Rapport: Indsigter i 18-35-åriges mediebrug og kommunikation
SØREN SCHULTZ JØRGENSEN SIGNE KAMMERSGAARD MÜLLER
INDSIGTER FRA CONNECT-PROJEKTETS UNDERSØGELSER AF 18-35-ÅRIGES
MEDIEBRUG OG KOMMUNIKATION
Hvad unge mener, at de bør – og hvad de faktisk gør – med medier Indsigter fra Connect-projektets undersøgelser af 18-35-åriges mediebrug og kommunikation
Søren Schultz Jørgensen og Signe Kammersgaard Müller
Rapporten er redigeret af Søren Schultz Jørgensen.
Kapitel 5 og 6 er udarbejdet af Signe Kammersgaard Müller,
Kapitel 11 er udarbejdet af Anna Klingenberg, Anna Søndergaard Andersen, Freja Nanna Mogensen, Lærke Juul Hallig og Annika Møldrup Bang.
Kapitel 2, 3, 4, 7, 8, 9, 10 og 11 er udarbejdet af Søren Schultz Jørgensen
Fotos: Benedicte Ramfjord og Anna Vilma Søndergaard Jensen Foto side 42: Shutterstock
Video og teknisk produktion: Svenne Friis
Grafik: Anne Mette Hartelius
Art direction og layout: Ulla Risager, Studio Urr.
Connect-projektet er støttet af Jyllands-Postens Fond.
Institut for Medier, Kommunikation og Design Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Amagerfælledvej 190 2300 København S www.dmjx.dk.
Forord 01
Ville du vise din mobiltelefon til en vildt fremmed, som du tilfældigvis mødte på gaden – og både lade hende tjekke din skærmtid og granske, hvilke apps du bruger mest?
Nej, vel? For mange ville det være et alt for privat rum at lukke en fremmed ind i. Nogle ville måske ikke engang lade deres kæreste eller ægtefælle kig ge i deres telefon.
Men på Roskilde Festival 2025 var det lige nøjagtig, hvad 600 festivaldeltagere mellem
18 og 35 år lod 25 interviewere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) gøre: Komme helt ind i det allermest private rum – mobiltelefonen – og lede efter oplysninger til Connect-projektet. Hvorfor mon?
Vi gætter kvalificeret på, at deltagernes åbenhed udsprang af en tillid til de mennesker, de blev interviewet af. Det var nemlig ikke halv- eller helgamle medieforskere på feltarbejde blandt de (digitale) indfødte.
Connect-projektets interviewere var studerende – unge mennesker, der så ud, agerede og talte samme sprog som respondenterne selv. Interviewere og respondenter var en del af samme forståelsesfællesskab. Derfor var tilliden høj, paraderne lave og mulighederne for at indsamle unikke data store.
Connect er et samarbejdsprojekt mellem
DMJX og Roskilde Festival Gruppen – udviklet med 2025 som eksplorativt pilotår. Projektet er født med netop den hypotese, at en festivalplads med 130.000 mennesker med en gennemsnitsalder på 24 år ville være et godt sted at foretage såkaldt participatorisk forskning – det vil sige lade unge mediestuderende tale med unge mediebrugere om deres syn på og konkrete adfærd i forhold til nogle af de allermest presserende spørgsmål for det danske samfund og demokrati i disse
år: Hvordan bør vi bruge medier og kommunikere – og hvordan gør vi det i praksis?
Den grundlæggende hypotese har vist sig at holde stik: Festival-sammenhængen viste sig ikke alene at være et godt sted at komme i kontakt med unge mediebrugere. Det var også en kontekst med god tid, høj tillid og rige muligheder for eftertænksomme samtaler.
En festivalby fyldt med feststemte mennesker er selvsagt en særligt udfordrende sammenhæng at bedrive forskning i. Al dataindsamling på festivalpladsen har derfor hvilet på et præcist code of conduct og klare praktiske retningslinjer, som har gjort det muligt at sikre, at kun ædru og upåvirkede festivalgæster blev interviewet – og kun i rolige omgivelser.
Derfor har vi valgt at afrapportere de vigtigste indsigter fra den omfattende dataindsamling, selv om et eksplorativt pilotprojekts primære formål egentlig er at eksperimentere, afprøve forskellige metoder og begå fejl, som man kan lære af.
De 18-35-årige på Roskilde Festival er ikke en én-til-én-afspejling af Danmarks samlede ungdom. På de fleste punkter – og ikke mindst når det gælder brug af medier – er forskellene mellem festivaldeltagerne og landets øvrige unge imidlertid små. De typer af holdninger, følelser og ræsonnementer, der udtrykkes i de 600 kvalitative interview på festivalpladsen, vil kunne genfindes blandt unge i Rudkøbing, Nordborg og andre steder i landet.
De kvantitative data, der præsenteres på de kommende sider, er, medmindre andet eksplicit fremgår, hentet fra en
sociodemografisk repræsentativ spørgeundersøgelse gennemført for projektet af analyseinstituttet Megafon.
Om samarbejdet mellem DMJX og Roskilde Festival Gruppen
Samarbejdet mellem Roskilde Festival Gruppen og DMJX har baseret sig på en enkel arbejdsdeling mellem de to organisationer:
Festivalen har stillet sine arenaer til rådighed for DMJX – det vil sige givet adgang til feltarbejde og dataindsamling på festivalpladsen samt gjort det muligt for DMJX at gennemføre elektroniske spørgeundersøgelser blandt festivalens gæster.
DMJX har stået for det forskningsmæssige indhold – det vil sige udvikling af metoder, indsamling og analyse af data samt formidling af projektets resultater.
DMJX er eneansvarlig for analyse, tekst, præsentation af data og billeder i denne rapport.
DMJX’s projektgruppe har bestået af adjunkt Svenne Friis, lektor Anne Danger Boisen, lektor Sigurd Trolle Gronemann, dataanalytiker Daniel Boldt Andersen, projektmedarbejder Anna Mellemkjær Schauser samt adjunkt Signe Kammersgaard Müller og docent Søren Schultz Jørgensen.
Rapporten baserer sig derudover på arbejde udført af en meget stor gruppe af dedikerede mennesker – i begge organisationer – som har bidraget til projektet i dets forskellige etaper, fra projektideen fødtes i efteråret 2024, og til rapporten nu offentliggøres halvandet år senere.
Hvorfor overhovedet sætte så stort og komplekst et samarbejdsmaskineri i gang?
Det enkle svar er: Fordi Roskilde Festival og DMJX er fælles om at have unge, offentlighed, demokrati og fællesskab som vores centrale fokus. Spørgsmålet om, hvordan Danmarks unge bruger medier og kommunikerer i dag, må efter vores opfattelse være det allervigtigste tema, hvis man er optaget af, hvordan vores demokrati og fælles samtale kan og bør foregå i morgen.
Vi håber og tror, at indholdet af de følgende sider kan give vigtige indsigter og input til netop den diskussion.
Christina Bilde, vicedirektør Roskilde Festival
Søren Schultz Jørgensen, docent, projektleder for Connect, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
April 2026
Bidragyderne til Connect-projektet
Fra DMJX har 25 studerende fra seks forskellige uddannelsesretninger bidraget til udviklingen af projektets spørgeguides, samt gennemført alle kvalitative interview:
Caroline Laura Viltoft Wamberg, Annika Møldrup Bang, Sille Petterson Baad, Sarah Amalie Ørbjerg og Emelie Louise Alsaker Synnes fra uddannelsen i Medieproduktion og Ledelse; Phillip Bie Lassen, Magda Nyhuus Wissum, Eva Berg Søndergaard, Sofie Mellemkjær Schauser og Smilla Selin Lorentzen fra uddannelsen i TV- og Medietilrettelæggelse; Jens Emil Digmann Nygaard, Lærke Juul Hallig, Lasse Bisgaard Jensen, Frederikke Rejmer Glerup, Anna Søndergaard Andersen, Johanne Skydt Tejsner, Emil Simonsen Nielsen, Frederik Mortensen og Freja Nanna Mogensen fra uddannelsen i Journalistik; Liv Hammer, Nicoline Jensen og Elisabeth Broch fra uddannelsen Visuel Kommunikation; Anna Vilma Søndergaard Jensen og Benedicte Ramfjord fra uddannelsen i Fotojournalistik; Anna Klingenberg fra uddannelsen i Kommunikation.
Henriette Linneberg, Frank Mikael Kjølbye, Lars Nellemann, Dan Hansen og Peder Hammerskov har bidraget med praktiske og digitale løsninger, der har gjort det muligt at indsamle og analysere data.
Fra Roskilde Festival har Birgitte Rasmussen, Johanne Lydom, Kara Djurhuus, Kim Kenneth Vinther Larsen, Mads Mikkelsen, Mika Christoffersen leveret skarpe faglige indspark samt – sammen med snesevis af frivillige i Volunteers’ Village og på festivalpladsens campingområde – banet og jævnet vejen for, at dataindsamlingen kunne finde sted.
Stor tak til Jyllands-Postens Fond, som har støttet projektet.
02 Sammenfatning
Danske 18-35-årige føler sig gidseltaget af kommunikations- og medieplatforme, som de dybest set ikke bryder sig om. De ønsker at foretage sig ”alt andet” end at sidde fire-fem timer ”på autopilot” ”i et hul” med mobiltelefonens apps og scrolle – ”doomscrolle”, som de kalder det – i en uendelig strøm af algoritmestyret indhold på udenlandske tech-selskabers sociale platforme, ikke mindst Instagram og TikTok. 73 procent af de unge synes, at de bruger for meget tid på deres telefon.
Det er blandt de vigtigste indsigter fra pilotprojektet Connect, der gennem 600 personlige interview og tre spørgeundersøgelser har undersøgt, hvordan 18-35-årige bruger medier og kommunikerer – og hvordan de selv synes, at de burde gøre det.
De unge udtrykker et dybtfølt ønske om at bruge mere tid sammen med andre mennesker ”in real life”. De drømmer om at kunne fordybe sig i kreative aktiviteter, læse bøger eller være fysisk aktive – gerne ude i naturen. Men de ”suges ind” af mobiltelefonens apps og har meget svært ved at vriste sig fri.
De sociale mediers ”røveri” af tid og opmærksomhed opleves som ”skræmmende” og ”skamfuldt” af mange af de unge. Deres idealer for, hvordan de burde bruge deres tid og deres medier, fortæller dem nemlig, at de burde gøre tingene helt anderledes.
Connect-projektets undersøgelser viser, at de 18-35-årige er godt – man fristes til at skrive pissegodt – opdraget og socialiseret, når det drejer sig om basale mediedyder i et demokrati: Ni ud af 10 af de unge mener, at man bør følge med i professionelle nyhedsmedier, være kildekritisk samt opsøge information og holdninger uden for sit eget ekkokammer.
I deres syn på, hvordan man bør bruge medier og kommunikere, er Danmarks 18-35-årige rene dydsmønstre – og lige så stærke i deres tro på klassiske oplysningsidealer som deres forældre og bedsteforældre.
Men misforholdet mellem idealer og praksis – mellem de rigtige holdninger og hverdagens knapt så rigtige handlinger med mobiltelefonen – opleves som ”pinligt” og ”skrækkeligt”. ”Jeg føler mig som en ryger, der skal have noget i hænderne hele tiden,” som en af de interviewede formulerer det.
Denne rapport præsenterer Connect-projektets vigtigste empiriske og metodiske indsigter:
Kapitel 4 fokuserer på de unges syn på fremtid, tillid og handlekraft Kapitlet beskriver, at de 18-35-årige hverken er mere eller mindre pessimistiske end ældre aldersgrupper. Der er en dyb fremtidspessimisme i hele befolkningen. De unge skiller sig dog ud ved at bevare en stærkere tro på egen agens: At de gennem små handlinger kan flytte den store verden en smule. Blandt kapitlets konklusioner er:
- Unge lige så tillidsfulde som ældre:
55 procent af de 18-35-årige har generel tillid til andre mennesker. Ældre aldersgruppers tillid er på samme niveau.
- De unge har større tro på, at ny teknologi er en hjælper:
53 procent af de unge ser digitale værktøjer som deres praktiske redskaber til at påvirke verden. Blandt de +35-årige har 43 procent denne opfattelse.
- De unge er mere digitalt nysgerrige: 39 procent af de unge er digitalt nysgerrige first movers Blandt de ældre er det hver fjerde.
Kapitel 5 fokuserer på de unges skærmtid og beskriver, at de 18-35-åriges brug af mobiltelefonen overstiger deres egne grænser. Det udløser skyldfølelse – og en længsel efter fordybelse, fællesskaber og fysiske aktiviteter. Blandt kapitlets konklusioner er:
- Fire timer og 10 minutter er det gennemsnitlige daglige tidsforbrug på mobiltelefonen blandt de 18-35-årige respondenter. Hver tredje bruger mere end fem timer om dagen.
- 73 procent af de unge mener selvkritisk , at de bruger for meget tid på telefonen.
- En udbredt længsel efter fysisk nærvær og fordybelse står i radikal modsætning til det tidsspilde, som en stor del af skærmtiden opleves som.
Kapitel 6 fokuserer på de unges mest brugte apps Kapitlet beskriver, at de 18-35-årige er stærkt kritiske over for de store tech-virksomheder, men at de alligevel fastholdes på de sociale mediers apps, fordi de frygter at gå glip af sociale relationer. Blandt kapitlets konklusioner er:
- Instagram og TikTok er de dominerende tjenester: 82 procent har Instagram som en af deres tre mest brugte apps. Den bruges i gennemsnit syv en halv time om ugen.
- Seks ud af 10 mener, at de selv har et ansvar for at begrænse deres brug af tech-virksomhedernes tjenester – men kun hver tredje synes selv, at de er gode til det.
- Stort ønske om politisk regulering : Det er en gennemgående holdning, at tech-giganterne skal reguleres hårdere, så de unge får hjælp til at slippe ud af de sociale mediers greb.
Kapitel 7 fokuserer på de unges brug af sociale medier
Kapitlet beskriver, at måderne, de 18-35-årige bruger sociale medier på, er under forandring. Forestillingen om de sociale platforme som et demokratisk forsamlingshus er kollapset blandt de unge. Blandt kapitlets konklusioner er:
- Seks ud af 10 liker, deler eller kommenterer sjældent eller aldrig nyheder på sociale medier. Samtaler om nyheder og politik foregår helst ”i virkeligheden”, fysisk og i mindre grupper.
- De sociale platforme fungerer som flow-medier med endeløse strømme af indhold, som de 18-35-årige bruger passivt.
- Sociale medier bruges som lukkede beskedtjenester: Halvdelen af de 18-35-årige har brugt Instagram og Snapchat til direkte beskeder.
Kapitel 8 fokuserer på de unges syn på en række oplysningsidealer
Kapitlet beskriver, at langt over 90 procent af de 18-35-årige mener, at man bør følge med i nyhedsmedierne, være kildekritisk
samt opsøge viden og holdninger uden for sine egne cirkler. Bevidst nyhedsundvigelse er udbredt blandt de unge, der er blevet interviewet personligt. Blandt kapitlets konklusioner er:
- 66 procent af de unge er bekymrede for misinformation på nettet.
- Passive nyhedsstrategier er udbredt : Det er karakteristisk, at de unge venter på, at nyhederne kommer til dem – tilfældigt via de sociale medier eller gennem venner og familie – i stedet for at opsøge dem selv.
- Tillid til DR og TV 2 erstatter selvstændigt faktatjek: 97 procent mener, at man bør tjekke nyheders troværdighed, før man deler dem, men mange stoler blindt på etablerede nyhedsbrands, fordi det opleves som uoverskueligt at tjekke alting.
Kapitel 9 fokuserer på de unges syn på betaling for streamet medieindhold Kapitlet beskriver, at ulovlig deling af adgangskoder til streamingtjenester opleves som legitimt blandt de 18-35-årige. Over halvdelen af de unge er uenige i, at det er vigtigt at betale for streamingindhold, der ellers koster penge. Blandt kapitlets konklusioner er:
- De unge har i gennemsnit brugt fem forskellige streamingplatforme inden for den seneste måned. Gratistjenesterne DRTV og YouTube er de to mest benyttede. Betalingstjenesterne TV 2 Play, Netflix og Disney+ følger på pladserne derefter.
- Knap hver femte har ulovligt delt adgangskoder til betalt streaming inden for den seneste måned.
- De vigtigste begrundelser for ulovlig deling af adgangskoder er, at streamingabonnementer er dyre, og at streamingvirksomhederne er illegitime giganter, der ikke honorerer indholdsproducenter og kunstnere ordentligt.
Kapitel 10 beskriver Connect-projektets design, metoder og forskellige dataindsamlinger, herunder den participatoriske tilgang med inddragelse af 25 DMJX-studerende både i udviklingen af metoder og i det empiriske feltarbejde.
Kapitel 11 rummer fem studerendes beskrivelse af erfaringerne som deltagere i udviklingen af Connect-projektets metoder samt i dataindsamling på Roskilde Festival 2025.
03 Kort om Connect-projektet
Connect-projektet studerer 18-35-åriges brug af medier, deres kommunikation, fællesskaber og demokratiske deltagelse – med Roskilde Festival som en central arena for dataindsamlingen.
I 2025-26 har Connect været gennemført som pilotprojekt med fokus på forholdet mellem de unges idealer for kommunikation og mediebrug på den ene side og deres faktiske brug af medier og kommunikation på den anden. Det vil sige forholdet mellem, hvad de 18-35-årige mener, at man bør gøre med medier, og hvad de faktisk gør i praksis.
Konkret har pilotprojektet undersøgt de unges syn på syv udbredte idealer for, hvordan man som ”god” samfundsborger bør bruge, håndtere og omgås forskellige medier, kommunikationsformer og indhold i medierne. Se tekstboks side 14.
Pilotprojektet har haft et eksplorativt sigte. Målet har været at afprøve forskellige metoder til at indsamle viden om de unges syn på og brug af medier og kommunikation. Se kapitel 10 for en samlet beskrivelse af pilotprojektets metoder.
De indsigter og resultater, der præsenteres i denne rapport, bygger på to af de anvendte metoder: (1) en online-spørgeundersøgelse besvaret af et tilfældigt udtrukket sample af den danske befolkning (1.713 respondenter), gennemført i september 2025 samt (2) kvalitative interview med 600 personer i alderen 18-35 år, gennemført på Roskilde Festivals campingområde mellem 29. juni og 2. juli 2025.
De 600 kvalitative interview er gennemført af 25 studerende fra seks af DMJX’s uddannelser. Et centralt element i Connect-projektet er en aktiv involvering af studerende i
udviklingen og afprøvningen af de anvendte metoder, i den konkrete indsamling af data samt – i mindre grad – i fortolkningen af den indsamlede empiri. I kapitel 11 beskriver fem studerende deres arbejde i og erfaringer fra projektet, herunder de etiske og praktiske retningslinjer for interviewene og interaktionen med gæsterne på festivalen.
Denne såkaldt participatoriske tilgang er valgt for at styrke kvaliteten af den viden, projektet genererer: De studerende tilhører samme aldersgruppe som respondenterne, hvilket kan skabe højere tillid i mødet mellem parterne og gøre det muligt at indhente andre typer af – og måske stærkere – data til projektet. Samtidig giver de participatoriske metoder mulighed for at afprøve nye måder at koble forskning og undervisning på – og dermed skabe refleksiv praksislæring for de studerende.
Connect er et strategisk samarbejdsprojekt mellem DMJX og Roskilde Festival Gruppen, baseret på en fælles ambition om at skabe indsigt og viden, der kan styrke unges deltagelse i demokrati, fællesskab og offentlig samtale. Arbejdsdelingen mellem parterne er, at Roskilde Festival Gruppen giver adgang til dataindsamling på festivalens campingområde og blandt modtagerne af festivalens e-mail-nyhedsbreve, og at DMJX forestår udvikling af metoder, indsamling af data samt afrapportering af projektets resultater.
Efter afslutningen af pilotprojektet er planen at fortsætte Connect i et fokuseret metodisk design med næste dataindsamling i sommeren 2026.
Connect-projektet undersøger
18-35-åriges syn på syv idealer for kommunikation og brug af medier
Syv idealer for, hvordan man som borger bør bruge medier og kommunikation, er blevet undersøgt i Connects pilotprojekt. Idealerne kan findes som hyppigt fremsatte og alment accepterede forestillinger i den offentlige samtale i Danmark: I lovgivning og mediepolitiske aftaler, i lærebøger og forskning inden for medier, kommunikation og demokrati samt den offentlige debat.
De syv idealer er på ingen måde en udtømmende liste over, hvilke forestillinger og opfattelser der findes for god brug af medier og kommunikation. Der eksisterer mange andre. De syv idealer er valgt, da de repræsenterer en vis emnemæssig bredde – fra trivsel og syn på tech-giganter til oplysning og troværdighed – alle hyppigt ventileret i debatten om, hvordan disse års dramatiske medie- og teknologiudvikling påvirker demokrati, samfundsform, fællesskaber og borgernes individuelle tilværelse.
I pilotprojektets spørgeskemaer og kvalitative interview er idealerne blevet formuleret som fordringer – det vil sige værdiladede udsagn om, hvad der er godt at gøre. Respondenterne er blevet bedt om at tage stilling til, i hvilken udstrækning de enige eller uenige i hvert udsagn. Derefter er de blevet spurgt om, hvorfor de er uenige eller enige, og hvilken udstrækning de selv mener at leve op til idealet.
Følgende syv idealer er blevet bragt spil i Connects undersøgelser:
1. At man bør begrænse, hvor meget tid man bruger på sin mobiltelefon.
2. At man bør begrænse, hvor meget man bruger tjenester fra udenlandske teknologivirksomheder.
3. At man bør følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier.
4. At man bør tjekke troværdigheden af de informationer, man deler med andre på internettet.
5. At man bør opsøge oplysninger og nyheder uden for de algoritmebaserede feeds og notifikationer, tech-platformene leverer til en.
6. At man bør tage sig tid til lytte til og prøve at forstå mennesker, der har en anden holdning end én selv.
7. At man bør betale for det indhold, man streamer fra betalte tv-, film- og musiktjenester.
„Jeg føler lidt, at alt er utroværdigt, indtil det modsatte er bevist, hvis man kan sige det sådan.“
FREMTID, TILLID OG HANDLEKRAFT
Danske unge er tillidsfulde og har tro på egen handlekraft –
men er dybt bekymrede
GENERATIONERNE ER FÆLLES OM EN DYB FREMTIDSPESSIMISME. MEN DE UNGE HAR EN STØRRE TRO PÅ, AT DE KAN PÅVIRKE VERDEN MED MEDIER OG TEKNOLOGI.
Uanset fra hvilken indfaldsvej man nærmer sig den offentlige debat om nutidens unge og deres mediebrug, synes de dårlige nyheder og de mistrøstige meldinger at holde i kø: De unge er demokratiske analfabeter og kender ikke nyhedsmedierne (Winding 2025), de mistrives på grund af afhængighed af sociale medier (DR 2025), de kan ikke spotte misinformation på nettet (TjekDet 2025), de har lav demokratisk selvtillid (DUF 2024) og ingen tro på, at de kan forandre verden (Kristeligt Dagblad 2022). Og er de i øvrigt ikke også pissedårligt opdraget (Tesfaye 2025)?
Tilsammen tegner den løbende strøm af bekymrede meldinger, nyheder og analyser en art kollektiv diagnose af en aldersgruppe i dyb krise – væsentligt mere mismodige og mistillidsfulde end deres forældre. Uden idealer og handlekraft, de kan bruge til at skabe en bedre fremtid med.
Indsigterne fra Connect-projektets pilotundersøgelser tegner et lidt anderledes billede af de 18-35-årige. Dette kapitel overflyver projektets generelle indsigter i droneperspektiv og ser på de overordnede holdnings- og værdimæssige forskelle mellem de 18-35-årige og de ældre danskere: Deres generelle syn på verdens gang, deres tillid til andre mennesker og deres vurdering af egne muligheder for at påvirke verden – blandt andet med medier og teknologi.
Hovedkonklusionen på kapitlet er, at de 18-35-årige hverken er mere eller mindre be-
kymrede end deres ældre medborgere. Om noget er de unge en smule mere optimistiske – og har større tro på, at de kan forandre verden til det bedre. Blandt andet ved hjælp af medier og teknologi.
Men forskellene mellem generationerne er små. Og de viser sig på et mørkt bagtæppe af generel bekymring og usikkerhed.
Unge ikke mere pessimistiske end ældre
Der er ikke megen optimisme at spore, når de unge bliver spurgt om, hvordan de ser på verdens udvikling i disse år: I projektets survey svarer kun knap hver syvende – 15 procent – i aldersgruppen, at de alt i alt er optimistiske. Næsten tre ud af fire – 72 procent – er pessimistiske. Stort set samme fordeling ses blandt folk over 35 år. Se figur 4.1.
