Skip to main content

DSKBnyt_2026/03

Page 1

-NYT

Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

Nr. 3

September 2026

Nyt visions- og strategipapir for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

» Nyt fra bestyrelsen

» Kvalitetssikring af rørposttransportsystemer – nordiske anbefalinger

» Vil du være med i DSKB-Nyts redaktionsgruppe?

» Om klinisk immunologi

» Visions- og strategipapir for DSKB

» YLKB-siden: Klinisk ophold – overblik og inspiration

» De første erfaringer med en blodprøvetagningsrobot i Danmark

» Nyt om navne

» Når robustheden svigter: udfordringer med total calcium » Ny national klinisk retningslinje for analyse af M-komponent og frie lette kæder

ISSN 1902-1526


Count on the Enhanced Liver Fibrosis (ELF ™) Test Assess the risk of metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease (MASLD)/ metabolic dysfunction-associated steatohepatitis (MASH) progression and liver-related events with a simple blood test.

A non-invasive blood test that measures three direct markers of fibrosis: hyaluronic acid (HA), procollagen III amino-terminal peptide (PIIINP), and tissue inhibitor of matrix metalloproteinase 1 (TIMP-1). The ELF Test, in conjunction with other laboratory and clinical findings, can be used to assess the risk of progression to cirrhosis and liver related events in patients with chronic liver disease.

Scan for more info

Sign up for latest news


Kolofon DSKB-Nyt nr. 3/2026 Udgiver: Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Ansvarshavende redaktør: Birgitte Sandfeld Paulsen Layout og redaktionel tilrettelæggelse: tuen Bladet udgives 4 gange årligt

Nyt fra bestyrelsen Birgitte Sandfeld Paulsen Redaktør, Cheflæge Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Denne og tidligere udgaver kan downloades fra www.dskb.dk

-NYT

Medlemsblad for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

Nr. 3

September 2026

Nyt visions- og strategipapir for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

» Nyt fra bestyrelsen

» Kvalitetssikring af rørposttransportsystemer – nordiske anbefalinger

» Vil du være med i DSKB-Nyts redaktionsgruppe?

» Om klinisk immunologi

» Visions- og strategipapir for DSKB

» YLKB-siden: Klinisk ophold – overblik og inspiration

» De første erfaringer med en blodprøvetagningsrobot i Danmark

» Nyt om navne

» Når robustheden svigter: udfordringer med total calcium » Ny national klinisk retningslinje for analyse af M-komponent og frie lette kæder

ISSN 1902-1526

DSKB’s bestyrelse Mie Samson Email: miesam@rm.dk Anders Berg Wulff Email: anders.berg.wulff.01@regionh.dk Anne Juhl Nielsen Email: ANJUNI@rm.dk Anne Lindegaard Email: Anne.lindegaard@rsyd.dk Elke Hoffmann-Lücke Email: elkehoff@rm.dk Thomas Salskov Rosengren Email: thros@regionsjaelland.dk Birgitte Sandfeld Paulsen Email: birgitte.paulsen@rn.dk

Så er sommerferien for alvor slut, og der er igen fuld aktivitet rundt omkring på de klinisk biokemiske afdelinger. Efter en sommer med forhåbentlig lidt tid til at trække vejret, er vi nu godt i gang med efterårets mange opgaver og aktiviteter. Sundhedsreformen begynder for alvor at banke på. Vi står foran en periode, hvor sundhedsvæsenet kommer til at forandre sig markant, hvilket betyder nye strukturer, nye samarbejdsflader og nye måder at tænke sundhedsvæsenet på. Det gælder naturligvis også klinisk biokemi, selvom kernen i vores opgave er uændret. Klinisk biokemi har en central rolle i det gode patientforløb, og vi skal være med til at synliggøre, hvordan diagnostikken kan bidrage til et mere sammenhængende, effektivt og ikke mindst kvalitetsbaseret sundhedsvæsen. Selvom det ikke står fuldstændig klart, hvad sundhedsreformen præcis medfører for den enkelte afdeling, er det vigtigt, at vi er aktive medspillere i denne udvikling. I bestyrelsen har vi arbejdet med et visionsog strategipapir for DSKB. Papiret er blevet til på baggrund af diskussioner i bestyrelsen og bygger i høj grad på inputs fra tidligere medlemsmøder, hvor netop DSKBs rolle og fremtid var emnet. Derudover har det endnu ikke afsluttede arbejde med den nye specialebeskrivelse i en gruppe under SST bidraget med inspiration. Resultatet bringes i dette nummer af DSKB-Nyt. Visionen er klar: Klinisk biokemi skal til alle tider være en nøglefaktor i det gode patientforløb.

I visionspapiret beskriver vi blandt andet vores ambition om at positionere klinisk biokemi som en central aktør i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen, understøtte forskning, udvikling og vidensdeling samt styrke samarbejdet på tværs af de laboratoriemedicinske specialer. Samtidig skal vi sikre en stærk og sammenhængende laboratoriefaglig indsats – både på hospitalerne og i de patientnære diagnostiske tilbud. Papiret skal ikke ses som en facitliste, men som et fælles pejlemærke for specialet og som et grundlag for bestyrelsens arbejde de kommende år. Det skal hjælpe os med at prioritere vores indsats og sikre, at vi som selskab er med, når fremtidens sundhedsvæsen formes. I skrivende stund er Den Nordiske Kongres i klinisk biokemi nært forestående. Det bliver forhåbentlig nogle gode og inspirerende dage med mulighed for både faglig fordybelse, nye perspektiver og ikke mindst gode møder med kolleger fra hele Norden. Og mens vi ser frem mod den nordiske kongres, kan vi allerede nu begynde at kigge lidt længere frem. Det er nemlig muligt at reservere datoerne for Den Danske Kongres i Klinisk Biokemi, som afholdes d. 15. – 17. juni 2027 i Odense. Sæt derfor allerede nu et stort kryds i kalenderen, mere information følger. Med ønsket om et godt og spændende efterår til jer alle, og ikke mindst rigtig god læselyst med dette nummer af DSKB-Nyt.

DSKB-NYT | 3/2026

3


Vil du være med i DSKB-Nyts redaktionsgruppe?

Birgitte Sandfeld Paulsen Cheflæge Klinisk Biokemisk Afdeling Aalborg Universitetshospital På vegne af DSKB-Nyts redaktionsgruppe

4

DSKB-NYT | 3/2026

Vi søger 2 nye medlemmer til redaktionsgruppen for DSKB-Nyt – gerne en læge og en kemiker og gerne nogen, der ved hvad der rør sig øst for Jylland. Opgaven er egentlig ret simpel: Du skal være nysgerrig på, hvad der sker ude på afdelingerne, finde de spændende projekter, idéer og historier – og få vores kolleger til at fortælle om dem i et indlæg til bladet. Derudover skal du være med til at læse korrektur på de indlæg, der kommer. Vi er 6, der deles om opgaverne, så det er bestemt overskueligt.

Du behøver ikke være journalist eller skrivegeni – det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at få de gode historier frem. Har du lyst til at være med? Så skriv til birgitte.paulsen@rn.dk


Visions- og strategipapir for DSKB Klinisk biokemi skal til alle tider være en nøglefaktor i det gode patientforløb Specialets kerneopgaver er defineret i specialebeskrivelsen for Klinisk Biokemi: 4 Sundhedsstyrelsens Specialeplan Specialebeskrivelsen rummer derudover overvejelser vedrørende omfanget og udviklingen af kerneopgaverne over en 10- til 20årig periode samt beskrivelse af specialets samarbejde med andre specialer. Dansk Selskab for Klinisk Biokemi skal til en hver tid understøtte specialets muligheder for at løfte kerneopgaverne. Med dette udgangspunkt skal selskabet arbejde specifikt for at: • positionere specialet som en central aktør i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Specialet skal fremstå som et moderne, samarbejdende, fleksibelt og indflydelsesrigt lægefagligt speciale. Der skal være fokus på løbende at iværksætte og deltage i indsatser omkring det gode patientforløb. Dette både på et overordnet politisk niveau samt på operationelt niveau lokalt på og uden for sygehusene. • understøtte forskning, udvikling og vidensdeling. Specialet skal være på forkant med den videnskabelige, teknologiske og organisatoriske udvikling og bidrage til et evidensbaseret fundament for kliniske beslutninger. Der skal løbende være fokus på at integrere ny viden og udnytte muligheder inden for automatisering, digitalisering og kunstig intelligens på en måde, der både er rationel og som styrker kvalitet.

