FÆLLESSKAB OG FREMTID 1944 - 2019
1944 – 2019
ÅRS JUBILÆUM VORES LOGO GENNEM TIDEN Forsikringsforbundet blev grundlagt i 1944 under navnet ”Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat” (DFS) og havde ikke et logo. I 1949 skiftede man navn til ”Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening” (DFL), som forblev uændret gennem 67 år. Ved navneskiftet indførte man bogstaverne ’DFL’ som identitet, og senere fik de en afrundet trekant omkring, og blev et egentligt logo. I 2002 ændrede man ’DFL’ til en mere moderne typografi og satte en ’håndmalet’ ring omkring. På den nye hjemmeside i 2012 var den lyseblå ring upraktisk og blev udeladt. I 2013 forsvandt ringen også fra forsiden af medlemsbladet. Den 1. januar 2016 blev DFL omdøbt til Forsikringsforbundet. Her fik vi det nuværende navnetræk, som også er Forsikringsforbundets logo, samt de forbundne blå-orange ringe. Logo og ringe blev fundet efter en designkonkurrence, hvor danske grafikere bød ind med mange gode forslag. Vinderen blev grafiker Helle Krog.
1949 - 1957
1958 - 2001
2002 - 2015
2016 - NU
OG
FÆLLESSKAB FREMTID Forsikringsforbundets 75-års jubilæum markeres gennem 2019 under temaet 'Fællesskab og Fremtid'. Temaet er både historisk og fremadrettet den røde tråd for arbejdet i medlemmernes tjeneste.
Siden 30. maj 1944 har Forsikringsforbundet været det største faglige og sociale fællesskab i forsikringsbranchen. Med et loyalt engagement og opbakning fra medlemmerne gennem 75 år, har vi sammen skabt det stærke fundament, som Forsikringsforbundet i dag bygger videre og udvikler sig på.
Charlotte Hougaard Landsformand
Forsikringsforbundet er et forbund i udvikling, og det har vi været gennem alle vores 75 år. At bevare udviklingen er bydende nødvendigt, hvis vi også i fremtiden skal give værdi for vores medlemmer. For forsikringssektoren har sat farten op, og jobbene, processerne, produkterne og teknologierne ændres hurtigere end nogensinde før.
Lone Clausen Næstformand
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 3
FÆLLESSKAB Uden medlemmerne intet forbund, og uden forbundet intet fællesskab. Vi er hinandens forudsætninger, hvilket netop kendetegner det gode, stærke og værdiskabende fællesskab. Men vi er bare ét af de forsikringsansattes mange netværk. Hver dag indgår vi i fællesskaber, uden at tænke nærmere over det: Det kan være familien, skolen, fritidsaktiviteterne og blandt kollegerne på kontoret. Fællesskabet via Forsikringsforbundet er et bevidst valg, som vi hver især har gjort os. For mange er det et fællesskab, der følger med gennem det meste af vores arbejdsliv – og måske tilmed videre i seniortilværelsen. De ægte fællesskaber følger og støtter op hele vejen – i både opture og nedture.
Den danske model Fællesskabet i Forsikringsforbundet er stærkt og skaber respekt i vores omverden. I nu 75 år har vi været det rigtige fagforeningsvalg for de ansatte i forsikringssektoren, der omfatter forsikrings- og pensionsselskaber, alarmcentraler samt A-kassen FTFa. Vi har støttet, rådgivet og talt vores medlemmers sag, ligesom vi har forhandlet medlemmernes overenskomster overfor arbejdsgiverne lokalt, og overfor Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, centralt. Vi er dermed en overenskomstbærende fagforening, som understøtter den danske model, hvor forhandling af løn- og arbejdsvilkår mellem arbejdsmarkedsparter, er en bærende del. Forsikringsforbundet er også en del af fællesskabet i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Her er vi repræsenteret i både udvalg og besluttende organer. Det giver os et stærkt bagland, som bakker op om Forsikringsforbundet, og dermed om vores medlemmer. Tilsammen gør det Forsikringsforbundet til en rigtig fagforening.
delsen, er det ikke altid nemt for den enkelte ’at smede’. Når vi står sammen i Forsikringsforbundet udgør vi en stor og stærk gruppe, og det har for længst bevist sin værdi ved forhandlingen af overenskomsterne. Med medlemmerne som centrum for vores arbejde og aktiviteter, har vi nu gennem syv årtier arbejdet for - og kæmpet for – at beskytte, fastholde og udbygge de rettigheder og overenskomstgoder, vi har forhandlet os til på medlemmernes vegne. Vores aftaler og overenskomster er ikke kun en fordel for medarbejderne, men de fælles aftaler skaber også grundlaget for en fair konkurrence selskaberne imellem. Vores arbejde som overenskomstbærende fagforening er i dag vigtigere end nogensinde, idet kampen for at beskytte lønmodtagerrettigheder, samt sikre et sundt arbejdsmiljø, aldrig har været mere udfordret. Nye selskaber, nye ansættelsesformer, ny teknologi, nye salgskanaler og nye produkter strømmer til og udfordrer aftaler og arbejdsforhold. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at vi står sammen og styrker vores faglige fællesskaber, men også at vi samarbejder og i fællesskab med vores arbejdsgivere værner om den danske aftalemodel.
4 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
Fælles ansvar for branchen I Forsikringsforbundet er der meget, som binder os sammen, herunder vores fælles interesse i og loyalitet for den branche og de selskaber, vi arbejder i. Som medarbejdere er vi med til at håndtere en vigtig samfundsfunktion, der understøtter, at vi har et godt og trygt samfund. Sektoren skaber tryghed og skærmer mennesker fra uoverskuelige økonomiske udfordringer, hvis huset brænder eller bilen bliver totalskadet – for ikke at glemme de menneskelige og økonomiske konsekvenser af personskade eller langvarig sygdom.