Den udbredte pessimisme kan ikke overraske: Borgernes syn på samfundsudviklingen og tro på fremtiden er et spejl af en nutid præget af krige i Ukraine og Palæstina, hybridkrig, autoritære tendenser i både USA og Europa, grundlæggende geopolitisk usikkerhed og klimakrise. Projektets survey og kvalitative interview blev gennemført, før Grønlandskrisen eskalerede i begyndelsen af i år – en konflikt, som næppe har gjort synet på verdens gang mindre pessimistisk.
I de 600 kvalitative interview spejler de 18-35-årige verdens tilstand og udvikling med ord som ”magtesløshed”, ”kaos”,
Udbredt pessimisme
„Alt i alt er jeg optimistisk i forhold til, hvordan verden udvikler sig i disse år“
”overvældende”, ”skræmmende”, ”uhyggeligt”, ”propaganda”, ”fake” og ”3. verdenskrig”. Se tekstboks side 18. De urolige følelser ligger som en mol-stemt underlægningsmusik i samtalerne mellem DMJX-interviewerne og respondenterne, der beskriver, at den aktuelle udvikling i verden ikke giver dem megen grund til at tro, at de går lysere tider i møde.
Flere af de unge beskriver en decideret fysisk reaktion på verdenstilstanden. Det er ikke blot en intellektuel bekymring, men en følelse, der har sat sig i kroppen som frygt og paranoia: ”Jeg bliver pisseparanoid, og jeg har ondt i maven over, hvad der sker nu,” fortæller en respondent.
En anden beskriver, hvordan tankerne om krig trænger sig på i de sene nattetimer: ”Jeg bruger mange timer, især når jeg skal til at sove... hvor jeg bare doomscroller nyheder om 3. verdenskrig”.
Mere overraskende end den generelle pessimisme er det måske, at de unge ikke lader
„Jeg bliver pisseparanoid, og jeg har ondt i maven over, hvad der sker nu.“
Figur 4.1
„Vi lever i en superpolariseret verden lige nu.“
18-35-årige om den tid og verden, de lever i
„Nu står vi med 3. verdenskrig for døren lige om lidt.“
„Der er så meget krig og sådan noget i verden.“
„Jeg synes, der er alt for meget lort.“
„Med alt det, der sker lige nu, med verden er i krig... og USA er så uforudsigelig.“
„Vi er på vej til at være i 3. verdenskrig.“
„Jeg synes på mange måder, at der er så meget fake news på sociale medier, at jeg synes, at det skaber en fake verden omkring os.“
„Jeg føler, at det er bare sådan en følelse af magtesløshed, som jeg slet ikke kan klare“.
„Jeg bliver pisseparanoid, og jeg har ondt i maven over, hvad der sker nu.“
„Der er rigtig meget fake, der er bare bullshit.“
„Det er så fucking uhyggeligt.“
„Jeg synes bare, at det er for overvældende for mig at sætte mig ind i så mange ting.“
„Jeg føler, at der bliver delt så meget propaganda og så meget fake news.“
„Det er jo superskræmmende.“
„Man sidder bare og føler sig magtesløs ved at indtage det.“
„Det, der sker i hele verdens situation lige nu, det er bare så overvældende.“
„Når man nærmer sig de 30, så har man efterhånden givet op på, at der skal ske nogle nævneværdige forbedringer i vores verden.“
„Jeg synes, at det er meget lige nu, at der er helt vildt meget kaos.“
„Jeg synes ret meget, at det der er kommet frem, det er egentlig bare clickbait.“
til at være mere bekymrede end deres ældre medborgere. Flere undersøgelser i de senere år har ellers påvist, at de unge i reglen er mere bekymrede end de ældre – og at nutidens unge er mere bekymrede end tidligere ungdomsgenerationer (Trygfonden 2024; Tuborgfondet 2024; DUF 2022).
Vores undersøgelser indikerer ingen generel forskel mellem nutidens forskellige generationer, når det drejer om fremtidsoptimisme – eller det modsatte.
Ikke mere mistillidsfulde
– selv om tilliden falder
Det samme mønster spores i spørgsmålet om tillid. Gennem næsten 50 år er de samme overordnede tillidsspørgsmål blevet stillet i en lang række undersøgelser, ikke mindst Den danske Værdiundersøgelse (f.eks. Gundelach 2011) og Tryghedsmålingerne fra Trygfonden.
Over de seneste 15 år er befolkningens generelle tillid til andre mennesker faldet fra ca. 70 procent til 60 procent (Trygfonden 2024).
Vores survey viser, at faldet tilsyneladende fortsætter, men at de unge ikke ser ud til at være mindre tillidsfulde end de ældre –hvilket ellers har været det gængse billede af ungdommen (Gundelach 2011).
I vores spørgeundersøgelse ligger de 18-35-åriges tillid til andre mennesker på samme niveau som ældre aldersgruppers: 55 procent af de 18-35-årige svarer, at ”de fleste er til at stole på”. Blandt borgere over 35 år er andelen 52 procent. Se figur 4.2. Vores tilfældigt udtrukne sample af den danske befolkning viser altså nogle lidt andre generationelle mønstre end de nævnte undersøgelser, muligvis fordi vores inddeling af aldersgrupper har været mere grovmasket.
Unge er lige så tillidsfulde som ældre
Spørgsmål: „Alt i alt mener du så, at de fleste er til at stole på eller mener du, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre?“
Hvad der ligger under den generelle tillid –og dens fortsatte fald – har vi ikke undersøgt specifikt. Men analyserne af de kvalitative interview indikerer et skisma i den måde, hvordan de unge omtaler tillid til omverdenen: På den ene side giver de 18-35-årige udtryk for høj tillid til deres nærmeste relationer og til det gode i mennesket generelt, på den anden side er der en dyb mistillid til den information, de debatter og de ukendte afsendere, der præger de sociale medier.
Den generelle tillid illustreres af udsagn som ”(…) alle vil jo hinanden det bedste. Man kan jo altid finde en løsning, der gavner alle sammen”. Og lidt mere kontant fra en anden interviewperson: ”jeg tror, det er vigtigt at vide, at folk ikke er fucked up i hovedet. Der er jo ikke nogen, der har lyst til at dræbe folk.”
Mistilliden til de sociale medier – og til det medieindhold og de mennesker, man møder i denne arena – er en massiv rød tråd i de kvalitative interview. Den formuleres i utallige variationer som f.eks. ”(d)et er bare propaganda, og folk bliver forvirret, og det skaber bare igen den der mistillid, at man stoler ikke på noget, man læser,” som det formuleres af en respondent.
Eller – som det udtrykkes af to andre – på helt kort formel:
”Jeg stoler ikke på det meste, jeg ser på sociale medier.”
”Jeg føler lidt, at alt er utroværdigt, indtil det modsatte er bevist, hvis man kan sige det sådan.”
Spørgsmålet om den dalende tillid blandt danskerne er komplekst og uden for Connect-projektets hovedfokus i 2025-26. Men vores pilotundersøgelser antyder, at den teknologiske udvikling muligvis ville være et interessant sted at lede efter forklaringer på tillidsfaldet. I flere af de efterfølgende kapitler ser vi nærmere på de unges brug af og syn på sociale medier, herunder spørgs-
målene om, hvad og hvem man kan stole på i forskellige mediesammenhænge.
Udbredt tro på, at man kan påvirke verden i det små Ét er, hvordan man oplever og reagerer på verdens voldsomme udvikling – noget andet, hvad man mener, man selv kan gøre for at påvirke den. Og hvilken forskel, man tror, at ens egne små individuelle handlinger i hverdagen gør i det store billede: Kan man som enkeltindivid ændre noget i forhold til store samfundsmæssige spørgsmål som global opvarmning og teknologivirksomhedernes dominans?
Både de yngre og ældre danskere tror –trods den udbredte fremtidspessimisme i begge grupper – at deres egne handlinger nytter og flytter noget: 62 procent af såvel de 18-35-årige som de over-35-årige er enige i udsagnet ”hvis man engagerer sig i en sag, kan man faktisk være med til at ændre verden en lille smule”. Se figur 4.3.
Men hvor finder de unge denne agens, når de samtidig kan føle sig ”magtesløse” eller som ”en dråbe i havet”, ”opgivende” og ”overvældet” over verdens krisefyldte udvikling?
„Jeg bruger mange timer, især når jeg skal til at sove...
Svaret kan måske findes i en form for mikro-aktivisme i de helt nære relationer. Flere respondenter beskriver, hvordan de forsøger af vinde kontrollen i det små. ”Når man deler noget, så påvirker man jo nogen. Så 100 procent tænk over, hvad det er, man påvirker folk med,” lyder det fra en respondent.
En anden formulerer sin bevidste måde at påvirke sine omgivelser og sin omverden således:
”Hvis det er noget, hvor jeg tænker, at her kan jeg aktivt gøre en forskel, så gør jeg det. (...) Jeg er ikke sådan en, der poster så meget, men jeg kan godt finde på at reposte stories på min Instagram. Og det gør jeg, når jeg synes, at det er noget, f.eks. et borgerforslag, eller noget, jeg gerne vil have, der skal ud til folk.”
For nogle er det en aktivistisk handling simpelthen at melde sig ud: ”Jeg har slettet min Facebook... Det var frihed. At have kontrol over mit mediebrug. Og at der er sådan en... aktivisme, jeg laver,” fortæller en respondent. Hvis man da ikke ligefrem mener at praktisere en form for civil ulydighed ved at dele adgangskoder til streamingtjenester. Det ser vi nærmere på i kapitel 9.
De unge ser oftere medier og teknologi som redskaber, de kan påvirke med Et centralt spørgsmål er selvfølgelig, i hvilken udstrækning medier og kommunikationsteknologi opleves som praktiske redskaber, man kan bruge til at skubbe og påvirke verden med – eller om de nye teknologier først og fremmest er noget, man bliver påvirket af.
På dette punkt er der forskel mellem aldersgrupperne: De unge er lidt mere tilbøjelige til at se ny teknologi som deres hjælper. Et flertal af de 18-35-årige – 54 procent – er enige i, at ny teknologi udvider deres muligheder for at påvirke verden, sammenlignet med 43 procent af de ældre. Se figur 4.4.
„Ny teknologi udvider mine muligheder for at påvirke verden“ Unge har større tro på, at teknologien er en hjælper
Figur 4.4
„Jeg har slettet min Facebook... Det var frihed. At have kontrol over mit mediebrug.“
Selv om mange unge udtrykker dyb skepsis og bekymring over for ”kunstig intelligens-videoer, der flyver rundt”, risikoen for fake news og polarisering, ser de også teknologien som en essentiel livline til verden. En altafgørende social forbindelse – til venner, fællesskaber og til at påvirke verden:
”Jeg bruger det (sociale medier, red.) stadig til aktivisme, for eksempel. (...) At det ikke bare er meningsløst, men at man tænker sig om for at gøre det målrettet, så man ikke bare bliver en slave,” som det formuleres af en respondent.
De unge er i højere grad teknologiske first movere
Vi har i pilotprojektet ikke undersøgt forklaringerne på forskellene mellem generationernes syn på egen teknologisk agens. Men en nærliggende hypotese kunne selvfølgelig være, at de yngre aldersgrupper er født med digitale schweizerknive i lommen og har betjent dem, siden finmotorikken gjorde det muligt for dem at swipe på en skærm: De digitalt indfødtes praktiske og sociale erfaringer giver dem en større tro på, at de kan mestre teknologien – og bruge den til at påvirke verden omkring sig.
Denne hypotese kan måske forklare de tydelige forskelle mellem aldersgruppernes grundindstilling til ny teknologi: Hvordan forholder de sig, når en ny tjeneste eller digital teknologi kommer på markedet – er de nysgerrige og afprøvende eller forsigtige og afventende?
Vores undersøgelser viser, at andelen af nysgerrige er signifikant større blandt de unge (39 procent) end blandt de ældre (24 procent). Se figur 4.5.
De 18-35-årige unge har langt hyppigere end de ældre en first mover-indstilling til ny teknologi. Og de oplever at få en vis portion handlekraft med den: De er mere åbne og afprøvende i omgangen med ny teknologi og nye medier – og de betragter i højere grad teknologi som redskaber, de selv kan påvirke verden med. Det er et billede, der bekræfter hovedstrømmen af både danske og internationale resultater i de senere år (Pew 2019; UNICEF & Gallup 2021; Epinion 2023; Danmarks Statistik 2024).
Men de 18-35-åriges åbenhed og nysgerrighed går hånd i hånd med en defensiv bevidsthed. Og en dyb bekymring. De
afprøver og bruger nye teknologier og medieplatforme, men er samtidig smerteligt klar over risikoen for at blive ”suget ind i et ekkokammer” – eller ”ego-kammer”, som det formuleres af flere respondenter. Deres handlekraft ligger derfor ikke kun i at bruge teknologi og nye medier, men i evnen til at navigere kritisk i den, mens de forsøger at skabe mening i en verden, der ofte føles kaotisk.
En respondent udtrykker sin kritiske bevidsthed om sin egen brug af kunstig intelligens på denne måde:
”Og med AI og alle de nye teknologier er der kommet så meget, som jeg selv er begyndt at opdage. Og så (søger) man rundt på internettet og læser og tænker, at det lyder helt vildt. Og så tjekker man det, og så er det overhovedet ikke sandt.”
Større teknologisk nysgerrighed blandt unge
Nysgerrig Ved ikke Forsigtig
18-35 år (n=504) 36 år eller derover (n=1211)
Forsigtig 55 % Nysgerrig 39 %
Forsigtig 64 %
Spørgsmål: Hvilke af udsagnene er du mest enig i:
„Jeg er forsigtig og vil gerne høre andres erfaringer, inden jeg selv begynder at bruge nye teknologier og tjenester.“
„Jeg er nysgerrig og vil gerne selv afprøve nye teknologier og tjenester, så snart de lanceres.“
„Hvis du tjekker din skærmtid den seneste uge – hvor meget tid brugte du så i gennemsnit på din mobil om dagen?“
05
TID PÅ MOBILTELEFONEN
Taget som gidsel af telefonen – med en dyb længsel efter det analoge liv
DANSKE UNGE BRUGER I GENNEMSNIT 4 TIMER OG 10 MINUTTER PÅ DERES MOBILTELEFONER OM DAGEN. DET ER LANGT MERE TID, END DE ØNSKER AT BRUGE. DE VIL HELLERE VÆRE SAMMEN MED VENNER FYSISK, LÆSE OG FORDYBE SIG, MEN HAR EKSTREMT SVÆRT VED AT ÆNDRE ADFÆRD.
„Meget af den tid jeg bruger, bruger jeg lidt, fordi jeg ikke rigtig føler, jeg kan gøre andet. Når jeg ikke ved, hvad jeg skal få tiden til at gå med, så er det nærmest sådan en tic, jeg får behov for at tage min telefon frem. Det er relativt lidt af det, der giver mig noget reel værdi, men jeg kan nærmest ikke lade være. Jeg føler mig som en ryger, der skal have et eller andet i hænderne hele tiden.“
Hvornår bruger man for meget tid på sin mobiltelefon? Svaret på det spørgsmål afhænger selvfølgelig af, hvem man spørger – den enkelte mediebruger, børneforældre, forskere, fagpersoner i undervisningssektoren eller de stemmer i samfundsdebatten, som i stadig højere tonelejer har advaret imod ikke mindst de unges skærmforbrug i de seneste år (Politiken 2020, Ågård og Balslev 2023, DR 2024).
Beder man de 18-35-årige danskere vurdere, om de selv bruger for meget tid på deres telefon, er beskeden ganske enslydende –og selvkritisk:
73 procent af de unge i vores spørgeundersøgelse synes, at de bruger for meget tid på deres mobiltelefon. Knap hver tredje mener, at de bruger alt for meget tid. Se figur 5.1.
”Jeg synes, at jeg bruger for meget tid på min telefon. Helt klart. Altså meget, meget tid. Alt for meget,” siger en respondent for eksempel.
”Jeg synes, det er alt for meget. Jeg ønsker bare, at jeg kunne lægge den fra mig og være uafhængig af den. Men der er jo meget i et socialt liv, der afhænger af at bruge sin mobil,” siger en anden.
Vores undersøgelser viser, at mobiltelefonen opleves som et problem i alle aldersgrupper – også blandt de ældre. Først når man
kommer op i gruppen over 60 år, svarer et flertal, at de synes, de bruger tilpas tid på den lille skærm. I aldersgruppen over 35 år svarer samlet set 55 procent, at de bruger for meget tid på deres mobiltelefon.
Men det er blandt de unge, at man finder klart størst utilfredshed med den tid, der bliver tilbragt med mobiltelefonen.
Misforhold mellem ønsket og faktisk brug af mobilen
Det skal da også tælles i timer og i en hel del tilfælde også på to hænder, hvor meget tid de 18-35-årige rent faktisk bruger på deres mobiltelefoner om dagen:
Over halvdelen bruger mere end fire timer dagligt på deres mobiltelefon, imens flere end hver tredje 18-35-årige bruger fem timer eller mere om dagen Se figur 5.2. Den gennemsnitlige skærmtid på mobiltelefonen ligger på 4 timer og 10 minutter.
I projektets testsurvey 1 (se kapitel 10) spurgte vi på Roskilde Festival 2025, hvor mange timer de unge festivaldeltagere selv mener, at de maksimalt bør bruge på deres mobil om dagen. Svarene viste et tydeligt misforhold mellem de unges ønskede og faktiske adfærd – mellem hvad de unge selv mener, at de bør gøre med deres telefon, og hvad de gør med den i praksis.
De unges angivelser af deres tidsforbrug på mobiltelefonen flugter med resultaterne i en række studier fra ind- og udland, som i de senere år både har målt de unges brug af skærme og vurderet de kognitive, sociale og fysiske konsekvenser af skærmbrugen på (f.eks. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 2025, EVA 2024, Santos mfl. 2023).
„Jeg tror, det kunne være meget sundt for os alle sammen bare lige at ligge lidt i stillhed. Lad være med
at kigge på mobilen, og også bare lade være med at høre musik, men bare ligge lidt med ens tanker.“
Her er konklusionerne ikke bare, at de unges skærmtid går ud over deres trivsel, men også, at de unge i mange tilfælde selv er ærgerlige – hvis ikke ligefrem skamfulde –over, at de bruger så megen tid på skærmen, og at de har så svært ved at lægge den fra sig.
Samme mønster genfinder vi i projektets 600 kvalitative interview.
”Jeg har det typisk ikke godt, efter jeg bruger min telefon. Nej. Jeg er typisk mindre klar i hovedet, og den distraherer mig typisk fra noget, jeg egentlig gerne vil lave,” som en respondent formulerer det.
Det går som en rød tråd i de kvalitative interview, at de unge føler sig fanget, taget som gidsel og afhængige af en dybt indgroet vaneadfærd i omgangen med telefonen.
Vanedrevet tidsspilde
I nogle tilfælde beskrives det som en bevidst og ønsket handling at bruge telefonen til afslapning – at ”koble af” og ”zone ud”. ”Det er en nem måde at slå hjernen fra på. Man bruger det til at pause dagligdagen (…) Det er en nem måde at pause hjernen,” forklarer en respondent.
Men telefonbrugen er langt oftere præget af selvkritik, skam- og skyldfølelse. En stor del af forbruget beskrives som vanedrevet, uønsket og bare tidsfordriv eller regulært tidsspilde på en mobil, som respondenterne føler sig kontrollerede eller styrede af – i stedet for omvendt:
”Jeg synes selv, at jeg bruger for meget tid på min telefon. Jeg bliver meget fanget i det der med, at når jeg først åbner en app, så er det virkelig svært at lukke den igen. Jeg synes virkelig, at jeg spilder tid,” som det formuleres af en respondent.
”Jeg føler, at der er meget tit, hvor jeg bare sådan sidder og scroller (…) Og jeg kunne lige så godt ikke lave noget. Men det er bare nemt. Det er ærligt bare vane. Nu har jeg lige været ude og rejse, og så er det tit, hvor
så lang tid synes unge på Roskilde Festival i gennemsnit, at man maksimalt bør bruge på sin mobil om dagen.
* Data fra Connect-projektets ikke-repræsentative testsurvey 1 blandt 18-35-årige deltagere på Roskilde Festival 2025 (se kapitel 10) (N=1.579)
3 timer * 4 timer og 10 minutter **
så lang tid bruger unge rent faktisk i gennemsnit om dagen
** Data fra repræsentativ spørgeundersøgelse, gennemført af analyseinstituttet Megafon (N=461).
jeg bare har taget min telefon frem, og så er jeg sådan: ’Hvad? Hvorfor gør jeg det her?’,” siger en anden.
”Nogle gange så kan jeg ligge på min telefon, og så er klokken blevet lidt over seks, og så når jeg ikke at lave et ordentligt aftensmåltid, fordi så er jeg lige faldet i et eller andet hul,” lyder det fra en tredje.
Ikke al mobiltid er imidlertid præget af dårlig samvittighed: Selv om langt de fleste unge synes, at de bruger for meget tid på deres telefoner, er der også respondenter, der er tilfredse med deres tid på telefonskærmen. Fordi den tjener en vigtig funktion – typisk som arbejdsmæssigt redskab eller social forbindelseslinje:
”Jeg bruger den meget på mit arbejde, og derfor har jeg det egentlig okay med det, og så prøver jeg så vidt muligt at lade være med at kigge så meget på den, når jeg ikke er på arbejde. Så overordnet set er jeg egentlig meget godt tilfreds (med min skærmtid),” lyder en professionel begrundelse for at bruge sin mobiltelefon meget.
”Når (min kæreste) er ude at sejle, så er det den måde, vi kommunikerer på. Han er hjemme i en måned, og så er han ude i en måned. Så jeg ved, at jeg bruger min telefon meget, meget, meget, meget ofte. (…) Men det gør jo faktisk, at jeg kan få mit forhold til at fungere,” lyder en social begrundelse for høj skærmtid.
En dyb længsel efter det analoge liv Når man spørger de unge, som er utilfredse med deres tid på mobilskærmen, hvad de hellere ville have brugt tiden på, tegner der sig et tydeligt billede af en generation, som længes efter et ikke-medieret liv. Det er en stærk følelse blandt respondenterne, at ”det gode liv” eller et mere ”ægte” liv er det, der foregår uden for skærmen.
Mange af de interviewede udtrykker et dybt ønske om bare at kunne lade telefonen være, slukke den, gemme den væk - og
foretage sig ”vitterligt alt andet”, som det udtrykkes af en respondent.
Udover det negativt formulerede ønske om at kunne frigøre sig fra telefonen, tilkendegiver de unge en lang række positivt udtrykte interesser, aktivitets- og samværsformer, som de gerne ville bruge tid på i stedet for at sidde med skærmen. Det er både kreative, sociale eller fysiske aktiviteter, hvoraf de hyppigst nævnte er at læse bøger, være sammen med venner, komme ud i naturen, dyrke sport eller bruge mere tid på hobbyer som at strikke, male eller spille musik.
Mange respondenter udtrykker deres ønsker i mere abstrakte begreber eller formuleringer, der udtrykker en længsel efter at tilfredsstille nogle dybere følelsesmæssige, mentale eller relationelle behov – for eksempel ”stilhed”, ”nærvær”, ”mental ro”, ”fordybelse” og ganske simpelt at ”kede” sig.
For mange af vores interviewpersoner opleves mobiltelefonen - dens støj, distraktion og tidsrøveri – altså som den direkte årsag til, at de ikke kan realisere disse dybe længsler og behov.
Ønskesky af mobilfrie aktiviteter og relationer
Vi kan i de 600 kvalitative interview identificere fem overordnede mønstre eller felter i den ganske omfattende sky af ønsker om mobilfri gøremål eller aktiviteter, som respondenter udtrykker, når de bliver spurgt om, hvad de hellere ville foretage sig end at være på deres mobiltelefon:
Ønske 1. Fysisk nærvær og fællesskab Det klart mest dominerende ønske blandt respondenterne er at erstatte passiv skærmtid med aktivt, personligt samvær med venner og familie i den fysiske virkelighed. Og at være mere nærværende og til stede i nuet, når man er sammen med andre.
”Jeg vil hellere bruge tiden på at være sammen med mine venner og min familie
„Jeg har rigtig mange bøger, jeg er i gang med. Som jeg aldrig bliver færdig med, fordi TikTok findes.“
og opleve verden lidt mere.”
”Være mere nærværende dér, hvor jeg er, i stedet for at sidde og begrave mig i telefonen hele tiden.”
”(Jeg ville hellere gøre) dét, vi gør lige nu: Snakke med andre mennesker. Det er da meget sjovere. Og interagere med andre mennesker. Om det så er at tale, eller om det er at spille et spil, eller om det er ude at løbe en tur, eller gå i vandet, eller lave mad.”