• styrke og videreudvikle synergetiske samarbejder på tværs af de laboratoriemedicinske specialer. Patientens behov skal fortsat være det naturlige udgangspunkt for fælles prioritering, udvikling og implementering af nuværende og fremtidige laboratoriefaglige løsninger. • understøtte en stærk og sammenhængende laboratoriefaglig indsats i hele sundhedsvæsenet, så diagnostik udført på laboratorier såvel som patientnære diagnostiske tilbud bygger på klare arbejdsgange og tager afsæt i et fælles kvalitetsgrundlag. Herunder støtte udviklingen af et relevant analyserepertoire samt bidrage til bæredygtige og fremtidssikrede procedurer for prøvetagning og prøvehåndtering.

Mie Hessellund Samson Forperson for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Cheflæge Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital På vegne af bestyrelsen for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi

• fremme tilgængelig og specialiseret lægefaglig rådgivning, så sundhedsprofessionelle får relevant beslutningsstøtte, der bidrager til det gode patientforløb. Herunder, i tæt samarbejde med kliniske og parakliniske afdelinger, fokusere på relevant anvendelse af laboratoriediagnostik. • tiltrække, fastholde og udvikle dygtige medlemmer i specialet. Dette skal muliggøres gennem stærke fællesskaber, spændende faglige rammer, aktiv involvering i planlægning og udvikling af uddannelse samt en vedvarende prioritering af kompetenceudvikling for alle selskabets medlemmer. Dansk Selskab for Klinisk Biokemis bestyrelse vil løbende på denne baggrund udvælge og arbejde med forskellige strategiske indsatser. Udarbejdet 2026

DSKB-NYT | 3/2026

5


De første erfaringer med en blodprøvetagningsrobot i Danmark

Charlotte Gils Speciallæge Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital charlotte.gils@rsyd.dk Gitte Schou Rasmussen Faglig specialist Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital Kristina Buch Larsen Faglig specialist Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital Mads Nybo Cheflæge Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital

Blodprøver og Biokemi har indgået kontrakt om køb af tre blodprøvetagningsrobotter til det nye Odense Universitetshospital (OUH). Robotten, der har fået navnet Aletta, er udviklet af den hollandske virksomhed Vitestro. Aletta anvendes i øjeblikket fast på ét blodprøvetagningsambulatorie og jævnligt på tre andre blodprøvetagningsambulatorier i Holland, hvor den indgår i et større klinisk studie med henblik på endelig implementering i den kliniske drift i 2027. Aletta kombinerer nær-infrarød visualisering af vener, ultralydsvejledt venepunktur, automatiseret håndtering af blodprøverør, fjernelse af nålen samt påsætning af plaster. Aletta tager et billede af armen med det nær-infrarøde kamera, som bruges til at guide den indbyggede ultralydsscanner. Scanneren identificerer egnede vener, og ud fra foruddefinerede kriterier som venens størrelse og dybde udvælges en vene til prøvetagning. Den foretager således prøvetagningen ultralydsvejledt, hvilket øger sikkerheden. Inden venepunkturen bruger Aletta Doppler-ultralyd til at bekræfte, at blodkarret er en vene og ikke en arterie. Hvis der ikke identificeres en egnet vene, vil Aletta ikke føre nålen ind. Patienten angiver, når vedkommende er klar, og trykker herefter på en skærm på Aletta. På skærmen vises derefter en instruktion om, hvordan patienten skal placere armen. Når robotten er klar til at stikke, informeres patienten om dette på skærmen. Hvis der skal tages flere blodprøverør, håndterer Aletta også dette. Den kan håndtere op til 10 rør, som isættes i et rack. Rørene vendes automatisk inde i maskinen. Når prøvetagningen er afsluttet, trækkes nålen ud, der sættes plaster på indstiksstedet, og der lægges et let tryk. Til sidst løsnes stasen, og patienten kan trække armen til sig. De første publicerede resultater fra det klini-

6

DSKB-NYT | 3/2026

ske studie viser en succesrate på 94,5 % [1], hvilket svarer til niveauet ved manuel blodprøvetagning [2]. Samtidig viser studiet, at patienterne er tilfredse med både selve prøvetagningen og den samlede oplevelse. Hvad siger de danske patienter? I juni i år blev vi som det første land uden for Holland en del af det hollandske studie. I en tre-ugers periode havde vi mulighed for at inkludere patienter i studiet i vores blodprøvetagningsambulatorium i Odense. Set-up Vi uddannede to af ambulatoriets faste ressourcepersoner til at fungere som supervisorer ved Aletta. Sammen med en medarbejder fra Vitestro havde de ansvaret for at inkludere patienter og instruere dem i, hvordan prøvetagningen skulle foregå. Vi etablerede et set-up, hvor sekretariatet kontaktede patienter ved indkaldelse og spurgte, om de havde lyst til at afprøve automatiseret blodprøvetagning. Hvis patienten accepterede, blev vedkommende sendt direkte videre til en supervisor, som gav yderligere information og vejledning. Hvis patienten takkede nej, beholdt patienten sin plads i den almindelige kø. Det viste sig at være en fordel, at den indledende screening blev foretaget af sekretariatet. De havde mulighed for at gennemgå rekvisitionerne og identificere eventuelle analyser eller andre forhold, der kunne medføre, at patienten ikke var egnet til at deltage. Dette bidrog til et effektivt patientflow, hvor mange patienter accepterede at prøve Aletta, og i perioder oplevede vi endda ventetid til prøvetagning med Aletta. Patienterne deltog frivilligt. De blev spurgt, om de kunne tænke sig at få taget blodprøver af en robot, og hvis de var interesserede, gennemgik vi deltagerinformationen sammen med dem.


Efter prøvetagningen blev patienterne spurgt til: • Smerteoplevelsen • Deres overordnede oplevelse og • Deres præference til (næste) prøvetagning Antal patienter, der deltog I alt blev 167 patienter spurgt, om de ville deltage. Af disse blev 2 ekskluderet på baggrund af graviditet og tatoveringer, medførende 165 inkluderede patienter. Se også figur 1.

Af disse 165 fik 154 patienter foretaget fuld scanning, hvilket er to scanninger pr. arm. De 11 patienter, der ikke fik fuld scanning, var på grund af at i) scanningsdelen tog længere tid end forventet eller ii) fejl på udstyret. Af de 154 patienter, som havde en fuld scanning, fandt udstyret en egnet vene at stikke i hos 145 patienter. Af de 145 patienter, som den stak, lykkedes det hos 132 patienter at få taget de prøverør, der var rekvireret.

Antal patienter spurgt = 167 Ekskluderet = 2 Antal patienter inkluderet = 165 Ufuldstændig scanning = 11 Fuld scanning = 154 Prøvetagning udført = 145

Prøvetagning ikke succesfuld = 13

Prøvetagning succesfuld = 132

Figur1. Flowchart for inklusion af patienter Resultater I løbet af perioden gennemførte Aletta succesfuld blodprøvetagning på 132 ud af 145 patienter. Stik-succesraten i procent var derfor 91,0 %. Der blev ligeledes opnået en høj succesrate

blandt de patienter, som angav, at de sædvanligvis var vanskelige at stikke, med en succesrate på 93,8 %. Kvaliteten af prøverne var god vurderet ud fra hæmolyse-indeks:

Parameter

Resultat

Gennemsnitligt hæmolyse-index, Aletta

5,3 µmol/L

Median hæmolyse-index, Aletta

4,3 µmol/L

Hæmolyse-index over cut off, Aletta

Ingen prøver oversteg cut off

Gennemsnitligt hæmolyse-index, alle laboratorieprøver (juni)

5,6 µmol/L

Median hæmolyse-index, alle laboratorieprøver (juni)

4,3 µmol/L

4 DSKB-NYT | 3/2026

7


Patienttilfredsheden var høj. Undersøgelsen viste, at 91,0 % af patienterne angav, at blodprøvetagning med Aletta var meget mindre smertefuld, mindre smertefuld eller lige så smertefuld som manuel blodprøvetagning. 100 % af patienterne angav, at den automaSmerte sammenlignet med manuel prøvetagning

tiserede blodprøvetagning var acceptabel. 93 % af patienterne angav, at de ved en fremtidig blodprøvetagning ville foretrække eller i høj grad foretrække Aletta, eller at de ikke havde nogen præference.

