DTU Årsrapport 2020

ÅRSRAPPORT 2020

I 2017 fik to studiekammerater fra Design og Innovation på DTU, Thomas Trebbien og Andreas Leth Bockhoff, en god idé. De ville bruge væske til at sortere forskellige typer af plast. I dag står de med virksomheden Trebo og en patenteret teknologi, der kan gøre hele plastikindustrien mere bæredygtig.

01 Påtegninger

8 Virksomhedsoplysninger

10 Ledelsespåtegning

12 Den uafhængige revisors revisionspåtegning

02 Ledelsesberetning

16 Ledelsesgrundlag

17 Hovedopgaver

18 Væsentlige resultater fra året

32 Finansiel redegørelse

35 Statusredegørelse 2020 for DTU’s strategiske rammekontrakt 2018­2021

41 Forventninger til 2021

03 Regnskab

44 Anvendt regnskabspraksis

49 Resultatopgørelse

50 Balance pr. 31. december 2020

52 Egenkapitalopgørelse

53 Pengestrømsopgørelse

54 Noter

04 Bilag

69 Grønt regnskab

74 Personale og arbejdsmiljø

78 Diverse

– Bestyrelsens og direktionens bestyrelsesposter i selskaber, fonde m.v.

– Fripladser og stipendier til internationale studerende

82 Nøgletal for hovedaktiviteter

83 Økonomiske nøgletal m.v.

Indtægter

DTU havde indtægter for i alt

5,6 mia. kr.

Forskning

29 pct.

Uddannelse 15 pct.

Eksterne midler til forskning

36 pct.

Forskningsbaseret rådgivning

5 pct.

Øvrige indtægter 10 pct.

1.239 1.533

Kommerciel indtægtsdækket virksomhed

5 pct.

2.184 studerende på kandidatuddannelsen studerende på bacheloruddannelsen studerende på diplomingeniøruddannelsen Optag

Sisimiut

i

nye start­ups er skabt baseret på viden og teknologi fra DTU i 2020 95

Universitetet favner forskellige nationaliteter

DTU har aktiviteter i hele Danmark samt i Grønland. Hovedcampus er i Kgs. Lyngby

Campus

2.182 ingeniører dimitterede fra DTU i 2020

12.894 studerende er indskrevet på universitetet

Påtegninger

• Virksomhedsoplysninger

• Ledelsespåtegning

• Den uafhængige revisors revisionspåtegning

REALISERING AF DIGITALISERINGENS MULIGHEDER

I PowerLabDK på DTU testes digitale og smarte energiløsninger. Med smart energi er det muligt at mindske CO2 -udledningen markant ved at koble elbiler, bygninger, vand, fjernvarme, el og gas m.v. sammen med energisektoren gennem nye digitale løsninger. Derved vil man mere effektivt kunne udnytte de vedvarende energikilder.

Virksomhedsoplysninger

Bestyrelse

PR. 1. JANUAR 2021

VIRKSOMHEDEN

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1 2800 Kgs. Lyngby

HJEMSTEDSKOMMUNE

Lyngby­Taarbæk

CVR­ nr. 30 06 09 46

REVISION

Rigsrevisionen Landgreven 4 1301 København K

INSTITUTIONSREVISOR

EY Godkendt Revisionspartnerselskab Dirch Passers Allé 36, 2000 Frederiksberg

Karin Markides, formand Rektor, American University of Armenia

Ulrik Juul Christensen Bestyrelsesformand og adm. direktør, Area9 Lyceum

Henrik Clausen Adm. direktør, TDC

Susanne Juhl Selvstændig rådgiver og bestyrelsesmedlem

Thea Larsen

Adm. direktør, Dansk Gasteknisk Center A/S

Hanne Søndergaard Chief marketing officer & executive vice president, Arla Foods Amba

Kasper Bøgh Pedersen Specialkonsulent (medarbejderrepræsentant, TAP)

Ole Sigmund Professor (medarbejderrepræsentant, VIP)

Søren Sandgaard Stud.polyt. (studerende)

Lau Halkier Wandall Stud.polyt. (studerende)

Direktion

PR. 1. JANUAR 2021

Anders Overgaard Bjarklev Rektor

Rasmus Larsen Prorektor

Claus Nielsen Universitetsdirektør

Marianne Thellersen Koncerndirektør (innovation og entrepreneurskab)

Philip John Binning Dekan (kandidat­, ph.d.­ og efteruddannelserne samt internationalisering)

Lars D. Christoffersen Dekan (bacheloruddannelserne og studiemiljø)

Direktionen

Marianne Thellersen, koncerndirektør (innovation og entrepreneurskab)

Philip John Binning, dekan (kandidat­, ph.d.­ og efteruddannelserne samt internationalisering)

Bestyrelsen og rektor har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2020 for Danmarks Tekniske Universitet. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1021 af 24. juni 2020 om tilskud og revision mv. ved universiteterne.

Lars D. Christoffersen, dekan (bacheloruddannelserne og studiemiljø)

Kgs. Lyngby den 9. april 2021

Anders Overgaard Bjarklev Rektor

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten.

Bestyrelsen

Godkendt af bestyrelsen den 9. april 2021

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

TIL BESTYRELSEN FOR DTU

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for DTU for regnskabsåret 1. januar ­ 31. december 2020, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter. Årsregnskabet udarbejdes efter statens regnskabsregler og bekendtgørelse nr. 1021 af 24. juni 2020 om tilskud og revision mv. ved universiteterne (statens regnskabsregler). Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i statens regnskabsregler. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Uafhængighed

Vi er uafhængige af universitetet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere universitetets evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedr. fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere universitetet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. statens regnskabsregler, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. statens regnskabsregler foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af universitetets interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om universitetets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne

oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at universitetet ikke længere kan fortsætte driften.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen og statusredegørelse for den strategiske rammekontrakt

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen (side 14 ­ 41), herunder statusredegørelse for den strategiske rammekontrakt (side 35­39).

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentlig inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder de krævede oplysninger i henhold til statens regnskabsregler.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberet ningen er i overensstemmelse med årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i statens regnskabsregler. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk­ kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk­ kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

Kgs. Lyngby den 9. april 2021

EY Godkendt Revisionspartnerselskab

CVR­ nr. 30 70 02 28

Ledelsesberetning

• Ledelsesgrundlag

• Hovedopgaver

• Væsentlige resultater fra året

• Finansiel redegørelse

• Statusredegørelse 2020 for DTU's strategiske rammekontrakt 2018-2021

• Forventninger til 2021

DTU – CENTRAL AKTØR UNDER COVID-19

Adskillige forsknings- og innovationsprojekter er igangsat på DTU under COVID-19. Forskere fra DTU arbejder f.eks. på at udvikle nye testmetoder, som nemt, hurtigt og billigt kan udføres uden at indsende virusprøver til et centralt analyselaboratorium.

Igennem forskningsprojektet HOPE undersøger forskere også, hvordan befolkningen reagerer på COVID-19-restriktionerne, ved hjælp af adfærdsdata. Det skal hjælpe myndighederne til at forstå sammenhængen mellem håndteringen af krisen, befolkningens adfærd og udbredelsen af smitte i samfundet.

Herudover har forskere fra DTU været med til at udvikle matematik og kode i en model, der kan forudsige udviklingen i COVID-19. Modellen danner grundlag for rådgivningen af Statens Serum Institut, regeringen og Folketinget.

Ledelsesgrundlag

DTU's bestyrelse fastlægger de langsigtede retningslinjer for universitetet og består af ti medlemmer, heraf seks eksterne medlemmer, to medarbejdere og to studerende. Bestyrelsens eksterne medlemmer udpeges for en fireårig periode via et indstillingsog udpegningssystem. Medarbejder­ og studenterrepræsentanterne vælges for hhv. en fireårig og toårig periode.

Derudover er der nedsat et repræsentantskab, der årligt drøfter universitetets aktiviteter. Repræsentantskabet består af 18 medlemmer, som vælges fra institutdirektørernes advisory boards for en fireårig periode. Tilsvarende drøfter DTU’s aftagerpanel universitetets uddannelser, herunder uddannelsernes kvalitet og relevans samt udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Panelet består af 28 medlemmer og udpeges for en treårig periode. Repræsentantskabet og aftagerpanelet repræsenterer erhvervsliv, myndigheder og forskningsverdenen i bred forstand.

DTU's kollegiale organer – akademisk råd, institutstudienævn, tværgående uddannelsesudvalg og ph.d.­ udvalg – har valgte repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende. Universitetets samarbejdsfora, hovedsamarbejds­

udvalget og hovedarbejdsmiljø udvalget har valgte medarbejder repræsentanter. Hovedarbejdsmiljøudvalget har tillige valgte studenterrepræsentanter.

Universitetets ledelse er kendetegnet ved en enstrenget ledelsesstruktur, der understøtter "single point of responsibility" ved en vidtgående delegering af ansvar og kompetence til institutdirektører og direktører for andre universitetsenheder. Prorektor, koncerndirektør og dekanerne har på tværs af institutternes faglige felter ansvaret for koordinering af uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation. DTU's beslutningsveje er korte, og alle institutter samt andre universitetsenheder refererer til direktionen under ledelse af rektor, der er ansvarlig for den daglige ledelse af universitetet over for bestyrelsen.

Det strategiske ledelsesgrundlag består af DTU’s Strategi 2020 ­2025 Teknologi for mennesker. Universitetet har desuden indgået en strategisk rammekontrakt med uddannelses­ og forskningsministeren for 2018 ­2021. DTU’s Årsrapport 2020 gennemgår resultaterne for universitetets strategiske rammekonkrakt og de økonomiske resultater i tidsperioden 2019 ­2020.

Bestyrelse

10 medlemmer (6 eksterne medlemmer, 2 medarbejdere og 2 studerende)

Aftagerpanel

28 medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og forskningsverdenen

Repræsentantskab

18 medlemmer fra institutdirektørernes advisory boards

Kollegiale organer

Akademisk råd, institut studienævn, tværgående uddannelsesudvalg og ph.d.­ udvalg

Hovedopgaver

DTU er et teknisk eliteuniversitet, der er kendetegnet ved forskning og uddannelse på højeste internationale niveau, professorer med forskningsledelse, tæt samspil med myndigheder og erhvervslivet, samt strategiske alliancer med samarbejdspartnere i Danmark og internationalt.

DTU er et globalt orienteret universitet inden for det tekniske og natur videnskabelige område. Universitetet arbejder inden for fire hovedopgaver: Uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation. Universitetets hovedopgaver er forankret i institutter, i andre universitetsenheder og i datterselskaber.

Universitetets faglige spydspidser ligger inden for de tekniske og natur videnskabelige områder og med store satsninger inden for en række samfundsrelevante ingeniørdiscipliner, herunder digitalisering, bæredygtig energiteknologi og life science.

Universitetet yder forskningsbaseret rådgivning til danske myndigheder og internationale organisationer. Store dele af det løbende rådgivningsarbejde hviler på et flerårigt aftalegrundlag med en række sektorministerier.

DTU udnytter slagkraften i samarbejdet på tværs af forskningsfelter og organisatoriske enheder til at skabe et innovativt universitet. Dette understøttes blandt andet af forskerparkaktiviteterne gennem datterselskabet DTU Science Park A/S.

Desuden ejer universitetet følgende enheder: PreSeed Ventures A/S, der investerer risikovillig kapital i teknologiske opstartsvirksomheder i etablerings fasen. Bioneer A/S (GTS ­institut) er en bioteknologisk servicevirksomhed målrettet kunder inden for biomedicin og bioteknologi. DFM A/S – Dansk Fundamental Metrologi (GTS ­institut) er et nationalt måleteknisk institut og udbyder måleteknisk ekspertise bl.a. i form af kalibrering, referencematerialer og rådgivning. Dianova A/S er innovations­ og kommercialiseringspartner for forskere og virksomheder inden for life science området.

Væsentlige resultater fra året

Særlige strategiske og organisatoriske resultater

Den globale COVID ­19 ­ pandemi gjorde 2020 til et markant anderledes år for DTU. Ansatte og studerende mødte en ny hverdag, hvor store dele af arbejdet og studietiden måtte foregå hjemmefra. DTU tog et digitalt kvantespring med både undervisning og distancearbejde og bidrog samtidig væsentligt til samfundets håndtering af krisen.

DTU havde under nedlukningen af universitetet fokus på at fastholde den høje kvalitet på uddannelserne og gennemføre så meget fysisk undervisning som overhovedet muligt, mens der i online undervisningen var fokus på anvendelsen af digitale læringsværktøjer og metoder.

Ved årsskiftet havde

Center for Diagnostik

DTU leveret 800.000

COVID-19 prøvesvar.

Fra januar 2021

udføres desuden genomsekventering af positive prøver og rapportering af smitte med kendte virusvarianter.

DTU’s mangeårige erfaring med PCR­ diagnostik og automation gjorde det muligt at imødekomme samfundets akutte behov for testkapacitet, og hurtigt opbygge et system med kapacitet til at håndtere 10.000 daglige COVID ­19 prøver. Ved årets udgang havde universitetet håndteret hele 800.000 testsvar. Forskere fra DTU har rådgivet Statens Serum Institut og bistået det nationale beredskab med matematiske modelleringer, der belyser udviklingen af smittespredningen i Danmark. Endelig er adskillige COVID ­19 relaterede forsknings­ og innovations projekter igangsat på universitetet.

Selv om COVID ­19 ændrede året væsentligt, lykkedes det DTU at holde gang i kerneaktiviteterne og levere en lang række betydningsfulde organisatoriske og strategiske resultater.

Optaget på bacheloruddannelsen i teknisk videnskab steg markant, da DTU udbød 265 ekstra studiepladser, som følge af Folketingets ønske om at øge optaget på de videregående uddannelser i lyset af COVID ­19.

På forskningssiden har DTU hjemtaget en række større excellence bevillinger fra offentlige og private fonde. Universitetet blev desuden i 2020 udpeget som nummer to i verden på ranglisten World University Research Rankings – den højeste ranglisteplacering nogensinde for DTU og et dansk universitet på en overordnet global rangliste. Ranglisten måler på indikatorer som forskningens impact og excellence samt evnen til at samarbejde med virksomheder. Alle områder, der er helt centrale og afgørende for virkeliggørelsen af DTU’s mission om at være til gavn for samfundet.

Innovationshubben DTU Skylab fik i 2020 mere end fordoblet arealet med det første byggeri på DTU, der er bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld og med en DGNB Diamant­ certificering for arkitektonisk kvalitet. DTU Skylab vil fremover kunne rumme endnu flere studerende, forskere og virksomheder i innovationsmiljøet og i de nye multilab ­faciliteter, hvor det er muligt at arbejde på tværs af discipliner og skabe nye innovationsprocesser.

På baggrund af DTU’s og øvrige danske havforskningsmiljøers anbefalinger bevilligede Folketinget i 2020 170 mio. kr. til delfinansiering af et nyt arktisk­ og oceangående forskningsskib til erstatning for DTU’s nuværende forskningsskib, Dana IV, som længe har været nedslidt og forældet. Det nye forskningsskib skal, ud over forsknings­ og moniteringsopgaver, varetage forskningsmiljøernes langsigtede behov for multidisciplinær forskningsskibskapacitet til havs og i Arktis.

At DTU kom stærkt ud af 2020 med et højt aktivitetsniveau skyldes ikke mindst, at medarbejdere og studerende har været omstillingsparate, udvist ansvarlighed og ydet en ekstraordinær indsats i et meget udfordrende år.

Uddannelse

DTU er Danmarks største uddannelsessted for ingeniører. Universitetet påtager sig en ledende rolle i udviklingen af ingeniørfaget og uddanner ingeniører med dyb faglighed, engagement og en innovativ tilgang – understøttet af nye og relevante digitale læringsværktøjer og ­former.

Uddannelsesudbud og optag

DTU uddanner en bred vifte af ingeniører til arbejdsmarkedet og udbød i 2020 følgende heltidsuddannelser:

• Diplomingeniøruddannelsen med 18 retninger, heraf én i samarbejde med Copenhagen Business School (optag på DTU), én i samarbejde med Københavns Universitet (optag på DTU) og én i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (optag på DTU).

• Civilingeniøruddannelsen med 20 bachelor­ og 32 kandidatretninger, heraf to bachelor­ og to kandidatretninger i samarbejde med Københavns Universitet (optag på DTU).

• Kandidatuddannelsen i teknologisk entreprenørskab (cand.tech.) med første optag i 2020. Uddannelsens omdrejningspunkt er innovation og entreprenørskab på tværs af fagligheder, og det første hold studerende er optaget på baggrund af meget forskellige bacheloruddannelser.

• Derudover to bacheloruddannelser og to kandidatuddannelser i samarbejde med Københavns Universitet (optag på KU).

DTU optog i 2020 i alt 1.239 nye studerende på diplomingeniøruddannelsen og 1.533 på bacheloruddannelsen i teknisk videnskab – svarende til en samlet stigning i optaget på 5 pct. i forhold til 2019. Dette dækker over et fald i optaget på diplomingeniøruddannelsen på 6 pct. og en stigning i bacheloroptaget på 16 pct.

På kandidatuddannelserne optog DTU i alt 2.184 nye studerende i 2020 mod 2.013 studerende i 2019 – en stigning på 8 pct. Stigningen skyldes først og fremmest et større optag af danske studerende samt en mindre stigning i tilgangen af internationale studerende.

Studenterrekruttering

DTU holdt Åbent Hus d. 5. marts, hvor universitetets uddannelser og studiemiljø blev præsenteret for 1.650 potentielle studerende. Pga. COVID ­19 var der en nedgang i besøgstallet på 39 pct. i forhold til 2019. Efter nedlukningen blev der afholdt en række online rekrutteringsevents.

DTU har fortsat haft fokus på ligestilling og mangfoldighed i studenterrekrutteringen. I 2020 er der bl.a. afholdt IT-camp for piger og Engineering camp for piger (med fokus på elektroteknologi og mekanisk teknologi). Begge camps forløb over tre dage i uge 42 og havde fokus på hands­ on ­aktiviteter og mødet med kvindelige rollemodeller, ligesom deltagerne fik information om DTU’s uddannelser.

1.650 potentielle studerende deltog i DTU Åbent Hus 2020.