Ønske 2. Fordybelse, læsning og kreative aktiviteter
Der er et stærkt ønske om at bruge den tid, der spildes på overfladisk ”doomscrolling”, på i stedet at være langsom og fordybe sig ved at læse en bog eller i kreative aktiviteter som at tegne, lave håndarbejde, spille musik eller andre hobbyer.
”Jeg ville læse, være mere kreativ, tegne, fordybe mig.”
”Jeg ville hellere læse... Rode med noget, hvor jeg føler, at jeg bliver klogere eller lærer mere. Bliver dygtigere til noget. Om det så
er at kode på en computer, sætte en server op eller lære at lave en ret, jeg ikke kan finde ud af at lave. Eller blive bedre til at bage surdejsboller eller sådan noget.”
”(Jeg ville) læse. Jeg har rigtig mange bøger, jeg er i gang med. Som jeg aldrig bliver færdig bliver færdig med, fordi TikTok findes.”
(...) Gøre nogle lidt mere analoge ting, tror jeg. (…) Læse en bog eller meditere eller gå en tur, eller gøre sådan nogle ting, hvor man ikke bare behøver hele tiden at distrahere sig selv.”
Ønske 3. Fysisk og udendørs aktivitet Det er et ofte gentaget ønske at bevæge sig og dyrke sport og motion – og gerne udendørs – da det ses som en modsætning til, at man sidder indendørs med hovedet begravet i mobilen.
”Jeg vil hellere bruge den på at gå. Jeg elsker at gå, og jeg føler, at hvis jeg ikke er ude at gå, så ligger jeg hjemme med min telefon. (...) Så gå nogle lange ture.”
„Jeg bliver meget fanget i det der med, at når jeg først åbner en app, så er det virkelig svært at lukke den igen. Jeg synes virkelig, at jeg spilder tid.“
”Ud og løbe, ud og spille fodbold og bare noget andet godt. (...) Det er bare for meget med at sidde på mobilen hele tiden.”
”Jeg ville gerne have været ude og cykle mere. Især nu, hvor det er bedre vejr og sommer. Jeg har jo købt en racercykel.”
”Jamen, (jeg ville bruge tiden) på at være udenfor i naturen og være sammen med mine venner og min familie. Og ting, jeg ved, der er sunde...”
Ønske 4. Pligter og praktiske gøremål En del af tiden oplever de 18-35-årige brug af telefonen som ren distraktion eller en overspringshandling, og nogle ville ønske, at de i stedet brugte tiden på hverdagens pligter eller praktiske hverdagsopgaver, som hober sig op, hvis man vender ryggen til for længe – såsom at rydde op, vaske tøj, gøre rent eller lave mad på den langsomme måde.
”Lave mad fra bunden af, få ryddet op i mit skab, støvsuge under sengen, sætte nye gardiner op. Praktiske ting. (...) Eller noget af det, hvor jeg tænker, hvis jeg bruger fire timer på en dag, så kunne jeg jo have brugt de fire timer på noget helt andet.”
”Jeg ville gøre praktiske ting. Der er mange ting, jeg tænker i mit hoved, jeg gerne vil gøre. (...) Altså gøre rent og få styr på mit værelse, eller bare være sammen med mine venner (...) i stedet for at kigge ned i telefonen.»
”(Jeg ville) fikse noget derhjemme, lave noget, læse en bog. (...) Ja, måske gøre nogle ting på to-do-listen.”
Ønske 5. Ro, kedsomhed og søvn Flere ønsker ganske enkelt at erstatte noget af deres skærmtid med ikke at lave noget. At kede sig lidt og bare kigge ud i luften eller simpelthen sove noget mere:
”Jeg tror, det kunne være meget sundt for os alle sammen bare lige at ligge lidt i stillhed. Lad være med at kigge på mobilen, og også bare lade være med at høre musik, men bare ligge lidt med ens tanker.”
”Jeg har nogle ting, det der med, at da jeg var barn, der kedede jeg mig ret meget. Det er sundt. Så jeg kan godt blive bedre til at kede mig. Jeg har en regel om, at jeg skal kigge ind i en hvid væg 10 minutter hver dag. Sådan lidt meditationsagtigt, men lidt mere med kedsomhed.”
”Men jeg synes, jeg kunne lave andre ting. Ikke nødvendigvis være mere produktiv, men jeg kunne, hvis jeg var træt, tage en lur, sove, i stedet for at scrolle på min telefon. Eller altså lave noget andet. Afslapning.”
„Hvad ville du hellere foretage dig end at være på din mobiltelefon“?
Typiske svar fra de 600 interviewede 18-35-årige:
„Jeg kunne have øvet alle mulige seje musikinstrumenter. Jeg kunne have været sindssygt god til guitar, ukulele eller violin, hvis jeg ikke havde været på min telefon. Hardcore øvet det i stedet for.“
„Det ville da være fedt, hvis jeg havde en eller anden hobby, begynde at sy eller strikke eller sådan noget.“
„Få styr på lavpraktiske ting, rydde op og gøre rent og sådan noget.“
„Jeg vil hellere læse en bog, eller høre musik, eller bruge tid sammen med min kæreste.“
„Jeg vil hellere læse, jeg vil hellere være sammen med mine venner, jeg vil hellere gå en tur. Jeg vil hellere bare ligge nede på min seng og kigge ud i luften.“
„Sidde og kede mig eller læse en bog.“
„Mobiltelefoner
„ Komme ud i det gode vejr og træne og spille musik.“
„Læse, for eksempel. Eller være sammen med nogle mennesker. Eller rydde op.“
„Jeg vil hellere bruge tiden på at være sammen med mine venner og min familie og opleve verden lidt mere.“
tager dig tættere på folk, der er langt væk, men længere væk fra folk, der er lige her. (...) Og jeg synes, man skal være mere lige her. Se folk i øjnene.“
„Være mere nærværende der, hvor jeg er, stedet for at sidde og begrave mig telefonen hele tiden.“
„Jeg vil meditere eller et eller andet. Det er godt at kunne fungere uden at føle, at jeg skal distrahere mig selv.“
„Hænge ud med venner. Være udenfor. Ting, man kunne lave, før der var alt for meget telefon.“
„Løbe en tur, eller spille noget tennis eller fodbold.“
„Bare at være sammen. Altså lave andre flere kreative ting, sidde og tegne og sådan noget.“
„Jeg ville hellere ud at cykle, generelt at være fysisk aktiv. Det prioriterer jeg ret højt.“
„Især om aftenen, stedet for at ligge og doomscrolle, så gad jeg virkelig godt sove. Og så synes jeg tit, at man udskyder ting. Altså sådan noget med at støvsuge. Noget praktisk. Ej, jeg gør det lige, når jeg har opdateret feedet...“
„Jeg synes, at det er vanvittigt, hvor meget de kan styre. Også hvad de vælger, at der skal censureres og ikke censureres. Det kan skubbe hele den politiske debat. Det er simpelthen for farligt, at en virksomhed, der er baseret på profit, skal have lov til at kunne påvirke os så meget.“
TECH-GIGANTER OG APPS PÅ TELEFONEN
Tech-kritiske unge fastholdes af tjenester, som de ikke bryder sig om
DE FLESTE UNGE SYNES, AT DE BØR BEGRÆNSE DERES BRUG AF UDENLANDSKE TECH-VIRKSOMHEDERS TJENESTER. MEN KUN HVER TREDJE FORMÅR AT GØRE DET – SELV OM DE HVERKEN KAN LIDE TJENESTERNE ELLER DEN MÅDE, DE HOLDER BRUGERNE FANGET PÅ.
Det ligner en regulær gidseltagning, når man på den ene side hører unge danskeres dybtfølte ønske om at bruge mindre tid på deres mobiltelefoner, og man samtidig ser, at det er de samme få digitale tjenester fra globalt dominerende tech-virksomheder, der sluger langt hovedparten af de unges tid på telefonen. En respondent formulerer forholdet sådan her:
”Jeg bryder mig ikke om, at det ofte er en ubevidst beslutning, at jeg trækker min mobil frem og er på Instagram for eksempel. Og sådan bliver suget ind i ting, som jeg ikke lige havde tænkt, at jeg skulle suges ind i og bliver påvirket af alt muligt (…) Jeg føler ikke, at jeg selv helt er i kontrol over min tid.”
På Roskilde Festival 2025 blev 919 respondenter i alderen 18 til 35 år spurgt om, hvilke tre apps de havde brugt mest to uger inden festivalen – og hvor lang tid de havde brugt på dem. Og netop Instagram, der er ejet af Meta (tidligere Facebook, Inc.), er klart den mest dominerende app i aldersgruppen: 37 procent har Instagram som deres mest brugte app, imens hele 8 ud af 10 unge har Instagram som én af deres tre mest brugte apps. Se figur 6.1 og 6.2.
Efter Instagram følger TikTok – ejet af kinesiske ByteDance: For hver fjerde unge er TikTok deres mest brugte app, og for 46 procent er TikTok én af deres tre mest brugte apps.
Amerikanske og kinesiske tech-giganter er de store tidsrøvere Vores resultater matcher de nyere undersøgelser af danskernes brug af tech-platforme og sociale medier (f.eks. DR 2026, Schrøder mfl. 2025, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2025): Det er de udenlandske tech-giganters tjenester – Meta-ejede Instagram, Facebook og Messenger, Snapchat, Alphabet-ejede Youtube, samt kinesiske TikTok – som stjæler de unges tid.
Men nogle apps og tjenester er større tidsrøvere end andre. Når vi dykker videre ned i det faktiske tidsforbrug i den mest benyttede app, er det tydeligt – om ikke meget overraskende – at TikTok er en langt større røver end Instagram:
De unge, som har TikTok som deres mest brugte app, bruger i gennemsnit mere end 11 timer om ugen i appen. For de unge, der har Instagram som deres mest brugte app, er det gennemsnitlige ugentlige tidsforbrug i appen syv og en halv time. Se figur 6.3.
Selv om det ikke er mange unge, der har Youtube og Snapchat som deres mest brugte app, så har de to tjenester et meget højt tidsforbrug blandt de unge, som bruger dem hyppigst. Blandt de 3,5 procent, der bruger Youtube mere end nogen anden app, ligger tidsforbruget i appen helt i top med et gennemsnit på mere end 13 timer om ugen.
Tech-giganternes apps dominerer mobilen
Andel, der har svaret, at denne app er deres mest brugte
Der er Instagram – og så er der alle de andre
Andel, der har svaret, at denne app er én af deres tre mest brugte
Videotjenesterne er de største tidsrøvere
Gennemsnitlig tid brugt ugentligt på ens mest brugte app
Figur 6.1
Figur 6.2
Figur 6.3
De 9 procent, der mest bruger Snapchat, kommer også over 10 timer ugentligt i gennemsnit.
Hvem skal sætte grænserne for brugen af tech-giganternes tjenester?
De sociale mediers tidsrøveri og dominans i de unges liv er højt på den politiske dagsorden over alt i den vestlige verden. I Danmark har en tech-kommission og stribevis af aktører påpeget behovet for et opgør med tech-giganternes dominans i borgernes liv (se f.eks. Erhvervsministeriet 2024 og Digitaliseringsministeriet 2024), et folketingsflertal har for nylig vedtaget at sætte aldersgrænser for brug af visse sociale medier, ligesom statsminister Mette Frederiksen ved adskillige lejligheder har gjort kampen mod sociale mediers tidsrøveri og skærmafhængighed til et hovedtema. Og i begyndelsen af 2026 løb kampagnen ”Danmark Skifter” af stablen med det formål at få 15.000 danskere til at skifte tjenester fra de globalt dominerende tech-selskaber ud med alternativer.
Den centrale udfordring er, hvordan man konkret kan bryde tech-selskabernes kolonisering af børn og unges liv – og de ældre borgeres for den sags skyld – og hvem der har ansvaret for at få det til at ske: Politikerne, uddannelsesinstitutionerne, forældrene – eller den enkelte borger.
Spørger man de 18-35-årige, svarer seks ud af 10, at man som enkeltperson bør begrænse sin brug af tjenester fra udenlandske teknologi-virksomheder. Se figur 6.4. At man mener, at man selv har et ansvar for at dæmme op for tech-tjenesternes dominans, udelukker selvsagt ikke, at man også mener, at opgaven skal løses politisk. Denne både-og-holdning er den dominerende blandt respondenterne.
Generelt viser de kvalitative interview, at respondenterne har en stærk erkendelse af problemet: At tech-virksomhedernes dominans er skidt – for den enkelte borger og
„Jeg synes ikke, at det er os som brugere, der har ansvaret for at navigere i, hvad der er korrekt og forkert i forhold til sociale medier (…)
Jeg synes, at hvis der skal være noget, der bliver reguleret eller skal mindskes, så skal det være politikerne, der siger, at man anbefaler at gøre det.“
for samfundet. Det er en erkendelse, der er drevet af en blanding af etiske og politiske bekymringer, frygt for datamisbrug og en udtalt kritik af – hvis ikke ligefrem afsky for – tech-giganternes magt.
”Jeg står ikke inde for, hvad de gør politisk. Jeg har ikke lyst til at støtte, hvordan de behandler deres folk i Kina. Jeg har ikke lyst til at støtte, hvordan de behandler deres folk i USA og så videre,” siger en respondent.
”Altså jeg synes jo generelt, at man ikke skal prøve at støtte for store virksomheder, fordi det er lidt farligt, hvis de får en masse magt. Og så tænker jeg også, at der er noget i forhold til ens data, som man måske skal være lidt opmærksom på,” siger en anden.
”Både det der med (...) at de vil have os til at blive afhængige af det, af den måde, at vi får det der fix hele tiden (…) Men også på grund af privat sikkerhed med ens beskeder og videoer og billeder og personlige oplysninger,” siger en tredje.
”Der er ikke noget alternativ” Men ét er holdning, noget andet handling. Og diskrepansen mellem, hvad de unge mener, de bør gøre, og hvad de gør i praksis, er markant: Når man spørger de 18-35-årige, hvor gode de er til at begrænse deres egen brug af tjenester fra udenlandske teknologi-virksomheder, svarer over halvdelen, at de er dårlige til det. Se figur 6.5.
En respondent beskriver paradokset sådan her i dialogen med intervieweren:
”Jeg synes, at alt det her med den nye overvågningspolitik, som Instagram kører, det synes jeg er lidt scary. Så derfor føler jeg, at man burde begrænse det. Også TikTok. Jeg synes ikke, det er rart at blive overvåget. At der er nogen, der ved, hvad jeg laver hele tiden.”
Interviewer: Hvorfor tror du så, at du ikke er så god til at begrænse brugen?
Unge tror mindre på selvkontrol end ældre...
„Man bør som enkeltperson begrænse, hvor meget man bruger tjenester fra udenlandske teknologi-virksomheder“
Uenig Enig Ved ikke
6.4
...og er langt mere utilfredse sig selv
„Hvor god er du til at begrænse, hvor meget du bruger tjenester fra udenlandske teknologi-virksomheder?“
Figur
”Fordi jeg når til et punkt, altså når folk spørger mig om min holdning, så har jeg jo en holdning. Og så når jeg til et punkt, hvor jeg er så træt og ligeglad, at jeg så bare gør det alligevel jo. Men det er jo superåndssvagt, når jeg faktisk har en holdning om det.”
Der er tydelig resignation og magtesløshed at spore blandt de unge. Holdningen er ofte ”de har alligevel mine data” eller ”det er der, alle andre er”, så man har ikke noget reelt valg.
Største barriere: FOMO
De stærkeste og mest udbredte forklaringer på, at det er så svært at begrænse sin tid på tech-giganternes tjenester – eller helt droppe dem – er sociale og praktiske: Alle ens venner er på de sociale medier, og hvis man ikke selv er tilstede, går man glip af både praktiske informationer og muligheden for at være ”til stede” og følge med i fællesskaberne. Der er en udtalt – og eksplicit – fear of missing out (FOMO) i respondenternes beskrivelser af, hvorfor de ikke formår at begrænse deres brug af sociale medier.
”Det er svært, for man får virkelig meget FOMO. Jeg har lyst til at slette Instagram, men det er dér, jeg finder ud af alting, hvis der er en koncert og sådan noget, så er det der, jeg finder ud af det. Så jeg bliver ligesom nødt til at have det, selv om jeg er imod det på alle måder. Det er et stort dilemma på en eller anden måde,” som der formuleres af en respondent.
”Jeg kan godt lide at være dér, hvor alle de andre er. Og det er så meget af det, jeg føler, er værdien ved sociale medier. Hvis der var et andet sted, hvor alle andre også var, så ville jeg være der,” siger en anden.
”Man har brug for dem (de sociale medier, red.) i hverdagen. Der er ikke noget alternativ, som alle andre også bruger. Hvis alle andre brugte det danske alternativ, ville jeg langt hellere bruge det, men det eksisterer bare ikke,” som det udtrykkes af en tredje.
”Jeg tror ikke, jeg ser et alternativ som sådan. Det er jo også den måde, jeg holder kontakt med mine venner, og måske særligt de venner, jeg ikke ses med særlig ofte.”
”Den eneste, jeg nogensinde har været sådan lidt med, det er nok TikTok, fordi det er kinesisk, og de har adgang til så meget på ens telefon (…) Jeg tror også bare, at hvis jeg sådan slettede det, ville jeg føle mig udenfor i fællesskabet og ikke forstå sådan trendsene, og sådan ikke kunne kommentere på mine venners ting og sådan noget der.”
Lovgivning frem for individuelt ansvar Langt de fleste unge vil inderligt gerne begrænse deres brug af internationale teknologi-virksomheders tjenester, men oplever sig ikke i stand til det af egen kraft. Og derfor efterlyser de strukturel hjælp udefra – i form af politisk regulering.
De kvalitative interview viser, at en stor del af de unge mener, at arbejdet og byrden forbundet med at begrænse brugen tech-giganternes tjenester skal flyttes fra individniveau til kollektivt niveau: Opgaven skal løftes politisk i form af regler, lyder den generelle og hyppigt forekommende melding. Og den kommer både fra de unge, der ellers erklærer sig enige i udsagnet, at man ”som enkeltperson bør begrænse sin brug af tjenester fra udenlandske teknologi-virksomheder” og – mindre overraskende – fra dem, der er uenige, netop fordi de mener, at ansvaret ikke bør ligge hos den enkelte.
”Jeg mener, at vi skal løse det kollektivt, og derfor skal det være EU og staten, og så skal der være nogle andre løsninger. Man kan ikke gå rundt og boykotte som enkeltperson. Det er individet ikke rationelt nok til,” siger en respondent.
”Der burde være bedre datalovgivning for, hvem det er, der kan få lov til at få den data, fordi man som enkeltperson bliver nødt til at sige ja til alle de her ting, som man skal svare ja til, for at man kan bruge app’en. Altså børn og sådan noget, der bruger TikTok, siger jo bare ja til det uden rigtigt at vide, hvad det er. Der tænker jeg lidt, at andre end bare individet har et ansvar,” siger en anden.
Vores interview blev gennemført, fem måneder før et flertal i det danske Folketing vedtog at sætte en aldersgrænse på 15 år og kræve aldersverifikation for brug af visse sociale medier (Digitaliseringsministeriet 2025), og før lignende aldersgrænser under stor medieopmærksomhed blev vedtaget i lande som Australien, Italien og Frankrig. Men at dømme ud fra de refleksioner og holdninger, respondenterne gav udtryk for i sommeren 2025, er det den slags politisk regulering, der er brug for:
”Jeg synes ikke, at det er os som brugere, der har ansvaret for at navigere i, hvad der er korrekt og forkert i forhold til sociale medier (…) Jeg synes, at hvis der skal være noget, der bliver reguleret eller skal mindskes, så skal det være politikerne, der siger, at man anbefaler at gøre det,” lyder fra en respondent.
”Jeg føler bare ikke, at det er den enkeltes ansvar (…) Så det skulle mere være regeringen, der besluttede, hvad der var tilgængeligt,” lyder det fra anden.
„Jeg har slettet TikTok for sådan et år siden (…) Det kunne jeg bare mærke til sidst, det her gav mig bare dårlig energi.“
Hver tredje unge har droppet bestemte sociale medier
år (n=504)
Er du inden for det seneste år stoppet med at bruge nogen bestemte sociale medier?
Er du inden for det seneste år begyndt at bruge nogen bestemte sociale medietjenester?
Figur 6.6
Hver tredje har sagt farvel til et eller flere sociale medier
At de unge generelt finder det ekstremt svært at vriste sig fri af sociale medier og andre af tech-giganternes tjenester – og derfor efterspørger politisk hjælp – er imidlertid ikke hele historien: En stor andel af de 18-35-årige har i praksis enten valgt helt at droppe bestemte sociale medie-tjenester eller har sat forskellige former for restriktioner på, hvordan de bruger dem.
Hver tredje unge dansker svarer i vores spørgeundersøgelse, at de er stoppet med at bruge et eller flere sociale medier inden for det seneste år. Og kun knap hver sjette er begyndt at bruge et eller flere nye sociale medier. Se figur 6.6. Det kunne samlet set tyde på, at tilstrømningen til de sociale medier måske har toppet for de unge – selv om tidsforbruget på tjenesterne stadig er i vækst (DR 2026).
Det er generelt de store – og mest tidsrøvende – tjenester, som flest siger farvel til:
Instagram, Snapchat og TikTok. Men også Facebook, som af mange respondenter betragtes som en ”boomer-platform” og det Elon Musk-ejede X (tidligere Twitter) er højt på listen over tjenester, som de unge trækker stikket ud på. Se figur 6.7.
”Jeg har bevidst valgt ikke at have Instagram eller TikTok. (…) Jeg har det, der er strengt nødvendigt for at kommunikere med dem, jeg godt kan lide,” siger en respondent.
”Jeg har slettet TikTok for sådan et år siden (…) Det kunne jeg bare mærke til sidst, det her gav mig bare dårlig energi,” lyder en anden forklaring.
Personlige strategier til at styre sig selv og sin tid på sociale medier
Et stort mindretal af vores unge respondenter – 35 procent – svarer, at de er gode til at begrænse, hvor meget de bruger de udenlandske tech-virksomheders tjenester.
Se figur 6.5. De har ikke nødvendigvis kappet forbindelsen helt til bestemte sociale
Farvel til tidsrøverne - og Elon Musk
Hvilke sociale medier er du holdt op med at bruge?
„Det er svært, for man får virkelig meget FOMO. Jeg har lyst til at slette Instagram, men det er dér, jeg finder ud af alting, hvis der er en koncert og sådan noget, så er det der, jeg finder ud af det. Så jeg bliver ligesom nødt til at have det, selv om jeg er imod det på alle måder. Det er et stort dilemma på en eller anden måde.“
medier, men har i stedet udviklet metoder, der gør det muligt at styre deres tid på tjenesterne.
I de kvalitative interview fortæller en del respondenter om deres strategier, der både rummer tekniske – og ganske krævende –løsninger og indimellem også aftaler med andre mennesker om at hjælpe sig med at holde styr på adfærd og tidsforbrug:
”Jeg har gjort min største indsats, efter at Trump blev sat ind. Jeg har skiftet mailudbyder og browser, og jeg bruger ikke Word mere, så jeg prøver at begrænse det, men det er svært, for jeg går på Københavns Universitet for eksempel, og nogle af de systemer, jeg skal bruge, kræver at jeg bruger Outlook. Så selv om jeg prøver at begrænse det, er det vanskeligt,” fortæller en respondent.
”Jeg har slettet min Facebook. Og jeg har også rodet ved min telefon, så der er ikke noget Google på den. Jeg har fjernet det, og jeg har slettet min Google-konto. Jeg bruger et socialt medie, der hedder Mastodon (…) hvor dem, der driver min server, som jeg er på, den er på Sydfyn. Og dem mødes jeg med nogle gange. Så det er meget lokalt. Jeg er meget træt af de udenlandske.”
En af de mest effektive og ambitiøse løsninger, der nævnes, er at lade en anden person – for eksempel en forælder eller en ven – styre adgangskoden til telefonens skærmtidsbegrænsning. Dette fjerner muligheden for blot at trykke ”ignorer tidsgrænse”, når man rammer den.
”Jeg har en begrænsning på brug af Facebook. Min veninde har koden til min skærmtid, så jeg kender den ikke. Så jeg kan
ligesom ikke bruge mere tid på det end et kvarter,” fortæller en respondent.
Besværliggørelse som våben Nogle respondenter er også lykkedes med at mindske deres forbrug ved at gøre oplevelsen på telefonen kedeligere eller mere besværlig.
