Når sojaskrå importeres til danske grise, fordriver det dyrelivet i Amazonas
SMÅ DYR MED STORE BEHOV
Klæd dig på til gnav og hop med guiden til det gode kaninliv – og bliv en ansvarlig ejer
PER FRIMANN
"Det er på tide, at vi ifører os den gule førertrøje i dyrevelfærd"
FORÅR 2026 NR. 1
NÅR GRISEN LIDER, LIDER JAGUAREN OGSÅ
Den danske industrielle svineproduktion kræver andre ofre end grisene – mange andre.
Dele af verdens frodigste regnskov ødelægges. Dyr på den anden side af kloden mister deres hjem, og lokalbefolkninger bliver syge. Jaguaren, tapiren og myreslugeren fordrives fra Amazonas, fordi millioner af danske grise skal fodres med soja. Det har konsekvenser for økosystemet.
På vores egen side af kloden bliver vildsvin holdt ude af landet for at undgå spredning af sygdom til svineindustrien. Og så er der den massive pris, som havmiljøet betaler – ja, jeg kunne blive ved. Alt sammen, for at vi kan opretholde en ekstrem produktion af alt for billigt svinekød.
Der er ingen vindere. Ingen mening. Ingen bæredygtighed.
Så hvis du synes, at vi i Dyrenes Beskyttelse har talt meget om grise og fortsat gør det, har du helt ret. Fællesskabet for grisene har kæmpet i årtier. Og selvom modstanden fra landbrugssektoren har været stor, holder vi fast. Fordi Dyrenes Beskyttelse gennem 150 år har erfaret,
at vedholdenhed betaler sig. Især når det handler om landbrug og lovgivning.
Hunde og katte har fået helt unikke livsvilkår. Vilde dyr bliver bedre beskyttet. Buræg er ikke længere at finde på supermarkedernes hylder. Der har været mange sejre. Men hver eneste dag er der stadig 25.000 pattegrise, der dør, søer bliver fikseret i ugevis uden mulighed for at vende sig, og sult, sygdom og stress er grisenes liv. Nu er det nok. Nu er det for alvor grisenes tur.
Derfor har jeg og en række andre organisationer og meningsdannere sat foden ned. Vi er gået sammen om et borgerforslag, hvor minimumskravet er, at dyrevelfærdsloven bliver overholdt i de danske svinestalde. Det burde være en selvfølge.
Støt forslaget, hvis du ikke allerede har gjort det. For grisenes skyld. Men i det store perspektiv også for jaguarens, regnskovens og det danske vilde dyrelivs skyld.
Af hjertet tak for din trolige opbakning.
BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE
SVINEINDUSTRIEN SÆTTER SOJAFODSPOR I AMAZONAS 6
Dyr jages væk, økosystemer brister, og børn bliver syge: Nådesløs naturødelæggelse er prisen for, at Danmark kan fodre millioner af grise.
ØKOSYTEMETS TOPJÆGER 11
Mød jaguaren, der holder regnskovens dyreliv i balance.
BORGERFORSLAG: STOP ÅRTIERS SVIGT 12
På tre døgn rundede et ambitiøst forslag for grisene
50.000 underskrifter, men hver en støtte tæller stadig.
DA VILDSVINET BLEV SMIDT PÅ PORTEN 16
Den bliver holdt ude af landet med hegn og kugler for at beskytte dens indespærrede efterkommere.
KLIMAET KALDER PÅ GRÆSSENDE KØER 18
Bovaer er et kuldsejlet klimafix, og der findes et dyrevenligt alternativ.
ER DU KLAR TIL KANIN? 20
Bliv guidet i, hvad et godt kaninliv kræver.
OVERBLIK: BEDRE VILKÅR FOR HUNDE OG KATTE 23
Nye regler for avl og hold af store familiedyr er på vej. Men hvad med smådyrene?
PER FRIMANN: ”DYRS VELFÆRD AFSPEJLER, HVEM VI ER” 24
Kom tæt på Dyrenes Beskyttelses ambassadør, hvis fodboldhjerte også banker for de firbenede.
5 PODCASTSERIER OM DYR OG NATUR 28
Lyt og lær om den vilde verden.
DILEMMA MED DYR 30
Dyrker dit glade marsvin ’popcorning’?
GRÆNSELØS DYREREDNING
FORLÆNGET STØTTE TIL DYRLÆGEKLINIK I GRØNLAND
Siden december 2024 har Dyrenes Beskyttelse støttet projektet QIMMEQHealth, der skal sikre dyrlægehjælp til grønlandske dyr, især de mange slædehunde. Støtten til dyrlægeklinikken i Sisimiut er blevet forlænget, så endnu flere dyr kan få den behandling, de har brug for. Det seneste år har vi tydeligt set, hvor stor en forskel dyrlægehjælpen gør for hundenes sundhed og deres ejeres tryghed.
Se videoen fra en af vores frivillige dyrlæger i Grønland: dyrbeskyt.nu/dyrlægehjælptilslædehunde
NY FORSKNING
HUNDEEJERE ÆLDES LANGSOMMERE
Vidste du, at hundeejere over 50 år ældes langsommere end jævnaldrende uden hund? Det viser et nyt schweizisk studie, der peger på, at livet med en hund kan styrke hukommelsen og holde hjernen skarp længere. Forklaringen kan blandt andet være mere daglig motion, social kontakt og et lavere stressniveau.
FORSØGSDYRENES DAG
FOKUS PÅ DYR I KLIMAFORSØG
I Danmark bliver der hvert år brugt omkring 250.000 dyr til forsøg. Dyrenes Beskyttelse kæmper for de nuværende forsøgsdyrs velfærd, og for, at der bliver udviklet forsøgsmetoder uden dyr. Som led i denne indsats arrangerer vi Forsøgsdyrenes Dag 2026 i samarbejde med DOSO og Københavns Universitet.
I år fokuserer vi på dyr brugt i forsøg relateret til klimaløsninger. Hør blandt andet om de dyreforsøg, der lå til grund for godkendelsen af det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer. Det sker den 24. april på Københavns Universitet på Frederiksberg. Hold øje med tilmeldingslinket på Dyrenes Beskyttelses digitale kanaler.
KALENDER 2026
Nyd synet af skønne dyr, når du holder styr på årets aftaler med Dyrenes Beskyttelses vægkalender. Overskuddet går ubeskåret til dyrene. Vælg din kalender:
dyrbeskyt.nu/ kalender2026
150 ÅR FOR DYRENE
I 2025 var det et halvandet århundrede siden, at en kreds af ildsjæle stiftede Dyrenes Beskyttelse. De mange små og store sejre siden 1875 har tydeliggjort, at vejen mod positive forandringer i dyrenes verden bygger på faglighed, dedikation og vedholdenhed. Det er aldrig forgæves at kæmpe, og så længe dyr lider, kæmper vi sammen – også de næste 150 år.
I AKTION FOR DE SKJULTE DYR
Med en række store kampagner og samarbejde med pressen fik vi i 2025 sat dyrene i den danske industrielle produktion endnu mere i fokus. Dyrenes Beskyttelses opråb om industriens mangel på dyrevelfærd blev omtalt 1.469 gange i pressen, mens i alt 134.495 dyrevenner skrev under på at forbedre forholdene for millioner af skjulte dyr i landbruget.
