Issuu

EF TERÅR 2026 NR. 3

B EF RIE T FR A E T M A RERIDT Efter 15 år i fangenskab har seks bjørne fået et nyt liv i Danmark.

DY REREDDER I DØ G NDRIF T Michelle Braganza har en helt særlig grund til at hjælpe dyr i nød.

VÆLG Ø KOLOG ISK

Derfor er økologi god dyrevelfærd – både for dyr i landbruget og i naturen.

INDHOLD

DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

15 ÅR MED VILDE REDNINGER 6 Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har fødselsdag, og vi fejrer det med et tilbageblik på nogle af årenes mindeværdige dyreredninger.

DET MEST STØT TEDE BORGERFORSLAG NOGENSINDE

DYREREDDERENS TRAVLE DØGN 8 Konditor om morgenen og frivillig dyreredder resten af døgnet. På et år har Michelle Braganza mere end 1.000 sager om nødstedte dyr.

Mens mange danskere var på vej på sommerferie, passerede vi en milepæl. Præcis et halvt år efter at vi stillede borgerforslaget mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven, opnåede forslaget at blive det mest støttede i danmarkshistorien.

FRA MØRKT FANGENSKAB TIL ET FRIT LIV I BJØRNESKOVEN 12 I en stor international redningsaktion har Dyrenes Beskyttelse været med til at give seks sydkoreanske bjørne et nyt liv i Danmark.

Nu går vi ind i et efterår, hvor ordene på papiret skal omsættes til handling. Imens fortsætter det redningsarbejde, der også er en af Dyrenes Beskyttelses kerneopgaver. Den 17. august fejrer vi, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fylder 15 år. Gennem årene har vores frivillige beredskab hjulpet dyr i nød med hjælp fra de årvågne danskere, der vælger at ringe 1812. Det gør en forskel og kan betyde liv eller død for et dyr. 1,8 millioner opkald er det blevet til gennem årene, og 2026 tegner til at blive endnu et rekordår for vagtcentralen. Fordi danskerne kender os og ved, at hjælpen er lige i den anden ende af telefonen. 2

GRISENE ER RYKKET IND PÅ BORGEN 20 Regeringspartierne vil forbedre forholdene for grisene. Vi forklarer, hvad det politiske arbejde går ud på. B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

I vores internationale arbejde har en redningsaktion trukket spor på tværs af jordkloden. I Sydkorea har seks asiatiske sortbjørne levet et kummerligt liv i fangenskab. På en galdefarm har de siddet indespærret i små bure og ventet på den dag, hvor de skulle slagtes for deres galde. Den 1. januar 2026 trådte et forbud mod de sydkoreanske galdefarme imidlertid i kraft, og det blev startskuddet til en livsforandrende rejse for de seks bjørne. Dyrenes Beskyttelse har sammen med en række internationale samarbejdspartnere givet bjørnene en ny start i Knuthenborg Safaripark. Her boltrer de sig nu på 23.000 kvadratmeter skov, med jord under poterne og en sø, de kan bade i.

SOMMERVENNERNE GIVER EN EKSTRA HÅND 26 Sommeren er højsæson for svigtede dyr. Mød to sommervenner, der giver et ekstra bidrag, når behovet er størst. GUIDE: DERFOR ER ØKOLOGI GOD DYREVELFÆRD 28 Økologisk produktion har høje krav til dyrevelfærd. Naturens vilde dyr nyder også godt af, at du vælger økologien til.

DILEMMA MED DYR 30 Hvordan kan man se, om et dyr har det for varmt?

Kampen for bjørnene i galdeindustrien har været årelang, men det er altid kampen værd, når dyr får det liv, de fortjener. DYRENES BESK Y T TELSE

HAREN KAN IKKE LØBE FRA SPRØJTEGIFTENE 24 Forskere finder 20 forskellige pesticider i harepels.

26 DYRENES BESK Y T TELSE

Svar på quizzen på side 31: 1. 20 2. Ja

Det er stort. Tak til alle jer, der har været med til at få det til at ske. Det viser igen, hvor stor den folkelige opbakning er. Danskernes krav er blevet så tydelige, at ingen politiker kan ignorere ønsket om markant bedre forhold for de millioner af grise, der hvert år fødes i Danmark. Det ser vi også ved, at borgerforslagets krav – et reelt stop for halekupering, forbud mod ekstrem avl og fiksering af søer og mere plads og rodemateriale – er skrevet ind i regeringsgrundlaget.

KO R T N Y T

VERDENSPRESSEN TALER OGSÅ OM DANMARKS ’PIG ELECTION’ 'Svinevalget' satte millioner af grise og deres velfærd øverst på dagsordenen og førte til et regeringsgrundlag med konkrete forslag. Det har fanget flere udenlandske mediers opmærksomhed. Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, har blandt andet givet interview til det internationale nyhedsbureau The Associated Press. Her fortæller hun om, hvordan svinevalget blev mobiliseret. Hvordan en række grønne organisationer, politikere og vigtigst af alt danskerne gik sammen om et borgerforslag, svinestopmøde og svinedemonstration. Fokus har også været på det nybrud, der er sket i Danmarks holdning til landbrug. At landbrugsministeriet er blevet nedlagt, og at man har oprettet et natur- og dyrevelfærdsministerium.

EUROGROUP F OR ANIMALS

HISTORISK FUND

BRITTA RIIS GENVALGT TIL BESTYRELSE Direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis er blevet genvalgt til bestyrelsen for Eurogroup for Animals. Eurogroup for Animals er en nonprofit- og paraplyorganisation for europæiske dyreværnsorganisationer, som taler deres fælles sag i EU. Med base i Bruxelles repræsenterer den over 90 medlemsorganisationer.

VI TESTER NY OMDELING – HAR DU OPLEVET PROBLEMER? Efterårets medlemsblad, der omdeles i uge 36, bliver leveret med to forskellige leverandører. Det kan være, at dit blad ser lidt anderledes ud, men det skulle gerne nå frem til dig ubeskadiget og til tiden. Hvis du har oplevet uregelmæssigheder, eller hvis dit blad er beskadiget eller lignende, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte medlemsservice på telefon 33 28 70 25 eller medlem@dyrenesbeskyttelse.dk. 4

DYRENE SKAL UD AF BURENE EU-Kommissionen har præsenteret en ny strategi for Europas husdyrproduktion. Strategien slår fast, at husdyr fortsat skal spille en vigtig rolle for fødevareforsyningen, men peger samtidig på, at fremtidens landbrug også skal måles på blandt andet dyrevelfærd, bæredygtighed, og om produktionen foregår på en måde, som befolkningen kan have tillid til. Et af de centrale spor er en udvikling væk fra hold af dyr i bure, og at importerede varer i højere grad skal leve op til EU’s dyrevelfærdskrav. Konkret vil EU-Kommissionen fremsætte forslag til nye velfærdsstandarder for æglæggere og slagtekyllinger inden udgangen af 2026 og for grise i andet halvår af 2027. For Dyrenes Beskyttelse er det positivt, at EU nu tydeligere forbinder fremtidens landbrug med bedre forhold for dyrene. Strategien peger samtidig i samme retning som det danske regeringsgrundlag, hvor regeringen blandt andet har lovet bedre forhold for grisene og et opgør med fiksering af søer.

MINISTEREN TOG EN VAGT I 1812 Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik i august besøg af minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen. Ministeren kom for at høre om beredskabet og arbejdet i vagtcentralen, der modtager op mod 700 opkald om dagen. Christian Rabjerg Madsen lyttede med på opkald fra borgere om alt fra en tilskadekommen hejre til påkørte hjorte. Ministeren rykkede også ud med dyreambulancen sammen med dyreredder Emma Lassen. En børnehave på Frederiksberg havde fundet en due, der var ilde tilredt. Desværre var duen død, da beredskabet nåede frem, men det gav anledning til en vigtig snak med børnene om duen og dyreredning. De to dyrevelfærdsordførere Birgitte Vind og Carl Valentin fra henholdsvis Socialdemokratiet og SF deltog også i besøget.

97.444 DANMARKSREKORD

Samarbejdet i Eurogroup for Animals har stor betydning. Med vores europæiske kolleger kæmper vi blandt andet for bedre lovgivning for transport af dyr i Europa. MEDLEMSBL AD

RING 1812

DYREVELFÆRD I EU

S V I N E VA L G

ODDEREN YNGLER PÅ SJÆLLAND Da Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik en melding om pibelyde under en bådbro, troede vedkommende, der ringede,at der var tale om kattekillinger i nød. Det viste sig, at lydene kom fra en odderunge. Det er første gang siden 1970’erne, at der er fundet en odderunge på Sjælland, og fundet viser, at den fredede odder igen yngler i landsdelen. I Jylland har bestanden udviklet sig markant, og på Fyn går det også fremad. Det er en vigtig fremgang for et toprovdyr, der hører hjemme i den danske natur.

DYRENES BESK Y T TELSE

Opbakningen til Dyrenes Beskyttelses borgerforslag, der kræver, at svineproducenterneoverholder dyrevelfærdsloven, vokser dag for dag. Flere end 97.000 danskere har nu støttet op om, at grisene skal have bedre forhold og beskyttelse. Det gør borgerforslaget til det mest støttede i danmarkshistorien. Bedre forhold for grisene er en folkesag – og hver støtte er et skridt på vejen mod bedre dyreliv. DYRENES BESK Y T TELSE

DY R I N Ø D

RING 1812

15 ÅR MED VILDE REDNINGER

← Hvornår har et dyr brug for, at man ringer 1812? Hvem tager telefonen i den anden ende? Og hvad sker der bagefter? Dyr’bare Nyheder har hele forklaringen � Dyr’bare Nyheder skræller voksensnakken af og fortæller børn naturens vildeste nyheder om alt fra ulve, spøgelsesnet og kloge grisehjerner, til hvordan du selv kan få vild natur i baghaven.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fylder 15 år. Her får du nogle af de vildeste redningshistorier fra årene, der er gået. 1 4 9 .1 0 1

14 9.2 21

146.265

153.573

TEKST MA X HESSEL AGER / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Ugleunger i stormvejr, et rådyr i havnen og en træt bæver fra Tyskland. Vores frivillige dyrereddere har oplevet lidt af hvert i de 15 år, vagtcentralen har eksisteret. Vi fejrer jubilæumsåret med et tilbageblik på nogle af de vildeste redningshistorier gennem tiden. Siden den 17. august 2011 har Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 været danskernes livline, når dyr er i nød. Allerede før vagtcentralen blev etableret i 112.000 2011, ringede borgere ind 1 0 4 . 7 5 6 til Dyrenes Beskyttelse om alt fra dehydrerede pindsvin til hjorte, svaner og ællinger i nød. 8 7. 7 3 3

1 7. A U G U S T 2 0 1 1

Dengang blev opgaverne løst i samarbejde med Falck, som også havde mange andre beredskabsopgaver. Derfor så Dyrenes Beskyttelse behovet for en vagtcentral kun for dyrene. Siden har vi taget imod 1,8 millioner opkald. 2026 tegner til at blive endnu et rekordår for vagtcentralen.

108.000

Antal henvendelser til 1812 i perioden 2011-2026

14 3.082

13 4.762

118.866

1,8 mio. ↑

Så mange opkald om dyr i nød har 1812 taget imod siden 2011.

124.067

110.703 109.613

NATUGLERNE I STORMVEJRET

DE FORÆLDRELØSE ÆLLINGER

BÆVEREN FRA TYSKLAND

RÅDYRET I HAVSNØD

I vagtcentralens andet år blæste en storm to natugleunger ud på en livsfarlig flyvetur. De nødlandede ved et regnvandsbassin i en have, hvor den ene faldt i vandet og druknede. Den anden sad tilbage på kanten, gennemblødt og fortumlet, men i live. Haveejeren ringede 1812, og ungen kom i vildtpleje. Efter flere måneder fik den kræfterne tilbage og blev genudsat.

På få sekunder mistede en flok nyklækkede ællinger deres mor, da hun blev dræbt i trafikken. Tilbage stod de små dunbolde alene og hjælpeløse. Beboere i området fik dem samlet ind og ringede 1812, hvorefter en frivillig kørte dem til Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Lille Valby. Her voksede de sig store i en voliere med eget svømmebad, og efter fire-fem uger kunne flokken genudsættes i naturen.

Var det virkelig en bæver? Ja, det var det minsandten. I 2024 dukkede en afkræftet bæver op ved en børnehave på Falster. I Danmark lever bævere ellers kun i Nordsjælland og Vestjylland, men en dna-prøve viste, at den med stor sandsynlighed var svømmet hertil fra Tyskland. Den lange tur havde kostet kræfter. Efter pleje blev den genudsat tæt på fundstedet. Det var første gang i 2.500 år, en bæver var indvandret naturligt til Danmark.

En lørdag formiddag sprang et forvildet rådyr i havnen i Grenaa og svømmede ud mod Kattegat, hvor bølgerne stod højt. En lystfisker slog alarm til 1812, og snart var en kredsformand på vej. Med hjælp fra lokale og polske sømænd blev det iskolde og udmattede rådyr reddet op i en båd. Efter 20 minutter pakket ind i tæpper var dyret kommet til hægterne igen, og kort efter blev det genudsat i den nærmeste skov.

DYRENES BESK Y T TELSE

M Ø D E N DY R E B E S K Y T T E R

T E K S T M AT H I A S H O L S T / F O T O P E R H A L L U M

Dyreredningsbilen ruller i rask fart ad den jyske motorvej, da Michelle Braganza tager imod opkaldet fra Dyrenes Beskyttelse. Vi har aftalt et interview om hendes frivillige arbejde med dyreredning, og det må altså klares, mens hun kører mod Auning i Østjylland på vej til endnu en opgave. En dårligt gående kat havde brug for hjælp, men kunne ikke fanges, og nu skal kattefælden samles op. – Jeg har lige 30 minutter, før jeg er i Auning, fortæller dyreredderen med en accent, der til forveksling minder om Hendes Majestæt Dronning Marys. Michelle, der har indiske og portugisiske rødder, er frivillig kredsformand og vildtplejer i Dyrenes Beskyttelse i Aarhus. Et travlt job, der heldigvis passer eksilenglænderen ret godt. ”Jeg har lidt svært ved at sidde stille”, fortæller hun i telefonen. Og hendes ’ud over stepperne-energi’ forklarer også meget godt, hvorfor hun alene i 2025 havde mere end 1.000 sager. Vækkeuret ringer allerede klokken 3.30. Her skal Michelle Braganza op for at passe sit job som konditor i en kantine ved Aarhus Universitet. Klokken 11.30 har hun fri og hopper direkte ind bag rattet i dyreredningsbilen for at hjælpe alverdens dyr.

