
2 minute read
■ Aktiviteter på gadeplan
TEKST: THOR NIELSEN Gadeidrætens Dag er en årlig tilbagevendende event, der sætter fokus på gadeidrætten i Danmark. Målet er at få flere børn og unge aktive på asfalten og måske endda skabe nye initiativer. Over hele landet inviterer ildsjæle og idrætsfællesskaber til forskellige events, hvor alle kan prøve kræfter med parkour, løbehjul, gadefodbold, panna og meget mere. De mange aktiviteter er gjort mulige gennem en pulje fra GAME's Nationale Platform for Gadeidræt, der med støtte fra Nordea-fonden booster gadeidrætten i Danmark.
Advertisement
Hvad sker der på Solens Plads
I Korsør afholder foreningen Korsør Skatepark for 3 gang Gadeidrætens dag på Solens plads lørdag d. 11/9 fra kl. 10-16 – det er igen formanden, Thomas Zielinski der er tovholder på projektet.
Arrangementet afholdes samme dag, som der er Broløb på Storebæltsbroen. ”For at binde de 2 begivenheder lidt sammen, har vi valgt at lave vores egen bro, så alle børn, unge og ældre også får mulighed for at krydse broen på skateboard, løbehjul eller strider bikes, helt gratis. Broen er doneret af den lokale virksomhed, Korsør byggeservice, som for 3 år i træk støtter op om Gadeidrætens dag i Korsør”, udtaler Thomas Zielinski.
På parkeringspladsen som er spærret af, vil der være Strider bikes ved Strider Event Dalmose. På selve pladsen vil der være opstillet den omtalte Bro samt ramper til glæde for alle med lyst til at køre på skateboard, løbehjul, rulleskøjter osv.
Der bliver afholdt små Skate og Scoot workshops for begyndere, forældre og piger, hvor man kan prøve kræfter med hjul under fødderne. Der vil være mulighed for at låne udstyr. Sidst på dagen afholdes der en lille konkurrence, hvor man kan vinde præmier – blandt andet for bedst trick.
Ved middagstid vil der blive serveret grillpølser, kyllingpølser og sodavand til deltagerne. I løbet af hele arrangementet vil Mobildiskotek All Around sende fed musik ud over pladsen.
Hele arrangementet har kunnet lade sig gøre med støtte fra lokale og ekstern støtter; Gadeidræt ved Nordea fonden, Slagelse kommune, Korsør Byggeservice, Manana Manana, Mobil diskotek All Around, Strider Event Dalmose og Foreningen Korsør Skatepark. Thomas Zielinski: ”Jeg kan som formand for Korsør Skatepark kun sige og love, at det bliver en forrygende dag med masser af aktivitet. Jeg glæder mig som en lille dreng og beder til de højere magter om godt vejr og takker alle der støtter Gadeidrætens dag, uden den lokale og eksterne opbakning, vil sådan et arrangement ikke være muligt at afholde for 3 år i træk.”
Få fart på derudaf...

Gadeidrættens Dag På solens Plads i Korsør


10:00 Velkomst og åbning 10:10-16:00 Musik starter 10:15-11:30 Striderbike start 10:30-11:00 Skateskole begynder (0-8 + Far & Mor) 11:00-12:00 Fri skate & Scoot 12:00-14:00 Pølser & Sodavand 13:00-16:00 Striderbike start 2 13:00-13:30 Skateskole pige begynder 13:30-14:00 Scoot skole begynder (Alle) 14:30-15:00 Best Trick konkurance scoot & Skate (0-8, begynder, øvede) 15:00 Fri skate & Scoot 16:00 Afslutning og tak for i daglegekultur som ejes, skabes og forandres af de mennesker som leger.
