagsorden. Og Birgitte Damms 16 år gamle regnestykke, som er blevet opdateret hvert år med nye tal, har været aktuelt som aldrig før – igen og igen er de 25.000 døde pattegrise blevet nævnt.
Danskerne har nemlig fået nok af en branche, der behandler 10 millioner døde pattegrise om året som kalkuleret spild. Et bredt udsnit af politikere er gået til valg på at forbedre grisenes forhold og stoppe den ekstreme avl.
Og Birgitte Damm tør begynde at håbe på, at noget er ved at ændre sig.
GRISENES NATTEVAGT
Birgitte Damm har arbejdet i Dyrenes Beskyttelse siden 2007. Hun er dyrlæge og chefkonsulent og arbejder blandt andet for at forbedre forholdene for dyr i landbruget.
Da hun i slut-80’erne begyndte sin uddannelse til dyrlæge på Landbohøjskolen, erfarede hun hurtigt, at dyrlægens rolle var at behandle ’produktionssygdomme’ uden at stille for mange spørgsmål til, hvorfor man overhovedet havde en produktion, der gjorde dyrene syge.
Liggesår, lungebetændelser, brok og smertefulde gangproblemer. Grisene fik skader og sygdomme, der i høj grad opstår, fordi produktionen presser dem – dyrene bliver holdt på så lidt plads som muligt, og der er ikke nok mennesker til at passe og tilse dem. Birgitte Damm var rent ud sagt rystet over det, hun så i staldene, men også motiveret. Hun ville forbedre dyrenes forhold ved at forske i deres adfærd og velfærd.
I slutningen af sin studietid blev hun præsenteret for en måde at se dyrene på, som virkelig gav mening for hende. I en film, som Dyrenes Beskyttelse havde været med til at lave, fulgte man et forskningsprojekt i Sverige. Her havde man lukket en flok domesticerede tamsvin ud i naturlige omgivelser.
TEKST ELISABETH ESKILDSEN / FOTO BENEDICTE LORENZEN
“ De dannede sociale relationer. Søerne byggede reder med grene, græs og halm oven på små fordybninger, som de havde gravet, og her fødte de deres unger.”
Birgitte Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse
Tamsvinene, der ellers var avlet meget på og havde levet hele deres liv i stalde, begyndte hurtigt at opføre sig som vildsvin.
– De dannede sociale relationer. Søerne byggede reder med grene, græs og halm oven på små fordybninger, som de havde gravet, og her fødte de deres unger, fortæller Birgitte Damm.
Inden længe havde hun opsøgt en af kræfterne bag filmen, adfærdsforsker Klaus Vestergaard, og spurgt, om de kunne bruge sådan en som hende i forskningen.
BLÅ BOG: BIRGITTE DAMM
• Alder: 61 år
• Titel: dyrlæge, ph.d. i adfærdsbiologi og dyrevelfærd og chefkonsulent for landbrugsdyr og mink i Dyrenes Beskyttelse.
• Uddannet dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole i 1996 og har skrevet ph.d. om søers redebygningsadfærd.
Det kunne de, og som nattevagt fik hun blandt andet til opgave at observere og notere, hvad grisene puslede rundt og lavede i de sene timer. Samarbejdet udviklede sig til Birgitte Damms ph.d. om søers redebygningsadfærd og blev begyndelsen på over et årtis forskning i svins adfærd og velfærd.
SKRIG FRA PATTEGRISE
• Dyr: Kattene Elliot og Perle
Undervejs kom hun også til landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, hvor hun skulle arbejde på nogle projekter om løse søer.
Arbejdet foregik på hovedsædet Axelborg i København, men der var også mange besøg i konventionelle svinestalde rundt omkring i landet. Forholdene var rå. Søerne havde liggesår af at være spændt fast i tiden op til, at de skulle have unger. Grisene fik klippet halerne i ét væk.