DYREREDDERENS TRAVLE DØGN Michelle Braganza har en travl tilværelse: Om morgenen er hun konditor, og resten af døgnet er hun dyreredder. Et frivilligt virke, der giver hende mening med tilværelsen. 8

DYRENES BESK Y T TELSE

FRA MODLØS TIL KENDIS

Dyr har altid haft en særlig betydning for Michelle Braganza. Som ung i London følte hun sig ofte ensom, men når hun var i selskab med dyr, følte hun sig aldrig alene. Derfor udgjorde besøgene hos mosteren, der havde hund, et frirum for Michelle. For omkring 27 år siden kom Michelle Braganza til Danmark med drømmen om at arbejde med dyr, enten som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Men det danske sprog var svært at lære, og hun måtte overgive sig til tanken om, at det nok ville være umuligt at tage en dansksproget uddannelse. En annonce fra Dyrenes Beskyttelse blev hendes redning. Organisationen søgte frivillige til dyreredningen, og Michelle Braganza tog til en introduktionsaften, der ændrede hendes liv. Den lille englænder på 158 centimeter med gebrokkent dansk blev overbevist af områdeformanden om, at der nok skulle være en plads til hende i frivilligkorpset. Siden den aften har hun været frivillig for dyrene. →

Hovedet rammer typisk puden omkring klokken 21, medmindre der er flere dyr, der har brug for hjælp. I weekenderne har hun fri – altså fra kagebagningen. Her kører hun selvfølgelig stadig Aarhusområdet tyndt for diverse dyreredningssager. – Mit frivillige job i Dyrenes Beskyttelse er min måde at sige tak på og give lidt tilbage til dyrene, siger dyreredderen, mens hun samler den tomme kattefælde op i Auning. En ny sag tikker ind. Denne gang er det en syg og muligvis herreløs kat, der har brug for hendes hjælp, og Braganza er hurtigt tilbage på motorvejen.

DYRENES BESK Y T TELSE

↑ Michelle Braganza har været på skærmen adskillige gange. Fem gange på TV2 Østjylland, to gange på DR Ultra og to gange i 'Go' morgen Danmark', hvor hun kaldes ’Dr. Dolittle’ efter en filmkarakter, der er i stand til at tale med dyr.

M Ø D E N DY R E B E S K Y T T E R

– Jobbet har givet mig en mening med tilværelsen. Det har været svært at finde venner i et nyt land, men som frivillig har jeg mødt en masse skønne mennesker, der alle har den samme passion og kærlighed til dyrene som mig, siger hun. Når Michelle Braganza i dag kommer ud til en sag i sin sortbrune jakke med "Dyrenes Beskyttelse" på ryggen, bliver hun fra tid til anden genkendt. Hun har nemlig flere gange medvirket i tv-indslag. – Jeg er jo bare den her lille brune kvinde fra England, og nu bliver jeg genkendt på gaden i Aarhus. Det er lidt vildt, siger hun begejstret. ”Miiiaav”, lyder det pludselig i telefonen. Braganza er tilbage i bilen efter at have hentet den syge kat, der nu sidder på bagsædet og gør sig bemærket på vej til internatet i Aarhus. EN HVERDAG MED HAVØRN I BAGHAVEN

Michelle Braganza fortæller, at hun af og til bliver mødt med store, spørgende øjne, når hun kommer ud til en opgave. Hun kan godt se, hvad folk tænker: Hvordan skal den lille kvinde dog kunne håndtere en stor havørn eller en odder? Men dronningen af dyreredning ved godt, hvordan man skal håndtere dyrene. En af de redningsaktioner, der har gjort størst indtryk på hende, var netop af en havørn. Michelle Braganza havde aldrig set en havørn før, og pludselig var hendes vildtplejestation med volieren i baghaven midlertidigt hjem for en kæmpe rovfugl. Her skulle den passes og plejes, før den kunne genudsættes i naturen. Hendes børn på 21 og 24 år har efterhånden vænnet sig til den lidt usædvanlige livsstil. Førhen syntes de, at det var lidt spændende med alle de dyr. – Men nu er det efterhånden hverdag, at der er en havørn eller andre forunderlige dyr i baghaven.

BLÅ BOG: MICHELLE BRAGANZA • Alder: 51 år • Bopæl: Aarhus • Titel: konditor, frivillig kredsformand og vildtplejer • Dyr: Syv undulater og en parakit, som hun har adopteret fra internatet. Hun har også en kat, som hun selv har reddet, selvom hun er allergisk.

“Jobbet har givet mig en mening med tilværelsen. Det har været svært at finde venner i et nyt land, men som frivillig har jeg mødt en masse skønne mennesker, der alle har den samme passion og kærlighed til dyrene som mig.

”

Michelle Braganza, frivillig kredsformand og vildtplejer hos Dyrenes Beskyttelse

DYRENES BESK Y T TELSE

G R Æ N S E L Ø S DY R E R E D N I N G

FRA MØRKT FANGENSKAB

TIL ET FRIT LIV I BJØRNESKOVEN Seks bjørne har fået et nyt liv i Danmark. Langt væk fra de galdefarme, der har holdt dem i fangenskab i årevis for på sigt at sælge deres galde til medicinsk brug. Dyrenes Beskyttelse har været en del af den internationale redningsaktion, der har givet dem jord under poterne.

T E K S T B E N E D I C T E L O R E N Z E N / F O T O K N U T H E N B O R G S A F A R I P A R K , B E N E D I C T E L O R E N Z E N , A N N E S O F I E M E I LVA N G

Udenfor er skoven farvet rødgul af efterår. Indenfor i mørket sidder 80 bjørne fanget i tremmebure år efter år. Stilheden er slående. Der høres kun et svagt og gentagent ’wush’ af strid bjørnepels, der stryger mod rustne tremmer. Fra et delvis hårløst hoved stirrer de mørke øjne tomt ud i luften. Måske på skoven få meter væk, hvor bjørnelivet burde leves. Kalenderen skriver november 2025. Om få uger indfører Sydkorea et forbud mod bjørnefarme, der i årtier har holdt bjørne i bure med det formål at udvinde bjørnegalde. Forbuddet sætter skub i en historisk redningsaktion og et kapløb med tiden om at få landets sidste ’galdebjørne’ ud af burene. En lille international delegation er i den anledning taget på besøg på en sydkoreansk bjørnefarm. Midt i flokken står Dyrenes Beskyttelses biolog og konsulent for internationalt arbejde og dyrevelfærd, Anne Sofie Meilvang. 12

DYRENES BESK Y T TELSE

PRÆGET AF ET LIV I FANGENSKAB Anne Sofie Meilvang er en af de danskere, der ved mest om den asiatiske bjørnegaldeproduktion, og hvilke smerter og pinsler den påfører bjørnene. Alligevel bliver hun chokeret, da gruppen træder ind i bjørnestalden, hvor bure med bjørne står i geled en meter over jorden. Med ét er efterårets idyl afløst af lugten af mange års urin og afføring. – Jeg har tidligere været med til at tage imod bjørne, der er blevet befriet fra galdefarme andre steder i Asien, men det var mit første besøg på en bjørnefarm. Det var virkelig overvældende at se så mange bjørne stuvet sammen i små bure, fortæller Anne Sofie Meilvang. Det, der overrasker hende mest, er stilheden. – Nogle bjørne reagerede slet ikke på, at vi kom. De lå bare sammenrullet i deres tremmebure. Andre gik → 13

G R Æ N S E L Ø S DY R E R E D N I N G

“ Jeg har oplevet mange gange, hvor utrolig tilgivende

→ stereotypt frem og tilbage eller vævede med hovedet.

bjørne er. Selvom de har været behandlet dårligt hele livet, begynder de hurtigt at udvise naturlig adfærd. De er stadig bjørne, og deres instinkter er aldrig forsvundet. De fortjener at få en chance for et godt og mere naturligt liv.

Det var tydeligt, at mange af dem var dybt præget af livet i fangenskab, siger hun. At bjørnene overhovedet sad der, skyldes en industri med rødder langt tilbage i historien.

EN GALDE DYRERE END GULD I århundreder har bjørnegalde været anvendt i traditionel kinesisk medicin, og i det 20. århundrede steg efterspørgslen så voldsomt, at man begyndte at holde bjørne i fangenskab. Fra 1981 opbyggede Sydkorea en egentlig galdeindustri, hvor asiatiske sortbjørne blev avlet til et liv med et minimum af plads og føde, indtil de i 10-års alderen blev slagtet for deres galdeblære.

”

Anne Sofie Meilvang, biolog og konsulent for internationalt arbejde og dyrevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse

I 1990'erne blev bjørnegalde på et tidspunkt så værdifuldt, at det kostede mere end guld.

En historisk international redningsaktion af seks tidligere galdebjørne var begyndt. En aktion, der også bidrager til den strukturelle forandring, som lovændringen i Sydkorea kræver. Uden muligheden for at overføre bjørnene til Danmark eller andre steder bliver det nemlig vanskeligt for de koreanske myndigheder at gennemføre forbuddet i praksis.

Efter årtiers internationalt pres besluttede de sydkoreanske myndigheder dog i 2022 at udfase industrien. Fra 1. januar 2026 blev bjørnefarme og udvinding af bjørnegalde gjort forbudt. Men omkring 200 bjørne sad stadig tilbage. ET KAPLØB MED TIDEN I forbindelse med vedtagelsen af forbuddet, har Sydkorea opført to redningscentre, som skal give de resterende bjørne mulighed for et bedre liv. Desværre har det vist sig, at redningscentrene kun har plads til cirka halvdelen af de tidligere galdebjørne. Allerede i begyndelsen af 2024 blev de første skridt mod en løsning af pladsproblemerne taget tusinder af kilometer væk. Den sydkoreanske organisation Korean Animal Welfare Association (KAWA) havde forudset udfordringen og kontaktede den hollandske organisation Bears in Mind i håbet om at finde nye hjem til bjørnene. Det satte gang i et internationalt samarbejde, som hurtigt nåede Dyrenes Beskyttelse. Organisationen har tidligere været med til at redde vilde dyr fra et liv i fangenskab, og derfor tøvede Anne Sofie Meilvang ikke et sekund: 14

↑ Et af burene på galdefarmen måtte åbnes med en boltsaks, fordi låsen var rustet fast. I op mod 15 år har bjørnene levet indespærret i hvert sit bur. Bjørnene på billedet bor i dag i Knuthenborg Safaripark.

– Jeg tog med det samme kontakt til Knuthenborg Safaripark, som Dyrenes Beskyttelse tidligere har samarbejdet godt med om redning af blandt andet tidligere cirkuselefanter. Jeg vidste, at de ville være åbne for at hjælpe, og de sagde ja med det samme, fortæller hun. DYRENES BESK Y T TELSE

BJØRNEN ER ET TILGIVENDE DYR I februar 2026, få måneder efter sit første møde med en sydkoreansk bjørnefarm, er Anne Sofie Meilvang og de øvrige internationale samarbejdspartnere tilbage i Sydkorea. Denne gang for at møde de seks bjørne, som dyrlæger har udvalgt til at komme til Danmark. De seks bjørne er 10-15 år og udvalgt, fordi de er i så god sundhedsmæssig stand, at de vil kunne klare den lange rejse og potentielt kan få op mod 20 gode år i Danmark. – Vi fik dog ikke mulighed for at se alle bjørnene på redningscentret, fordi nogle af dem var gået i hi, hvilket er et tegn på, at de trives, siger Anne Sofie Meilvang og fortsætter: – Under den første rejse til Sydkorea besøgte vi også redningscentret, da bjørnene kun havde DYRENES BESK Y T TELSE

været der i kort tid. Dengang sad de mest tilbagetrukket i et hjørne, men nu, få måneder senere, kom de tøffende nysgerrigt hen og ville se, hvem vi var. Det var tydeligt, at de på kort tid havde fået tillid til mennesker på trods af et langt liv med mishandling. På dette tidspunkt har redningsplanerne varet næsten to år, og holdet bag har brugt uendelig mange timer på at få de bureaukratiske og logistiske tråde til at gå op i en højere enhed. Gensynet med de bjørne, som det hele handler om, bekræfter dog, at det er det hele værd: – Jeg har oplevet mange gange, hvor utrolig tilgivende bjørne er. Selvom de har været behandlet dårligt hele livet, begynder de hurtigt at udvise naturlig adfærd. De er stadig bjørne, og deres instinkter er aldrig forsvundet. De fortjener at få en chance for et godt og mere naturligt liv, slår Anne Sofie Meilvang fast. FRA BURE TIL SKOV 2026 er gået ind i sommeren, og efter måneder med sundhedstjek, karantæne og papirarbejde nærmer kulminationen sig. I juni rejser det internationale redningshold til Sydkorea for sidste gang. Nu sætter de seks bjørne kursen mod Danmark. På afrejsedagen arbejder dyrlæger og dyrepassere roligt side om side, mens bjørnene gøres klar til den lange rejse. → 15

G R Æ N S E L Ø S DY R E R E D N I N G

“Noget af det vigtigste for dyr i fangenskab er

at have selvbestemmelse og mulighed for selv at træffe valg. På farmene har de ikke haft nogen kontrol over deres liv. Nu begynder de langsomt at få den tilbage.

”

Anne Sofie Meilvang, biolog og konsulent for internationalt arbejde og dyrevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse

DYRENES BESK Y T TELSE

G R Æ N S E L Ø S DY R E R E D N I N G

– Noget af det vigtigste for dyr i fangenskab er at have selvbestemmelse og mulighed for selv at træffe valg. På farmene har de ikke haft nogen kontrol over deres liv. Nu begynder de langsomt at få den tilbage, forklarer Anne Sofie Meilvang. Resten af juni bruger bjørnene på at vænne sig til deres nye omgivelser. Da dyrepasserne efter få dage på dansk jord bemærker, at to af bjørnene viser interesse for hinanden, forsøger de forsigtigt at lukke dem sammen. Et møde, der viser sig at være kærlighed ved første bjørnekram. Og et møde, der bliver den bedst mulige begyndelse på det liv, der venter lige om hjørnet.

