DET SKER I KORSØR
Dobbelt op på Der er ikke tradition for at der bliver sat rekorder på Broløbet, og det har sin helt egen unikke forklaring.... TEKST: THOR NIELSEN
Per er totalt afslappet og rolig, da jeg møder ham hjemme i villaen ved Svenstrup strand med udsigt til bæltet og frodige kornmarker. Her er ingen tegn på nervøsitet eller stress, på trods af at han har ansvaret for en af de helt store arrangementer i Danmark. Per Hansen er Løbsleder for Broløbet der løber af stabelen den 11. september. ”Årsagen til at tiderne på vores halv Marathon bliver nogle af de langsomste er, at mange løberne simpelthen vælger at tage et stop oppe på broen for at nyde øjeblikket, få vejret og en ekstraordinær oplevelse og udsigt”, forklarer Per.
Stor tilslutning Det har været nødvendigt at ændre datoen for løbet 3 gange på grund af Corona, men nu ligger det fast. Der er meget stor tilslutning til løbet. Der er ca. 14.000 tilmeldte og det er det største antal deltagere siden 2005. Løbet starter denne gang i Korsør. Som startby har Korsør en enestående mulighed for at promovere Korsør og lokalområdet. Løbsdeltagerne fra hele landet ankommer til startområdet 3-4 timer før løbet
4 | KORSØR BY - BYENS BLAD
går i gang. At promovere lokalområdet sker i samarbejde med bl.a. Gerlev Idræts- og legepark, Veteranbus fra Skælskør og Trelleborg. Og så er der et tæt samarbejde med lokale om at sælge mad og drikke til de mange deltagere. Som noget helt nyt bliver der faktisk fra de gule containere holdt Danmarks mesterskab i udspring (15 m.) – så deltagerne/tilskuerne har lidt at kigge på inden løbet. Per Hansen: ”Det kan på mange måder være en fordel at være vært for starten, deltagerne er i startområdet længere tid end i målbyen. I målbyen er der fejring, der bliver taget selfies, men så er deltagerne også hurtigt videre, nu er løbet og præstationen overstået. Mens løberne er i gang, sender vi kontinuerligt tider og foto fra broen og fra løbet. Men der er også den udfordring, at vi skal kunne tage imod ca. 2.500 biler, og har ca. 70 busser kørende for at bringe deltagerne rundt.”
En omfattende organisation Per Hansen har snart møde med ca. 50 frivillige områdeansvarlige, den sidste briefing og forventningsafstemning. De områdeansvarlige repræsenterer deres eget ansvarsområ-
de og i øvrigt ca. 1000 frivillige. Der er involveret 24 foreninger på Korsør siden, som stiller med 500 frivillige, og tilsvarende på Nyborg siden. De skal servicere løberne med f.eks. 35.000 bananer, som er sponsoreret af REMA1000 og derudover, saft, hyldeblomstsaft, kolde øl fra Harboe eller IceTea.
NYHED - Oplev Sprogø inden starten Som noget helt nyt er det muligt for løberne at starte på Sprogø og løbe en ¼ Marathon på 10,55 km. Men til gengæld for den relativt korte distance har løberne en mulighed for at få et unikt indblik i Sprogø, inden de skal afsted mod Nyborg på lavbroen. Per Hansen har lavet aftale med Destination Sjælland, som tilbyder et program for de ventende løbere i startområdet på Sprogø. Løberne kan med små korte introduktioner af guider fra Destination Sjælland opleve f.eks. naturen på Sprogø, kvindehjemmet eller fyrtårnet. De kan dog også på egen hånd gå en tur og opleve Sprogø inden starten.
Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed Per Hansen: ”Vi har et meget tæt samarbejde med alle relevante myndigheder i planlægningsfasen og under afvikling af løbet. Det gælder Politi, Beredskab og det Præhospitale Beredskab som stiller med 5 ambulancer og vi har flere læger i mål området. Der er aftale om ca. 60-70 samaritter er til rådighed og som er uddannet til at kunne hjælpe ved eventuelle skader og uheld. Risikovurderingen er forholdsvis lav og vi har det der skal til for at skabe tryghed. Den største risiko er tordenvejr, hård blæst og regn”.