Antal

%

Meget mere smertefuldt

0

0

Mere smertefuldt

12

8.8

Sammenligneligt

60

43.7

Mindre smertefuldt

56

40.9

Meget mindre smertefuldt

9

6.6

Ingen holdning

0

0

Antal

%

Meget uacceptabelt

0

0

Uacceptabelt

0

0

Neutral

0

0

Acceptabelt

83

63.4

Meget acceptabelt

48

36.6

Vil du foretrække Aletta eller manuel prøvetagning?

Er denne prøvetagningsmetode acceptabel?

Antal

%

Stærk præference for manuel

0

0

Præference for manuel

9

6.9

Ingen præference

62

44.3

Præference for Aletta

58

44.3

Stærk præference for Aletta

2

1.5

Tabel 1-3 Patientperspektiver Perspektiver For vores personale, som både betjente Aletta Det er vigtigt at understrege, at der altid under studiet og fremover skal arbejde med vil være en bioanalytiker til stede ifm. robotten på det nye OUH, har forløbet været prøvetagningen – både for at øge tryghemeget værdifuldt. Vi har fået praktisk erfaring den hos patienten og for at kunne overtage med, hvad der fungerer godt, hvilke forhold der prøvetagningen, hvis det skulle være en af kan forbedres, og hvordan vi bedst tilrettelæg- de få patienter, hvor det ikke lykkes Aletta ger arbejdsgange, så patienterne får mulighed at finde en egnet vene at stikke i. Ligeledes for at vælge blodprøvetagning med Aletta på vil man også kunne fravælge at få taget prøen enkel og velfungerende måde. Resultaterne ven af Aletta – det skulle med tiden gerne viser, at Aletta præsterer på niveau med manuel være et valg, man kan foretage allerede ved blodprøvetagning og vigtigst af alt, at patienttil- tidsbestillingen, måske mod at der er flere fredsheden er høj. ledige prøvetagningstider samme dag.

8

DSKB-NYT | 3/2026


I testperioden havde vi mulighed for at tilbyde vores kolleger blodprøvetagning med Aletta, og interessen var stor. På billedet kan I se, hvordan vi følger spændt med, mens Aletta udfører en blodprøvetagning på Nicolai, en af vores biokemikere.

Vi er to repræsentanter fra vores afdeling – en læge og en faglig specialist – som bliver en del af Vitestro’s brugergruppe. Det ser vi meget frem til, og vi glæder os til at kunne bidrage med vores erfaringer og perspektiver i den videre udvikling af løsningen. Vi

deltager i det første brugermøde i november. Vi står naturligvis allerede nu til rådighed for spørgsmål fra danske kollegaer, som overvejer at tage denne løsning i brug og deler gerne vores erfaringer og perspektiver.

Referencer 1. Giesen LFP et al. Performance, Safety, and Patient Experience of an Autonomous Robotic Phlebotomy Devuce: A Mulitcenter Trial. Clin Chem 2026;72:845.56 2. Dale JC. Howanitz PJ. Patient satisfaction in phlebotomy: a collage of American pathologists’ Q-probes study. Lab Med 1991;27:188-92

Fully automated HbA1c analysis

Discover more at: www.sysmex.dk/automation DSKB-NYT | 3/2026 Tosoh HLC-723® GR01 Analyser is manufactured by Tosoh Bioscience • www.tosohbioscience.com

9


Når robustheden svigter: udfordringer med total calcium Introduktion I 2020 lancerede Abbott en portefølje af mere end 20 nye assays til deres kemi-udstyr under navnet Sigma STRONG™. Med denne hævdes ydeevne i verdensklasse med en Sigma-måling på ≥ 6 for 86% af produkterne samt driftsmæssige fordele i form af længere onboard stabilitet af reagenser, forenkling af arbejdsgange ved anvendelse af en konsolideret kalibrator i et niveau samt en generel reduceret kalibreringsfrekvens [1].

Lise Pedersen Biokemiker Klinisk Biokemisk Afdeling, Holbæk Sygehus Lærke Andersen Biokemiker Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Stine Linding Andersen Ledende overlæge Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital stine.a@rn.dk

En medvirkede faktor i udvikling af den nye portefølje har muligvis været tilføjelse af Triton-X til Bilag XIV til forordning (EF) nr. 1907/2006 ("REACH-forordningen") i 2017 [2], der med en kort tidsfrist fik sat hele In Vitro-Diagnostik (IVD) industrien i gang med omfattende produktudvikling af nye Triton-X frie reagenser. Implementering af den nye Sigma STRONG portefølje på Alinity udstyr ved de klinisk biokemiske afdelinger i Danmark har ikke været problemfrit for alle analyser. Således viste det sig, at det nye reagens til bestemmelse af laktatdehydrogenase gav for høje værdier i plasmaprøver [3], og for bestemmelse af basisk fosfatase har der med Sigma STRONG applikationen været behov for at indføre en faktorisering [4]. Skift til Sigma Strong for total calcium I efteråret 2024 var turen kommet til implementering af det nye IVDR-godkendte Sigma STRONG reagens til total calcium på Alinity C (CaC2). På papiret var der ikke ændringer i metoden, der fortsat var baseret på Arsenazo III, som binder calciumioner ved lav pH og danner en blåviolet kromofor med absorbansmåling ved 660 nm. I rea-

10

DSKB-NYT | 3/2026

genskassetten var der mindre ændringer i de anvendte konserveringsmidler, men den største forskel var skift til en ny (Triton-X fri) fælles Alinity C kalibrator, med angivet sporbarhed til NIST SRM 956. Data fra litteraturen [1] og egne metodevalideringer afslørede, at det nye CaC2 reagens udviste en systematisk negativ bias på 3-4% i forhold til det gamle reagens med behov for faktorisering af analysen. I efteråret 2025 rettede UK NEQAS henvendelse til leverandøren af analysemetoden, idet flere deltagende laboratorier i det eksterne kontrolprogram kunne berette, at den negative bias observeret i UK NEQAS for Clinical Chemistry også blev observeret i patientprøver. Efterhånden som den nye Sigma STRONG CaC2 analyse havde været i drift i nogen tid viste det sig, at der var mere på spil end alene forhold omkring analysens niveau. I Region Sjælland og Region Nordjylland oplevede vi tiltagende udfordringer med analysen i den daglige drift, som afspejlede sig ved, at: 1. de enkelte udstyr på skift driftede i niveau (både op og ned) vurderet ud fra patientmean på praksisprøver (Figur 1) og genererede sporadiske outliers, som ikke altid parallelt var afspejlet i interne kontrol niveauer. 2. analysepræcisionen vurderet ved interne kontroller på flere udstyr ikke kunne overholde produktkravet på CV< 3% i særligt det lave område (niveau 1,501,70 mmol/L), og på enkelte udstyr var det nødvendigt i perioder at sætte analysen i karantæne (Figur 2).


Figur 1 Patient mean dag til dag for prøver rekvireret i almen praksis og analyseret ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med det gamle ikke sigma Strong reagens og det nye sigma Strong reagens til bestemmelse af total calcium på Alinity. 3. der var behov for hyppigere kalibreringer og øget fokus på korrekt håndtering og opløsning af den nye fælles Alinity C kalibrator. 4. der var øget fejlfinding fra bruger og producent. 5. der var øget behov for at tilbagetrække og/eller korrigere afleverede patientsvar til trods for intensiveret overvågning af analysens kvalitet og niveau.

Robusthed under pres Implementeringen af den nye Sigma STRONG™ calcium analyse (CaC2) på Alinity har vist, at selv IVDR-godkendte metoder, der introduceres på solid baggrund, kan give anledning til betydelige udfordringer i rutinedrift. Selvom den observerede systematiske negative bias initialt fremstod håndterbar ved faktorisering, har erfaringerne fra klinisk brug afdækket mere

komplekse problemer relateret til variation i analyseniveau, utilstrækkelig analysepræcision og forekomst af sporadiske outliere. En forklaring på den observerede diskrepans i analysens robusthed kan være forskellen mellem producentens testbetingelser og den virkelighed, som analysen møder i rutinedrift. I et kontrolleret testlaboratorium arbejder producenten typisk med veldefinerede og relativt ensartede prøvesæt, optimal instrumentvedligeholdelse og et begrænset antal analyser, hvilket giver stabile og reproducerbare forhold. I klinisk drift er situationen en anden. Her udsættes analyseudstyr for et langt højere og mere varieret prøveflow med blod- og urinprøver af forskellig kvalitet og kompleksitet. Instrumenterne er i kontinuerlig brug med generelt større slid selv ved korrekt udført vedligeholdelse. Derudover køres der ofte mange forskellige analyser paral-

DSKB-NYT | 3/2026

11


Figur 2A

Figur 2A

Figur 2 Intern kontrol i niveau 1,60 mmol/L på flere Alinity C udstyr fra Region Nordjylland, før og efter skift fra Sigma Strong tilbage til det gamle ikke sigma Strong reagens til total calcium (Figur 2a), samt intern kontrol i niveau 1,60 mmol/L på et Alinity C udstyr fra Region Sjælland før og efter skift til Sigma Strong reagens for total calcium (Figur 2b). Referencer (1) Westgard S, Petrides V, Schneider S, Berman M, Herzogenrath J, Orzechowski, A. Assessing precision, bias and sigma-metrics of 53 measurands of the Alinity ci System. Clin Chem. 2017;50:1216-1221. (2) Regulation (EC) No 1907/2006 of the European Parliament and of the Council on the Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (REACH). (3) Rasmussen MS, Pedersen L. A new assay falsely increases lactate dehydrogenase in plasma but not in serum. Clin Biochem. 2024;110804:131132. (4) Philipsen L, Andersen L, Andersen SL. Reference intervals for alkaline phosphatase in adults. Scand J Clin Lab Invest. 2026;86:150-157.

