Skip to main content

Træningsprogram U11 uge 38, _1

Page 1

Program U11 træning uge 38, #1 Øvelse 1: Boldfortrolighed (10 min) Øvelse 2: Gribe med én hånd (10 min) Øvelserne 4, 5 og 6 kan køres på tre forskellige stationer, hvis der er mange spillere (I alt 30 min): Øvelse 3: Løb fri før vurdering (10 min) Øvelse 4: Underhåndsskud (10 min) Øvelse 5: Parvist samarbejde (10 min) Øvelse 6: Offensiv dribleduel (10 min)

Træningsprogram U11 uge 38, #1


Øvelse #1 (10 min)

boldfortrolighed

Øvelsesopsætning:

Øvelse Individuel øvelse. Spillerne kaster bolden op i luften og stilles forskellige opgaver, som skal udføres, inden bolden gribes igen. F.eks.: Rør gulvet, klap i hænderne bag ryggen og grib bolden, før den rammer jorden. Sæt dig på gulvet og grib bolden, kast bolden, rejs dig og grib den. Læg dig på ryggen og grib bolden. Sæt dig på gulvet, hæv benene fra gulvet og grib bolden under dem. Kun fantasien sætter grænser…

Træningsprogram U11 uge 38, #1

1 bold pr. spiller

Formål:

Opfordring til leg med bolden. Vi har som et vigtigt parameter for den gode børnetræning, at der skal være mange aktioner med boldberøring. Rammen med én spiller, én bold og én udfordring er en god måde at sikre en trænings- indledning med involvering og udfordring til alle.

Fokuspunkt:

Afhænger naturligvis lidt af, hvilken udfordring der gives, men bevægelighed i ben og overkrop samt ikke mindst evnen til f.eks. at læse boldens opspring.

Differentiering:

Til udvælgelse af udfordringer er det vigtigt, at der er en lang række øvelser, som er realistiske i forhold til spillernes niveau. Det er dog også fint at involvere enkelte øvelser, der i sværhedsgrad ligger over niveau, som dermed kan udfordre spillerne lidt ekstra og være et mål for spillerne at kunne mestre.


Øvelse #2

(10 min)

gribe med én hånd

Øvelsesopsætning:

Øvelse Spillerne er sammen parvis om en bold. Den ene spiller placerer sig med front mod en væg med en afstand på ca. to meter. Makkeren står med bolden bagved med yderligere to til tre meter hen til væggen. Spilleren med bolden kaster bolden ind på væggen så den returnerer til makker der griber bolden med enten højre eller venstre hånd. Spilleren der afleverer skal gerne variere sin aflevering, så der kommer forskellige udfordringer med såvel venstre som højre hånd.

Træningsprogram U11 uge 38, #1

1 væg 1 bold pr. par

Formål:

Specifik træning af spillers evne til at reagere hurtigt, suge bolden til sig og gribe med en hånd.

Fokuspunkt:

For at kunne gribe bolden med en hånd er det afgørende, at spilleren kan klemme om bolden med fingrene og ikke løse udfordringen ved at lave en ”skål” med håndfladen som bolden falder ned i.

Differentiering:

Det er naturligt at justere sværhedsgrad ved at ændre på afstand til væggen samt afleveringens fart. Øvelsen kan desuden gøres sværere og mere spilrelevant ved, at den spiller der afleverer, står lige bag spilleren, der skal gribe og efter at have kastet bolden mod væggen presser den gribende spiller med lette skub på hofte, ryg eller arm.


Øvelse #3

(10 min)

løb fri før vurdering

Øvelsesopsætning:

Øvelse På målcirklen markeres en zone på ca. tre meter og i denne placeres en forsvarsspiller og en stregspiller. Yderligere en forsvarsspiller placeres i et rum langt fremme på banen, som afsluttes af en markering. Denne forsvarer må ikke komme tættere på end ca. elleve meter fra mål. En tilspiller er placeret på tremeterlinjen. Angriberen starter på dten og sætter øvelsen i gang ved at aflevere bolden til tilspilleren. Herefter laves en duel uden bolden hvor angriber skal forsøge at overløbe den offensive forsvarsspiller, som omvendt skal forsøge at hindre dette, men som stopper sin opgave, når angriberen passerer den omtalte markering omkring elleve meter fra mål. Straks efter modtager angriberen bolden fra tilspilleren og skal angribe i zonen på målcirklen – og ud fra forsvarsspillers aktion skal hun vurdere, hvorvidt der skal skydes eller forsøges indspil til stregspiller.

Træningsprogram U11 uge 38, #1

Kegler til markering af zoner 1 bold pr. angriber på midten

Formål:

At skabe en situation der kan minde om ”ankomstfasen” i 2.bølge af en kontra, for derved at træne angriberen i at foretage den rigtige vurdering.