En dag var hun på arbejde i en svinestald og hørte pludselig lyden af skrig fra nyfødte pattegrise. En so var gået i gang med at føde det forkerte sted i staldsystemet.
– Soen var i det, der kaldes en drægtighedsstald, hvor de drægtige søer har bokse, som står helt tæt op ad hinanden. Hun lå ned med yveret presset mod boksens tremmer. På den anden side lå andre søer i vejen for, at pattegrisene kunne komme op og få råmælk, siger Birgitte Damm og fortsætter:
– Pattegrisene gik i stedet forvildede rundt i området bag ved søernes bokse, hvor der også gik store søer omkring. Hvis de skulle overleve, var vi nødt til at flytte soen.
En 200-300 kg tung so, der er ved at føde, har bestemt ikke trang til at rejse sig eller gå. For at få soen op at stå måtte hun slås på bagparten, og for at få hende drevet baglæns ud af boksen måtte hun slås i hovedet.
– Det her er jo en fødsel, som mennesker har bestilt for at kunne tjene penge på den. Soen er insemineret, og man ved, at hun vil føde omkring 20 grise omkring 116 dage efter inseminationen, siger Birgitte Damm.
Men situationen er et godt billede på, hvordan produktionens fokus på fortjeneste går ud over dyrene, forklarer hun. Der mangler farestier, som er der, hvor søerne føder og giver die til pattegrisene. Der er heller ikke nok personale til at holde øje med, om fødslerne går i gang før tid.
“ Det mindste, man kunne gøre, var dog at indrette produktionen, så man er sikker på, at soen er, hvor hun skal være. Så man ikke skal tæske hende for at få hende det rigtige sted hen, mens fødslen er i gang.”
Birgitte Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse
– Det mindste, man kunne gøre, var dog at indrette produktionen, så man er sikker på, at soen er, hvor hun skal være. Så man ikke skal tæske hende for at få hende det rigtige sted hen, mens fødslen er i gang, siger Birgitte Damm og fortsætter:
– For mig var det meget grænseoverskridende at være en del af.
Kort tid efter sagde hun op.
DET ER TID TIL ’SVINEHANDLING’
Svineproduktionen i Danmark har Birgitte Damm over for flere medier kaldt ’et etisk kollaps’. I staldene er lovgivningen og myndighedernes håndhævelse af den så lemfældig, at den reelt ikke beskytter dyrene:
Grise presses sammen på så lidt plads som muligt. De kastreres og får klippet halerne uden bedøvelse. Søerne ligger fikseret i metalbøjler, når de føder og giver die. De får ikke mulighed for at opsøge eller snuse til deres unger, der efter få uger bliver taget fra soen, og for manges vedkommende får ’fravænningsdiarré’, fordi deres tarmsystemer slet ikke er klar til at undvære soens mælk.
Problemerne står i kø. Men køen af arbejdsgrupper, følgegrupper, råd og projekter, der er blevet bedt om at komme med løsningsforslag, er tilsvarende lang. Birgitte Damm har siddet med i en del af dem. Hver gang har hun oplevet, at grisenes sag er blevet syltet administrativt og politisk.
– Simpelthen fordi landbruget har for stor magt. Løsningerne må ikke komme i vejen for, at man kan have det her gigantiske dyrehold i landbruget, siger
Birgitte Damm og peger på, at lovgivningen alt for ofte bliver tilpasset industriens ønsker.
For vi har faktisk en udmærket dyrevelfærdslov i Danmark. Den siger både, at dyr skal anerkendes som sansende væsner, og at de, der holder dem, skal passe dem ud fra den viden, vi har, om deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Når dyrevelfærdsloven siver ned i svinestalden, er det imidlertid i en meget udvandet version.
Men denne gang skal det være anderledes. Efter et folketingsvalg, hvor grønne organisationer, politikere, debattører og tusindvis af danskere gjorde fælles front mod svineindustrien under navnet ’Alliancen for et svinevalg’, virker det ikke som en umulig drøm at få et nyt landbrug.