Dimittender

I 2020 dimitterede 2.182 ingeniører fra DTU, heraf 1.431 civilingeniører (kandidater i teknisk videnskab) og 751 diplomingeniører, svarende til et lille fald i antallet af dimittender på knap 4 pct. i forhold til 2019. Siden 2015 er antallet af ingeniører, der årligt dimitterer fra DTU, steget med knap 19 pct.

Institutionsakkreditering

DTU har afleveret dokumentationsmateriale til akkrediteringspanelet og gennemført panelbesøg i forbindelse med institutionsakkreditering af DTU for en ny 6 ­ årig periode. Akkrediteringspanelet bestod af to internationale eksperter, en erhvervslivsrepræsentant og en studerende. Fra DTU deltog i alt 89 ledere, medarbejdere og studerende i panelbesøgene. DTU modtager udkast til akkrediteringsrapporten i marts 2021, og den endelige afgørelse om akkreditering fra Danmarks Akkrediteringsråd forventes klar i juni 2021.

Undervisning og eksamen under COVID-19 DTU gennemførte så meget undervisning med fysisk tilstedeværelse på campus som overhovedet muligt i 2020 af hensyn til de studerendes trivsel og gennemførelse af eksperimentelle aktiviteter. Under nedlukningerne blev undervisning og eksamen dog helt eller delvist omlagt til et online format.

DTU har evalueret erfaringerne blandt både studerende og undervisere. DTU’s kursusevalueringer i forårssemesteret viste, at de studerende vurderede læringsudbyttet af undervisningen højt ­ på niveau med gennemsnittet i evalueringerne i foråret 2019. Som opfølgning på undervisningen blev der afholdt en undervisningsbiennale om online undervisning og ­læring, hvor underviserne delte erfaringer om bl.a. anvendelsen af learning management.

Særlige uddannelsesinitiativer Som led i DTU’s løbende arbejde med at udvikle kvaliteten af ingeniøruddannelserne er der påbegyndt en revision af bacheloruddannelsen i teknisk videnskab. I 2020 igangsatte DTU en revision af uddannelsens polytekniske grundlag og kompetenceprofil.

DTU lukkede i marts øjeblikkeligt ned for undervisning og al ikke-kritisk aktivitet. Som et sjældent syn var DTU Lyngby Campus stort set mennesketom i løbet af foråret.

I 2020 blev bl.a. sammenlægningen af de første tre bachelorretninger til en bredere uddannelse i Life Science og Teknologi godkendt og igangsat.

Som en del af DTU’s Strategi 2020 ­2025 er bæredygtighed integreret i de generelle mål for læringsudbyttet for diplomingeniør­ og bacheloruddannelserne i studieordningerne fra 2020/21, og fra studieåret 2021/22 gælder det også kandidatuddannelserne. Bæredygtighed og FN’s verdensmål indgår i en lang række kurser på DTU, men yderligere integration i DTU’s store kursusudbud er pågået i 2020.

Kvalitetsinitiativer målrettet anvendelsen af feedback og teknologi i uddannelserne DTU modtog i 2020 4,9 mio. kr. i kvalitetstilskud til understøttelse af anvendelsen af faglige tilbagemeldinger (feedback) og teknologi i uddannelserne. DTU har gennemført en række prioriterede tiltag, projekter og indsatser inden for digitalisering af undervisning og uddannelser:

• Fortsat implementering af DTU Learn (DTU’s Learning Management System). Prioriteret kompetenceudviklingsindsats for nye og erfarne undervisere med afvikling af flere end 35 workshops i 2020 og lancering af et opdateret universitetspædagogikum. Forløbet understøtter anvendelsen af DTU Learn, onlineforløb og digitale læringsværktøjer.

• DTU’s Undervisningskvalitetspulje. Puljen på 1,5 mio. kr. blev i 2020 fordelt på syv forskellige udviklingsprojekter med fokus på bl.a. virtual reality i undervisningen og digitale læreprocesser.

• Etablering af infrastruktur til streaming. Der er blevet etableret udstyr til streaming i yderligere 37 auditorier og undervisningslokaler, så der kan streames undervisning fra samtlige af DTU’s 60 auditorier samt fra et antal holdlokaler. Indsatsen var afgørende for gennemførelsen af undervisning under COVID ­19, og videreføres i 2021 med henblik på at styrke den underliggende digitale infrastruktur på DTU.

Studiemiljø og ny studiestart på DTU DTU’s studiemiljøarbejde har haft fokus på de studerendes trivsel og det psykiske og sociale studiemiljø. I 2020 har DTU arbejdet med udviklingen af læringsmål for studiestarten. I samarbejde med Studenterrådgivningen er der igangsat "mindsetinterventioner" for nye studerende, et værktøj der skal øge trivslen og nedbringe frafald. Herudover er der iværksat Language Tandems til fremme af

internationale studerendes trivsel samt særlige online vejledningstilbud til studerende under nedlukningen af DTU.

Som led i udviklingen af det fysiske studiemiljø er den store undervisningsbygning 116 på Lyngby Campus renoveret med opdaterede auditorier, undervisningslokaler og studiemiljøer i fællesområderne. I forbindelse med den strategiske campusplan for Ballerup Campus er der udarbejdet en prioriteret liste over projekter, der skal styrke udviklingen af studiemiljøet.

Kopernikus: Nyt studieadministrativt system DTU er i samarbejde med landets øvrige universiteter og Uddannelses­ og Forskningsministeriet i gang med forankring af Kopernikus programfællesskabet, der har til formål at implementere et nyt studieadministrativt system. På DTU er et lokalt program etableret med underliggende spor og projekter, der beskæftiger sig med klargøring og forberedelse af såvel organisatoriske som tekniske aspekter.

Studenterdrevne projekter Mens studenterkonferencen Grøn Dyst og Roskilde festival – Powered by DTU STUDENTS blev aflyst pga. COVID ­19, blev en del af aktiviteterne under DTU’s Blue Dot Projects * gennemført enten i et online format eller i en kombination af fysiske og digitale aktiviteter. F.eks. fortsatte DTU Ecotrophelia og DTU RoboCup projektarbejdet hjemme og deltog i online konkurrencer med gode resultater. I alt modtog 62 studerende et diplom for at have ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med DTU Blue Dot Projects 2020.

DTU bød i august de studerende velkommen til en COVID-19-venlig studiestart på campus.

* DTU Blue Dot Projects dækker over innovative, studenterdrevne og oftest tværfaglige projekter på DTU. Projekterne fungerer som værksteder, hvor de studerende får lejlighed til at afprøve teoretisk stof i praksis. Deltagelse udløser ECTS-point og tæller således med i uddannelsen.

Kim Birnie-Gauvin, DTU Aqua, vandt prisen for årets ph.d.-afhandling, der fokuserer på, hvordan spærringer i vandløb kan forhindre ferskvandsfisks livsnødvendige vandring til og fra gydeområderne. Her ses prismodtageren med en 83 cm stor havørred, der er klar til at blive genudsat efter at være blevet mærket.

Internationalt udsyn og samarbejde I 2020 var 830 DTU­studerende på ophold i udlandet (et fald på 11 pct. i forhold til 2019), og universitetet modtog i alt 878 udvekslingsstuderende (et fald på 22 pct. i forhold til 2019). Opgørelsen for 2020 dækker udvekslingsmobiliteten i det akademiske år 2019/20, og er derfor kun i mindre grad påvirket af COVID ­19. Opgørelsen for 2020/21 vil derimod vise et markant fald i udvekslingsmobiliteten. Trods COVID ­19 har der fortsat været stor interesse for DTU blandt dygtige internationale uddannelsessøgende. DTU optog 909 nye internationale kandidatstuderende i 2020 ­ det højeste antal nogensinde.

DTU har fortsat fokus på implementeringen af universitetets Exchange 100 vision med yderligere konsolidering af universitetets portefølje af partneruniversiteter. Dette har gjort det muligt at opretholde en stor og balanceret udveksling af studerende med nogle af de bedste universiteter i verden.

Med udgangspunkt i EuroTech Universities- alliancen er DTU gået sammen med fem andre europæiske tekniske universiteter om initiativet EuroTeQ Engineering Universities – et 3­årigt projekt om at udvikle fremtidens europæiske ingeniøruddannelse. Målet er at uddanne ingeniører med entreprenørmæssig forståelse og et holistisk perspektiv, der kan løse globale samfundsudfordringer.

Forskeruddannelse

DTU optog i alt 474 ph.d.­studerende i 2020, hvilket er en stigning på knap 5 pct. i forhold til 2019. Ud

af det samlede ph.d.­ optag er 40 erhvervs­ ph.d.studerende, og 303 er internationale studerende. I 2020 tildelte universitetet 349 ph.d.­ grader.

Efteruddannelse

DTU udbød i 2020 følgende typer af efteruddannelse, der skal sikre udbredelse af universitetets forskningsresultater og viden om innovation og teknologiudvikling til erhvervslivet og samfundet:

• Seks deltidsdiplomuddannelser og en fleksibel diplomuddannelse med optag af i alt 629 nye studerende.

• Tre deltidsmasteruddannelser og en fleksibel masteruddannelse med optag af i alt 83 nye studerende.

• Enkeltfag, hvor erhvervsaktive m.fl. følger undervisningen sammen med DTU’s ordinære studerende. I 2020 deltog 397 kursister på DTU’s enkeltfagskurser.

• Korte erhvervsrettede kursusforløb efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Af disse blev der udbudt 65 kurser i 2020.

• Dertil online kurser – Massive Open Online Courses (MOOCs) – der kan følges af alle og er uden brugerbetaling. Mere end 240.000 studerende følger DTU’s kurser, og 8.348 kursister betalte for et eksamensbevis i 2020.

I 2020 lancerede DTU Learn for Life podcastuniverset TechFolk , der udkommer med et nyt afsnit hver måned. Herudover blev platformen, lifelonglearning.dtu.dk, der samler alle DTU’s aktiviteter inden for livslang læring, lanceret i slutningen af året. Platformen er tilpasset brugeren, og gør det nemt for interesserede at hente viden og købe efteruddannelse. Affødt af COVID ­19 søsatte DTU også forløbet Start-up Chapter, der har til formål at gøre erfarne arbejdskræfter klar til en karriere som selvstændige. Endelig blev DTU’s kommende bestyrelsesuddannelse udviklet til opstart i foråret 2021.

349 ph.d.­grader er tildelt i 2020

Forskning

Universitetet udførte i 2020 eksternt finansierede forskningsaktiviteter inkl. anlægsdonationer for i alt 1.948 mio. kr. Det udgør en stigning på 1 pct. i forhold til 2019. Midlerne er fordelt på 651 mio. kr. fra danske offentlige kilder, 763 mio. kr. fra danske private kilder, 327 mio. kr. fra EU og 206 mio. kr. fra øvrige udenlandske kilder. Universitetet havde 1.794 aktive projekter med erhvervslivet i 2020, og samarbejdet havde et økonomisk omfang på 970 mio. kr. Udviklingen afspejler en stigning i projekter på 9 pct.

En række eksperimentelle aktiviteter har ikke været mulige at gennemføre som planlagt pga. COVID ­19. Med omprogrammering er det dog i stort omfang lykkedes at fastholde aktiviteten i de eksternt finansierede projekter.

Publikationer og internationale rankings I 2020 udgav universitetet 3.884 publikationer i Web of Science ­tidsskrifter og opretholdt dermed niveauet fra 2019 (3.876 publikationer). DTU ligger på en ottendeplads, sammenlignet med universitetets 20 europæiske benchmark­ universiteter, når der ses på andelen af publikationer, som tilhører verdens 10 pct. mest citerede publikationer. Når der ses på emnenormaliserede gennemsnitlige antal citationer pr. publikation, ligger DTU på en delt ottendeplads blandt benchmark­ universiteterne. Andelen af videnskabelige publikationer med internationale medforfattere er i 2020 øget med to procentpoint til 72,5 pct. i forhold til 2019.

DTU opnåede i 2020 den bedste ranglisteplacering nogensinde, da universitetet blev placeret som nummer to i verden og nummer et i Europa på World University Research Rankings. Ranglisten evaluerer forskningen ved verdens universiteter, herunder forskningens impact og excellence, samt universiteternes evne til at samarbejde internationalt med virksomheder ­ og på tværs af discipliner. Leiden Ranking 2020 placerede DTU som nr. 139 i verden, nr. 54 i Europa og nr. 1 i Norden på listen, der rangordner universiteter efter andelen af publikationer, som er blandt de 10 pct. mest citerede i verden. På Leidens rangliste for erhvervssamarbejde (sampublikationer med virksomheder) er DTU placeret som nr. 10 i verden, nr. 6 i Europa, nr. 3 i Norden og nr. 1 i Danmark.

1.948

mio. kr. i alt udførte DTU eksternt finansierede forskningsaktiviteter for i 2020

3.884

publikationer i Web of Sciencetidsskrifter

Nr. 1

DTU ligger nr. 1 i Europa og nr. 2 i verden på World University Research Rankings 2020

Elitebevillinger og –priser

Fra national side har en række yngre DTU ­forskere modtaget elitebevillinger fra både offentlige og private fonde. Innovationsfonden tildelte tre yngre forskere Erhvervsforskerprisen 2020 som anerkendelse af resultater inden for programmering og kodning, algoritmer til personlig insulindosering og inden for klimatilpasninger i infrastrukturen.

Carlsbergfondet tildelte i 2020 tre forskere en Young Researcher Fellowship ­ bevilling i størrelsesordenen

Prøvehuset i Nuuk er et vigtigt led i forskningsprojektet

Arctic Building and Construction. Huset er opført med en ydre klimaskærm, der beskytter mod vind og nedbør, men tillader lys at trænge igennem. Forskere vil i de kommende år opsamle data fra huset.

4,5 til 5 mio. kr. Villum Fonden uddelte hele syv Villum Young Investigator­ bevillinger til unge DTU ­forskere i størrelsesordenen 6 ­ 8 mio. kr. To forskere modtog hhv. Tietgenprisen og Jorcks Fonds Forskningspris for deres arbejde med bæredygtighed.

Derudover har forskere fra universitetet modtaget en række elitepriser. Danmarks Frie Forskningsfond tildelte seks forskere Sapere Aude ­ bevillinger på ca. 6 mio. kr., og en forsker modtog en EliteForsk­pris på 1,2 mio. kr. til forskning, der lærer kroppens eget immunforsvar at bekæmpe kræft. Herudover uddelte fonden EliteForsk­rejsestipendier til tre DTU ­forskere. Novo Nordisk Fonden tildelte tre forskere NERDbevillinger på 12­13 mio. kr. og tilsvarende tre forskere Ascending Investigators­ bevillinger på 7­10 mio. kr. Som en del af fejringen af 200 ­året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen blev H.C. Ørsted Forskerpris uddelt til en forsker for banebrydende forskning i antenneteknologi.

Fra europæisk side har bl.a. Det Europæiske Forskningsråd (ERC) i 2020 tildelt en forsker et Advanced Grant, tre forskere blev tildelt Consolidator Grants og en forsker blev tildelt et Starting Grant. Bevillingerne skal anvendes til forskning inden for områder som kunstig intelligens i elnettet, katalyse, kvantestrukturer og multifunktionelle røde blodceller.

Forskningsinfrastruktur

DTU investerer kontinuerligt i nye forskningsfaciliteter og udstyr, da det er et vigtigt grundlag for at udføre excellent forskning. I 2020 har universitetet blandt andet:

• Etableret et 3D Imaging ­ center i bygning 310 på 950 m 2, der fungerer som en kernefacilitet for en række fagområder på flere institutter. Bygningen indeholder otte laboratorier udstyret med stateof­the ­art røntgen ­, laser­ og CT­instrumenter.

• Åbnet en ny 1000 m² stor og 14 meter høj testhal, ASTA, med faciliteter til afprøvning af robot­ og droneteknologi.

• Opført et prøvehus i Nuuk til opsamling af data til byggeforskning. Prøvehuset er en vigtig milepæl i det største danske byggeforskningsprojekt i Arktis.

• Modtaget en bevilling på 33 mio. kr. fra det Nationale Udvalg for Forskningsinfrastruktur. Formålet er oprettelsen af en national facilitet, E ­ MAT, til forskning i nye funktionelle energimaterialer med henblik på energikonvertering og energilagring. Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet deltager i konsortiet – sammen med en række industripartnere.

3D Imaging-centeret fungerer som en kernefacilitet for en række fagområder på flere institutter. Centeret er udstyret med state-of-the-art røntgen-, laserog CT-instrumenter.

Forskningsbaseret rådgivning

DTU leverer forskningsbaserede ydelser til offentlige myndigheder, organisationer og brancher. Ydelserne omfatter sektorrelateret forskning, faglig rådgivning, risikovurderinger, livscyklus­ og bæredygtighedsvurderinger, laboratorieberedskab samt moniteringsog kortlægningsopgaver. Størstedelen af DTU’s forskningsbaserede rådgivning er forankret i langsigtede strategiske rammeaftaler, som DTU indgår med ministerier.

DTU har strategiske rammeaftaler med Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Transport­ og Boligministeriet, Klima ­, Energi­ og Forsyningsministeriet samt Sundheds­ og Ældreministeriet.

Rammeaftalernes længerevarende og strategiske sigte sikrer, at universitetet over en årrække opbygger specialiserede kompetencer og detaljeret sektorkendskab, som gør det muligt at optimere den værdi, myndighederne har af rådgivningen.

Kontraktsummen fra rammeaftalerne med de danske ministerier udgjorde 261,9 mio kr. i 2020 mod 335,8 mio. kr i 2019. Den faldende kontraktsum skyldes, at det veterinære laboratorieberedskab (og tilhørende bevilling) i 2020 overgik til Københavns Universitet og Statens Serum Institut.

Delfinansiering til nyt forskningsskib

Dele af DTU’s forskningsbaserede rådgivning forudsætter opretholdelsen af specialiseret infrastruktur. Det gælder bl.a. den biologiske rådgivning og løbende monitering af fiskebestande, som DTU gennemfører på vegne af Fødevareministeriet og Miljøministeriet. De data, der bliver lagt til grund for bestandsvurderingerne, bliver bl.a. indsamlet ved hjælp af DTU’s havforskningsskib, DANA IV, som er fra 1981 og længe har været teknisk, forskningsmæssigt og miljømæssigt forældet. I 2020 afsatte Folketinget 170 mio. kr. i aftalen om forskningsreserven for 2021 til delvis finansiering af et nyt arktisgående forskningsskib.