→ – Jeg var meget imponeret over, hvor professionelt det

blev grebet an. Alle vidste, præcis hvad de skulle, og jeg var meget tryg ved, hvordan det foregik, fortæller Anne Sofie Meilvang.

Det tager blot få timer, før de seks bjørne er rejseklar, men inden lastbilerne kører mod lufthavnen, holder KAWA et banner op med ordene: "From cages to forest – Bears, let's go home to Denmark." – Det rørte mig helt vildt. De ord opsummerede hele redningsaktionen, husker Anne Sofie Meilvang, der dog følte både lettelse og vemod, da lastbilen kørte væk: – Jeg fik en klump i maven. Det markerede afslutningen på flere års arbejde, men jeg kunne samtidig ikke lade være med at tænke på de mange bjørne, der stadig sidder tilbage.

↑ Fra Sydkorea De bedøvede bjørne gennemgår dyrlægetjek, før de skal i transportkasserne. I kasserne bliver de fodret med frugt gennem små huller. ↓ Til Lolland Bjørnene sover i kasserne, da de midt om natten ankommer til Danmark. Men dagen efter, klokken seks om morgenen, begynder det nye liv for alvor. Her skal kasserne fragtes det sidste stykke hen til de stalde, der er indrettet med halmkasser, berigelse og masser af frisk frugt og grønt til de nyankomne bjørne.

Uden for bjørnestalden har Knuthenborg Safaripark opført en 23.000 kvadratmeter stor bjørneskov, hvor de seks asiatiske sortbjørne skal tilbringe resten af deres liv blandt træer, en badesø og en skovbund, som de kan udforske.

↑ Redningsaktionen har involveret dyreorganisationer i flere lande. På billedet ses biolog i Dyrenes Beskyttelse Anne Sofie Meilvang omgivet af Christoffer Knuth, lensgreve og direktør for Knuthenborg Safaripark, og Ingrid Vermeulen, der er direktør i den hollandske organisation Bears in Mind.

For de seks bjørne er rejsen fra Sydkorea slut. Men deres nye liv er først lige begyndt.

OPLEV BJØRNENE SELV

TID TIL NATURLIG ADFÆRD Efter to døgn og tusinder af kilometer ankommer de seks heldige bjørne til Knuthenborg Safaripark. Alle er i god behold. Nogle er stille og trætte efter rejsen, andre utålmodige efter at komme ud af transportkassen. Da døren går op, farer en asiatisk sortbjørn straks ud i sin nye stald, hvor den giver sig til at spise de vindruer og grøntsager, der er lagt frem. Snart følger flere af bjørnene efter, og for første gang i deres liv kan bjørnene selv vælge, om de vil spise, hvile eller trække sig tilbage. 18

25 % MEDLEMSRABAT PÅ ENTRÉBILLETTER 20 % MEDLEMSRABAT PÅ OVERNATNING Scan QR-koden, eller læs mere, og få adgang til rabatten på

dyrenesbeskyttelse.dk/knuthenborg-entre DYRENES BESK Y T TELSE

DYRENES BESK Y T TELSE

HISTORISK

GRISENE ER RYKKET IND PÅ BORGEN De fire krav fra Dyrenes Beskyttelses borgerforslag er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det er ikke en sejr, der kan mærkes i staldene endnu, men stort er det. Nu har grisene fået en dato, og politikerne noget konkret at blive holdt op på.

T E K S T I D A M A R I A J U S T / F O T O M E W, C A M I L L A S T E P H A N

Der er sket noget bemærkelsesværdigt. Ja, vel faktisk historisk. For første gang er grisene rykket helt ind i magtens centrum, i selve regeringsgrundlaget. Det betyder, at bedre forhold for grisene er blevet en del af det politiske grundlag, som den nye regering skal styre efter. Det er stort. Kæmpestort, faktisk. - Efter en valgkamp, hvor dyrevelfærd i svineproduktionen dominerede valgdebatterne, hvor landets mest magtfulde politikere talte om halekupering og fiksering af søer, er det ikke mindre historisk at se, at regeringspartierne nu er enige om at gøre noget ved tingenes tilstand. Ikke fordi grisene har fået det bedre endnu. En pattegris overlever ikke, fordi ekstremavl har fået en slutfrist. En hale vokser ikke ud igen, fordi politikerne har formuleret en ambition. Men noget har flyttet sig, siger Britta Riis, der er direktør for Dyrenes Beskyttelse. – Presset er kommet fra alle jer, der skrev under på borgerforslaget, delte det med jeres netværk, talte med venner og familie om grisene ved middagsbordet, bragte dem op på arbejdspladsen og blev ved med at insistere på, at danske grise fortjener bedre, siger hun. 20

Hver underskrift er en stemme for grisene. Sammen blev de til et folkeligt krav, som ingen ansvarlig politiker kan overhøre EN FIREPART MED EN FRIST

Den nye regering lægger i sit grundlag op til en såkaldt grisefirepart om fremtidens griseproduktion. Og selvom begrebet grisefirepart lyder lidt vel hjemmestrikket, kan det få afgørende betydning for millioner af danske grise fremover. En grisefirepart betyder, at fire parter samles for at lave en aftale om, hvordan produktionen skal ændres. Det er regeringen, landbruget, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter i fødevareerhvervet. Målet for arbejdet er blandt andet, at vi fremover kun opdrætter de grise, vi selv kan spise, eller som kan forarbejdes herhjemme inden eksport. Arbejdet får som udgangspunkt et halvt år. Det skal blandt andet handle om økologi, mindre brug af antibiotika, og hvordan dyrevelfærdsloven rent faktisk bliver overholdt i staldene. →

DYRENES BESK Y T TELSE

“Presset er kommet fra alle jer, der skrev under på

borgerforslaget, delte det med jeres netværk, talte med venner og familie om grisene ved middagsbordet, bragte dem op på arbejdspladsen og blev ved med at insistere på, at danske grise fortjener bedre.

”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

DYRENES BESK Y T TELSE

HISTORISK

DANMARKS MEST STØT TEDE BORGERFORSLAG

→ Regeringen vil forbyde ekstrem avl, stoppe den

ulovlige rutinemæssige halekupering, udfase fiksering af søer, stille krav om mere plads og rodemateriale og sikre, at pattegrise tidligst tages fra soen efter fire uger. Ambitionen er, at halekupering er reelt stoppet i 2030, og at ekstrem avl er stoppet i 2035. Indtil de nye regler er på plads, vil regeringen sætte akut stop for nye konventionelle svineproduktioner og udvidelser af de eksisterende. ORDENE SKAL KUNNE MÆRKES

Hvis du tænker, at en del af planen næsten ordret lyder som borgerforslaget, så har du ret. Faktisk kan det blive første skridt i det livtag med den konventionelle industriproduktion, som Dyrenes Beskyttelse har efterspurgt i årtier. At flere centrale parter sætter sig sammen for at lave en politisk aftale, lyder måske også velkendt. Endda faretruende velkendt. For løfter har der været mange af, og de er langtfra altid blevet holdt. Grisene har mærket langt færre forbedringer, end de med tiden er stillet i udsigt. Forskellen denne gang er tidsfristen. Grisefireparten skal arbejde med en bagkant på et halvt år. Det er ikke en garanti for forandring, men efter 30 år med langsomme processer og politiske syltekrukker er en dato 22

Borgerforslaget kræver, at dyrevelfærdsloven også skal gælde i svinestaldene. Det lyder absurd, at det ikke er en selvfølge, at loven bliver overholdt. Ikke desto mindre har det været nødvendigt at gøre opmærksom på, at loven ofte stopper ved stalddøren i den konventionelle svineproduktion. • Forbyd ekstrem avl, hvor soen får flere pattegrise, end hun kan passe. • Forbyd fiksering, hvor soen spændes fast i metalbøjler, mens hun føder og giver die. • Lav et reelt stop for rutinemæssig halekupering, der allerede i dag er forbudt, men ikke har modvirket, at 95 procent af grisene mister en del af deres hale. • Giv mere plads og rodemateriale. På rekordfart passerede borgerforslaget de 50.000 støtter, der skulle til for at blive taget op i Folketinget. I skrivende stund har borgerforslaget over 97.000 støtter og er dermed det mest støttede nogensinde.

noget, man kan holde fast i. Noget, som en regering kan holdes ansvarlig for. Glæden over regeringsgrundlaget er stor, men vi er ikke i mål. Ordene skal omsættes til politik, der kan mærkes ude i staldene. Til mere plads. Til hele haler. Til frie søer. Til grise, der får mulighed for at leve som de dyr, de er. Det er først der, gennembruddet bliver virkeligt. Derfor holder Dyrenes Beskyttelse fast. Vi vil fortsat presse på for handling og minde politikerne om den frist, de nu selv har sat. DYRENES BESK Y T TELSE

... MEN GRISENE SVIGTES STADIG Regeringen har lovet bedre forhold for grisene. Hold dem fast på løftet: SKRIV UNDER FOR GRISENE NU. DYRENES BESK Y T TELSE

SMS SANS til 1474 eller scan QR-koden 23

N AT U R E N U N D E R P R E S

HAREN KAN IKKE LØBE FRA SPRØJTEGIFTENE

TEKST ELISABETH ESKILDSEN / F OTO BIRDSONLINE

Haren er mest aktiv fra skumringstimen og natten igennem. Med sit gode nattesyn finder den saftige skud og urter på markerne. Om dagen skjuler den sig i en lille fordybning, der kaldes et sæde. Her sidder den med forbenene fremme, parat til at flygte. For haren er altid på vagt. Over for ræven, måren, ilderen og for de rovfugle, der flyver over markerne og leder efter et godt bytte. 24

Haren er bygget til at løbe hurtigt og langt. Den kan nå en topfart på 80 kilometer i timen på kortere stræk. Og den kan holde en fart på 50 kilometer i timen over en kilometer. En hare, der bliver jaget, kan med et spring ændre sin løberetning med 90 grader.

DYRENES BESK Y T TELSE

Men haren kan ikke løbe fra sprøjtegifte. Både i Danmark og Europa som helhed er den i tilbagegang, og der er bred enighed om, at det skyldes det industrialiserede landbrug, der breder sig med sprøjtede fodermarker, mens markskel og vilde biotoper må vige pladsen.

DYRENES BESK Y T TELSE

Et dansk forskningsprojekt har undersøgt 119 harer for at finde ud af, hvor udsat haren er for sprøjtegifte. Alene i pelsen identificerede forskere 20 forskellige slags pesticider, der bruges til at bekæmpe svampe, ukrudt, insekter og gnavere, og som haren samler op, når den løber gennem markerne.

F ORDI DU ER MEDLEM

HØJSÆSON

SOMMERVENNERNE GIVER EN EKSTRA HÅND Sommervenner. Med en fast donation i sommermånederne er de med til at sikre, at de mange dyr får den hjælp, de har brug for, når belastningen på internaterne er størst.

� Det var et hjerteskærende syn, der mødte personalet på Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus, da de mødte Bondi. Den lille hund var dækket af en beskidt og sammenfiltret pels, og det gjorde tydeligvis ondt på ham at bevæge sig. Hans øjne lyste af utryghed og frygt for mennesker. Bondi var blevet efterladt, da hans ejer flyttede, og nu var han helt alene.

Den ekstra støtte gør det muligt at give dyrene vaccinationer, modermælkserstatning, dyrlægetjek, foder og den omsorg, de har brug for, indtil de er klar til et nyt liv.

Efter en akut tur til dyrlægen, en grundig barbering og masser af omsorg begyndte Bondi langsomt at logre med halen igen. I dag er han stadig en forsigtig hund, men han bliver lidt modigere for hver dag, der går – et bevis på, hvad omsorg kan gøre.

T E K S T S O F I E E L E N A A N D E R S E N / F O T O S T I N E S K O V J E N S E N , P R I VAT

Hver eneste sommer strømmer tusindvis af dyr ind på Dyrenes Beskyttelses internater. Killinger bliver fundet i flyttekasser, kaniner bliver efterladt på rastepladser, og hunde bliver svigtet, når de ikke længere passer ind i ferieplanerne. Dyrenes Beskyttelses mere end 80.000 medlemmer er alle med til at give svigtede dyr en ny start i livet. I sommermånederne vælger en del ovenikøbet at blive

Jesper, 64 år, Rørvig, og Sif

Jeg har været Sommerven de sidste fem år – ligesom min kone. Det betyder meget for os at kunne være med til at hjælpe nogle af de mange dyr, der bliver dårligt behandlet, forsømt eller efterladt, og samtidig støtte de mange skønne mennesker, som hver eneste dag hjælper dyr med behov for kærlighed og omsorg. Når vi kysser vores egen Sif mellem ørerne, mærker vi, hvor stor en gave det er at kunne give et lille dyr tryghed og masser af kærlighed. Hun blev fundet i en papkasse på en rasteplads, og det gør kun vores ønske om at hjælpe andre dyr endnu større.

DYRENES BESK Y T TELSE

Jo, 36 år, København, og Ollie

Jeg har været Sommerven i fire år. Jeg har altid været en stor dyreelsker, så det betyder meget for mig at kunne bidrage til, at flere dyr får den hjælp og omsorg, de har brug for, og muligheden for et bedre liv. Der er alt for mange dyr, som bliver dumpet eller efterladt, og alt for mange bliver ikke neutraliseret. Jeg har haft kat det meste af mit liv, og min nuværende kat var plejekilling fra en dyreværnssag. Hver dag forsøger jeg at give ham al den kærlighed, han manglede i sine første leveuger. Da jeg hørte om Sommerven, vidste jeg, at jeg ville være med til at give andre killinger en bedre start på livet.

DYRENES BESK Y T TELSE

GUIDE

TIL DIG

Hvad skal jeg gøre, hvis mit supermarked ikke har økologiske produkter?

