Øvelse #1 (7 min)
Forsvarsslangen
Øvelsesopsætning:
Øvelse
4-5 spillere står på række med hænderne på hinandens skuldre. Herudover står en spiller (A) med front til den forreste i rækken. A skal nu forsøge at løbe rundt og berøre den bagerste spiller i rækken(B). Rækken skal ved at flytte sig uden at bryde slangen forsøge at forhindre A, så den bagerste spiller ikke kan røres. Når der er sket en berøring, skal A gå bagerst i rækken, og den forreste i rækken bliver derved angrebsspiller. Hver gruppe får markeret en zone, hvor de må bevæge sig. Det kan fx være en badmintonbane pr. gruppe.
Træningsprogram U11 uge 44, #2
4-5 forsvarere 1 angriber Evt. 1 bold pr. gruppe
Formål:
Rækken skal samarbejde ved hjælp af bevægelighed for at stoppe den angribende spiller. Øvelsen giver spillerne fornemmelsen af at stå i vejen for en angribende spiller. Ligeledes skal spillerne nede i rækken forholde sig til den forreste spiller og træne deres samarbejde.
Fokuspunkt:
Forsvarspillerne er tvunget til at bruge deres krop til at stoppe angrebs- spilleren. Det er vigtigt, at forsvarsspillerne arbejder med let bøjede ben og forsøger at holde et lavt tyngdepunkt. Den forreste spiller i rækken forsøger at afvise angriberen med let bøjede arme.
Differentiering:
Den forreste i rækken kan udfordres ved, at spilleren enten skal have hænderne på ryggen eller holde en bold i hånden. Sværhedsgraden kan også justeres med antallet af spillere i rækken.