DTU søger at dække det resterende investeringsbehov via donationer fra private fonde og brugerbetaling og planlægger, at det nye skib kan tages i brug i løbet af 2025.

Forsinkelser som følge af COVID-19 DTU’s forskningsbaserede ydelser har været påvirket af forårets nedlukning af DTU. Hvor den normale rådgivning stort set har kunnet gennemføres som planlagt, har den laboratoriebaserede rådgivning og dataindsamlingsopgaverne været påvirkede af nedlukningen. Det gælder bl.a. prøvetagningen fra konsumfiskeriet og gennemførelsen af de planlagte kostundersøgelser, hvor hjemmebesøg hos respondenterne foreløbigt har været forhindret som følge af smitterisikoen. I det omfang det overhovedet har været muligt, har DTU arbejdet på at indhente de forsinkede aktiviteter.

DTU Fødevareinstituttet rådgiver Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. Opgaverne omfatter bl.a. risikovurderinger, monitorering og overvågning af danskernes kostvaner og fødevarernes sikkerhed.

Kvalitetssikring af rådgivningen Effektiv håndtering af store samfundsudfordringer, som f.eks. en pandemi og en bæredygtig omstilling af samfundet, forudsætter et veldokumenteret og transparent beslutningsgrundlag, som universiteterne har en vigtig opgave i at tilvejebringe.

For at sikre, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved uvildigheden af den forskning, som ligger til grund for universiteternes rådgivning, har DTU i 2020 bidraget til Danske Universiteters arbejde med at udvikle nye fælles retningslinjer for forskningsbaseret rådgivning og virksomhedssamarbejde. DTU har desuden udarbejdet et nyt sammenhængende ledelsessystem for universitetets forskningsbaserede rådgivning, der vil blive udrullet i 2021.

Innovation

DTU har igennem de seneste år skabt en solid infrastruktur omkring innovation, der bl.a. skal hjælpe studerende og ansatte med at omsætte opfindelser og opdagelser til nye virksomheder.

Innovation og entreprenørskab i DTU Skylab I august 2020 åbnede DTU Skylab en 2.800 m² udvidelse, som er muliggjort af en generøs donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Hovedelementerne i udvidelsen består bl.a. af en udviklingshal til projektmodning og prototyper, laboratorier, 3D ­ print­lab og værksteder.

DTU Skylab har som følge af COVID ­19 udviklet nye formater, transformeret eksisterende programmer og afholdt en række virtuelle events, eksempelvis Digital Health Bootcamp , hvor studerende skabte nye løsninger sammen med Roche og Kræftens Bekæmpelse. Det digitale område fyldte meget i 2020 med en lang

række workshops, events og aktiviteter i regi af DTU Skylab Digital. Ligeledes har bæredygtighedsagendaen gennemsyret mange programmer og projekter, så som projektet Technology leaving no one behind , der affødte en række vellykkede aktiviteter og kurser. Projektet havde til formål at få ingeniørstuderende til at arbejde med inklusion og tilgængelighed. som en naturlig del af design og udvikling af nye tekniske løsninger.

I 2020 søsatte DTU Skylab en række tiltag målrettet mere modne start­ ups; dels ved en fortsættelse af projektet Nordic Entrepreneurship Hubs , der i et samarbejde mellem Lunds Universitet, KEA og CPH Business vil skabe bedre rammer for studenterstart­ ups. Dels ved en lancering af et nyt EU ­finansieret projekt, Scale ­up Champions , der sigter på at forbinde teknologiske inkubatorer og økosystemer på tværs af EU.

I DTU Link på Risø Campus blev første forløb af accelerationsprogrammet Early Impact gennemført, hvor otte virksomheder deltog. Programmet er

I 2020 åbnede DTU Skylab i nye lokaler, der bl.a. består af en udviklingshal til projektmodning og prototyper, laboratorier, 3D-printlab og værksteder.

finansieret af Den Europæiske Socialfond og har til formål at udvikle og skalere start­ ups via online sessioner, camps, sparring med forretningsudviklere m.v.

Partnerskaber med erhvervslivet og tilbud til SMV’er

Med DTU Industrial Partnerships har DTU videreudviklet samarbejdet med erhvervslivet med henblik på at positionere universitetets domæne baserede forskning inden for bæredygtighed og digitalisering. Der er blevet udviklet tre nye koncepter for DTU’s samarbejde med industrien: DTU Corporate Partner, DTU Talent Partner og DTU Business Hub . Der er i anden halvdel af 2020 påbegyndt rekruttering af virksomheder samt igangsat en pilotfase for aktiviteter.

DTU har vundet flere store projekter, der skal understøtte SMV’ers vækst. Det gælder bl.a. projektet Øresund Match med Erhvervshus Hovedstaden om at skabe en struktureret vej for SMV’er til videninstitutioner. Universitetet har desuden etableret fokuserede tilbud til SMV’er i hele landet, der skal understøtte deres digitale innovation, f.eks. ved konceptet Innovation Station , hvor en række SMV’er i 2020 fik konkret sparring på projektidéer og virksomhedsudfordringer inden for AI, data og sikkerhed.

DTU har gennem en årrække gennemført sektorudviklingsprojekter som en væsentlig dialog ­ og samarbejdskanal med brancher, virksomheder og myndigheder. I 2020 gennemførte DTU et sektorudviklingsprojekt om smarte energisystemer med fokus på digitalisering, fleksibilitet og integration af energisystemer, samt et sektorudviklingsprojekt om cirkulært byggeri med fokus på bæredygtighed og recirkulering af naturressourcer i byggeriet.

Fastholdelse af et højt antal studenterstart-ups og vækst i IPR-indtægter DTU leverede i 2020 en forsat stærk kommercialiseringsgrad af universitetets opfindelser og software. 53 pct. af patenterne blev kommercialiseret, og der blev etableret 52 salgs­, licens­ og optionsaftaler i relation til intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR). I alt 57 opfindelser blev kommercialiseret til både DTU ­start­ ups og til etablerede virksomheder, hvilket er 3 flere end i 2019. DTU’s indtægter fra IPR udgjorde knap 24 mio. kr. i 2020 mod 17 mio. kr. i 2019.

Mobilt scanningsudstyr baseret på kunstig intelligens fra DTU-start-upvirksomheden

BrainCapture. Med en app bliver det lettere at diagnosticere epilepsipatienter i tredjeverdenslande, hvor der er mangel på scanningsudstyr.

opfindelser er kommercialiseret

I 2020 blev der etableret i alt 55 nye start­ ups baseret på viden og teknologi fra DTU – fordelt på 8 medarbejderstart­ ups og 47 studenterstart­ ups. Fra et niveau på 80 nystiftede selskaber i 2019 havde DTU forventet en tilbagegang på baggrund af COVID ­19. Start­ ups, etableret af studerende, ligger dog forsat på et højt niveau – med 47 mod 44 i 2019. Størstedelen af start­ up ­virksomhederne har på den ene eller anden måde været engageret i aktiviteter i regi af DTU Skylab.

For at mindske smittespredningen blandt de studerende blev der i efteråret etableret overdækkede vintercampusmiljøer på Lyngby og Ballerup Campus med bl.a. bordtennisborde og basket.

Campusudvikling

DTU’s campusudvikling følger universitetets overordnede strategi om at udvikle eksperimentelle faciliteter og læringsmiljøer i verdensklasse samtidig med, at det prioriteres at udvikle smukke, funktionelle og bæredygtige campusser. Universitetet råder over campusser i Lyngby, Ballerup og Risø samt en række særlige faciliteter andre steder i landet som vindmølletestcentre i Østerild og Høvsøre, fiskeriforskningsfaciliteter i Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg, samt undervisningsfaciliteter i Sisimiut i Grønland.

Eksperimentelle faciliteter og læringsmiljøer i verdensklasse

Der er for Risø Campus udarbejdet en strategisk campusplan med afsæt i de ambitioner og retningslinjer, som er gældende på DTU. Igangværende Unilabrenovering på Risø Campus forløber planmæssigt i forhold til igangværende aktiviteter. Unilab er en statslig pulje til opgradering af udtjente laboratorier.

Som følge af at DTU ikke fortsætter det nationale veterinære beredskab efter 2020, har universitetet, efter myndighedernes beslutning, igangsat dekommissionering af faciliteterne på Lindholm, der forventes afsluttet primo 2021.

DTU har igangsat en indsats for at udnytte og forskønne udenomsarealer. Konkret har der været afholdt projektkonkurrence omkring Kemitorvet ultimo 2020. Indsatsen vedr. COVID ­19 har fyldt en del i forhold til campusudviklingen og særligt for driften af de mange arealer. Til trods for restriktioner og afstandskrav har DTU formået at opretholde en god fremdrift på alle aktiviteter.

Større byggeprojekter

Inden for rammerne af den overordnede campusplan kan nævnes flere markante byggerier i 2020, som enten er i gang eller afsluttet:

• Bygning 374, hvor det eksisterende DTU Skylab er blevet udvidet med et innovationsmiljø på højeste internationale niveau. DTU Skylab er det første

bæredygtighedscertificerede byggeri på DTU. Bygningen blev taget i brug i september 2020.

• Bygning 116 og 208, hvor auditoriebygningerne moderniseres for at skabe bedre udnyttelse af fællesarealer og undervisningsarealer.

• Bygning 357, hvor DTU's Elektromagnetiske Testcenter er under opførelse.

• Bygning 313, hvor en ny generisk forskningsfacilitet er under projektering.

DTU modtog i 2020 en række prestigefyldte arkitektur­ og byggepriser, herunder vinderprisen i kategorien Architecture +BIM fra Architizer, Implementeringsprisen blandt offentlige institutioner af Dansk IT, samt Bygherreprisen 2020 , der uddeles af Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen.

Personale

Universitetets samlede personale er faldet med 27 årsværk til 5.854 årsværk i 2020. Faldet i antal årsværk ligger på institutter og centre, mens der ingen ændring er på antal årsværk i stabsfunktionerne. Antallet af VIP­årsværk (videnskabeligt personale) er steget med 32, mens antallet af ph.d.­årsværk er steget med otte. Antallet af TAP årsværk på institutter og centre er faldet med 67 (4,3 pct.).

Udviklingen er i tråd med DTU’s ambition om at holde driftsudgifterne på et lavt niveau, mens det samtidig illustrerer effekten af det ansættelsesstop, der blev indført i foråret 2020, hvor kun fuldt eksternt finansierede stillinger kunne besættes.

For yderligere information om universitetets personaletal henvises der til Personale og arbejdsmiljø side 74 ­77.

Diversitet & inklusion Diversitet og inklusion har haft høj prioritet på både den overordnede dagsorden på DTU, og som en underliggende præmis i arbejdet med rekruttering af studerende og medarbejdere.

I 2020 har DTU bl.a. igangsat udviklingen af en DTU Gender Equality Plan , der har til formål at sikre en sammenhængende og organisatorisk tværgående fremdrift i mangfoldighed og inklusion. Herudover har alle institutter og enheder forpligtet sig til at igangsætte og gennemføre lokalt tilpassede aktiviteter og initiativer, der understøtter arbejdet med diversitet og inklusion, i deres årlige handlingsplaner.

Der er endvidere gennemført IT­ og Engineering Camps for unge kvinder som en styrkelse af rekrutteringsindsatsen for studieretningerne indenfor IT, elektroteknologi og mekanisk teknologi.

DTU har i 2020 også igangsat et projekt rettet mod ubevidste bias i arbejdet og undervisnings­ og vejledningssituationen. Projektet skal afhjælpe kulturelle og strukturelle barrierer, der kan stå i vejen for, at alle, uanset baggrund, kan udfolde deres fulde potentiale på DTU. Endelig har der i 2020 været fokus på en række centrale indsatser, som eksempelvis konsolidering af Forum for Diversitet og Inklusion (ForDI), der sikrer dialog og sparring mellem den centrale ledelse og repræsentanter rekrutteret bredt på DTU.

Branding

Et tilbagevende fokusområde i DTU’s kommunikation er at rykke kommunikationen ud på de sociale medier og i pressen, hvor målgrupperne er, og samle kommunikationen i temaer, som taler ind i aktuelle samfundsdagsordener. Den øgede indsats på de sociale medier har bl.a. betydet, at DTU’s LinkedInprofil har fået hele 13.000 nye følgere i 2020, til nu i alt 120.000 følgere.

I 2020 fortsatte DTU moderniseringen og konsolideringen af hjemmesideplatformen, dtu.dk. Årets temaer på dtu.dk var bl.a. DTU’s forskning i COVID ­19, kunstig intelligens og fossilfrie brændstoffer. Det øgede fokus på primært at udkomme digitalt betød, at stadig mere indhold fra DTU’s profilmagasin Dynamo, nyhedsbreve, debatindlæg, podcast og videoer er blevet delt og genbrugt andre steder i organisationen.

Som led i strategien om mere kommunikation på digitale platforme blev det i foråret 2020 besluttet at lukke den trykte medarbejder­ og studenteravis, DTU-avisen , og erstatte den med digitale løsninger til intern kommunikation. Nogle af disse blev testet i realtid i forbindelse med den massive kommunikationsindsats om COVID ­19’s konsekvenser for medarbejdere og studerende, som blev understøttet af videoer, ledere og interviews med direktionsmedlemmerne.

Kommunikationen til potentielle studerende udgør en betydelig del af kommunikationsindsatsen, og har også i 2020 haft fokus på at understøtte en mangfoldighedsdagsorden, samt vise DTU’s arbejde med bæredygtighed.

High level visits og events

DTU modtager årligt delegationer og prominente besøg. På trods af en naturlig nedgang i antallet af disse, grundet COVID ­19, blev der i 2020 bl.a. gennemført seks ministerbesøg, ni politikerbesøg, to besøg af fonde samt en nobelprismodtager som DTU Ørsted­forelæser.

Flere af DTU’s arrangementer blev i løbet af året afviklet som online events og webinarer. Med et reduceret deltagerantal blev der for sjette år i træk afholdt Uddannelses­ og Forskningspolitisk Topmøde på

120.000 personer følger DTU på LinkedIn

14.000

personer følger DTU på Twitter

36.000 personer følger DTU på Facebook

11.000 personer følger DTU på Instagram

DTU. Arrangementet blev streamet ud til et større publikum og satte bl.a. fokus på, hvor universiteterne står i kølvandet på COVID ­19. DTU inviterede endvidere i december til online konferencen: Power-to-X – hvordan gør vi teknologien effektiv? i samarbejde med ATV og DI Energi, hvor knap 800 personer så med.

HCØ2020

DTU stod for det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020 , der markerede 200 ­året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Formålet var at give danskerne, særligt børn og unge, mere viden om elektromagnetismen, H.C. Ørsted samt naturvidenskab og teknisk videnskab generelt. Initiativet modtog støtte fra 16 fonde og virksomheder. H.K.H. Kronprins Frederik var protektor, og 40 personer (politikere, CEO’s, forskere, kunstnere m.fl.) bidrog som ambassadører.

Fejringen omfattede 125 arrangementer, herunder foredrag, udstillinger, science shows, debatter m.v. Evalueringen af projektet viser, at 36 pct. af danskerne har bemærket HCØ2020 ­ kampagnen, og mere end 2,5 mio. danskere er blevet eksponeret for HCØ2020 på de sociale medier. I løbet af året har HCØ2020 ­ kampagnen genereret i alt 312 presseomtaler.

DTU stod i 2020 for det landsdækkende formidlingsinitiativ HCØ2020, der omfattede mere end 125 arrangementer. H.K.H. Kronprins Frederik var protektor for initiativet.

Alumner

35.668 personer, mere end halvdelen af alle DTU’s nulevende alumner, er medlem af universitetets alumnenetværk, DTU Alumni . Alumnenetværket har strategisk betydning for DTU, fordi alumnernes erfaringer og engagement bidrager til udviklingen af studie ­ og forskningsmiljøet og skaber forbindelser mellem DTU og omverdenen.

I løbet af 2020 engagerede 260 alumner sig frivilligt som mentorer for bl.a. studerende og medarbejdere, der laver start­ ups. Alumner bidrog også til rekruttering af nye studerende bl.a. ved Åbent Hus og internationale studiemesser (som i 2020 blev holdt virtuelt pga. COVID ­19). De var endvidere med til at byde nye studerende velkommen i introugen, lave webinarer for ph.d.­studerende og holde taler for nye dimittender.

35.668

medlemmer af universitetets alumnenetværk

Finansiel redegørelse

DTU opnåede i 2020 et positivt resultat på 133 mio. kr., hvilket overordnet set anses for tilfredsstillende. I 2019 var der et negativt resultat på 99 mio. kr. Udviklingen fra 2019 til 2020 fremgår af kommentarerne til de enkelte regnskabsposter nedenfor.

Afvigelsen til det budgetterede negative resultat på 61 mio. kr. skyldes en række forhold. Først og fremmest har der været omkostningsbesparelser udløst af den globale pandemi, ikke mindst som følge af den stærkt begrænsede rejseaktivitet, men også i form af tilskud og omkostningsreduktioner relateret til COVID ­19; f.eks. rengøringstilskud og reduceret bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) som understøttelse af et fortsat fokus på elevuddannelse. Derudover iværksatte DTU i juni måned en række omkostningsbegrænsende tiltag, herunder et selektivt ansættelsesstop, der gjaldt året ud.

Dernæst har DTU stillet laboratoriefaciliteter til rådighed og indgået en aftale med Region Hovedstaden om udførelse af analyser af COVID ­19 test. Aftalen er primært baseret på direkte omkostninger, men indbringer også en vis overhead til indirekte omkostninger. Endeligt er der sidst på året kommet en afklaring af opgørelse af feriepengeforpligtelsen baseret på den nye ferielov, som samlet set har givet en positiv driftspåvirkning i 2020.

Universitetets samlede indtægter i 2020 udgør 5.571 mio. kr., hvilket er en stigning på 177 mio. kr. i forhold til 2019. Heri er indeholdt øvrige indtægter på 127 mio. kr. til udførelse af analyse af COVID ­19 test i form af dækning af primært direkte omkostninger. Eksterne midler til forskning var i 2020 på 1.985 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2019 på 42 mio. kr. og er opnået på trods af, at universitetets studerende og medarbejdere i stort omfang i løbet af 2020 har været hjemsendt.