Det er, som Birgitte Damm siger, tid til svinehandling.
En god begyndelse ville være at opfylde de krav, som Dyrenes Beskyttelse har været med til at fremsætte i et borgerforslag, der er et af de mest støttede i danmarkshistorien: Stop den ekstreme avl, indfør totalforbud mod fiksering af søer og halekupering, og giv alle grise mere plads og rodemateriale.
– Og det er bare den kortsigtede plan. På lang sigt skal alle grise have mulighed for at komme udenfor under åben himmel, hvor der plads, og hvor de kan få opfyldt de mange behov, som de her komplekse, intelligente dyr har. Grise skal behandles som grise, og målet må og skal være, at de kan udleve deres natur og få opfyldt deres behov. Det står trods alt i dyrevelfærdsloven, slutter Birgitte Damm.
'Flæsk' kan købes i Dyrenes Beskyttelses webshop
UNDERCOVER I EN GRISESTALD
I journalist Klara Trebbien Rasmussens nye bog, ’Flæsk’, tager hun læseren med ind bag stalddørene i en konventionel svineproduktion, hvor hun sidste år gik undercover som staldmedarbejder. Bogen beskriver en hverdag hvor regler brydes, og hvor produktionen er så presset, at det bliver uklart, hvem der har ansvaret.
TEKST BENEDICTE LORENZEN / FOTO SOFIA BUSK / ILLUSTRATION EMMA LUMSDEN
Hun bad mig række hende glasflasken med Pronestesic fra sin kasse.
”Anaesthetic,” sagde hun.
Bedøvelse. Da jeg havde givet hende det, bad hun mig række hende en af sprøjterne. Ivanna monterede den til glasset. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun sprøjtede præparatet ned i vasken. Jeg spurgte hende, hvorfor hun gjorde det, og Ivanna sendte mig et indforstået blik:
”Because we used this.”
Uddrag fra Klara Trebbien Rasmussens bog ’Flæsk’.
Velkommen til Solgård. En konventionel svineproduktion et sted i Danmark, som ikke hedder Solgård i virkeligheden. Ivanna hedder heller ikke Ivanna, men scenen er som journalist Klara Trebbien Rasmussen oplevede den, da hun sidste år gik undercover i en svinestald.
Forinden havde hun fulgt debatten om forholdene for grise. Da TV 2-dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’ viste syge og skadede dyr i danske stalde, noterede
hun sig, at der var en uoverensstemmelse mellem de billeder, der blev bragt, og den udlægning, landbrugets repræsentanter kom med. De sagde, at der var tale om undtagelser og brodne kar. Derfor var hun nysgerrig på, hvilken virkelighed der ville møde hende, hvis hun foretog en stikprøve og tog arbejde i en vilkårlig stald.
Hendes erfaring med griseproduktion var lig nul, og hun havde ikke tidligere beskæftiget sig journalistisk med grise, da hun i foråret sidste år ændrede navn til Klara Rasmussen og under en dækhistorie om at læse til lærer fik job på Solgård. Det viste sig at være en fordel, fortæller hun i dag:
– Jeg vidste, at søerne er fikserede, og at mange pattegrise dør, men ellers anede jeg ikke, hvad der ville møde mig på en tilfældig bedrift. Jeg tror, at det var en fordel, at jeg ikke kom med en mangeårig passion for grisen, for så var jeg måske gået til det på en anden måde. I stedet kom jeg ind med åbenhed og nysgerrighed, forklarer hun.
REGELBRUD PÅ ET FEJLFRIT STED
Under valgkampen til Folketinget i 2026 udkom hendes bog ’Flæsk’, hvori hun beskriver oplevelserne
på Solgård. En besætning uden anmærkninger fra myndighederne, hvilket burde indikere, at de følger alle regler. Alligevel oplevede hun flere brud på love og regler.