TAK FOR DIN STØTTE
Hør Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, fortælle om lidt af alt det, du som medlem har været med til at gøre for dyrene i 2025.
Se videohilsen: dyrbeskyt.nu/aaretdergik2025
155.573
OPKALD TIL 1812
41.346
SAGER HÅNDTERET AF BEREDSKABET
6.776
ADOPTEREDE DYR
3.887
FAMILIEDYR I PLEJE
3.277
VILDE DYR I PLEJE
1.041
DUMPEDE DYR
SVINEINDUSTRIEN SÆTTER SOJAFODSPOR I AMAZONAS
Grise i den danske svineproduktion bliver fodret med soja fra Amazonas. Det efterlader et spor af fældet regnskov og fordrevet dyreliv på den anden side af kloden. Tag med langs de støvede grusveje, og forstå den hjerteskærende kontrast mellem frodig regnskov og nådesløs naturødelæggelse.
“ Det er noget af et antiklimaks at tage ud i et af verdens mest artsrige skovområder og konkludere, at man ikke kan se skoven for bare fodermarker.”
Andreas Hjørnholm, chef for public affairs i Dyrenes Beskyttelse
TEKST METTE SUSGAARD / FOTO METTE SUSGAARD, ANDREAS HJØRNHOLM / DRONEFOTO ARTHUR COSTA AZULINO
Santarém, Brasilien. Når man kører ud af Santarém i det nordlige Brasilien, lige der, hvor Amazonfloden munder ud, forventer man at stirre ind i tusindvis af kvadratkilometer tæt regnskov. Man forventer lyden af liv og synet af uendeligt, uigennemtrængeligt grønt.
� Langs hovedvejen BR-163 står siloerne som monumenter over en massiv foderindustri. Selvom indholdet varierer, vidner de store anlæg om, hvordan regnskoven i det nordlige Brasilien er blevet fortrængt af intensivt landbrug.
Men virkeligheden ramte som en mavepuster, da et hold fra Dyrenes Beskyttelse i november rullede gennem Amazonas i en rød pickuptruck. Landskabet mindede om noget, vi danskere kender alt for godt: et intensivt landbrugsområde. Langs hovedvejen BR-163, der skærer sig 1.000 kilometer syd igennem det, der før var skov, stod stålsiloer, rastepladser og enorme landbrugsmaskiner side om side med endeløse soja- og majsmarker.
– Det er noget af et antiklimaks at tage ud i et af verdens mest artsrige skovområder og konkludere, at man ikke kan se skoven for bare fodermarker, siger Andreas Hjørnholm, chef for public affairs i Dyrenes Beskyttelse.
DEN USYNLIGE FORBINDELSE
Fortællingen om den fældede regnskov starter et andet sted, end man skulle tro, nemlig i de danske grisestalde. Det danske industrilandbrug holder hvert år over 200 millioner dyr i et system, hvor soja er den billige og effektive fodringsmotor.
Danmark har gjort sig afhængig af sojaimport. Med mere end 200 millioner dyr i landbruget har vi i Danmark ikke areal nok til selv at producere foder til dem. Derfor importerer vi hvert år mellem 1,3 og 1,8 millioner ton sojaskrå, som ville kræve et produktionsareal på størrelse med to gange Fyn. Mens vi med den ene hånd forsøger at sikre mere natur herhjemme gennem den grønne trepartsaftale, overser vi den kæmpe regning, vi sender til natur, dyr og mennesker i Brasilien.
Alene den danske sojaimport udleder 2,1 million ton CO₂ årligt. Det gør den til en af de største, men også mindst omtalte poster i Danmarks samlede klimaaftryk. Det er en større udledning end den samlede klimareduktion, som man forventer at hente i Den Grønne Trepart ved at udtage jord og plante mere skov. Regnestykket går ikke op.
EN ULOGISK PRIS FOR DYR OG MENNESKER
Det er her, den hjerteskærende mangel på logik bliver tydelig. For her er der ingen vindere.
– Jaguaren, tapiren og myreslugeren mister deres habitater hver eneste dag, fordi de skal vige pladsen for marker. De bliver fordrevet for at give plads til foder til danske grise, som lever deres liv bag tremmer i et system, der kun hænger sammen, fordi vi kan importere billig naturødelæggelse, uddyber Andreas Hjørnholm.
�
Her er João. Som nabo til de store sojamarker har han set skovrydningen på tæt hold. Han har mærket industriens konsekvenser på egen krop: Giftsprøjtning, der gør hans børn syge og ødelægger lokalmiljøet. ←
Det er med andre ord et system, der svigter de vilde dyr i Amazonas og fastholder de danske landbrugsdyr i en industriel produktion uden plads til naturlig adfærd.
Samtidig betaler de lokale brasilianere en høj pris. Skoler må evakuere elever, når store droner spreder sprøjtegifte på markerne, og vinden bærer kemikalierne ind over legepladser, baghaver og ind i huse.
Det resulterer i en hverdag præget af alvorlig sygdom og frygt, mens miljøforkæmpere lever med konstante trusler og vold.
Det kræver enorme mængder foder at brødføde de 200 millioner dyr, der lever i det danske landbrug.
Hvert eneste år bliver blandt andre fikserede søer og deres unger fodret med mellem 1,3 og 1,8 millioner ton importeret sojaskrå.
er regnskov lige blevet fældet. Når træerne er væk, brændes de tilbageværende grene og rødder af for at rydde arealet helt. Denne afbrænding er det første skridt for at kunne klargøre den røde jord til maskinel bearbejdning og udsåning af afgrøder som soja og majs.
FRA MARKERNE TIL VERDENS LEDERE
Efter med egne øjne at have set de afbrændte marker i Santarém rejste holdet fra Dyrenes Beskyttelse videre til FN’s klimakonference COP30 i Brasilien. Her medbragte de deres vidnesbyrd fra de støvede røde grusveje.
Sammen med Verdens Skove og en række brasilianske partnere har Dyrenes Beskyttelse sendt et brev direkte til den danske regering med et klart krav: Danmark skal sætte en bindende stopdato for sojaimport fra rydningstruede områder.
– Vi kan ikke kalde os et grønt foregangsland, så længe vi eksporterer vores pladsmangel og naturkrise til Sydamerika. Det ville vi slå fast på COP30 i Brasilien, fastslår Andreas Hjørnholm.
KLODEN HAR IKKE PLADS
Måske tænker du, at mærkning og sporbarhed kan løse problemet. At certificeringer kan sikre, at regnskov ikke bliver fældet. Men sådan er det ikke.
En rapport fra Københavns Universitet (IFRO) slår fast, at værdikæden er så kompleks, at det i praksis er umuligt at garantere, at sojadyrkning ikke har medført afskovning, uanset hvordan det er certificeret.
Det egentlige problem er forbruget af animalske produkter, som medfører et massivt behov for dyrefoder. Og det kræver dyrkningsarealer, som kloden ikke har.