Fællesskaber i fællesskabet Forsikringsforbundet er et forbund af lokale fællesskaber i selskaberne, i kraft af vores lokale repræsentationer eller personaleforeninger, som vi ofte kalder dem. Der er i dag 30 personaleforeninger, og netop det lokale og nære er det, der giver medlemmerne den største værdi af fællesskabet.
Som fagforening løfter Forsikringsforbundet sin del af ansvaret for at sikre en god fremtid for branchen. Det gør vi som aktiv part i vores hovedorganisation, FH, og vi gør det i fællesskab med bl.a. Finansforbundet og vores arbejdsgivermodpart, FA.
Vores lokale tilstedeværelse giver en helt unik viden om selskaberne og deres arbejdsforhold.
Målet for nutidens fagforeninger er i høj grad at skabe fælles løsninger til glæde for både medarbejdere og virksomheder. I dag er vi blevet bedre til at lytte til hinanden end for 75 år siden, hvor fronterne var trukket væsentlig skarpere op, og vi tror på at de bedste løsninger skabes gennem ’god dialog’ og samarbejde.
Den lokale selskabsrepræsentation giver medlemmerne nem adgang til de tillidsvalgte, som står klar med rådgivning og hjælp.
Frugten af fællesskabet Nogle mener at vi er ’vores egen lykkes smed’, men når vi som medarbejdere står over for le-
også med til at skabe sociale netværk mellem medlemmer, såvel lokalt som på tværs af selskaber og faglighed.
Gennem faglige, kulturelle og sociale arrangementer samt kurser er Forsikringsforbundet
OG
FREMTID Udvikling er et krav Endelig skal Forsikringsforbundet løbende udvikle sig, så vi bevarer værdien for vores medlemmer. Det handler om at kunne tilbyde de rette services og om at kunne rådgive vores medlemmer bedst muligt før, under og efter ansættelse i forsikringssektoren og hvis der er knas i arbejdslivet.
skal holde endnu flere år på arbejdsmarkedet – og det kan de kun, hvis ikke de nedslides fysisk og psykisk. For nok er det psykiske arbejdsmiljø vigtigt og stress et stigende problem, men det er stillesiddende arbejde også. Vi skal derfor sikre et helhedssyn på vores tilstedeværelse på arbejdsmarkedet som gør at vi kan holde til det, og finder det engagerende og udviklende.
Forretningen ændres
I Forsikringsforbundet er vi helt bevidst om vigtigheden i at gøre os klar til fremtiden. Derfor har vi udviklet strategier, der skal sikre udviklingen, så vi også i fremtiden er det rette valg for medarbejderne i forsikringssektoren.
Styrke fællesskabet Først og fremmest skal vi fastholde medlemmerne ved at give dem værdi og tryghed, styrke vores grundlag gennem tilgang af nye medlemmer, og favne alle typer medarbejdere og jobkategorier i sektoren. Forsikringsforbundet har et stabilt medlemstal, men jo flere vi er, desto stærkere står vi over for arbejdsgiverne. Det kommer os alle til gode, ikke mindst ved forhandling af vores overenskomster.
Arbejdsmarkedsværdi Vi skal arbejde for at sikre vores medlemmers arbejdsmarkedsværdi. Det handler til dels om kompetenceudvikling gennem videre- og efteruddannelse, men også om at man som medlem selv har et medansvar. Udfordringen er fremtidens jobs, for hvad kræver de af kompetencer? Spørger man toplederne, så taler de bl.a. om at sikre samspillet mellem teknologierne og forretningen. Essensen er, at man som forsikringsansat skal turde gribe nye muligheder, kaste sig ud på dybt vand og acceptere, at de rette kompetencer er noget, som man må få undervejs.
Vi går en fremtid i møde, hvor det i stigende grad vil handle om at ’sikre’ mere end at ’forsikre’. Intelligente hjem vil kunne melde om fugtproblemer i god tid, før der udvikler sig skimmelsvamp, eller advare om varme og røgudvikling i tide, før en brand ødelægger alt. Selskaberne går en fremtid i møde, hvor de i stadig højere grad skal leve af at rådgive og forebygge, frem for at udbedre og erstatte. Deletjenester, nye typer servicetilbud og lignende skaber behov for helt nye typer forsikringer – også til nye typer kunder, der måske kun ønsker en forsikring, når de aktuelt har brug for det. Forsikring og pension vil komme til at spille en stadig større rolle for velfærden i samfundet. De kommende år vil vi se tilbud om nye typer velfærdsforsikringer og pensionsordninger der tager over, når samfundet ikke kan levere.
Jobbene ændres Jobbene vil ændre sig i takt med udviklingen. Det skyldes ændringer af organisationer, brugen af eksterne partnere – herunder outsourcing – samt ikke mindst den teknologiske udvikling. Krav til kompetencer skifter, og kravene til de forsikringsansatte er store. Arbejdstiden bliver stadig mere flydende. Der stilles krav om tilgængelighed og fleksibilitet. Effektiviteten skal være i top for arbejdsmængden vil fortsat være stor. Det udfordrer trivslen og work-life balancen. Men nye værktøjer står klar til at hjælpe og støtte, hvis vi kan bruge dem rigtigt: Robotteknologi, kunstig intelligens, maskinlæring og meget mere.