– Man skal give lokalbedøvelse, før man kastrerer, men det blev ikke overholdt. Mine kolleger begrundede det med, at de ikke kunne nå deres arbejde, hvis de skulle lokalbedøve. Jeg gav mig selv den regel, at når det var mig, der kastrerede, skulle lokalbedøvelsen bruges, for loven og arbejdsgiveren var klare i deres krav, siger Klara Trebbien Rasmussen og tilføjer:
– Men flere gange undervejs i min ansættelse blev jeg betroet de her ’secrets’, som de ansatte kaldte det. Det var forskellige måder, hvorpå kolleger omgik regler og vejledninger på.
DET AFGØRENDE TEMPO
Hun lærte hurtigt, at tempoet spillede hovedrollen i, hvordan arbejdet blev udført. Det gjorde stort indtryk på hende, hvor hurtigt man var nødt til at arbejde for at nå i mål med opgaverne.
– Mine kolleger kunne finde på at sige ”speedy, speedy” eller ”faster, faster”. Det kom bag på mig, hvor meget det kom til at fylde, at jeg også ville være hurtig og effektiv. I dag sidder jeg tilbage med et indtryk af en effektiv produktion, hvor det går stærkt, og hvor tempoet i nogle sammenhænge har omkostninger i forhold til dyrevelfærden, forklarer hun.
← Sky overlevede droneangrebet uden skader. Teddy blev alvorligt såret, og dyreredderne måtte yde førstehjælp, mens de ventede på transport til dyreklinikken. Begge hunde har det godt i dag.
UKRAINES DYR HAR AKUT BRUG FOR HJÆLP
Den ukrainske dyreværnsorganisation UAnimals redder dyr i krigens brændpunkter, men målrettede russiske droneangreb har ødelagt deres livsvigtige dyreambulancer.
Stemningen er trykket, da de ukrainske dyrereddere Hennadii Nuzhnyi og Vlad Miachev kører gennem den øde gade. Som triste rekvisitter hænger vinterskyerne over dem og sætter en dyster scene til konsekvenserne af invasionen, der raser på fjerde år.
Sammen med en række modige mennesker er de to mænd en del af dyreværnsorganisationen UAnimals, der kører ind bag frontlinjerne for at redde dyr i nød.
Denne fredag har Hennadii Nuzhnyi og Vlad Miachev hentet schæferhundene Teddy og Sky nær byen Druzhkivka i Donetsk-regionen. De sidder nu bag i UAnimals dyreambulance, der bliver brugt til at bringe dyr i sikkerhed fra krigens rædsler.
En sikkerhed, der i næste nu går op i røg. En russisk drone er på kollisionskurs mod dem, og først i sidste øjeblik opdager mændene livsfaren, de befinder i.
De kaster sig ud, få sekunder før dronen slår ned og forvandler varevognen til et flammehav.
De to dyrereddere slipper ud med livet i behold, men bag i bilen sidder de to hunde stadig fanget. Uden at tøve skynder mændene sig tilbage mod det brændende køretøj og flår skydedøren op. To par skræmte hundeøjne stirrer ud på dem. Begge hunde er i live.
EN LIVSFARLIG INDSATS
Historien om Teddy og Sky er langtfra enestående. Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022 har UAnimals hjulpet op mod 10.000 dyr i de mest krigshærgede områder.
– Dyr i krigszoner er forsvarsløse og ikke beskyttet af humanitære love. Derfor er vi deres eneste mulighed for at få beskyttelse og behandling. De er vores ansvar, siger Olga Chevganiuk, leder af strategiske initiativer i UAnimals.
Hver måned krydser UAnimals frontlinjen, hvor de evakuerer dyr, kastrerer og steriliserer ejerløse dyr, uddeler foder og støtter internater, der er ved at kollapse under presset fra efterladte dyr. Indsatsen er massiv, og arbejdet er både farligt og stressende.
– Det er ekstremt psykisk udfordrende at arbejde tæt på frontlinjen, og vores holds sikkerhed har førsteprioritet, forklarer Olga Chevganiuk.