VEJEN FREM ER FÆRRE DYR
Der er en konkret vej frem, hvis vi vil redde regnskoven og kæmpe for dyrelivet. Færre dyr i landbruget vil mindske behovet for soja, reducere Danmarks globale klimaaftryk og give plads til at genoprette naturen, både herhjemme og i Brasilien.
– Den nuværende situation, hvor vi fodrer vores dyr med soja, der ødelægger natur og vilde dyrs levesteder i udlandet, er hverken bæredygtig eller fremtidssikker, understreger Andreas Hjørnholm og afslutter:
– Det er på tide, at vi sætter en fast dato for et stop for import af soja og lægger en plan for fremtidens danske landbrug. Det er et ansvar, som vi alle bærer, hvis snakken om Danmark som grønt foregangsland skal være andet end bare snak. Det skylder vi klimaet, regnskovens vilde dyr og ikke mindst de millioner af danske grise, der i dag betaler prisen.
Her
ØKOSYSTEMETS TOPJÆGER
TEKST TINA BJERRE SYLVEST FOTO WINDZEPHER
Dybt i de tætte regnskove har jaguaren levet i tusindvis af år. Her i nogle af verdens mest artsrige områder har den spillet en afgørende rolle som økosystemets topjæger. Nu truer sojaplantager dens eksistens.
Over 27 millioner hektar af jaguarens tidligere levesteder er allerede blevet omdannet til sojamarker. Tilbage står små øer af natur, hvor jaguaren kæmper for at finde føde.
Når et dyr som jaguaren i toppen af fødekæden forsvinder, sætter det gang i en kædereaktion: De dyr, den normalt jager, bliver flere, og det kan have konsekvenser for andre arter. Alt i naturen hænger sammen, så når én brik bliver fjernet, risikerer hele systemet at kollapse.
Med en vægt på op til 110 kilo og et ekstremt kraftigt bid, der kan knuse både kranier og skildpaddeskjolde, er jaguaren Amerikas største kattedyr.
STOP ÅRTIERS SVIGT AF GRISENE
Adskillige afsløringer har efterhånden bevist det: Svineproducenter i Danmark håndhæver ikke dyrevelfærdsloven. Et borgerforslag fra Dyrenes Beskyttelse og andre store organisationer skal nu tvinge politikerne til at sikre, at loven bliver overholdt.
“ Det er uacceptabelt, at man ser igennem fingrene med flere forhold i dansk svineproduktion, der er i strid med dyrevelfærdsloven. I hvilke andre industrier ville man vende det blinde øje til systematiske overtrædelser af loven?”
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Dyr skal beskyttes mod smerte og lidelse, og vi skal tage hensyn til deres adfærdsmæssige behov. Det er essensen af de første tre paragraffer i dyrevelfærdsloven. Desværre bliver vi gang på gang bekræftet i, at den ikke bliver overholdt i den danske industrielle svineproduktion. Sådan har det været i årtier. Hver eneste dag er der 25.000 pattegrise, der dør. Søer ligger fastspændt som fødemaskiner. Og sult, sygdom og stress er blevet grisens liv.
– Det er uacceptabelt, at man ser igennem fingrene med flere forhold i dansk svineproduktion, der er i strid med dyrevelfærdsloven. I hvilke andre industrier ville man vende det blinde øje til systematiske overtrædelser af loven? Det har enorme konsekvenser for dyrene, der bliver syge og kommer til skade, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
LOVEN SKAL BESKYTTE DET ENKELTE DYR
Det seneste eksempel på svineproducenternes dårlige behandling af danske grise var andet afsnit af TV 2's dokumentarserie ’Hvem passer på grisene?’. Tilbage i efteråret viste udsendelsen billeder af vanrøgtede grise fra stalde, der tilhører landbrugets absolutte top.
– Det er fuldkommen underordnet, om du er deltidssvineproducent med få grise, eller om du er storproducent og samtidig formand for Landbrug og Fødevarer: Dyrevelfærdsloven gælder for det enkelte dyr. Indholdet af dokumentaren er så langt over stregen, at politiet må tage sig af det. Derfor politianmeldte vi de pågældende producenter, siger Britta Riis.
Politianmeldelsen stopper dog ikke alle dyrenes lidelser, for der er ikke bare tale om brodne kar. Der er tale om et system, hvor minimumskravene for dyrene er alt for lave, og de håndhæves ikke engang. Derfor er Dyrenes Beskyttelse gået et skridt videre i kampen for grisenes velfærd.
Det politianmeldte vi
På baggrund af TV 2's dokumentarserie ’Hvem passer på grisene?’ har Dyrenes Beskyttelse politianmeldt i alt fem svineproducenter – fire af dem i industriens top – for brud på dyrevelfærdsloven. Politianmeldelserne omhandler blandt andet:
• Pattegrise med store, åbne sår.
• Alvorligt svækkede, underernærede og dehydrerede pattegrise.
• Manglende håndtering og behandling af syge og svækkede smågrise.
• Smågrise med halebid og vævsdød i sårene.
• Slagtegrise med ekstrem navlebrok opstaldet på betongulv, heriblandt flere med sår.
• Skadeligt inventar.
• Overbelægning i slagtesvinestier.
• Stier med smågrise uden rode- og beskæftigelsesmateriale.
• Farestier uden rodemateriale til søer.
TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO NEPTUN DINA MYLNER
50.000 STØTTER PÅ 74 TIMER
Sammen med en række organisationer og meningsdannere fremsatte direktør Britta Riis tilbage i januar et borgerforslag om akut hjælp til dyrene i svineproduktionen. Blandt andre allierede hun sig med Anima, Greenpeace og World Animal Protection samt personligheder som Anders Morgenthaler, Kathrine Lilleør, Signe Wenneberg, Alexander Holm, Mickey Gjerris og Lars Thylander.
Dyrevelfærdsloven gælder for alle dyr, men forslagsstillerne har svært ved at se, at dyrevelfærdslovens første paragraffer bliver overholdt i en række forhold i svineproduktionen.
– Forslaget peger på de fire forhold, som vi finder mest skadelige for grisene. Forhold, hvor der er lavet undtagelser for loven med erhvervsinteresser for øje, mens de enkelte dyr betaler prisen ved at blive presset langt ud over deres grænser, siger Britta Riis.
På bare 74 timer opnåede forslaget 50.000 støtter, som forpligter Folketinget til at behandle det.
Borgerforslagets fire krav
Borgerforslaget stiller fire krav, som vedrører avl, fiksering, halekupering og plads:
1. Stop for den ekstreme avl
2. Stop fiksering af søer
3. Stop for lemlæstelse af grisene
4. Giv mere plads og rodemateriale
SYSTEMATISKE SVIGT AF SØERNE
Kravene i borgerforslaget bygger på en række kritisable forhold i svineindustrien. Et af dem handler om de grise, søerne, der skal føde de mange pattegrise. Den danske svineproduktion bryster sig nemlig ofte af at være en af de mest effektive, men det sker på dyrenes bekostning.