Slider på krop og sjæl Det er derfor også vigtigere end nogensinde, at vi har et godt arbejdsliv og trives. De yngre
Vi skal have fokus på forebyggelse, og på hjælpe med til at skabe de rette rammer for arbejdslivet. Udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø er ikke det enkelte medlems problem. Det er noget som selskabet og Forsikringsforbundet skal løse i fællesskab. Forsikringsforbundets fokus er også på politiske tiltag, såsom en klarere lovgivning om arbejdsmiljø, og krav om uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø. Hertil kommer debatten om nedslidning og pensionsalder. Det er komplekse og politiske debatter, hvor FH – vores hovedorganisation – skal støtte os og hjælpe, bl.a. med at bære budskaberne videre til politikerne på Christiansborg.
Unge og ældre Vi er endnu ikke i mål med at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads og rum til den unge familie med børn, og til at få hverdagen til at hænge sammen. Måske kan fremtidens jobs helt eller delvist udføres i eller nær hjemmet, for de bliver i stigende grad uafhængige af tid og sted. Det kan åbne nye muligheder – men også situationer, hvor Forsikringsforbundet har en opgave med at sikre trivsel og rettigheder. Også på seniorområdet skal der nytænkes, så de ældre kan tilbydes jobområder, arbejdsopgaver og en arbejdstid som gør, at de bevarer glæden ved at gå på arbejde. I et samfund, hvor omkring 40 pct. er singler, er ens arbejde med til at bevare et socialt netværk og give mening i tilværelsen. Vi hverken kan eller skal stoppe udviklingen eller forandringerne. Men vi kan arbejde for, at det sker på en ordentlig og forsvarlig måde og at medarbejderne bliver inddraget i processerne og implementeringen i langt højere grad end i dag.
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 5
De byggede et solidt fundament
HOLD STIEN REN OG VÆR KRITISKE Det var de sure firsere, hvor forsikringskongerne måtte vige pladsen for regnearksdrengene, hvor der blev mindre plads til skæve eksistenser og som blev et årti med økonomisk krise.
Man kan med god ret sige, at Forsikringsforbundet i dag står på et godt og solidt fundament, opbygget af dygtige politikere og engagerede tillidsvalgte gennem 75 år.
et en teknologiaftale. Men der var ikke samme fokus på videre- og efteruddannelse, på kompetencer, som han ser i dag. Mest markant i selve fagbevægelsen er fusionen mellem LO og FTF, som nu er ’Fagbevægelsens Hovedorganisation’ eller bare FH. Og de gule foreninger har vokset sig større og stærkere end i Kelds formandstid, hvilket han tilskriver, at de holder sig fri af partipolitik og er økonomisk attraktive:
Forsikringsforbundet blev ikke bygget på én dag – og selv i en alder af 75 år må man erkende, at der fortsat ligger en stor opgave i at sikre forbundets fortsatte udvikling og nutidighed. Gennem tiden har udfordringerne og mærkesagerne været forskellige, men gennemgående har fokus været på medlemmernes løn, pension og frihed – og på nærheden til medlemmerne. Når vi spørger nogle af Forsikringsforbundets tidligere landsformænd om, hvad der fyldte hverdagen for dem og hvad der egentlig er sket i fagforeningsverdenen og med Forsikringsforbundet, siden de sad på posten, så får man nogle ret sammenfaldende svar – og en masse gode historier. Så vi har spurgt dem…
”DFL har gjort alt rigtigt: Holdt sig fri af partipolitik og altid været nær medlemmerne. Når Krifa og andre har haft den udvikling de har, skyldes det at mange anså fagbevægelsen for at være for rød”, mener Keld. Han har i øvrigt flere tillidsposter i Det Konservative Folkeparti.
Konfrontation
Om man går og keder sig som pensionist og pensioneret landsformand for DFL? Nej, absolut ikke. Faktisk kniber det med at få tiden til at slå til, med alle de poster og gøremål, som Keld Holm har kastet sig ud i. Så selv om han har sluppet forbindelsen til fagforeningsverdenen, bortset fra et stabilt fremmøde til landsmøderne i Forsikringsforbundet, lever Keld et aktivt og engageret liv, som stadig har fokus på mennesker og på at gøre det godt for andre. Til spørgsmålet om han ser andre og nye tider i fagforeningsverdenen i dag, i forhold til hans formandsperiode, så er svaret, at han ikke ser noget egentligt nyt, men at vægten er skiftet til andre områder. Der tales digitalisering i dag, men der var også stor fokus på teknologiens fremmarch i start-firserne, hvor der blev indgå-
6 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
I start-80’erne, da Keld blev landsformand, var der økonomisk krise i samfundet. Regeringen greb ind i løndannelsen på arbejdsmarkedet via lovgivning, bl.a. ved overenskomsterne i 1983 og 1985, og de økonomiske rammer var meget snævre. ”Retorikken var meget skarpere dengang, hvor man er mere konform i dag. Vi samarbejdede naturligvis også med arbejdsgiversiden dengang, men direktøren for arbejdsgiverforeningen havde aldrig fået lov til at tale på et landsmøde i firserne”, understreger Keld. En del af baggrunden for den større kampiver og konfrontationslyst tilskriver han efterdønninger fra ungdomsoprøret i 70’erne. Det var jo den generation, der nu sad som medarbejdere omkring i selskaberne, og stadig havde noget af ilden i sig.
Festoriginaler ”Dengang havde forsikringsbranchen plads til ’festoriginaler’ og skæve eksistenser, både på direktionsgangen og bag skrivebordene. En del af topdirektørerne var som konger, og opførte sig også sådan. Det var markante figurer, som var kendt for deres særheder og mange også for et hidsigt temperament, men de tog dog typisk også mere hånd om deres ansatte. Forsikringsbranchen dengang var meget rummelig, tjente mange penge og omkostningerne betød mindre end i dag”, mindes Keld. ”Denne holdning stoppede dog, da ’regnearksdrengene’ begyndte at indtage lederkontorerne. Det var de kolde beregnere, som gennem deres analyser fandt måder at måle og veje medarbejdere og arbejdsopgaverne på for at rationalisere. Resultatet var store fyringsrunder, der indledtes i løbet af 90’erne”, forklarer han.