LIVSVIGTIG HJÆLP BLEV BOMBET
To gange sidste år blev UAnimals dyreambulancer ødelagt af russiske droner, mens de reddede dyr, og de gentagne angreb har alvorlige konsekvenser. Hver tur bag frontlinjen kan betyde redningen af op mod 60 mindre dyr, samtidig med at der bringes livsvigtigt foder ud til endnu flere.
– Hver bil er essentiel for, at vi hurtigt og sikkert kan nå frem til dyr i fare. Når vi mister et køretøj, begrænser det vores mulighed for at redde liv, forklarer Inna Stroikova, der er ansvarlig for virksomhedssamarbejder hos UAnimals.
Det akutte behov fik i foråret Dyrenes Beskyttelse til at lave en indsamling til en ny dyreambulance, hvor et væld af gavmilde donorer sikrede, at beløbet blev samlet ind på få dage. Efter kort tid var ambulancen på vejene:
↑
Dyreambulancen er fuldstændig afgørende for redningsarbejdet i Ukraine. Derfor lavede Dyrenes Beskyttelse en indsamling til en ny, og på bare ét døgn lykkedes det med hjælp fra medlemmer og støtter at indsamle 263.000 kroner. Under en uge senere var de sidste penge samlet ind, og dyreambulancen er dermed snart på gaden igen i det krigsramte land.
– Det har været rørende at opleve, hvor mange der har støttet vores indsamling til en ny dyreambulance. Med vores støtte til UAnimals ønsker vi, at endnu flere dyr kan få hjælp midt i krigens kaos, siger Anne Sofie Meilvang, der er konsulent for Dyrenes Beskyttelses internationale arbejde.
For schæferhundene Teddy og Sky kunne livet være sluttet brat i den brændende bil, hvis ikke dyreredderne havde handlet så hurtigt. I dag har de det begge godt, men bag krigens frontlinje venter tusindvis af dyr stadig på livsvigtig hjælp.
SÅ STOR ER INDSATSEN
• Mere end 650.000 dyr er blevet hjulpet af UAnimals siden 2016.
• Mere end 1165 tons mad er givet til nødlidende dyr siden 2016.
• Mere end 9.823 dyr er blevet evakueret fra kampzoner siden krigens begyndelse i 2022.
• Mere end 49.257 ejerløse dyr er blevet neutraliseret siden krigens begyndelse i 2022.
DE SVAGES FORTALER
Den folkekære forfatter Martha Christensen ville i år være fyldt 100. I sit testamente valgte hun at betænke Dyrenes Beskyttelse, og det har hjulpet mange dyr.
Martha Christensen skrev om helt almindelige, men dyrebare menneskeliv. Hun var på de svages side gennem hele sit forfatterskab, og hendes omsorg rakte også til dyrene. Hendes støtte til Dyrenes Beskyttelse er et bevis på hendes engagement for at hjælpe dem, der ikke selv kan råbe op.
Martha Christensen skrev om mennesker, der på den ene eller anden måde var kommet på kant med livet: Den kriminelle alenemor, de udsatte børn, mennesker i psykiatrien eller i forsorgen, der mere end noget andet sted var en inspiration for hendes bøger.
Hun debuterede i 1962 med romanen ’Vær god ved Remond’ om den seksårige Remond, der er født med et udviklingshandicap, og som efter i jalousi at have angrebet sin halvlillesøster bliver sendt til en
institution. Han svigtes konsekvent af alle dem, han knytter sig til, og bogen er en stærk, kritisk skildring af behandlingen i det danske forsorgssystem.
”Der er ingen mordere hos hende, men masser af ofre,” skrev avisen Information om Martha Christensens forfatterskab i 1987. Hun kunne skrive fortællinger, der fastholdt læseren lige så effektivt som en blodig spændingsroman, men gerningsstedet var samfundet, og mordvåbnet det svigt, der alt for ofte rammer de mennesker, der har allermest brug for hjælp.