De ordinære driftsomkostninger udgør 5.306 mio. kr., hvilket er 58 mio. kr. lavere i forhold til 2019.

Årets finansielle nettoomkostninger er på 132 mio. kr., hvilket er 2 mio. kr. højere end i 2019.

DTU’s likvide midler udgør 841 mio. kr. per 31. december 2020, hvilket er 28 mio. kr. højere end per 31. december 2019.

For DTU´s datterselskaber er der opnået et samlet positivt resultat på 163 mio. kr. mod et positivt resultat på 85 mio. kr. i 2019. Datterselskaberne er ikke konsolideret ind i DTU’s regnskab.

RESULTATOPGØRELSE

INDTÆGTER

Uddannelse

Uddannelsesindtægterne var i 2020 på 857 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2019 på 36 mio. kr. Indtægter til heltidsuddannelse er positivt påvirket af en fremgang i STÅ og STÅ­sats med 23 mio. kr. Derudover er der en forbedring i resultattilskud på 4 mio. kr., et særtilskud grundet COVID ­19 på 6 mio. kr. samt ekstra midler til STEM­uddannelser på 3 mio. kr.

Forskning

Universitetets basisforskningstilskud udgør 1.616 mio. kr. Derudover har universitetet kontraktuelle forpligtelser for i alt 252 mio. kr. til forskningsbaseret rådgivning ifølge aftalebevillinger fastsat i finansloven. Basistilskuddet til forskning er øget med 20 mio. kr. Forskningsbaseret rådgivning er faldet med 75 mio. kr. i forhold til 2019. Faldet i forskningsbaseret rådgivning skyldes flytningen af det veterinære beredskab til Statens Serum Institut og Københavns Universitet.

Øvrige indtægter på finansloven Øvrige indtægter på finansloven omfatter Øvrige formål, Kapitaltilskud og Andre tilskud. Indtægten er 42 mio. kr. i 2020, hvilket er en stigning på 4 mio. kr. i forhold til 2019. Dette skyldes dels en reduktion i udgiften til SEA­ husleje på 4 mio. kr., dels et tilskud til øgede rengøringsudgifter på 2 mio. kr. Samtidig er der fratrukket 2 mio. kr. i dispositionsbegrænsning som følge af 14. fase af Statens Indkøbsprogram.

Eksterne midler til forskning Eksterne midler til forskning udgør 1.985 mio. kr., hvilket er 42 mio. kr. højere end 2019. Eksterne midler til forskning indtægtsføres i takt med forbruget. Kommerciel indtægtsdækket virksomhed udgør 295 mio. kr., hvilket er 6 mio. kr. lavere end i 2019; primært som følge af frafald af aktiviteter på veterinærområdet.

Øvrige indtægter I 2020 har DTU haft øvrige indtægter for i alt 524 mio. kr., hvilket er 155 mio. kr. højere end i 2019. Stigningen skyldes primært indtægter vedrørende analyse af COVID ­19 test og indtægter fra High Performance Computing 2­ projektet. Derudover består posten af husleje ­ og forsyningsindtægter, deltagerbetaling for deltids­ og masteruddannelser, anden kursusvirksomhed, sponsorater samt licensindtægter.

OMKOSTNINGER

Driftsomkostninger bygningsdrift

På bygningsområdet er driftsomkostningerne 520 mio. kr., hvilket er 33 mio. kr. lavere end i 2019. Der er afholdt driftsomkostninger til Hovedstadens Letbane på 45 mio. kr. mod 34 mio. kr. i 2019. I 2020 er det specifikke tilkøb til vibrationsdæmpning og elektromagnetisk afskærmning af hensyn til DTU´s særligt følsomme forskningsudstyr. Modsatrettet er der færre omkostninger til vedligeholdelsesarbejder.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger udgør 3.259 mio. kr., hvilket er et fald på 74 mio. kr. i forhold til 2019, primært som følge af nedsættelse af feriepengeforpligtelsen i forbindelse med indførelsen af den nye ferielov og et ansættelsesstop i den sidste halvdel af 2020.

Andre ordinære driftsomkostninger

Posten udgør 1.020 mio. kr., hvilket er 6 mio. kr. lavere end i 2019. Driftsomkostninger til analyse af COVID ­19 test udgør 97 mio. kr. og modsatrettet har der været besparelser på de ordinære driftsomkostninger; primært på rejseomkostninger. Omkostninger til eksterne midler til forskning og kommerciel indtægtsdækket virksomhed er samlet set faldet med 31 mio. kr.

Regnskabsmæssige af- og nedskrivninger

Posten udgør i alt 507 mio. kr., hvilket er en stigning på 55 mio. kr. i forhold til 2019 som følge af nye investeringer i primært bygninger og forskningsinfrastruktur i form af IT hardware.

Finansielle poster

De finansielle nettoposter udgør i 2020 en omkostning på 132 mio. kr., hvilket er 2 mio. kr. højere i forhold til 2019. Dette er sammensat af reduceret afkast af værdipapirer, større omkostninger til valutakursreguleringer og helårsomkostninger i 2020 til realkreditgæld, som kun indgik i fire måneder af 2019, samt (modsatrettet) fraværet af engangsomkostninger til låneoptagelse. Finansielle omkostninger indeholder desuden en nedskrivning af værdien af Dianova A/S med 4 mio. kr.

BALANCE

ANLÆGSAKTIVER

Immaterielle anlægsaktiver

I 2020 udgør den bogførte værdi af immaterielle anlægsaktiver 71 mio. kr. i form af patenter og software, hvilket er 11 mio. kr. højere end i 2019.

Materielle anlægsaktiver

I 2020 er investeringer i form af tilgang til materielle anlægsaktiver 1.165 mio. kr. Heraf er 906 mio. kr. investeringer i bygninger og installationer, mens den øvrige del er investeret i udstyr, driftsmateriel og inventar.

Universitetets investeringer i bygninger og installationer foretages med udgangspunkt i en 10 ­årig investerings­ og moderniseringsplan, der løbende justeres. De største enkeltinvesteringer i form af tilgang til anlægsaktiver i 2020 er afslutningen af bygning 228 til DTU Kemiteknik (236 mio. kr.), bygning 301 til DTU Energi (113 mio. kr.), bygning 130 til DTU Byg (90 mio. kr.), bygning 306 auditorierenovering (68 mio. kr.), bygning 374 til DTU Skylab (93 mio. kr.) og Vindmølleparken på Østerild (56 mio. kr.).

Tilgang til anlægsaktiver i 2020, finansieret af donationer, er 159 mio. kr. mod 71 mio. kr. i 2019. Stigningen skyldes primært donationen til DTU Skylab på 80 mio. kr. i 2020.

Universitetets materielle anlægsaktiver udgør herefter 8.801 mio. kr., hvilket er en stigning på 313 mio. kr. i forhold til 2019.

Finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver udgør 341 mio. kr. mod 348 mio. kr. i 2019, hvilket er et fald på 7 mio. kr.

Faldet skyldes afdrag på lån fra datterselskabet DTU Science Park A/S på 5 mio. kr., nedskrivning af

Dianova A/S samt modsatrettet værdiregulering af andre kapitalandele på 2 mio. kr.

OMSÆTNINGSAKTIVER

Omsætningsaktiver udgør 2.688 mio. kr., hvilket er en stigning på 242 mio. kr. i forhold til 2019. Dette skyldes primært en stigning i tilgodehavender fra salg af ydelser relateret til dekommissionering af Lindholm og en stigning i de likvide beholdninger på 28 mio. kr. som følge af udskudte anlægsinvesteringer og det bedre driftsresultat.

EGENKAPITAL

DTU’s egenkapital er ultimo 2020 på 1.165 mio. kr., hvilket er 165 mio. kr. lavere end i 2019. Der har i 2020 været en negativ regulering af markedsværdien af finansielle instrumenter på 268 mio. kr. Finansielle instrumenter omfatter renteswaps og renteloftaftaler og er indgået med henblik på at sikre DTU en fast lånerente de næste 20 ­30 år.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømme fra drifts­, investerings­ og finansieringsaktiviteter udgør for året 28 mio. kr. (2019: 56 mio. kr.).

Universitetets likviditet udgør herefter 1.073 mio. kr. per 31. december 2020 (2019: 1.045 mio. kr.) bestående af likvider på 841 mio. kr. (2019: 812 mio. kr.) og værdipapirer på 233 mio. kr. (2019: 232 mio. kr.).

Forretningsmæssige og finansielle risici

Universitetets væsentligste finansielle risici er i forbindelse med indtægter vedrørende tilskudsfinansieret og eksternt finansieret forskning samt lånefinansiering af anlægsinvesteringer.

Universitetets indtægter består primært af indtægter til forskning, fordelt på tilskud til basisforskning fra finansloven og eksternt finansieret forskning. Indtægter fra DTU’s forskningsaktiviteter udgør ca. 70 pct. af universitetets samlede indtægter.

Universitetets indtægter er således meget afhængige af den politiske prioritering af forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation, herunder tilskud på finansloven samt afsatte programmidler til forskning. Endvidere er DTU følsom over for konjunkturudsving i samfundsøkonomien generelt,

da sådanne udsving har betydning for erhvervslivets engagement og medfinansiering af forskning på DTU, herunder også den indtægtsdækkede virksomhed.

Universitetets rentebærende gæld per 31. december 2020 udgør 4.833 mio. kr. (2019: 4.854 mio. kr.) og består af variabelt forrentede lån med pant i DTU’s faste ejendom. Gælden er rentesikret med renteswaps eller renteloft 17­29 år frem i tiden. Der er således ingen renterisiko på nuværende lån, men universitetet er eksponeret i forhold til ændringer i bidragssatser og renteniveau ved optagelse af nye lån.

MILJØ

Universitetet følger løbende forbruget af el, varme, vand, brændstoffer samt affaldsmængder. Der henvises til den specifikke beskrivelse på side 69 om DTU’s grønne regnskab.

OPFØLGNING PÅ ADMINISTRATIVE EFFEKTIVISERINGER

De samlede ordinære driftsomkostninger udgør 5.306 mio. kr. i 2020, hvilket er et fald i forhold til 2019 på 58 mio. kr.; svarende til 1 pct. Universitetets omkostninger til Generelle fællesomkostninger udgør 362 mio. kr. i 2020. Dette svarer til 6,8 pct. af universitetets samlede ordinære driftsomkostninger. Tidligere blev der opgjort omkostninger til Generel Ledelse og Administration, men i forbindelse med DTU’s overgang til "Fælles kontoplan Konteringsog fordelingsvejledningen 2021", som er udgivet af Uddannelses­ og Forskningsstyrelsen, er der ændret fordelingsprincipper, så tidligere års opgørelser af Generel Ledelse og Administration ikke kan sammenlignes med Generelle fællesomkostninger. Generel Ledelse og Administration blev i 2009 opgjort til 8,4 pct. (referenceår fastsat af Uddannelses og Forskningsministeriet).

BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN

Der er efter ledelsens opfattelse ikke indtruffet begivenheder efter regnskabsårets udløb af betydning for årsrapporten for 2020.

STATUSREDEGØRELSE 2020

DTU's strategiske rammekontrakt 2018-2021

Universitetet har indgået en strategisk rammekontrakt med uddannelses­ og forskningsministeren for en fireårig periode gældende fra 2018­2021. Den strategiske rammekontrakt skal fremme og understøtte universitetets udvikling inden for DTU’s fire hovedopgaver: Uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation.

Kontrakten indeholder i alt otte mål, og der afrapporteres på, om udviklingen i de strategiske mål går i den ønskede retning, som aftalt i kontrakten.

Overordnet set fortsætter DTU den positive udvikling inden for alle de strategiske mål i 2020 med undtagelse af det strategiske mål 1, hvor der har været en mindre favorabel udvikling i dele af indikatorerne.

DTU har følgende mål i kontraktperioden 2018­2021:

1 DTU skal være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning

2. DTU vil videreudvikle verdensklasse forskningsinfrastruktur som et internationalt konkurrenceparameter for et teknisk eliteuniversitet

3. DTU vil uddanne flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked

4 DTU’s studerende skal opnå et højt læringsudbytte

5 DTU’s uddannelser skal matche samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov

6. DTU vil skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark

7 DTU vil styrke værdiskabelsen i mindre og store virksomheder

8 DTU vil styrke kvalitet og synergi i den forskningsbaserede rådgivning

Målopfyldelse

STRATEGISK MÅL 1

DTU skal være i den absolutte top blandt tekniske eliteuniversiteter i Europa inden for forskning

DTU vil udvikle excellente forskningsmiljøer, der kan levere fremtidens teknologiske løsninger til gavn for hele Danmark inden for bl.a. life science, energi og digitalisering. DTU skal være et attraktivt universitet i den globale konkurrence om talenter og skal i endnu højere grad tiltrække og fastholde førende forskningskapaciteter, styrke forskningskvaliteten og videreudvikle sit samspil med tilgrænsende videnskaber og det omgivende samfund.

STRATEGISK MÅL 2

DTU vil videreudvikle verdensklasse forskningsinfrastruktur som et internationalt konkurrenceparameter for et teknisk eliteuniversitet

DTU vil gennemføre et ambitiøst investeringsprogram for forskningsinfrastruktur, der understøtter universitetets ambition om at bedrive excellent teknisk­ naturvidenskabelig forskning, uddannelse, forskningsbaseret rådgivning og innovation. Udvælgelse og realiseringen af tidssvarende og konkurrencedygtigt forskningsinfrastruktur sker gennem en løbende prioriteringsproces af behov, forskningspotentialer og muligheder for at kombinere egen finansiering med ekstern finansiering.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

DTU har en ambition om at ligge på en 5. plads blandt 21 tekniske universiteter i Europa målt på forskningskvalitet og høj gennemslagskraft, samt at hjemtaget fra EU ligger på et højt niveau. Universiteterne i toppen ligger meget tæt, og i forhold til forskningskvalitet og høj gennemslagskraft ligger DTU på en 8. plads målt på verdens 10 pct. mest citerede publikationer (0,7 pct. point efter 5. pladsen), mens universitetet indtager en delt 8. plads, når der ses på det emnenormaliserede citationsimpact (11 pct. point efter 5. pladsen). DTU’s relative andel af de 21 tekniske universiteters hjemtag fra EU’s forskningsprogram er på 6,65 pct. (baseline 5,11 pct.). Inden for både forskningskvalitet og hjemtag fra EU er konkurrencen blandt de tekniske universiteter i Europa meget hård. Når der tages højde for fluktuationer fra år til år, samt meget forskellige rammevilkår for topuniversiteterne i Europa, viser det, at DTU ligger forholdsvis godt placeret som et af Europas førende tekniske universiteter.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

I 2020 har DTU investeret for 243,4 mio. kr. i anlægsudgifter i udvalgte forskningsinfrastrukturer, hvoraf donationer udgør 7,7 mio. kr. I 2020 er der for de samme udvalgte forskningsinfrastrukturer ibrugtaget aktiver til en samlet værdi af 269,2 mio. kr., hvoraf anlægstilskuddet (eksternt finansierede anlægsaktiveringer) udgør 158,5 mio. kr. Investeringerne i state ­ of­the ­art forskningsinfrastrukturer bidrager til, at DTU kan udføre verdensklasse forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning inden for en række profilerede områder og tiltrække talent.

STRATEGISK MÅL 3

DTU vil uddanne flere dygtige ingeniører til det danske arbejdsmarked

DTU vil udbyde nye uddannelsesretninger inden for områder, hvor det understøttes af den forskningsmæssige udvikling og efterspørges af det omgivende samfund og hvor kvaliteten i uddannelserne fastholdes på et højt niveau. Samtidig vil DTU øge sit fokus på at skabe attraktive uddannelser, der tiltrækker både mandlige og kvindelige studerende til ingeniørfaget.

STRATEGISK MÅL 4

DTU’s studerende skal opnå et højt læringsudbytte

DTU vil uddanne ingeniører på højeste internationale niveau og af højeste kvalitet. Universitetets pædagogiske og didaktiske undervisningspraksis skal udfordre alle studerende til deres grænse og skabe rum for et højt læringsudbytte. DTU vil videreudvikle sit kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet med fokus på bl.a. at tilbyde høj studieintensitet, et levende studiemiljø, en stærk forankring i aktive forskningsmiljøer med et internationalt udsyn samt en stærk tilknytning til ingeniørprofessionen og omverdenen.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

I 2020 har DTU samlet set øget optaget af ingeniørstuderende med 296 set i forhold til 2019. På bacheloruddannelsen har der været en stigning på 16 pct. i optaget, hvilket afspejler udbud af flere studiepladser på stort set alle uddannelsesretninger. I 2020 er det øgede antal studiepladser primært etableret i forbindelse med udmøntningen af Aftale om flere uddannelsespladser på de videregående uddannelser i lyset af COVID-19 fra juni 2020. DTU udbød på baggrund af denne aftale 330 ekstra studiepladser, heraf 265 på civilbacheloruddannelsen. På kandidatuddannelsen optog DTU rekord mange med et samlet optag på 2.184 kandidatstuderende, hvilket er en stigning på 8,5 pct. i forhold til 2019. På diplomingeniøruddannelserne har der, efter et stigende optag de seneste år, været et mindre fald på 6 pct.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

DTU fastholder et højt læringsniveau, og tilbyder de studerende 20 ­24 timers undervisning om ugen, 99,5 pct. af al undervisning gennemføres, og 95 pct. af undervisningen udføres af fastansatte forskere og undervisere.

DTU har fra 2018 ­2020 afsat en kvalitetspulje til udvikling af undervisningskvaliteten, der sigter mod en pædagogisk og didaktisk udvikling. Derudover har universitetet et fortsat stort fokus på at udvikle og sikre et godt studieog læringsmiljø, og i 2020 har der med den fortsatte udrulning af det nye Learning Management System, DTU Learn, været afholdt 35 workshops for både nye og mere erfarne brugere. Samtidig er der i 2020 udarbejdet en prioriteret liste over projekter, der kan styrke udviklingen af studiemiljøet på Ballerup Campus.