”For eksempel har jeg slettet Youtube- og Facebook-app’en, så hvis jeg skal bruge YouTube eller Facebook, så skal jeg ind på Safari og gå ind på selve hjemmesiden. Det vil sige, der er lige de der steps længere til at gøre det, og så er oplevelsen også lidt dårligere, kan man sige, fordi det er på en hjemmeside,” lyder en beskrivelse af den bevidste kedeligog besværliggørelse af SoMe-brugen.
Og så er der enkelte, der ikke tager ét, men mange redskaber i brug for at iføre sig den strammest tænkelige spændetrøje – uden helt at opgive muligheden for at have et digitalt liv og interaktion på sociale medier:
”Nu kommer der næsten en remse: Først har jeg en app, der blokerer sociale medier i et vist tidspunkt på dagen. Og så har jeg en dumbphone, som jeg bruger nogle gange. Man kan også indstille sin iPhone sådan, ligesom hvis man giver den til en, der har demens. Så den er virkelig aflukket, så jeg kan kun bruge visse apps, og jeg kan faktisk ikke gå ud af det system, før der er en anden, der gør det. Så det har jeg gjort i flere uger nogle gange.”
„Jeg bryder mig ikke om, at det ofte er en ubevidst beslutning, at jeg trækker min mobil frem og er på Instagram for eksempel. Og sådan bliver suget ind i ting, som jeg ikke lige
havde tænkt, at jeg skulle suges ind i og bliver påvirket af alt muligt (…) Jeg føler ikke, at jeg selv helt er i kontrol over min tid.“
„Jeg er ikke interesseret i debat online. Hvis jeg vil diskutere nyheder og politik, så gør jeg det med folk i virkeligheden.“
07
SOCIALE MEDIER
Brugen af sociale medier er under forandring: SoMe er blevet til FlowMe
MÅDEN, 18-35-ÅRIGE BRUGER SOCIALE MEDIER PÅ, LIGGER LANGT FRA IDEALERNE OM AKTIV OG ÅBEN UDVEKSLING AF NYHEDER OG HOLDNINGER. DE UNGE BRUGER I DAG SOCIALE MEDIER SOM LUKKEDE BESKED-KANALER OG SOM FLOW-KANALER: MEDIER, MAN TILBAGELÆNET MODTAGER EN STRØM AF INDHOLD FRA.
„Jeg deler faktisk ikke rigtig mine holdninger på sociale medier. (...) Jeg tror, at jeg er meget sådan, at mine politiske holdninger og hvad jeg er enig og uenig med, det skal ikke farve, hvad andre tænker om mig, eller have lov til at danne et billede af, hvem jeg er. Det skal folk selv finde ud af ved at lære mig at kende.“
I snart to årtier har mediebrugernes folkevandring mod de såkaldt sociale medier – netværkstjenester som f.eks. Facebook, Instagram, Snapchat, LinkedIn, TikTok og X (tidligere Twitter) – været hovedmotoren i medie- og kommunikationslandskabets enorme omvæltninger. En tilsyneladende uafvendelig bevægelse bort fra lineære massemedier styret af fagprofessionelle og over til netværksbaserede mange-til-mange-medier styret af algoritmer og fyldt med indhold, delt – og i vid udstrækning også skabt – af brugerne selv.
I dag er første store bølge af denne mediemæssige migration overstået: Connect-projektets undersøgelser viser, at så godt som alle 18-35-årige borgere i Danmark – mindst 99,5 procent i aldersgruppen – har brugt én eller flere af de sociale medieplatforme inden for den seneste uge. Og som vi så i sidste kapitel er der måske spæde tegn på, at tilstrømningen til de sociale medier er aftagende.
Vores undersøgelser indikerer imidlertid også, at der i øjeblikket sker et stort kvalitativt skift i den måde, de 18-35-årige bruger platformene på: Hvad de kommunikerer og deler, hvordan og hvor meget de involverer sig.
De sociale medier – der ellers i internetrevolutionens tidlige år blev anskuet som en
gigantisk frisættelse af borgerne (Rosen 2006; Gilmor 2004) – bliver af nutidens unge hverken oplevet eller benyttet som kanaler for fri og aktiv offentlig samtale. Både den åbne, sociale interaktion og den aktive, debatterende deltagelse på de sociale medier ser ud til at være under svækkelse blandt de 18-35-årige.
Resultaterne af Connects pilotprojekt bekræfter tendenser, der gennem de seneste par år er blevet beskrevet i andre sammenhænge, både forskningsmæssige (f.eks. Reuters Institute 2023; DUF 2024) og journalistiske (f.eks. Bogost 2022; The Economist 2024): De sociale medier er ikke længere ”sociale” i det omfang og på den måde, de blev oplevet som for fem, 10 eller 15 år siden.
Sociale medier er fora for information, ikke interaktion
Respondenterne i vores undersøgelser er blevet spurgt, hvor ofte de ”liker, poster, kommenterer eller deler nyheder på sociale medier” – det vil sige, hvor ofte de har nogen som helst form for interaktion med de nyheder, de møder på platformene. Spørgsmålet måler altså respondenternes aktive handlinger i forhold til den type medieindhold, der normalt betragtes som helt centralt for den demokratiske oplysning og samtale i et samfund: Den samfundsaktuelle journalistik – nyhederne.
Svarene viser, at 35 procent af de 18-35-årige aldrig har nogen form for interaktion med det nyhedsindhold, de møder på de sociale medier – hverken et lille like, en aktiv deling af nyheden eller en mere involveret kommentar. 24 procent svarer, at de sjældnere end et par gange om måneden liker, deler eller kommenterer nyheder på sociale medier. Se figur 7.1.
Knap seks ud af 10 af de unge deltager altså aldrig eller kun sjældent i de sociale mediers digitale forsamlingshus, når der udveksles aktuel viden eller holdninger med afsæt i nyheder. Kun 28 procent af de 18-25-årige liker, deler eller kommenterer nyheder på ugentlig basis eller hyppigere.
Noget anderledes ser det ud for de ældre respondentgrupper. Blandt de 40-69-årige er det kun en fjerdedel, der aldrig liker, deler eller kommenterer nyheder.
Det interaktionsspørgsmål, vi har stillet, er relativt simpelt og grovmasket. Det drejer sig alene om, hvor ofte respondenterne i det åbne rum på sociale medier foretager sig noget aktivt med de nyheder, de møder –uden at differentiere mellem forskellige typer af engagement og aktiv involvering. Selv på denne generelle parameter giver svarene dog nogle interessante indikationer – især når der sammenlignes med andre undersøgelser: Fra RUC’s årlige undersøgelse af danskernes nyhedsvaner ved vi, at de sociale medier er de 18-35-åriges hyppigste nyhedskilde. 57 procent af de 18-24-årige og 54 procent af de 25-34-årige bruger de sociale medier til at få nyheder (Schrøder mfl. 2025).
Eller sagt helt enkelt: De sociale medier er de unges primære informationskanal – men ikke i samme omfang en åben interaktionseller deltagelseskanal.
Hver tredje unge gør aldrig noget aktivt med nyheder på sociale medier
„Hvor ofte liker, poster, kommenterer eller deler du nyheder på sociale medier?“
Er det politiske blevet privat?
De 600 kvalitative interview giver et dybere indblik i, hvad der ligger bag de unges lave interaktion med nyheder på sociale medier. De informanter, der svarede, at de aldrig poster, liker, deler eller kommenterer nyheder, blev mødt med et opfølgende: ”Hvorfor?”.
Svarene blotlægger selvfølgelig mange forskellige refleksioner, men også nogle dybe fællestræk: For mange af 18-35-årige er det politiske og holdningsmæssige noget privat, der skal beskyttes og ikke ventileres eller debatteres i et større rum.
“Jeg har ikke behov for, at andre skal kende mine holdninger, og jeg forventer ikke, at de skal kende dem,” som en informant formulerer det med en begrundelse, som er gennemgående blandt de interviewede:
”Jeg er ikke typen, der kan lide at lave et statement på den måde så offentligt. Jeg kan jo have min holdning til mine ting, men det er ikke noget, jeg har behov for at offentliggøre. Også fordi, at der er mange folk, der er meget sådan... Hvis man ikke har den samme holdning som dem, så falder hammeren bare,” siger en anden.
”Jeg (føler ikke), at det, jeg har at sige, er vigtigt nok. Jeg føler ikke, at folk har brug for at høre, hvad jeg har at sige, fordi jeg ikke selv føler, at jeg har så meget mening i det. Så jeg føler bare, at at sige noget, der er lidt ligegyldigt, og så kan man lige så godt lade være,” lyder det fra en tredje.
„Jeg deler ikke rigtig noget selv. Jeg tror bare, at jeg følger meget sådan... Jeg kigger bare.“
De unges syn på forholdet mellem det private, det offentlige og det politiske ser med andre ord ud til at ligge langt fra de slagord, som har præget tidligere generationer, f.eks. 1970’ernes rødstrømper – de 18-35-åriges bedsteforældre. Her var en udbredt parole, at ”det private er politisk” som en markering af, at uligheden mellem kvinder og mænd i familien skulle gøres offentlig – vises, kommunikeres og debatteres – for at skabe forandring (lex.dk).
”Altså jeg deler aldrig noget. Det kan jeg ikke lide... Det er jeg aldrig kommet i gang med. Jeg forstår det ikke. (...) Jeg kan heller ikke lide at skrive i gruppechats. Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg synes, der er for mange der kan se det. Jeg ved ikke, om det er en generthedsting,” siger en respondent.
”Vil ikke have digitalt fodspor”
Modviljen mod at vise sig – det vil sige være identificérbar person på sociale medier – er et gennemgående tema blandt respondenterne. Det drejer sig om undgå at sætte sig spor – digitale eller holdningsmæssige – som sidenhen kan udnyttes af enten tech-virksomheder i kommercielt øjemed eller andre mennesker i diskussioner.
Når de bliver spurgt om, hvorfor de ikke liker, poster, deler eller kommenterer nyheder, er et typisk svar, at de ønsker at være både datamæssigt og socialt anonyme på sociale medier:
Figur 7.1
„Jeg har i det hele taget ikke så meget kontakt på sociale medier, udover at skrive på Messenger med folk, hvornår vi skal mødes, eller hvordan det går. Så det der med at være politisk aktiv på sociale medier, har jeg bare aldrig været.“
”Fordi jeg er bange for mit uslettelige digitale aftryk”, ”vil ikke have digitalt fodspor,” ”jeg gør, hvad jeg kan for ikke at eksistere på internettet,” lyder tre typiske formuleringer af ønsket om anonymitet.
”Så lige pludselig deler man noget videre og viser en politisk holdning. Og så er der jo det der fucking internetfodspor og arbejdsgiver og alt muligt gejl. Det er jo ikke altid, jeg ved, hvem jeg skal arbejde for i fremtiden. Så jeg tror bare, at jeg bare gerne vil have så minimalt et internetfodspor (som muligt, red.),” lyder det fra en fjerde respondent.
”Jeg er lidt paranoid omkring, hvordan min data bliver brugt, så jeg undgår at like. Jeg gider ikke bruge tid på at skrive kommentarer,” siger en femte.
Modvilje mod at føre sig frem – ligesom boomerne
En anden udbredt forklaring på de unges tilbageholdenhed over for at give sig tilkende i deling af nyheder og politisk debat går på en afsmag over for det, man kunne kalde det performative på sociale medier: En del respondenter oplever debatter og opslag på sociale medier som selvpromovering, iscenesættelse og blær, der mere har til formål at positionere den, der skriver, end at skabe en åben debat:
”Synes, at Instagramaktivisme er noget af det mest cringe, jeg kender. Sådan, bro’ gå ud til demo i stedet for at bruge Gaza til at promovere dit image på din private Instagram (hvor alle dine bekendte for resten reposter samme opslag),” som det lyder fra en informant – med tydelig adresse til ældre mediebrugeres adfærd på sociale medier.
”Jeg synes, det er kikset. (...) Jeg synes bare, det er kiksede posts, så det gør jeg ikke. Det er nok en generationsting. Jeg kunne altså aldrig drømme om at dele nyheder på Facebook,” siger en anden.
En tredje informant forklarer sin manglende lyst til at dele nyheder og holdninger
på sociale medier med en formulering, der signalerer, at debatter på sociale medier betragtes som et anliggende for mennesker med et særligt ønske om at profilere sig: ”Jeg synes, det er enormt performativt at dele nyheder på sin story. (...) Jeg føler, at det handler mere om at prøve at vise noget om, hvem man selv er og gerne vil være, end det handler om at formidle nyheden. Ja. Så jeg scroller altid forbi, når nogen poster noget...”
”Jeg føler, det er så usmageligt. Jeg føler, det er så boomeragtigt,” lyder det kontant fra en fjerde.
”Jeg kan bedre lide at snakke med folk i virkeligheden”
Når holdninger koblet til nyheder og politik skal ventileres og debatteres, er de 18-35-åriges foretrukne arena ikke de åbne sider på sociale medier, men derimod verdens ældste kommunikationsform og forum: De direkte, personlige samtaler mellem to eller flere mennesker i samme fysiske rum.
Mønstret er tydeligt i refleksionerne fra de 600 interviewpersoner: “Jeg er ikke interesseret i debat online. Hvis jeg vil diskutere nyheder og politik, så gør jeg det med folk i virkeligheden”, ”kan godt lige at tale med venner om nyheder, men har ikke noget behov for at dele min mening på sociale medier”, ”jeg vil hellere have fysiske samtaler med folk,” lyder tre typiske udsagn.
”Jeg synes ikke, jeg har ikke lyst til at blande mig på medier og med alle mulige folk, jeg ikke kender. Så vil jeg hellere snakke med dem, jeg kender om det – eller snakke med nogen, jeg ikke kender, om det for den sags skyld. Men sådan ansigt-til-ansigt,” fortæller en fjerde.
Disse kvalitative resultater flugter med nyere kvantitativ forskning, der har vist, at de fysiske, personlige samtaler er danskernes foretrukne måde at interagere omkring nyheder på (Schrøder mfl. 2025). Sagt enkelt tyder vores resultater på, at de sociale medier er den arena, som de fleste 18-35-årige
opdager, møder og præsenteres for nyhederne i – men samtidig en arena, som de bevidst undviger, når de samme nyheder skal deles, kommenteres og debatteres:
”Jeg føler, jeg er aldrig rigtig kommet ind i at være sådan en aktivt skabende bruger på de sociale medier. Jeg går ind og lurer, og så taler jeg med mine venner i virkeligheden,” som det udtrykkes af en informant.
Sociale medier – nu som lukkede besked-kanaler
Hvis ikke de 18-35-årige bruger de sociale medier til den meget grundlæggende sociale funktion at dele nyheder og holdninger i, hvad bruger de dem så til – udover at dele billeder, videoer og opslag fra deres egne liv?
Unge
Hvilke
„Synes, at Instagramaktivisme er noget af det mest cringe, jeg kender. Sådan bro’, gå ud til demo i stedet for at bruge Gaza til at promovere dit image på din private Instagram (hvor alle dine bekendte for resten reposter samme opslag).“
Vores resultater tegner sammen med anden ny forskning (Schrøder 2025) et billede af, at de sociale platforme for unge anno 2025 tjener to forskellige, vigtige funktioner –funktioner, som ikke har meget tilfælles med tidligere årtiers forestilling om de sociale medier som bred arena for åbne og inkluderende samtaler:
1. Som beskedtjenester til at kommunikere direkte og lukket med andre – en-til-en eller i mindre grupper.
2. Som flow-medier, der leverer en strøm af medieindhold – videoer, memes, nyheder, reklamer og meget andet fra forskellige typer af afsendere – som man ikke forholder sig aktivt eller deltagende til.
Vores tal viser, at den gennemsnitlige 18-35-årige inden for den seneste uge har brugt 3,5 forskellige sociale tjenester til entil-en-beskeder og 2,2 forskellige tjenester til gruppebeskeder. Se figur 7.2. og 7.3.
Facebook Messenger er ikke overraskende den mest benyttede tjeneste til direkte og lukket digital kommunikation – 80 procent har brugt den til gruppebeskeder og 90 procent til en-til-en-beskeder. Samme andel har benyttet sig af almindelige SMS-beskeder til en-til-en-kommunikation.
Men de sociale netværksmedier, der oprindeligt blev udviklet og lanceret som åbne mange-til-mange-medier, har altså vundet indpas også som redskaber i den direkte personlige og lukkede kommunikation mellem de 18-35-årige: Vores undersøgelser viser, at halvdelen af de unge inden for den sidste uge har brugt Snapchat og Instagram til direkte, en-til-en-kommunikation – og at 32 procent har brugt Snapchat og 22 procent Instagram til gruppebeskeder.
”Snapchat, det er jo dér, hvor jeg kontakter mine venner også. Så det er ikke kun sådan doom scroll for all, føler jeg. Det er også sådan... At snakke med folk,” fortæller en respondent.
”Jeg tror faktisk ikke rigtigt, at jeg deler nyheder som sådan. Måske hvis jeg læser en eller anden artikel, eller jeg kunne godt finde på at sende et link til en kammerat på Messenger eller sådan noget. Men det er ikke sådan, at jeg deler til alle mine bekendtskaber,” lyder det fra en anden.
”Jeg har i det hele taget ikke så meget kontakt på sociale medier, udover at skrive på Messenger med folk, hvornår vi skal mødes, eller hvordan det går. Så det der med at være politisk aktiv på sociale medier, har jeg bare aldrig været...,” beretter en tredje.
Figur
Figur 7.3
Scroller SoMe – på samme måde som man engang zappede fjernsyn
At de sociale mediers rolle og funktion ser ud til at ændre sig, fordi de bruges på andre eller nye måder sammenlignet med for 10 eller 15 siden, indikeres i både vores kvantitative og kvalitative data.
Noget tyder på, at de sociale platforme for de 18-35-årige i dag tjener en funktion som et flow-medie, som man tilbagelænet ser på, scroller og modtager indhold igennem – mere som en passiviseret eller direkte tilfangetaget tilskuer end som en aktiv bruger, der benytter sig af de interaktionsformer, som medieformen lægger op til. På samme måde, som de ældre generationer i flowtv’ets guldalder så fjernsyn: Tilbagelænet, modtagende og kiggende på den strøm af billeder, der viser sig på skærmen.
At SoMe i realiteten er blevet til FlowMe, hvor de unge i høj grad reagerer på notifikationerne på deres mobiltelefoner eller på indholdet i deres feeds, viser sig ikke mindst i de udsagnsord, vores respondenter af egen drift bruger om deres adfærd på de sociale tjenester.
Respondenternes mest gennemgående udsagnsord beskriver en passiv – eller meget lidt aktiv – modtagesituation. Det er verber som at ”scrolle”, ”kigge”, ”se”, ”få” ”læse”, ”modtage”, ”gå ind”, ”sumpe”, ”stene”, ”blive fanget”, ”følge”, ”tjekke”, ”swipe”, ”skimme”, ”blive fodret”, ”poppe op”, ”lure”, ”slappe af” og ”spilde (tid)”.
”Jeg deler ikke rigtig noget selv. Jeg tror bare, at jeg følger meget sådan... Jeg kigger bare,” som det formuleres med et typisk udsagn af en respondent.
”Jeg er meget en, der bare læser overskrifter,” beskriver en anden.
Andre respondenter beskriver deres mediebrug som decideret tidsfordriv eller – som vi så i kapitel 5 – som en egentlig tilfangetagelse:
”Når jeg er derhjemme, så har jeg jo ikke andet at lave. Så kigger jeg bare på telefonen,” lyder det fra en.
”Jeg kan godt nogle gange blive fanget i sådan et hul, hvor man bare sidder og scroller derudad,” siger en anden.
„Jeg er aldrig rigtig kommet ind i at være sådan en aktivt skabende bruger på de sociale medier. Jeg går ind og lurer, og så taler jeg med mine venner i virkeligheden.“
„Det er nok en generationsting. Jeg kunne altså aldrig drømme om at dele nyheder på Facebook.“
„Jeg får for det meste at vide, hvis der sker et eller andet – så hører jeg det fra en eller anden eller fra mine forældre. Så det der med at sætte sig ned og se nyhederne, det gider man ikke rigtig.“
NYHEDSMEDIER, OPLYSNING OG DEMOKRATISK SAMTALE
Etablerede nyhedsmedier er de unges sikre – og bekvemme – havn
BEKYMRINGEN FOR MISINFORMATION ER UDBREDT BLANDT DE 18-35-ÅRIGE. DE ABONNERER FULDT PÅ IDEALERNE OM DEN OPLYSTE BORGER. I PRAKSIS ER IDEALERNE DOG SVÆRE AT EFTERLEVE.
Der tales og skrives i disse år meget om Danmarks – og mange andre landes – robusthed over for den malstrøm af udfordringer, som de sidste 30 års medie- og teknologiudvikling har ført med sig: Misinformation, løgne, AI-genererede manipulationer, ekkokamre, polarisering, mistillid – og bekymrende meget andet (Andersen mfl. 2025).
Det måske grundlæggende spørgsmål i debatten er, om vi har modstandskraften – om vi som samfund har den nødvendige kommunikationsmæssige infrastruktur, og om vi som borgere har indstillingen, kompetencerne og adfærden – til at kunne fastholde selve kernen i det samtalende demokrati: En oplyst, fri og åben debat i det offentlige rum.
Connect-projektets undersøgelser viser, at spørgsmålet er lige så vigtigt og påtrængende for Danmarks 18-35-årige som for deres forældre og bedsteforældre. 66 procent af de unge er bekymrede for, om de nyheder, de møder online, er falske. Se figur 8.1. Og de mange kvalitative interview viser, at bekymringerne og dilemmaerne stikker dybt i de unges hverdag.
Vores undersøgelser viser, at de unge ikke bare har en stærk bevidsthed om de dramatiske ændringer i informationssystemet omkring dem, men også meget klare idealforestillinger om, hvordan de selv bør agere i en uoverskuelig og flimrende offentlighed: De har tegnet fuldt abonnement på den klassiske idé om den oplyste borger (Schudson 1998) – det vil sige forestillingen om, at man
som enkeltperson aktiv, åbent og kritisk bør holde sig orienteret om begivenheder i samfundet. Se tekstboks.
Unge og ældre har samme entydige oplysningskompas
Hvis man alene ser på de 18-35-åriges indstilling – det vil sige deres opbakning til idealerne for en oplyst offentlig samtale – rummer vores resultater en række meget entydige signaler.
Mellem 90 og 97 procent af de unge er enige i de fire oplysningsidealer, vi har spurgt dem om. Idealerne er formuleret som fordringer – det vil sige som noget, man ”bør” gøre, eller noget, der er ”vigtigt” at gøre. Se figur 8.2. Vores undersøgelser viser, at Danmarks unge og ældre er grundlæggende enige om nogle af de allermest basale dyder og pligter for borgerne i et samtalende demokrati.
Man kan indvende, at de fire idealer er umulige at være uenige i for et demokratisk sindet voksent menneske i et samfund som det danske. Indvendingen er dog ikke videre relevant i denne sammenhæng, hvor vi i første omgang fokuserer på at undersøge de 18-35-åriges demokratiske grundindstilling(er) – det vil sige verdenshjørnerne på deres individuelle oplysningskompas.
Om og hvordan de så bruger kompasset aktivt – om der er overensstemmelse mellem ideal og praksis, mellem deres holdninger og handlinger – er selvfølgelig det relevante opfølgningsspørgsmål. Det ser vi på nedenfor.
Udbredt bekymring for misinformation
„Når det drejer sig om nyheder på nettet er jeg bekymret for, hvad der er sandt, og hvad der er falsk“
18-35 år (N=504) 36 år eller derover (n=1209)
Idealer om den oplyste borger
Forestillingen om den oplyste samfundsborger hviler på flere forskellige idealer, som kan genfindes både i medie- og demokratiforskningens litteratur, i medielovgivningen og i den løbende samfundsdebat.
I Connects kvantitative undersøgelse har vi spurgt respondenterne om deres syn på fire specifikke idealer, som alle knytter sig til forestillingen om den oplyste borger:
(1) at man bør følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier,
(2) at man bør tjekke troværdigheden af nyheder, inden man interagerer med dem på sociale medier,
(3) at man bør opsøge viden uden for sit eget feed på mobiltelefonen
(4) at man bør bruge tid på at prøve at forstå mennesker, man ikke er enig med.
I projektets kvalitative interview har vi spurgt respondenterne om, i hvilken udstrækning de er enige eller uenige i det enkelte ideal – og efterfølgende spurgt dem om, hvordan de konkret og i praksis måtte forsøge at leve op til det.
Figur 8.1
KILDE: CONNECT-PROJEKTETS HOVEDSURVEY, DMJX.
