JUBILÆUMSÅRET KAN GÅ OVER I HISTORIEN
EN ÅRSBERETNING ER FYLDT MED TAL OG FORTÆLLINGER, DER OPSUMMERER ÅRETS GANG. I 150 ÅR HAR DYRENES
BESKYTTELSE BERETTET OM SIT ARBEJDE FOR DYRENE, OG JUBILÆET GJORDE I SIG SELV 2025 TIL NOGET SÆRLIGT. MEN ÅRET SKRIVER SIG OGSÅ IND I DYREVELFÆRDENS HISTORIEBØGER AF ANDRE ÅRSAGER.
GRISENE BRØD IGENNEM
2025 blev året, hvor de skjulte grise i den danske svineproduktion for alvor brød igennem i den offentlige debat. Massiv mediedækning synliggjorde de systematiske svigt for hele Danmark, og Dyrenes Beskyttelse bidrog med egne afsløringer, politianmeldelser af magtfulde svinebønder og store oplysningskampagner. Danskerne reagerede på det, de så, og delte kritikken. At få grisene så højt op på den offentlige dagsorden efter årtiers kamp har været årets gennembrud.
DYREVELFÆRD ER ET FÆLLES ANSVAR
Alt i alt pegede jubilæumsåret på et muligt skifte: en voksende forståelse af, at dyrevelfærd ikke er et særhensyn, men et fælles ansvar og en grundlæggende samfundsopgave. Det kom til udtryk i konkrete fremskridt på flere områder, hvilket årsberetningen tydeligt afspejler: ikke
blot de sikre sejre, men også kampene, hvor forbedringerne for endnu flere dyr er godt på vej.
NATIONAL OG INTERNATIONAL
DYREREDNING
Samtidig fortsatte Dyrenes Beskyttelse arbejdet der, hvor organisationens troværdighed altid har haft sit fundament: i dyreredningen som handling.
I 2025 rykkede det frivillige beredskab igen ud til titusindvis af dyr i nød, tusindvis af dyr fandt nye hjem via internaterne, og et utal af vilde dyr blev hjulpet tilbage til naturen.
Parallelt med indsatsen herhjemme tog Dyrenes
Beskyttelse vigtige skridt internationalt: for eksempel i arbejdet i EU til deltagelsen i FN’s klimakonference, hvor vi satte sammenhængen mellem industriel dyreproduktion, naturødelæggelse og dyrevelfærd på dagsordenen.
Alt sammen dyreredning på et mere strukturelt, men helt afgørende niveau.
EN NY FOLKELIG
BEVÆGELSE
Halvandet århundredes kamp for dyrene har både mindet os om og bevist, at tålmodighed betaler sig, især når dyreredning handler om at ændre på lovgivning. Årsberetningen 2025 fortæller historien om et jubilæumsår, hvor mange års vedholdenhed og optimisme mødte en ny folkelig bevægelse for dyrene – og hvor forandring rykkede tættere på.
OPKALD TIL
VAGTCENTRALEN 1812
SAGER HÅNDTERET AF BEREDSKABET
VILDE DYR HJULPET PÅ VILDTPLEJESTATION
ADOPTEREDE DYR FRA ET INTERNAT
INDSAMLEDE UNDERSKRIFTER FOR BEDRE DYRELIV 153.573 41.346 3.277 6.986
134.495
I AKTION FOR DE SKJULTE DYR
1.469
SELVOM GRISENE ER GEMT VÆK I
INDUSTRIENS LANDBRUG, FANDT DE I 2025 VEJ TIL ALT FRA METROEN, AVISERNE OG TIL TELEFONEN SOM
ALDRIG FØR. OG DANSKERNE REAGEREDE
PÅ DE MANGE SVIGT.
Dyrenes Beskyttelse skruer i disse år yderligere op for kampen for dyrene i det industrielle landbrug. I 2025 var der særligt fokus på grisene, der i årtier har levet under trange kår i strid med dyrevelfærdsloven og skjult for offentligheden.
Mediernes dækning af problemerne er altafgørende. 2025 var et gennembrudsår. Dyrenes Beskyttelses opråb om dårlige dyreliv i det konventionelle landbrug blev dækket 1.469 gange i pressen. Det er næsten en fordobling i forhold til 2024. Nu kom de skjulte dyr for alvor frem i lyset.
Især TV 2-dokumentarserien ’Hvem passer på grisene?’ har fyldt i mediebilledet. Efter seriens offentliggørelse politianmeldte Dyrenes Beskyttelse i alt fire svineproducenter – tre af dem fra erhvervets top – for brud på dyrevelfærdsloven.
Sideløbende med mediedækningen gav vi danskerne mulighed for at handle. Over 110.000
danskere skrev i 2025 under på den store kampagne ’Dumme svin - findes ikke’ og bakkede på den måde op om bedre forhold for danske grise.
TUREN, DER AFSLØREDE FUSK OG SVIGT
For at dokumentere systematiske lovbrud og svigt af grise på lange transporter, satte et hold fra Dyrenes Beskyttelse efter en lastbil med 500 smågrise ned gennem Europa. De dokumenterede, hvordan EU-reglerne misbruges til at transportere grisene på for lange og varme ture. En afsløring, der blandt andet nåede forsiden af Politiken.