Nyt lønsystem
tog en programmøruddannelse via brevkursus, og da Tryg søgte programmører, søgte han ind, kom til en logiktest og bestod. Her var Keld så programudvikler frem til han blev personaleforeningsformand i Tryg, og i 1982 blev valgt som landsformand for DFL. ”Hvervet som tillidsrepræsentant gav mig stor forståelse for samspillet mellem mennesker og
organisation, og man får nyttige færdigheder til fx mødeledelse, forhandling, kommunikation – og man lærer at stille sig op foran mange mennesker og holde tale”, forklarer han. Det var kompetencer, som han fik god brug for i sit virke som landsformand og senere som leder af Trygs gruppeforsikringsafdeling og Tjenestemændenes Forsikring.
FORSIKRING ER ALTSÅ IKKE BANK Finanssektorens arbejdsgivere har gennem tiden ønsket at få bank og forsikring ind under samme rammer. Men det er altså to vidt forskellige brancher, måtte man erkende.
Keld fortæller, at arbejdsgiverne i slutningen af 80’erne ønskede et nyt lønsystem. De ville tage en del af lønrammen ud af de generelle stigninger og lægge den ud til lokal fordeling.
sad for bordenden i FA. Det førte til et krav om, at arbejdstiden skulle være den samme i begge sektorer, men arbejdsgiverne ville ikke betale for det. Det gav en masse brok, og var ved at føre til regulær konflikt.
”Det bedste udgangspunkt for en forhandling er, når modparten har en stor og vigtig mærkesag. Derfor gik vi i DFL væk fra at fremlægge mærkesager i overenskomstforhandlingerne, hvilket gav os større råderum. Da arbejdsgiverne derfor i 1987 ønskede at kunne give individuelle ’fedterøvstillæg’ fik vi forhandlet os frem til, at det blev lagt helt uden for lønrammen. Resultatet var, at mange medarbejdere fik virkelig markante lønstigninger i den periode.”
”Da jeg dengang kom ud fra forhandlingerne, som var drevet af banksiden, sagde en arbejdsgiver fra forsikringssiden til mig, at de slet ikke havde brug for højere arbejdstid. Så der var store menings- og kulturforskelle i brancherne”, fortælle Leila. Arbejdsgiverne har siden accepteret, at forsikring har andre behov end bank.
Godt råd?
Fusion kørte af sporet
Har Keld Holm et godt råd til Forsikringsforbundet, som verden ser ud i dag?
”En af mine første opgaver som landsformand var at fusionere fagforeningerne for bank, sparekasse og forsikring. Vi havde et godt forhold til hinanden og kunne sagtens finde ud af tingene sammen – sådan da. For da vi kom frem til spørgsmålet om overenskomster ønskede bank- og sparekasseområderne at alle skulle være med til at stemme om dem, uanset sektor. Det betød, at forsikringssektoren reelt ville miste kontrollen over egne overenskomstområder. Så det endte med, at vi i DFL sagde ’nej tak’, og blev dermed ikke et samlet forbund for den finansielle sektor. Bank, sparekasse og realkredit gik så sammen og blev Finansforbundet”, fortæller Leila.
”Nej, det har jeg ikke. Der går faktisk kun få måneder fra man har forladt en post som landsformand, til man er ude af spillet. Men skal jeg alligevel sige noget, så vil det være hold stien ren og vær kritiske i forhold til arbejdsgivernes dispositioner,” slutter Keld Holm og mener med det, at han kan savne konfrontationslysten og den skarpere retorik fra ’gamle dage’.
Keld Holm – landsformand fra 1982 til 1989 En del af Keld Holms karriere i forsikringsverdenen har haft fokus på edb og teknologi. Han
Da Leila Falk Frandsen blev landsformand i 1990 var det til en tid med masseafskedigelser og bastante krav fra arbejdsgiverne om, at de ville have ensartede rammer for bank og forsikring. I 1991 gik arbejdsgiverne for bank og forsikring sammen i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), men – fortæller Leila – man kunne tydeligt mærke, at det var bankfolk, der
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 7
I det hele taget var det en underlig tid, mener Leila. Der var fusioner på både arbejdsgiver- og arbejdstagerområderne, store afskedigelsesrunder og nu skulle selskaberne til at leve af at tegne forsikringer, hvilket de ikke havde gjort tidligere. I forsikring får man jo kundernes penge og kan investere dem. Investeringerne gav dengang så store afkast, at overskud på forretningen ikke betød så meget, så der blev kørt med ’combined ratio’ tal på 130-140, uden at nogen var bekymrede over det – dvs. at man udbetalte markant. mere end man fik ind i præmier.
opkøbt af Codan. Her mødte hun en markant anden kultur med Peter Zobels ’kæft, trit og retning’, hvor ingen turde gøre noget uden godkendelse. Efter et stykke tid fik Leila så en stilling i Codans afdeling for produkt- og procesudvikling, hvor hun skulle fungere som bindeled mellem forretning og IT, beskrive krav til nye IT-løsninger og teste systemer. Her så hun, at nogle af de gamle IT-løsninger fra Hafnia-tiden, som hun havde været med til at udvikle, stadig var i drift så mange år efter.