En dansk so er avlet til i gennemsnit at få 20,3 unger per kuld. Det er, på trods af at hun kun har 14-15 patter og derfor fysisk ikke kan mætte alle sine unger. Samtidig bliver hun fikseret i ugevis op til og efter faring. Fra naturens side ville soen ellers bevæge sig rundt og bygge rede til sine unger. Konsekvensen er, at 16,4 procent af søerne dør før tid, fordi de bukker under for presset.
Støt borgerforslaget
80.000
danskere har støttet forslaget. Jo flere vi er, jo stærkere er vores fælles stemme for grisene.
Hver en underskrift betyder alverden, når forslaget skal behandles i Folketinget.
Du kan scanne QR-koden på siden til højre eller gå direkte ind på www.borgerforslag.dk og finde borgerforslaget fra den 14. januar.
Alternativt kan du finde det via dyrbeskyt.nu/grisborgerforslag
PLADSMANGEL KLARES MED HALEKUPERING
For 95 procent af de pattegrise, der overlever at komme til verden og få mad hos deres mor, er næste skridt en brutal halekupering uden bedøvelse, til trods for at rutinemæssig halekupering har været ulovlig i mere end 30 år. Det bliver gjort, fordi grisene har alt for lidt plads og ikke får nok rodemateriale til at blive mentalt stimuleret. Det betyder, at de i afmagt og stress bider hinanden i halerne. Og i stedet for at bedre forholdene for dem, bliver deres haler klippet af.
DA VILDSVINET BLEV SMIDT PÅ PORTEN
Vildsvinet er stamfader til tamgrisen og en nøgleart i europæiske skove. I Danmark bliver dyret i dag holdt ude med hegn og kugler for at beskytte millioner af industrisvin, og endnu en vild del af naturen betaler prisen for den massive svineproduktion.
Lige siden isen trak sig tilbage efter den seneste istid, har vildsvin gået med trynen i jorden og været med til at forme det danske landskab. I mere end 11.000 år har vildsvinet været en hjemmehørende nøgleart og spillet en vigtig rolle i økosystemet ved at rode i jorden og bidrage til variation i landskabet og dermed bedre livsbetingelser for mange planter, insekter og fugle.
Dette ændrede sig dog, da man for nogle hundrede år siden smed vildsvinet på porten. Arten blev udryddet i Danmark, fordi den kom i vejen for det voksende landbrug. Det sidste vildsvin blev skudt ved Silkeborg i 1801, og siden da har vildsvinet været udryddet som fritlevende art herhjemme. I dag bliver strejfende vildsvin ved grænsen til Tyskland skudt, og siden 2019 har der stået et 70 kilometer langt hegn langs grænsen, som skal holde dyret ude af Danmark.
– Det er grotesk, at Danmark mig bekendt er det eneste land, der i nyere tid aktivt har valgt at udrydde en hjemmehørende nøgleart. Alle hjemmehørende
dyrearter har lige ret til at være her, men vildsvinet er en af de arter, der sætter et vigtigt præg på landskabet, og som andre arter er afhængige af, forklarer Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse, der beskriver vildsvinet som en ’bioingeniør’.
DET VILDE LIV VIGER
Begrundelsen for, at vildsvinet i dag ikke er velkomment i Danmark, er frygten for afrikansk svinepest. Det er en sygdom, der ikke rammer mennesker, men som kan få store økonomiske konsekvenser for den danske svineindustri.
– Vildsvinets historie i Danmark er på mange måder paradoksal og et godt eksempel på, hvordan den vilde natur desværre ofte må vige for hensynet til den intensive husdyrproduktion, siger Michael Carlsen.
Ud over at have spillet en vigtig rolle i naturen har vildsvinet gennem århundreder været et populært jagtobjekt, og i 1500-tallet importerede man sågar
TEKST CHRISTIAN EMIL HOLM / FOTO DAMIAN KUZDAK
vildsvin fra Tyskland for at kunne opretholde jagten og bevare en vild bestand herhjemme. Nu bliver vildsvinet holdt ude af Danmark grundet et politisk hensyn til produktionen af millioner af vildsvinets efterkommere: tamgrisene.
– I en ideel verden havde vi stadig en livskraftig vildsvinebestand i stedet for svineproduktion. Så kunne man i stedet høste af den, hvis man ville have svinekød, siger Michael Carlsen.
GRISENS SANDE NATUR
Som stamfader til tamgrisen har vildsvinet alt det, vi sjældent forbinder med grise i dag: bevægelse, nysgerrighed, komplekse sociale bånd og et rigt adfærdsrepertoire. Vildsvinet er et socialt og intelligent dyr, der lever i familiegrupper med tætte relationer. Søerne passer deres små, stribede unger omhyggeligt, og i foråret fødes de fleste i kuld på mellem fire og seks i lune reder af grene, blade og græs.
Mens vildsvinet fortsat lever og trives i naturen i Danmarks nabolande, kan man herhjemme kun enkelte steder opleve dyret bag hegn. I mødet med vildsvinet tydeliggøres forskellen mellem grisen som produkt og grisen som dyr.
– Vildsvinet minder os om, hvad grisens natur og adfærd i virkeligheden er, og alt, hvad dyrene i produktionen bliver frarøvet, siger Michael Carlsen.
Dyrenes Beskyttelse håber, at vildsvinet en dag vil vende tilbage til Danmark. Vi arbejder på at fremme den politiske vilje til både at give plads til den oprindelige natur og ændre på den massive svineproduktion.
VIDSTE DU DET OM VILDSVIN?
• Lever i små familiegrupper og er aktive året rundt.
• Har en veludviklet lugtesans og hørelse, men ser relativt dårligt.
• Er altædende, men lever især af rødder, nødder, agern, insekter og smådyr.
• Vejer normalt mellem 40 og 100 kilo, men kan nå en vægt på helt op mod 200 kilo.
• Soen får mellem fire og seks unger om foråret, typisk i april og maj.
• Spiller en vigtig rolle i økosystemet ved at rode i jorden og fremme variation i naturen.
KLIMAET KALDER PÅ GRÆSSENDE KØER
Alle har et ansvar for at bidrage til at reducere Danmarks klimatryk – også landbruget. Det må dog aldrig være dyrene, der betaler prisen. Det kan være tilfældet med brugen af Bovaer til køer. Men der findes et alternativ.
I Danmark er det målet at nedbringe landets CO₂udledning med 70 procent inden 2030. Og da landbrugssektoren er den største udleder af drivhusgasser
herhjemme, har politikerne tidligere besluttet, at løsningen blandt andet kan være et klimafix ved navn Bovaer.
Skriv under for et endegyldigt forbud mod Bovaer:
dyrbeskyt.nu/ mereombovaer
←
Mere end to af tre malkekøer i Danmark får aldrig lov til at mærke græs under klovene. Antallet af malkekøer på græs er nemlig faldet fra cirka 75 procent til knap 30 procent på 20 år. Økologiske køer går på græs i sommerhalvåret.
Forhåbningen er at reducere landbrugets samlede udledninger med 1,8 millioner ton i 2030. Bovaer har været mirakelmidlet, der alene skulle kunne reducere 400.000 ton CO₂.
Siden januar 2025 har det derfor været et lovkrav, at alle danske konventionelle producenter med over 50 malkekøer tilsætter stoffet i køernes foder minimum 80 dage om året. Noget tyder dog på, at køerne risikerer at bøde for den løsning.