DERFOR ER ØKOLOGI GOD DYREVELFÆRD Når du køber økologisk kød og mejeriprodukter, støtter du en produktion, hvor dyrene blandt andet har haft mere plads og adgang til det fri. Du hjælper også naturens vilde dyr, når du vælger økologisk. TEKST ELISABETH ESKILDSEN

Udbuddet af økologiske produkter kan være en udfordring nogle steder. Spørg efter dem. Butikkerne vil gerne føre de varer, kunderne efterspørger. På den måde kan du bruge din indkøbskurv aktivt og være med til at skabe efterspørgsel på en fremtid med mere økologi på hylderne.

Men økologi er dyrt? Ja, økologi kan koste mere. Derfor kan det være en god idé at tænke i færre, men bedre animalske produkter. Du kan også lade nogle af ugens måltider være plantebaserede. Hvis vi vil tage hensyn til både dyrene og de udfordringer, som animalsk produktion medfører for natur og klima, handler det ikke kun om, hvilke animalske produkter vi vælger, men også hvor meget vi køber og spiser.

DERFOR ER ØKOLOGI GODT FOR:

NYHED I WEBSHOPPEN

DYRENE, VI SPISER

NATUREN OG DE VILDE DYR

DIN SUNDHED

Økologisk drift stiller høje krav til dyrevelfærd, præcis som man gør, når man producerer frilandsprodukter. I økologien er der også krav om, at alle dyr har adgang til det fri. Det varierer hvordan, alt efter hvilket dyr der er tale om, og dyrenes alder. Kvæg skal på græs om sommeren. Høns og kyllinger kan gå ude året rundt og støvbade. Søer og smågrise kan også være ude hele året, hvor de går og roder i jorden.

Økologi er ikke det samme som vild natur. En økologisk mark er stadig en dyrket mark, men den er markant mere naturvenlig end en intensiv konventionel mark. Økologer bruger ofte flere læhegn, små vandhuller, blomsterstriber og varierende afgrøder, der giver flere levesteder til fugle, insekter, små pattedyr og padder.

Økologiske fødevarer indeholder meget sjældent rester af sprøjtemidler. Hvis du gerne vil undgå pesticidrester og have så lidt kemi i din mad som muligt, er det fornuftigt at vælge økologisk. Samtidig skånes grundvandet – og dermed også vores drikkevand – for nedsivning af sprøjtemidler, når markerne dyrkes økologisk.

I økologiske landbrug er brug af kunstgødning og syntetiske pesticider forbudt på de marker, hvor der dyrkes foder til dyrene. Man ved fra forskning, at vilde dyr optager pesticidrester både gennem føde og gennem hud og pels, når de bevæger sig gennem sprøjtede marker.

Økologer har også strenge regler for brug af antibiotika. Hvis en økologisk gris bliver behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før den må slagtes, end hvis grisen kom fra den konventionelle produktion. Og slagtegrise, der er behandlet med antibiotika mere end én gang, må slet ikke sælges som økologiske. Mindre brug af antibiotika i landbruget kan på lang sigt være positivt for samfundet, fordi det kan mindske udvikling af antibiotikaresistente bakterier.

Dyrene har i det hele taget mere plads og friere og naturligere forhold end konventionelt landbrug. Økologiske dyr bliver fodret med økologisk foder og får masser af grovfoder, for eksempel græs, hø eller rodfrugter, der gør dem mætte i længere tid.

Sort sweatshirt med et flot dyretryk til dig, der vil vise din støtte til dyrene. Pris: 475 kr.

INVITER NATUREN INDENFOR Bring naturen ind i køkkenet med det smukke viskestykke med stregtegnede valmuer. I 100 % økologisk bomuld. Pris: Et styk 85 kr. To styk 140 kr.

DYRENES BESK Y T TELSE

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR holder øje i nærheden, og ungerne bliver både fodret og forsvaret. Faktisk er voksne krager så beskyttende over for deres af kom, at de kan finde på at give dig nogle solide hak i nødden, hvis du kommer for tæt på.

Kære Henriette

S O M M E R H E D E DY R I løbet af sommeren har vi jo været ramt af flere hedebølger, og mon ikke det kommer til at fortsætte fremover. Det fik mig til at tænke på, hvordan man ser på forskellige dyr, at de har det for varmt? Både dyrene i hjemmet og på markerne rundtomkring i sommerlandet. / Jonathan

Krager bygger som regel deres reder højt til vejrs i trækronerne. Hunnen lægger 4-5 æg, som hun ruger på i op til 20 dage, mens hannen fodrer hende. Når æggene er udklækket, bliver ungerne i reden i 4-5 uger. Det er sjældent, at samtlige unger når at vokse sig store, men de, der gør, vil på et tidspunkt forlade reden. Det kan sagtens ske ved et uheld, når de gradvis bliver mere aktive og ligger og bokser rundt, og måske er det, der er sket hjemme hos jer. Man kan så være tilbøjelig til at tro, at ungerne har brug for hjælp. De hopper rundt på jorden, flyver endnu ikke og kalder ivrigt på forældrene. Men oftest er det slet ikke problematisk for ungerne at være uden for reden. Forældrene

Efter en måneds tid på jorden er krageungerne klar til at lette og flyve ud i verden for at klare sig selv. / Michael Carlsen

Kære Jonathan

Forskellige dyrearter tåler varme og kulde forskelligt og har også forskellige strategier til at holde en normal kropstemperatur. Det temperaturinterval, hvor dyret hverken har det for varmt eller for koldt, kalder man dyrets termoneutrale zone. Her skal dyret ikke bruge ekstra energi på hverken at varme sig eller køle sig ned. Det

BLIV KLOGERE PÅ DYR Har du et dilemma fra dit eget liv som dyreejer eller et spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd? Send det til Dyrenes Beskyttelses eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt, kan du vinde en termoflaske til både varme og kolde drikke.

kan for eksempel nøjes med at søge skygge, hvis det har det for varmt, men det behøver ikke at køle sig aktivt ved for eksempel at svede eller trække vejret kraftigt. Det er også forskelligt fra dyr til dyr, hvilke tegn man skal holde øje med for at vide, om dyrene har det for varmt. Hos hunde er det helt naturlig adfærd at trække vejret hurtigt og med åben mund, når de skal af med varme. For en gris, der er meget følsom over for varme, vil den samme form for vejrtrækning være tegn på, at den har akut varmestress. Grise har meget få svedkirtler og er næsten ude af stand til at svede. De er derfor af hængige af at kunne af køle sig, for eksempel ved at rulle sig i mudder. Heste og køer kan derimod blive meget svedige, og heste kan ligefrem skumme af sved. Hvis det er muligt, vil de søge skygge og vind. Fugle, for eksempel høns, kan nogle gange ses med åbent næb og hængende vinger, når de prøver at komme af med varme. Skygge, ventilation og masser af vand – både til at drikke og bade i og eventuelt til at blive sendt forstøvet ud over staldene – hjælper dyrene med at svale sig. / Ditte Erichsen

SEKS ASIATISKE BJØRNE, DER HAR VÆRET HOLDT FANGET I ÅREVIS ER KOMMET TIL KNUTHENBORG SAFARIPARK, HVOR DE BOR I MANGEL

DYREPARTY?

FRANKRIG

STRUDS

FORSEELSE

TON

Vind

MICHELLE BRAGANZA ER KONDITOR OM DAGEN, MENS RESTEN AF HENDES VÅGNE TIMER ER DEDIKERET TIL

DV 03/26 ©ULLA

BORNHOLMERE

TO ENS

FUGLE

FIGL. DER KØRER I BIL?

MÅL

’Dyrenes Bog’ af Mickey Gjerris

FANGEDE

Send kodeordet fra krydsogtværsen i en e-mail til konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk senest den 25. oktober 2026.

KAMP I LUFTEN?

OCEAN

AFSKEDIGET

KLOKKE

ENERGISELSKAB

VÆGT

DRIKFÆLDIGT DYR?

ANBEFALET

ØSTRIG

KUNSTIG STIMULANS

TRÆ

DRIK

RUSSISK FLOD

TONE

SAND

FRUGTEN

TO ENS

TÆT

DYREBEKLÆDNING?

GIDET

KORT

HUSDYR? STRÅ VÆGT

FORORDNING

VOKALER ØBOER

I MODSTRID

LEVER

Zenia Randi Østergaard 8450 Hammel

IKKE FUNGERENDE

ÆRLIG

BEFALINGER

Kaj Bruun Mortensen 2450 Kbh SV

BINDEORD

HUNDESTED?

DRIK

PATINA

FINGERLED

MODERNE

Vindere nr. 2/2026: Ingrid Telving 2970 Hørsholm

TONE

ALFAB. FØLGE

MEGET 4 TALENDE

SVERIGE

3 FLOD

REKLAME

HUNDETEGN?

STRØM

MÆLKEVEJEN?

FLUOR

MEGET LILLE SMULE

TO ENS

BARE

TIN

FUGT

TRE ENS

ANBEFALET

SØ

LIDELSEN

TANKE

SPANIEN

FORKORT.

Jeres præmie er på vej!

URAN

HUSDYRENE?

Løsningen var: FRILANDSGRIS

STEDORD

TIDSANGIVELSE

DV 02/26 ©ULLA

E R S

1: Hvor mange forskellige slags pesticider har danske forskere fundet i pelsen på harer? 2: Skal alle økologiske dyr havde adgang til det fri?

R Ø

E M

R Ø

→ Løsningen fra nr. 2 /2026

A D

E E G

D D U

U O

F N

U G R

Ø A

O D

L Æ

R P

A D

QUIZ

RØGET FRA REDEN Herhjemme har vi glæden af at følge med i livet hos en kragefamilie, hvor to meget store krageunger bor på taget over for os og i træet bagved. Vi kan følge med, når mor eller far kommer forbi tusind gange om dagen og fodrer dem. Er de mon blevet for store til reden og er ved at lære at klare sig selv – og hvor længe skal de sidde der på taget og kalde på mad? / Henriette

MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR BIOLOGI OG FAUNA

DIT TE ERICHSEN DYRL ÆGE OG EKSPERT I DYRETRANSPORTER

DYRENES BESK Y T TELSE

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk www.dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 09.00-16.00 Fredag kl. 09.00-15.30 33 28 70 25 medlem@dyrenesbeskyttelse.dk OPLAG 61.482 NÆSTE BLAD Omdeling i uge 49, 2026

DYRENES BESK Y T TELSE

ANSVARSHAVENDE Per Jensen REDAKTØR Elisabeth Eskildsen LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Benedicte Lorenzen KORREKTUR Marianne Worm

T N

N L

M A

TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions ISSN: 2596-5158

L C

R E

S R O Å

E T

VIL DU HJÆLPE DYR MED DIN ARV?

Med en gave i dit testamente bliver din arv til beskyttelse for dyrene. Omsorg for dyr begynder med mennesker, der tager ansvar. Hver dag hjælper vi dyr i nød og arbejder for, at befolkningen får mere viden om dyrs behov, og at dyrenes vilkår forbedres i lovgivningen. Dette er muligt takket være vores medlemmer og de dyrebeskyttere, der har skrevet Dyrenes Beskyttelse ind i deres testamente. Du kan være med til at sikre, at dyrene også beskyttes i fremtiden ved at give en gave i dit testamente til dyrene. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig. Det er nemt at betænke dyrene, og du kan få hjælp til at dække advokatomkostningerne. Vil du gerne vide mere, så ring til vores testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02, og få en uforpligtende samtale, eller bestil vores testamentemagasin AF TRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente. Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Det gælder dyr både i familierne, i landbruget og i den vilde natur.

I anledning af International Testamentedag den 13. september får du i tillæg til medlemsmagasinet også Dyrenes Beskyttelses testamentemagasin, Aftryk �

A F T RY K Sæt dit af tryk for re dy ne med dit te stam ente

Testamentemagasin

_2025.indd 1

8/15/2025 11:22:41

AFTRYK Sæt dit aftryk for dyrene med dit testamente

V E L KO M S T

INDHOLD

dyrenes ve og vel. Jeg har dyb respekt for mennesker, der på den måde giver noget af sig selv videre. Det er også med dyb respekt, at vi fordeler den arv, vi får til dyrene. Vi ved, at det er et stort ansvar, og vi gør alt, hvad vi kan, så arven kommer dyrene mest muligt til gode med færrest mulige omkostninger.

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

DU KAN SÆT TE DYBE AFTRYK FOR DYRENE Dyrene bestemmer ikke selv deres liv og skæbne - de er helt af hængige af os mennesker. Og det er en udfordring, når dyr ikke bliver behandlet med den respekt og omsorg, de fortjener. Heldigvis er vi mange, der holder af dyrene og vil dem det bedste. Nogle mennesker sætter et særligt aftryk for dyrene ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i deres testamente. Faktisk er over halvdelen af alle tiltag for bedre dyrevelfærd kun mulige på grund af netop gavmild arv til dyrene. Det siger noget om, hvor stor en forskel vi alle sammen kan være med til at gøre – selv når vi ikke er her mere. Vi er dybt taknemmelige for alle midler, store som små, der bliver givet til fordel for dyrene. Hver eneste gave bidrager til at gøre verden bedre for dyr i nød. De fleste ønsker helt naturligt at tilgodese deres familie i deres testamente. Men for mange er det også vigtigt at støtte noget, de brænder for eller har en særlig passion for, eksempelvis 2

I Dyrenes Beskyttelse værdsætter vi alle dyr og tager os af alle dyr. Vi mener, at dyr har krav på et godt og værdigt liv, uanset om de lever i familier, i landbruget eller i naturen. Det har vi arbejdet på at sikre siden 1875 – og det fortsætter vi med, blandt andet med afgørende hjælp fra arv. I bladet her kan du læse mere om de mange vigtige indsatser: om svigtede familiedyr, der får en ny chance. Om de mange vilde dyr i nød, der hver dag bliver reddet. Om arbejdet for at sikre bedre dyrevelfærd i landbruget i Danmark og i resten af verden. Og om det aftryk, vi sammen sætter på lovgivningen, så den tager hensyn til dyrs behov og velfærd. Både nu og fremover. Et af de tiltag, som blandt andet er blevet muligt på grund af arv til dyrene, er vedtagelsen af Danmarks første dyrevelfærdslov. Som det første land i verden anerkendte dansk lov, at alle dyr er sansende væsener. En anden sejr er forbuddet mod nye burhønsbesætninger i Danmark fra 2023 og udfasningen af den eksisterende produktion af buræg. Vi har i årtier arbejdet hårdt for et stop for produktionen af buræg i Danmark og de triste liv for hønsene, der lægger dem. Det er succeser, jeg er særlig stolt over, at vi har opnået i fællesskab. Rigtig god læselyst!

s. 05 s. 06 s. 08 s. 10 s. 12 s. 14 s. 16 s. 17 s. 18 s. 20 s. 22 s. 24 s. 25 s. 26 s. 28 s. 30

DYRENES BESK Y T TELSE

Dyrenes sikkerhedsnet

DET GIVER GOD MENING AT TÆNKE PÅ DYRENE I DIT TESTAMENTE

Dyreredderne står klar til at rykke ud

• ARV SÆTTER AFTRYK, DER GØR EN FORSKEL Du kan være med til at sikre, at dyrenes sag bliver husket, og at svigtede dyr fortsat får livsvigtig hjælp.