STRATEGISK MÅL 5

DTU’s uddannelser skal matche samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov

DTU vil afdække og kortlægge samfundets og erhvervslivets behov for ingeniører gennem løbende og systematisk dialog med aftagere og dimittender, så der sikres et match mellem universitetets uddannelser og samfundets og erhvervslivets nuværende og fremtidige behov. Det sker bl.a. gennem tilbagevendende aftagerundersøgelser, hvor både DTU’s dimittender og aftagervirksomhederne vurderer uddannelserne og de kompetencer, som dimittenderne har opnået set ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv.

STRATEGISK MÅL 6

DTU vil skabe flere levedygtige teknologibaserede opstartsvirksomheder i Danmark

DTU vil fortsat udvikle attraktive rammer for innovationsog entrepreneurskabsaktiviteter for både studerende, forskere og ansatte, der giver mulighed for at afprøve og teste idéer og nye forretningsmuligheder. DTU vil arbejde på at understøtte den første og vanskelige opstartsfase samt udbygge universitetets tilbud og faciliteter i form af prototypeværksteder, laboratorier m.v. for at kunne støtte op om den voksende iværksætterkultur på DTU samt skabe plads til at inddrage eksterne aktører og virksomheder i flere innovations­ og entrepreneurskabsaktiviteter på universitetet.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

DTU er i tæt dialog med det omgivende samfund, og i 2020 har universitetet bl.a. gennemført to panelbesøg i forbindelse med institutionsakkrediteringen af DTU.

DTU ­studerende samarbejder i bred udstrækning med erhvervslivet i deres studieforløb om studieprojekter. I 2020 har knap 81 pct. af diplomingeniørstuderende haft et studenterprojekt med erhvervslivet, mens tallet for bachelor­ og kandidatstuderende ligger på henholdsvis 26 pct. og 43 pct. Ledigheden blandt DTU’s dimittender i 4.­7. kvartal efter dimission er på 5,9 pct. og ligger under landsgennemsnittet for hele området for teknisk videnskab på 7,5 pct.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

DTU fortsætter med at styrke rammerne for start­ ups, og i 2020 fik DTU Skylab mere end fordoblet sit areal, hvilket giver innovationshubben i alt 5.000 kvadratmeter, hvormed der er skabt rum til både studerende og forskere og mulighed for at udbygge samarbejdet med virksomheder og internationale partnere. Samtidig er DTU Skylab Digital blevet etableret som en central del af Skylabs tilbud og muligheder, og universitetet oplever fortsat en stor interesse for innovation og entreprenørskab. Til trods for COVID ­19 blev der i 2020 etableret hele 55 start­ ups baseret på viden og teknologi fra DTU, heraf 47 studenter­start­ ups og 8 medarbejder­start­ ups.

STRATEGISK MÅL 7

DTU vil styrke værdiskabelsen i mindre og store virksomheder

DTU vil udvide samarbejdet med virksomheder og det omgivne samfund inden for alle universitetets kerneaktiviteter i hele Danmark. DTU skal stå som drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse i tæt samspil med store og mindre virksomheder og det omgivende samfund – både nationalt og internationalt bl.a. gennem omfattende forskningssamarbejder, sampublicering samt uddannelses­, innovations­ og efteruddannelsesaktiviteter m.v.

STRATEGISK MÅL 8

DTU vil styrke kvalitet og synergi i den forskningsbaserede rådgivning

DTU vil udvikle området for forskningsbaserede myndigheds­ og rådgivningsopgaver inden for eksisterende og nye felter samt udnytte de synergier, der er mellem myndighedsopgaverne og universitetets øvrige kerneaktiviteter til at levere rådgivningsydelser og beslutningsstøtte på højeste niveau og af højeste kvalitet. DTU vil fortsat udvikle sine uddannelsestilbud og opbygge stærke forskningsmiljøer inden for myndighedsbetjeningens fagområder til gavn for beslutningsprocessen i det politiske system og samfundet generelt.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

DTU har igangsat og udvidet flere aktiviteter og samarbejder med virksomheder og det omgivne samfund i 2020. Bl.a. er DTU Industrial Partnerships blevet igangsat, og nye koncepter for DTU’s samarbejde med industrien er udviklet, herunder tre nye partnerskabstyper; DTU Corporate Partner, DTU Talent Partner og DTU Business Hub. DTU’s center for livslang læring, DTU Learn for Life, har lanceret to store indsatser – et podcast univers samt en ny platform. Samtidig har DTU udviklet konceptet Innovation Station , der bl.a. skal give fokuserede tilbud til SMV’er i hele landet. DTU sampublicerer i stigende grad med virksomheder, og i perioden 2017­2019 har DTU i gennemsnit 826 sampublikationer pr. år. I forhold til perioden 2016 ­2018 er der tale om en stigning på 12 pct.

INSTITUTIONENS VURDERING AF DET STRATEGISKE MÅL

DTU har styrket området for forskningsbaseret rådgivning i 2020 med markant flere optagne studerende samt et fortsat højt optag af ph.d.­studerende inden for området. I 2020 blev der optaget 874 studerende mod 858 studerende på 16 uddannelser i 2019. DTU optager fortsat et højt antal ph.d.­studerende inden for myndighedsbetjeningens fagområder, og i 2020 lå ph.d.­ optaget på 53, hvilket er en markant stigning i forhold til optaget på 34 i 2019. Forskningskvaliteten er ligeledes steget, og citationsimpact for forskningen på DTU Aqua og DTU Food steget fra 9,6 i 2019 til 9,9 i 2020.

DTU-STUDERENDE UDVIKLER ANTIVIRALT VÆRKTØJ

To studerende fra Proces og Innovation har gennem deres nystartede virksomhed Saanize udviklet et værktøj, der skal mindske spredningen af COVID-19. Værktøjet kan åbne håndtag, trykke på knapper og er lavet af en legering med kobber. De metalliske ioner i kobber er i stand til at nedbryde cellevæggene i vira og bakterier. Virus og bakterier, som rammer overfladen af værktøjet, bliver derfor ustabile og har ikke mulighed for at overleve i særlig lang tid.

Forventninger til 2021

DTU vil i 2021 fortsat være til gavn for samfundet og konkret iværksætte en række tværgående projekter, der skal bidrage til realiseringen af DTU’s Strategi 2020 ­2025 Teknologi for mennesker.

DTU ønsker at uddanne fremtidens ingeniører, der kan løse samfundets store udfordringer og udvikle værdiskabende teknologi for mennesker. Målet er Europas bedste ingeniøruddannelse. I 2021 vil DTU udvikle og implementere et nyt innovationsforløb på kandidatuddannelsen, anvende og udvikle nye digitale læringsværktøjer og ­ metoder, formulere en unik uddannelsessignatur for DTU og etablere en fælles digital platform for livslang læring.

Forskning og uddannelse er afgørende for at løse de bæredygtighedsudfordringer, verden står over for. DTU vil i 2021 bl.a. udvikle et ingeniørcharter for bæredygtighed, der skal integreres i DTU’s fuldtidsuddannelser, samt oprette et tværgående center for forskning og udvikling i systemisk og kvantitativ bæredygtighed. Med afsæt i de fire missioner, der er identificeret i regeringens grønne forskningsstrategi, vil DTU etablere en strategisk tværgående platform, der bl.a. skal række ud til relevante videninstitutioner, virksomheder og fonde.

Digitaliseringen skaber grobund for store muligheder for innovation og forskningsmæssige nybrud, der kan bruges til at udvikle værdiskabende teknologi for mennesker. DTU vil i 2021 bl.a. nedsætte en task force, der får ansvar for at fremme udviklingen af digitale platforme for samskabelse. Der oprettes desuden en digitaliseringspris, og der afholdes en ”digital dyst” som et pilotprojekt. Samtidig gennemføres en gennemgribende analyse af det digitale undervisningsindhold på DTU’s uddannelsesretninger.

DTU har som mål at være den foretrukne rådgiver og samarbejdspartner for erhvervsliv og myndigheder. I 2021 vil universitetet bl.a. udvikle en international hub for rådgivning i bæredygtig samfundsomstilling samt implementere et nyt sammenhængende ledelsessystem for forskningsbaseret rådgivning.

Forventet økonomisk udvikling

Universitetet forventer et overskud på 5 mio. kr. i 2021. Udviklingen i driften inden for forskning, herunder eksternt finansieret forskning, forventes positiv med stigende indtægter. Universitetet forventer også en positiv udvikling vedrørende uddannelsesindtægterne. De samlede indtægter for 2021 er budgetteret til 5.783 mio. kr.

Regnskab

• Anvendt regnskabspraksis

• Resultatopgørelse

• Balance pr. 31. december 2020

• Egenkapitalopgørelse

• Pengestrømsopgørelse

• Noter

ALGORITMER KAN KORTLÆGGE HAVIS

Den globale opvarmning har forlænget den isfri skibssæson på ruten mellem Europa og Asien. Det har gjort flere rederier interesseret i Arktis. I et projekt bruger DTU-forskere AI-algoritmer til at kortlægge havisen omkring Grønland direkte fra satellitdata. Det giver en større sikkerhed for sejladsen, reducerer brændstofforbruget og giver større forsyningssikkerhed i Grønland. Projektet er et samarbejde mellem DTU Space, DTU Compute og DMI.

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1021 af 24. juni 2020 om tilskud og revision m.v. ved universiteterne. Bekendtgørelsen henviser til lov om statens regnskabsvæsen. Årsregnskabet er aflagt efter nedenstående regnskabspraksis.

Årsrapporten er aflagt i DKK 1.000.

Koncernregnskab

Der er i overensstemmelse med statens regnskabsregler herom ikke udarbejdet koncernregnskab.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for, sikring af fremtidige transaktioner, indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi på balancedagen, og ændringer til dagsværdi indregnes direkte på egenkapitalen.

Ændringer til dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes i resultatopgørelsen.

Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis Finansielle anlægsaktiver og Langfristede gældsforpligtelser

Særligt om overgang til fælles kontoplan DTU har delvis implementeret den fælles kontoplan for uddannelsesinstitutioner under Uddannelsesog Forskningsministeriet med virkning fra 2020. Den fælles kontoplan indeholder en ny formålsopdeling. DTU har tilpasset note 2 til fælles kontoplan. Omkost ningerne er alene vist summarisk, for så vidt angår sammenligningstallene, i henhold til Årsrapport skabelon for institutioner under Uddannelses­ og Forskningsministeriet.

RESULTATOPGØRELSEN INDTÆGTSTYPER

Generelt

Universitetets indtægter omfatter statslige bevillinger med hjemmel i finansloven. Disse er kategoriseret som: Basisforskningsmidler, Grundtilskud, resultattilskud, kvalitetstilskud og taxameterindtægter til undervisning, Øvrige formål samt Forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Derudover modtages donationer og tilskud, indtægter ved samarbejdsaftaler, deltagerbetaling for deltidsuddannelse samt mindre indtægter ved salgsvirksomhed i øvrigt.

Statslige tilskud

DTU er en tilskudsberettiget institution, og årets tilskud fremgår af den årlige finanslov. Tilskud indregnes som hovedregel som indtægt i den periode, de vedrører. Formålsbestemte tilskud indregnes dog i takt med afviklingen af den aktivitet, tilskuddet dækker.

Taxameterindtægterne udbetales med acontobeløb hver måned på baggrund af forventede studenterårsværk. Hvert år i oktober opgøres den faktuelle produktion af studenterårsværk og de modtagne aconto betalinger reguleres.

Eksterne tilskud og donationer

Modtagne tilskud og tilsagn, herunder indtægter fra samarbejdsaftaler, hvor der fra givers side er knyttet

betingelser til anvendelsen, indregnes som indtægt i takt med, at omkostningerne afholdes.

Tilskud, hvortil der ikke er knyttet betingelser, indregnes som indtægt på tidspunktet for modtagelsen.

Deltagerbetaling ved deltidsuddannelse, salgsvirksomhed i øvrigt samt huslejeindtægter indregnes som indtægt, i den periode indtægten vedrører.

OMKOSTNINGER

Omkostninger omfatter de eksternt finansierede omkostninger, der er medgået til årets aktivitet. De omfatter personaleomkostninger, forbrugsvarer, tjenesteydelser, vedligeholdelsesomkostninger og øvrige driftsomkostninger ved at drive universitetet.

Omkostningerne fordeles på arter og omfatter driftsomkostninger til bygningsdrift, personaleomkostninger, andre ordinære driftsomkostninger, finansielle omkostninger samt af­ og nedskrivninger.

Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inkl. feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring m.v. af universitetets personale. I personaleomkostninger er fratrukket modtagne godtgørelser fra offentlige myndigheder.

Fordelingen af omkostninger på formål sker efter principper fastsat af Uddannelses­ og Forskningsministeriet og vises i noterne. Omkostninger, der ikke kan henføres direkte til enkeltformål, er fordelt i henhold til retningslinjerne i kapitel 6 i konterings­ og fordelingsvejledningen samt den tilhørende formålsfordelingsmodel på www.ufm.dk. Som fordelingsmetode anvendes primært normtal i forhold til lønomkostninger til uddannelsesformålet. Ved de øvrige fordelinger anvendes primært årsværk eller konkrete forbrugsopgørelser som fordelingsmetode. Omkostninger til fordeling er delt op i omkostningspuljer for henholdsvis løn­ og driftsomkostninger.

BALANCE

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Opfindelser og patenter

En integreret del af DTU’s virksomhed er omfattende forskningsaktiviteter. Som altovervejende hovedregel er forskningen ikke kommerciel og omkostningsføres derfor løbende i takt med afholdelsen. Opfindelser, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelse og et potentielt marked er påvist, og der forventes at kunne indgås en aftale med en ekstern samarbejdspartner, indregnes som immaterielle anlægsaktiver.

Udgifter til patenter registreres som igangværende arbejde, indtil kostprisen overstiger 50 t. kr. Herefter påbegyndes afskrivninger, som foretages over fem år. Patenter under 50 t. kr. omkostningsføres i resultatopgørelsen. Der finder løbende en vurdering sted af udnyttelsesmulighederne, som danner grundlag for fastsættelsen af værdien af rettighederne og den økonomiske levetid.

Udgifter til software og licenser, der har en anskaffelsesværdi på 100 t. kr. og derover, afskrives over tre år.

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Grunde og bygninger, som er overtaget fra staten med DTU ­loven ved etableringen pr. 1. januar 2002, er værdisat til genanskaffelsesværdien på overtagelsestidspunktet. Materielle anlægsaktiver anskaffet efter 1. januar 2002 behandles som følger:

• Grunde måles til kostpris. Der afskrives ikke på grunde.

• Bygninger, installationer, forsøgsudstyr, IT­ udstyr samt driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

• Materielle anlægsaktiver under udførelse måles til kostpris.

Kostpris omfatter anskaffelsespris med tillæg af omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen, samt omkostninger til klargøring. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn.

Afskrivningsgrundlaget, som udgøres af kostpris, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Bygninger (fra overtagelsestidspunktet) 50 år

Installationer og indretning af lejemål 10-20 år Forsøgsudstyr 3-15 år IT-udstyr 3-5 år

Driftsmateriel og inventar 5-15 år

NEDSKRIVNING AF ANLÆGSAKTIVER

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet foretages fornøden nedskrivning over resultatopgørelsen.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Virksomheder, i hvilke universitetet besidder flertallet af stemmerettighederne eller på anden måde øver bestemmende indflydelse, betragtes som dattervirksomheder. Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles til kostpris.

Andre værdipapirer og kapitalandele

Såfremt et aktivs forventede levetid ændres, tilpasses afskrivningsperioden, således at den bogførte værdi afskrives over den vurderede restlevetid.

Aktiver med en anskaffelsessum på under 100 t. kr. omkostningsføres i anskaffelsesåret.

Anlægsaktiver modtaget som donationer Universitetet modtager løbende anlægsaktiver som legater eller donationer fra virksomheder, fonde og privatpersoner. Hvis der er tale om aktiver, som ville være indregnet som anlægsaktiver, såfremt DTU selv havde finansieret dem, indregnes en skønnet kostpris af donationerne under de enkelte anlægskategorier. Anlægsaktiverne afskrives over den forventede brugstid. Som modpost til de indregnede værdier indregnes en periodeafgrænsningspost, der benævnes Periodiserede donationer. Denne post opløses og indregnes i resultatopgørelsen som indtægt i samme takt som afskrivningen af de anlægsaktiver, den vedrører. Anlægsaktiver, hvori der indgår tilskud fra Bygningsstyrelsen, indregnes som materielt anlægsaktiv, mens medfinansieringen periodiseres og indtægtsføres i lighed med ovenstående.

Andre værdipapirer og kapitalandele omfatter aktier eller anparter, som universitetet har modtaget som betaling for udnyttelse eller overdragelse af intellektuelle rettigheder (patenter og patentansøgninger). Aktierne og anparterne er værdiansat til skønnet markedsværdi. Hvis en skønnet markedsværdi ikke kan opgøres pålideligt, værdiansættes aktierne og anparterne til kostpris.

Med henblik på kommercialisering af opfindelser skabt af forskere ansat på universitetet, etableres aftaler med eksterne partnere ved oprettelse af nye selskaber. Dette sker blandt andet ved, at universitetet indskyder rettigheder (licensaftaler eller patenter og patentansøgninger) til opfindelser i selskaberne mod som vederlag at modtage aktier eller anparter. Universitetet kan også indgå licensaftaler, der indeholder optioner på senere overdragelse af rettigheder. De modtagne optioner kan give rettighed eller pligt til på et senere tidspunkt at tegne aktier eller anparter i selskaberne til en forud fastsat kurs, hvis betaling for aktier eller anparter ikke sker som kontanthandel. Såfremt optioner skønnes at få en kommerciel værdi, oplyses rettighederne som eventualaktiver.

Uddannelses­ og Forskningsministeriet har givet dispensation til, at DTU i årsrapporten for 2015 og i fremtidige årsrapporter, kan videreføre den hidtidige

regnskabspraksis, hvor kapitalandelene optages til anslået skønnet markedsværdi. Ifølge statens almene regnskabspraksis skal kapitalandele optages til kostpris.

Udlån til dattervirksomhed

Udlån til dattervirksomhed måles til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi.

TILGODEHAVENDER

Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender.

Tilgodehavender fra salg af ydelser m.v.