SYGDOM OG KOLLAPS
Dyrenes Beskyttelse har fra begyndelsen været kritisk over for Bovaer, fordi stoffet ifølge danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet ikke er blevet ordentligt undersøgt for dyrevelfærdsmæssige konsekvenser.
Derfor var det nedslående nyheder, da landmænd i efteråret begyndte at rapportere om køer, der mistede appetitten, blev syge og i værste fald kollapsede og døde.
– Det er bekymrende, men desværre ikke helt overraskende, at der opstår problemer, når man forsøger at ændre så radikalt på koens naturlige fordøjelsessystem, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. Hun fortsætter:
– Og vores bekymring er ikke blevet mindre, efter at stoffet er taget i brug i den virkelige verden. Det er urimeligt, at man fra politisk side fastholder kravet. Vi er nødt til at trække i håndbremsen.
Efterfølgende har Fødevarestyrelsen præciseret kravet om at fodre med Bovaer, og landmændene har nu fået vide muligheder for at undtage deres køer fra kravet. Umiddelbart ser det ud til, at det efterlader et stort hul i landbrugets klimaregnskab.
VI SKAL IKKE LAVE OM PÅ KOEN
Dyrenes Beskyttelse støtter en ambitiøs klimaindsats. Men den skal ikke indeholde løsninger, der lader dyrene betale prisen. Spørgsmålet er derfor, hvordan erhvervet skal leve op til klimareduktionerne uden Bovaer.
– Køer er ikke produktionsenheder. De er levende dyr med egne behov, og deres velfærd må aldrig reduceres til en fodnote i et klimaregnskab. Vi skal ikke lave om på koen, men ændre systemet rundt om den. Og dyrene skal bidrage positivt til øko- og fødevaresystemet, siger Sophie Hastrup Christensen.
FÆRRE
DYR – MERE GRÆS
Koen er fra naturens side skabt til at æde græs, bevæge sig frit og leve store dele af sit liv udendørs. Køer på græs kan være en alternativ løsning til at reducere landbrugets klimatryk, uden at vi behøver ændre på koens fordøjelsessystem.
Et hollandsk studie viser, at køer på græs kan udlede op mod 30 procent mindre metan end køer, der står på stald – cirka den samme klimareduktion, som man har forsøgt at opnå i et laboratorium med fodertilsætningsstoffer som Bovaer.
Det kan blandt andet hænge sammen med koens vom. Når den omsætter frisk, kort græs, sker der en naturlig proces, som både kan reducere metanudledningen og gavne koens sundhed og velfærd.
– At sætte flere køer på græs er en naturlig løsning på metanreduktionerne, som samtidig vil betyde færre køer i landbruget. Det er vi nødt til at erkende, for at klimaløsninger og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Med færre dyr får vi en mere bæredygtig fødevareproduktion med bedre dyreliv og færre drivhusgasudledninger, afslutter Sophie Hastrup Christensen.
HVAD ER BOVAER?
Bovaer er et kemisk fremstillet fodertilsætningsstof, der reducerer udledningen af metan fra køer, når de bøvser i forbindelse med den naturlige fordøjelse af plantematerialer. Det hæmmer et enzym i koens mave, som er med til at producere metan.
ER DU KLAR TIL KANIN?
Med lange ører og blød pels er kaniner populære familiedyr. Men selvom en kanin er lille af størrelse, har den store behov og er sjældent det rette valg som kæledyr til børn. Bliv klogere på, hvad et godt kaninliv kræver.
MÅ ALDRIG LEVE SOM BURDYR
Kaniner har brug for masser af plads hele døgnet og hele året. Et bur kan bruges som soveplads, men lågen skal altid stå åben, så kaninen kan bevæge sig frit. Den bedste løsning er et stort og sikkert udeanlæg på mindst ni kvadratmeter til to kaniner eller at lade dem gå frit indendørs året rundt.
HAR BRUG FOR AT VÆRE AKTIV
Kaniner er skabt til at være i bevægelse. De graver gangsystemer, spæner hurtigt af sted og bruger lang tid på at finde føde. For at trives har de brug for plads, skjulesteder, noget at gnave i og adgang til at grave, ellers risikerer de at kede sig og mistrives.
SPISER PRIMÆRT HØ OG GRÆS
Gulerødder er godbidder, ikke basisfoder. Kaniner har brug for store mængder hø og græs hver dag, og det bør udgøre 85 til 95 procent af deres daglige kost. Det holder fordøjelsen i gang og tænderne sunde. Suppler med grønt, fiberrige piller og grene at gnave i.
KRÆVER DAGLIG PASNING
Et rent miljø og daglig opmærksomhed er afgørende for et godt kaninliv. Frisk foder og rent vand skal altid være tilgængeligt, og efterladenskaber skal fjernes, så du kan følge med i, om kaninmaven fungerer, som den skal. Kløer og tænder bliver som udgangspunkt slidt naturligt gennem graven og gnaven, men det er ikke altid nok. Derfor er det nødvendigt hyppigt at klippe kløer og få tænderne tjekket af en dyrlæge.
TRIVES KUN MED ARTSFÆLLER
Kaniner er sociale dyr, der i naturen lever i kolonier og samarbejder om at holde øje med potentielle farer. De trives kun i selskab af en eller flere artsfæller og bør derfor ikke holdes alene. Et velegnet makkerpar består typisk af en steriliseret hun og en kastreret han. For at undgå konflikter kræver sammenføringen god tid og plads.
BRYDER SIG IKKE OM LØFT
Kaniner er byttedyr og føler sig som udgangspunkt utrygge ved at blive løftet. Hvis det er nødvendigt at løfte en kanin, skal det ske roligt og tæt ind til kroppen med én hånd under kaninens bryst og den anden hånd under bagpartiet. Løft den aldrig i ører eller nakkeskind og læg den aldrig på ryggen.
SKAL HAVE HYPPIGE HELBREDSTJEK
Kaniner skjuler ofte sygdom, så selv små ændringer i dyrets adfærd, appetit eller afføring kan være tegn på, at noget er galt. Specielt kaniners tænder, pels og ører kræver løbende eftersyn. Minimum ét årligt tjek hos en dyrlæge og opmærksomhed i hverdagen er den bedste måde at opdage sygdomme og sundhedsproblemer i tide.
VIDSTE DU DET OM KANINER?
• Kan blive op til 15 år gamle med korrekt pasning.
• Kan lære tricks og at komme, når man kalder.
• Kan lære at bruge bakke som en kat og kan blive helt renlige.
• Spiser egne bløde afføringskugler for at optage næring.
• Bliver skræmt af høje lyde og hurtige bevægelser.
BLIV EN GOD KANINEJER
Kaniner kræver tid, plads, overskud og omsorg. Hvis du kan give dem det og har taget beslutningen om at få kaniner, er der endnu mere viden at hente om gode kaninliv, som kan gøre dig til en ansvarsfuld ejer.