12

DSKB-NYT | 3/2026

lelt på udstyrene, og udstyrene betjenes af mange medarbejdere, hvilket kan introducere mindre variationer i håndtering og arbejdsgange. Samlet set peger erfaringerne på, at analysens robusthed er udfordret under praktiske driftsforhold, hvilket har medført et behov for øget overvågning af analysen og midlertidig nedlukning af analysen på enkelte udstyr. Det er ressourcetungt og potentielt patientkritisk med en analyse, som udføres 24-7, og de analysetekniske udfordringer har påvirket det samlede flow af prøver i laboratorier med automatiseret båndløsning. Erfaringerne fremhæver vigtigheden af løbende monitorering af nye analyser efter implementering, særligt når der introduceres ændringer i kalibrator og reagenssam-

mensætning. Der er behov for fortsat tæt dialog mellem laboratorier og producent for at identificere og udbedre årsagerne til den observerede variation. Indtil da må det konkluderes, at robustheden af den nye Sigma STRONG™ calcium analyse (CaC2) på Alinity C ikke er tilfredsstillende til rutineanvendelse i kliniske laboratorier. Producenten har i juni 2026 genetableret produktion af det gamle calcium reagens til Alinity C.


Adapted from Schindler, S. E., Galasko, D., Pereira, A. C., et al. (2024). Acceptable performance of blood biomarker tests of amyloid pathology — recommendations from the Global CEO Initiative on Alzheimer’s Disease. Nature Reviews Neurology, 20, 426–439. https://doi.org/10.1038/s41582-024-00977-5

References: 1. Thijssen EH, et al. Lancet Neurol. 2021;20:739–52. 2. Therriault J, et al. Alzheimers Dement. 2023;19:4967–77. ELECSYS is a trademark of Roche. © 2026 Roche

MC-DK-02900 Roche Diagnost ics A/S, Flaskehalsen 17, 4. sal, 1799 København V


Ny national klinisk retningslinje for analyse af M-komponent og frie lette kæder

Anders M. Abildgaard overlæge Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital andeabil@rm.dk Jesper Farup Revsholm overlæge Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital Marianne Benn, overlæge Klinisk Biokemisk afdeling, Rigshospitalet. Mikala Klok Jørgensen biokemiker Klinisk Biokemisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital Simon Lykkeboe kemiker Klinisk Biokemisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

14

DSKB-NYT | 3/2026

I 2012 udgav Danske Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) og Danske Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) den første danske retningslinje for M-komponent og relaterede analyser. Retningslinjen er netop blevet opdateret til version 2.0, og i den anledning bringes der her en kort introduktion til retningslinjen samt en beskrivelse af de væsentligste ændringer i den nye version. Den nationale kliniske retningslinje samler evidensbaserede anbefalinger om analyse af M-komponent og frie lette kæder ved myelomatose og andre monoklonale gammopatier. Retningslinjen beskriver, hvilke analyser der bør anvendes ved hhv. diagnostik og monitorering, hvordan M-komponenter påvises, afskæres, typebestemmes og kvantificeres, samt hvordan analyser af frie lette kæder og urin-M-komponent bør anvendes og fortolkes. Derudover omhandler retningslinjen analytiske problemstillinger, herunder interferens fra terapeutiske monoklonale antistoffer. Formålet er at understøtte en ensartet laboratoriediagnostik og monitorering af høj kvalitet på tværs af landet. Retningslinjen omfatter i alt 14 evidensgraderede anbefalinger. Retningslinjen er udarbejdet under Retningslinjefunktionen i SundK. SundK’s nationale kliniske retningslinjer bygger på en systematisk gennemgang og kritisk vurdering af den videnskabelige evidens og udarbejdes af tværfaglige arbejdsgrupper. Anbefalingerne gennemgår desuden metodisk og redaktionel kvalitetssikring i SundK, inden retningslinjen publiceres. Væsentlige ændringer i version 2.0 Initiativet til revisionen kom fra DMSG, primært som følge af ny evidens vedrørende diagnostiske intervaller for frie lette kæder (FLC). Det islandske populationsstudie

Iceland Screens, Treats, or Prevents Multiple Myeloma (iStopMM) har undersøgt en meget stor del af den islandske befolkning og har dermed genereret et omfattende datamateriale fra raske personer. Studiet har samtidig dokumenteret et velkendt skred i analyseniveau – særligt for de frie kappakæder ("kappa drift") – i Freelite®-assayet fra Binding Site, hvilket har nødvendiggjort en revurdering af de hidtidige anvendte diagnostiske intervaller. Nye diagnostiske intervaller for nogle frie lette kæde assays På baggrund af de islandske data anbefaler retningslinjen nu, at de nye alders- og nyrefunktionsafhængige diagnostiske intervaller fra iStopMM anvendes for Freelite®-assayet i stedet for producentens oprindelige intervaller. Intervallerne er etableret i en stor rask population og efterfølgende klinisk valideret i blandt andet islandske, danske og israelske patientkohorter. Implementering forventes at reducere antallet af falsk positive resultater og dermed unødvendig udredning – ifølge retningslinjen kan antallet af patienter, der henvises til knoglemarvsbiopsi og CT-skanning, reduceres med omkring 12 %, mens antallet af letkæde-MGUS-diagnoser kan reduceres med omkring 40 %. Ved anvendelse af Freelite®-assayet påvirkes koncentrationen af frie lette kæder og κ/λ-ratioen af nyrefunktionen, hvorfor der anbefales anvendelse af nyreafhængige diagnostiske intervaller ved nedsat estimeret glomerulær filtration (eGFR). En praktisk udfordring er, at de nuværende laboratorie-IT-systemer ikke understøtter referenceintervaller baseret på patientens eGFR. Implementeringen må derfor ske lokalt, eksempelvis ved information i labo-


ratorievejledninger eller ved refleksudløste svarkommentarer, når patienter har nedsat nyrefunktion. En pragmatisk løsning er at implementere de aldersbestemte referenceintervaller for personer med normal nyrefunktion: <70 år og ≥70 år, da det vil tilgodese svar afgivet med relevant information om diagnostisk interval for hovedparten af analysesvarerne. Retningslinjen gør samtidig opmærksom på, at FLC-analyser fortsat er utilstrækkeligt standardiserede, og at de nye referenceintervaller derfor alene kan anvendes sammen med Freelite®-assayet fra Binding Site. Assays fra forskellige producenter giver ikke sammenlignelige resultater og kræver derfor egne referenceintervaller.

klinisk mistanke eller forhøjet total-IgM, samt såfremt én monoklonal komponent – typisk en IgM – fremstår som flere toppe i elektroferogrammet og dermed komplicerer fortolkningen. Arbejdsgruppen Revisionen er gennemført af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af fem repræsentanter udpeget af DSKB (forfatterne til dette indlæg) – én fra hver region – samt fire hæmatologer udpeget af DMSG. Den færdige retningslinje kan findes på SundK's hjemmeside (sundk.dk).