DANSKERNE
TRYKKEDE STOP
Eftersætningen blev startskuddet på annoncekampagnen ’Tryk stop for grisene’. Det ville flere end 44.000 danskere gerne bakke op om. Resultaterne blev opnået med nye kreative tiltag, blandt andet kæmpe annoncebannere i Københavns Metro. Kampagnen understøttede indsatsen for ændringer i reglerne for transport af levende dyr i EU, der blev forhandlet under det danske EU-formandskab. Den kamp fortsætter i 2026.
POLITIKERNE ER VED AT VÅGNE OP
Opmærksomheden på grisene er også nået til Christiansborg. Og det er afgørende, for den eneste vej til bedre behandling af dyrene er markante ændringer i lovgivningen og en gennemgribende reform af det nuværende produktions- og fødevaresystem. Det er en lang og sej kamp, men vi har gennem 150 år erfaret, at vedholdenhed betaler sig.
MINKAVL SKAL
ENDEGYLDIGT
STOPPE
EU besluttede i 2025 at sætte den amerikanske mink på EU’s invasivliste. Det betyder, at minkavl bliver forbudt for alle EU-medlemslande fra 2027. Det er en kæmpe sejr for dyrevelfærden, da minkavl er blandt de mest dyrefjendske produktionsformer.
Alligevel arbejder den danske regering for at få dispensation, så minkavl kan fortsætte i Danmark. Det er helt uforståeligt, og Dyrenes Beskyttelse kæmper hårdt imod. EU’s rådgivende organ Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har endda slået fast, at pelsavl er uforenelig med dyrevelfærd, og at mink i bure ikke kan få opfyldt deres grundlæggende behov.
DE ØNSKER FORTSAT MINKAVL
Af de 27 EU-lande ønsker tre af dem fortsat at avle mink: Danmark, Finland og Grækenland
ET KOLLAPSET
KLIMAFIX
Landmænd har rapporteret om køer, der mistrives, har nedsat ædelyst og giver mindre mælk.
I debatten om Bovaer, der for alvor tog fat i 2025, har Dyrenes Beskyttelse taget et tydeligt og principfast standpunkt: Klimaansvar og dyrevelfærd skal gå hånd i hånd.
Vi anerkender behovet for at handle på klimakrisen, men løsninger må aldrig være på dyrenes bekostning. Bovaer har vist sig tilsyneladende ikke at være blevet ordentligt undersøgt for dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Samtidig risikerer man at skubbe endnu flere køer væk fra græs og over i mere permanent opstaldning i strid med deres naturlige behov.
DEN LILLE SEJR
I 2025 arbejdede vi målrettet, både politisk og fagligt, for at få Bovaer-kravet sat på pause, indtil konsekvenserne for dyrene er blevet bedre belyst.
Det førte ved årets udgang til den lille sejr, at landmænd nu kan undtage malkekøer fra kravet om Bovaer.
Kravet om at bruge Bovaer til køer bliver dog først politisk genovervejet i forsommeren 2026. Vores budskab er klart: Den langsigtede løsning skal bygge på mere naturbaserede produktionsformer og færre dyr i staldene til gavn for både køer, klima og biodiversitet.
Bovaer er et kemisk fremstillet fodertilsætningsstof, der reducerer udledningen af metan fra køer, når de bøvser i forbindelse med den naturlige fordøjelse af plantematerialer.
DYREMISHANDLING SKAL
STRAFFES HÅRDERE
I mange år har strafferammen for grov dyremishandling været to års fængsel. I 2025 besluttede regeringen at hæve fængselsstraffen til seks år. Samtidig skal det være nemmere at fratage retten til at holde dyr og udnytte straframmen maksimalt.
Det er et markant gennembrud for dyrene og en milepæl i Dyrenes Beskyttelses mangeårige politiske virke. Med højere straffe
FOREBYGGELSE OG EFTERFORSKNING
sender lovændringen et tydeligt signal om, at dyremishandling er alvorlig kriminalitet og skal behandles som sådan.
Gennembruddet har dog et men: Regeringen foreslår, at anklagemyndigheden skal kunne udstede bøder i mishandlingssager, hvilket er en unødvendig lempelse. Dyrenes Beskyttelse arbejder for at få den del justeret og forventer, at den endelige lov bliver vedtaget i foråret 2026.
Den nye lov giver domstolene bedre muligheder for at straffe de værste sager hårdere og kan samtidig virke forebyggende. Desuden vil straframmen på seks år give politiet bedre efterforskningsværktøjer i arbejdet med de værste dyreværnssager.
NYE REGLER FOR SUND HUNDEAVL
Det har været en årelang kamp at sikre sundere hundeavl, men i 2025 kom en kæmpesejr.
Den 1. juli udsendte Fødevarestyrelsen en bekendtgørelse, som gør det forbudt at avle hunde med kendte lidelser som dårlige hofter, åndedrætsbesvær og rygproblemer.
De nye regler betyder blandt andet, at udvalgte hunderacer skal have foretaget sundhedsundersøgelser hos en dyrlæge, før de må indgå i avl. Vi anbefaler dog, at alle avlshunde, både racehunde og blandingshunde – får et grundigt sundhedstjek.