Passion for naturens vilde dyr

• DU BESTEMMER – ALLE BELØB TÆLLER Der er ingen regler for, hvor lidt eller meget du må give videre til dyrene. Alle beløb er vigtige, for at det store arbejde med at give dyr et bedre liv kan fortsætte.

En uundværlig del af dyrenes sikkerhedsnet Det perfekte match

En arv med hjertet for dyrene Det er nemmere at betænke dyrene, end du tror Dine testamenterådgivere

Dyrene betyder alt for mig

”Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene” Mange års kamp mod lange dyretransporter

Jørgen har sikret sin kats fremtid

Dyretestamente: Hvordan kommer dit kæledyr videre uden dig? Mindeindsamling: En meningsfuld måde at sige farvel på Et værdigt liv til pensionerede cirkusdyr

• BÅDE ARVINGER OG DYR KAN TILGODESES Du kan sagtens betænke både dine familiemedlemmer, bekendte og dyrenes velfærd. Du kan også betænke flere velgørende formål i dit testamente. Du vælger frit, om du vil give en testamentarisk gave, en procentdel af arven eller hele din arv til dyrene. • DET ER GRATIS AT TEGNE TESTAMENTE Mange tror, at det er besværligt og dyrt at tegne testamente. Det behøver det slet ikke at være. Du kan få hjælp og vejledning hos Dyrenes Beskyttelse. Tegner du testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, tilbyder vi også gratis advokathjælp, hvis du ønsker det. Læs mere på side 16. • DU FÅR ET DYRETESTAMENTE OVENI Når du tegner testamente hos Dyrenes Beskyttelse, kan du få et dyretestamente gratis oveni. Med det kan du sikre dig, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af dit dyr, hvis du går bort, før det gør. Læs mere på side 25.

Kort og godt

DYRENES BESK Y T TELSE

F O R A L L E DY R

VI ER DER FOR ALLE DYR Dyr i landbruget, i den danske natur og i familierne

DYRENES SIKKERHEDSNET Dyrenes Beskyttelse driver landets største og ældste beredskab, der står klar døgnet rundt til at hjælpe dyr i nød. Kom med en tur ind i maskinrummet.

VI SKUBBER TIL RAMMER OG REGLER

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Politisk arbejde, der sætter rammen for, hvordan man må holde dyr. Politisk arbejde for mere og bedre natur, biodiversitet og havmiljø. Oplysning og vidensdeling om dyrenes behov.

Den 17. august 2011 var en helt særlig dag for danske dyr. På denne dato åbnede Dyrenes Beskyttelse nemlig telefonerne for landets første og eneste døgnbemandede, landsdækkende vagtcentral for dyr i nød.

OG RYKKER UD, NÅR NØDEN ER STØRST

Det var noget helt særligt, da danskerne fik ét telefonnummer – 1812 – at huske på til alle henvendelser om dyr i nød, uanset hvor i landet man befandt sig, og uanset om det handlede om dyr i familien, dyr i naturen eller dyr i landbruget. EN BRAGENDE SUCCES

Internater og vildtplejestationer

Dyreredning

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 var fra start en bragende succes, og i dag håndteres omkring 150.000 opkald om året. Det svarer til i gennemsnit over 400 henvendelser hver eneste dag året rundt!

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812

Dyreværnssager

Vagtcentralen er rygraden i Dyrenes Beskyttelses beredskab, som står klar døgnet rundt til at hjælpe dyr i nød. Her sidder særligt uddannede medarbejdere og tager imod henvendelser fra bekymrede borgere.

Dyreambulancer

DYRENES BESK Y T TELSE

Nogle sager kan løses direkte over telefonen, hvor borgeren får rådgivning om, hvordan han eller hun selv kan hjælpe dyret på stedet. Andre sager sender vagtcentralen videre til Dyrenes Beskyttelses beredskab. DYRENES BESK Y T TELSE

Beredskabet består blandt andet af: • Dyreambulancer • Dyrereddere og kredsformænd (frivillige, der rykker ud til dyr i nød) • Skyttekorps • Internater • Vildtplejere Dyrenes Beskyttelse arbejder også tæt sammen med andre for at hjælpe dyrene, for eksempel politiet, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Falck, schweisshundeførere og træklatrere. Tilsammen udgør Dyrenes Beskyttelses beredskab et finmasket, bredt og unikt sikkerhedsnet under danske dyr. DU KAN RINGE TIL VAGTCENTRALEN PÅ 1812, HVIS: • Du finder et vildt dyr med tydelige tegn på sygdom eller skade. • Du har mistanke om vanrøgt af dyr i familien eller i landbruget. • Du har mistanke om, at en dyreejer ikke behandler sit dyr godt. • Du har påkørt et dyr, som har overlevet ulykken.

DY R I N Ø D

DYREREDDERNE STÅR KLAR TIL AT RYKKE UD

→ DEN OMTUMLEDE HAVØRN På en mark væltede en havørn rundt og virkede ganske omtumlet og muligvis forgiftet. En frivillig vildtplejer fra Dyrenes Beskyttelse tog ud til den store fugl og kunne konstatere, at den mildest talt ikke var på toppen. Det blev bekræftet i bilen på vej til vildtplejestationen, hvor den kastede op. Efter nogle dage i vildtpleje med ro, mad og drikke var havørnen heldigvis på vingerne igen.

Hvem hjælper, når to hjorte er blevet ramt af et fly og ligger på landingsbanen? Når en odder har fundet sig til rette bag en sofa? Eller når en musvåge er blevet fanget i en fiskesnøre fem meter over jorden?

← DEN FØRSTE BÆVER I 2.500 ÅR Et af de mere sensationelle dyr de seneste år var bæveren, der pludselig dukkede op i en børnehave på Falster. Den var ganske afkræftet, og det viste sig, at det var der en god grund til. I Danmark har vi nemlig kun bævere i Nordsjælland og Vestjylland. Derfor blev en dna-prøve foretaget, og den viste, at bæveren med al sandsynlighed havde svømmet fra Tyskland. Det var første gang i 2.500 år, at en bæver var indvandret til Danmark. Bæveren blev siden genudsat i nærheden af det sted, hvor den blev fundet.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O J I M M Y F R I I S O G P E R H A L L U M O G P R I VAT

Okay, sagerne hører måske til de lidt mere kuriøse, men det er ikke desto mindre virkelige eksempler, som Dyrenes Beskyttelses beredskab har måttet rykke ud til. Dyrenes Beskyttelse er de eneste i landet, der har et landsdækkende net af dyreambulancer og dyrereddere, som kører ud og hjælper dyr i nød. Helt op til 40.000 gange om året rykker de ud for at komme nødstedte dyr til undsætning. Der er mange årsager til, at dyr kommer i nød. Vilde dyr i naturen kommer ofte til skade på grund af efterladt affald. Men det kan også være ved ulykker, for eksempel når hjorte påkøres, svaner vikles ind i fiskesnører, egernunger falder ud af reden, eller rovfugle kommer på afveje. De dyr, der ikke kan hjælpes på stedet, vil typisk blive kørt til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejere, som hjælper dem på benene og sætter dem tilbage i naturen igen. Som dyreredder ønsker man altid det bedste for dyret. Nogle gange er det bedste for dyret desværre en hurtig og værdig ende på dets lidelser. Dyrenes Beskyttelse har sit eget skyttekorps, og skytterne hjælper med 6

nødaflivninger, når et dyr er så ilde tilredt, at det ikke kan komme sig igen. Påkørt vildt, der måtte være flygtet fra ulykkesstedet, kan opspores af schweisshundeføreres hunde, som ofte finder dyret dødeligt såret langt derfra. ANDRE DYR KOMMER OGSÅ I NØD

Der er også dyreværnssager, hvor dyr i menneskers varetægt ikke får den pleje, som et ansvarligt ejerskab af dyr kræver. Det kan være et tip fra en bekymret nabo om en kat, der ser meget tynd eller syg ud. Kvæg, som står i mudder uden at kunne søge ly eller læ. Eller en hund, der står lænket hele dagen. I disse situationer vil dyreredderen altid helst prøve at løse problemet gennem dialog med dyrets ejer. Kun i de mere alvorlige sager, eller hvor dialog ikke fører til en løsning, kan myndighederne blive involveret. Der er også mange dyr som efterlades – såkaldt dumpingsager – fordi deres ejere ikke ønsker dem længere. Disse dyr bliver bragt til et af Dyrenes Beskyttelses mange internater, som får dem undersøgt af en dyrlæge og formidlet videre til et nyt hjem.

DYRENES BESK Y T TELSE

→ DØGNLANG REDNINGSAKTION Ti ællinger faldt ned gennem en rist ved et hotel. Over et helt døgn fik dyrereddere i samarbejde med hotelpersonale, et kloakfirma og en fotobutik reddet ællingerne op ved at tape en teleskopstang sammen med et fiskenet og på den måde fiske dem op fra det ca. fire meter dybe hul. Efter nogle uger i pleje på en vildtplejestation blev ællingerne genudsat – klar til at stå på egne ben.

DYRENES BESK Y T TELSE

D E U U N D VÆ R L I G E

EN UUNDVÆRLIG DEL AF DYRENES SIKKERHEDSNET Dyr betyder rigtig meget for kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse Leila Andersen. Så meget, at hun vier det meste af sin tid til at stå på spring, hvis Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer om dyr i nød.

T E K S T R I K K E V E N N E R VA L D O G C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O T H O M A S D E G N E R

En ildsjæl, hvis hjerte banker for dyrene. Så kort kan Leila Andersen beskrives. Som en af Dyrenes Beskyttelses 200 frivillige kredsformænd – og områdeformand for Vejle-området – er hun en del af det landsdækkende sikkerhedsnet for danske dyr. Hun elsker at hjælpe dyr og at sikre, at de trives. – Jeg har haft dyr lige fra barnsben af. Det ligger simpelthen til familien. Min mor og far havde en hundepension og et dyreinternat, og vi har haft både heste, hunde og duer. Dyr er mit liv, mit dna. Og det er Dyrenes Beskyttelse også. Det betyder bare alt for mig, at dyrene har det godt, siger Leila. ØJNE PÅ SAGEN OG HURTIG HJÆLP

Leilas vigtigste opgave er at sikre nødstedte dyr hurtigst mulig hjælp. Så snart bekymrede borgere har ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med mistanke om, at et dyr er i akut nød, bliver Leila kontaktet, og i tre årtier har hun kørt ud og vurderet sagen. Det kan for eksempel være heste på en mark uden læ, en fugleunge, der er faldet ud af reden, eller killinger efterladt i en papkasse. Det kan også være en hvalpefabrik, hvor hundene lever under dybt kritisable forhold. I dag er det stadig hende, der modtager opkaldet fra vagtcentralen, men efter 30 år kører hun ikke længere ud til enkeltsager. Som områdeformand for Dyrenes Beskyttelse i Vejle har hun omkring 40 dyrereddere i sit område, som hun kan uddele opgaverne til. – De er alle utrolig gode folk, som gør et kæmpe arbejde. Jeg kender dem hver især rigtig godt, og hvad de er dygtige til, så når vi har en sag, finder jeg den helt rette person til opgaven. Det er meget vigtigt for mig, så opgaven bliver håndteret bedst muligt. Det første, en dyreredder gør på stedet, er at af klare, om dyret virkelig er i nød, eller om det er en misforståelse. I dyreværnssager banker man på hos folk og taler med dem om dyrenes behov, og hvad loven siger. Og nogle gange kan det være nødvendigt at få politiet ud. Er en hund eller kat for eksempel kommet til skade, finder dyreredderen ud af, om der er en ejer. Hvis

DYRENES BESK Y T TELSE

ikke, afleveres den på Dyrenes Beskyttelses nærmeste internat. Er det et nødstedt vildt dyr, for eksempel et pindsvin eller en svane, bliver det bragt til nærmeste vildtplejestation. KAT TE OG KANINER TILOVERS ER ET PROBLEM

Katte er blandt de dyr, der oftest har brug for hjælp. Leila bliver kaldt ud til rigtig mange katte, der er gået hjemmefra, eller katte, der er blevet efterladt. – Jeg har stået med mange katte, der er blevet dumpet på rastepladser, i grøftekanter og sågar på tankstationer. Dumpede katte er et kæmpe problem. Derfor er jeg også med til at arbejde for, at vi får en kattelov, så katte kan få den respekt, de fortjener. Leila er vokset op med kaniner, og hendes børn har også haft kaniner. Det er blevet til rigtig mange kaniner gennem årene, og derfor smerter det hende også at se det stigende problem med kaniner, der bliver tilovers. – Kaniner fylder efterhånden rigtig meget i mit arbejde, de er nærmest blevet de nye katte. Jeg ville sådan ønske, at folk satte sig ordentligt ind i, hvor store krav der er til at have kanin, før de anskaffer sig en, opfordrer hun. HJÆLP TIL BÅDE DYR OG MENNESKER

Når dyr bliver svigtet eller kommer i nød, ligger der ofte traumatiske oplevelser bag. Det kan for eksempel være skilsmisse eller sygdom, der gør, at ejerne ikke længere kan tage sig af deres dyr. Derfor er det for Leila vigtigt både at hjælpe dyr og deres mennesker. – Jeg går meget ind for det forebyggende arbejde. Faktisk bliver jeg allermest glad, når jeg på én og samme tid kan hjælpe dyret og dets ejer, siger Leila.