Hvad kæmper vi for?
hørt kolleger sige, at ’kunne man dog bare få arbejdsro, så skulle tingene nok fungere’. Men det får man ikke i dag”, mener hun. ”Vi er blevet så fortravlede og har sjældent tid til at sætte os og få en øl om fredagen. Nu skal alle bare hjem til familie, sport og frivilligt arbejde. Alt muligt. Vi skal være så perfekte, og det bliver stadig sværere at finde en balance mellem arbejds- og privatliv”, slutter Leila Falk Frandsen. Leila har valgt i en alder af 63 år, at gå på pension og bruge tid på familie, bøger og andre interesser. Hun nåede at være 43 år i selskabet, og har modtaget Dronningens Belønningsmedalje for sin lange, tro tjeneste.
Ifølge Leila er der ikke så stor forskel på de fokusområder, som DFL dengang arbejdede med, og det Forsikringsforbundet har i dag. Dengang i 90’erne var der også fokus på trivsel, kompetencer og karriereudvikling, men slet ikke i samme grad, som Leila ser det i dag. Stress eksisterede ikke på samme måde, man røg på kontorerne og kunne drikke en øl til sin frokost i kantinerne.
Fortravlede
Hvor en medarbejder tidligere skulle have ’taget af kassen’ for at risikere afskedigelse, kom der i 90’erne store afskedigelsesrunder. DFL udviklede et godt og effektivt system til at tage hånd om de afskedigede medarbejdere. Der blev rykket ud og holdt møder for grupper af afskedigede, hvor de fik tid og mulighed for at tale om deres situation, og få råd og vejledning fra DFL. Det fungerede godt, gav nærhed og synlighed.
DET LOKALE ER CENTRALT
”I dag roser selskaberne sig af samfundssind i CSR-rapporter, men samtidig afskediger de og flytter arbejdet ud af landet. Det er i mine øjne ikke social ansvarlighed – jo, måske er de ansvarlige over for miljøet, men ikke over for arbejdsmarkedet. Her kunne fagbevægelsen godt være mere oppe på barrikaderne, få vores hovedorganisation med ind og løftet det hele op på et samfundspolitisk plan.”
Tilbage i job Leila var første kvinde, der tog uddannelsen som ’EDB-assistent’. Efterfølgende startede hun som programmør hos Hafnia. Da Per Villum Hansen senere kom til som direktør, udviklede der sig en åben og ligefrem kultur med gode muligheder for at vise initiativ og tage ansvar. Efter perioden som landsformand fra 1990 til 1998 skulle hun tilbage til selskabet, som nu var
8 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
”Dengang var organisationen i selskaberne meget stabil. Nu er organisationen også under stadig forandring, og jeg har nogle gange
Nærheden til medlemmerne i selskaberne er hjertet i Forsikringsforbundets arbejde, men det samlende hele er også nødvendigt og giver udsyn, vision og evnen til at stå sammen, når det gælder. ”Et fælles udsyn, en fælles vision og evnen til at man kan stå sammen på tværs af selskaber og arbejdsområder er forudsætningen for, at arbejdsgiverne ikke spiller medarbejderne i forsikringssektoren ud mod hinanden. Forsikringsforbundet skal sikre sig, at man også fremover ’står på to ben’, nemlig en fokus på det lokale og så en central funktion, som samler trådene og kigger længere frem”, råder Henrik Frimand-Meier. Han var landsformand for forbundet, som dengang hed DFL, fra 1998 og frem til det ekstraordinære landsmøde i 2009. Her skiftede han til en post som sekretariatsleder for fagforeningen SAFU, og er dermed fortsat dybt involveret i fagbevægelsen.
Fælles ’fodslaw’ Et gennemgående mål i Henriks mange års virke som landsformand var at skabe en højere grad af fællesskab internt i DFL og at de lokale foreninger – personaleforeningerne – opleve-
de det centrale DFL som et samlende element, også for deres arbejde lokalt. ”Jeg arbejdede på at skabe fælles ’fodslaw’, så at sige, for en faglig organisation med over 8.000 medlemmer har brug for, at alle trækker samme vej. Men det var med blandet succes, for det ligger nok i DFL’s – Forsikringsforbundets – DNA, at man som et forbund af lokale foreninger er præget af store forskelle på kulturer, behov og mål”, indrømmer han. Et andet centralt element i Henriks arbejde som landsformand var at sikre, at tillidsrepræsentanterne og personaleforeningerne blev dygtiggjort. Alle er et nødvendigt led i kæden, og det skal hele organisationen være bevidst om - og kæden er ikke stærkere end det svageste led. Så kompetencer var også dengang i fokus – og det er kun blevet styrket siden. Henrik Frimand-Meier kan noget med ord, og DFL havde da også flere markante slogans i hans periode som landsformand: ”Tid til et godt arbejdsliv” samt ”Vi vil mere”. Ikke mindst det første er lige aktuelt i dag, hvor nye trivselsundersøgelser viser, at de forsikringsansatte er så hårdt pressede, at det går ud over deres arbejdsglæde.
Derimod kom DFL godt igennem med at sætte fokus på pensionen. Det lykkedes at skaffe alle en højere pensionsindbetaling, og især de laveste løntrin gik frem, idet de fik forbedret deres pensionsindbetalinger med 35 pct. i denne periode.
Vigtigste udvikling I 1989-1990 var der planer om en fusion med de faglige organisationer for bank- og sparekasseområderne (der senere blev til Finansforbundet). Det var til afstemning i DFL og blev godkendt af medlemmerne, men efterfølgende forkastet af hovedbestyrelsen og repræsentantskabet. Da vi har samme arbejdsgivermodpart, har der altid været behov for et tæt samarbejde, og op gennem ’nullerne’ førte det til et tæt samarbejde med det, der nu var blevet til Finansforbundet. I 2007 flyttede DFL fra sin ejendom i Vester Voldgade over til Finansforbundet på Applebys Plads på baggrund af et ønske om tættere samarbejde – og måske senere en egentlig fusion. Henrik ser i øvrigt fusionen af LO og FTF som den væsentligste udvikling på fagforeningsområdet siden hans formandstid. Men i den sammenhæng efterlyser han den nærhed og tilgængelighed, som prægede FTF.