Uanset om man bare skal have et enkelt kuld hjemme i stuen, eller om man avler hunde i
kenneler, så er det hundeejeren eller den, der har hunden i sin varetægt, der har ansvaret for at overholde reglerne.
I bekendtgørelsen for hundeavl strammer
Fødevare-styrelsen også op på reglerne for tæver, hvor det nu er fastlagt, hvor tidligt man må begynde at avle på sin tæve, hvor mange kuld hun må få og hvor ofte.
EU VIL BESKYTTE
HUNDE OG KATTE
For første gang har EU indgået en aftale om fælles lovgivning, der skal beskytte millioner af hunde og katte på tværs af Europa.
Aftalen er et historisk gennembrud, men Dyrenes Beskyttelse opfordrer til hurtig national implementering, da dele af reglerne først gælder om op til 15 år.
Når aftalen træder i kraft, vil den styrke dyrevelfærden og gøre det langt nemmere at føre ansvar tilbage til ejeren, hvis et dyr bliver væk eller svigtet.
”I årevis har vi set hunde lide under usund avl, fordi man ofte jagter et bestemt udseende. Men med de nye regler skal alle former for opdræt leve op til kravene, og det er et vigtigt skridt for hundenes velfærd.”
Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
Aftalen stiller krav om avl, salg og hold af dyr samt markant bedre sporbarhed af hunde og katte ved hjælp af mikrochip og registrering i nationale databaser, der kobles sammen på tværs af EU.
Den er et vigtigt skridt i kampen mod et marked, der anslås at udgøre over 1,3 milliarder euro og omfatter mere end 72 millioner hunde og 83 millioner katte i EU.
Netop registrering af katte og hunde har Dyrenes Beskyttelse i mange år arbejdet målrettet for som et centralt redskab mod vanrøgt, ulovlig handel og efterladte dyr.
”Det her er en kæmpe sejr for hunde og katte. For første gang siger EU klart, at hunde og katte ikke er varer, men levende væsner. Det danske formandskab og alle involverede parter fortjener stor ros for aftalen.”
Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.
ÅLEN BLIVER BEDRE BESKYTTET FORTSAT FREDNING AF STENBIDEREN
ÅLEN ER KRITISK TRUET OG HAR VÆRET
DET I 15 ÅR. MEN I 2025 OPNÅEDE DEN
LANGT OM LÆNGE BEDRE BESKYTTELSE.
Det vakte stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse, da en ny politisk fiskeriaftale blev lagt frem i sommer. Især på grund af aftalens opmærksomhed på ålen og havbunden.
I 15 år har det nemlig været sådan, at når en ålefisker gik på pension, blev også licensen pensioneret. På den måde kunne man gradvis udfase fiskeriet. Det ville dog gå alt for langsomt, så Dyrenes Beskyttelse sendte sammen med Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden en appel til politikerne om yderligere beskyttelse af ålen – og de lyttede.
Med den nye aftale bliver fiskerikvoten for ål reduceret til et minimum fastsat af DTU Aqua.
98,9
PROCENT FÆRRE ÅL
Ifølge Det Internationale Havforskningsråd, ICES, er bestanden af glasål nu på 1,1 procent af det gennemsnitlige niveau i perioden 1960-1979.
Stenbideren blev fredet – igen. Efter mange år med den ene bundrekord efter den anden for stenbiderfiskeriet lykkedes det Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden at få fredet fisken i 2025. Og den tiltrængte fredning fortsætter heldigvis i 2026.
FRA KOLLAPS TIL TOTALFREDNING
Fra 2012 til 2022 blev der i gennemsnit fanget 252 ton stenbidere, mens fangsten i 2024 styrtdykkede til 24 ton. Regeringens rådgiver, DTU Aqua, vurderer, at bestanden stadig er kritisk truet. Derfor er det nødvendigt at give stenbideren fuldstændig ro med en totalfredning.
GENUDSÆTNING
ER ALTID MÅLET
Vilde dyr hører hjemme i naturen, men når de rammes af uheld, sygdom eller menneskelig påvirkning kan de have brug for hjælp.
Hver dag året rundt står Dyrenes Beskyttelses dygtige frivillige klar på vildtplejestationerne til at hjælpe vilde dyr. Her bliver pindsvin, fugle, egern og et væld af andre vilde dyr passet af erfarne vildtplejere, der giver dem den nødvendige ro med mindst mulig menneskelig kontakt. Målet er altid,
CASE: Frivillige kræfter var hurtige til at rykke ud, da vagtcentralen modtog et opkald om en forkommen og passiv havørn i Havndal i Østjylland.
Fuglen blev bragt i sikkerhed hos kredsformand og vildtplejer Michelle Braganza og efter ti dages professionel hjælp kunne den smukke fugl atter sprede sit imponerende vingefang i det fri.
ET FAMILIELIV MED PLADS TIL AT VÆRE DYR
Alle familiedyr skal have et godt liv. Både dem, der allerede har et hjem, og dem, der mangler.
Over en million familier deler hverdag med hunde, katte, kaniner og mange andre arter. Dyrene bringer glæde og selskab, men de er også afhængige af deres ejers respekt, omsorg og ansvar. Ved at øge forståelsen for dyrenes naturlige behov kan vi sammen skabe endnu bedre dyreliv i de danske hjem.