Tilgodehavender fra salg af ydelser m.v. omfatter blandt andet gennemførte tilskudsbaserede forskningsaktiviteter, opfyldelse af samarbejdsaftaler, deltidsuddannelse, DTU salg af publikationer, husleje, forsyninger, kurser og andre rekvirerede arbejder.

Mellemværende med legater administreret af DTU

DTU varetager sekretariatsfunktionen for en række legater. Legaternes kapitalindestående indgår ikke i balancen, men i en note om legaterne oplyses kapitalindestående i legaterne placeret hos pengeinstitutter ifølge de seneste årsopgørelser, for dermed at give et billede af omfanget af DTU’s aktivitet på dette område.

Tilgodehavender fra igangværende tilskudsaktiviteter

DTU indgår løbende aftaler med virksomheder, offentlige institutioner og private organisationer om forskningsvirksomhed. Af aftalerne fremgår, hvilke aktiviteter tilskudsgiver betaler. I det omfang DTU afholder omkostninger til aktiviteter, som er tilskudsdækket i henhold til aftalerne, men hvor tilskuddene endnu ikke er faktureret, indregnes de tilskud, som DTU har erhvervet ret til, som tilgodehavender fra igangværende tilskudsaktiviteter.

Øvrige periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

VÆRDIPAPIRER

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer og aktier, der måles til dagsværdi på balancedagen.

HENSATTE FORPLIGTELSER

Hensatte forpligtelser indregnes, når DTU på balancedagen har en retslig eller en faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på universitetets ressourcer. Det er endvidere en betingelse, at der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Hensatte forpligtelser måles til nettorealisationsværdi.

LANGFRISTEDE

GÆLDSFORPLIGTELSER

Langfristede gældsforpligtelser indregnes ved låneoptagelse til kostpris, mens afholdte transaktionsomkostninger omkostningsføres. Efterfølgende måles langfristede gældsforpligtelser til nominel restgæld på balancedagen.

KORTFRISTEDE

GÆLDSFORPLIGTELSER

Feriepengeforpligtelse

Universitetet hensætter de skyldige omkostninger, der vedrører medarbejdernes optjente, men endnu ikke afholdte ferie. Forpligtelsen hensættes efter de retningslinjer, der er fastlagt i vejledning fra Økonomistyrelsen 2020 om regnskabsmæssig håndtering og beregning af feriepengeforpligtelsen. Til selve opgørelsen benyttes en model baseret på en gennemsnitsbetragtning, hvor den samlede feriepengeforpligtelse beregnes på baggrund af et gennemsnitligt antal skyldige feriedage per medarbejder og en gennemsnitlig udgift per skyldig feriedag.

Forudbetalte bundne tilskud

Modtagne tilskud, der dækker omkostninger, som endnu ikke er afholdt, indregnes som forudbetalte bundne tilskud. Til dækning af overheadomkostninger ved tilskudsaktiviteter beregner DTU et vederlag. Vederlaget indregnes som indtægt i takt med anvendelsen af tilskuddene.

Periodiserede donationer

Som omtalt under anlægsaktiver indregnes værdien af anlægsaktiver modtaget som donationer til skønnet kostpris. Modposten til anlægsaktiverne er en periodisering af donationens værdi, som indtægtsføres lineært under indtægter over samme periode som de tilhørende anlægsaktiver afskrives, således at resultatopgørelsen netto ikke påvirkes af de omkostningsførte afskrivninger.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der hovedsageligt svarer til nominel værdi.

EVENTUALAKTIVER

Kunstværker

Universitetet har modtaget en betydelig samling af kunstværker fra forskellige givere gennem tiden. Kunstværkerne er ikke indregnet med nogen værdi.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømsopgørelsen viser universitetets pengestrømme for året opdelt på drifts­, investerings­ og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt universitetets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale.

PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ikke kontante resultatposter som af­ og nedskrivninger samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og ­ udbetalinger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.

PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.

RESULTATOPGØRELSE

1. JANUAR – 31. DECEMBER

Eksterne midler

Kommerciel indtægtsdækket

Årets resultat foreslås anvendt således:

AKTIVER

PASSIVER

Lyngby-Taarbæk

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Lyngby-Taarbæk Kommune/Hovedstadens

Øvrige noter:

Legater administreret af universitetet 18

Personaleomkostninger og medarbejderforhold 19

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 20

Kontraktlige forpligtelser 21

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser 22

Eventualaktiver 23

Finansielle instrumenter 24

Nærtstående parter 25

Særskilte regnskaber for aktiviteter i henhold til LBK nr. 580 af 1. juni 2014 om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde 26

Særskilt regnskab for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed mv. iht. BEK nr. 1021 af 24. juni 2020, § 23 stk. 2 nr. 12. Indtægtsdækket virksomhed (IDV) 27

EGENKAPITALOPGØRELSE

1. januar

Overført resultat 1. januar

Regulering af finansielle instrumenter til markedsværdi

Primoregulering af feriepengeforpligtelse

Overført resultat

Overført resultat 31. december

DTU – EGENKAPITALOPGØRELSE 2001-2020

Indskudskapital ultimo 2001 -86.239

Værdireguleringer 2002 vedr. selveje 1.934.516

Modtaget aktier i DTU Science Park A/S 2004

Modtaget aktier i Bioneer A/S 2004 3.686

Modtaget aktier i Dansk Fundamental Metrologi A/S 2006 16.300 Indskudskapital 31. december 2020

Fejl vedr. feriepengeforpligtelse i tidligere år 2003 -13.745

Principskifte vedr. finanslovindtægter 2004 -7.241

Tilgang ved fusion 2008 – Sektorforskningsinstitutter -12.124

Regulering vedr. fusion 2013 – Ingeniørhøjskolen i København (DTU Ballerup Campus),

Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC) 338.192

Regulering vedr. fusion 2014 - Dansk Skaldyrcenter -1.023

Primoregulering af feriepengeforpligtelse -30.260

Værdiregulering af finansielle instrumenter 2011-2020 -1.574.785

Overført af årets resultat 2001-2020 356.248

Overført resultat i alt -944.738

Egenkapital 31. december 2020

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER

Årets resultat af ordinær drift

Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

Afgang af materielle anlægsaktiver

Afgang af immaterielle anlægsaktiver

Årets indtægtsførsel af anlægsdonationer

Øvrige korrektioner af anlægsdonationer

Bogført værdi af udgåede aktiver anlægsdonationer 14

Ændring af andre hensatte forpligtelser

Værdiregulering af andre værdipapirer og kapitalandele

Værdiregulering af kapitalandele i dattervirksomheder

Ændring i driftskapital

Nedskrivning til imødegåelse af tab på igangv. tilskudsaktiviteter

Forbrug af reserve til imødegåelse af tab på igangv. tilskudsaktiviteter

Ændring i beholdning af igangv. tilskudsaktiviteter

Ændring i forudbetalte bundne tilskud

Ændring i tilgodehavender m.v. eks. igangv. tilskudsaktiviteter

Ændring i kortfristede gældsforpligtelser eks. forudbetalte bundne tilskud

Ændringer vedrørede Hovedstadens Letbane

Pengestrømme fra drift før finansielle poster

Finansielle indbetalinger m.v.

Finansielle udbetalinger m.v.

Pengestrømme

Køb af immaterielle anlægsaktiver

Køb af materielle anlægsaktiver

Investeringer i værdipapirer m.v.

Udlån til dattervirksomhed, netto

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Afdrag af prioritetsgæld

Optagelse af prioritetsgæld

Finansiering af forskningsinfrastruktur

Afdrag af anden langfristet gæld

Modtagne anlægsdonationer

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger ved årets begyndelse

Likvide beholdninger ved årets udgang

NOTE 1 · INDTÆGTER

Heltidsuddannelse (finanslov)

(finanslov)

Basisforskningstilskud (finanslov)

Øvrige formål

Andre tilskud

Tilskudsfinansieret

Huslejeindtægter

Indtægter fra forsyninger, notesalg, konferencer m.v.

Hovedstaden

Salg af patenter/værdiregulering af patentporteføljen

Indtægter fra HPC2 Computerome

Øvrige indtægter

Indtægter

NOTE 2 · ORDINÆRE DRIFTSOMKOSTNINGER I FORMÅLSOPDELT FORM

Uddannelse

Forskning og udvikling

Formidling og videnudveksling

Myndighedsbetjening, rådgivning og øvrige ydelser

(tidligere Forskningsbaseret rådgivning)

Generelle fællesomkostninger

(tidligere Generel ledelse, administration og service)

Bygninger og bygningsdrift

Formålsfordelte driftsomkostninger / Ordinære driftsomkostninger

Opgørelsen af de ordinære driftsomkostninger i den formålsopdelte form er i perioden 2016 - 2019 opgjort efter den metode, der er fastlagt i "Vejledning om hovedområde- og formålsfordeling af universiteternes omkostninger", som er udgivet af Styrelsen for Videregående Uddannelser i december 2012. I 2020 er DTU indtrådt som pilot-institution vedr. "Fælles kontoplan" i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Opgørelsen er derfor tilpasset kravene fastlagt i "Fælles kontoplan Konterings- og fordelingsvejledningen 2021", som er udgivet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Som følge af de nye krav til opgørelsen er sammenligningstal kun medtaget som totaler. Det skal bemærkes, at de nye regler bl.a har medført, at administrative fællesskaber indgår i Generelle fællesomkostninger med 22.008 t.kr, og prioritetsrenter og indtægter vedr. bygninger nu ikke indgår i formålsopdelingen.

Honorar til institutionsrevisor

NOTE 3 · FINANSIELLE INDTÆGTER

Renter og kursregulering af værdipapirer

Renter af bankindeståender

Renter af udlån til dattervirksomhed

Kursgevinst m.v. ved optagelse af prioritetsgæld

Indtægter fra kapitalandele

Valutakursreguleringer

NOTE 4 · FINANSIELLE OMKOSTNINGER

Renter af prioritetsgæld

Renter og kursregulering af værdipapirer

Valutakursreguleringer

Renter af bankgæld og -indeståender

Stiftelsesprovision og tinglysning prioritetsgæld

Poster vedrørende andre værdipapirer og kapitalandele

NOTE 5 · IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

Kostpris pr. 31. december 2020

Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2020

Årets af- og nedskrivninger

værdi 31. december 2020

værdi 31. december 2019

NOTE 6 · MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

DKK 1.000

Af årets tilgang på 811,6 mio. kr. er 159,4 mio. kr. finansieret via donationer jf. note 14. Årets af- og nedskrivninger indgår i note 2 under de enkelte formålsopdelte omkostningsposter.

Offentlig ejendomsvurdering: Den seneste offentlige ejendomsvurdering af DTU's ejendomme er 3.501,7

NOTE 7 · FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

DKK 1.000

Kapitalandele kan specificeres således:

Fundamental Metrologi A/S, Kgs. Lyngby

Dianova A/S, Kgs. Lyngby (hvilende selskab)

NOTE 8 · TILGODEHAVENDER FRA SALG AF YDELSER M.V.

Tilgodehavender fra salg af ydelser m.v.

Reserve til tab på tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg af ydelser er steget med 201 mio. kr. i forhold til 2019. Dette skyldes ekstraordinær fakturering i december 2020 vedrørende COVID-19 tests til Region Hovedstaden, samt fakturering til Bygningsstyrelsen vedr. dekommissionering af Lindholm. Sidstnævnte tilgodehavende, som er en ren viderefakturering af de omkostninger, DTU har afholdt i forbindelse med dekommissioneringen af Lindholm, udgør 137,8 mio. kr.. Det er behæftet med vis usikkerhed, idet der pågår diskussioner vedrørende betalingsansvaret.

NOTE 9 · TILGODEHAVENDER FRA IGANGVÆRENDE TILSKUDSAKTIVITETER

Tilgodehavender fra igangværende tilskudsaktiviteter

Hensættelse til tab på igangv. tilskudsaktiviteter

NOTE 10 · ØVRIGE PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

Periodeafgrænsningsposter består af forudbetalte licenser, forsikringspræmier, abonnementer m.v.

NOTE 11 · ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER

Restforpligtelse, omlægning af fjernvarme via DTU-HF AmbA

Indstillet byggeri af bygning 205a (DTU Vet)

Hensættelse til EU projekter

Hensættelsen til bygning 205a omfatter forventede følgeomkostninger for det indstillede byggeri, der var tiltænkt DTU Veterinærinstituttet. Sagen er efter balancedagen afgjort ved voldgiftsretten, og beløbet er derfor overført til kortfristet gæld. Sagen vedørende EU-projekter er ligeledes afgjort primo 2021, og beløbet derfor overført til kortfristet gæld. Der er hensat 8,0 mio. kr. til DTU's restforpligtelser i forbindelse med omlægning aktiviteterne i DTU-HF AmbA vedrørende fjernvarmeforsyningen på Campus Lyngby.

NOTE 12 · PRIORITETSGÆLD

Prioritetsgæld forfalder således: Efter 5 år

Renteswaps – efter 5 år

NOTE 13 · ANDEN LANGFRISTET GÆLD

Finansiering af forskningsinfrastruktur forfalder således:

I regnskabet for 2019 var gæld til Lyngby-Taarbæk Kommune (vedrørende Hovedstadens Letbane) opført som langfristet gæld. De endelige betalingsaftaler betyder, at DTU's andele af anlægsomkostningerne dels står som langfristet, dels om kortfristet gæld.

NOTE 14 · PERIODISEREDE DONATIONER

Kostpris pr. 1. januar 2020

Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2020

og nedskrivninger pr. 31. december 2020

Heraf:

NOTE 15 · ANDEN GÆLD

personskatter m.v.

løn

DeIC

Gæld vedr. koordineringsprojekter

Øvrige forpligtelser

NOTE 16 · FERIEPENGEFORPLIGTELSE OG INDEFROSNE FERIEPENGE

Indefrosne feriemidler

Indeksering af indefrosne feriemidler

Der hensættes til skyldige feriepenge i henhold til vejledning fra Økonomistyrelsen dateret september 2020, hvor metodevalget er, at hensætte til antal gennemsnitlige feriedage per 31. december 2020. Feriepengehensættelsen udgør i 2020 4,8 % af lønningerne ultimo 2020 (2019: 14,8%, hvilket ikke er sammenligneligt på grund af den nye ferielov om samtidighedsferie).

Saldo for indefrosne feriemidler er opgjort for perioden 1. september 2019 - 31. august 2020, og er udskilt fra den generelle feriepengeforpligtelse. Der er foretaget en indeksering med 2,5 pct. p.a. i perioden 1. september 2020 - 31. december 2020. I henhold til vejledning fra Økonomistyrelsen er der foretaget en primoregulering af feriepengeforpligtelsen med arbejdsgiverens andel af pension på 30,3 mio. kr. Denne regulering er foretaget på egenkapitalen.

NOTE 17 · ØVRIGE PERIODEAFGRÆNSNINGSPOSTER

NOTE 18 · LEGATER ADMINISTRERET AF UNIVERSITETET

Legaternes samlede kapitalindeståender pr. 31. december

NOTE 19 · PERSONALEOMKOSTNINGER OG MEDARBEJDERFORHOLD

Heraf udgør vederlag til:

Antal eksterne bestyrelsesmedlemmer

Udbetalt formandsvederlag

Samlet udbetalt vederlag til øvrige eksterne medlemmer

Direktion (6 personer, 2019: 7 personer)

NOTE 19 · PERSONALEOMKOSTNINGER OG MEDARBEJDERFORHOLD – FORTSAT

Gennemsnitligt antal årsværk i 2020 udgør 5.854 inkl. timelærere, censorer og ph.d.-studerende (2019: 5.881).

NOTE 20 · PANTSÆTNINGER OG SIKKERHEDSSTILLELSER

Til sikkerhed for prioritetsgæld pr. 31. december 2020 på 4,8 mia. kr. er der givet pant i grunde og bygninger, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2020 udgør 5,1 mia. kr. Til sikkerhed for kassekredit på 100 mio. kr. er der stillet sikkerhed i værdipapirdepot.

NOTE 21 · KONTRAKTLIGE FORPLIGTELSER

Der er indgået leasingaftaler med samlede restforpligtelser på 0,1 mio. kr. (2019: 0,2 mio kr.).

NOTE 22 · EVENTUALFORPLIGTELSER OG ANDRE ØKONOMISKE FORPLIGTELSER

Universitetet har påtaget sig en beløbsbegrænset selvskyldnerkaution, som er bundet op på DTU-HF a.m.b.a leasingaftale med Nordania Leasing vedr. varmeforsyningsnettet. Dele af forpligtelsen er omkostningsført i 2020 da varmeforsyningen er omlagt. Restforpligtelsen udgør herefter 15,0 mio. kr.

Nogle af universitetets medarbejdere er tjenestemænd, som universitetet har en forpligtelse til at betale rådighedsløn til i 36 måneder, hvis de opsiges. Den maksimale forpligtelse kan opgøres til 22,9 mio. kr. Pensionsforpligtelser til tjenestemænd er afdækket ved løbende indbetaling af pensionsbidrag til Økonomistyrelsen.

For ph.d.-studerende indestår universitetet for betaling af de studerendes løn i den treårige periode, hvor deres ansættelsesaftaler er uopsigelige fra universitetets side. Forpligtelsen kan blive aktuel, hvis lønomkostningerne ikke dækkes af virksomheder eller institutioner, der er indgået uddannelsesaftaler med.

Universitetet har påtaget sig eventuelle vedligeholdelsesforpligtelser relateret til overdragne lejemål, der administreres af Boligfonden DTU på 0,6 mio. kr. (2019: 8,9 mio. kr.).

Der er tegnet all risks forsikring på bygninger, entrepriseforsikring, produkt- og professionelt ansvar for kommercielle aktiviteter (indtægtsdækket virksomhed), bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring erhvervs- og sygdomsforsikring for medarbejdere samt arbejdsskade for studerende. Herudover er universitetet omfattet af statens selvforsikringsprincip.

Området, hvor universitetet er placeret, var tidligere udlagt som Lundtofte Flyveplads (den nordlige del) og gartneri (sydlige del). I den sydvestlige ende af arealet har der tidligere været en losseplads. Området var oprindeligt en svagt, mod nord skrånende slette, der blev terrasseret i forbindelse med opførelsen af universitetet, hvorfor en meget stor del af bygningerne og terræninstallationerne er opført på/etableret i opfyld. Ved enkelte lejligheder er der konstateret behersket olie- og/eller tungmetalforurening i jorden; det nærmere omfang er ukendt.