FAKTA

• Leila Andersen • Bor i Tvingstrup ved Horsens med sin mand • Frivillig i omkring 30 år i Dyrenes Beskyttelse som •

blandt andet kredsformand og områdeformand for Vejle-området. Medlem af bestyrelsen. Vokset op med dyr, blandt andet hunde, heste og duer. Har i dag to kleiner münsterlændere, Ella og Kongo. 9

VILDT I PLEJE

→ Maria Holm Krogh driver sammen med sin mand, Leon, Våbensted Vildtplejestation. Her tager hun sig af en tilskadekommen svanemor og hendes unger.

T E K S T S T I N E F R E D B E R G P E D E R S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S O G M A R I E H O U G A A R D

↖ Pindsvinet her kom sig hur tigt efter behandling af sår, måske efter hundebid, hos vildtplejer Steffan Larsen på F yn.

PASSION FOR NATURENS VILDE DYR Dyrenes Beskyttelse tager imod syge og tilskadekomne vilde dyr på et stort antal vildtplejestationer rundtomkring i landet. På vildtplejestationerne får dyr i nød den hjælp, de skal bruge, indtil de kan genudsættes i den fri natur. 10

DYRENES BESK Y T TELSE

For at dyr på vildtplejestationer kan passes og plejes optimalt, kræver det begrænset kontakt med dyrene. I stedet indebærer det mest af alt beskidt – og indimellem tungt – arbejde. Det daglige arbejde består blandt andet i at muge ud, vaske, spule, fodre og tilse dyrene.

PINDSVINEUNGER FLASKES OP

– Man kæler ikke med de vilde dyr, men rører dem kun, når det er nødvendigt, da unødig menneskekontakt i de fleste tilfælde vil stresse dyrene, siger Trine Fog Reenberg, projektleder for vildtpleje i Dyrenes Beskyttelse.

Hvis en pindsvineunge kommer ind på en vildtplejestation, handler det først om fremmest om at sikre, at ungen har gode chancer for at kunne plejes og genudsættes. Er dette tilfældet, vil vildtplejeren gå i gang med at flaske ungen op.

GENUDSÆTNING ER MÅLET

– Der ligger et stort arbejde i at pleje pindsvineunger. De skal have flaske hver anden til tredje time i de første par uger, de er i pleje. Det er også det dyr, hvor vildtplejeren faktisk arbejder tættest på dyret under opholdet. Så snart ungen er blevet stor nok til at klare sig selv, vil den blive genudsat i naturen, siger Trine Fog Reenberg.

Trine har en passion for at hjælpe naturens vilde dyr. Når et sygt eller tilskadekommet dyr bliver indleveret på en vildtplejestation, er målet altid, at dyret i sidste ende skal genudsættes i naturen. – På vildtplejestationen vil vildtplejeren vurdere dyrets chance for at overleve. Det er vigtigt for os, at dyret kan vende tilbage til et sundt og velfungerende liv i det fri, siger Trine Fog Reenberg. 60 procent af de dyr, der hver dag kommer ind på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, overlever deres skade og kan vende tilbage til et liv i det fri.

DYRENES BESK Y T TELSE

De hyppigste gæster i pleje på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler og egern, men også mange andre arter kommer i pleje.

Alle vildtplejere er frivillige, som er en del af Dyrenes Beskyttelses store beredskab. Der er omkring 30 vildtplejestationer rundtom i Danmark.

DY R E I N T E R N AT E R N E

dyrets tilstand. Så kommer vores dyrlæge og laver en klinisk undersøgelse af dyret og sørger for eventuel behandling. Derefter er det vores veterinærsygeplejersker, dyrepassere, adfærdstrænere og de frivillige, som passer, socialiserer og træner dyrene. Samtidig fører vi en journal, hvor vi deler viden og beskriver dyret med henblik på at finde det rigtige nye og blivende hjem, når dyret er klar til bortadoption, fortæller internatleder Karina Fisker.

Karina Fisker, internatchef og leder af Nordjyllands Internat, med sin egen hund, schæferen Julle. Hun er en af Karina Fiskers tre hunde. To af dem har hun haft fra hvalp. Den sidste er Fjante, som hun har adopteret, efter at Fjante af flere årsager og omgange havde været på internatet.

Hun har været chef for alle Dyrenes Beskyttelses internater siden juni 2022. Sideløbende er hun leder af Nordjyllands Internat. Det er også herfra, at hun tager interviewet. Til en start må hun af bryde for at tale med en dyrlæge: En plejemor til en hundehvalp er kommet ind på internatet med hvalpen, der ser ud til at have problemer med nyrerne.

DET PERFEKTE MATCH

En internatleder, en dyrlæge og en plejemor, der slår ring om en hundehvalp. Mange kompetencer er i spil på internaterne for at danne sikkerhedsnet under nødstedte dyr i Danmark.

SE, SPØRG, OG FORKLAR DET RIGTIGE

– Vi skal vurdere dyrenes sind, adfærd, om de kan være i et hjem med små børn, om de kan være i en lejlighed, hvordan de reagerer og interagerer med andre dyr, fortæller internatlederen. Hun forklarer, at der er stor forskel på hunde, der som regel ankommer med en kendt historie, og katte, der som regel findes herreløse og derfor har en ukendt baggrund. – Vi taler med de mennesker, som gerne vil adoptere, om, hvilke tanker de har gjort sig, de fysiske rammer, deres tidsperspektiv, erfaring med hund eller kat, hvor meget de er hjemme, og så matcher vi dyrene med nye ejere, så godt vi overhovedet kan, siger Karina Fisker og fortsætter: – Det bedste for os som ansatte er, når det lykkes os at matche rigtigt. Når vi får tilbagemeldinger fra de nye familier om, at det går godt. Så har vi set det rigtige, spurgt om det rigtige, og vi har fået forklaret det rigtige, siger Karina Fisker. DYREINTERNATERNES ARBEJDE • Modtagelse: Internaterne modtager dyr fra forskellige steder, såsom politiet eller Dyrenes Beskyttelses dyrereddere. Du kan også som privatperson indlevere dit dyr, hvis du ønsker, at det får et nyt hjem.

Dyrenes Beskyttelses internater arbejder med at modtage, pleje og formidle familiedyr, der er blevet svigtet, er herreløse eller i nød. Dyreinternaterne er en del af Dyrenes Beskyttelses landsdækkende netværk, der hjælper dyr i nød.

• Pleje og omsorg: Dyrene får dyrlægetjek og behandling, hvis de er syge eller kommet til skade. Personalet passer og plejer dyrene, og forsøger at skabe trygge rammer og trivsel. • Individuel vurdering og træning: Dyrene vurderes individuelt, og personalet lærer deres behov at kende. Der trænes med dyrene efter behov for at forberede dem på et nyt hjem, for eksempel renlighed eller socialisering.

T E K S T J O H A N N E G A B E L O G C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Hope blev fundet i en park, hvor hun var efterladt. Coco kom fra en ejer, som ikke magtede så aktiv en hund. Blackie er kun seks måneder, men har allerede haft to hjem. Hvert eneste dyr, der kommer ind på Dyrenes Beskyttelses internater, har en bagage med sig. De er hunde fra hjem, som ikke længere magtede opgaven. De er katte, der er fundet som moderløse killinger og er flasket op hos en plejemor. De er kaniner, der er dumpet i en papkasse et sted. De er efterladt i en container eller i en grøftekant. De er dyr, som kommer ind på Dyrenes Beskyttelses internater. 12

Dyrenes Beskyttelse driver landets største netværk af internater, der hvert år skaffer et nyt hjem og dermed en ny chance til omkring 8.000 familiedyr.

← Over 8.000 gange om året finder Dyrenes Beskyttelses internater det perfekte match mellem dyr og ejer og giver dermed tusindvis af hjemløse dyr en ny chance.

INTERNATERNE GRIBER DYRENE

– Når dyr kommer på internat, bærer det dyr altid på en historie. Vores beskrivelse og vurdering af dyret starter nogle gange allerede hos vores frivillige kredsformænd, som har været involveret i en eventuel dyreværns- eller redningssag. Når dyret kommer ind på internatet, foretager vi en helhedssvurdering af DYRENES BESK Y T TELSE

DYRENES BESK Y T TELSE

• Adoption: Når dyrene er klar til at forlade internatet, formidles de til nye familier. Internaterne sørger for, at dyrene bliver adopteret til nye ejere, der kan tilbyde dem de rammer, dyrene har behov for. • Frivillige og plejefamilier: Internaterne bruger frivillige og plejefamilier, som kan hjælpe med pasning og pleje af dyrene, både på internatet og i eget hjem. • Rådgivning og service: Internaterne tilbyder også hjælp til omplacering af dyr i familien, dyrepension og dyrefaglig rådgivning.

G AV M I L D I L D S J Æ L

EN ARV MED HJERTET FOR DYRENE Peter Ejnar Andersen har viet sit otium til at hjælpe dyr i nød – og hans engagement stopper ikke, når hans liv gør. Han har nemlig valgt at testamentere sin arv til Dyrenes Beskyttelse.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O T H O M A S D E G N E R

Peter Ejnar Andersen bor i Them ved Silkeborg sammen med sin trofaste følgesvend, labradoren Gandhi. Når telefonen ringer, triller Peter af sted i en varevogn, som han har indrettet med bure, tæpper og varmepuder. Herfra redder han alt fra kattekillinger til rådyr og spidsmus – alle de dyr, der har brug for en hjælpende hånd.

om det kan være ret barskt. Hvis jeg for eksempel står ved dyrlægen med en påkørt kat, der ikke er til at redde. Selv om dyrlægen siger, at jeg godt kan køre, bliver jeg hos den og taler med den, indtil den er væk. Ingen fortjener at dø på et bord alene. Det er sådan, vi skal være, siger han.

– Som jeg ser det, er Dyrenes Beskyttelse den eneste dyrevelfærdsorganisation, der tager sig af alle dyr. Og det gælder virkelig alle dyr. Fra den lille mus til kronhjorten, alle dyr får den samme behandling. Hvis vagtcentralen ringer midt om natten, så er jeg der inden for en halv time, uanset om det er drejer sig om dyr i familien eller naturen. Det tror jeg ikke, at der er andre organisationer, der kan bryste sig af. Det har virkelig betydet noget for min beslutning om, hvad mine penge skal gå til, fortæller Peter Ejnar Andersen.

Peter Ejnar Andersen har været frivillig i Dyrenes Beskyttelse i flere år. Han elsker alt, hvad der har med naturens vilde dyr at gøre, men hans hjerte banker også for de sager, hvor han kan gøre en forskel for menneskene. For han har endnu aldrig mødt en person, der behandler dyr dårligt af ondskab.

DET ER SÅDAN, VI SKAL VÆRE

Peter Ejnar Andersen var egentlig startet som frivillig i Dyrenes Beskyttelses skyttekorps, men begyndte med tiden at tage sig af andre sager, og nu dækker han ”hele pladen”, som han selv formulerer det. Dyrene fylder hele hans liv. – Når jeg står med et skadet dyr, får det den samme kærlighed af mig, som var det mit eget dyr. Også selv 14

HJÆLP TIL DYR OG MENNESKER

– Der ligger som regel altid en forklaring bag, at tingene er endt, som de er. Derfor møder jeg også hellere disse mennesker med en håndsrækning end en løftet pegefinger. Der er dyreskæbner, og så er der menneskeskæbner, og de har ofte også brug for hjælp, siger han. ET KRAM GJORDE UDSLAGET

Beslutningen om at testamentere sin arv til dyrene kom efter et særligt møde. En kvinde var startet med et par ikke-neutraliserede hunkatte, der fik killinger, men nu stod hun med katte i hobetal og havde brug for hjælp. DYRENES BESK Y T TELSE

“Jeg ved, hvor pengene går hen. De går til foder, medicin, varme hænder og en ny chance for dyr i nød. Og det føles helt rigtigt.

”

Peter Ejnar Andersen, testator og frivillig hos Dyrenes Beskyttelse

Peter Ejnar Andersen hjalp hende med at få kattene på internat og videre ud i nye hjem og lod hende beholde én, som han fik neutraliseret. – Da vi hentede kattene, sagde hun tak, brød grædende sammen og krammede mig. Det gik lige i hjertet. Jeg havde på det tidspunkt allerede overvejet at testamentere min arv til Dyrenes Beskyttelse, men da hun gjorde det, der forsvandt den sidste tvivl. Først og fremmest hjælper vi dyrene, men mange gange hjælper vi også menneskene bagved, forklarer han.. GIVER MENING HELT IND I HJERTET

Peters testamente er et udtryk for ønsket om at gøre en varig forskel for dyrene. DYRENES BESK Y T TELSE

– Jeg har ikke nogen, der skal arve mig, så for mig giver det mening at lade arven gå til et formål, jeg virkelig tror på, siger Peter, som understreger, at han stoler på, at arven bliver brugt rigtigt. – Jeg ved, hvor pengene går hen. De går til foder, medicin, varme hænder og en ny chance for dyr i nød. Og det føles helt rigtigt. Han håber, at andre får lyst til at gøre det samme – at give en gave til dyrene i deres testamente – hvis det føles rigtigt for dem. – Det er ikke for alle. Men for mig giver det mening helt ind i hjertet. 15

T E S TA M E N T E

DET ER NEMMERE AT BETÆNKE DYRENE, END DU TROR

Dine testamenterådgivere

Det behøver hverken at være kompliceret eller dyrt at oprette et testamente. Hos Dyrenes Beskyttelse er der hjælp at hente og mulighed for at få advokaten betalt. T E K S T R I K K E V E N N E R VA L D / F O T O T H O M A S D E G N E R

Kan jeg indsætte både dyrene og min familie som arvinger? Hvor meget eller lidt må jeg give? Hvad koster det, og hvordan kommer jeg i gang? Det er nogle af de spørgsmål, mange sidder med. Uanset hvilke spørgsmål du har, kan du få hjælp, råd og vejledning hos Dyrenes Beskyttelses testamenterådgiver, Cathrin Larsen. GRATIS ADVOKATHJÆLP

Advokatomkostninger er ofte en af barriererne for at få skrevet testamente. Derfor er noget af det vigtigste at vide, at du kan få hjælp til betaling af advokatsalæret i forbindelse med en testamenteoprettelse, hvis dyrene betænkes. Det er også værd at understrege, at du selv bestemmer over den del af din arv, der ligger ud over tvangsarven. Du kan vælge at give en del af din arv eller hele arven. Alle beløb gør en vigtig forskel. Dyrenes Beskyttelse har et rigtig godt samarbejde med en advokat, som vi gerne henviser til. 16

MARIANNE FORMIDLER ARVEN SIKKERT VIDERE TIL DYRENE

Når tiden kommer, hvor arven skal til udbetaling, får bobehandler i Dyrenes Beskyttelse Marianne Rechnagel-Rynt besked fra skifteretten. Det er Mariannes opgave at sikre, at afdødes værdier bliver solgt bedst muligt, så der går mest mulig arv til dyrene. INDBLIK I ARVEREGLER Dyrenes Beskyttelse er sammen med omkring 60 andre velgørende organisationer en del af Det Gode Testamente. På detgodetestamente.dk kan du blandt andet få indblik i arveregler og se nyttige tjeklister.