Nye nationale kortnavne En anden væsentlig ændring er en harmonisering af de nationale kortnavne for de 85 analyser med relation til M-komponentundersøgelser i serum, spoturin, døgnurin og cerebrospinalvæske. Alle analyser er nu navngivet, så betegnelsen "M-komponent" indgår (f.eks. er ”IgG (kappa;monoklonalt);P” ændret til ”M-komponent (IgG Kappa);P”). Ændringen skal gøre analyserne lettere at identificere for rekvirenter og gøre laboratoriesvarene mere intuitive – særligt i almen praksis, hvor der har været henvendelser om, hvordan M-komponentens størrelse og type findes i laboratoriesvarene. Brug af dithiothreitol Retningslinjen er desuden opdateret med en beskrivelse af anvendelsen af dithiothreitol (DTT) som alternativ til ß-mercaptoethanol til reduktion af disulfidbindinger ved elektroforese. Metoden anvendes ved manglende påviselig M-komponent trods stærk

DSKB-NYT | 3/2026

15


Kvalitetssikring af rørposttransportsystemer – nordiske anbefalinger

Mads Nybo Cheflæge Odense Universitetshospital Denmark mads.nybo@rsyd.dk Anna Linko-Parvinen Chief physician Department of Clinical Chemistry University Hospital of Turku Finland

Rørpost-transportsystemer (RTS) anvendes på de fleste hospitaler til at transportere blodprøver til laboratoriet og derved reducere svartiderne. RTS kan dog forårsage præanalytiske ændringer i blodprøver, især hæmolyse, og ændringerne afhænger af det enkelte transportsystems karakteristika. Derfor bør RTS betragtes som en del af den præanalytiske proces og kræver passende validering og løbende kvalitetssikring. Afdækning For at vurdere RTS-praksis i de nordiske lande, gennemførte den nordiske præanalytiske videnskabelige arbejdsgruppe (under NFKK) en spørgeskemaundersøgelse blandt klinisk biokemiske laboratorier i 2018 og 2024 [1]. Spørgeskemaet var baseret på CLSI H18-A4-retningslinjen og omhandlede brugen, valideringen og kvalitetskontrollen af RTS. I alt svarede 85 laboratorier i 2018 og 30 i 2024, og resultaterne var som følger: • Henholdsvis 46 (ud af 85) og 27 (ud af 30) laboratorier rapporterede, at de brugte et RTS, altså en markant procentuel stigning. • Ikke overraskende viste de to undersøgelser en stigende integration af RTS

16

DSKB-NYT | 3/2026

med total laboratorieautomatisering: I 2018 endte de fleste RTS-linjer i et venteområde, hvorimod de fleste prøver i 2024 blev leveret direkte til analysetracket eller til en bulk-sorteringsmaskine tilsluttet et track. • Blandt respondenterne i 2024 varierede andelen af prøver, der blev transporteret af RTS, fra 5% til 95% med et gennemsnit på 50%. Almindeligt var prøver, der er særligt følsomme over for rystelser under transport, herunder blodgasser og viskoelastiske koagulationstests, udelukket fra RTS. • Validering af RTS var også blevet mere almindelig: Andelen af laboratorier, der havde valideret deres RTS, steg fra 69% til 88%. I 2024 var hæmolyseindeks og kaliumkoncentration de mest anvendte valideringsparametre. Andre tilgange omfattede synlig hæmolyse, prøveafvisningsrater og G-loggere. Imidlertid havde kun 41% af respondenterne valideret alle RTS-linjer. • Kontinuert kvalitetskontrol (QC) forblev desværre udført for sjældent trods den øgede validering: Kun 10% rapporterede brug af intern QC, mens 24% deltog i et eksternt kvalitetsvurderingsprogram (EQA).


Anbefalinger Baseret på disse resultater anbefaler den nordiske præanalytiske videnskabelige arbejdsgruppe, at alle RTS-linjer valideres før klinisk brug med foruddefinerede kvalitetskrav. G-loggere kan bruges under validering til at karakterisere accelerationskræfter eller til at lokalisere problematiske dele af transportsystemet. Til rutinemæssig QC er hæmolyseindeks eller kaliumværdier en praktisk tilgang til at monitorere ændringer i RTS-ydeevne. Laboratorier bør definere kravene til QC-ydeevnen på forhånd samt de handlinger, der skal træffes, når disse krav ikke er opfyldt. Kombination af forskellige metoder, såsom hæmolyseindeksovervågning og G-loggermålinger, kan give yderligere informationer. Analyser, der er påvirkelige af rystelser, hæmolyse eller andre præanalytiske fejl induceret af RTS, bør valideres lokalt, før de transporteres af RTS. Kvalitetsovervågning bør fortrinsvis være kontinuert, automatiseret og linjespecifik. Forskelle i patientpopulationer bør også overvejes, da blodprøver fra visse grupper såsom pædiatriske og onkologipatienter kan være særligt sårbare over for transportrelaterede effekter. Deltagelse i et EQA-program anbefales kraftigt for at give objektiv og sammenlignelig information om ydeevnen

af interne QC-procedurer og tilladte RTSprotokoller. Opsummering • Validér hver RTS-linje før klinisk brug ved hjælp af foruddefinerede kvalitetskrav og helst G-loggere som en del af valideringen. • Overvåg RTS-ydeevne kontinuert ved hjælp af parametre som hæmolyseindeks eller kaliumværdier med foruddefinerede QC-grænser og handlinger ved QC-svigt. • Benyt G-loggere til at identificere problematiske sektioner, når der opstår mistanke om RTS-relaterede præanalytiske afvigelser. • Overvej sårbare prøver og patientpopulationer, især hvis blodprøverne kan være følsomme for rystelser eller hæmolyse. • Deltag i eksternt kvalitetsvurderingsprogram for at opnå objektiv og sammenlignelig information om RTS-ydeevnen. • Validér nye eller følsomme analyser lokalt før forsendelse med RTS, da effekten af transporten afhænger af den enkelte RTS' karakteristika og derfor ikke altid kan forudsiges.

Referencer 1. Pelanti J, Willman B, Linko-Parvinen A, Nybo M. Recommendation on quality assurance of pneumatic transportation systems an opinion paper from the Nordic preanalytical scientific working group. Scand J Clin Lab Invest 2026;86:293-7.

DSKB-NYT | 3/2026

17


Om klinisk immunologi

Sofie Bech Buus Hoveduddannelseslæge Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital s.buus@rn.dk Pernille Koefoed-Nielsen Ledende overlæge Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital

18

DSKB-NYT | 3/2026

Klinisk immunologi er et speciale, hvor lægen fungerer som bindeled mellem laboratoriet og den kliniske hverdag. Ansvaret ligger i at sikre, at analyser og produkter anvendes korrekt i patientbehandlingen, fra rådgivning om transfusionsmedicin og udredning af immundefekter til håndtering af organ- og stamtransplantationer og nyere celleterapier. En central opgave er ansvaret for Substances of Human Origin (SoHO), det vil sige blodkomponenter, celler og væv. I blodbanken indebærer det blandt andet lægefaglige vurderinger af donoregnethed og produktkvalitet, så både donor og modtager er sikret bedst muligt. Specialet bidrager desuden til den kliniske beslutning ved komplekse sygdomsbilleder som ved autoimmun sygdom, hvor korrekt anvendelse og fortolkning af de immunologiske analyser er afgørende.

Lægeopgaver i klinisk immunologi Lægens opgaver spænder fra administrativt arbejde til akut klinisk rådgivning og er organiseret om fire hovedområder: transfusionsmedicin, transplantation, aferese og diagnostisk immunologi. Blodbanksdrift, transfusionsmedicin og blødningsrådgivning Klinisk immunologi har det regionale ansvar for blodbankerne, hvor donorer tappes til henholdsvis fuldblod og plasma. Fuldblodet fraktioneres og danner grundlag for produktion af erytrocyt-, trombocyt- og plasmakomponenter, mens plasmaportioner fra plasmaferese sendes til produktionen af plasmaderiveret medicin. Som klinisk immunolog har man ansvar for donoregnethed og for, at hele produktionskæden lever op til gældende lov- og kvalitetskrav.

Ud over laboratoriearbejdet indebærer specialet et myndighedsansvar, hvor der blandt andet føres tilsyn bl.a. af Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen. Hertil kommer en stigende rolle i forbindelse med avanceret celleterapi og transplantationer, hvor specialet bl.a. medvirker til den immunologiske udredning og risikovurdering både før transplantationen, samt rejektionsdiagnostik og post-transplant monitorering med henblik på længst mulig graftoverlevelse.