SE, LÆS, OG LÆR MED BØRN
Af Anja Vensild Hørnell, biolog og naturvejleder
Vil du gerne hjælpe dit barn med at forstå, hvad det kræver at passe på en kanin? Med forklarende illustrationer, korte tekstafsnit, infobokse, en test og mange søde billeder kan du i bogen ’Mit første kæledyr: Kanin’ lære om kaniners behov sammen med dit barn. Bogen er skrevet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og kan læses med børn fra 4 år.
FIND BØGERNE
ALT, HVAD DEN VOKSNE SKAL VIDE
Af Marit Emilie Buseth, formand for Norges Kaninforening
Til dig, der er en voksen og videbegærlig kaninelsker, kan den udførlige bog ’Den store kaninbog’ dække dig helt ind. Kan man have kaniner sammen med andre dyr? Hvad gør man, hvis man har allergi? Og hvor store kan omkostningerne til dyrlægebesøg med mere blive? Efter at have læst bogen burde du vide stort set alt, hvad der er vigtigt at vide for en ansvarsfuld kaninejer.
Når du handler i webshoppen, går overskuddet ubeskåret til arbejdet for bedre dyreliv. Køb her: dyrbeskyt.nu/bogkanin
SPØRG OG FÅ SVAR
Har du et specifikt spørgsmål om at holde kaniner? Bliv endnu klogere i Dyrenes Beskyttelses online pasningsvejledning, hvor du også kan spørge en chatbot til råds om alt fra a til å om kaninpasning. Svarene bygger på viden fra Dyrenes Beskyttelses fagpersoner.
DET SKAL DU BRUGE
Når beslutningen om at få kaniner er taget, er der flere praktiske ting, du skal have styr på. Alt fra foder og ting til at aktivere kaninen med til mere formelle ting som registrering af kaninen. Her er en tjekliste, der kan hjælpe dig på vej.
Hent tjeklisten: dyrbeskyt.nu/ tjeklistekanin
Få gode råd: dyrbeskyt.nu/ kaninpasning
DYRENES BESKYTTELSE
TEKST SOFIE ELENA ANDERSEN
BEDRE VILKÅR FOR HUNDE OG KATTE
Snart kan millioner af hunde og katte blive bedre beskyttet. Efter mange år med ulovlig handel og dårlig avl tyder alt nu på, at Europa får fælles regler. Desværre må smådyrene fortsat væbne sig med tålmodighed.
For første gang i EU’s historie bliver der indført fælles minimumsstandarder for avl, salg og hold af hunde og katte. Det er forventningen, at en fælles aftale bliver vedtaget i foråret 2026.
STYRKET SPORBARHED
Et centralt element i aftalen er fuld registrering og identifikation.
• Hunde og katte skal mærkes og registreres, inden de bliver 3 måneder gamle. Træder i kraft om 10 år for hunde, 15 år for katte og 4 år for erhvervsmæssigt opdræt og dyreinternater.
• Privatpersoner, der sætter deres hunde eller katte til salg online, skal mærke og registrere dem. Træder i kraft om 5 år.
• Nationale databaser i EU skal kobles sammen, så sporbarheden styrkes, og illegal handel bliver vanskeligere.
MINIMUMSKRAV TIL VELFÆRD
Forordningen fastsætter minimumskrav til plads, lys, temperatur, aktivering, foder, socialisering og dyrlægehjælp.
• Der kommer krav til foder, vand, plads og dagligt tilsyn.
• Der bliver indført regler for avl, herunder tævens minimumsalder, avlshyppighed, ekstremt udseende og forbud mod hybridavl.
• Øre- og halekupering, fjernelse af kløer og hele eller delvise amputationer må kun ske med dyrets sundhed for øje og under fuld bedøvelse hos en dyrlæge.
• Erhvervsmæssigt opdræt på mere end fem kuld om året skal godkendes og have tilsyn, og medarbejdere og frivillige skal have relevante kompetencer.
MANGE DYR BLIVER IKKE BESKYTTET
Selvom aftalen er et vigtigt fremskridt, er der huller i den:
• Omkring 18 millioner gårdkatte og politi-, told- og militærhunde er undtaget.
• Små familiedyr som kaniner og eksotiske arter er også undtaget, til trods for at mange mennesker ikke kan opfylde deres naturlige behov.
TEKST TINA BJERRE SYLVEST / FOTO DYRENES BESKYTTELSE
Vi møder Per Frimann, fodboldkommentator og ambassadør for Dyrenes Beskyttelse, i hans vante omgivelser i Hellerup Idrætsklub (HIK). Her har han driblet mange initiativer i gang siden 2013 og er fungerende udvalgsmedlem i fodboldudvalget.
”DYRS VELFÆRD AFSPEJLER, HVEM VI ER”
Danmark bør iføre sig den gule førertrøje, når det handler om at sikre bedre velfærd for dyrene i det industrielle landbrug. Det mener tidligere fodboldspiller og ambassadør for Dyrenes Beskyttelse Per Frimann.
TEKST BENEDICTE LORENZEN / FOTO ANDERS HAUGE CHRISTENSEN
Panderynken bliver dybere, når Per Frimann taler om manglen på dyrevelfærd i staldene i de industrielle landbrug. Alene i svineindustrien dør der dagligt op mod 25.000 pattegrise.
– Det svarer jo til, at én gris dør hvert tredje sekund i Danmark, konstaterer han og vender det intense blik ned i et øjebliks tankefuld tavshed.
Per Frimann er nok mest kendt for sine evner på fodboldbanen, hvor han har gjort karriere på både det danske landshold og i klubber som AGF, Brøndby og belgiske Anderlecht. Eller fra kommentatorboksen, når han giver sine skarpsindige fodboldanalyser på Viaplay. Ved siden af den livslange fodboldinteresse har hans hjerte også altid banket for dyrene. En kærlighed, der blev vakt af et særligt menneske:
– Min moster var biologilærer og engageret i dyrenes sag. Hun havde et sommerhus, hvor mine forældre tit sendte mig op, når de blev trætte af, at jeg talte for meget om fodbold. Hun havde en smittende nysgerrighed på dyr, hvor hun kunne finde på at vække mig midt om natten, fordi vi skulle høre nattergalen synge eller se viberne flakse, husker Per Frimann.
I FØRERTRØJEN FOR DET GODE DYRELIV Med sit dedikerede arbejde for dyrevelfærd fik mosteren plantet en nysgerrighed, der i dag har rodfæstet sig til grundvilkår om altid at have respekt for dyr. De ben står den garvede fodboldspiller på, når han i dag står frem som ambassadør for Dyrenes Beskyttelse og det gode dyreliv. En kamp, som han ser mange grunde til at kæmpe:
“ Jeg bliver chokeret, når jeg hører, at af de cirka 40 millioner grise, der fødes hvert år i Danmark, er der cirka 98 procent, som aldrig ser dagslys.”