DYRENES BESK Y T TELSE

Cathrin Larsen og Marianne Rechnagel-Rynt, Dyrenes Beskyttelse

HVORFOR HAR I VALGT AT ARBEJDE FOR DYREVELFÆRD? Vi holder begge meget af dyr og vil gerne hjælpe dyr i nød. Dyr er så afhængige af os mennesker, så vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte dem og sikre, at de kan få et værdigt liv. HVAD BESTÅR JERES ARBEJDE I SOM HENHOLDSVIS TESTAMENTERÅDGIVER OG BOBEHANDLER? Vi får en god snak med dem, der ringer til os. Og vi svarer på de spørgsmål, der naturligt opstår, når man overvejer at testamentere til dyrene. De fleste har tænkt over deres testamente i et stykke tid. Nogle vil gerne tale om, hvordan de bedst kan hjælpe dyrene med deres arv. Andre har konkrete spørgsmål, for eksempel hvad der sker med deres bo den dag, de ikke er her mere. De fleste har en tæt relation til dyr, så vi taler ofte om dyrene. Vi opfordrer gerne til, at man besøger et internat, hvor man kan se hjælpen på nært hold. Vi sender også materiale ud, hvori man kan læse om Dyrenes Beskyttelses arbejde det forgangne år. HVAD HJÆLPER I TYPISK MED? Mange vil gerne vide, hvordan de kommer i gang. Vi råder folk til at tænke over, hvad og hvem de gerne vil betænke i deres testamente. Og så uddyber vi de muligheder, der kan være. Vi henviser til vores husadvokat eller hjælper med at finde en lokal advokat. Mange ved ikke, at de kan få udgiften til testamentet betalt af Dyrenes Beskyttelse, når de betænker dyrene, så det bliver de glade for. En anden pointe er, at testamentet ikke er bindende. Livet kan ændre sig for alle, så det er vigtigt at vide, at testamentet kan gøres om.

HØR OM DINE MULIGHEDER – RING PÅ 33 28 70 02 Få en uforpligtende snak med testamenterådgiver Cathrin eller bobehandler Marianne alle hverdage kl. 9-15.30 (fredag 9-15)

DYRENES BESK Y T TELSE

Scan QR-koden, og læs mere om testamenter på vores hjemmeside

KIRSTENS EF TERMÆLE

DYRENE BETYDER ALT FOR MIG Dyr betyder noget ekstra for Kirsten Sørensen, der altid har omgivet sig med alt fra katte til grise. Derfor har hun valgt at testamentere sin arv til Dyrenes Beskyttelse.

TEKST ANDRE AS ROESEN / F OTO DYRENES BESKY T TELSE

Kirsten Sørensen byder velkommen i sit skønne hjem, der ud over hende selv huser katten Pjuske på 13 år. Men hvor Kirsten gladelig byder gæster indenfor, så er Pjuske mere betænkelig ved synet af fremmede i hjemmet, så hun skynder sig at løbe ud i det lune majvejr.

– Jeg kan godt blive lidt ærgerlig, når dådyrene spiser mine blomster. Det er typisk dem, der dufter, som de sætter tænderne i, de banditter, fortæller hun med et smil, men hun nægter at gøre noget for at stoppe dem i det, for de har også lov til at være her, som hun siger.

– Jeg har altid haft dyr. Som barn havde vi en skotsk hyrdehund, der hed Bobby, og så havde vi også katte. De kunne sagtens sammen, og det synes jeg ofte, jeg har oplevet, altså at dyrene finder ud af det sammen. Sammen med min tidligere kæreste havde vi masser af grise, nogle får og et hav af fritgående høns, så jeg har haft lidt forskellige dyr gennem livet, fortæller Kirsten.

De senere år er Kirsten begyndt at tænke over, hvad der skal ske med hendes arv, når hun en dag går bort. Det ville hun gerne have styr på, inden det var for sent. Kirsten har ikke selv børn, og resten af hendes familie har det, de skal bruge, som hun selv forklarer. Hun begyndte derfor at tænke over, hvor hendes arv kunne gøre bedst gavn.

FORETRÆKKER DYR FREM FOR MENNESKER

I de skønne omgivelser nyder den 70-årige dyreelsker sit otium. Selv om kroppen med alderen ikke kan helt det samme, er Kirsten typen, der ser positivt på livet. I mange år har hun nydt at lade dele af haven være vild til glæde for naturens beboere, og den beslutning passer endnu bedre ind i Kirstens liv nu.

– Der er jo mange gode organisationer, som jeg også overvejede, men det er bare dyrene, der betyder noget ekstra for mig. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at jeg foretrækker dyr frem for mennesker. Og hvem skulle det så næsten ellers være andre end Dyrenes Beskyttelse, spørger Kirsten retorisk, inden hun uddyber, hvorfor hun gerne vil give dyrene al den hjælp, hun kan:

Haven er en velindrettet kombination af højt græs og vilde planter samt små stisystemer, der er slået i græsset, så man kan komme rundt og nyde duften fra de insektvenlige blomster.

– Dyrene er fuldstændig underlagt den måde, vi behandler dem på. Når jeg en gang imellem ser i fjernsynet, hvordan nogle mennesker behandler dyrene. Det er ikke til at holde ud. Jeg så på et tidspunkt en

ALLE DYR HAR LOV AT VÆRE HER

DYRENES BESK Y T TELSE

� Vi møder Kirsten i hendes smukke have, hvor planter og insektvenlige blomster får lov at vokse frit.

udsendelse om dyretransporter, og hvordan de behandlede dem, og det var helt forfærdeligt. Jeg havde mareridt i flere måneder. Hvorfor gør de det? Når hun en dag ”slår benene i vejret”, som hun selv udtrykker det, finder hun derfor ro i, at hendes arv kan bidrage til at gøre livet bedre for dyrene. DYRENES BESK Y T TELSE

FREMTIDEN

– Vi er ganske enkelt forpligtet til at vise vejen ud af et forfejlet fødevaresystem, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse afsætter endnu flere ressourcer til løbende at arbejde for visionen om et dyrevenligt fødevaresystem.

Dyrenes Beskyttelse øger indsatsen for en reform af fødevareproduktionen – helt konkret ved at styrke foreningens politiske arbejde.

– Nogle af tiltagene vil man kunne se i medierne, når vi for eksempel er mere aktive i debatter. Andre tiltag foregår bag lukkede døre, hvor vi taler fortroligt med politikerne. Den dialog er vigtig. Ellers bliver det landbrugsorganisationerne, der fylder pladsen ud, og de taler altså ikke dyrenes sag.

– Det kan virke meget abstrakt, men i sidste ende handler det om den fikserede so, om grisen, der dør i en varm dyretransport, om koen, som aldrig kommer på græs, og om turbokyllingen, der avles til et liv i smerte, forklarer Britta Riis. Reformer er nemlig også redningsarbejde for dyrene. – Dyrenes Beskyttelse er en vigtig samfundsaktør, ikke mindst på grund af frivilliges kæmpe arbejde for dyr i nød. Det skal vi fortsætte med. Men vi skal øge vores indsats for de mange dyr, som lider i det industrialiserede landbrug, uddyber Britta Riis.

”VI SKAL EFTERLADE EN JORD MED PLADS TIL DYRENE” Hvor skal Dyrenes Beskyttelse sætte ind nu for at sikre mange flere gode dyreliv i fremtiden? Reformer i landbruget, en styrket politisk indsats og fortsat international aktivitet er nogle af de vigtigste indsatsområder.

TEKST RASMUS BARNDORFF / FOTO MEW

De seneste årtier er vi mennesker blevet endnu klogere på dyrene, og danskerne går op i dyrevelfærd som aldrig før. Men paradoksalt nok lider stadig flere dyr 20

i landbruget. Samtidig ødelægger gylle havmiljøet, og behovet for foder til dyrene i landbruget forvandler landet til fodermarker for dyrene. DYRENES BESK Y T TELSE

Der lever årligt over 220 millioner dyr i dansk landbrug – størstedelen af dem under uværdige forhold. Det kan vi ikke fikse ved at lappe på den nuværende model, lyder det fra direktøren. – Det er en konsekvens af den landbrugspolitik, som er blevet ført i Danmark i årtier. Vi kan ikke nøjes med at sætte plaster på en grundlæggende fejlslagen forretningsmodel, der ikke tilgodeser dyrenes behov. Dyrenes Beskyttelse skal tage opgøret med den måde, produktionen fungerer på, siger Britta Riis. ET FØDEVARESYSTEM BASERET PÅ DYREVELFÆRD

Politikerne på Christiansborg møder alt for ofte den gamle fortælling, at det går godt i staldene, og at det vil være for dyrt at gøre det bedre. Her skal Dyrenes Beskyttelse være en konstruktiv modspiller, der lancerer konkrete løsninger for bedre dyrevelfærd. Der vil stadig blive produceret fødevarer i Danmark – også animalske fødevarer – men med udgangspunkt i dyrevelfærd og bæredygtighed. – Der vil selvfølgelig altid være en diskussion om, hvordan produktionen af animalske fødevarer og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Det er grundlæggende et spørgsmål om definitionen af, hvad dyrevelfærd er, siger Britta Riis. DYRENES BESK Y T TELSE

SLAGET SKAL SLÅS NU

Dyrenes Beskyttelse er en forening, vi har til låns, påpeger Britta Riis, der har været direktør for foreningen siden 2009. – Den er ældre end nogen af os, og derfor er en af mine og vores vigtigste opgaver at forberede foreningen til fremtiden – at fremtidssikre den, fortæller hun. Foreningen hviler i dag på et solidt fundament af lokalt dyreredningsarbejde, og med den nye, forstærkede indsats for landbrugsdyrene står Dyrenes Beskyttelse ifølge Britta Riis et godt sted. – Takket være trofaste medlemmer og testatorer har foreningen oparbejdet ressourcerne til at investere i landbrugsdyrene. Og det er nu, slaget skal slås. Dyrene bliver hurtigt klemt i klimadagsordenen, hvor for eksempel mindre plads til dyrene kan gøre dem mere 'klimavenlige'. Som en del af strategien for dyrene i landbruget ser Britta Riis, at Dyrenes Beskyttelse fortsat vil øge sit internationale arbejde. Foreningen har allerede været førende i forhold til at starte både Eurogroup for Animals og World Federation for Animals, og det har været en nødvendighed, afslutter Britta Riis: – I en verden, som bliver mere og mere global, er vi nødt til fortsat at være aktive internationalt og arbejde for verdens dyr – også for at forbedre livet for dyrene herhjemme. Fremtidens landbrug er mere plantebaseret, og bioteknologi bliver en af løsningerne. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi også vil efterlade en jord, hvor der er plads til dyrene i naturen. I Dyrenes Beskyttelse har vi kræfterne, vi har viljen, og vi har evnerne. 21

S T O P L A N G E DY R E T R A N S P O R T E R

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Hver dag bliver i gennemsnit 45.000 levende smågrise læsset på lastbiler og transporteret fra Danmark til fjerne destinationer som Polen, Rumænien og Italien – ofte under trange, stressende og uforsvarlige forhold. Flere hundrede dyr står tæt pakket uden adgang til foder og kun i bedste fald adgang til vand, og mange må udholde varme, kulde eller udmattelse. Det er en dyrevelfærdsmæssig katastrofe, og det arbejder Dyrenes Beskyttelse for at stoppe. DET LANGE, SEJE TRÆK FOR DYRENE

Gennem mange år har Dyrenes Beskyttelse dokumenteret forholdene på de lange dyretransporter og presset på for bedre regler – både nationalt og i EU. Det er blandt andet afsløret, hvordan især smågrise i stor stil sendes ud på lange transporter – ofte på tusindvis af kilometer. Og for dem, der bryder reglerne, har det sjældent nogen konsekvens. – Sammen med vores europæiske partnere bruger vi afsløringerne til at lægge pres på EU-Kommissionen for at få ændret transportforordningen, og vi arbejder

MANGE ÅRS KAMP MOD LANGE DYRETRANSPORTER Millioner af levende smågrise sendes hvert år ud af Danmark på lange, opslidende transporter. Dyrenes Beskyttelse kæmper for at få sat en stopper for de brutale forhold og skabe politiske forandringer for dyrene i industrien. 22

DYRENES BESK Y T TELSE

HJÆLP DYRENE ALLEREDE NU: BLIV MEDLEM AF DYRENES BESKYTTELSE Meld dig ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/bliv-medlem, eller scan QR-koden

målrettet for et loft over transporttiden på otte timer, så dyr ikke skal lide unødigt. Et andet af vores mål er et totalforbud mod eksport af levende dyr til tredjelande – transportformer, hvor kontrollen med dyrene helt forsvinder, og hvor de risikerer for eksempel at ende med brutal slagtning uden bedøvelse i fremmede lande, siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse. ET OPGØR MED INDUSTRILANDBRUGET

Et stop for de lange, brutale dyretransporter er blot ét eksempel på, hvordan Dyrenes Beskyttelse arbejder på politisk niveau. Et arbejde, der er helt afgørende for at ændre vilkårene for dyrene i industrilandbruget. Men det er en kamp, der kræver vedholdenhed, dokumentation og støtte fra folk, der vil dyrene det godt – også når det gælder dem, vi sjældent ser. Takket være dem, der støtter Dyrenes Beskyttelse, fortsætter arbejdet for de mange dyr, der hver dag betaler prisen for billig kødproduktion. Et bedre dyreliv starter med bedre lovgivning.