I den transfusionsmedicinske rådgivning sikrer lægen, at der udleveres forligeligt blod til den enkelte patient. Det indebærer at vurdere den kliniske betydning af erytrocytantistoffer med henblik på valg af forligelige eller specialudvalgte komponenter, for eksempel til en alloimmuniseret patient. Ved mistanke om transfusionskomplikation, for eksempel en akut eller forsinket hæmolytisk reaktion, febril reaktion eller allergisk reaktion, bidrager lægen til at afklare årsagssammenhængen og rådgiver om det videre transfusionsforløb samt den lovpligtige indberetning.

Der er fem klinisk immunologiske afdelinger i landet, én i hver region. Hver afdeling har det regionale ansvar for blandt andet blodbanksdrift, produktion af blodkomponenter og immunhæmatologisk udredning, mens visse funktioner, for eksempel transplantationer og blødningsrådgivning, kun varetages af udvalgte afdelinger.

Ved den blødende patient rådgiver alle afdelinger om komponentvalg. På enkelte afdelinger er denne rådgivning organiseret i en egentlig blødningsvagt, hvor vagthavende læge følger patienten løbende med viskoelastiske analyser (ROTEM/TEM) og rådgiver ud fra fundene om både komponenter og prohæmostatika.


Transplantation Allogen stamcelle- og organtransplantation varetages af de klinisk immunologiske afdelinger i Region Midt og Hovedstaden. Forud for organ- og stamcelletransplantation udføres HLA-typebestemmelse af recipient og donor, HLA antistofundersøgelse samt crossmatch, og resultaterne indgår i en samlet immunologisk risikovurdering af donor-recipient match. Arbejdet er for stamcelletransplantation i dagtiden, hvor det for organtransplantationer kan være både dagtid samt 24/7 vagtbelastning. For nyretransplantation anvendes både nyrer fra levende og afdøde donorer. Efter transplantationen monitoreres patienterne bl.a. for donorspecifikke antistoffer (DSA) samt andre mere avancerede undersøgelser mhp. diagnostik af afstødning samt understøtter klinikerne i forbindelse med justeringer af den immunossuppressive behandling. Ved allogen stamcelletransplantation følges desuden kimærismegraden som led i vurderingen af, om donorcellerne har slået an. For transplantationsområdet er der et omfattende nordisk og internationalt samarbejde, gennem bl.a. Scandiatransplant, EFI, WMDA og JACIE. Aferese Terapeutisk aferese anvendes ved akutte immunmedierede tilstande, for eksempel myasten krise eller trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP), hvor hurtig fjernelse af patogene antistoffer er afgørende. Hertil kommer stamcellehøst ved perifer aferese forud for autolog eller allogen stamcelletransplantation samt erytrocytaferese ved udvalgte hæmatologiske tilstande. Fælles for aferesebehandlingerne er, at lægen tager stilling til indikation og behandlingsforløb og løbende følger patienten for bivirkninger under behandlingen og samarbejder med den kliniske behandlingsansvarlige læge omkring forsat behandlingsindikation.

Diagnostisk immunologi Diagnostisk immunologi spænder fra udredning af primær og sekundær immundefekt til autoimmun sygdom, samt cellulær immunologi og monitorering af immunstatus hos immunsupprimerede patienter. Specialet bidrager desuden til smittescreening af bl.a. blod-, celle- og vævsdonorer som en del af det bredere diagnostiske ansvar, herunder i stigende grad også donorer til fækal mikrobiotatransplantation (FMT). Vagtfunktion i klinisk immunologi Alle fem klinisk immunologiske afdelinger har vagtfunktion døgnet rundt, typisk som tilstedeværelsesvagt i dagtiden og tilkaldevagt fra hjemmet udenfor dagtid. De akutte opgaver spænder fra rådgivning om den blødende patient og akut aferese til uforligelighed ved transfusion eller antistoffund op til akut operation, mistanke om transfusionskomplikation og undtagelsesvis akut udredning ved svært syg patient med mistanke om immundefekt. Ved siden af de akutte henvendelser løber vagten videre med de mere rutineprægede opgaver, der også kendetegner den almindelige arbejdsdag. Hvor stor en del af vagten de akutte opgaver fylder, varierer fra afdeling til afdeling og afspejler blandt andet, om afdelingen varetager regional blødningsvagt, transplantation eller andre højt specialiserede funktioner. En dag som klinisk immunolog En arbejdsdag starter ofte med overlevering fra vagten og en kort status på patienter, hvor der er behov for opfølgning. Herefter veksler dagen mellem telefonisk rådgivning til kliniske afdelinger, godkendelse af analysesvar og deltagelse i tværfaglige konferencer. Der er ofte tilsyn til aferesepatienter, hvor lægen følger op på indikation, procedure og eventuelle bivirkninger, uanset om

4 DSKB-NYT | 3/2026

19


det drejer sig om terapeutisk plasmaferese, stamcellehøst eller erytrocytaferese. Der er desuden afsat tid til laboratoriedrift: opfølgning på afvigelser, deltagelse i validering af nye analysemetoder, udviklingsprojekter og kvalitetsarbejde med komponenter og produkter. Undervisning af yngre kolleger og bioanalytikere samt egen forskning indgår typisk også som en fast del af ugens opgaver. Fælles for dagene er, at de sjældent følger samme skabelon, fordi opgaverne spænder fra den akutte henvendelse til det langsigtede udviklingsarbejde. Samarbejde med andre specialer Klinisk immunologi samarbejder tæt med en række kliniske specialer, hvor vi bidrager til diagnostik, behandling samt rådgivning i forløbet (Tabel 1). Samarbejdet foregår både som akut telefonisk rådgivning i vagten og ved faste tværfaglige konferencer, for eksempel omkring transplantationsudredning og afereser.

Klinisk immunologi har en stor snitflade til flere andre laboratoriespecialer. Til klinisk biokemi er snitfladen bredest inden for hæmostase og koagulation, hvor specialerne flere steder samarbejder om koagulationsanalyser samt den viskoelastiske og trombocytfunktionsbaserede monitorering af den blødende patient. Med klinisk genetik samarbejdes der især om udredning af primær immundefekt, hvor genetisk diagnostik supplerer den immunologiske fænotypning. Til klinisk mikrobiologi er snitfladen omkring smittescreening, hvor arbejdsdelingen typisk er, at klinisk immunologi står for donorudredningen, herunder screening for hiv og hepatitis hos blod-, celle- og vævsdonorer, mens klinisk mikrobiologi nogle steder varetager patientdelen, det vil sige diagnostik og opfølgning hos den smittede eller eksponerede patient.

Eksempler på snitflader med kliniske specialer •

Hæmatologi: Rådgivning om transfusion og komponentvalg til hæmatologiske patienter, immunologisk udredning og opfølgning ved CAR T-celleterapi, samt allogen og autolog stamcelletransplantation, herunder donorsøgning, HLA-match og leukaferese. Ved visse hæmatologiske tilstande indgår desuden erytrocytaferese som en del af behandlingen.

•

Nefrologi, kardiologi, lever- og lungemedicin: Immunologisk udredning og risikovurdering forud for transplantation samt monitorering af donorspecifikke antistoffer og afstødningsreaktioner i det videre forløb.

•

Infektionsmedicin og pædiatri: Udredning ved mistanke om primær eller sekundær immundefekt, herunder tolkning af analyser.

•

Neurologi og dermatologi: Terapeutisk plasmaferese ved autoimmune tilstande, for eksempel autoimmun encephalit eller andre antistofmedierede sygdomme.

Tabel 1

20

DSKB-NYT | 3/2026


Fremtidens klinisk immunologi Fremtidens klinisk immunologi vil i stigende grad blive præget af de nye celleterapiformer, herunder CAR T-celleterapi, hvor specialet forventes at få en større rolle i produktion, rådgivning og opfølgning. Samtidig fylder biologiske og immunmodulerende behandlinger mere i klinikken, hvilket øger behovet for monitorering af behandlingsrespons og eventuel antistofdannelse mod lægemidlerne. Med EU's nye SoHO-forordning, der træder i kraft i august 2027, samles reguleringen af blod, celler og væv i ét fælles regelsæt, og

afdelingernes vævscenterfunktioner forventes at blive underlagt de samme skærpede kvalitets- og sporbarhedskrav, som allerede gælder for blodkomponenter. Samtidig er der et politisk mål om øget dansk selvforsyning med plasma til plasmaderiveret medicin. Danmark er i dag omkring halvt selvforsynende, og regionerne udbygger løbende plasmaferesekapaciteten for at nå målet, hvilket på sigt kan give specialet en endnu større rolle i donorrekruttering og plasmaproduktion.