DET ALTAFGØRENDE MATCH
Når et eller flere dyr bliver indleveret på et af Dyrenes Beskyttelses otte internater, har deres liv ofte været præget af misforståelse, svigt og utryghed. Nogle dyr bliver overleveret frivilligt –andre bliver uforsvarligt dumpet. Vores opgave er at sikre dem en ny og bedre tilværelse med plads til at være lige præcis de dyr, de er. Målet er ikke hurtig formidling, men at sikre, at det enkelte dyr får et varigt, godt hjem.
TOP 5: ANTAL FORMIDLEDE DYR FORDELT PÅ DYRETYPER
KAT 5.420 FUGL 264 HUND 481 KANIN 323 MARSVIN 75
CASE: UTRYGGE HUNDE TIL TJENESTE
Tre unge hunde af racen malinois blev i februar 2025 indleveret hos Dyrenes Beskyttelse Aarhus. Hundene var undervægtige, utrygge og udviste adfærd uegnet til familiehjem. De havde særlige behov for struktur, træning og stimulering, så vi rakte ud til PET, Forsvaret og erfarne hundeførere, som sagde ja til at samarbejde. Zara fungerer i dag som tjenestehund, mens Zoey og Titos fortsat er i træning i staten.
NYT HJEM TIL 20 DYR OM DAGEN
I 2025 havde Dyrenes Beskyttelse 30 vildtplejestationer rundtom i landet, som samlet tog imod 3.277 dyr. Det svarer til, at cirka ni vilde dyr i nød hver eneste dag fik hjælp et sted i Danmark.
Alene i 2025 blev 1.041 dyr dumpet, mens 2.543 indleverede dyr var berørt af sociale sager, hvor deres ejere ikke havde ressourcer til at tage sig af dem. Heldigvis fandt vi nye og trygge hjem til i alt 6.986 familiedyr. Det svarer til knap 20 dyr om dagen. Det er sket med hjælp fra 2.200 frivillige plejefamilier, der i mellemtiden har taget sig af dyrene i deres private hjem.
REKORDERNES ÅR FOR BEREDSKABET
Påkørte rådyr. 50 katte, der levede under kummerlige forhold. Fire døvblinde hvalpe, der blev efterladt i en transportkasse ved en landevej. 2025 blev det travleste år nogensinde for Dyrenes Beskyttelses beredskab 1812, der hver dag sidder klar, når borgere ringer, fordi de er bekymrede for et dyr. Beredskabets opgave er at sikre, at
dyr i nød får den rette hjælp, og at mennesker får rådgivning og støtte i en svær situation. Udviklingen i 2025 skyldes blandt andet flere hjortepåkørsler, flere sager om familiedyr i nød og en generelt øget opmærksomhed på dyrevelfærd i befolkningen.
HUNDEKOLD DYRLÆGEHJÆLP
I december 2024 åbnede QimmeqHealth-klinikken i Sisimiut i Grønland, hvor frivillige dyrlæger giver slædehunde og andre dyr adgang til livsvigtig dyrlægehjælp et sted, hvor der ellers ikke findes praktiserende dyrlæger. Dyrenes Beskyttelse støtter projektet, som også fokuserer på at inspirere grønlandske unge til at uddanne sig til dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.
1812
153.573 OPKALD
BEREDSKAP I HELE LANDET
I alt 153.573 opkald førte til 41.375 udrykninger Hjorte var med 11.210 udrykninger årsag til flest sager, efterfulgt af katte, der førte til 9.285 udrykninger Beredskabet koordineres via Vagtcentralen 1812 og består primært af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.
EN HÅNDSRÆKNING TIL VERDENS DYR
ALLE DYR FORTJENER ET LIV UDEN LIDELSE, UANSET HVOR I VERDEN DE BEFINDER SIG.
Mange steder lever dyr med utilstrækkelig beskyttelse, svag lovgivning og begrænsede ressourcer. Derfor har Dyrenes Beskyttelse gennem flere år udvidet sit arbejde til også at omfatte internationale dyreredningsprojekter og samarbejder i udvalgte lande, hvor behovet er stort.
SKRIDT FOR SKRIDT
Opgaven er ikke at løse alle problemer på én gang, men at sætte ind der, hvor vi kan skabe varige forbedringer for dyrene. Arbejdet tager altid afsæt i dyrenes konkrete behov og har ét klart mål: at skabe bedre liv for dyr verden over – skridt for skridt. Det sker både gennem hands on-projekter, der gør en forskel her og nu, og gennem langsigtet arbejde på politisk niveau.
ÅRETS INTERNATIONALE PROJEKTER
Slædehunde i Grønland. Masaihunde i Kenya. Makakaber på Sumatra. Krigsramte dyr i Ukraine. Dyrenes Beskyttelse støttede fem internationale projekter i 2025, som blandt andet giver dyrene mulighed for dyrlægehjælp og bedre leveforhold.
GODE DYRELIV BØR VÆRE ET GLOBALT PEJLEMÆRKE
VORES ANSVAR FOR GODE DYRELIV RÆKKER UD OVER DANMARKS GRÆNSER.