Fokuspunkt:

Hvordan udnyttes det bedst muligt, at der for angrebet er serveret en zone hvor der spilles to mod en? Dette spørgsmål kan stilles til angriberen, der gerne skal have forståelse for, hvordan angrebet sættes ind på kanten af forsvareren.

Differentiering:

Øvelsen kan udvides ved at øge størrelsen på angrebszonen og ligeledes ændre antallet af forsvarsspillere, så der spilles to forsvarsspillere mod en streg/overgangsspiller samt den spiller der ankommer.


Øvelse #4

(10 min)

(10 min)

underhåndsskud

Øvelse

Spillerne træner aktivering af håndled ved at afvikle et underhåndsskud under et springstativ, en madras, eller hvad der ellers kan opsættes af forhindring. Spillerne står på en række på playmakerpositionen og tager en dribling, før der afvikles et skud under forhindringen. Med bløde bolde, fx street håndbolde eller røde skumbolde, får spillerne bedre muligheder for at indlære den korrekte teknik.

Træningsprogram U11 uge 38, #1

Øvelsesopsætning:

6-8 angribere med en bold hver 1 tilspiller 1 målvogter 1 springstativ/madras

Formål: Formålet er ikke at kunne afvikle dette skud i den kommende weekends kamp, men for at træne teknik og evnen til at skyde med mere end bare armen – børnene udfordres maksimalt på deres evne til at aktivere håndled i skudafviklingen. Fokuspunkt: Bolden skal sendes af sted med et svirp i håndleddet og ikke ved at ”bowle” den af sted. Afstanden til forhindringen, der skal skydes under, må ikke være for stor, da det så ikke er muligt at afvikle skuddet, uden at bolden rammer gulvet.

Differentiering:

Afstanden til mål kan øges eller gøres mindre. Hvis køen af spillere er for lang, kan der opsættes en driblebane for at aktivere køen af børn.


Øvelse #5

(10 min)

parvist samarbejde Træningsprogram U11 uge 16, #1

Øvelsesopsætning:

Øvelse To forsvarere og to angribere. Et område på målcirklen afgrænses af to kegler. Der spilles frit med angreb mellem keglerne, og forsvarernes opgave er at afvise angreb. Hver spiller har sin egen modstander, der skal holdes fra gennembrud i den opsatte zone. I en situation, hvor en forsvarsspiller sættes af, skal makkeren dog træde ind og støtte med naturlig fare for viderespil.

8-10 spillere i par 1 bold pr. par 1 målvogter 2 kegler

Formål: At holde fokus på de individuelle kompetencer med at holde direkte modstander. Herudover at træne parvist samarbejde, hvor sidemakkeren løbende vurderer placering, når bolden ikke er hos egen direkte modstander.

Fokuspunkt: Primært at fokusere på de individuelle aktioner med korrekt afstand til angriberne samt på ben- og armstilling. Sekundært skal spillerne forsøge at vurdere, hvornår det er nødvendigt at bakke forsvarsmakkeren op.

Differentiering: Sværhedsgraden kan justeres ved at udvide den zone, der angribes i. Desuden kan øvelsen ændre karakter ved at flytte placering af den zone, der skal angribes i.

Træningsprogram U11 uge 38, #1


Øvelse #6

(10 min)

offensiv dribleduel

Øvelse Spillerne er sammen parvis om én bold og starter, hvor midterlinje og sidelinje mødes. Den ene har bolden og står på midterlinjen klar til at drible mod mål for at forsøge scoring. Makker tager opstilling som forsvarer ca. to meter fra midterlinjen og placerer sig, så hun er klar til duel.

Øvelsesopsætning:

En bane på 20 x 20 meter 1 bold pr. par

Formål:

Forsvareren træner balance og benarbejde i en offensiv duel mand mod mand. Derudover er idéen med øvelsen, at forsvareren gøres bevidst om vigtigheden af, at invitere angriberen ud i banen for herefter at presse på bolden.

Fokuspunkt: Angriber sætter i gang og skal nu først afdrible forsvareren for herefter at forsøge at score. Forsvareren skal slide baglæns og holde krop- pen mellem angriber og mål. Udover at forsøge at tvinge angriberen ud af i banen, skal forsvareren forsøge at erobre bolden eller som minimum stoppe angrebet med et frikast.

Træningsprogram U11 uge 38, #1

Forsvareren skal have fokus på fodstilling og balance med let spredte ben samt vægten på forfoden. Derudover er der fokus på at have let forskudte ben med invitation ud i banen.

Differentiering:

Der startes som udgangspunkt fra sidelinjen. Der kan dog opnås en væsentlig ændring ved at begynde fra midtercirklen. Her kan det være et udgangspunkt, at angriberen inviteres til modsatte side af sin skudarm


Træningsprogram U11 uge 38, #1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Træningsprogram U11 uge 38, _1 by DanskHåndbold - Issuu