Lønsystemet I hans periode som landsformand lå de største udfordringer i uenigheden med arbejdsgiverne omkring håndteringen af central og lokal løndannelse. Arbejdsgiverne – FA – ønskede en større grad af lokal forhandling af løn og aftaler samt muligheden for at indgå koncernoverenskomster på tværs af bank og forsikring. DFL havde i mange år en tradition for at kombinere centrale og lokale aftaler, og i det hele taget har forsikringssektoren været mere lokalt forankret end bankerne. ”Når aftalen om ’ny løn’ ikke fik synderlig opbakning skyldtes det ikke mindst, at DFL ønskede en garanti for at de lokalt afsatte lønpuljer ville blive brugt. Vi havde nemlig set, at lederorganisationer ganske enkelt ikke havde brugt deres aftalte lokale lønpuljer til ledergrupperne efter hensigten. Så derfor havde vi brug for garantierne. Som landsformand turde jeg godt gå med til et nyt lønsystem, så længe selskaberne ville sikre, at lønpuljerne blev brugt efter hensigten”, forklarer Henrik.
"Mødedeltagerne i FH sidder nu med forberedte talepapirer, hvor man tidligere arbejdede på en andet og mere umiddelbart plan”, mener Henrik.
De finansielle supermarkeder Tanken om at skabe ’finansielle supermarkeder’ startede som idé i 80’erne og blev realiseret i Henrik Frimand-Meiers periode som landsformand. Supermarkederne kombinerede en lang række finansielle ydelser og services, især omkring bank, forsikring og realkredit. Allerede i 80’erne gik Topdanmark og Aktivbanken sammen, og i midten af 90’erne var Kgl. Brand i fuld gang på nordisk plan samtidig med, at Danica Pension blev en del af Danske Bank. Dagbladet Børsen skrev i 2000 begejstret, at ”Finansielle supermarkeder er fremtiden”.
forsikring, at man opgav at få det til at fungere. Som eksempel nævner han stormen i 1999: ”Efter stormen og de deraf følgende meget store erstatningskrav mente nogle bankfolk, at man bare skulle droppe stormskadeforsikringer, fordi det var en dårlig forretning. Men det er jo en del af selve DNA’et i skadeforsikring, og ikke noget man bare vælger ikke at ville sælge, fordi der kommer en storm forbi,” forklarer han. Henrik anser i øvrigt ikke branchen for at udvikle sig hurtigere i dag end tidligere, måske bortset fra pensionsområdet, hvor der sker rigtig meget.
Rugekasse Selv om forsikringssektoren ikke altid har været lige langt fremme i skoene, så har den gennem tiden været en regulær rugekasse og et godt startsted for erhvervstalenter, der her har fået nyttige ledelsesmæssige kompetencer og senere fået markante karrierer i dansk erhvervsliv. Eksempler på kendte erhvervsnavne, som har trådt deres ledelsesmæssige barnesko i forsikringssektoren, er Michael Pram Rasmussen, som er ud af forsikringsfamilie og var ansat i Baltica for senere at blive koncerndirektør i Topdanmark. Han har efterfølgende været bestyrelsesformand i A.P. Møller-Mærsk. Der er også Lars Nørby Johansen, hvis karriere omfatter en post som underdirektør i Baltica, før han blev direktør for Group 4 Falck. Og så er der Alf Duch Petersen, som blev koncerndirektør i Tryg-Baltica og senere direktør for Danisco – og desuden sad i Danske Banks bestyrelse. Og listen er længere, for også Stine Bosse er en markant erhvervsskikkelse fra forsikringsverdenen, sammen med Niels Boserup, som var i både Baltica og Codan, før han blev direktør i Københavns Lufthavn. Så forsikringsbranchen har uddannet og modnet rigtig mange ledertalenter, der siden har fået markante karrierer i dansk erhvervsliv. Og det er stadig en god, stabil og åben branche, hvor man med flid og talent kan drive det vidt”, slutter Henrik.
Når alt i dag ikke er finansielle supermarkeder skyldes det, mener Henrik, at der er så store kultur- og strukturforskelle mellem bank og
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 9
Fra karbonpapir og kartotekskort til salgsmĂĽl og storrumskontorer
10 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
Vores arbejdsliv ændrer sig hele tiden, men garvede folk i forsikrings- og pensionsbranchen har oplevet forandringer, der er langt mere dramatiske end dem, vi møder i dag. Tre af dem fortæller:
DER VAR MERE PLADS TIL DET MENNESKELIGE FØR I TIDEN katastrofe, hvis der gik hul i en sofa. I dag har folk har flere penge og flere ting, og hvis der sker det mindste med en sofa, køber de en ny. Da jeg blev taksator i 1990’erne kom jeg ud til talrige cigarethuller i tæpper, som sagtens kunne repareres, og det satte vi så i værk. I dag sker det kun med dyre ting. Før i tiden ville folk gerne beholde deres ting, men i dag foretrækker de fleste få noget nyt. Med mindre det er arvestykker, som betyder noget for dem.