SAMTIDIG HÆNGER DE MANGE DYR
I LANDBRUGET TÆT SAMMEN MED
LEVEGRUNDLAGET FOR VILDE DYR
GLOBALT. I 2025 TOG DYRENES BESKYTTELSE ET VIGTIGT SKRIDT
MOD EN STØRRE INTERNATIONAL TILSTEDEVÆRELSE.
For at sætte vores viden og passion for dyrene i spil skal vi være til stede der, hvor beslutningerne træffes. Derfor var Dyrenes Beskyttelses deltagelse i FN’s klimakonference COP30 i november 2025 en vigtig milepæl. COP30, der blev afholdt i Belém i Brasilien, satte fokus på sammenhængen mellem industriel dyreproduktion i det globale nord og skovrydning i Amazonas.
Gennem et vellykket pressearbejde kunne vi fremhæve, hvordan den massive efterspørgsel efter dyrefoder, især soja til svinefarme i Danmark, omformer hele landskaber i Amazonas, ødelægger vigtige levesteder for jaguarer og andre vilde dyr, øger sundhedsrisici for lokalsamfunden og bidrager til klimakrisen og forureningen.
VERDENSMÅL FOR DYRENE
På klimakonferencen arbejdede vi tæt sammen med kolleger fra World Federation for Animals (WFA). Organisationen, som vi var med til at starte, er på få år blevet et globalt fællesskab med 75 organisationer verden over. Sammen arbejder vi for at sikre, at det gode liv for dyr bliver tænkt ind i FN-resolutioner og i FN’s verdensmål, når de forventes at blive genforhandlet om få år.
I forlængelse af FN’s 80. generalforsamling i New York deltog vi som aktivt medlem i den første WFAlobbyuge, der samlede WFA-medlemmer fra hele verden. Sammen styrkede vi Dyrenes Beskyttelses
strategiske alliancer og indgik i dialog med beslutningstagere for at lægge grundstenen til en international koalition for dyrevelfærd.
DYRETR AN SPORTER FYLDTE UNDER FORMANDSKABET
På EU-plan har det været et travlt år for dyrs fortalere. Det mærker Dyrenes Beskyttelse gennem deltagelsen i Eurogroup for Animals (EfA). Her har vi kæmpet for at fastholde momentum i en række politiske processer, der kan indfri europæernes forventninger om et fællesskab med markant bedre dyrevelfærd.
Op til og under det danske EU-formandskab i 2025 har Dyrenes Beskyttelse haft særligt fokus på dyretransporter. Reglerne for transport af levende dyr skal opdateres efter mere end 20 år, og Danmark har som den største eksportør af levende grise inden for EU en særlig rolle.
Vores afsløringer af systematisk fusk med for lange og varme grisetransporter har været med til at løfte dagsordenen både herhjemme og på EU-plan. Forhandlingerne fortsætter i 2026, og med den geopolitiske situation og den nye sammensætning af EU-Parlamentet er der behov for, at vi sammen med vores europæiske søsterorganisationer fastholder presset på politikerne.
5 VIGTIGE INDSATSER I EUROGROUP FOR ANIMALS
EU-lovgivning for hunde og katte: Pres for fælles regler om registrering, sporbarhed og velfærd.
Modernisering af EU’s dyrevelfærdslovgivning:
Arbejde for reformer for landbrugsdyr, transport og hold af dyr i EU-systemet.
Dyretransport: Fortsat fokus på strengere regler og bedre håndhævelse, især hvad angår lange transporter og varme.
Alternativer til dyreforsøg: Fremme af politiske handlingsplaner og metoder, der kan erstatte dyreforsøg.
Eksotiske dyr: Støtte til indførelse af positivliste, der begrænser privat hold og handel med vilde dyr.
ÅRETS ØKONOMISKE MIDLER
MEDLEMMER ( STEG MED 9 %)
STØRRE OMSÆTNING END NOGENSINDE
Aldrig har Dyrenes Beskyttelse omsat så mange midler til fordel for dyr. I 2025 rundede udgifterne 210 millioner kroner, hvilket er 5 procent mere end i 2024. Stigningen skyldes primært en markant øget indsats for stærkere politisk indflydelse i kampen for de millioner af dyr i det industrielle landbrug. Derfor har Dyrenes Beskyttelse haft et mål om vækst – og har det fortsat.
UDGIFTER
Den største andel af omkostningerne, 31 procent, blev brugt på dyrelægehjælp, pleje og formidling af familiedyr fra organisationens otte dyreinternater.
Drift af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, landsdækkende netværk af frivillige kredsformænd og skytter samt øvrig dyreredning udgjorde 22 procent.
Politisk, dyrefagligt og internationalt arbejde udgjorde 10 procent af de samlede omkostninger, hvilket er en stigning med 22 procent siden 2024.
INDTÆGTER
INDTÆGTER FRA
KONTINGENTER OG
INDSAMLINGER STEG MED
82.180 16%
Medlemsantallet steg til 82.180, svarende til 9 procent.
Som følge af det stigende antal medlemmer steg indtægter fra kontingenter og indsamlinger med 16 procent.
Testamentariske donationer var fortsat den vægtigste årsag til, at dyr kunne blive hjulpet til bedre forhold, og udgjorde 56 procent af indtægterne.