DTU har i 2013 modtaget 16,4 mio. kr. til samlokalisering fra Bygningsstyrelsen af aktiviteter på Lyngby Campus. Desuden har DTU i 2018 modtaget tilskud på 263 mio. kr. fra Bygningsstyrelsen til samlokalisering af aktiviteter på Lyngby Campus. I tilfælde af salg eller nedrivning af de pågældende bygninger er universitetet kontraktligt forpligtet til at tilbagebetale det fulde tilskud.

NOTE 23 · EVENTUALAKTIVER

Immaterielle rettigheder

Universitetet kommercialiserer immaterielle aktiver gennem salg, licensering og indskydelse af intellektuelle rettigheder i selskaber mod aktier eller anparter. Universitetet har som led i disse aktiviteter erhvervet anparter i 2 selskaber i 2020, den bogførte værdi heraf udgjorde pr. 31. december 2020 ialt kr. 1,0 mio.

Kunstværker

Universitetet har modtaget en betydelig samling af kunstværker fra forskellige givere gennem tiden. Kunstværkerne er ikke indregnet med nogen værdi.

NOTE 24 · FINANSIELLE INSTRUMENTER

Omfanget og arten af universitetets primære finansielle instrumenter fremgår af balancen. Universitetet har indgået renteswaps og renteloftaftaler på variabelt forrentet prioritetsgæld. Dagsværdien af disse finansielle instrumenter pr. 31. december 2020 er opgjort af leverandøren af aftalen. Nedenfor gives oplysninger om betingelser for finansielle instrumenter, der kan påvirke beløb, betalingstidspunkt eller opgørelsen af fremtidige betalinger, hvor sådanne oplysninger ikke fremgår direkte af regnskabet eller følger sædvanlige forretningsvilkår:

Finansielle instrumenter Vilkår Rente

Bankindeståender På anfordring

Obligationer, fast forrentede Maksimal varighed på 2,8 år

Aktier Max. 15 % af midler anbragt i formuepleje

31. december 2020 DKK 1.000

Variabel rente på -0,5 - 0 %

Effektiv rente mellem -0,2 og 1,1 %

Ejendomsfinansiering – Lån

Lån nr. Ejendom Lånetype ISIN-kode Valuta Rente (pct.)

1 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

2 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

"Realkreditlån – annuitetslån"

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup" "Realkreditlån – annuitetslån"

3 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

4 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

5 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

6 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

"Realkreditlån – annuitetslån"

"Realkreditlån –

"Realkreditlån – annuitetslån"

"Realkreditlån – annuitetslån"

7 Lautrupvang 15, 2750 Ballerup "Realkreditlån – annuitetslån"

8 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

9 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

10 "Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup"

"Realkreditlån – annuitetslån"

"Realkreditlån – annuitetslån"

"Realkreditlån – annuitetslån"

Ejendom Tilhørende ejendomsmatr.nr.:

Anker Engelunds vej 101A, 2800 Kgs. Lyngby:

205 f Kgs.Lyngby By, Kgs. Lyngby

205 g Kgs.Lyngby By, Kgs. Lyngby

205 a Kgs.Lyngby By, Kgs. Lyngby

205 - Kgs.Lyngby By, Kgs. Lyngby

205 k Kgs.Lyngby By, Kgs. Lyngby

206 a Kgs.Lyngby By, Lundtofte

206 c Kgs.Lyngby By, Lundtofte

206 d Kgs.Lyngby By, Lundtofte

206 e Kgs.Lyngby By, Lundtofte

206 f Kgs.Lyngby By, Lundtofte

14 an Lundtofte By, Lundtofte

Lautrupvang 15, 2750 Ballerup: 20 e, Ballerup By, Ballerup

Ejendomsfinansiering – Derivater

nr.

8

NOTE 25 · NÆRTSTÅENDE PARTER

Nærtstående parter Grundlag

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Transport- og Boligministeriet

Tilskud til forsknings- og undervisningsvirksomhed. Beføjelser i henhold til Universitetsloven.

Tilskud til forskningsvirksomhed og forskningsbaseret rådgivning.

Tilskud til undervisningsvirksomhed. Beføjelser i henhold til Gymnasieloven.

Tilskud til forskningsvirksomhed og forskningsbaseret rådgivning. Herudover huslejebetaling mv. for at ministeriet bygger, forvalter, vedligeholder og udvikler statens ejendomme til forskning og uddannelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Tilskud til forskningsbaseret rådgivning.

Udenrigsministeriet

Tilskud til forskningsvirksomhed.

Bestyrelse og daglig ledelse Ledelseskontrol

Folketingets Finansudvalg

Aktstykke nr. 185 af 11. juni 2008 Som selvejende institution er universitetet forpligtet til at forelægge investeringer over 100 mio. kr. for Folketingets Finansudvalg.

Pre-seed Ventures A/S, Kgs. Lyngby, DK Dattervirksomhed (100 % ejerskab)

DTU Science Park A/S, Hørsholm, DK Dattervirksomhed (100 % ejerskab)

Bioneer A/S, Hørsholm, DK Dattervirksomhed (100 % ejerskab)

Dansk Fundamental Metrologi A/S, Kgs. Lyngby, DK Dattervirksomhed (100 % ejerskab)

Dianova A/S, Kgs. Lyngby, DK (hvilende selskab) Dattervirksomhed (100 % ejerskab)

DTU-HF a.m.b.a., Rudersdal, DK DTU-HF a.m.b.a forsyner ikke længere DTU Lyngby med fjernvarme. DTU er stadig andelshaver i DTU-HF a.m.b.a sammen med Holte Fjernvarme, idet DTU-HF a.m.b.a fortsat er forpligtet af en leasingaftale med Nordania Leasing vedrørende en forsyningsledning frem til 2029.

IPU - selvejende institution med tilknytning til DTU, Kgs. Lyngby, DK

Foreninger

Samarbejde om udviklingsprojekter for bl.a. dansk erhvervsliv.

Tilskud til studenterforeninger, Polyteknisk Forening herunder udgifter til studiestartsordning og andre studentersociale ordninger. Herudover stiller DTU lokaler til rådighed for Polyteknisk Forening og andre studenterdrevne foreninger.

Polyteknisk KollegieSelskab amba, Kgs. Lyngby, DK DTU har 2 ud af 6 bestyrelsesposter.

NOTE 25 · NÆRTSTÅENDE PARTER – FORTSAT

Transaktioner

Universitetets transaktioner med Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2020 omfattet modtagelse af tilskud på i alt 2,5 mia. kr. (2020: 2,4 mia. kr.). Hertil kommer 286,1 mio. kr. (2020: 326,7 mio.kr.) vedrørende refusion af ikke-fradragsberettiget moms.

DTU's transaktioner med Miljø- og Fødevareministeriet har i 2020 omfattet modtagelse af tilskud på 221,0 mio. kr. (2019: 216,5 mio. kr.).

DTU's transaktioner med Børne- og Undervisningsministeriet har i 2020 omfattet modtagelse af tilskud på 32,7 mio. kr. (2019: 34,1 mio. kr.).

DTU's transaktioner med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i 2020 omfattet modtagelse af tilskud på 1,9 mio. kr. (2019: 1,3 mio. kr.).

DTU’s transaktioner med Udenrigsministeriet har i 2020 ikke omfattet modtagelse af tilskud (79 mio. kr. i 2019). Det skyldes, at Fiskeristyrelsen er lagt ind under Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor fremgår alle transaktioner fra styrelsen sammen med de øvrige transaktioner fra det sidstnævnte ministerium.

DTU's transaktioner med Transport- og Boligministeriet har i 2020 omfattet modtagelse af tilskud på 17,5 mio. kr. (2019: 17,6 mio. kr.) Heraf udgør landstrafikmodellen 1,7 mio. kr. (2019: 1,7 mio. kr.). Herudover betaling af husleje fra DTU på i alt 54,1 mio. kr. (2019: 71,2 mio. kr.).

DTU´s transaktioner med Freja Ejendomme A/S har i 2020 omfattet betaling af husleje fra DTU på i alt 1,3 mio. kr. (2019: 2,7 mio. kr.).

DTU Science Park A/S har i 2020 afdraget 4,7 mio. kr. (2019: 4,6 mio. kr.) på lån ydet af DTU til renovering af DTU Science Park A/S. DTU Science Park A/S har i 2020 betalt 14,4 mio. kr. i brugsretsleje, el, vand og varme til DTU (2019: 14,9 mio. kr.). DTU har i 2020 betalt 0,1 mio. kr. til DTU Science Park A/S i brugsomkostninger (2019: 0,1 mio. kr.).

DTU har i 2020 solgt varer og andre ydelser til Dianova A/S for 2,1 mio. kr. (2019: 39,9 mio. kr.), heraf 0,9 mio.kr. vedr. bevillingsoverførsel fra Dianova til DTU (overtaget projekt).

DTU har i 2020 ydet i alt 14,7 mio. kr. (2019: 14,2 mio. kr.) til Polyteknisk Forening (§ 10 stk 2 nr. 3), som tilskud til studentersociale aktiviteter samt værdi af lokaler stillet til rådighed.

DTU har i 2020 købt fjernvarme fra DTU-HF a.m.b.a for 13,2 mio. kr. (2019: 26,2 mio. kr.)

Transaktioner med nærtstående parter er sket på markedsmæssige vilkår.

Herudover har der ikke, bortset fra normalt ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med bestyrelse, daglig ledelse, ledende medarbejdere, tilknyttede virksomheder eller øvrige nærtstående parter.

NOTE 26 · SÆRSKILTE REGNSKABER FOR AKTIVITETER I HENHOLD TIL LOVBEKENDTGØRELSE

NR. 580 AF 1. JUNI 2014 OM OFFENTLIGE FORSKNINGSINSTITUTIONERS KOMMERCIELLE AKTIVITETER OG SAMARBEJDE MED FONDE (KALDT TECH-TRANS LOVEN)

Universitetet har afholdt udgifter til Boligfonden DTU på 11,3 mio. kr. i 2020 (2019: 11,3 mio. kr.) i henhold til LBK nr. 580 af 1. juni 2014 § 11, stk. 2 om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde.

NOTE 27 · SÆRSKILT REGNSKAB FOR TILSKUDSFINANSIERET FORSKNINGSVIRKSOMHED, ANDRE TILSKUDSFINANSIEREDE AKTIVITETER OG

Nedenstående segmentoplysninger er en opfyldelse af kravene i BEK nr. 870 af 26. august 2019, § 23

UK 10 - Ordinær virksomhed Indtægter

UK 90 - Indtægtsdækket virksomhed Indtægter

UK 95 - Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

UK 97 - Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Indtægter

I alt

Nedenstående IDV oplysninger (Indtægtsdækket virksomhed) er en opfyldelse af kravene i Økonomistyrelsens budgetvejledning punkt 2.6.8.2.

Det akkumulerede resultat tager udgangspunkt i 2010, hvor det sidste sektorforskningsinstitution er fusioneret ind DTU’s bogføringskreds. Da de tidligere sektorforskningsinstitutioner ikke opgjorde indtægter og omkostninger på universiteternes underkonti, og det er således ikke muligt at konstruere korrekte data før 2010. Da den endelige sats for direkte og indirekte omkostninger først blev kendt efter offentliggørelsen af årsrapporten 2019, er der foretaget korrektion til resultatet for 2019.

DTU-FORSKERE UNDERSØGER LUFTKVALITETEN

I SOVEVÆRELSET

Et forsøg med ventilation i soverum skal afdække, hvilken betydning frisk luft har for menneskers søvn og trivsel. 10 forsøgspersoner har gennem halvanden måned overnattet hver fire nætter i et ubådslignende klimakammer på DTU, hvor forskerne kan måle alle de molekyler i luften, som passerer ind og ud af en kapsel af plexiglas.

BIOFILTRE SKAL REDUCERE

KLIMABELASTNINGEN FRA MALKEKØER OG SVIN

DTU og en række partnere vil demonstrere potentialet i biofiltre som en vigtig og omkostningseffektiv teknologisk løsning til reduktion af metangas, der dannes i køer og svins maver og udledes via udåndingsluften og gylle. Forventningen til projektet er, at den samlede udledning fra malkekøernes stalde og gyllebeholdere i Danmark kan reduceres med 20 procent. Parterne skal udvikle, designe og teste anlæg med biofiltre. Filteret består af kompost fyldt med metan-ædende bakterier, der placeres i store containere eller graves ned uden for staldene.

Bilag

Grønt regnskab

DTU’s grønne regnskab viser udviklingen i energiog vandforbrug, samt CO 2 ­ udslip og affaldsmængder, som genereres fra driften af universitetets bygninger og faciliteter. Desuden redegøres der for CO 2 ­ udledning fra arbejdsrelaterede flyrejser. Det grønne regnskab afrapporterer på Scope 1 (DTU’s direkte udledning), Scope 2 (DTU’s udledning fra indkøbt energi) og dele af Scope 3 (DTU’s indirekte udledninger fra indkøbte ydelser, herunder flyrejser) fra Green House Gas Protocol.

DTU har igennem flere år samlet sine aktiviteter i nye og mere energieffektive bygninger samtidig med, at der er sket en arealfortætning. Fra 2019 til 2020 faldt det opvarmede bruttoareal med 1,4 pct. til 418.774 m². Dette skyldes bl.a., at DTU er fraflyttet faciliteterne på øen Lindholm. COVID ­19 ­ nedlukningen medførte et fald i vandforbruget, markante fald i antal flyrejser og de fleste affaldsmængder. Der har desuden været mindre fald i el­ og varmeforbruget. Den samlede CO 2 ­ udledning er faldet med 41 pct. fra 2019 til 2020 især pga. færre flyrejser samt et skift af varmeleverandør på Lyngby Campus.

I 2020 har DTU varetaget dekommissionering af Lindholm for Bygningsstyrelsen, hvilket medfører et helt atypisk forbrugsmønster for øen. Af hensyn til sammenlignelighed mellem årene indgår Lindholm ikke i det grønne regnskab for 2020.

BÆREDYGTIGHEDSTILTAG

I december 2020 vedtog DTU’s direktion en ny politik for bæredygtighed, der sætter retning for, hvordan DTU bidrager til en bæredygtig omstilling

af samfundet, og hvordan DTU internt arbejder med bæredygtighed. I 2020 igangsatte DTU bl.a. følgende initiativer:

Genbrug Indsatsen for øget genbrug i 2020 har medvirket til at mindske affaldsmængden. Der er fortsat fokus på møbelgenbrug, men indsatsen omfatter også andre emner. I samarbejde mellem DTU’s affaldsfolk og flyttefirma er der kommet større fokus på at adskille affaldet i flere fraktioner. DTU’s største renoveringsprojekt af bygning 208 har stort fokus på bæredygtighed, indeklima og arbejdsmiljø samtidig med, at der projekteres med størst mulig genbrug for øje.

Elforbrug, adfærdspåvirkning og besparelser En ny transformerstation ved DTU Skylab blev i 2020 planlagt og udført, så flere af de omkringliggende bygninger også forsynes herfra, og der opnås en betydelig besparelse på effekttab i kablerne samtidig med, at den eksisterende transformerstation kan understøtte stigende forbrug i nærområdet. Ligeledes er kapaciteten i det centrale nødstrømsanlæg på Lyngby Campus forøget, hvor kortere ledningslængder og ny teknologi har reduceret effekttabet fra ca. 5 pct. til 1,5 pct. Herudover gennemførte Center for Olie og Gas ­ DTU et pilotprojekt i samarbejde med DTU Campus Service omkring adfærdsændringer. Ved det øgede fokus på bl.a. at slukke lys, computere og apparatur uden for brugstid, lykkedes det at nedsætte centerets elforbrug med 10 pct.

Nybyggerier og campusudvikling Ved udbud af store byggeprojekter og renoveringer stilles der stigende krav til bæredygtighed. Projekterne skal på DTU som minimum certificeres

til DGNB Guld standard samt benytte livscyklusvurderinger og totaløkonomiske beregninger i projekteringsprocessen, men de bydende opfordres til at gå længere.

De strategiske campusplaner sætter retning for, hvordan de fysiske rammer skal udvikle sig, og bæredygtighed er et vigtigt aspekt. Lyngby Campus opnåede i 2020 DGNB ­ byområdecertificering til guldniveau, og er det største område i Danmark, der er præcertificeret.

FORSYNING

Vand

DTU’s samlede vandforbrug har gennem mange år ligget stabilt, men faldt 17 pct. fra 2019 til 2020, hvilket er forventeligt grundet hjemmearbejde i forbindelse med COVID ­19. Faldet er mest tydeligt på Lyngby og Ballerup campusser, hvor flest medarbejdere og studerende har været sendt hjem i lange perioder. På DTU Aqua i Hirtshals, hvor der ses store udsving i vandforbruget alt afhængig af forskningsprojekter, er forbruget steget med 14 pct. fra 2019 til 2020, hvilket afspejles i ”øvrige lokaliteter”.

El

Teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse medfører et omfattende elforbrug. Elforbruget faldt ca. 1 pct. fra 2019 til 2020, da mange forskningsinstallationer og ­anlæg fortsat har været i drift. Størstedelen af elforbruget går til ventilationsanlæg i laboratorier, drift af IT og serverrum, køleanlæg samt til forsøg i de større forskningsfaciliteter.

Varme

DTU’s varmeforbrug faldt 2,7 pct. fra 2019 til 2020, hvilket bl.a. skyldes flytning af DTU Energi fra utidssvarende bygninger på Risø Campus til en ny bygning på Lyngby Campus samt fraflytning af Lindholm.

Varmeforbruget påvirkes af udetemperaturen. Teknologisk Institut har beregnet et nyt ”normalår” for perioden 1980 til 2019, som er 11 pct. mildere end det tidligere normalår. Grundet DTU’s høje forbrug af procesenergi, samt eget forsyningsnet, har DTU dog en højere andel af graddageuafhængigt forbrug end en normal bygning. Korrektionen for graddage, og DTU’s særlige graddageuafhængige forbrug, er ikke ændret bagud, hvilket påvirker sammenligningen med tidligere år.