Referencer 1. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Immunologi. Sundhedsstyrelsen; 2023. 2. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Introduktion til specialet. Tilgængelig fra: https://dski.dk/introduktion/

Aletta® is coming to Denmark Autonomous robotic phlebotomy with Aletta Aletta is the world’s first CE-marked Autonomous Robotic Phlebotomy Device™. It standardizes the preanalytical phase, performing vein identification, needle insertion, tube changes and bandaging autonomously under a supervised workflow. Interested in joining autonomous phlebotomy? Contact us at vitestro.com

Follow Vitestro on LinkedIn


YLKB-siden:

Klinisk ophold – overblik og inspiration

1) Johanne Kodal Breinholt Hoveduddannelseslæge Klinisk Biokemisk Afsnit Esbjerg Sygehus Johanne.kodal.breinholt@rsyd.dk 2) Mette Tiedemann Skipper Hoveduddannelseslæge, ph.d. Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital 3) Jesper Sloth Kellemann Læge, ph.d.-studerende Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 4) Sine Voss David Hoveduddannelseslæge, ph.d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital 5) Maja Hjelm Lundgaard Hoveduddannelseslæge, ph.d. Klinisk Biokemisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 6) Kasper Birch Kristensen Læge, ph.d. Klinisk Biokemisk Afdeling Nordsjællands Hospital 7) Anne Lind Malte Hoveduddannelseslæge, ph.d.-studerende Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital

22

DSKB-NYT | 3/2026

Det seks måneders kliniske ophold er en del af hoveduddannelsen i klinisk biokemi. Det er ikke på forhånd fastlagt, hvilken klinisk afdeling ansættelsen skal foregå på, og opholdet arrangeres af uddannelseslægen selv. Under opholdet varetager man som udgangspunkt arbejdsopgaver svarende til dem, der varetages af uddannelseslæger i det pågældende kliniske speciale. I dette indlæg har vi indsamlet førstehåndsberetninger fra kolleger, der har gennemført vellykkede kliniske ophold eller ophold med et særligt tilrettelagt biokemisk fokus. Vi

håber, at deres erfaringer kan inspirere og hjælpe andre uddannelseslæger i planlægningen af deres kliniske ophold. Da kravene til det kliniske ophold varierer mellem landets tre videreuddannelsesregioner, vil vi først kort skitsere de regionale rammer for opholdet. Til dette formål har vi søgt oplysninger på videreuddannelsesregionernes hjemmesider og rettet skriftlig henvendelse til videreuddannelsessekretariaterne med nedenstående fire spørgsmål (Tabel 1).

Beretningerne er givet ud fra disse syv spørgsmål 1. Hvor var du i klinisk ophold, og hvad var baggrunden for, at det blev netop dér? 2. Var der nogen, der hjalp dig med kontakten til den kliniske afdeling? 3. Arbejdede du under opholdet med en opgave/opgaver særligt relateret til din baggrund i klinisk biokemi, i så fald hvilken/hvilke? 4. Hvad var det bedste ved dit ophold? 5. Hvad var det mest overraskende ved dit ophold? 6. Hvad var det mest brugbare udbytte af dit ophold for din fremtidige karriere i klinisk biokemi? 7. Hvad er dit råd til andre, der overvejer/skal planlægge klinisk ophold?


Tabel 1

Videreuddannelsesregion Nord

Videreuddannelsesregion Syd

Videreuddannelsesregion Øst

Hvilke specialer er forhåndsgodkendt til klinisk ophold

De ni intern medicinske specialer, klinisk onkologi, almen medicin, pædiatri, psykiatri, anæstesiologi, gynækologi-obstetrik og neurologi.

De ni intern medicinske specialer, neurologi, onkologi, almen medicin (ikke solo-praksis), pædiatri og akutmedicin.

De ni intern medicinske specialer og almen medicin.

Mulighed for merit for klinisk ophold

Andel af uddannelseslæger, der opnår merit for kliniske ophold

Finansiering af løn under det kliniske ophold

1

2

3

4

6

Merit kan søges for genKonkret vurdering efter nemførte, klassificerede ansøgning til uddannelsesuddannelsesstillinger. udvalget. Merit gives efter en konkret, individuel vurdering af den postgraduate kliniske lektor baseret på ansættelsens indhold og varighed samt dokumenteret kompetenceopnåelse.

Merit forudsætter gennemført klassificeret uddannelsesstilling ≥6 måneder i et forhåndsgodkendt speciale. Merit på baggrund af klassificeret uddannelsesstilling i et andet speciale baseres på konkret vurdering af de opnåede læringsmål.

Data ikke tilgængelig.

Data ikke tilgængelig –videreuddannelsessekretariatet oplyser, at det er få personer, der har fået merit.

Videreuddannelsessekretariat oplyser, at der de seneste 7 år er cirka 40%, der har fået merit.

5

50% af lønnen tilføres det perifere sygehus, hvor det kliniske ophold er planlagt til at foregå ifølge rulleplan for H-stillingerne.

Hvis uddannelseslægen ansættes udover den kliniske afdelings fastsatte normering, medfører det 50% finansiering af lønnen fra driftsregionen*.

7

I Region Midt: Den kliniske afdeling tilføres 1/3 af lønnen. I Region Nord medfinansieres ansættelsen aktuelt ikke.

*Gælder aktuelt for Region H, og forventes gældende for Region Sjælland fra 2027

DSKB-NYT | 3/2026

23


Lene Rosenberg, Speciallæge, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Klinisk Biokemi Esbjerg 1. Jeg var på medicinsk fælles akut modtagelse (FAM) på OUH. Der var en del opgaver på klinisk biokemisk afdeling med snitflade til FAM, som på det tidspunkt var uafklarede eller under drøftelse. 2. Det gjorde overlæge Mads Nybo, som på det tidspunkt var min vejleder. 3. Jeg arbejdede bl.a. med blodketonmålinger på FAMs POCT-instrumenter og præhospitale EKG´er gentaget ved ankomst til FAM. Jeg var med i en workshop, som blev afholdt under mit ophold, hvor der specifikt blev arbejdet med svartider på analyser i FAM, helt ned til de mindste tidsstempler i processen fra bestilling til, der lå et svar i journalen. Der blev arbejdet pba. data og set på ressourcer, fordelt over dagen. 4. Det var interessant at se den organisatoriske spændvidde, de forskellige aktører og dagsordner samt forskellige holdninger til løsninger med henblik på kortere svartider. 5. Hvor forskellig tilgang der er til kvalitetssikring af POCT i hhv. biokemi og i klinikken, og hvordan POCT-området var spændt ind i et net på hele sygehuset og derfor krævede en mere organisatorisk løsning. 6. Hvor vigtigt det er, at man taler sammen ud fra nogle fastlagte definitioner samt på et databaseret grundlag, så tilgangen ikke bliver for subjektiv. 7. At man er tidligt ude for at finde en afdeling – især hvis forløbet udelukkende skal være i et ambulatorium. Dertil måske også alliere sig med en speciallæge, hvis det kræver yderligere drøftelse i forhold til evt. særlige opgaver, der kan løses i snitfladen mellem klinik og biokemi.

24

DSKB-NYT | 3/2026

Anders M. Abildgaard, Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital 1. Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital (Hormon- og Knoglesygdomme + Steno Diabetes Center Aarhus) i 2020. Herunder også en del vagter på Akutafdelingen. Jeg fandt endokrinologi spændende og meget relevant for klinisk biokemi. Sideløbende var jeg i dialog med tre andre afdelinger, som endte med ikke at kunne tilbyde mig et klinisk ophold pga. presset økonomi. 2. Jeg havde tidligere lavet ph.d., og min hovedvejleder var uddannelsesansvarlig overlæge på Steno Diabetes Center. Han lagde et godt ord ind for mig. 3. Ja, fik en del timer til at se på deres udbredte anvendelse af POCT-HbA1c, da de havde en oplevelse af, at der kunne være stor forskel på POCT- og laboratoriesvar på samme patient. Vi fandt en uacceptabel høj lot-variation. Det endte med, at de stort set udfasede deres brug af POCT-HbA1c. Desuden skrev vi en fælles artikel om problemet. 4. Dels at få kendskab til logistikken omkring biokemi på sengeafdelinger, i ambulatorier og i akutafdelingen; og dels at kunne lave et meningsfuldt brobygningsprojekt som beskrevet i forrige spørgsmål. Det rent internmedicinske faglige udbytte havde nok begrænset betydning. 5. At det var overraskende let at genoptage det kliniske arbejde efter en pause på 7 år. 6. Nok primært de ting, jeg har nævnt i spørgsmål 3 og 4. Desuden at lære nogle forskellige klinikere at kende. Det er rart at vide, hvem man skal have fat i, når man skal have kliniske input til biokemiske problemstillinger. 7. Jeg tror, det er en god idé at vælge en afdeling, hvor nogle kender dig i forvejen, hvis dette er muligt. Det gør det nok lettere at få en aftale i stand. Desuden på forhånd at drøfte eventuelle muligheder for at få lidt tid til opgaver relateret til klinisk biokemi.