Hun blev født 12. juni 1926 og voksede op i Holsted som datter af en smed. Hun uddannede sig til fritidspædagog og arbejdede blandt andet på et børnehjem i Norge.
TEKST ELISABETH ESKILDSEN / FOTO EBBE ANDERSEN, RITZAU SCANPIX
MARTHA CHRISTENSENS EFTERMÆLE
I 1950’erne begyndte hun at skrive, og frem til sin død i 1995 nåede hun at udgive 15 romaner og 3 novellesamlinger.
Forfatterskabets højdepunkt er romanen ’Dansen med Regitze’, som Martha Christensen modtog De Gyldne Laurbær for i 1987. Bogen fortælles fra den stilfærdige arbejder Karl Aages synspunkt. I 40 år har han været gift med den fyrige Regitze, da hun rammes af uhelbredelig kræft.
Bogen blev filmatiseret med Ghita Nørby i hovedrollen som Regitze, der forbereder sin sidste fest i parrets kolonihave. Under uddelingen af Bodilprisen i 1990 ryddede filmen bordet for priser, da ’Dansen med Regitze’ blev kåret som årets bedste film med årets bedste hoved- og birolleindehavere. Filmen blev tilmed nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film.
Martha Christensens arv hjælper fortsat de dyr, der har allermest brug for det, og minder os om, at de svage, uanset om de har to eller fire ben, altid har brug for en fortaler.
Dansen med Regitze og bogen om Martha Christensen kan købes på Dyrenes Beskyttelses webshop.
Scan QR-koderne eller gå ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk
DYRETESTAMENTEAFTALE SKAB TRYGHED FOR DIG
OG DIT DYR
Hvem tager sig af dit dyr, hvis du en dag ikke længere selv kan?
Som medlem kan du oprette en dyretestamenteaftale og sikre, at dit dyr ikke står alene, hvis der skulle ske dig noget.
Aftalen sikrer, at der er nogen, der tager over med omsorg og forståelse og hjælper dit dyr trygt videre til et nyt, kærligt hjem.
Du kan give vigtig viden videre om dit dyr, så der bliver taget hensyn til dets personlighed, vaner og behov.
Det er en enkel måde at tage ansvar på og skabe tryghed for dig og dit dyr.
Læs mere her www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyretestamente
230 kr. 270 kr.
TAG PÅ SOMMERSAFARI I DANMARK
Grib en kikkert, og gå på opdagelse i den danske natur. Her venter flere dyreoplevelser, end du måske er klar over.
TEKST ELISABETH ESKILDSEN / FOTO ASGER THIELSEN
Langs kysterne, i dybe skove eller omme i baghaven. Det danske sommerlandskab byder på oplevelser for både store og små. Men tag en kikkert med, for det er vigtigt at holde afstand til dyrene, så de ikke bliver forstyrret eller skræmt.
TAG PÅ HVALSAFARI
Langs hele den danske kystlinje kan man se marsvin, der er den mest almindelige hvalart i Danmark. Det er også den eneste hvalart, der yngler herhjemme. Når det er stille vejr og havblik, gerne tidlig morgen eller hen ad aftenen, er der de bedste chancer for at se marsvinene komme op og ånde. Hold godt øje, for de runder oftest kun overfladen ganske kort. Heldigvis for os runder de gerne to gange efter hinanden. Så se efter der, hvor du fik et glimt af noget, så fanger du måske næste indånding lidt længere fremme. Hold også øje med de store måger, som har for vane at følge marsvinene. Hvis du er rigtig heldig, kan du opleve vandet ’koge’, når marsvinene har fundet en fiskestime, som de angriber nedefra.