Formand
Per Jensen, valgt i 1994
Næstformand
Poul-Erik Jørgensen, valgt i 2024
Område Storstrøm
Bestyrelsesmedlemmer
Jannik Zeuthen, valgt i 2021
Michael Hjorth Susaa, valgt i 2021
Leila Andersen, valgt i 2023
Område Vejle
Maria Vang Johansen, valgt i 2021
Julie Bergstedt, valgt i 2024
Område Nordjylland
Merete Rask Egholm, valgt i 2024
Område Nordsjælland
Hans Jørn Frisk, valgt i 2024
Område Sønderjylland
Louise Køster, konst. i 2025
Jørn Neerup Rørvang, suppl. i 2025
Område Ribe
Driftsudvalg
Poul-Erik Jørgensen, valgt 2018
Område Storstrøm
Merete Rask Egholm, valgt 2024
Område Nordsjælland
Monica Lisa Warrer, valgt 2024
Område København & Bornholm
Julie Bergstedt, Valgt 2023
Område Nordjylland
Arne Stevns Sørensen, valgt 2008
Område Vestsjælland
Hans Jørn Frisk, valgt 2017
Område Sønderjylland
Leila Andersen, valgt 2006
Område Vejle
Susanne Kjeldal, valgt 2018
Område Århus
Jørn Neerup Rørvang, valgt 1997
Område Ribe
Jacklin Stouby, Valgt 2024
Område Roskilde
Lise Skouboe, Valgt 2024
Område Viborg
København
Bente Hanver, København
Kristen E. Mattsson, Lyngby-Taarbæk
Lars Frøkjær Hansen, København
Monica Lisa Warrer, Lyngby-Taarbæk
Teddy Christensen, Hvidovre
Bornholm
Gitte Qvistgaard
Niels Christensen
Roskilde
Anette Hougaard, Greve-Solrød
Birgit Andersen, Roskilde
Britt Lynne Abildgaard, Greve-Solrød
Charlotte Larsen, Stevns
Claus Graversen, Greve-Solrød
David Bjerg, Lejre
Grete Svendsen, Greve-Solrød
Jacklin Stouby, Roskilde
Jens Svenningsen, Køge
Jette Pommer Rasbro, Roskilde
Per Lindberg Andersen, Greve-Solrød
Sarah Baumgartner, Greve-Solrød
Selda Iljazovska, Køge
Victoria Bjerre, Lejre
Nordsjælland
Anne Marie Holm, Furesø
Annette Olsson, Furesø
Bente Houlbjerg Hansen, Fredensborg
Gitte Eriksen, Helsingør
Jesper Lindbæk, Egedal
Karin Petersen, Halsnæs
Karl Kristian Ryborg, Halsnæs
Lone Clan, Fredensborg
Maria Vang Johansen, Søllerød
Merete Rask Egholm, Halsnæs
Mie Larsen, Egedal
Ole Simonsen, Egedal
Rune Berthou Pastoft, Hillerød
Vestsjælland
Anita Clausen, Holbæk
Ann Dupont, Ringsted
Arne Stevns Sørensen, Kalundborg
Camille Reib, Odsherred
Cecilie Rosa Carlton Fugl, Slagelse
Flemming Rasmussen, Sorø
Henrik Egemar Andersen, Kalundborg
Jakob Kvisgaard, Kalundborg
Jan Larsen, Holbæk
John Egemar Andersen, Kalundborg
Lasse Skovhave, Slagelse
Laua Klink, Kalundborg
Michelle Nørmark, Kalundborg
Søren Kjelgaard, Sorø
Tina Andersen, Kalundborg
Winnie Larsen, Sorø
Storstrøm
Bo Koldorf, Næstved
Diana Holmqvist Petersen, Fakse
Dorthe Christensen, Lolland
Finn Sekula, Lolland
Ghita Malm, Vordingborg
Gitte Adler, Vordingborg
Gitte Kluk, Vordingborg
Ida Hansen, Guldborgsund
Jan Jørgensen, Lolland
Jan Lynggaard Rådbjerg, Fakse
Janus-Flemming Pedersen, Lolland
Joan Claire Svendsen, Guldborgsund
Karna Åse Pedersen, Vordingborg
Lenette Hansen, Lolland
Louise Funch Olsen, Guldborgsund
Maria Kolls, Fakse
Maria Prytz Reumert, Fakse
Matilde Caroline Due Jensen, Vordingborg
Mette Lynggaard Kristensen, Fakse
Mette Strack Christiansen, Guldborgsund
Poul-Erik Dates Jørgensen, Fakse
René Kluk, Vordingborg
Susanne Christensen, Vordingborg
Fyn
Annika Nørgaard Bargsteen, Odense
Benedichte Tønnesen*, Odense
Erik Ladefoged, Nordfyn
Jenny Kapelke Rasmussen, Svendborg
Kate Levorsen, Nordfyn
Lene Hvitfeldt Jespersen, Assens
Morten Neye Andersen, Kerteminde
Steffan Larsen, Nordfyn
Tina Nordby Bonde, Ærø
Sønderjylland
Hans Jørn Frisk, Tønder
Jytte Ruwald, Tønder
Lotte Frisk, Tønder
Mia Krongaard, Haderslev
Morten Møller Ihle, Tønder
Ribe
Bjarke Thomsen, Esbjerg Ø
Brian Holm*, Esbjerg V
Emil Thygesen, Esbjerg Ø Iben Christensen, Vejen
Jan Olesen, Billund-Grindsted
Jørn Neerup Rørvang, Vejen
Karin König, Esbjerg V
Kim Lindgren, Esbjerg V
Mia Lund Sebbesen, Vejen
Mogens Aagaard, Esbjerg-Bramming
Rasmus Bjornholm, Billund-Grindsted