Frede Kristensen, taksator hos Tryg Forsikring, Aalborg: ”Karbonpapir, en skrivemaskine og store kuverter. Det var arbejdsredskaberne, da jeg i 1980 fik job som kontorassistent hos Kgl. Brand i Skive. Det var atypisk, at en mand stod for arbejdet med at udfylde skadesanmeldelser i to eksemplarer: et til afdelingen og et, som blev sendt til hovedkontoret. Vi sendte dagligt en stor kuvert afsted med posten. Sidst i 1980’erne fik vi et stort skrummel af en computer med floppydisk til fælles brug på kontoret. Den kunne bl.a. bruges til brevfletning, og det var fantastisk at kunne genbruge de samme tekster i flere breve. Siden buldrede den teknologiske udvikling afsted, og mange frygtede at blive overflødige. Men det er først for alvor sket inden for de sidste 5 år. Teknologien har gjort mange ting lettere, men forventningerne er steget i samme takt. Tidligere kunne en sag være under behandling i ugevis. Nu forventer kunderne at få svar med det samme. Jeg var hos Kgl. Brand i 18 år og underviste bl.a. sælgerne i firmaets produkter. Forsikringerne havde samme grundprincipper som i dag, men der er med tiden kommet flere dækninger og muligheder for til- og fravalg. Tidligere havde kunderne typisk kun basale ting, og det var en
Jobbet som taksator er meget selvstændigt: du får en flok sager, og så kører du bare. Men vi er færre om opgaverne i dag, så vi kører langt. Det bliver til mange timer i bilen – sidste år kørte jeg 23.000 kilometer. Før i tiden havde jeg kontortid og kunne træffes på telefonen mellem klokken 8 og 9. Ellers kunne man sende en telefax eller et brev. Efter jeg har fået mobiltelefon i bilen, er jeg ret disponibel og har egentlig aldrig fri. Men kunderne fortjener ros: det er kun få, som ringer om aftenen. Jeg har været tillidsrepræsentant i mange år og fulgt forandringerne i branchen. Nogle taler om de gode gamle dage, hvor vi havde det mere hyggeligt og mindre travlt. I dag bliver der effektiviseret overalt, og medarbejdernes indsats bliver målt og vejet. Jeg kan godt savne lidt mere plads til det menneskelige engang imellem. Det er vigtigt, at man ikke føler sig under konstant pres hele tiden. Når jeg kommer ud til en skade i dag, er det ofte første gang, jeg møder kunden. Hvis jeg kommer ud til et hus, hvor taget er brændt og alt indbo sodet til, tænker jeg, hvordan jeg selv ville have det i den situation. Nogle gange er der mest af alt brug for, at man er et menneske og holder folk i hånden. Det kan en IT-robot ikke gøre.”
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 11
MEDARBEJDERNE FIK VASKETØJ MED HJEM Jeg var tillidsrepræsentant og senere formand for personaleforeningen i selskabet. Der blev oprettet mindre agenturer rundt i landet og på nogle af kontorerne skulle medarbejderne tage håndklæder og viskestykker med hjem og vaske dem. Der var også chefer, som forlangte, at medarbejdere skulle blive og gøre rent efter kontortid uden nogen form for kompensation. Visse steder var der en stemning af, at hvis man ikke kunne lide lugten i bageriet, så kunne man bare finde et andet sted at arbejde.
Jette Bach, tidligere forsikringsmedarbejder hos bl.a. GF Forsikring: ”Kartotekskort spillede en stor rolle i mit første job som forsikringsmedarbejder hos Fjerde Sø i Aarhus. Kundekartoteket stod i skranken, og når der var ændringer til en forsikringsaftale, kom der et nyt kort fra hovedkontoret, som vi så satte på den rette plads. På et tidspunkt havde vi indbrud, og alle kortene lå spredt ud over det hele, da vi mødte om morgenen. Vi var to kontorfunktionærer, 10 assurandører og en områdechef på kontoret, men jeg mødte aldrig en topchef fra hovedkontoret i årene fra 1987-90, da jeg var der. I mit næste job hos Plansikring, senere Provinzial Danmark, startede jeg i marketingafdelingen hvor vi havde edb – en kæmpestor maskine og en kolossal skærm, der fyldte det meste af skrivebordet. Vi var tre om at dele en computer. Senere kom jeg til policeafdelingen. Her tastede vi papirbegæringer ind, og her kom jeg snart med i en taskforcegruppe, som rejste rundt til andre kontorer, hvor der var behov for hjælp med de store papirbunker. Vi tastede ind og tjekkede samtidig, om alle oplysninger var korrekte. Jeg frygtede at blive betragtet som ”bussemand”, men kollegerne rundt omkring var tværtimod glade for at få en hjælpende hånd. Jeg var med til at undervise assurandørerne, da de fik bærbare computere. Nogle af dem havde aldrig prøvet sådan en før og undrede sig, når jeg sagde, at de skulle bruge musen. Da Plansikring kom under tysk ledelse som Provinzial Danmark, blev hierarkiet mere markant.
12 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
Der blev kørt en arbejdsretssag for at bevise, at agenturerne havde et tæt tilknytningsforhold til hovedkontoret, fordi de kun solgte Provinzial Danmark-produkter, og at agenturerne derfor skulle tiltræde overenskomst med DFL. Desværre tabte vi sagen. Dommen slog fast, at kontorerne var selvstændige juridiske enheder og dermed ikke var omfattet af overenskomsten. Forholdene blev bedre, da Provinzial Danmark blev en del af Alm. Brand. I 2008 kom jeg til GF Forsikring i Risskov. Vi var to medarbejdere og en chef og havde det super sammen. Sådan er det jo: kemien mellem menneskerne på den enkelte arbejdsplads betyder virkelig meget for arbejdsmiljøet. Senere blev kontoret lagt sammen med GF-klubben i Aarhus, så nu blev vi et af de større kontorer i landet – men vi havde det godt med hinanden. Jeg fortsatte med tillidsarbejdet og blev fællestillidsrepræsentant og blev involveret i nogle af de samme konflikter som hos Provinzial Danmark, for GF-klubberne mindede lidt om agenturer. Formændene for klubberne kunne rette sig efter overenskomsterne eller lade være – vi havde ingen sanktionsmuligheder. ”Der står noget i overenskomsten, men nu gør vi lige sådan her.” Sådan kunne det godt lyde, når medarbejderne havde stået en hel weekend på en messe og kun fik en halv fridag som kompensation. Eller de blev beordret til generalforsamling om aftenen uden overtidsbetaling.