TRANSPORT

Flyrejser

COVID ­19 ­ rejserestriktionerne afspejles i DTU’s fly transport, som er faldet til knap 13 mio. km –svarende til ca. 25 pct. af den fløjne distance i 2019. Gennemsnitligt har hver medarbejder fløjet ca. 2.200 km i 2020 mod 8.900 km i 2019. Fordelingen af, hvor rejserne er gået hen, kan ses i tabellen nedenfor.

Flyrejser (% for)

13 13 15

CO 2 –UDLEDNING

Fjernvarmeforsyningen til Lyngby Campus blev i sommeren 2020 koblet over på Vestforbrænding. Skiftet af varmeleverandør er en del af DTU’s strategi med at få leveret energi med lavest mulig udledning af drivhusgasser, og skiftet i Lyngby medfører et betydeligt fald i DTU’s CO2 ­udledning fra varme.

DTU benytter tal for ækvivalente CO 2 ­ emissionsfaktorer, hvilket betyder at emissionen indeholder både udslippet af CO 2 , CH 4 (metan) og N 2 O (lattergas) og tillægger desuden 5 pct. for tab i elnettet. For at ensrette i forhold til Green House Gas Protocolmetoden, anvendes fra 2020 ikke længere et rullende gennemsnit for CO 2 ­ emissionsfaktorer, hvilket påvirker sammenligning med tidligere år.

Samlet CO 2 –udledning for el, varme og fly Flyrejser er vurderet til at udgøre mere end 90 pct. af CO 2 ­ udledningen fra den samlede arbejdsrelaterede transport, hvorfor øvrige transportmidler er udeladt. CO 2 ­ emissionen for flyrejser oplyses af DTU’s rejseleverandør (Egencia), og der opskaleres for de få rejser, som er købt uden for aftalen.

I 2020 var der et tydeligt fald i den samlede CO 2 ­ udledning, som primært skyldes en ny varmeleverandør på Lyngby Campus og det store fald i flyrejser, men også et lille fald i absolut el­ og varmeforbrug samt ændrede beregningsmetoder for el og varme.

Campus Graddagekorrigeret varmeforbrug fordelt på lokaliteter (MWh) CO2-emissioner fordelt på fly, el og varme (ton)

Campus

Campus Øvrige lokaliteter*

* Øvrige lokaliteter omfattede i 2020: Hirtshals, Silkeborg, DTU-UNEP i FN Byen, Høvsøre, Nykøbing Mors og Østerild. I tallet for 2018 indgår desuden Frederiksberg og i tallet for 2017 både Mørkhøj, Frederiksberg og Charlottenlund, hvor DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua lå før samlokaliseringen på Lyngby Campus.

AFFALD OG

GENANVENDELSE

COVID ­19 ­ nedlukningen har haft stor indflydelse på affaldsmængderne. DTU’s samlede affaldsmængde, der bortskaffes via eksterne modtageranlæg, er faldet med 19 pct. Herunder er bl.a. madaffaldet reduceret markant med 62 pct. Kemikalie ­ og klinisk risikoaffald er steget med 43 pct., hvilket især skyldes DTU’s medvirken i COVID ­19 ­ diagnostik. At affaldsmængderne for ”øvrige lokaliteter” er steget skyldes især Hirtshals, hvor fiskeaffald tidligere blev til minkfoder, men nu indgår i affaldsmængderne for 2020.

De fleste af de fraktioner som går til genanvendelse (f.eks. papir, pap og glas) er reduceret med mellem 15 og 44 pct. pga. lavere aktivitet på campus. I 2020 har der været øget fokus på udsorteringen af plast fra det øvrige affald, fremover vil plastindsamling blive udrullet på en ensartet måde på alle campusområder. I 2020 blev der indsamlet 6 ton plast til genanvendelse.

Figuren viser det bortskaffede affald fordelt på forskellige behandlingsformer. At fraktionerne falder generelt skyldes især de færre mennesker på campusområderne grundet COVID ­19.

fordelt på behandlingsform

A ald til genanvendelse (behandlet eksternt)

A ald til forbrænding

A ald til specialbehandling

A ald til deponering

Totale affaldsmængder fordelt på lokaliteter (ton)

Lyngby Campus

Risø Campus

Ballerup Campus

Lindholm

Øvrige lokaliteter**

** Øvrige lokaliteter omfattede i 2020: Hirtshals og Silkeborg. I tallet for 2018 indgår Frederiksberg og i tallet for 2017 både Frederiksberg, Mørkhøj, Charlottenlund, hvor hhv. DTU Veterinærinstituttet, DTU Fødevareinstituttet og DTU Aqua lå før samlokaliseringen på Lyngby Campus.

Grønt regnskab 2020

CO2-UDLEDNING Total

Affald til forbrænding (specialbehandling)3

1) F.eks. metal, papir, pap, glas, madaffald, elektronikaffald, batterier, spild-/smøreolie, haveaffald inkl. husdyrgødning til jordforbedring, affald fra drift og vedligehold

2) Dagrenovationslignende brændbart affald

3) Kemikalieaffald, klinisk risikoaffald, GMO, affald fra sandfang og olieudskillere, hvoraf en stor del forbrændes

4) F.eks. affald fra drift og vedligehold og forurenet jord

5) F.eks. blade, jord, råjord og flis som genanvendes på lokaliteterne

6) Summen af genanvendt såvel internt som eksternt behandlet

Personale og arbejdsmiljø

PERSONALE

Bæredygtigt arbejdsliv

DTU har valgt at arbejde dialogbaseret med trivsel for at styrke lederes og medarbejderes kompetencer til at tale om trivsel og understøtte et bæredygtigt arbejdsliv. I forlængelse af COVID ­19nedlukningerne i 2020 har DTU arbejdet på at geare dialogkonceptet, så det også kan gennemføres online. I konceptet er der fokus på, at ledere og medarbejdere sammen skaber en indsigtsfuld og forpligtende dialog. Det har givet anledning til en indsats for også at udbrede kendskabet til DTU’s nultolerance holdning til krænkelser. Der er udviklet et roadmap for at synliggøre de muligheder, der er for løbende dialog om håndtering og registrering af oplevede krænkelser på DTU.

Erfaringer fra forårets hjemsendelse har givet anledning til to delpolitikker om det bæredygtige arbejdsliv. Den ene delpolitik adresserer fleksibilitet i arbejdsdagen. Den anden delpolitik adresserer transport og mødeaktivitet og afspejler, at DTU går forrest i forhold til digitalisering og de muligheder, det giver, for et styrket bæredygtigt arbejdsliv.

ARBEJDSMILJØ

Arbejdsulykker

Det generelle billede viser en nedgang i det samlede antal anmeldte ulykker og nærved hændelser på DTU og et markant fald i antallet af ulykker med fravær. I alt blev der anmeldt 89 ulykker og nærved hændelser i 2020 mod 126 i 2019, hvilket er en fald på næsten 30 pct. Nedgangen i antallet af anmeldelser forklares i altovervejende grad ved den delvise nedlukning henover året grundet COVID ­19.

Trods det laveste antal registrerede ulykker med fravær i et årti, synes tendensen fra forgange år

med relativt få ulykker med højt fravær og mange med lavt fravær at fortsætte. Af de 11 anmeldte ulykker med i alt 159 dages fravær, resulterede 5 ulykker alene i 143 fraværsdage.

Skader med fravær Nærved-ulykker

Skader uden fravær Studerende

Sygefravær

Der har været et fald i det gennemsnitlige sygefravær i forhold til 2019. Det formodes, at faldet i sygefraværet fra 2019 til 2020 skyldes bedre hygiejne, afstandskrav og en større fleksibilitet, hvor mange har kunnet arbejde hjemmefra ved lettere sygdom.

Gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder 2020 2019 2018

Sygefravær 5,5 6,4 6,7

Sygefraværet er ekskl. barn sygedage.

Beredskab

DTU’s beredskabsplan blev i 2020 afprøvet i fuld skala, da DTU og resten af Danmark blev ramt af COVID ­19. Dette medførte store forstyrrelser i DTU’s drift på alle planer i organisationen.

Allerede fra starten af året blev forholdene i udlandet fulgt tæt, og efterhånden som COVID ­19 spredte sig, blev beredskabet gearet til at imødegå krisen. Det skete kapacitetsmæssigt på alle niveauer – fra nedsættelse af en krisestab, pandoracelle og task force over kommunikation, implementering af retningslinjer, etablering af regimer for smitteopsporing til justering af driften, øget rengøring, indkøb af håndsprit m.v. Målsætningen har været at opretholde kerneleverancer i videst muligt omfang inden for rammerne af myndighedernes retningslinjer. Internt har sektoransvarsprincippet været styrende for forankring af beslutninger.

Der er gennem hele året sket en løbende tilpasning af krisestyringsorganisationen i takt med, at kriseniveauet blev ændret.

PERSONALEDATA

Aldersprofil på VIP og TAP

I tabellerne nedenfor er angivet kvindeandele i Faculty samt aldersprofilen for universitetets ansatte fordelt på stillingskategori. Både timelønnede og månedslønnede indgår.

Kvindeandele i Faculty (beregnet på baggrund af antal personer ansat pr. dec. 2020)

Professorer

– heraf kvinder 17%

Adjunkter i

– heraf kvinder 35% 31% 30%

* Antal professorer er større i 2019 og 2020, idet alle professorer indgår i faculty fra 2019

ALDERSFORDELING

Aldersfordeling og gennemsnitsalder er beregnet på baggrund af antal personer ansat pr. december 2020 og alderen på dette tidspunkt.

PERSONALEDATA (BÅDE TIMELØNNEDE OG MÅNEDSLØNNEDE INDGÅR)

Stillingskategorier

1) DVIP består af censorer, undervisningsassistenter, eksterne lektorer og hjælpelærer

2) Gruppen konsulenter/ledere omfatter kun medarbejdere med stillingsbetegnelsen special- og chefkonsulenter.

Bestyrelsen og direktionen

MEDLEMMERNES

BESTYRELSESPOSTER I SELSKABER, FONDE M.V.

BESTYRELSEN

Karin Markides

Medlem af bestyrelserne for Einride AB, Perstorp Holding AB og Stiftelsen för kunskaps­ och kompetensutveckling.

Hanne Søndergaard

Medlem af bestyrelsen for Arla Fonden. Formand for Ejendomsaktieselskabet af 2/1 1989 Esbjerg, Tage Søndergaard Holding A/S og Annalise og Tage Søndergaards Fond.

Susanne Juhl

Medlem af bestyrelserne for Politiken ­ Fonden, A/S Politiken Holding, Nunaoil A/S, Evida A/S og JP/Politikens Hus A/S.

Thea Larsen

Medlem af bestyrelserne for DI Energi, Dansk Gasforening, ERIG, GERG, Brintbranchen, Gasmuseet og præsident for Marcogaz.

Ulrik Juul Christensen

Medlem af bestyrelsen for LEAP Innovations.

DIREKTIONEN

Anders Overgaard Bjarklev

Præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).

Formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter.

Formand for bestyrelsen for Virum Gymnasium.

Medlem af bestyrelserne for Teknologisk Institut, Fonden for Entreprenørskab og Færøernes Universitet.

Ex officio formand for og medlem af et antal andre fondsbestyrelser. Herudover ex officio medlem af bestyrelser for en række andre organisationer og samarbejdsfora, herunder internationale.

Rasmus Larsen

Formand for bestyrelsen for Dansk Selskab for Automatisk Genkendelse af Mønstre

Medlem af bestyrelserne for Danmarks Tekniske Museum, Lindø Offshore Renewables Center og Manufacturing Academy of Denmark (MADE).

Medlem af Advisory Board for Forsvarsakademiet samt Governing board for The International Association for Pattern Recognition. Herudover ex officio medlem af bestyrelser for en række andre organisationer og samarbejdsfora.

Claus Nielsen

Medlem af bestyrelserne for Energifonden Skive samt Nordsøens Forskerpark og Nordsøen Oceanarium. Ex officio formand for bestyrelsen for Dianova A/S, bestyrelsen for Boligfonden DTU og bestyrelsen for Hempel Kollegie Fonden, medlem af bestyrelserne for Nordvej Vest PS, Nordvej Vest 2018 ApS, DTU datterselskabet DTU Science Park A/S samt International Sustainable Campus Network (ISCN). Herudover medlem af bestyrelser for en række fonde og organisationer.

Marianne Thellersen

Ex officio formand for den erhvervsdrivende fond IPU og ex officio næstformand i bestyrelsen for DTU datterselskabet Bioneer A/S.

Medlem af bestyrelserne for Energy Cluster Denmark, Odense Robotics, Clean, Erhvervshus Hovedstaden, Copenhagen Capacity, Laurits Andersens Fond og Symbion Fonden samt medlem af TeknologipagtRådet. Derudover ex officio medlem af bestyrelserne for DTU datterselskaberne DTU Science Park A/S, DFM A/S, PreSeed Ventures A/S og Dianova A/S samt ex officio medlem af bestyrelsen for CAT Fonden.

Philip John Binning

Ex officio formand for bestyrelsen for Sino ­ Danish Center for Education and Research (SDC), Beijing.

Lars D. Christoffersen

Formand for bestyrelsen for Egedal Gymnasium og HF.

Medlem af bestyrelsen for Technical Education Copenhagen (TEC).

FRIPLADSER OG STIPENDIER TIL

INTERNATIONALE STUDERENDE

Forbrug af fripladser og stipendier opgør hvor mange studerende, der var indskrevet på fripladser eller modtog et stipendie på DTU i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Forbrug af fripladser er et reelt tal baseret på optjent STÅ, mens Forbrug i regnskabsåret er et estimeret tal baseret på, at studerende opnår 60 ECTS ­ point

FORBRUG

Takstgruppe

per år. Differencen mellem de to tal opstår, når fripladsstuderende bruger mere end to år på at færdiggøre deres uddannelse. Regnskabet viser, hvor mange midler universitetet har modtaget fra Uddannelses­ og Forskningsministeriet. Det viser også forbruget i det pågældende regnskabsår og det overskud, der bliver overført.

Takst 3

Antal Indskrevne studerende på hele eller delvise fripladser 52

Antal modtagere af stipendier 0

Forbrug af fripladser (kr.)

3.632.288

Forbrug af stipender (kr.) 0

REGNSKAB

Overført fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende (kr.)

Forbrug i regnskabsåret (kr.)

(kr.)

ROBOTTER PÅ VEJ IND

I LANDBRUGET

DTU’s forskere inden for robotteknologi og automation ved DTU Elektro er ved at udvikle en autonom robot, der ved hjælp af kunstig intelligens skal trænes til selv at finde og udrydde ukrudt i økologiske marker. Den skal gå efter ukrudtet butbladet skræppe, som udgør et stort problem for landmændene, fordi det tager pladsen fra det græs, køerne skal æde.

Når robotten har fundet ukrudtet, er dens opgave at bekæmpe det med enten en laser eller et apparat, der kan give planten elektrisk stød. Udviklingen af robotten sker i det EU-finansierede projekt GALIRUMI.

Diplomingeniørstuderende

Bachelorstuderende

Antal

Kandidatstuderende

Antal

Åben og deltidsuddannelse

Antal årselever på åben og deltidsuddannelser

færdiguddannede på master- og diplomuddannelser

Internationalisering Antal

Nøgletal

på hele uddannelser i Danmark1

FORSKNING Forskeruddannelse Antal nyindskrevne ph.d.-studerende / heraf

Antal indskrevne ph.d.-studerende / heraf internationale

omfang af samarbejde

Forskningsbaseret rådgivning, Miljø- og Fødevareministeriet, Transportog Boligministeriet og Udenrigsministeriet

Forskningsbaseret rådgivning via Uddannelses- og Forskningsministeriet, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet

1) En international studerende defineres som en studerende med udenlandsk adgangsgrundlag. En udenlandsk studerende defineres som en studerende med udenlandsk statsborgerskab, uanset opholdsgrundlag, jf. det statistiske beredskab hos Danske Universiteter.

2) BFI-publikationer for 2020 offentliggøres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen den 1. september 2021. Tallet for 2020 vil derfor først fremgå af Årsrapport 2021.

3) Nøgletal for tidligere år er tilpasset tilsvarende opgørelser i det statistiske beredskab hos Danske Universiteter iht. skabelon for oversigt over hoved- og nøgletal i brev om årsrapport 2020 fra Uddannelsesog Forskningsstyrelsen.

Indtægter iht. universiteternes

beredskab3

Netto finansielle indtægter ekskl. prioritetsrenter (indgår i øvrige indtægter)

Indtægter i alt iht. Årsrapport

Omkostninger (DKK 1.000) iht. vejledning fra Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte5 Uddannelse

og udvikling

Myndighedsbetjening, rådgivning og øvrige ydelser (tidligere Forskningsbaseret rådgivning)

Generelle fællesomkostninger (tidligere Generel ledelse, administration og service)

og bygningsdrift

Balance (DKK 1.000)

Grønt Regnskab

for el, varme og flyrejser, ton/samlede årsværk

Personale (Årsværk)

4) De tidligere års indmeldinger er opdateret. Ændringerne skyldes, at DTU ofte får information meget sent fra de virksomheder, som har valgt selv at stå for indleveringerne. Herudover har DTU i 2020 etableret et system til håndtering af softwareanmeldelser, der har givet anledning til en række efterregistreringer.

5) Omkostningerne er alene vist summarisk for såvidt angår sammenligningstallene, i henhold til Årsrapportskabelon for institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

DTU ÅRSRAPPORT 2020

APRIL 2021

ISSN 1603­1784

REDAKTION JOHN SARBORG PEDERSEN & ANDERS EMIL KANN PETERSEN

PRODUKTION WE LOVE PEOPLE

FOTOS BAX LINDHARDT, BRAINCAPTURE, CLEARPATH ROBOTICS, JAKOB KROMANN GROTH, JESSICA DESFORGES, MIKAL SCHLOSSER, LASSE BECH MARTINUSSEN, MIKKEL ADSBØL, NIELS NYGAARD, PETER AAGAARD BRIXEN, POWERLABDK, JUPITER PHOTO ARMENIA, MATHILDE BECH OG UNSPLASH.

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

ANKER ENGELUNDS VEJ 1

BYGNING 101A

2800 KGS. LYNGBY

WWW.DTU.DK