Per Frimann, ambassadør for Dyrenes Beskyttelse og tidligere professionel fodboldspiller
→ – Jeg bliver chokeret, når jeg hører, at af de cirka 40 millioner grise, der fødes hvert år i Danmark, er der cirka 98 procent, som aldrig ser dagslys. Oven i det så jeg forleden nogle tal, der viste, at tre fjerdedele af vores landbrug bliver brugt på dyrefoder. Det er tankevækkende, at vi bruger så meget areal på foder til dyr, som lever hele livet uden at opleve et naturligt liv, siger han og fortsætter:
– Jeg kunne godt tænke mig, at flere danskere forholdt sig kritisk til den måde, vores industrielle landbrug behandler dyrene på. Vi er verdens største kødeksportør per indbygger og det EU-land, der har den ringeste biodiversitet og mindste andel vild natur. Det er på tide, at vi ifører os den gule førertrøje i forhold til dyrevelfærd og biodiversitet.
DET TUNGE ANSVAR
Dyrenes dagsorden er noget, som Per Frimann ofte taler om i sin hverdag. Som ambassadør for Dyrenes Beskyttelse og det gode dyreliv, vil han gerne udbrede
det budskab, at vi alle har et ansvar for, at dyr bliver behandlet ordentligt, så længe de lever.
– Landmændene vil nok ofte sige, at vi har den bedste dyrevelfærd i verden, og at man også skal tænke i økonomi og arbejdspladser. Det kan være fine argumenter, men det ændrer ikke på, at vi skal behandle levende væsener ordentligt. Derfor ligger der et stort ansvar hos både politikere og forbrugere. Vi er nødt til at være omstillingsparate, hvis vi skal sikre den gode dyrevelfærd, siger Per Frimann.
Selv forsøger han at vise vejen ved ofte at vælge grøntsagerne, og hvis der sniger sig kød ind på tallerkenen, kommer det kun fra fugle eller fisk, der har haft det bedst mulige liv.
– Jeg bliver ofte mødt af et argument om, at jeg er privilegeret, fordi jeg har råd til at spise kød fra dyr, der har levet et frit liv. Den holdning accepterer jeg. Jeg vil dog tillade mig at sige, at vi alle er i stand til at
BLÅ BOG: PER FRIMANN
• Alder: 63 år
• Bopæl: Hellerup
• Titel: Fodboldekspert og kommentator på Viaplay samt udvalgssmedlem i HIK.
• 1980-1990: Professional fodboldspiller AB, KB, Anderlecht, AGF og Brøndby. Spillede 17 landskampe for det danske landshold.
• 1992-2002: Arbejdede inden for public relations i EU-Kommissionen (1992-1996). Konsulent i Danmarks Idrætsforbund. Sportsdirektør i Akademisk Boldklub (AB) fra 1998 til 2002.
• Dyr: Per Frimann og familien sagde for nylig farvel til deres 15-årige hund, Sofus.
træffe et valg om, hvad vi spiser, når vi ved, hvordan dyr behandles i det industrielle landbrug. Jeg spiser ofte vegetarisk, og det valg kan man også træffe, siger Per Frimann.
NYE VINDE I MADKULTUREN
Vender vi blikket tilbage mod Per Frimanns hjemmebane i fodboldens verden, er det svært at forestille sig festligt syngende fodboldfans på stadion uden fadøl og lugten af stadionpølser eller flæskestegssandwich. En madkultur, der typisk ikke er præget af vegetarretter, men derfor kan man godt tale dyrevelfærd ind på stadion, mener Per Frimann:
– Hvis man vil ændre madkulturen på stadion, tror jeg, at det skal komme fra klubkulturen og de værdier, man har som klub. Jeg tror, at det bliver svært at ændre madkulturen hundrede procent, så i stedet handler det mere om at tale noget fornuft ind i, hvad det er for noget kød, man tilbyder, forklarer han og tilføjer:
– Ja, og så kræver det nok nogle firstmovers, der viser vejen og tør tilbyde noget andet mad på stadion end pølser og flæskestegssandwich.
DYREVELFÆRD ER OGSÅ SAMFUNDSSIND
Som ambassadør for Dyrenes Beskyttelse er Per Frimann stolt af muligheden for at være med til at visen vejen til bedre dyrevelfærd.
– Jeg har boet mange år i udlandet, og generelt er jeg stolt af Danmark og den respekt, der er ude i verden for vores samfundssind, forklarer Per Frimann og tilføjer et men:
– Når det er sagt, vil jeg mene, at samfundssind også er at have respekt for dyrene og at give dem ordentlige livsvilkår. Og her bør vi steppe op, for dyrs velfærd og vores måde at behandle dem på, siger rigtig meget om, hvem vi er som mennesker og som samfund, lyder budskabet.
Se videohilsen fra ambassadør Per Frimann: dyrbeskyt.nu/frimann
5 PODCASTSERIER OM DYR OG NATUR
Det er noget særligt at lytte til dyrene og naturen, og tiden med din favoritpodcast i ørerne kan blive ugens faste højdepunkt. Her er fem forskellige serier, du kan forsvinde ind i alene eller dele med din dyreglade familie.
DEN DYRISKE TIME
Politiske samtaler om biodiversitet, natur og dyrevelfærd
Værter: Alexander Holm og Mathias Bondo
Hvis du vil helt ind til kernen af de store spørgsmål om dyr og natur, er ’Den Dyriske Time’ et oplagt valg. Podcasten dykker ned i dyrevelfærd, biodiversitet og menneskets ansvar for naturen med en klar politisk vinkel. Samtalerne er grundige og engagerede og henvender sig til voksne lyttere, der sætter pris på fordybelse og ny indsigt.
ARTERNES PODCAST
Faglige og eftertænksomme samtaler
Værter: Sofie Graarup Jensen og Lisel
Vad Olsson
Find alle serierne, hvor du plejer at lytte til podcasts
’Arternes Podcast’ giver plads til de dyrearter, der tit bliver overset i samtalen om natur og dyrevelfærd. Med faglighed og eftertanke udfolder værterne i hvert afsnit et tema, som kan handle om alt fra artsrettigheder og vild natur til hestesport og menneskets forhold til dyr. Podcasten henvender sig især til voksne lyttere med interesse for vild natur og nuancerede diskussioner.
DET BILLIGE SKIDT
Lærerig og humoristisk – også for børn
Værter: Sebastian Klein og Alexander Holm
Podcastserien ’Det billige skidt’ bevæger sig frit gennem naturens og dyrelivets mange lag –helt fra selvlysende dyr til handel med vilddyr. Med et glimt i øjet og kærlighed til naturen formidler podcasten viden, der rammer både voksne lyttere og videbegærlige børn.
Find flere lærerige podcasts
Hvis du søger på ’Dyrenes Beskyttelse’ der, hvor du lytter til podcasts, kan du finde alle de podcastafsnit, hvor en fagperson fra Dyrenes Beskyttelse medvirker og kan gøre dig klogere på gode dyreliv og arbejdet med at skabe bedre dyrevelfærd.
TEKST MAX HESSELAGER
VILDT NATURLIGT
Skæve vinkler for hele familien
Værter: Johan Olsen og Vicky Knudsen
’Vildt Naturligt’ er en varm og vidensrig podcast om alt fra dyr og planter til klima og naturfænomener. Værterne formår at gøre komplekse emner levende og forståelige, som regel med plads til grin og skæve spørgsmål. Podcasten egner sig perfekt til fælleslytning for hele familien.