Emil List Larsen, 1. reservelæge, ph.d., Afdeling for Klinisk Biokemi, Herlev Gentofte Hospital 1. Jeg var i klinisk ophold på Kardiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital med funktion på Næstved Trombose og AK-Centeret. I min første del af hoveduddannelsen havde jeg haft tæt dialog med Næstved Trombose og AK-Center om patienter med blødningsforstyrrelser eller mistanke om sjældne årsager til trombose. Jeg har en særlig interesse for trombose og hæmostase, hvorfor det var helt naturligt at søge et klinisk ophold, hvor jeg kunne dygtiggøre mig inden for området. 2. Det var naturligt, at jeg selv kontaktede centerets ledende overlæge, da jeg allerede havde haft mange faglige drøftelser om patienter med ham. 3. Vi planlagde i samarbejde en uddannelsesplan med klinisk biokemisk relevans. Indledningsvis var mit fokus behandling af typiske og atypiske venøse tromboser. Derefter patienter med trombose og medfødt trombofili eller antifosfolipidsyndrom. Det gav mig mulighed for at kunne sparre om biokemiske problemstillinger som eksempelvis diagnostik af antitrombinmangel og interaktioner ved antifosfolipid antistof-analysemetoder. Derudover lavede jeg blødningsudredninger, hvor forståelse af de biokemiske analysemetoder er central for korrekt diagnostik. Centeret havde mange patienter i selvstyrende Marevan-behandling, hvor jeg blev involveret i problemstillinger omkring INR-målinger, og vi udgav en kasuistik.

4. Det tætte samarbejde med centerets ledende overlæge, Nikolaj Nytofte. Vores forskellige lægefaglige baggrunde som hhv. hæmatolog og klinisk biokemiker komplementerede hinanden utrolig godt. Hver dag blev det prioriteret, at der var faglige diskussioner, som jeg lærte meget af. Derudover var der et virkelig godt samarbejde med centerets dygtige sygeplejersker, bl.a. om de selvstyrende patienter i Marevan-behandling. 5. Flere af de nødvendige analyser til blødningsudredninger og udredning for sjældne tromboser er ikke tilgængelige i Region Sjælland. Det var uhensigtsmæssigt dyrt at få disse analyser udført i andre regioner. 6. Jeg lærte utrolig meget af daglige kliniske problemstillinger samt faglige drøftelser med en hæmatolog. Synergien mellem kliniker og klinisk biokemiker er utrolig vigtig. Det gav mig indsigt i kliniske problemstillinger, som jeg undersøger videre i min forskning. 7. Find en klinisk afdeling, der passer til dit biokemiske interesseområde.

DSKB-NYT | 3/2026

25


Kristian Voss Bjerre, Speciallæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital 1. Jeg var i klinisk ophold i en almen praksis i Region Syddanmark, for at opnå erfaring med og værdifuld forståelse for almen praksis’ perspektiver, behov og rammer. Det føler jeg er vigtigt, fordi almen praksis er klinisk biokemis største samarbejdspartner. Samtidig er flere centrale klinisk biokemiske problemstillinger særligt relevante i almen praksis, blandt andet analysebrug i forbindelse med screening samt transport- og holdbarhedsforhold. 2. Den regionale uddannelseskoordinator (Videreuddannelsessekretariatet i Region Syddanmark) hjalp med at afklare, at almen praksis var godkendt til klinisk ophold, og dernæst med at finde ledige pladser i egnede klinikker. Jeg tog selv kontakt til praksis og aftalte forløbets indhold og kompetencemål. Uddannelseskoordinatoren samt HR Lønfunktionen besvarede spørgsmål om løn og kontrakt. 3. Jeg fik delvist afsat tid til klinisk biokemiske opgaver. Konkret designede jeg et nyt patientforløb for artritis urica i klinikken, inkl. arbejdsopgaver og ansvarsfordeling for læger og sygeplejersker. Dette var forudgået af dataanalyse af klinikkens prævalens og behandlingsrater. Jeg bidrog med sygeplejerskeundervisning med præanalytisk fokus og besvarede løbende ad hoc biokemiske spørgsmål. 4. Det bedste ved opholdet var at opnå en dybere indsigt i almen praksis' vilkår og perspektiv – både klinisk og klinisk biokemisk. Det var givende at opleve, hvordan vores analyser og services bruges i dagligdagen, og hvilke store såvel som lavpraktiske forhindringer der var for almen praksis i denne sammenhæng.

26

DSKB-NYT | 3/2026

5. Selvom det kliniske arbejde var anderledes, var det tværfaglige samarbejde og kollegiale sammenhold sammenligneligt med hverdagen i klinisk biokemi. Der var en uforudset læringsoplevelse i at se hvordan en klinik blev ledet som både funktionel virksomhed og samtidig faglig sundhedsydende klinik. 6. Den direkte forståelse for almen praksis' arbejdsmønstre og forudsætninger for brug af laboratorieanalyser, som styrker min evne til fremadrettet at servicere såvel som samarbejde med almen praksis og klinikere generelt. 7. Vær tidligt ude med planlægning af klinikophold, startende med tidlig overvejelse om hvilket klinikophold der passer især fagligt til dig, og afsluttende med forventningsafstemning med din kliniske afdeling. God mavefornemmelse ved første møde er dog også vigtigt.


Hospita l

Nyt om navne – 3, 2026

Navn Efternav n Stilling Region

Ansættelser og udnævnelser Sophie Louise Dreisler 10. august 2026 Læge i introduktionsstilling Blodprøver og Biokemi Aarhus Universitetshospital

Benjamin Karl Walter Bering Wadström 1. september 2026 Læge i hoveduddannelse Afdeling for Klinisk Biokemi Rigshospitalet

Kristian Wiborg Antonsen Læge

Janni Støvring Hertzberg 1. september 2026 Klinisk akademiker Klinisk Biokemisk Afdeling Amager og Hvidovre Hospital

Ida Kappel Buhl 1. september 2026 Læge i introduktionsstilling Afdeling for Klinisk Biokemi Rigshospitalet

Pernille Meyer Christensen Biokemiker

Marco Juul Thomsen 1. september 2026 Læge i introduktionsstilling Klinisk Biokemisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Sarah Seberg Diemar 1. juni 2026 Læge i introduktionsstilling Afdeling for Klinisk Biokemi Rigshospitalet Niels Bjerre Holm 1. august 2026 Klinisk akademiker Afdeling for Klinisk Biokemi Rigshospitalet

Tina Solveig Stampe Segerberg Læge

Daniel Heie Kriz Læge Sophie Betty Brock Johnsen Læge

Nye medlemmer af DSKB Jonas Ghouse Læge Maria Christensen Biokemiker Maria Wielsøe Biokemiker

Philip Weber Læge Michael Asger Andersen Læge Sarah Seberg Diemar Læge

Jakob Kjølby Eika Læge Sarah Altaraihi Læge

Bidrag til ‘Nyt om navne’ kan sendes til Christina Munch Jensen: e-mail: christina.munch.jensen@regionh.dk

DSKB-NYT | 3/2026

27


Dansk Selskab for Klinisk Biokemi www.dskb.dk DSKB-Nyt redaktionsgruppe

28

Redaktør Birgitte Sandfeld Paulsen birgitte.paulsen@rn.dk

Redaktionsgruppemedlem Anders Mønsted Abildgaard andeabil@rm.dk

Redaktionsgruppemedlem Lene Rosenberg lene.rosenberg2@rsyd.dk

Redaktionsgruppemedlem Bent Lind bent.struer.lind.01@regionh.dk

Formand Mie Samson miesamso@rm.dk

Redaktionsgruppemedlem Christina Munch Jensen christina.munch.jensen@regionh.dk

Webredaktør Elke Hoffmann-Lücke elkehoff@rm.dk

Redaktionsgruppemedlem Signe Toräng sitor@regionsjaelland.dk

DSKB-NYT | 3/2026


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
DSKBnyt_2026/03 by DSKB - Issuu