GAKKET FUGLEFLUGT
På en tur langs kysten kan du støde på en fugl, der opfører sig højst mærkværdigt. Det ser ud, som om den har brækket vingen, og den humper af sted. Men inden du ringer 1812, så tjek lige, om det mon ikke er fuglen stor præstekrave, der spiller skuespil. Vadefuglen med den karakteristiske sorte og hvide halskrave, gør gakkede ting for at lede dig væk fra sin rede med æg eller unger. Når du er langt nok væk, bliver den lynhurtigt ’rask’ igen. Gå ikke hen til dens rede, men brug kikkerten til at udspionere den.
NYD SÆLERNE PÅ AFSTAND
Du kan også tage på sælsafari. Sæler findes mange steder i Danmark, primært ved Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og omkring Bornholm. Der er også gode chancer for at se sæler ved Dragør, Kalø Slotsruin eller i Avnø Fjord på Sydsjælland. Et godt pejlemærke er at finde steder, hvor der er store sten langs kysten, da sælerne typisk vil lægge sig her. På nettet kan du finde ud af, om sælerne har ’faste’ liggepladser et sted i nærheden af dig. Spættet sæl får unger om sommeren, så måske kan du være heldig at se sådan en lille størrelse. Husk kikkerten, så du ikke kommer for tæt på og stresser dyrene.
KNIRKENDE SKOVHORNUGLEUNGER
I de lyse juninætter og ind i juli kan man være heldig at høre skovhornuglens unger. Gå ud i mørket, og lyt efter noget, der lyder som et rustent hængsel. Du kan forberede dig ved at lytte til optagelser på nettet.
FRI BAR TIL NATSOMMERFUGLE
Nogle natsommerfugle foretrækker gæret saft frem for nektar. Med denne simple opskrift kan du prøve at lokke dem frem: Bland ¾ kg sukker med en flaske billig rødvin, varm det op, til sukkeret smelter, smid lidt naturreb på en meter lange stykker i, og lad det trække en uges tid. Hæng det så op i haven, og vend tilbage med en lygte et par timer efter solnedgang. Med lidt held kan der i juli-august sidde op til 30-40 store natsommerfugle på sådan et stykke reb.
FORNY
Med sommeren i luften, kan du endelig pakke vintertøjet helt væk og friske garderoben op. Scan QR-koden, og se udvalget af T-shirts til voksne og børn. Priser fra 225 kr.
PYNT DIT HJEM MED BLOMSTER
De fine linjer og det minimalistiske design gør, at plakaten passer ind i de fleste hjem. Pris: 180 kr.
SOMMERGARDEROBEN
DILEMMA MED DYR
SELSKABSHUND
Jeg har altid været glad for hunde og går derfor også meget op i deres trivsel. Når jeg bliver ældre, kunne jeg godt tænke mig en hund, men hvordan kan man etisk have en hund og også gå på arbejde?
Kunne løsningen være at have to hunde, der kan holde hinanden med selskab, når jeg er væk? / Malle
Kære Malle
Det er helt rigtigt, at det kan være en udfordring at forene et arbejdsliv med det at have hund, og jeg er glad for at høre, at du allerede gør dig nogle fornuftige overvejelser. Det kan godt lade sig gøre, men det kræver planlægning, fleksibilitet og vilje til at tilpasse sin hverdag efter hundens behov. Det handler ikke kun om antal timer alene, men om hundens samlede hverdag: Får den for eksempel tilstrækkelig motion, mental aktivering og social kontakt før og efter alenetiden? Vigtigst af alt skal man være opmærksom på, at der ikke findes én løsning, der passer til alle hunde. Generelt kan man sige, at de fleste hunde gradvis kan lære at være alene hjemme i kortere perioder, hvis de bliver trænet trygt og i et tempo, der passer til den enkelte hund.
BLIV KLOGERE PÅ DYR
For hvalpe og unghunde – især det første år – vil omkring 4-5 timer typisk være det maksimale, mange kan håndtere. For nogle hunde er det dog allerede i overkanten, mens andre med tiden kan være alene i længere tid uden at mistrives. To hunde kan godt have glæde af hinanden, men de erstatter ikke menneskelig kontakt, og hvis begge hunde har svært ved at være alene, kan udfordringen i nogle tilfælde blive større snarere end mindre.