Sara Piel Olesen, Billund-Grindsted
Stine Remfeldt, Vejen
Vejle
Anette Tidemand, Vejle
Anne Merete Graversgaard Nielsen, Hedensted
Beat Martin Overby Mathez*, Fredericia
Daniel Møller Andersen, Horsens
Emma Mesing Overby*, Fredericia
Iver Krogh, Vejle
Jan Bondebjerg, Kolding
Jette Møller Larsen, Kolding
Jørn Bjorholm, Kolding
Leif Arnholtz, Vejle
Leila Andersen, Horsens
Svend Corvinius*, Vejle
Tinna Kristensen, Vejle
Ringkøbing
Alex Bertram Termansen, Ringkøbing
Alex Jepsen, Herning
Anna Friis Roesen, Holstebro
Anni Lilian Nielsen, Herning
Benny Lykke Andersen, Herning
Harry Metzmann, Ringkøbing
Jan Johansen, Struer
John Schøtt, Holstebro
Karina Hansen, Ringkøbing
Kirsten Ditlev Schøtt, Holstebro
Lars Roesen, Holstebro
Marie-Louise Sæther, Holstebro
Mia Holdgaard Nielsen, Holstebro
Michael Erik Hamann Jensen, Ringkøbing
Preben Søndergaard, Herning
Rikke Johnsen, Herning
Solvej Sommer*, Ikast-Brande
Århus
Anette Kjeldsen, Norddjurs-Syddjurs
Arne Daa Petersen, Randers-Favrskov
Christina Rafn, Randers-Favrskov
Flemming Nielsen, Randers-Favrskov
Jannie Gubba Kristensen, SilkeborgSkanderborg
Johan Rosenkilde, Randers-Favrskov
John Olesen, Silkeborg-Skanderborg
Jonas Labied, Randers-Favrskov
Kaj V. Møller, Silkeborg-Skanderborg
Kirsten B.S. Christensen, Randers-Favrskov
Linda Klindrup, Norddjurs-Syddjurs
Michelle Braganza, Århus-Odder-Samsø
Peter Ejnar Andersen, SilkeborgSkanderborg
Pia Lund Madsen, Århus-Odder-Samsø
Rune Ejlersen*, Norddjurs-Syddjurs
Susanne Kjeldal Jensen, Randers-Favrskov
Viborg
Connie Von Moos, Viborg
Erik Andersen, Viborg
Helena Sjöstrand, Thisted
Henriette Vincents, Viborg
John Pedersen, Viborg
Lise Skouboe, Skive
Marianne Morsing-Larsen, Thisted
Nordjylland
Allan Menne Pedersen, Mariagerfjord
Elon Godiksen, Aalborg
Evald Ulstrup, Jammerbrugt
Henning Ildal, Hjørring
Henrik Christiansen, Frederikshavn & Læsø
Julie Bergstedt, Hjørring
Kenneth Tobiassen, Mariagerfjord
Laila Lauritsen, Hjørring
Lotte Jæger, Brønderslev
Malene Fanøe Skriver, Brønderslev
Malene Frydendal*, Aalborg
Mette Holst Larsen, Aalborg
Pia Vivian Hvilshøj, Mariagerfjord
Poul Erik Jensen, Aalborg
Randi Schmidt Andersen, Aalborg
René Hansen, Brønderslev
Sisse Jæger Andersen, Brønderslev
Steen Eriksen, Aalborg
Torben Riber Jensen, Brønderslev
*) Konstitueret som kredsformand.
Konstituerede kredsformænd skal godkendes af repræsentantskabet
Dansk Hunderegister Per Jensen
Den nationale komité vedr. landbrugsdyr
Sophie Hastrup Christensen
Det Danske Katteregister Jens Jokumsen
Det Dyreetiske Råd
Maria Vang Johansen
Det Grønne Kontaktudvalg
Michael Carlsen
Eurogroup for Animals Britta Riis
Forbrugerrådet, repræsentantskab Per Jensen
Michael H. Susaa
Forbrugerrådet, bestyrelse Per Jensen
Friluftsrådet, repræsentantskab Jannik Zeuthen
Interessentnetværk for forskning og myndighedsbetjening på fødevare- og miljøområdet Birgitte Iversen Damm
Miljø- og fødevareklagenævnets afdeling 8, dyr og dyrlæger
Arne Skjoldager
Charlotte Bondam
Rådet for Dyreforsøg Kirsten Rosenmay
Verdensnaturfondens præsidium
Maria Vang Johansen
Vildtforvaltningsrådet
Julie Bergstedt
Repræsentationer via Forbrugerrådet
Dyreetisk Råd Per Jensen
Fiskeriafgiftsfonden
Ingen repræsentanter fra foreningen
Fjerkræafgiftsfonden
Ingen repræsentant fra foreningen
Kvægafgiftsfonden
Ingen repræsentant fra foreningen
Dyrenes Beskyttelses hjortegrupperepræsentanter
Himmerland Elon Godiksen
Sønderjylland Hans Jørn Frisk
Bornholm Jens Olsson
Nordjylland Per Gunder
Nordsjælland Karl Kristian Ryborg
Vestjylland Erik Andersen
TAK TIL SAMARBEJDSPARTNERE
SOM PRIVAT ORGANISATION ER VI AFHÆNGIG AF DE MIDLER, VI FÅR FRA PRIVATE BIDRAGSYDERE OG ERHVERVSLIVET. SAMARBEJDSPARTNERE OG ERHVERVSSTØTTER BIDRAGER ØKONOMISK TIL FORENINGENS ARBEJDE OG HJÆLPER MED AT GØRE OPMÆRKSOM PÅ DET GODE DYRELIV.
