Lige siden DTU blev grundlagt i 1829, har det været en del af DTU’s dna i et tæt samspil med erhvervslivet at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Hvert år indgår DTU mere end 1600 aftaler med virksomheder om forskning. De danske virksomheder, der vælger at samarbejde med DTU, oplever en større vækst end andre tilsvarende virksomheder.