Skip to main content

DS Smith: I spidsen for fremtidens emballageindustri

Page 1

INTERVIEW DS SMITH

DS Smith: I spidsen for fremtidens emballageindustri DS Smith arbejder på flere områder for at skabe mere cirkulær emballage til alle de mange sektorer, der bruger store mængder af emballage. Konkret bliver der set på alt fra nye emballageløsninger og optimeret transport til at bruge nye materialer i produktionen. Blandt andet tang. Der er medvind for emballageproducenten DS Smith. Næsten alle industrier og virksomheder har brug for emballage til deres produkter. Nu mere end nogensinde. ”Vores kunder er alt fra store medicinalvirksomheder til mindre produktions- og e-handelsvirksomheder, der sender deres produkter globalt og lokalt,” siger Mette Staal, der er Innovation- og Designlead hos DS Smith i Danmark. ”Under pandemien eksploderede e-handlen. Vi oplevede et kæmpe boom, som nu er faldet lidt til ro, men vi har fortsat meget større volumen på området, end vi havde i 2019, og det vil fortsætte.”

”Markedet er ikke direkte drevet af vores kunder, men derimod af forbrugerne. Det er der, vi kigger hen, når vi skal se, hvilke trends der kommer, og vi har ret godt styr på, hvor vi bevæger os hen inden for de næste seks-syv år,” siger Mette Staal. Noget af det, DS Smith ser komme i fremtiden, er droneleverancer, men først og fremmest er der ingen tvivl om, at der vil være en stor vækst, når det gælder levering af fødevarer - både kolde og varme. Til at udvikle nutidens og fremtidens emballager har virksomheden udviklet en model – den Cirkulære Designmodel. Det er et måleværktøj, der hjælper kunderne med at gøre deres emballage mere bæredygtig ud fra forskellige kriterier med fokus på klimaet og økonomien. Her samarbejder DS Smith med den globale Ellen MacArthur Foundation, som arbejder med at udbrede cirkulær økonomi.

»


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DS Smith: I spidsen for fremtidens emballageindustri by DS Smith - Issuu