Tak til REMA 1000 for målrettet at arbejde for at løfte dyrevelfærden i sortiment og markedsføring og for sammen med Faunakram at indsamle og donere et rekordstort beløb til dyr i nød i anledning af Dyrenes Dag.
Tak til Knuthenborg Safaripark for samarbejde om at tage imod nødstedte dyr og for at tilbyde medlemmer af Dyrenes Beskyttelse rabat på indgang og overnatning.
Tak til Royal Canin for at donere alt foder til hunde og katte på Dyrenes Beskyttelses internater.
Tak til Diafarm, der har støttet med mælkeerstatning til moderløse killinger.
Tak til Agria Dyreforsikring for at tilbyde rabat til Dyrenes Beskyttelses medlemmer.
Tak til Maxi Zoo for sammen med sine kunder igen i år at støtte op om hjælpen til familiedyr på Dyrenes Beskyttelses internater.
Tak til kunder i OK Benzin for gennem deres forbrug af OK Benzins produkter at støtte arbejdet i foreningen.
Også tak til SpyDK, Q-Park, Bagger & Hjortshøj, Robotdoktoren, Petsie, E3, Dyrehospitalet Heden, Kjølby Bygherrerådgivning, Sodemann Udstillingssystemer, Benchmade Copenhagen og Cocktaiils.
“På dyrenes vegne og af hjertet tak til alle støtter og samarbejdspartnere. Jeres bidrag og opbakning er i høj grad medvirkende til, at vi kan hjælpe så mange dyr på den bedst mulige måde.”
Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse.
TAK TIL FONDE
For støtte til Dyre- og Naturskolen: K2 Fonden af 2023
Karen Krieger-Fonden
For støtte til Grønt Akademi: Tuborgfondet
KR Foundation
For støtte af økonomiske analyser til at fremme bedre dyreliv i fremtidens landbrug:
QATO Fonden
For støtte til Dyrenes Beskyttelses arbejde for vilde dyr i Danmark: Grosserer Schiellerup og hustrus Fond 1
For støtte til afholdelse af kurser for frivillige dyrereddere, skytter og vildtplejere:
Aage V. Jensen Naturfond
For støtte til dyreredning, herunder til dyrlæger, dyretransport og pasning på dyreinternaterne:
Stiftung Oberst TPA Orum
Forstander Richard Petersen og hustrus legat for dyrenes vel Dyrevelfærdspuljen & Kattevelfærdspuljen
For støtte til at modvirke anvendelse af dyr i forsøg:
Ester M og Konrad Kristian Sigurdssons Dyreværnsfond
For støtte til at modvirke lange dyretransporter:
Lillian Scheeles Fond
For støtte til at afdække hundefabrikker og ulovlig import af hunde:
Jørgen og Ellen Hilde Larsens fond til gavn for dyr
For støtte til Hjemløsedyrlægerne og
Dyrenes Beskyttelses sociale indsatser:
Københavns Kommune
Jubilæumsfonden af 12.8.1973
Jørgen og Ellen Hilde Larsens fond til gavn for dyr
Kristine Petrea, Marius Claus og Erik
Feldthusens Fond af 5. oktober 1975
For støtte til Dyrenes Beskyttelses dyreinternater:
Melsen Fonden
Kaj Hanssons Legat
Kristine Petrea, Marius Claus og Erik
Feldthusens Fond af 5. oktober 1975
Aage og Ulla Filtenborgs Fond af 8. november
Grosserer Jens Lindes Familiefond
For støtte til Dyrenes Beskyttelses
Vagtcentral 1812: Landbrugslotteriet
For generel støtte til Dyrenes
Beskyttelses arbejde:
Arkitekt Holger Hjortenberg og hustru
Dagmar Hjortenbergs Fond
Carl og Irene Larsens Legat
Chico’s Fond
Departementschef Hugo Engmann og hustru Carla Engmanns Fond
Direktør Johannes Larsens Legat
Dorte Enid og Viggo Carstensens almenvelgørende fond
Elly og Aage W. Jensens Fond
Emmy og Edvard Arnhofs Legat
Enkefru Sophie Fonnesbech, født Maags
Legatfond
Fabrikant Chas. Otzens Fond
Fru Irma Bregnsbos Fond
Hulda Kristine Andersens fond
Metro-Schrøder-Fonden
Robert Storm Petersen og Ellen Margrethe
Storm Petersens Mindefond
Skovsgaards fond
Tove Bernth’s Legat fond