Unge
mediedyder
Udsagn: „Man bør følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier (f.eks. DR, TV 2, Berlingske, Information, Zetland)“
Udsagn: „Man bør tjekke om en nyhed er troværdig, før man poster, deler, liker eller kommenterer“
Udsagn: „Det er vigtigt at opsøge viden fra andre kilder end dem, man får gennem sit feed“
Udsagn: „Det er vigtigt, at man bruger tid på at lytte til og forstå holdninger, man ellers ikke deler“
år (n=502) 36 år eller derover (n=1211)
At så godt som alle 18-35-årige – 98 procent i vores survey – svarer, at de har set, hørt eller læst nyheder fra nyhedsmedier inden for den seneste uge, er en første simpel, indikation af forholdet mellem ideal og praksis. Se figur 8.3.
Fra de årlige undersøgelser af danskernes brug af nyhedsmedier (Schrøder 2025) ved vi, at de sociale medier er den primære nyhedsmedietype for 18-24-årige og den næstmest brugte for de 25-34-årige. På sociale medier er der store muligheder for tilfældigt eller uplanlagt at møde nyheder – såkaldt incidental exposure (Fletcher mfl. 2017). Det er derfor ikke overraskende, at hele 93 procent af de unge mener, at de er gode til at følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier, selv om ”kun” 90 procent er enige i, at det er vigtigt at gøre. Nyhederne kommer til de unge, selv om de ikke gør en aktiv indsats for at opsøge dem.
Venner, kæreste og forældre som nyhedsfiltre
At langt de fleste unge vurderer, at de er gode til at følge de professionelle nyhedsmedier viser sig i vores interview ofte at bygge på en meget pragmatisk strategi: Den
enkelte er ikke nødvendigvis aktiv i sin nyhedsorientering, men har i stedet tillid til, at omgangskredsen fungerer som et effektivt filter for det væsentlige. Logikken er, at hvis en nyhed eller sag er tilstrækkelig vigtig, vil den automatisk trænge ind i den sociale boble og nå frem til dem via venner, familie eller kolleger:
”(D)et, der er vigtigt, (er jeg) vant til at få at vide gennem mine forældre og veninder. (...) Det er ikke, fordi jeg selv går ind og opsøger nyheder. Jeg venter lidt på, at de kommer til mig,” lyder en variation over denne nyhedsstrategi.
”Hvis de (nyhederne, red.) er store nok, og de er vigtige nok, så er der nok nogen, der skal snakke. Så står man i køen eller et sted, så er der nogen, der siger et eller andet,” fortæller en anden respondent.
Det sociale netværk – familie, vennegrupper eller kæresten – bliver på den måde en slags kritisk infrastruktur for nyhedsformidling, der tillader den enkelte at lade være med selv at følge med i nyhederne i hverdagen og så alligevel føle sig velorienteret:
Alle unge får nyheder – målrettet eller tilfældigt
18-35 år (n=504)
Har du set, hørt eller læst nyheder fra nyhedsmedier inden for den seneste uge?
Hvor god synes du selv, du er til at følge med nyhederne fra professionelle nyhedsmedier?
Figur 8.3
”Jeg får for det meste at vide, hvis der sker et eller andet – så hører jeg det fra en eller anden eller fra mine forældre. Så det der med at sætte sig ned og se nyhederne, det gider man ikke rigtig,” fortæller en informant.
I interviewene ser vi også en tendens til, at den ene part i et parforhold overtager rollen som ”udenrigskorrespondent” for den anden. En respondent forklarer åbent, hvordan han læner sig op af sin partners faglighed for at få overblikket: ”Min kæreste hun er antropolog, så hun følger med i det for mig (...) Jeg får et meget mere (nuanceret) billede af det, end jeg overhovedet kan (selv).”
Der er forskel på ”ægte” nyheder og den øvrige informationsstøj Respondenterne skelner skarpt mellem ægte nyheder fra de etablerede nyhedsmedier og det øvrige indhold, de møder på
sociale platforme – som får mange udtryksfulde betegnelser med på vejen: ”Brain rot”, ”clickbait”, ”fake news”, ”overfladisk pis”, ”lort”, ”bras”.
En respondent forklarer, at han ignorerer ”pop-up-nyhederne” på TikTok og Facebook og alene har tillid til indholdet fra de etablerede nyhedsmedier: ”Jeg føler kun, at det er dem, jeg ægte tager til mig, hvis der kommer en nyhed derfra (...) (Jeg stoler ikke på det) medmindre det kommer fra nogle af de ægte nyhedsmedier.”
Denne distinktion – de ægte nyheder og alt det andet – bruges aktivt til at sortere i informationsstrømmen, hvor de etablerede nyhedsmedier bliver nævnt som en tryg havn at holde sig til: ”Jeg holder mig egentlig mest til DR, og så regner jeg med, at de er gode til at være faktuelle.”
De store etablerede nyhedsmedier trækker
Hvilke af følgende kilder er du særlig opmærksom på, når det gælder nyheder på dine foretrukne sociale medier?
18-35 år (n=504). Totalt antal svar: 1472 (hver respondent måtte vælge flere svar).
nyhedsbrands
Politikere eller politiske aktivister
Mindre nyhedsbrands
Særlige journalister
Influencere og personligheder på nettet
Venner eller familie
Almindelige mennesker
Kendisser og celebrities (f.eks. sangere, skuespillere, sportsstjerner)
Ingen af disse Ved ikke/Ikke relevant
De store etablerede nyhedsbrands er da også det største trækplaster for de 18-35-årige, når de skal udpege, hvilke nyhedskilder de går mest efter på de sociale medier – efterfulgt af politikere/aktivister, mindre nyhedsbrands og særlige journalister. Se figur 8.4. Influencere og kendisser er derimod langt nede på listen.
Kildekritik sættes på autopilot ved at bruge de etablerede nyhedsmedier Flere respondenter erkender dog, at det bevidste tilvalg af de etablerede nyhedsmedier, ikke kun handler om tillid. Det er i høj grad et spørgsmål om bekvemmelighed. Det kræver energi at sortere kritisk i informationsstrømmen på de sociale medier. Og den energi har man ikke altid, når hverdagen er travl:
”Jeg tror, at jeg er doven. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg nogle gange magter det. Så læser jeg det (nyheder fra nyhedsmedier, red.), og så er jeg sådan, at nu har jeg fået informationen. Nu behøver jeg ikke at høre det fra andre.”
Den kildekritiske borger, som de unge erklærer deres uforbeholdne opbakning til i vores survey, bliver i praksis ofte en passiv modtager, der ”satser meget på, at det bare er sandt, hvad der kommer fra de etablerede nyhedsmedier,” som en respondent formulerer det, fordi alternativet – selv at skulle undersøge sagen – virker uoverskueligt.
Selv om hele 97 procent af de 18-35-årige er
„Jeg holder mig egentlig mest til DR, og så regner jeg med, at de er gode til at være faktuelle.“
enige i, at man bør tjekke troværdigheden af nyheder, før man måtte dele dem på nettet – og at 92 procent selv mener, de er gode til det – tyder de kvalitative interview på, at de etablerede nyhedsmedier primært mødes af tillid, snarere end af kildekritisk granskning.
Det er et gennemgående træk i interviewene, at de etablerede nyhedsmedier repræsenterer en professionalisme, som i en vis udstrækning fritager modtageren for det hårde arbejde med selv at tjekke kilder og fakta. Ræsonnementet er, at ”det skal jo ikke være sådan, at man skal dobbelttjekke, om Danmarks Radio er en pålidelig kilde.”
”Jeg ved ikke, jeg tror bare, jeg har tillid til de danske nyhedsmedier. Det kan være, at jeg går lidt blindt ind i det, men det har jeg bare. Så ja, jeg dobbelttjekker ikke rigtig (oplysninger, red.), hvis det er i nyhederne,” siger en respondent.
Men tilliden til nyhedsmedierne er ikke blind – og kritikken af dem på ingen måde fraværende. Mange respondenter fortæller, at de anser nyhedsmedierne som fejlbarlige – og også præget af bias – men nævner så i næste sætning, at de etablerede medier er bedre og mere troværdige end det indhold, man ellers bliver præsenteret for:
”Og så skal man selvfølgelig lige minde sig selv om, at det også kan være politisk farvede medier. (...) Fordi alle medierede nyheder er blevet farvet af en politisk agenda. (...) (Men) i professionelle nyhedsmedier er der
„Hvis du er homofob eller racist eller vil sprede had, så synes jeg bare, at du skal holde det for dig selv, fordi det skader andre mennesker.“
en større element af fact-checking, og der er mere integritet i forhold til troværdighed.”
Modstandskampen mod ekkokammeret
Vores respondenter er ikke blevet spurgt direkte til, om de oplever sig fanget i et ”ekkokammer”. De blev i stedet præsenteret for formuleringen ”det er vigtigt at opsøge viden fra andre kilder end dem, man får gennem sit feed på sociale medier eller via sine notifikationer.”
Men begrebet ”ekkokammer” er blandt de hyppigst forekommende vendinger i de kvalitative interview – som en tydelig afspejling af, at hele 98 procent af de 18-35-årige mener, at det er vigtigt at søge viden uden for de algoritmebaserede strømme af information. Interviewene er fyldt med ord og udtryk, der beskriver den tilstand, som respondenterne for for alt i verden prøver at undgå: ”Osteklokke”, ”kaninhul”, ”hjernevask”, ”polarisering”, ”egokammer” og altså – mest udbredt – ”ekkokammer”.
”De sociale medier er opbygget efter en algoritme, som giver dig de ting, du gerne vil se. Og så ender vi i en osteklokke, hvor folk bliver eksponeret for deres egne holdninger og ting, de allerede har vist sig enige med. Og så mangler man lige pludselig perspektiv,” som en respondent formulerer det.
En anden siger: ”Det kan jo være lidt hjernevaskende, hvis din feedback er den ene ting hele tiden. Hvis du er totalt højreorienteret eller totalt venstreorienteret, og du så kun får nyheder fra den side, så får du aldrig rigtig set den anden side af verden.”
Men det er krævende – tidskrævende og måske også teknisk krævende – at hoppe ud af den kværnende strøm af SoMe-indhold og opsøge viden andre steder fra, beretter mange respondenter. 88 procent svarer ganske vist, at de er gode til at opsøge viden uden for deres feed, men de kvalitative svar viser, at der gemmer sig nuancer – og en vis diskrepans mellem ideal og praksis:
”Min plan var at prøve at følge bredt, så jeg fik forskellige inputs ind. Altså både folk, der var enige med mig, men også folk, der var uenige med mig. Men min algoritme sorterer alt det fra, jeg er uenig i. Så selv om jeg følger politiske partier, som jeg ikke er enig i, så får jeg ikke deres opslag, fordi min algoritme sætter dem fra,” fortæller en respondent.
For andre respondenter er opgaven snarere mentalt uoverstigelig: ”Jeg tror, det er lidt uoverskueligt. Jeg tror ikke, jeg ville vide, hvordan jeg skulle gå til det.”
Nyhedsundvigelse: Hellere uvidende og lykkelig end det modsatte Den udpræget passive tilgang til nyheder og den udbredte tillid til andres filtrering –venner eller familie – bunder ikke kun i magelighed. En hovedstrøm i vores interview viser, at der blandt de 18-35-årige også findes en bevidst strategi for selvbeskyttelse: At holde nyhederne ud i strakt arm – eller på lang afstand – så man ikke bliver overvældet af dem.
Vi har ikke spurgt specifikt til såkaldt nyhedsundvigelse i vores undersøgelser. Men fra de årlige undersøgelser af danskernes nyhedsvaner (Schrøder 2025) ved vi, at 24 procent af de 18-24-årige og 29 procent af de 25-34-årige tit eller nogle gange undgår nyheder. Og i vores interview beretter mange respondenter – uden at blive spurgt til det – om, hvordan de aktivt prøver at undgå nyhederne, fordi den konstante strøm af kriser, krig og klimaødelæggelser opleves som en direkte trussel mod deres mentale trivsel.
Og her kolliderer idealet om at holde sig orienteret og opdateret voldsomt med et fundamentalt behov for at bevare livsglæden: Selv om 90 procent mener, det er vigtigt at følge med, trækker mange stikket, når virkeligheden bliver for hård.
En respondent sætter præcise ord på denne følelse af overvældelse: ”Jeg føler ikke, jeg kan have det godt med mig selv og være til stede i min hverdag, hvis jeg bliver så investeret i nyheder. Jeg føler, at det er bare sådan en følelse af magtesløshed, som jeg slet ikke kan klare.”
For at håndtere denne magtesløshed vælger flere bevidst at leve i en form for skærmet virkelighed, hvor de lukker af for den store verdens voldsomheder for at kunne fungere i det nære. En af de unge beskriver denne strategi med en næsten poetisk ærlighed: ”Jeg lever i min egen lille boble af blissful ignorance.” Lykkelig uvidenhed.
Adskillige af vores respondenter beretter om meget konkrete metoder til at undgå de ”dårlige vibes”, som det formuleres. En respondent fortæller, hvordan nyhederne simpelthen blev en kilde til sorg frem for oplysning: ”Jeg havde DR-appen for nyligt med notifikationer på, men jeg blev nødt til at slette den, fordi jeg bare blev for ked af det.”
En anden har taget konsekvensen fuldt ud og droppet nyhederne helt: ”Jeg er stoppet med at se nyheder for et par år siden, og det går rigtig, rigtig fint.”
Det er især gentagelsen og intensiteten af katastroferne, der slider på de unges psyke, som det også blev beskrevet i kapitel 4. Nyhederne flyder sammen til ét stort negativt billede, der skaber træt- og tristhed: ”Jeg synes bare, at hver gang man åbner et nyhedsmedie, så er det altid krig og folkemord.”
De nyhedsundvigende informanter anerkender ofte, at de burde følge med – at det er det ”rigtige” at gøre som borger – men understreger samtidig, at prisen for at være oplyst og velinformeret kan blive for høj målt i angst, stress og dårligt humør:
”Lige nu har jeg bare nogle andre ting at tænke på end andres problemer,” som en af de unge formulerer det.
„Jeg føler ikke, jeg kan have det godt med mig selv og være til stede i min hverdag, hvis jeg bliver så investeret i nyheder. Jeg føler, at det er bare sådan en følelse af magtesløshed, som jeg slet ikke kan klare.“
”Jeg vil gerne forstås i mine holdninger. Og jeg vil også gerne forstås af folk, der ikke nødvendigvis har de samme holdninger som mig. Derfor skylder jeg også folk, der ikke nødvendigvis har de samme holdninger som mig, at prøve at forstå dem.”
Det er dog også tydeligt, at de unge oplever det som svært at leve op til idealet i praksis. Og det er et tydeligt mønster, at tolerancen er selektiv, og at der trækkes hårde grænser, når de holdninger, man møder, adskiller sig for markant fra ens egne.
Selektiv tolerance
Med til pakken af idealer om den oplyste borger hører fordringen om at lytte til – og prøve at forstå – mennesker med andre holdninger end en selv. Som vi så i kapitel 7, engagerer størstedelen af de 18-35-årige sig sjældent eller aldrig i debatten på sociale medier. Men idealet om at lytte til og være tolerant over for andre er bomstærkt blandt de unge: 97 procent erklærer sig enige i fordringen – og 87 procent mener selv, at de er ”gode” til det i praksis. Se figur 8.5.
”Jeg synes, det er sundt at blive udfordret. Dels fordi det jo måske gør, at man reflekterer lidt mere over sine egne holdninger, men også fordi det giver et lidt mere nuanceret billede af, at man skal i den verden, vi lever i, også kunne rumme andres holdninger. For de er jo lige så vigtige som dine egne,” lyder det fra en respondent.
En anden respondent begrunder sin holdning med en demokratisk noget-fornoget-logik:
Den hårdeste grænse trækker respondenterne i forbindelse med emner som menneskerettigheder, identitet og diskrimination – men også temaer som klima, Israel-Palæstina-konflikten og Donald Trump kan for respondenterne være direkte showstoppere for en åben samtale. På dette punkt slår Roskilde Festival-publikummets udbredte venstreorienterethed utvivlsomt igennem i det kvalitative datamateriale:
”Jeg vil ikke gå ind i fora, hvor man diskriminerer på baggrund af etnicitet, køn, seksualitet eller lignende,” lyder en variant af et typisk udsagn. En anden lyder: ”Hvis du er homofob eller racist eller vil sprede had, så synes jeg bare, at du skal holde det for dig selv, fordi det skader andre mennesker.”
Det fysiske, ikke-medierede møde kan flytte forståelser
Men selv i relation til potentielt polariserende emner formulerer respondenterne ikke bare et gratis og politisk korrekt ønske om at kunne forstå mennesker med andre holdninger. Selv eksplicit venstreorienterede og woke interviewpersoner leverer personlige beretninger om, hvordan det personlige –fysiske – møde med ”de andre” faktisk har flyttet dem:
Stor tolerance og åbentsindethed - når de skal sige det selv
18-35 år (n=504)
Hvor god synes du selv, du er til at opsøge viden fra andre kilder end dem, du ellers får i dit feed på sociale medier eller dine notifikationer?
Hvor god synes du selv, du er til at bruge tid på at lytte til og forstå holdninger, du ellers ikke er enig i
8.5
”For eksempel det her med Trump. Jeg er jo meget... Han er forfærdelig… Men jeg mødte faktisk en, som var Trump-supporter. Så for første gang kunne jeg egentlig forstå, hvorfor man måske ville vælge ham. Og det, synes jeg, var meget vigtigt,” fortæller en respondent.
En anden beretter om, hvordan det konkrete møde på en arbejdsplads – i dette tilfælde frivilligt arbejde – kan bygge bro mellem mennesker:
”Nu er jeg jo selv ret venstreorienteret og stemmer rødt og sådan noget. Men jeg er jo frivillig, og vores frivillige koordinatorleder er jo DF’er. Det er jo egentlig noget, som jeg ville umiddelbart tænke, der ligger fjernt fra mig. Men jeg synes virkelig, at han er et af de sødeste mennesker, jeg har mødt. Og på mange punkter kan vi godt være enige faktisk.”
„Jeg mødte faktisk en, som var Trump-supporter. Så for første gang kunne jeg egentlig forstå, hvorfor man måske ville vælge ham. Og det, synes jeg, var meget vigtigt.“
Fem forskellige streamingtjenester den seneste måned
Antallet af streamingtjenester, som 18-35-årige angiver at have brugt inden for den seneste måned.
Gratistjenesterne er de mest brugte
Mest brugte streamingtjenester blandt 18-35-årige.
„De fleste streamingtjenester er ved at blive alt, alt for grådige – og hvis der ikke er nogen regulering på dem, vil jeg mene, at det er okay at komme uden om at betale.“
Deling
af
adgangskoder:
Tankeløst tyveri, smalhals eller civil ulydighed?
BLANDT DE 18-35-ÅRIGE ER ULOVLIG DELING AF ADGANGSKODER TIL STREAMINGTJENESTER UDBREDT. 6 UD AF 10 BETRAGTER DET SOM EN ACCEPTABEL ADFÆRD – HVIS IKKE LIGEFREM EN LEGITIM MÅDE AT PROTESTERE OVER FOR DE STORE MEDIEVIRKSOMHEDER PÅ. STREAMING AF
Hvad kalder man det, når en person låner sin kammerats adgangskoder for at se den seneste episode af Paradise Hotel på Viaplay, dagens bjergetape af Tour de France på TV 2 Play eller det nyeste afsnit af The Last of Us på HBO Max?
Tyveri, pirateri, civil ulydighed, kapitalismekritik eller venskabelig deling?
Svaret afhænger af, hvem man spørger: Lovgiverne, underholdnings- og mediebrancherne eller de brugere, der med en smartphone eller en bærbar computer inden for rækkevidde – og et password – kan tage hovedspring i et bundløst ocean af levende billeder og musik.
Så godt som alle danske unge ser tv, film og andet bevægeligt på en palet af forskellige – danske og udenlandske, gratis og betalte –streamingtjenester. De 18-35-årige har ifølge vores opgørelser i gennemsnit brugt fem forskellige streamingplatforme inden for den seneste måned – med gratistjenesterne DRTV og YouTube som de to mest udbredte, og betalingstjenesterne TV 2 Play, Netflix og Disney+ på pladserne derefter. Se figur 9.1 og 9.2.
En væsentlig del af især de 18-29-åriges streaming foregår ikke efter bogen: 18 procent i aldersgruppen svarer, at de generelt er
”dårlige” til at betale for den musik, de film og tv-udsendelser, de har fået adgang til. Og 17 procent svarer, at de inden for den seneste måned har brugt andres adgangskoder på de streamingplatforme, de har brugt. Se figur 9.3 og 9.4.
Andelen af dårlige streaming-betalere er i andre undersøgelser blevet målt til samme niveau: Surveys fra mediebranchen viste i 2025, at omkring 20 procent af den voksne befolkning i Danmark indimellem streamer medieindhold ulovligt (Rettighedsalliancen 2025; Danske Erhverv 2025).
Har kampagnerne mod pirateri virket? Ordet ”ulovlig” er selvsagt vigtigt i denne sammenhæng: For kigger man i ophavsretsloven, der beskytter forfattere, filmskabere, fotografer, musikere m.m. mod, at deres værker deles og distribueres uden deres tilladelse, er svaret enkelt: Der er tale om et lovbrud med den tekniske betegnelse ”uberettiget adgang” til ophavsretligt beskyttet materiale. Det er kort sagt forbudt.
For de tv-, film- og streamingselskaber, som ejer senderettighederne til realityprogrammet, cykelløbet eller serien – og som typisk finansierer deres produktioner ved at
Figur 9.2 KILDE:
sælge abonnementer til mediebrugerne – er ulovlig deling af adgangskoder med til at underminere den forretningsmodel, som de kreative brancher hviler på. Og som skuespillere, instruktører, fotografer, musikere, forfattere, journalister og mange andre professioner henter deres indkomst fra.
Danske og udenlandske streamingselskaber og rettighedsorganisationer har gennem de seneste år sat massivt ind for at prøve at begrænse den ulovlige deling af adgangskoder – bl.a. gennem tekniske begrænsninger, retssager, oplysningskampagner og undervisningsmateriale til landets folkeskoler. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget de forskellige indsatser virker eller gør indtryk på de – overvejende unge – mennesker, de er målrettet til at oplyse og få til at ændre adfærd.
Holdnings- og adfærdskløft mellem unge og ældre
For ser man på de 18-35-årige er det tydeligt, at den illegale deling af adgangskoder til streamingtjenester ikke bare er udbredt – og mere udbredt end i resten af befolkningen. Delingen betragtes også i vid udstrækning som ok eller måske ligefrem som legitim. Som en slags protest eller civil ulydighed over for store medie- og streamingselskaber, der i en stor del af de unges øjne er dybt problematiske aktører.
„Min far betaler, så jeg kan stadigvæk bare logge ind på de ting, som jeg loggede ind på, da jeg boede derhjemme. (…) På et eller andet tidspunkt er jeg jo nok nødt til selv at betale. Men indtil videre gør jeg
det så billigt som muligt.“
De fleste unge oplever sig som gode betalere „Hvor god synes du selv, du er til at betale for det tv, film og musik, du streamer?“
n=504
Meget god/God/Lidt god Lidt dårlig/Dårlig/Meget dårlig Ved ikke
Knap hver femte har lånt eller delt adgangskoder den sidste måned
„Hvilke af følgende måder at bruge af betalings-streamingtjenester inden for den seneste måned passer på dig?“
*) Kun de 95 pct. af de alt 504 respondenter, der har brugt betalte streamingtjenester.
Figur 9.3
KILDE: CONNECT-PROJEKTETS
Generationskløft i synet på betaling for streaming
„Det er vigtigt, at man selv betaler for at streame tv, film og musik i stedet for at bruge andres password.“
Enig Uenig Ved ikke
18-29 år (n=327)
30-39 (n=277)
40-49 (n=250)
50-59 (n=283)
60-69 (n=251)
70+ (n=325)
Total (n=1713)
Mere end halvdelen – 53 procent – af de 18-35-årige er uenige i udsagnet ”Det er vigtigt, at man selv betaler for at streame tv, film og musik i stedet for at bruge andres password”. Se figur 9.5. De er med andre ord uenige i det elementære ideal, at man bør følge loven og betale for at se det medieindhold, som medieselskaber og kreative professionelle baserer deres eksistens på.
Lige netop spørgsmålet om, hvorvidt man bør betale for at streame digitalt medieindhold, er det punkt, hvor vi i vores undersøgelser kan konstatere de allerstørste forskelle mellem unge og ældre. Det er ikke for meget at kalde det en holdningskløft: Kun 15 procent af danskerne over 35 år er uenige i, at man bør betale selv i stedet for at bruge andres adgangskoder. 81 procent er enige.
Vores data viser – måske ikke så overraskende – at betalingsidealet bliver mere udbredt, jo ældre aldersgruppen bliver. Blandt borgere over 70 år mener 92 procent, at man bør betale selv frem for at bruge andres koder.