/ Jens Jokumsen
KEDELIG VERDENSREKORD
Hvorfor er netop Danmark blevet en så stor leverandør af smågrise? Hvorfor kan andre europæiske lande ikke selv stå for denne produktion? / Svend-Erik
Kære Svend-Erik
Det er et rigtig godt spørgsmål. I Danmark bliver der hvert år produceret omkring 30 millioner grise. 90-95 procent bliver eksporteret til udlandet, enten som kød eller som levende smågrise. I 2025 blev 17 millioner smågrise sendt af sted på transporter fra Danmark for at blive fedet op og slagtet i andre lande. Det korte svar på dit spørgsmål er, at det er en bedre forretning for
Har du et dilemma fra dit eget liv som dyreejer eller et spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd?
Send det til Dyrenes Beskyttelses eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk.
Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt, kan du vinde en termoflaske til både varme og kolde drikke.
slagtesvinsproducenter i udlandet at købe danske smågrise end at lave dem selv eller købe fra en lokal smågriseproducent. Det er det, fordi dansk svineproduktion gennem en årrække har specialiseret sig i at avle kuldene enorme, og fordi dyrevelfærdskravene i de danske sobesætninger er ganske lave. Det har tyske svineproducenter gennem lang tid klaget over, for eksempel at det er konkurrenceforvridende, at tyske smågriseproducenter har strengere krav til halekupering og bedøvelse ved kastration, end man har i Danmark. Danske grise vokser vanvittigt hurtigt, og jo hurtigere et slagtesvin når op på 110 kg, jo hurtigere kan det slagtes. Danske slagtesvins vægt stiger med over 1 kg om dagen. Det er en turbovækst, der er fremavlet af svineavlsselskabet DanBred. Samme selskab har avlet søer, der får flere unger, end de kan give die til, og blandt andet derfor dør der hver dag 25.000 pattegrise i de danske stalde. Men den samlede mængde overlevende grise er stadig større på trods af de mange døde. På den måde er Danmark populært sagt blevet farestald for hele Europa.
/ Ditte Erichsen
JENS JOKUMSEN FAMILIEDYRSCHEF
KRYDDERURTEN UDENLANDSK LITER SYD ANLÆG
Vind
’Dyrenes Bog’ af Mickey Gjerris
Send kodeordet fra krydsogtværsen i en e-mail til konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk senest den 26. juli 2026.
Vindere nr. 1/2026: Karin Borg 4660 Store Heddinge
Gitte Fogholt 2820 Gentofte
1: Hvor mange mandater gav vælgerne til politikere, der ønsker nye krav til svineproduktionen?
2: Hvilket år begyndte Birgitte Damm hos Dyrenes Beskyttelse?
Denne tryksag er produceret CO 2-neutralt hos Stibo Printing Solutions
ISSN: 2596-5158
SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE I FREMTIDEN
I 150 år har dyr i nød fået hjælp, befolkningen har fået mere viden om dyrs behov, og vilkårene for dyrene er forbedret i lovgivningen. Det har blandt andet været muligt takket være de dyrebeskyttere, der har skrevet Dyrenes Beskyttelse ind i deres testamente.
Den seneste tid har vist, at vi er mange, der vil kæmpe for dyrene. Du kan være med til at sikre, at dyrene også beskyttes i fremtiden ved at give en gave i dit testamente til dyrene. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig. Det er nemt at betænke dyrene, og vi hjælper gerne med at dække advokatomkostningerne.
Vil du gerne vide mere, så ring til vores testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02, og få en uforpligtende samtale, eller bestil vores testamentemagasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente.
Når vi står sammen, kan vi skabe varige forbedringer for dyr i familierne, i landbruget og i naturen, både i dag og i de næste generationer. Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg.