JEG TÆNKER PÅ ET DYR
En gætteleg mest for børn
Værter: Emil Sanderhoff og 11-årige Amalie
Kan du huske legen ’Jeg tænker på et dyr?’. Podcasten af samme navn er bygget op som en gætteleg, hvor lytteren undervejs får masser af spændende fakta om dyr. Samspillet mellem en passioneret naturvejleder og et spørgelystent barn gør indholdet let at relatere sig til og velegnet for dyreglade familier. Podcasten passer perfekt til at underholde små på bagsædet i bilen eller til en kort, lærerig hyggestund derhjemme.
FORDI
DU ER MEDLEM
25%
EN VILD DAG I KNUTHENBORG
Som medlem af Dyrenes Beskyttelse kan du tage familien med på et vildt møde med løver, elefanter og masser af andre dyr til en helt særlig pris.
Du får nemlig 25 procent rabat på entrébilletter til Knuthenborg Safaripark. Sæsonen for dagsgæster åbner den 28. marts, så der er god grund til at planlægge et forårsbesøg allerede nu.
Kør på safari gennem store, naturnære områder, og tag en pause med leg og udsigt, før næste dyremøde venter.
DYRENES BESKYTTELSE
20%
BO SIDE OM SIDE MED DYRENE
Vil du have endnu mere safaristemning, får du også 20 procent rabat på overnatning. Hvis du og din familie eller venner overnatter i en af de hyggelige camps tæt på dyrene, får I ro til at fordybe jer i alle oplevelserne. Og så får I adgang til særlige områder efter normal lukketid, som kan give jer et nyt blik på dyrenes liv.
Når du booker overnatning, er entré inkluderet på både ankomst- og afrejsedag samt alle dagene imellem.
Få din rabat: dyrbeskyt.nu/rabatKnuthenborg
DILEMMA MED DYR
FÆRRE MYRER AT SLUGE
Jeg har hørt, at fældning af regnskoven især påvirker jaguaren. Men er der ikke også andre dyr, det går ud over? / Mikkel
Kære Mikkel
Jaguaren er bestemt ikke det eneste dyr, der bliver hårdt ramt. I Amazonas’ regnskove holder også tapiren til. Den er i familie med hesten, selvom den mere ligner en blanding af en stor gris og en lille elefant. Med sin muskuløse snude indsamler og spiser den planter. Den bruger regnskovens vandhuller til at køle sig i eller til at gemme sig for en sulten jaguar. Måske slentrer der en sulten myresluger forbi i sin konstante søgen efter insekter, som den kan æde tusindvis af om dagen. Med sin lange, klistrede tunge slikker den myrer og termitter direkte ud af deres bo. I takt med at regnskoven ryddes, bliver det sværere for tapiren og myreslugeren at finde føde og gemme sig. Til sidst er der simpelthen ikke nok myrer at sluge, planter at finde eller vandhuller at gemme og køle sig i, og det truer i sidste ende dyrene på deres eksistens.
/ Anne Sofie Meilvang
FÅRENES BESKYTTER
Har man lavet statistikker over, hvor mange dyr der bliver dræbt af ulve i Danmark? For vi hører jo især tit om får, der bliver dræbt af ulve. Det er, synes jeg, meget trist. Har vi nok vilde områder, hvor ulvene kan færdes? / Frank
Kære Frank
Langt hovedparten af ulvens føde er vilde dyr, primært hjortevildt. I 2025 er der blevet registreret 213 ulveangreb på får. Derudover er får blevet taget af ræve, ravne og hunde. Det er fåreejerens ansvar at beskytte sine dyr så godt som muligt, og vedkommende kan få tilskud til ulvesikre hegn. Faktisk er fåreholderen heldigere stillet over for ulven, end andre husdyrholdere er det over for andre dyr. Man kan nemlig ikke få tilskud til at sikre sine dyr mod hunde, ræve, mårdyr og ravne. I Danmark har vi mange naturområder, som både har føde og plads til ulve. Der er lige så meget plads til ulven som i mange andre europæiske lande. / Michael Carlsen
MARSVINEHOP
Jeg har to marsvin, som jeg er rigtig glad for. Men jeg vil gerne blive bedre til at tyde deres kropssprog. Er der noget særligt, jeg skal kigge efter? / Helena
Kære Helena
Hvor er det dejligt, at du er så opsat på at lære dine to marsvin bedre at kende. Det er meget ansvarsfuldt. Som det gælder for mange andre dyr, kommunikerer marsvin primært med kroppen. Et hovedkast kan for eksempel betyde irritation, mens tydelig nysgerrighed og social adfærd viser trivsel. Og så laver marsvin små hop og vrid – man kalder det ’popcorning’ – når de er glade. De hopper simpelthen af glæde. Derudover snakker marsvin konstant. De har over ti forskellige lyde i spektret fra brummen til piben. For eksempel kan en lav brummen indikere tilfredshed. Og så er det værd at huske, at marsvin hører mange gange bedre end mennesker. De registrerer lyde op til 50 kHz, såkaldt ultralyde, som menneskers høresans ikke kan opfatte. Det betyder, at dine marsvin kan reagere på lyde, som du ikke selv kan høre.
/ Jens Jokumsen
SKRIV OG VIND
Har du et dilemma fra dit liv som dyreejer eller et spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd? Send det til Dyrenes Beskyttelses eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt, kan du vinde en termoflaske til både varme og kolde drikke.
BREVKASSEN
Vind
’Dyrenes Bog’ af Mickey Gjerris
strømførende fugl?
ning
agte alfab. følge redskabet dødt dyr?
1: Hvor mange dage om året skal køer i danske, konventionelle besætninger på over 50 dyr som minimum have tilført Bovaer i foderet?
2: Hvor stor er Brasiliens årlige produktion af sojaskrå, som blandt andet bliver brugt til at fodre dyr i det danske industrilandbrug?
Send kodeordet fra krydsogtværsen i en e-mail til konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk senest den 19. april 2026.
Vindere nr. 4/2025: Lotte Poulsen 4300 Holbæk
Kaj Johansen 5450 Otterup
Henrik Andersen 8740 Brædstrup
Jeres præmie er på vej!
Løsningen var: Kragetæer → Løsningen fra nr. 4 /2025
TRYK
Denne tryksag er produceret CO 2-neutralt hos Stibo Printing Solutions
ISSN: 2596-5158
VIL DU HJÆLPE DYR MED DIN ARV?
I 150 år har dyr i nød fået hjælp, befolkningen har fået mere viden om dyrs behov, og vilkårene for dyrene er forbedret i lovgivningen. Det har blandt andet været muligt takket være de dyrebeskyttere, der har skrevet Dyrenes Beskyttelse ind i deres testamente.
Du kan være med til at sikre, at dyrene også beskyttes i fremtiden ved at give en gave i dit testamente til dyrene. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig.
Det er nemt at betænke dyrene, og du kan få hjælp til at dække advokatomkostningerne. Vil du gerne vide mere, så ring til vores testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02, og få en uforpligtende samtale, eller bestil vores testamentemagasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente.
Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Det gælder dyr både i familierne, i landbruget og i den vilde natur. Sådan har det været i fortiden, sådan er det i nutiden, og du kan være med til at sikre det i fremtiden.