De medborgere, som gennem deres liv har været vant til at betale først for tv- og radiolicens og sidenhen for satellit- eller tv-pakker, har tilsyneladende båret deres betalingsidealer fra forrige århundrede med sig ind i streamingtidsalderen. Men de har tilsyneladende ikke påvirket deres børn og børnebørn til at have samme ideal.
Fire typer af begrundelser for tyveriet Det centrale spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor de unges idealer adskiller sig så markant
fra de ældres: Hvad er de unges tanker om og forklaringer på, at de ikke ser det som en pligt at betale – altså følge loven? Hvordan ser de på deres egen illegale hverdagsaktivitet?
I de kvalitative interview kan vi identificere fire overordnede begrundelser for, at informanterne ikke ser det som en pligt eller et ideal at betale for streamet medieindhold. Tre af dem kan karakteriseres som bevidste eller velovervejede, hvor den fjerde har karakter af vane eller bekvemmelighed.
Lad os tage den sidste forklaringstype først: Blandt de yngste i 18-35-års-gruppen finder man selvfølgelig mange, der ikke er flyttet hjemmefra endnu, og som derfor er omfattet af husstandens abonnementer på streamingtjenester. Deres svar er ikke en del af vores analyser. Det er til gengæld svarene fra personer, der for nylig er flyttet hjemmefra. Og her finder man mange informanter, der kører videre på de abonnementer, deres forældre tidligere har sørget for – med varierende grader af dårlig samvittighed:
”Min far betaler, så jeg kan stadigvæk bare logge ind på de ting, som jeg loggede ind på, da jeg boede derhjemme. Men nu er de jo også langsomt ved at lukke mig ud fra flere og flere streamingtjenester. Så på et eller andet tidspunkt er jeg jo nok nødt til selv at betale. Men indtil videre gør jeg det så billigt som muligt,” lyder en variation over temaet.
”Jeg nasser selv på mine forældres abonnement. Ved godt, det er dårligt, men ja…,” lyder en anden.
Økonomiske og sociale begrundelser De øvrige gennemgående begrundelser for ikke at betale har det til fælles, at informanterne formulerer dem med overbevisning –som udtryk for et meget bevidst valg.
En af disse forklaringstyper drejer sig ikke overraskende om økonomi: At det opleves som dyrt at skulle betale for et eller flere abonnementer. Derfor deler og låner man adgangskoder med venner og familie: ”Det er dyrt, og man må hustle lidt,” lyder det for eksempel.
Eller: ”Det er fucking dyrt at streame, og det bliver kun dyrere (...) Der er ingen grund til, at jeg betaler 100 kroner for at se en film, der kom ud for 50 år siden. Det, synes jeg, er fjollet.”
En anden forklaring går på det sociale at det er godt – en dyd simpelthen – at venner hjælper hinanden med at få adgang til film, tv og musik. At man i samme ombæring snyder streamingtjenesterne – eller kunstnerne på dem – spiller tilsyneladende ikke nogen rolle:
”Sharing is caring. (...) Ja tak. Man kan altså godt dele,” som en informant formulerer det med en vending, som adskillige af de unge bruger spontant. ”Mennesker hjælper jo hinanden (I hope at least), og alle har ikke de samme penge på lommen. Vi skal da dele,” siger en anden.
”Vi har jo altid delt ting med hinanden. Vi deler også madopskrifter med hinanden. Vi deler også strikkeopskrifter med hinanden. Så grundlæggende synes jeg ikke, at der er noget galt i at dele.”
„Sharing is caring. (...) Ja tak. Man kan altså godt dele.“
„Vi har jo altid delt ting med hinanden. Vi deler også madopskrifter med hinanden. Vi deler også strikkeopskrifter med hinanden. Så grundlæggende synes jeg ikke, at der er noget galt i at dele.“
”Har intet loyalitetsforhold over for verdens rigeste virksomheder.”
”Bekymrer mig ikke om milliardærers penge.”
”De tjenester er kapitalistiske pengemaskiner, og man må godt dele og ikke være nærig.”
”De gigakapitalistsvin fortjener ikke vores penge, så jo færre penge de får, desto bedre.”
”De fleste streamingtjenester er ved at blive alt, alt for grådige – og hvis der ikke er nogen regulering på dem, vil jeg mene, at det er okay at komme uden om at betale.”
Hvad med kunstnerne?
Politiske begrundelser
Den mest kontante – og mest kraftfuldt fremførte – begrundelse for ikke at ville betale for streaming har politisk-ideologisk karakter: Den udtrykkes som en kapitalisme- eller tech-kritisk protest og ulydighed over for de udenlandske virksomheder, der ejer og driver globale streamingtjenester som Netflix, Apple TV+, HBO Max og Disney+. Det er virksomheder, der opleves som dominerende, rige og illegitime – i samme kategori som tech-virksomhederne bag de sociale medier. At snyde dem for abonnementsindtægter betragtes derfor af mange informanter som en velbegrundet politisk handling.
En håndfuld forskellige udsagn giver et godt billede af det bærende politiske argument for ikke at ville betale:
En variant af de kapitalismekritiske udsagn går specifikt på, at streamingtjenesterne – og ikke mindst musiktjenesten Spotify –behandler og betaler kunstnerne for dårligt. Flere abonnementskroner burde gå til de kunstnere, der leverer det kreative indhold, ikke til de platforme, der distribuerer det, er basisargumentet:
”De institutioner har nok på lommen i forvejen. De kunne begynde at give mere til kunstneren, f.eks. Spotify, der nærmest ikke giver penge for streams. Så ville man måske godt (betale).”
”Både musikstreaming og streaming af film har skabt rigtig dårlige vilkår for både musikere og skuespillere, og fået gjort det meget kapitaliseret. Så jeg synes faktisk, at man skal bruge pirat-tjenester i stedet for.”
”Streamingtjenester kan begynde at betale living wage til artister og kunstnere, før de brokker sig.”
”På den ene side har jeg ikke meget sympati med streamingvirksomhederne, men er også nervøs for, at passworddeling skader artisterne selv.”
Også kapitalismekritikere betaler de kapitalistiske virksomheder
Spørgsmålet er selvfølgelig, om holdninger og adfærd følges ad: Hvor stor en andel af de kontante streamingtjenestekritikere betaler faktisk for deres indhold – og hvor mange af dem, der bekender sig til betalingsidealet, har kun deres lovlydighed i munden?
Vores undersøgelser viser ikke overraskende, at der er en tydelig overvægt af dårlige betalere og passworddelere blandt dem, der ikke mener, at man bør betale. Og de, der er enige i betalingskravet, har også hyppigere deres eget abonnement.
Mere overraskende er det, at langt størstedelen af dem, der ikke mener, at man bør betale, rent faktisk punger ud alligevel: 74 procent af dem, der er uenige i betalingskravet, svarer, at de har deres eget abonnement.
Om de ueniges lovlydighed skyldes, at de ikke har kunnet finde praktiske måder at snyde på, om de betaler ved at splejse med andre om et eller flere abonnementer, eller om de bare nødigt vil bryde loven, kan vores kvantitative data ikke sige noget om. Vores interview viser, at der i hvert fald er flere begrundelser i spil – og at mange unge tilsyneladende betaler for deres streaming under protest:
”Der er nogle (film)streamingservices, jeg selv betaler for. Jeg tror, jeg har to abonnementer, som jeg betaler for. (...) Måske det er Netflix. Men det var kun fordi, at nu er de (Netflix, red.) begyndt med det der ’du
er ikke længere en del af husholdningen’. Så jeg betaler kun, fordi jeg skal,” lyder forklaringen fra en respondent.
En anden tydeligt kritisk respondent siger: ”Jeg har lidt svært ved at tænke, at man skal betale til f.eks. Spotify, som betaler så lavt et beløb til kunstnere. Det er en multimilliardærvirksomhed, som ikke tilgodeser kunstnere. Så jeg har lidt svært ved at tage det seriøst, at man skal betale til det. Selv om jeg personligt betaler for alle mine streamingtjenester selv.”
„Nu er Netflix, begyndt med det der ’du er ikke længere en del af husholdningen’. Så jeg betaler kun, fordi jeg skal.“
DATAGRUNDLAG
Connect-projektets design og undersøgelsesmetoder
CONNECT-PROJEKTET HAR KOMBINERET KVALITATIVE OG KVANTITATIVE UNDERSØGELSES- OG ANALYSEMETODER I SIT PILOTÅR – FLERE AF DEM MED INVOLVERING AF STUDERENDE.
Connect-projektet blev gennemført i 20242025 som et pilotprojekt med eksplorativt sigte. Pilotåret har haft et dobbelt mål: (1) At udvikle og afprøve nye metoder til at indsamle, fortolke og analysere empirisk viden om 18-35-årige danskeres medie- og kommunikationsadfærd og (2) på den baggrund at generere ny viden om målgruppen.
Projektet har haft et kombinationsdesign. I alt fire forskellige kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder er blevet udviklet og bragt i spil – sekventielt i tre overordnede faser – for at kunne undersøge to overordnede dimensioner af 18-35-åriges adfærd og idealer i relation til medier, kommunikation, sociale relationer og demokratisk deltagelse:
1. Adfærd: Hvilke medier og kommunikationsplatforme bruger de 18-35-årige i deres hverdag – og hvad bruger de dem til?
2. Idealer: Hvordan ser de unge på en række gængse idealer for, hvordan borgerne i et demokrati bør bruge medier og kommunikere? Og hvordan spejler de unge deres egen medieadfærd i idealerne?
Pilotprojektets samlede metodiske design og forløb er vist i tabel 10.1.
Connect undersøger 18-35-årige mediebrugere
Connect undersøger 18-35-årige danskeres medie- og kommunikationsadfærd ud fra den konventionelle hypotese, at de unge er frontløbere, pionerer (Hepp 2024) eller såkaldte early adopters (Rogers 2003) inden
for ny teknologi, medier og kommunikationsplatforme (Rogers mfl. 2017). Ved at studere unges adfærd og holdninger i dag kan man få strømpile eller pejlemærker for, hvordan et samfunds kommunikation og mediebrug vil se ud i morgen. Gentages Connect-projektets undersøgelser over en længere årrække, vil det være muligt at teste denne hypotese.
At de aldersmæssige snit er lagt ved henholdsvis 18 og 35 år, er praktisk og pragmatisk begrundet. Med afsæt i nyere mediebrugerundersøgelser fra Danmark kan der argumenteres for, at gruppen ikke udgør et logisk aldersinterval: At der både, hvad angår livsfaser og medieadfærd, kan være en verden til forskel mellem hverdagslivet for 18-årig og en 34-årig.
Vi har valgt den brede ungdomspopulation – som omfatter dele af den generation, der ind imellem karakteriseres som millennials eller generation y (født mellem ca. 1981 og 1996) og generation z (født ca. mellem 1997 og 2010) (Pew 2019) for empirisk at kunne studere forskellene mellem de forskellige unge aldersgrupper.
Connect har således ikke et fokus på en eller flere bestemte generationer, men på en bestemt aldersgruppe, de 18-35-årige.
Mini-survey i 1-til-1-møde samt selvudfyldt spørgeskema af 18-35-årige gæster på Roskilde Festival-gæster.
Blev brugt til at indhente baggrundsdata, teste spørgsmål og give afsæt for de kvalitative interview.
Semi-strukturerede 1-til-1-interview med 18-35-årige gæster på Roskilde Festival-gæster.
Blev brugt til at indhente projektets primære kvalitative data.
Uddybende survey sendt i e-mail til modtagere af Roskilde Festivals nyhedsbrev.
Blev brugt til at indhente supplerende baggrundsdata samt til at validere rekrutteringsgrundlaget for de kvalitative interview.
Survey blandt tilfældigt udtrukket sample af danske statsborgere.
Blev brugt til at indhente projektets primære kvantitative data samt kontroldata, der kunne belyse festival-populationens afvigelse fra normalbefolkningen.
Respondenter 2.047 festivaldeltagere mellem 18 og 35 år
Fokus på
- Mediebrug to uger inden festivalen – via kig på mobiltelefon.
- Syn på udvalgte idealer.
- Overensstemmelse ml. idealer og adfærd
600 festivaldeltagere mellem 18 og 35 år 10.183 respondenter i alle aldersgrupper, heraf 2.921 mellem 18 og 35 år.
- Uddybning og konkretisering af mediebrug
- Forståelse af idealer og begrundelser for afvigelse hhv. overensstemmelse mellem egen adfærd og idealer
- Generel mediebrug og kommunikation i hverdagen
- Syn på udvalgte idealer
- Overensstemmelse ml. idealer og adfærd
I alt 1.713 respondenter over 18 år, heraf 504 mellem 18 og 35 år.
- Generel mediebrug og kommunikation i hverdagen
- Syn på udvalgte idealer
- Overensstemmelse ml. idealer og adfærd
Omfang
Indsamlings-tidspunkt
30 spørgsmål inkl. baggrundsspørgsmål
12 spørgsmål inkl. baggrundsspørgsmål
42 spørgsmål inkl. baggrundsspørgsmål
42 spørgsmål inkl. baggrundsspørgsmål
29. juni-5. juli 2025. 29. juni-5. juli 2025. 15.-19. september 2025. 12.-18.september 2025
Dataindsamler Medie- og journaliststuderende og respondentudfyldte digitale spørgeskemaer via mobiltelefoner i SurveyXact
Medie- og journaliststuderende lydoptagede 1-1-interview
Basale frekvenstabeller diskuteret i projektgruppe: DMJX-studerende og projektmedarbejdere
Transskription af lydoptagede interview softwaren GoodTape. Kvalitative analyser af mønstre via AI-værktøjet NotebookLM.
Basale frekvenstabeller, krydstabeller, samt enkle statistiske analyser og tests.
Basale frekvenstabeller, krydstabeller, samt enkle statistiske analyser og tests.
Tabel 10.1
Unge mediestuderende undersøger unge mediebrugere
Det metodiske omdrejningspunkt for Connect er participatorisk (Rowland mfl. 2024).
Det vil sige, at personer fra det felt, der undersøges, inddrages i forskningsarbejdet og bliver medskabere af den viden og de erkendelser, der udvikles.
Konkret er 25 studerende fra seks forskellige af DMJX’s uddannelser blevet aktivt involveret i udvikling og test af metoder, i indsamling af empiriske data samt i den tidlige analyse og fortolkning af resultaterne.
De participatoriske metoder har været oplagte at bruge i projektet – af tre forskellige årsager:
For det første er der aldersmæssigt et stort overlap mellem DMJX’s studerende og den befolkningskohorte, projektet har i kikkerten: 18-35-årige. De involverede studerende var med andre ord demografiske insidere, da de er med til at undersøge den demografiske gruppe, de selv er en del af.
For det andet er de involverede studerende, i kraft af deres medie- og kommunikationsrelaterede uddannelser, i gang med at uddanne sig til professionelle inden for netop de(t) felt(er), projektet undersøger. De involverede studerende er på vej til at blive faglige insidere.
For det tredje er forståelse og analyse af mediebrugernes adfærd et omdrejningspunkt for en lang række af de fag, der undervises i på DMJX’s uddannelser. Ved at inddrage studerende i netop undersøgelser af unge mediebrugere vil der kunne skabes nye koblinger mellem forskning og undervisning og dermed skabes refleksiv praksislæring (Horn mfl. 2020) – en læringsform, som netop en professionshøjskole skal være arnested for.
De tre aspekter indebærer tilsammen, at de studerende – i kraft af deres forståelse
af kohorten og feltet for undersøgelserne –både vil kunne berige projektets forskningsarbejde og opnå en anden form for læring gennem arbejdet.
De studerende er blevet inddraget i tre grundlæggende etaper: (1) formulering, test og reformulering af kvalitative og kvantitative spørgsmål, (2) indsamling af projektets primære kvalitative data og den kvantitative testsurvey 1 via feltarbejde samt (3) de første overordnede tolkninger af datamaterialet – før de detaljerede analyser blev foretaget af forskergruppen. Kapitel 11 rummer fem studerendes beskrivelse af deres involvering i projektet og deres vurdering af, hvordan den kan have styrket eller svækket projektet.
At bruge insidere fra et felt eller en gruppe til at skabe viden om feltet, åbner mulighed for særlige typer af bias i forskningsprocessen. De behandles senere i dette kapitel.
Fire dataindsamlingsmetoder kombineret
Connect-projektet har udviklet og afprøvet en kombination af fire forskellige metoder til at indsamle data om aldersgruppens medieog kommunikationsadfærd.
De fire metoder blev anvendt sekventielt og eksplorativt, så de enkelte delundersøgelser kunne befrugte og informere efterfølgende dataindsamlingsmetoder og de beslutninger, der blev truffet i løbet af projektet. De fire metoder faldt i denne rækkefølge:
Testsurvey 1 En digital spørgeskemaundersøgelse bestående af 30 spørgsmål blev gennemført blandt gæster på Roskilde Festival, 29. juni-2. juli 2025. Undersøgelsen, der kunne besvares enten fra respondentens egen mobiltelefon eller via 1-1-interview med DMJX’s feltarbejdere, blev ikke mindst brugt som afsæt for uddybende, kvalitative interview. Surveyen havde i alt 2.047 respondenter.
Formålet med testsurvey 1 var at afprøve forskellige typer af spørgsmål, teste festivalkonteksten som arena for dataindsamling samt at levere afsæt for opfølgende kvalitative interview.
Kvalitative interview: Semistrukturerede interview ud fra en spørgeguide bestående af 12 åbne spørgsmål, der alle var integreret i spørgeskemaet for testsurvey 1, blev gennemført som 1-1-samtaler mellem feltarbejdere (DMJX-studerende) og Roskilde Festival-gæster mellem 29. juni og 2. juli 2025. Respondenterne blev rekrutteret til at deltage i undersøgelsen via et lille manuskript for henvendelser til festivalgæster, et code of conduct en løbende monitoreret database for alders- og kønsfordelingen blandt respondenterne samt en systematisk distribution af DMJX-feltarbejdere i særlige områder af campingområdet på festivalpladsen.
Alle interview blev optaget via feltarbejdernes projektmobiltelefoner og uploadet til en beskyttet server. Interviewene havde en varighed af mellem 10 og 30 minutter afhængig af respondenternes refleksioner og snakkesalighed. Der blev gennemført godt 600 interview, hvoraf 589 indgår i projektets analyser.
Formålet med de kvalitative interview var at generere primære data om unge mediebrugeres adfærd, om deres syn på forskellige idealer for kommunikation og mediebrug samt om deres forståelse og beskrivelse af –og begrundelser for – deres adfærd og holdninger. Herudover tjente interviewene som den primære testsituation for projektets participatoriske – studenterinddragende –dataindsamlingsmetoder.
Testsurvey 2: En digital spørgeskemaundersøgelse bestående af 42 spørgsmål inkl. sociodemografiske baggrundsspørgsmål blev gennemført to og en halv måned efter festivalen. Invitationen til at deltage i undersøgelsen blev distribueret via Roskilde Festival til festivalens e-mailnyhedsbrevsmodta-
gere. Spørgeskemaet rummede de samme 20 spørgsmål som testsurvey 1 samt 22 nye spørgsmål om brug af medier, platforme, kommunikationskanaler og holdninger til forskellige aspekter af medie- og kommunikationsadfærd.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden 15.-19. september 2025 og fik i alt 10.183 respondenter, hvoraf 2.921 var i aldersgruppen 18-35 år.
Der var et dobbelt formål med testsurvey 2: Dels at kontrollere og validere rekrutteringsgrundlaget for de kvalitative interview, dels at skaffe et bredere fundament af baggrundsdata om de 18-35-årige festivalgængeres medie- og kommunikationsadfærd.
Hovedsurvey: Projektets kvantitative hovedundersøgelse blev gennemført som digital spørgeskemaundersøgelse bestående af de samme 42 spørgsmål som i testsurvey 2 i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, bestående af 1.713 tilfældigt udvalgte respondenter fra 18 år og opefter, med et specifikt sample af 504 respondenter mellem 18 og 35 år.
Hovedsurveyen blev gennemført af analyseinstituttet Megafon på vegne af DMJX i perioden 12.-18. september.
Formålet med denne survey var at generere projektets primære kvantitative data om 18-35-åriges syn på og brug af medier og kommunikation, at indhente komparative data for ældre befolkningsgrupper samt at kontrollere rekrutteringsgrundlag og repræsentativitet for data indsamlet i Roskilde Festival-konteksten. Vi ønskede kort sagt at sammenligne svarene fra årets 18-35-årige festivalgængere, som vi udvalgte fra testsurvey 2 ud fra spørgsmålet “Var du på Roskilde Festival i år?” (n=3667), og de tilfældigt udtrukne 18-35-årige respondenter (n=502) fra vores hovedsurvey – for der
med at afsøge, om de kvalitative interview fra Roskilde Festivalen kunne bruges til at forklare sammenhænge, vi fandt i hovedsurveyen, eller om der var tale om to forskellige populationer med forskellige svar til de samme spørgsmål.
Den statistiske usikkerhed for resultaterne i vores hovedsurvey er +- 1,03-4,38 procentpoint med et statistisk signifikansniveau på 95 procent.
Roskilde Festival som arena for dataindsamling En væsentlig del af projektets eksplorative feltarbejde og dataindsamling – testsurvey 1 og de kvalitative interview – foregik, som det fremgår, blandt 18-35-årige gæster på Roskilde Festival 2025, der blev afviklet fra den 29. juni til den 5. juli.
Bevæggrunden for at vælge festivalen som en arena for indsamling af empiri er praktisk: Dyrskuepladsen i Roskilde samler i en uges tid omkring 130.000 mennesker med en gennemsnitsalder på omkring 24 år. Dette giver nogle unikke muligheder for at interagere direkte med Connect-projektets undersøgelsesmålgruppe, indhente særlige typer af kvalitative data gennem personlige interview og i samme moment teste projektets participatoriske ambitioner.
At bruge en så speciel kontekst som en musikfestival som arena for indsamling af data om menneskers adfærd, rejser selvsagt nogle kritiske spørgsmål – både metodisk, praktisk og forskningsetisk. Her skal nævnes de to mest centrale: (1) Hvilken kvalitet har data, der er indsamlet i et miljø præget af fest og indtagelse af både alkohol og euforiserende stoffer? (2) Hvilken validitet og repræsentativitet har studier af Roskilde Festivals unge publikum i forhold til de 18-35-årige i Danmark som generel gruppe? I det følgende ser vi på dem ét ad gangen.
Hvilken kvalitet har data indsamlet i en festivalkontekst?
Den særlige kontekst for dataindsamlingen – en festivalplads med festende unge mennesker – sætter klare begrænsninger for, hvilke data der kan indsamles, samt hvordan og hvornår de indsamles. Der blev inden feltarbejdet afholdt en workshop med nøglepersoner fra Roskilde Festival Gruppen og på den baggrund udarbejdet en række detaljerede – praktiske og etiske –retningslinjer for dataindsamlingen i form af et præcist manuskript for henvendelserne til festivalgæsterne samt et code of conduct for, hvor og hvordan interaktionen måtte og ikke måtte foregå.
De bærende principper var, at dataindsamlingen kun foregik tidligt på dagen (kl. 10-15), kun i campingområdets rolige fælleszoner (ikke i gæsternes egne camps), og at kun ædru/upåvirkede personer måtte interviewes. I tilfælde af, at en feltarbejder havde mistanke om, at en informant var påvirket, eller hvis informanten agerede useriøst, usammenhængende eller intimiderende i interaktionen, skulle interviewet øjeblikkeligt afbrydes.
For at sikre størst mulig systematik i rekrutteringen af informanter, blev campingområdet på festivalpladsen inddelt i 10 zoner, som feltarbejderne parvis opererede i – i en rotationsordning, så zonerne ikke blev besøgt af de samme feltarbejdere flere dage i træk.
Feltarbejderne skulle henvende sig til personer, der så ud, som om de var mellem 18 og 35 år, og på skift henvende sig til biologiske mænd og kvinder. Interviewenes åbne spørgsmål var integreret i testsurvey 1 og rummede derfor indtastning af oplysninger om informanternes demografiske baggrund, når interviewet var i gang. Via monitorering af de indtastede baggrundsoplysninger i realtid var det muligt løbende at justere, hvilke typer af informanter feltarbejderne skulle forsøge at komme i kontakt med – og dermed sikre en vis spredning i
informanternes køn og alder.
Hver morgen og hver eftermiddag – henholdsvis før og efter dagens feltarbejde –blev metodiske og praktiske oplevelser delt og evalueret i projektgruppen, bjusteringer i dataindsamlingsplanerne diskuteret, og den kommende dags feltarbejde fastlagt.
Ud af de over 600 direkte personlige interview-interaktioner med festivalgæster var det kun nødvendigt at afbryde ganske få interview undervejs på grund af mistanke om, at respondenten var påvirket. Så godt som alle interview-interaktioner forløb uden problemer.