DY R E T E S TA M E N T E

JØRGEN HAR SIKRET SIN KATS FREMTID Jørgen Nielsen har lavet en dyretestamenteaftale med Dyrenes Beskyttelse, som skal sikre, at der bliver taget hånd om hans kat, Christian, hvis Jørgen går bort først. Det betyder, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian og finder et nyt og kærligt hjem til ham.

TEKST OG F OTO FIE BAU MADSEN

For næsten fem år siden kom en lille killing gående ind i Jørgen Nielsens have. Killingen var sulten og opsøgende, og Jørgen forsøgte derfor at finde ud af, om nogen savnede den. Men efter en tur rundt blandt naboerne viste det sig, at killingen var hjemløs. Killingen flyttede derfor ind hos Jørgen og fik navnet Christian. 24

– Da han kom ind i haven, skyndte jeg mig ned for at købe kattemad hos købmanden, for killingen var meget sulten. Heldigvis kunne han spise selv, ellers havde jeg været helt på herrens mark. Derefter tog jeg ham til dyrlægen, som vurderede ham til at være tre måneder og tjekkede, at han havde det fint, siger Jørgen Nielsen og fortsætter: DYRENES BESK Y T TELSE

– Jeg var godt nok i tvivl om, hvorvidt han skulle blive her hos mig, men det virkede ikke, som om Christian var det mindste i tvivl. Han kom bare tillidsfuldt ind i haven, og så har han boet hos mig siden.

HVORDAN KOMMER DIT KÆLEDYR VIDERE UDEN DIG?

ET DYRETESTAMENTE GIVER TRYGHED

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E

Da Jørgen besluttede sig for at tegne sit testamente, gjorde hans advokat ham opmærksom på, at det var muligt at lave en dyretestamenteaftale, så Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian, når Jørgen ikke er her mere. Denne mulighed var den helt rigtige for Jørgen.

Hvem sørger for dit kæledyr, hvis du pludselig ikke er her mere? Med en dyretestamenteaftale hos Dyrenes Beskyttelse tager du ansvar for dit dyrs fremtid – allerede i dag.

– Jeg har fulgt med på TV2 Nord, når de har besøgt Nordjyllands Internat. Det arbejde, de gør for at hjælpe ejerløse katte, gør et stort indtryk på mig. Nu, da jeg har Christian, er det virkelig skønt at vide, at nogen tager sig af ham, hvis jeg skulle gå bort før ham. Selv om Christian er glad for mine naboer, så ved jeg ikke med sikkerhed, om de kan tage sig af ham. Derfor er det bare godt at vide, at Dyrenes Beskyttelse gør det for mig, siger Jørgen Nielsen.

Alle nye familier gennemgår en grundig proces, hvor kun de helt rette bliver godkendt. På den måde kan du være tryg ved, at dit dyr ikke bare får et hjem, men det rigtige hjem.

Dyretestamenteaftalen har givet Jørgen Nielsen ro, da han ved, at Christian aldrig vil blive overladt til sig selv, hvis Jørgen ikke er her mere til at passe på ham. EN VIGTIG DEL AF HVERDAGEN

Selv om Christian tilbringer rigtig meget af sin tid udendørs, har Jørgen og han nogle helt faste rutiner. Christian vækker Jørgen hver morgen, når han er klar til at komme udenfor, og når Jørgen kommer hjem fra arbejde om aftenen, står katten klar til at gå med ham indenfor igen. Han sover inde hver nat. Christian er endt med at betyde rigtig meget for Jørgen. Da han flyttede ind for snart fem år siden, havde Jørgen mest tænkt, at Christian skulle hjælpe med at holde mus og rotter væk, men katten er blevet en tæt ven. Som Jørgen siger: – Han er en rigtig humørspreder, som følger med i min dag, hver eneste dag. Derfor var det vigtigt for mig at sørge for, at han bliver passet, også hvis jeg ikke selv kan gøre det længere.

DYRENES BESK Y T TELSE

Aftalen sikrer, at dit dyr bliver passet og plejet på et af vores internater og senere adopteret af en familie, der matcher netop dit dyrs behov og personlighed.

Aftalen kan laves for alle slags familiedyr: hunde, katte, kaniner, fugle og krybdyr. Det kræver blot medlemskab af Dyrenes Beskyttelse. Oprettelsen koster 300 kroner og derefter 100 kroner årligt. Hvis du har tilgodeset Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, er aftalen gratis at oprette. Når du har tegnet aftalen, modtager du fem kopier til dig selv og dine nærmeste. Du får også dørmærkater og et plastikkort til pungen med besked om aftalen og telefonnummeret til Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagtcentral, 1812. Hvis der sker dig noget, bliver dit dyr hurtigt hentet af en dyreredder eller en kredsformand og bragt til et af Dyrenes Beskyttelses internater.

RING NU, ELLER GÅ IND PÅ HJEMMESIDEN Ring til medlemsservice på telefon 33 28 70 25, og tal med Cathrin Larsen, eller gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretestamente, hvor du både får mere viden og finder den formular, du skal udfylde. Du vil blandt andet blive spurgt om dit dyrs vaner og give oplysninger om eventuelt særlige hensyn, så det rigtige match kan findes.

MINDEINDSAMLING

EN MENINGSFULD MÅDE AT SIGE FARVEL PÅ Det er hårdt at miste sine kære. Men deres minde og det, som de stod for, er værd at holde i live.

T E K S T C AT H R I N L A R S E N / F O T O T H O M A S D E G N E R

I forbindelse med begravelser og bisættelser ønsker flere og flere pårørende at oprette en personlig mindeindsamling, hvor de sammen med familie og venner har mulighed for at hylde og mindes en kær afdød, samtidig med at de samler penge ind til et velgørende formål i den afdødes ånd. Måske var det også den afdødes eget ønske at oprette en indsamling, når tiden var inde. Det kan også være for at minde et afdødt kæledyr.

at dele med familie, venner og bekendte. Du har her mulighed for at fortælle om afdøde og om årsagen til, hvorfor der samles ind til netop Dyrenes Beskyttelse. Når en indsamling er oprettet, kan du altid efterfølgende logge ind og foretage ændringer. MINDEGAVE

DET ER SIMPELT OG NEMT

Du har mulighed for at oprette en mindeindsamling i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. Det er også muligt at oprette den, flere år efter at en nær er gået bort. En mindeindsamling kan eksistere, så længe du ønsker det, der er ikke nogen tidsbegrænsning.

Din mindeindsamling kan hjælpe Dyrenes Beskyttelse i arbejdet for dyr i nød. Du kan således hjælpe med at stoppe overgreb mod dyr og være med til at kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. 26

Det er enkelt og ligetil at oprette en online mindeindsamling på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Med blot få klik kan din mindeindsamling være klar til DYRENES BESK Y T TELSE

DYRENES BESK Y T TELSE

En fin opmærksomhed til en begravelse kan også være en mindegave, da blomster og bårebuketter ikke altid er det helt rigtige. Du kan i stedet give en mindegave i form af en donation på vegne af en afdød, der havde et stort hjerte for dyrene. Du kan på vores hjemmeside designe et smukt kort med din personlige hilsen til den kære som afsked. Du kan læse mere på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside under mindeindsamling: www.dyrenesbeskyttelse.dk/giv-et-bidrag Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til kontakte os direkte på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller ringe på telefon 33 28 70 25.

OTIUM MED OVERSKUD

ET VÆRDIGT LIV TIL PENSIONEREDE CIRKUSDYR Reddede cirkusdyr skal også have mulighed for at leve et godt liv. I Knuthenborg Safaripark fortæller de samtidig historien om artsfæller i fangenskab og i det fri.

T E K S T S Ø R E N K R O G S G A A R D O G C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Eksotiske dyr, der kommer ud af privat fangenskab, ulovlig handel eller et liv i cirkus, fortjener at leve godt resten af deres dage. Efter Dyrenes Beskyttelses årelange indsats blev et forbud mod at holde vilde dyr i cirkus vedtaget i 2018. Det trådte i kraft 1. januar 2021. Det betød, at de fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline blev arbejdsløse og skulle bruge et nyt hjem. ET HJEM TIL DANMARKS FØRSTE RESCUE-ELEFANTER

I samarbejde med Knuthenborg Safaripark gik Dyrenes Beskyttelse derfor i gang med at skabe en holdbar løsning, der tilgodeså disse prægtige dyrs behov for plads, berigelse og hvile. I maj 2020 åbnede Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark, hvor Danmarks første rescue-elefanter kunne nyde deres velfortjente otium. Senere kom en svensk elefant til, og der blev også plads til den spanske cirkustiger Keni i safariparken samt dyr fra ukrainske zoologiske haver, der blev reddet ud af krigszonen. Men langt flere rescue-dyr har brug for hjælp, og det kræver noget ekstra af zoologiske haver. 28

– De mange rescue-dyr kræver, at de zoologiske haver nytænkes. Vi mener, at fremtidens zoo er en dyrepark, der også er et fristed, hvor tiloversblevne og reddede dyr fra for eksempel cirkusser eller private hjem udgør en del af dyrene i zoo, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse Anne Sofie Meilvang. ZOOLOGISKE HAVER UDBREDER VIDEN

Reddede dyr appellerer til danskerne, og de kan bruges til at formidle flere vigtige fortællinger. Løverne i Knuthenborg fortæller for eksempel historien om de dårlige forhold, som eksotiske dyr stadig holdes under i mange lande, og den udbredte private handel med dem. Men samtidig kommer løverne også til at fungere som ambassadører for deres artsfæller i det fri. Derfor er det oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil påtage sig ansvaret med at hjælpe dyr fra hele verden. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at sikre reddede dyr en plads i zoologiske haver.

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T O G G O D T

D Y R E R E D N I N G , D Y R E VÆ R N O G F R I V I L L I G E

KO R T O G G O D T

HJÆLP TIL MÆLK

HJÆLP TIL HJEML ØSE OG DERES DYR

LIVSVIGTIG HJÆLP TIL DE MINDSTE

Dyrenes Beskyttelse har slået sig sammen med Hjemløsedyrlægerne i København for at hjælpe med den økonomiske og administrative del, og siden da er tilbuddet kommet til Odense og Århus. Der tilbydes gratis og frivillig dyrlægehjælp til de hjemløses hunde i form af omsorg, vaccinationer, negleklip samt diagnosticering og behandling af sygdom. De hjemløses hunde betyder alt for deres ejere, så det er en stor glæde at kunne bidrage til en større tryghed for de hjemløse og deres hunde.

Aldrig har Dyrenes Beskyttelse haft så mange moderløse killinger, der er for små til at spise selv og derfor skal flaskes op for at komme på fode igen. For at hjælpe de mange killinger bliver der hvert år samlet ind, så der er råd til blandt andet mælkeerstatning og dyrlægehjælp. Derudover er flere hundrede frivillige med til at flaske de mange killinger op i hånden, så de kan få en chance for at blive store og stærke og få en kærlig familie.

DYREREDNING GRÆNSEL ØS DYREREDNING

LY T O G L Æ R

O P R U S T N I N G M O D VA N R Ø G T

NY PODCAST OM HUNDE Der florerer mange myter og forældet viden om hundes adfærd og trivsel. Dem skal der gøres op med, så det kan blive lettere at opfylde sin hunds reelle behov. I tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse tager tre hundeelskende værter, Nomi Forchhammer, Kristine Kjær og Katrine Nygaard, dig med ind i Hundepodcastens videbegærlige univers. Podcasten er både for dig, der har hund, og for dig, der overvejer at anskaffe en. Lyt til Hundepodcasten dyrbeskyt.nu/hundepodcasten

EF TERF ORSKNING OP TRE VLER ULOVLIG HUNDEHANDEL De mange sager om ulovlige hundehold, avl og ulovlig import af hunde kræver handling. Derfor har Dyrenes Beskyttelse efterforskere ansat til at kigge på de sager, der kommer ind fra bekymrede borgere via 1812. Dyrenes Beskyttelses efterforskere har et tæt samarbejde med politi og Fødevarestyrelsen. Hver gang der er indsamlet nok information om en sag, bliver den videregivet til politiet.

I N T E R N AT E R N E B U G N E R M E D D Y R

HUNDREDVIS AF DYR DUMPES HVERT ÅR TUSINDVIS AF PÅK ØRTE HJORTE STØTTE TIL DYRLÆGEKLINIK Siden december 2024 har Dyrenes Beskyttelse støttet projektet QIMMEQHealth, der skal sikre dyrlægehjælp til grønlandske dyr, især de mange slædehunde. Støtten til dyrlægeklinikken i Sisimiut er blevet forlænget, så endnu flere dyr kan få den behandling, de har brug for. Det seneste år har vi tydeligt set, hvor stor en forskel dyrlægehjælpen gør for hundenes sundhed og deres ejeres tryghed. 30

Hver eneste dag efterlades i gennemsnit tre kæledyr til en uvis skæbne af deres ejere et sted i landet. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Det værste er, når dyrene dumpes i papkasser eller bure i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Helt uansvarligt – og ulovligt. Dumpede dyr bliver bragt til Dyrenes Beskyttelses internater, hvor de sundhedstjekkes og får den hjælp, de har brug for.

Mere end 10.000 gange om året ringer telefonerne hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om en påkørt hjort – især i forårs- og efterårsmånederne. Dyrenes Beskyttelse bistår med hjælp til dyret, men hjælpen stopper ikke der. Når man har de nøjagtige koordinater for så mange påkørsler, kan man begynde at sammenholde med andre faktorer som geografi, tidspunkt for påkørsel og årstid. Det resulterer i værdifuld viden, som forhåbentlig kan være med til at forebygge mange ulykker i fremtiden. Til gavn for både dyr og mennesker. DYRENES BESK Y T TELSE

8.000

Årligt får over

Det svarer til, at cirka

dyr nye hjem via Dyrenes Beskyttelses internater

dyr hver dag – året rundt – får en ny chance for et godt liv