Der har derfor ikke været anledning til at konkludere andet end, at feltarbejdet på festivalpladsen har sikret interviewdata af solid kvalitet.
Roskilde Festival-populationens validitet og repræsentativitet Connects primære undersøgelse på festivalpladsen var kvalitativ og bestod af semistrukturerede personlige interview. Målet var her at indkredse forskellige typer af forklaringer, begrundelser og ræsonnementer i de 18-35-åriges medie- og kommunikationsadfærd – ikke at generalisere forklaringernes udbredelse i resten af ungdomsbefolkningen. Spørgsmålet om festivalpopulationens statistiske repræsentativitet er derfor ikke centralt i relation til projektets rene kvalitative data.
Men når de kvalitative data er indsamlet i en særlig og særpræget festivalsammenhæng, er det selvfølgelig vigtigt at vide, om man i netop denne kontekst kan finde tilstrækkelig stor variation eller diversitet i respondenternes forklaringer. Helt enkelt: Vil man blandt de unge festivalgæster kunne finde de samme typer af medieadfærd og samme begrundelser bag adfærden, som man kan finde blandt ikke-festivalgængere?
Projektets to testsurveys blev gennemført
netop for at kunne besvare dette spørgsmål om de kvalitative datas eksterne validitet – det vil sige indkredse, hvilken gyldighed de fundne forklaringer har uden for festivalpopulationen: I hvilken udstrækning og på hvilken måde er de 18-35-årige gæster på Roskilde Festival afvigende, og i hvilken udstrækning ligner de deres aldersfæller uden for festivalen?
Projektet er blevet udviklet med afsæt i flere hypoteser om, at festivalpopulationen ville adskille sig fra gennemsnittet af 18-35-årsaldersgruppen ved (1) at rumme en større andel af storbyunge og studerende på grund af nærheden til København, (2) at være politisk mere venstreorienterede end gennemsnittet på grund af Københavns overgennemsnitligt venstreorienterede befolkning, (3) at rumme en højere andel af ”teknologieksperimenterende” end gennemsnittet på grund af en overhyppighed af studerende og (4) at rumme en højere andel af teknologikritikere end gennemsnittet på grund af den venstreorienterede hældning i gruppen.
For at afprøve hypoteserne blev baggrundsvariable samt svar på en række adfærds- og holdningsspørgsmål fra de tre kvantitative undersøgelser – testsurvey 1, testsurvey 2 og den repræsentative befolkningssurvey –sammenlignet og testet statistisk.
Sammenligningerne mellem de to populationer fremgår af tabel 10.2.
Sammenligningerne viser, at hypoteserne om Roskilde Festival-populationens venstreorienterede tendens og storbyforankring kan bekræftes – men at hypoteserne om gruppens afvigende adfærd i forhold til både brug af medier og teknologi må afkræftes.
Roskilde Festival-gruppen adskiller sig ikke systematisk og ikke signifikant fra 18-35-årsgennemsnittet, når det drejer sig om, hvilke medier og platforme de bruger, eller deres indstilling til de medier, de bruger.
Sammenligning af populationer: 18-35-årige i testsurvey 2 og hovedsurvey
Parameter/spørgsmål 18-35-årige på RF (testsurvey 2) 18-35-årige i Danmark (Megafon) Kommentar
Daglig tid på mobiltelefon gnst.
Gennemsnitlig daglig tid på mobil: 3,9 timer
Gennemsnitlig daglig tid på mobil: 4,2 timer Der er lille, men signifikant forskel.
RF-surveyet bruger telefonen 0,26 timer (15,5 minutter) mindre dagligt.
Hvis man engagerer sig i en sag, kan man faktisk være med til at ændre verden en lille smule
Alt i alt udvider ny teknologi mine muligheder for at påvirke verden
Nysgerrighed vs. forsigtighed over for ny teknologi
Bekymret for fake news på internettet
Hvor ofte poster, liker, deler eller kommenterer du nyheder på sociale medier*
Nysgerrig: 39 pct. Forsigtig: 55 pct. Ved ikke: 6 pct.
Enig: 66 pct.
Uenig: 16 pct.
Hverken eller/ved ikke: 18 pct.
Flere gange om dagen: 11 pct. Aldrig: 35 pct.
DR TV: 86 pct.
Youtube: 78 pct.
TV 2 Play: 72 pct.
Netflix: 68 pct.
Disney+: 53 pct. (HBO Max: 47%)
Har ikke brugt AI inden for den seneste uge 16 pct. 22 pct.
Fem vigtigste tjenester til 1-1-beskeder
FacebookMessenger: 89,3 pct.
SMS: 76,9 pct.
Instagram 71,3 pct.
iMessage: 46,3 pct.
Snapchat: 61,1 pct.
Fem vigtigste tjenester til gruppebeskeder
FacebookMessenger: 90,4 pct.
Snapchat: 48,8 pct.
Instagram 42,5 pct.
SMS: 28,9 pct.
iMessage: 22,5 pct.
FacebookMessenger: 89,8 pct.
Instagram 50,0 pct.
SMS: 80,1 pct
iMessage: 41,6 pct.
Snapchat: 49,4 pct.
FacebookMessenger: 86,0 pct.
Snapchat: 32,2 pct.
Instagram 22,2 pct.
SMS: 24,4 pct.
iMessage: 20,6 pct.
Ingen signifikant forskel.
Parameter/spørgsmål 18-35-årige på RF (testsurvey 2) 18-35-årige i Danmark (Megafon) Kommentar
Hvilke af følgende kilder er du særlig opmærksom på, når det gælder nyheder på dine foretrukne sociale medier?
Der er signifikant flere i RF-surveyet, som er ’hverken enige eller uenige’, og signifikant færre der er ’enige’.
Ingen signifikant forskel.
Ingen signifikant forskel.
Ingen signifikant forskel.
Er du inden for det seneste år holdt op med at bruge nogle bestemte sociale medietjenester?
Store nyhedsbrands: 76 pct.
Familie og venner: 37 pct.
Politikere eller aktivister: 29,5 pct.
Særlige journalister: 25 pct.
Mindre nyhedsbrands: 22,8 pct.
Influencere og personligheder på nettet: 18 pct.
Almindelige mennesker: 14,5 pct.
Kendisser og celebrities: 13 pct.
Ja: 30 pct.
Nej: 66 pct.
Ved ikke: 4 pct.
I arbejde, uddannelse, eller… I arbejde: 45,6 pct.
Under uddannelse: 46,9 pct.
På orlov: 0,5 pct.
Arbejdssøgende: 4,9 pct.
Andet: 2,0 pct.
Bopælsregion** Region Hovedstaden: 76,7 pct.
Region Midtjylland: 8,2 pct.
Region Nordjylland: 1,1 pct.
Region Sjælland: 11,2 pct.
Store nyhedsbrands: 56 pct.
Politikere eller aktivister: 48 pct.
Særlige journalister: 30 pct.
Mindre nyhedsbrands: 31 pct.
Influencere og personligheder på nettet: 29 pct.
Familie og venner: 28 pct.
Almindelige mennesker: 28 pct.
Kendisser og celebrities: 24 pct.
Ja: 33 pct.
Nej: 65 pct.
Ved ikke: 3 pct.
I arbejde: 61,6 pct.
Under uddannelse: 24,4 pct. På orlov: 2,8 pct.
Arbejdssøgende: 6 pct. Andet: 4,6 pct.
Region Hovedstaden: 29,6 pct.
Region Midtjylland: 30,2 pct.
Region Nordjylland: 8,6 pct.
Region Sjælland: 9,8 pct.
Signifikante forskelle.
Ingen signifikant forskel.
Signifikante forskelle. RF-survey har underrepræsentation af folk i arbejde og overrepræsentation af folk under uddannelse.
Signifikante forskelle ift. enkelte tjenester.
Hvad ville du stemme, hvis der var Folketingsvalg i morgen?
Region Syddanmark: 2,8 pct.
Socialdemokratiet: 7,0 pct.
Radikale Venstre: 9,4 pct
Det Konservative Folkeparti: 2,0 pct.
Socialistisk Folkeparti: 14,8 pct.
Borgernes Parti ***
Signifikant forskel.
Små, men signifikante forskelle.
Liberale Alliance: 7,0 pct.
Moderaterne: 1,7 pct.
Dansk Folkeparti: 1,0 pct.
Venstre: 3,3 pct.
Enhedslisten: 27,0 pct.
Danmarksdemokraterne: 0,2 pct.
Alternativet: 5,1 pct. Vil ikke stemme: 21,6 pct.
Region Syddanmark: 21,8 pct.
Socialdemokratiet: 7,0 pct.
Radikale Venstre: 6,2 pct
Det Konservative Folkeparti: 6,4 pct.
Socialistisk Folkeparti: 19,8 pct.
Borgernes Parti: 1,2 pct.
Liberale Alliance: 15,6 pct.
Moderaterne: 1,4 pct.
Dansk Folkeparti: 3,0 pct.
Venstre: 3,6 pct.
Enhedslisten: 12,8 pct.
Danmarksdemokraterne: 3,4 pct.
Alternativet: 3,0 pct.
Vil ikke stemme: 16,6 pct.
Signifikante forskelle. RF-surveyet har overrepræsentation af folk fra Region Hovedstaden og en underrepræsentation af folk fra Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark.
Signifikante forskelle. RF-survey har en overrepræsentation af folk, der stemmer Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, men en underrepræsentation af SF’ere, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti.
Signifikant overrepræsentation af Instagram- og Snapchatbrugere i RF-survey.
Noter:
* på grund af en fejl i test-survey 2 er svarkategorierne ikke helt identiske. Derfor er kun to kategorier vist her.
** spørgsmålet blev stillet, før den nye Region Øst var trådt kraft.
*** Ikke opstillingsberettiget på undersøgelsestidspunktet.
Tabel 10.2
Selv om der er forskelle i enkelte svarkategoriers andele på tværs af de to samples, er forskellene små, og overordnet set følger variablene samme fordelinger.
Der er så store og væsentlige overlap mellem de to populationers svarfordelinger, at de kvalitative argumenter og overvejelser om teknologi- og medievaner, der er fundet i RF-konteksten, kan bruges til at beskrive, forstå og fortolke resultaterne af den kvantitative hovedsurvey.
Festivalkohorten afspejler i højere grad den generelle ungdomspopulation end den afviger fra den, når man ser på dens faktiske omgang med medier og teknologi i hverdagen. Sammenligningerne mellem de to populationer gør det muligt at konkludere, at de begrundelser, forklaringer og ræsonnementer, man møder blandt festivalens unge gæster, kan genfindes i den øvrige ungdomsbefolkning.
Den største fejlkilde i projektets metoder er således ikke forskellene mellem de to populationer, men snarere spørgsmålet om, hvilken indflydelse festivalkonteksten har på informanternes svar. En fejlkilde, vi har arbejdet systematisk og transparent for at minimere, som beskrevet ovenfor.
Analyse af data og kvalitetssikring
Alle de indsamlede data i pilotprojektet er blevet analyseret og testet – delvist hypotesebaseret, delvist åbent og eksplorativt – for at finde mønstre og sammenhænge.
De bærende hypoteser har været generelle. Udover hypotesen om forskellene mellem festivalpopulationen og hele ungdomspopulationen, har vi belyst datamaterialet ud fra den grundantagelse, at der er sammenhæng mellem holdning og adfærd: De grundlæggende idealer, som respondenterne er blevet spurgt til i alle projektets kvantitative dataindsamlinger, er blevet krydset med svarene på den selvrapporterede adfærd og analyseret statistisk.
Projektets eksplorative element har primært ligget i analyserne af de kvalitative data: Alle de personlige interview er blevet skrevet ud med transskriptionsværktøjet GoodTape og derefter analyseret eksplorativt via Googles AI-værktøj NotebookLM. Der er ikke foretaget egentlige kodninger af materialet.
I stedet har vi valgt en analysestrategi, hvor transskriptionerne fra de 589 interview først udsættes for åbne, induktive prompts og siden stadig mere målrettede instruktioner og deduktive test:
1. Induktiv, eksplorativ udforskning, hvor NotebookLM i generelle prompts er blevet bedt om at identificere overordnede temaer, typer af respondenter samt centrale sproglige figurer, følelsesmæssige grundtoner og modsætninger.
2. Tematisering og fokusering, hvor vi uden brug af AI har sammenholdt resultaterne af de eksplorative prompts og struktureret dem i hovedtemaer. For hvert tema er der udviklet et sæt af arbejdshypoteser, som i næste skridt er blevet testet i materialet.
3. Deduktiv, hypotesetestende analyse, hvor vi har bedt NotebookLM om at give typiske og afvigende eksempler på, hvordan temaerne kommer til udtryk, og med målrettede prompts har testet hypoteserne for de forskellige temaer.
4. Citatsøgning til formidling, hvor NotebookLM er blevet bedt om at finde både signifikante citater og afvigende citater inden for hvert tema. Alle de fundne citater er blevet genereret i den ordrette form, de optræder med i interviewudskrifterne, og med præcis henvisning til det specifikke interview.
Den automatiserede måde at behandle de kvalitative data på er valgt af den pragmatiske grund, at det har gjort det muligt at håndtere og analysere et meget omfattende
materiale. Tilgangen har selvsagt den ulempe, at det ikke er muligt at følge med i og kontrollere de processer, NotebookLM udsætter materialet for – og dermed validere alle de enkeltresultater, systemet genererer.
For at sikre og kontrollere analysernes kvalitet har vi foretaget manuelle stikprøvekontroller i transskriptionerne af alle de væsentlige sammenhænge, mønstre og citater, som NotebookLM har fundet på baggrund af vores prompts. Der er ikke fundet eksempler på, at systemet har hallucineret eller genereret resultater, som ikke var funderet i interviewudskrifterne. I enkelte tilfælde har NotebookLM konstrueret kondenserede citater, som ikke fandtes med eksakt samme syntaks i interviewudskrifterne. I disse tilfælde har NotebookLM fået korrigerende instrukser om kun at hente ordrette citater. Kun citater, der er validerede i interviewudskrifterne, er blevet inddraget i denne rapport.
Den AI-baserede behandling af de kvalitative data har imidlertid også den fordel i vores projekt, at den reducerer risikoen for den confirmation bias, der er forbundet med menneskelig kodning og fortolkning af datamateriale. Den indforståethed, der ligger i de studerendes interview med informanterne, har således ikke haft mulighed for at påvirke den efterfølgende behandling og fortolkning af data.
Databeskyttelse og sikkerhed Alle data fra Connect er blevet indsamlet og opbevares i overensstemmelse med EU’s General Data Protection Regulation (GDPR). Alle respondenter – både i spørgeskemaundersøgelser og personlige interview – er blevet fuldt informerede om projektets formål og håndtering af data. Data rummer ingen personhenførbare oplysninger.
Af Anna Klingenberg, kommunikationsuddannelsen,
Anna Søndergaard Andersen, journalistuddannelsen,
Lærke Juul Hallig, journalistuddannelsen,
Freja Nanna Mogensen, journalistuddannelsen,
Annika Møldrup Bang, uddannelsen i tv- og medietilrettelæggelse
INDDRAGELSE AF MEDIESTUDERENDE
11 Studerende som metodisk ressource i Connect-projektet
25 STUDERENDE FRA SEKS DMJX-UDDANNELSER HAR DELTAGET SOM FORSKNINGSASSISTENTER I CONNECT-PROJEKTET. DERES ERFARINGER VISER, AT INDDRAGELSE AF STUDERENDE, SOM BÅDE REPRÆSENTERER MÅLGRUPPEN OG HAR ET FAGPROFESSIONELT BLIK PÅ PROBLEMSTILLINGEN, KAN STYRKE DATA OG ANALYSER, SKRIVER FEM STUDERENDE I DETTE KAPITEL.
Connect-projektets pilotaktiviteter viser, at inddragelse af studerende som medudviklere og deltagere i et forskningsprojekt kan være med til at skærpe både metodernes præcision og kvaliteten af de data, der indsamles.
Ud over fire forskere og lærere har projektgruppen bestået af 25 studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – rekrutteret fra fagene Journalistik, Fotojournalistik, TV- og Medietilrettelæggelse (TVM), Visuel Kommunikation (VK), Kommunikation samt Medieproduktion og Ledelse (MPL).
Som medlemmer af den samme generation, som projektet undersøger, havde vi en særlig indsigt i målgruppens perspektiver. Og som mediestuderende har vi haft en fagprofessionel forforståelse af de emner og temaer, som projektet har i fokus. Denne dobbelte position har efter vores vurdering haft en afgørende betydning både for udviklingen af undersøgelsesspørgsmål og metoder – og for den konkrete indsamling af data. Dette beskriver vi i det følgende.
Samlet set peger vores erfaringer på tre centrale konklusioner:
1. At unges mediebrug indfanges bedre og dybere med formuleringer og spørgsmål, der konkret tager udgangspunkt i deres virkelighed og hverdagssprog, end med standardiserede spørgsmål i et spørgeskema
2. At relationel nærhed mellem interviewer og respondent kan fungere som en metodisk styrke frem for en bias, når den understøttes af klare etiske rammer.
3. At iterative arbejdsgange i felten, hvor metoden justeres løbende på baggrund af observationer og erfaringer, styrker både kvaliteten og nuancerne i de data, der indsamles.
Vores bidrag som studerende har ikke alene bestået i at indsamle empiri, men også aktivt at være med til at forme indsamlingen af den. Gennem sproglig, kulturel og metodisk medskabelse mener vi at have været med til at sikre, at pilotprojektets resultater hviler på praksisnær, tillidsbaseret og analytisk robust viden om unges mediebrug. Projektet demonstrerer dermed et stort potentiale i at tænke studerende ind i forskningsprocesser, hvor dyb forståelse af adfærd og holdninger blandt unge målgrupper er afgørende.
I det følgende beskriver vi de enkelte etaper i projektets forløb med særligt fokus på de områder, hvor inddragelsen af os som studerende var særlig central.
Studenterinddragelse i tre etaper
Som studerende er vi blevet inddraget i tre etaper: (1) på to udviklings- og testworkshops inden dataindsamlingen, (2) i dataindsamlingen på Roskilde Festival 2025 og (3) på en to-dages analyseworkshop, hvor projektets første resultater blev behandlet. Se figur 11.1.
Kickoff-workshop i Roskilde:
Test og justering af metode
Processen begyndte i maj 2025, da vi studerende for første gang mødtes i Roskilde Festivals hovedkontor med projektets ledere og organisatorer. Formålet med mødet var at etablere en fælles forståelse for projektets rammer og teste det første udkast til interviewguide, som var udviklet af projektets forskere.
Derudover deltog repræsentanter fra Roskilde Festival for at introducere os til festivalen som organisation og – især – at give vigtig viden om de praktiske og etiske udfordrin-
ger forbundet med dataindsamling i et stort og uforudsigeligt festivalmiljø.
Vi gennemførte en crash- og blindtest af interviewguiden, hvor vi blev delt op to og to – én, der skulle agere interviewer ud fra udkastet til spørgeguide, og én, der skulle agere respondent. Respondenterne forlod lokalet, imens interviewerne blev briefet om spørgeskemaet. Herefter vendte respondenterne tilbage med deres mobil i hånden, og interviewet blev gennemført og optaget.
Testen blev brugt til at finde formuleringer og punkter, hvor spørgeskemaet kunne forbedres. Undervejs noterede begge parter, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Vi registrerede blandt andet uklare formuleringer, uhensigtsmæssigt lange spørgsmål, begreber, som unge ikke ville forstå, spørgsmål, der fremstod normative, kryptiske eller biased, samt problemer med interviewets flow og timing.
Hvilken effekt havde studenterinddragelsen i testarbejdet? Kickoff-dagen er vigtig at beskrive, da den viser, hvordan spørgsmål og spørgeguide blev skabt gennem systematiske testloops,
Inddragelse af studerende i Connect-projektet
WORKSHOP 1
Test og justering spørgsmål
DATAINDSAMLING
Kvalitative interview og testsurvey 1 på TF 2025
April Maj Juni Juli August September 2025
WORKSHOP 2
Sidste test af metode og udstyr
WORKSHOP 3
Første fortolkninger af data og redigering af optagelser
hvor vi aktivt var med til at forme og tilpasse dem til målgruppen.
Vi studerende kunne især bidrage med en sproglig og kulturel indsigt i målgruppen, da vi kom med et indforstået generationsperspektiv. Vi opdagede flere gange formuleringer, der var kryptiske eller bare ikke fungerede for unge – altså for os selv – og som derfor kunne risikere at gøre dataene mindre pålidelige.
Et eksempel herpå var spørgsmålet: “Jeg bør i højere grad prioritere at være sammen med mennesker fysisk i stedet for på nettet”. For os fremstod spørgsmålet som både forældet og bar præg af at være formuleret af en afsender uden for den målgruppe, som undersøgelsen skulle afdække. Spørgsmålets forudindtagethed gjorde det metodisk problematisk, og det blev derfor helt fjernet.
Et andet udsagn lød: “Jeg bør opsøge viden fra andre medier og fora end dem, jeg ellers identificerer mig med”. Vi vurderede, at det langt fra var alle unge, som ville forstå hvad “fora” betød i denne kontekst, og at ordet “identificere” var for højtideligt. Med disse kommentarer blev udsagnet konkretiseret og skrevet om til: “Det er vigtigt at opsøge viden fra andre kilder end dem man får gennem sit feed på sociale medier eller via sine notifikationer”.
Gennem hele spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at forholde sig til deres egen adfærd på baggrund af deres holdning til forskellige udsagn. Her lød formuleringen: “Hvor flink synes du selv, at du er til...”. Ordet “flink” anvendes ikke sådan blandt unge og kunne derfor potentielt skabe misforståelser. Her foreslog vi alternativer, der bedre matchede målgruppen. Formuleringen endte med at blive: ”Hvor god synes du selv, du er til…”.
Et sidste nedslagspunkt var spørgsmålene om de unges adfærd på sociale medier. Et spørgsmål var formuleret: “Hvor flink er du til at tjekke troværdigheden af det indhold,
du deler på nettet – før du deler det?”. Her så vi studerende et stort behov for at specificere hvad “deling” indebar. Betød det, at man deler noget med andre mennesker via en direkte besked, eller betød det at dele noget offentligt på sit feed eller i sin story? Denne uklarhed afslørede en stor generationsforskel, da det gik op for “de voksne” i projektgruppen, at vi studerende næsten ikke deler noget offentligt på vores sociale medier.
Justeringer som disse var efter vores vurdering med til at skærpe spørgsmålenes præcision – og dermed validiteten af de svar, der i sidste ende kom fra de ægte respondenter. Justeringerne var et direkte resultat af vores inddragelse som unge med en dyb indforståethed med den kultur, projektet har i kikkerten.
Det blev desuden hurtigt tydeligt, at inddragelsen af studerende fra flere DMJX-uddannelser skabte en mere nuanceret udviklingsproces. De journaliststuderende fokuserede blandt andet på præcision og sproglige faldgruber, mens de kommunikationsstuderende og TVM’erne havde blik for struktur og formidlingsflow. Det gav en langt bredere diskussion af dataindsamlingsmetoden, som forskerne ikke kunne have skabt alene.
Kickoffet blev derfor for mange af os den fase, hvor vores faglighed havde størst be tydning.
Diskussion og justering af code of conduct
På kickoff-workshoppen arbejdede vi også med at udvikle et fælles code of conduct for det forestående feltarbejde. Det indebar blandt andet overvejelserne om, hvor og under hvilke omstændigheder vi kunne gennemføre et interview, hvem vi burde og ikke burde interviewe, hvordan vi skulle håndtere påvirkede informanter, samt hvornår og hvordan vi skulle stoppe et interview, hvis situationen ændrede karakter.
Den vigtigste del af vores code of conduct var, at vi ikke kontaktede personer, der var synligt fulde, påvirkede eller ude af balance. Denne del af forberedelsen gav os en praktisk forståelse af etik i feltarbejde. Samtidig sikrede den en ensartet metode, som alt andet lige må have styrket undersøgelsens forskningsmæssige kvalitet.
Workshop 2: Dagen før Roskilde
Dagen før Roskilde Festival mødtes hele holdet på DMJX’s campus i Ørestaden til en test-workshop. Her blev den endelige version af spørgeskemaet afprøvet og finpudset. Alle studerende fik udleveret en projektmobiltelefon, som skulle opsættes. Vi testede lyd, video og filhåndtering. Code of conduct blev kommunikeret og indskærpet igen. Vi modtog desuden information om, hvor på pladsen vi skulle møde, arbejdstider, og hvem vi skulle arbejde tæt sammen med. Herefter foretog vi en praktisk og teknisk gennemgang og test af spørgeskemaet.
Feltarbejdet på Roskilde Festival 2025 Indsamlingen af kvalitativ empiri – de personlige interview – foregik de første fire dage af RF25, de såkaldte opvarmningsdage, før musikprogrammet var gået i gang.
Vi begyndte hver morgen med en kollektiv briefing, som blev brugt på at gennemgå ændringer i spørgeskema eller logistik – og en genopfriskning af code of conduct. Herefter blev vi sendt ud i to- og tremandsgrupper på campingområdet, hvor vi gennemførte strukturerede interview med unge respondenter ud fra den interviewguide, der var justeret efter kickoff-workshoppen. Derudover inviterede vi folk til at besvare projektets testsurvey 1 (se kapitel 10).
Hvor foregik interviewene?
I overensstemmelse med vores code of conduct bevægede vi os ikke ind i festivalgæsternes camps, da det er det mest private rum, man har som festivalgæst. Det ville derfor føles grænseoverskridende for både os som interviewere og respondenterne. Vi holdt os også væk fra koncertpladserne, da musikken ville være for høj, og vi desuden ville være et forstyrrende element for folk som ønskede at nyde koncerterne.
Derfor blev kontakten til respondenterne etableret i de områder på campingområdet, hvor vores målgruppe opholdt sig og slappede af i rolige pauser mellem aktiviteter.
Interviewene blev gennemført i fællesområder, på græsarealer, ved bænke og langs stierne. Disse rammer gav tid, plads og relativ ro til samtalerne og skabte gode forudsætninger for eftertænksomhed og refleksion, hvor respondenterne havde overskud til at uddybe deres svar.
Hvem interviewede vi?
Under dataindsamlingen blev der ved hver enkelt potentiel respondent foretaget en vurdering af vedkommendes tilstand. Da dataindsamlingen foregik i en festivalramme, var det nødvendigt kontinuerligt – i løbet af det enkelte interview – at sikre sig,
at respondenten var i stand til at deltage kvalificeret. I flere tilfælde blev potentielle respondenter derfor fravalgt, fordi de enten var for berusede, påvirkede eller usammenhængende til at kunne give informerede og fornuftige svar. Disse vurderinger blev foretaget med udgangspunkt i vores fælles code of conduct Der blev derfor foretaget en nøje vurdering af hver enkelt respondent for at sikre høj validitet af vores indsamlede data.
Vi henvendte os ofte til grupper. På den måde kunne vi interviewe én person personligt, imens de andre i gruppen udfyldte spørgeskemaundersøgelsen. Her fandt vi at interviewet fik en uformel tone og føltes mere som en dialog, hvor respondenten formulerede sine refleksioner – og de andre i gruppen også kunne byde ind med bemærkninger, hvis de havde lyst.
Hvilken effekt havde studenterinddragelsen i den kvalitative dataindsamling?
Vores position som studerende og som en del af samme aldersgruppe som målgruppen havde især betydning for etablering af kontakt til respondenterne. I de fleste tilfælde var vi hurtigt i stand til at skabe et rum for et interview, især fordi der var en lav grad af skepsis over for os - og dermed projektet – blandt respondenterne.
Vores valg af arena – fællesarealer i rolige omgivelser på afstand af koncerter og andre aktiviteter – viste sig også at bidrage positivt til undersøgelsen. Vi fik det indtryk, at festivalgæsterne havde en stor lyst til at opleve og opsøge andre mennesker. Og på fællesarealerne var der en uformel og afslappet social kontakt, som gjorde det nemt for os at bryde isen. Festivalgæsterne var generelt meget positivt stemte og interesserede i projektet.
Visse spørgsmål fungerede bedre end andre som indgange til interviewene. Spørgsmål om skærmtid viste sig at være særligt velegnede som icebreakere Vi bad respondenten finde deres telefon og oplyse deres skærmtid
og tre mest brugte apps. Her fik vi som interviewere lov til at kigge med på respondentens skærm – og ofte rakte respondenten sin telefon til os så vi bedre kunne aflæse tallene for skærmtid. Dette viser et konkret tillidsniveau, som formentlig ikke ville have været til stede, hvis der havde været en tydelig alders- eller autoritetsmæssig distance mellem interviewer og respondent.
Ved direkte at kunne observere respondenternes faktiske brug af apps og skærmtid blev behovet for selvrapportering reduceret, og der blev skabt direkte adgang til konkrete adfærdsdata. Metodisk mindskede dette risikoen for socialt ønskværdige eller filtrerede svar og styrkede koblingen mellem holdninger og faktisk brug. I denne situation var det i praksis ikke muligt for respondenterne at justere eller tilbageholde information, hvilket bidrog til en højere grad af validitet i dataindsamlingen.
Når respondenterne blev konfronteret med konkrete tal for deres daglige forbrug, opstod der ofte genkendelse og humor, hvilket reducerede den sociale distance og skabte en mere afslappet interviewsituation. Dette gjorde det metodisk lettere at bevæge sig over i mere refleksive og normative spørgsmål.
Samlet set viste inddragelsen af os på festivalpladsen sig at have betydning for kontakten til respondenterne – og måske også deres svarvillighed og ærlighed. Især i mødet med andre unge skabte den relationelle nærhed en mere afslappet og tillidsfuld interviewsituation, som gav adgang til mere nuancerede og mindre filtrerede svar.
Den daglige erfaringsudveksling i projektgruppen ved fællesbriefingerne muliggjorde en iterativ justering af de kvalitative dele af spørgeskemaet, som af den grund blev mere præcise og praktiske anvendelig.
Hvilke bias kan vores inddragelse have skabt i feltarbejdet?
Der er næppe nogen tvivl om, at generations- og forståelsesfællesskabet mellem
interviewer og respondent kan have haft den uønskede effekt, at empiriske nuancer i visse interview ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt grundigt.
I transskriptionen af vores indsamlede interviews finder vi citater, som peger på, at nogle fænomener opfattes som selvfølgeligheder mellem interviewer og respondent, og derfor ikke bliver opdaget og undersøgt nærmere med opfølgende spørgsmål; “tror ikke det fylder så meget for sådan nogen som os,” lyder et svar for eksempel med tydelig reference til indforståetheden.
Hvis vi som interviewere ikke er opmærksomme på, at den adfærd, vi selv opfatter som normal og selvfølgelig, ikke er det for andre generationer, kan vi komme til at overse vigtige nuancer, som kunne bruges til bedre at forstå adfærden i vores generation.
Det store analysearbejde og behandlingen af vores indsamlede empiri er dog foretaget af andre – forskerne og lærerne i projektet –som derfor har kunnet se på udsagnene fra et mere distanceret perspektiv. Vores forståelsesfællesskab med respondenterne er dermed ikke gledet direkte ind i analysen, men er ”blot” gået ud over nuancerne i den empiri, der har været at analysere på.
Løbende justeringer af flow i spørgeguide
Arbejdsformen under festivalen var organiseret omkring faste fælles møder hver morgen og opsamlingssessioner om eftermiddagen. Her gennemgik vi observationer fra pladsen og sammenlignede erfaringer på tværs af grupperne. På baggrund af disse opsamlinger justerede vi flere gange spørgeskemaets formuleringer og rækkefølger, når bestemte spørgsmål skabte uklarhed eller ikke fungerede under de praktiske rammer.
Flowet i spørgeskemaet blev således løbende tilpasset gennem festivalperioden. Hen over de fire dage fik vi også flere erfaringer med gode måder at opsøge respondenter på, som vi delte med hinanden til opsamlingsmøderne. Derfor blev vi mere effektive jo længere hen i forløbet vi kom.
I den oprindelige plan skulle alle studerende optage interview på video som en del af dokumentationen, men dette blev undervejs ændret, så det kun var enkelte, der optog på festivalens sidste dag. Den rollefordeling betød, at nogle af vores kompetencer ikke blev udnyttet i samme grad som planlagt, og videomaterialet blev derfor mere begrænset end forventet.
Workshop 3: De første analyser i august I august samledes vi igen på DMJX i Ørestad til en todages workshop, hvor vi påbegyndte de første analyser af det indsamlede materiale. Arbejdet var organiseret sådan, at vi først gennemgik de overordnede tendenser i data i plenum og diskuterede mulige fortolkninger. Efter denne fælles indledning blev vi fordelt i tre faglige spor, hvor vi skulle arbejde med undersøgelsens forskellige temaer.
I det analytiske spor havde de journaliststuderende og kommunikatøren ansvaret for at udarbejde små, umiddelbare skriftlige analyser. Her skulle fokus være på, hvad de første kvantitative data viste, hovedkonklusioner for undersøgelsens forskellige temaer, hvilke fejlkilder, bias og forbehold vi havde, hvad de kvalitative udsagn fortæller og at skrive aktivt, vinklet, nuanceret og åbent. Her skulle fokus især være på at vurdere validiteten og reliabiliteten af de indsamlede data.
I videosporet blev TVM’erne sendt ud redigeringsrummene for at arbejde med de ca. 100 videofilmede interview. Her sorterede de videoerne efter temaer, fandt sigende og stærke udsagn, der illustrerede de umiddelbare kvantitative resultater og klippede dem derefter sammen til tematiske videoer.
I det visuelle spor skulle VK’erne og MPL’erne skabe prototyper, hvor de skulle komme med bud på projektets visuelle identitet og skitser til, hvordan infografik, tekst, video og fotos kunne se ud inden for identiteten.
Efter arbejdet i to dage på de tre forskellige spor mundede det ud i, at hver gruppe viste sit arbejde frem og præsenterede resultaterne for resten af gruppen.
Selv om workshoppen resulterede i konkrete produkter med henblik på de tematiske videoer, visuelle prototyper og skriftlige analyser, blev det undervejs tydeligt, at rammerne for arbejdet ikke var fuldt og præcist definerede. Formålet med workshoppen og workshoppens resultat var uklart, hvilket
gjorde det vanskeligt at arbejde målrettet. Det betød derfor, at potentialet i den tværfaglige sammensætning ikke blev udnyttet i samme grad som i tidligere faser af projektet.
Analysen i denne fase kan derfor bedst beskrives som en førstegangsfortolkning af materialet. Som studerende havde vi ikke de fulde metodiske og analytiske kompetencer til den endelige fortolkning, men bidrog med identifikation af mønstre, centrale tendenser og mulige analytiske spor, som kunne danne grundlag for den videre bearbejdning.
Fra et læringsperspektiv gav workshoppen dog mulighed for at påbegynde en fælles fortolkning af materialet og for at se, hvordan de forskellige formidlingsformer kunne spille sammen. Desuden gav workshoppen mulighed for at arbejde i praksis med at vurdere de spørgsmål om reliabilitet og validitet, som de journaliststuderende i hvert fald har stiftet bekendtskab med i deres undervisning, men ikke haft i hænderne. Fra et forskningsmæssigt perspektiv viste processen, at de tværfaglige analyser kræver en mere tydelig rollefordeling og en klarere metodisk ramme for at skabe fremdrift og sikre, at faglighederne supplerer hinanden frem for at arbejde parallelt.
Den samlede effekt af at inddrage studerende i projektet Inddragelsen af studerende i Connect-projektet har efter vores vurdering haft en direkte betydning for undersøgelsens forskningsmæssige kvalitet.
Vores funktion var ikke blot at agere praktiske dataindsamlere, men i høj grad også at være aktive medudviklere af de metoder, der blev anvendt. Gennem vores sproglige, kulturelle og sociale nærhed til målgruppen har vi bidraget til at identificere – og fjerne eller korrigere – uhensigtsmæssige (indforståede, kryptiske eller værdiladede) formuleringer i spørgeskemaet. Det styrkede præcisionen i metoderne og validiteten af den indsamlede empiri.
Derudover har vores position som en del af den befolkningsgruppe, projektet fokuserer på, skabt en særlig adgang til respondenterne som jævnaldrende. Interviewene fandt sted i uformelle og rolige rammer på festivalpladsen, hvor respondenterne havde tid og overskud til refleksion. Denne kontekst, kombineret med en ligeværdig samtalesituation, gav mulighed for dybere og mere ærlige svar, end hvad der ofte opnås gennem standardiserede spørgeskemaundersøgelser. Dog har vi i nogle situationer været blinde over for selvfølgeligheder, hvilket kan være gået ud over nuancer i interviewene – mens de blev gennemført. I fremtidige undersøgelser er det derfor relevant at forberede de studerende på, at de i højere grad bør bede om uddybende besvarelser.
Et centralt metodisk greb var brugen af respondenternes egne mobiltelefoner som empirisk materiale, hvor de viste deres faktiske brug af apps og deres digitale vaner. Denne praksis reducerede risikoen for, at respondenterne kunne filtrere, bluffe eller lyve i deres svar, fordi adfærden blev observeret direkte frem for alene selvrapporteret retrospektivt. For projektet har det efter vores vurdering betydet en mere “ren” og praksisnær form for data, som styrker de kvalitative interviews troværdighed.
Endelig har inddragelsen af os studerende på pladsen muliggjort en løbende kvalificering af metoden. Gennem daglige opsamlinger, fælles refleksioner og iterative justeringer blev dataene ikke blot indsamlet, men aktivt forbedret undervejs. Det har givet projektet et stadig mere dynamisk og tilpasningsdygtigt forskningsdesign.
Erfaringer og anbefalinger til fremtidige undersøgelser Alt i alt har vores inddragelse i Connect genereret en række metodiske erfaringer, som er direkte anvendelige i fremtidige undersøgelser:
- Inddrag målgruppen tidligt som metodisk ressource: Når personer med tæt målgruppe-
kendskab inddrages fra starten, øges både sproglig præcision og analytisk relevans. Det reducerer risikoen for skæve antagelser og styrker datakvaliteten.
- Iterativ metode i felten styrker kvaliteten: Løbende justeringer baseret på feltobservationer og fælles opsamlinger viste sig afgørende for undersøgelsens kvalitet.
- Konkrete eksempler skaber bedre data:
Spørgsmål med håndfaste referencer som skærmtid og konkrete apps fungerede som effektive icebreakere og gav mere præcise og nuancerede svar. Det gjorde abstrakte emner lettere at tale om og analysere.
- Relationel nærhed kan være en metodisk styrke: Når interviewere deler alder og kulturel referenceramme med respondenterne, kan det skabe tillid, åbenhed og refleksion. Erfaringerne fra projektarbejdet viser, at denne nærhed, kombineret med et fælles code of conduct, kan øge validiteten af data.
- Tværfaglighed kræver tydelige rammer: Analyseworkshoppen viste, at tværfagligt arbejde først for alvor udfolder sit potentiale, når roller, mål og forventede output er klart defineret. Uden disse rammer risikerer faglighederne at arbejde parallelt frem for integreret.
Samlet set viser projektet, at studerende kan fungere som mere end praktisk arbejdskraft i forskningsprojekter. Studerende kan bidrage med metodisk skarphed, målgruppeindsigt og relationel adgang, som styrker både data og analyser.
For Connect-projektet har det betydet en stærkere feltforankring og en rigere empiri, hvilket har styrket både undersøgelsens analytiske dybde og dens relevans for forståelsen af unges mediebrug. Vores erfaringer peger derfor på et stort potentiale i at tænke studerende ind som kvalificerede medspillere i udviklingen af fremtidige undersøgelser af unges medie- og kommunikationsadfærd.
Samlet set viser projektet, at studerende kan fungere som mere end praktisk arbejdskraft i forskningsprojekter. Studerende kan bidrage med metodisk skarphed, målgruppeindsigt og relationel adgang, som styrker både data og analyser.
12
Anvendt litteratur
Analyse & Tal (2025). Angreb & had i den offentlige debat på Facebook Hentet fra file:///Users/ssj/Downloads/2025-Angreb-og-had-i-den-offentlige-debat.pdf
Andersen, K., Ohme, J., Bjarnøe, C., Bordacconi, M. J., Albæk, E., & de Vreese, C. H. (2021). Generational gaps in political media use and civic engagement: From Baby Boomers to Generation Z (1. udg.). Routledge.
Bogost, I. (2022, 10. november). The Age of Social Media Is Ending. The Atlantic https://www.theatlantic.com/technology/archive/2022/11/twitter-facebook-social-media-decline/672074/
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2025). Elever med høj skærmtid oplever lavere trivsel. https://eva.dk/udgivelser/2025/aug/elever-med-hoej-skaermtid-oplever-lavere-trivsel
Danmarks Statistik (2024). It-anvendelse i befolkningen 2024 https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=52301
Danmarks Statistik (2025). Digital adfærd https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/digital-adfaerd-og-kulturvaner/ digital-adfaerd
Dansk Erhverv (2025, september). Danskernes tilgang til ulovlig streaming og download. https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/analyser/2025/september/danskernes-tilgang-til-ulovlig-streaming-og-download-2025/
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) (2024). Demokratianalysen . https://duf.dk/analyse/demokratianalysen
Digitaliseringsministeriet (2024). Tech-giganters rolle som digital infrastruktur - delafrapportering 3 fra regeringens ekspertgruppe om tech-giganter. https://www.digmin.dk/digitalisering/publikationer/2024/tech-giganters-rolle-som-digital-infrastruktur
Digitaliseringsministeriet (2025, 7. november). Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om digital børnebeskyttelse. https://www.digmin.dk/Media/638981156766342129/Aftaletekst%20 om%20digital%20brnebeskyttelse.pdf
DR (2024). Statsministeren tordner mod mobiltelefonerne i børn og unges hænder: ’Farligere end trafikken’. https://www.dr.dk/nyheder/politik/statsministeren-tordner-mod-mobiltelefonerne-i-boern-og-unges-haender-farligere-end
DR (2025). Læge om ny rapport: ’Det svarer til, at en tredjedel af alle teenagepiger var svært afhængige af tobak’. https://www.dr.dk/nyheder/indland/laege-om-ny-rapport-det-svarertil-en-tredjedel-af-alle-teenagepiger-var-svaert
DR (2026). Medieudviklingen 2025. https://asset.dr.dk/drdk/umbraco-files/fowazbon/2025_drmedieudvikling_revideret_270126.pdf
Epinion for Ældre Sagen (2023). Befolkningens oplevelser og udfordringer i et digitalt samfund – fokus på ældre. https://billeder.aeldresagen.dk/cdn/xZfS6x/2023-oplevelser-udfordringer-digitalt-samfundweb.pdf
Erhvervsministeriet (2024): Alliance blæser til kamp mod tech-giganter. https://www.em.dk/aktuelt/nyheder/2024/jun/alliance-blaeser-til-kamp-mod-tech-giganter
Fletcher, R., & Nielsen, R. K. (2017). Are people incidentally exposed to news on social media? A comparative analysis. New Media & Society, 20(7), 2450-2468. https://doi.org/10.1177/1461444817724170
Gillmor, D. (2004). We the media: Grassroots journalism by the people, for the people O’Reilly Media.
Gundelach, P. (Red.). (2011). Små og store forandringer: Danskernes værdier siden 1981. Hans Reitzels Forlag.
Hepp, A. (2024). Curators of digital futures: The life cycle of pioneer communities. New Media & Society, 27(9), 5390–5409.
Horn, L. H., Jensen, C. G., Kjærgaard, T., Sørensen, I. M., Valbak-Andersen, C., Bundgaard, S. B., & Lukassen, N. B. (2020). Hvidbog om Refleksiv Praksislæring Danske Professionshøjskoler. https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/124261992/Hvidbog_om_RPL.pdf
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025a, februar). Young Consumers and Social Media https://www.em.dk/aktuelt/udgivelser-og-aftaler/2025/feb/kfst-analyse-young-consumers-and-social-media
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2025b, november). Børn, unge og forældre på sociale medier: Tid, vaner og oplevet forbrug (Velfungerende markeder #81). https://kfst.dk/media/ewnjsnxx/20251202-boern-unge-og-foraeldre-paa-sociale-medier.pdf
Kristeligt Dagblad (2022). Ungdommen føler, at verden smuldrer: Frygten for fremtiden har altid været de unges følgesvend. https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/ungdommen-foeler-verden-smuldrer-frygten-fremtiden-har-altid-vaeret-de-unges
Kulturministeriet (2024). Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme. Center for sociale medier, tech og demokrati. https://www.digmin.dk/digitalisering/ publikationer/2024/danskerne-holdning-til-den-demokratiske-samtale-paa-online-platforme
Pew Research Center (2019, 9. september). Millennials stand out for their technology use, but older generations also embrace digital life. https://www.pewresearch.org/shortreads/2019/09/09/us-generations-technology-use/
Politiken (2020). Medieforsker advarer mod unges skærmbrug: »En gymnasielærer fortalte mig at hun var nødt til at instruere eleverne i helt almindelig social kontakt«. https://politiken.dk/debat/art7792031/%C2%BBEn-gymnasiel%C3%A6rer-fortalte-mig-at-hun-var-n%C3%B8dt-til-at-instruere-eleverne-i-helt-almindelig-social-kontakt%C2%AB
Rettighedsalliancen (2025). 15-25-åriges ulovlige streaming og download af film, serier og livesport https://rettighedsalliancen.dk/rettighedsalliancens-publikationer/
Reuters Institute for the Study of Journalism (2023). Digital News Report 2023 https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/digital-news-report/2023
Rogers, W. A., Mitzner, T. L., Boot, W. R., Charness, N. H., Czaja, S. J., & Sharit, J. (2017). Understanding individual and age-related differences in technology adoption. Innovation in Aging, 1(suppl_1), 1026. https://doi.org/10.1093/geroni/igx004.3733
Rosen, J. (2006, 27. juni). The people formerly known as the audience PressThink. http://archive.pressthink.org/2006/06/27/ppl_frmr.html
Rowland, J., Wills, E., & Ott, E. (2024). Youth Participatory Research: A Review of Reviews and Practice Guidance Centre for Evidence and Implementation. https://youthfuturesfoundation.org/wp-content/uploads/2024/05/Youth-Participatory-Approach-Report-Peer-Review-Final.pdf
Santos, R. M. S., Mendes, C. G., Sen Bressani, G., et al. (2023). The associations between screen time and mental health in adolescents: a systematic review. BMC Psychology, 11, 127. https://doi.org/10.1186/s40359-023-01166-7
Schrøder, K. C., Blach-Ørsten, M., & Eberholst, M. K. (2025). Danskernes brug af nyhedsmedier 2025. Center for Nyhedsforskning, Roskilde Universitet. https://doi.org/10.5281/zenodo.16598980
Schudson, M. (2008). Why democracies need an unlovable press Polity Press.
Tesfaye, M. (2025). Børn med diagnoser har gavn af struktur og forudsigelighed Børne- og Undervisningsministeriet. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/indlaegog-taler-af-m/2025/250922-boern-med-diagnoser-har-gavn-af-struktur-og-forudsigelighed
The Economist (2024, 1. februar). The end of the social network. The Economist https://www.economist.com/leaders/2024/02/01/the-end-of-the-social-network?gclsrc=aw. ds&gad_source=1&gad_campaignid=23206130566&gclid=CjwKCAiAwqHIBhAEEiwAx9cTeUH_vFTcu9EMwjMNrKCJtA-Rqb0TD68cIQ0aEdgedRReCUKVHrudKxoClu4QAvD_BwE
Thøgersen, S. (2025). Nutidens unge længes efter en tid, de aldrig har levet i. Politiken https://politiken.dk/debat/art10553693/Nutidens-unge-l%C3%A6nges-efter-en-tid-de-aldrig-har-levet-i
TjekDet (2025). Teenagere er ikke gode til at spotte misinformation online – forskning peger på hvorfor. https://www.tjekdet.dk/forskning/teenagere-er-ikke-gode-til-spotte misinformation-online-forskning-peger-paa-hvorfor
TrygFonden (2024). Tryghedsrapporten 2024: Tillid og tryghed i Danmark . TrygFonden. https://tryghed.dk/-/media/files/pdf/publikationer/tryghedsmaaling/tryghedsmaalingen2024---tillid-i-danmark.pdf
Tuborgfondet (2024). Ny undersøgelse giver indblik i over 1.500 unges drømme for fremtiden Tuborgfondet. https://www.tuborgfondet.dk/ny-undersoegelse-giver-indblik-i-over-1-500-unges-droemme-for-fremtiden/
UNICEF & Gallup (2021). The changing childhood project: A global survey of youth optimism and technology UNICEF.
Winding, B. C. (2025). 25 gymnasieelever sidder foran mig. Ikke én ved, hvad Politiken er. Eller Berlingske. Eller DR. Politiken . https://politiken.dk/kultur/medier/art10610673/25gymnasieelever-sidder-foran-mig.-Ikke-%C3%A9n-ved-hvad-Politiken-er.-Eller-Berlingske.Eller-DR
Ågård, D., & Balslev, J. (2023). Eksperter: Der er klart forskningsmæssigt belæg for at begrænse børns skærmbrug. Altinget https://www.altinget.dk/artikel/fageksperter-skaermtid-er-et-centralt-begreb-hvis-vi-vil-mindske-skoleelevers-mistrivsel