TOPCHEFERNE GIK HUSET RUNDT OG ØNSKEDE GOD WEEKEND brugt papir og blyant som supplement. I dag har vi rådgivning, hvor kunden og rådgiveren ser det samme på hver sin skærm, mens de taler i telefon. Det fungerer rigtig fint, men der er alligevel en forskel, når man ikke mødes og har øjenkontakt med kunden. Med den personlige kontakt kan man bedre fornemme, om kunden er med, eller om man lige skal forklare tingene en gang til.
Birger Hansen, pensioneret kundechef hos PFA Pension: ”Topcheferne var meget mere synlige før i tiden. I André Lublins tid gik han og hans meddirektør Andreas Kühle huset rundt hver fredag og ønskede god weekend. Det gav så meget. Vi fik en opfattelse af, at vi var et samlet team. Lublin var engageret i den daglige drift på gulvet, han fulgte med og spurgte, hvordan det gik med forskellige virksomheder. Det er ikke det samme nu, hvor PFA har dobbelt så mange ansatte. Alle er naturligvis loyale over for firmaet, men det åndsskabende er ikke det samme. Nogle gange virker det næsten, som om ledelsen gemmer sig. Det koster ikke noget at sige hej til medarbejderne, men det betyder rigtigt meget. Jeg har været kundechef med ansvar for virksomhedsaftaler. Jobbet omfattede dengang både aftalerne med virksomhederne og rådgivningen af medarbejderne, men i dag er der et særligt team, som tager sig af rådgivningen. Det var en fordel, da det var samlet: man fik opbygget nogle bedre relationer og kom tættere på virksomheden og medarbejderne. Jeg har brugt rigtig mange A4-blokke og blyanter på at tegne og fortælle og præsentere oplæg for kunderne. Nogle gange har kunderne haft 8-10 år gamle tegninger og notater med til efterfølgende rådgivningssamtaler. Med de bærbare pc’er kom der efterhånden gode programmer med simuleringer af forskellige tilbud og scenarier. Men jeg har altid
Jeg har været meget på farten til kundemøder. Før i tiden havde kundechefer og rådgivere eget kontor i PFA, hvor der var fred og ro til møder og telefonmøder. Jeg er ikke begejstret for storrumskontorer. Det kræver stor disciplin af den enkelte, når man sidder 30-40 mennesker i samme lokale. Der er meget uro og højrøstet tale. Nogle gange bliver man forstyrret af spørgsmål, som andre kaster ud i lokalet, for måske kender man svaret. Andre gange er det fx kollegernes ferieberetninger - det fylder, men kan også være hyggeligt at høre om. Det kræver energi at abstrahere fra de omkringværende aktiviteter. Man har antennerne ude, uanset om man er involveret i snakken eller ej. Når der så også er gennemgangstrafik af folk uden ærinde i lokalet, bliver man forstyrret af meget hørbar og visuel støj. Jeg har arbejdet med forsikring og pension i 35 år. Det er svært at skulle forlade jobbet efter så mange år. Man bliver strippet for alt: pc, telefon, adgangskort osv. Så er der pludselig ikke længere brug for en. Jeg har undervist hundredvis af PFA’s 55+ kunder i at gå på pension og planlægge en ny livsfase med indhold i. Nu skal jeg så prøve min egen ’medicin’. De sidste 10 år har vi fået mere og mere travlt. Hver medarbejder har fået flere opgaver. Flere går ned med stress, og det er meget individuelt, hvordan det bliver håndteret af ledelsen på de enkelte arbejdspladser. Salgsmål fylder også meget i arbejdslivet i dag. Jeg er selv typen, som gerne sletter en cykeldækning for en kunde på 85 år, som ikke har behov for den længere. Men det er ikke altid populært at sende penge ”den forkerte vej” – til trods for at kunden føler sig godt behandlet og takker for hjælpen. I mine øjne er det mere værd på den lange bane.”
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 13
Lars Bonde ser et behov for at have mange kanaler for salg af forsikringsydelser, men det skal også betyde noget, hvem der leverer dem. ’Delivered by Tryg’ skal være noget, kunderne ser og forbinder med noget positivt. Derfor har Tryg også sit navn med på Undo-appen, der sigter mod at sælge forsikringsydelser til unge.
Bevare sit brand ”Vi skal kæmpe for vores plads i værdikæden – at Tryg er et ’brand’ man kender og som giver noget ekstra til dem, der er kunder hos os. De unge, som starter med Undo-appen, skal gerne senere i livet skifte til at være Tryg-kunder.”
Lars Bonde, koncerndirektør i Tryg:
Nogle skal hjælpe maskinerne Det er nemt at kigge tilbage på 75-års historie, men hvad med at kigge frem? Det er straks vanskeligere, så vi spurgte Lars Bonde, koncerndirektør i Tryg, som i højere grad end de fleste har indflydelse på, hvad fremtiden vil bringe de forsikringsansatte. ”Maskinerne – computere, robotteknologi, kunstig intelligens – vil håndtere en stadig større del af forsikringsopgaverne, men nogen skal jo passe og udvikle maskinerne. Her ligger uden tvivl en masse superspændende jobs, som kombinerer behovet for solide forsikringskompetencer med forståelsen for teknologierne og deres muligheder.” Dette er et af de vigtige budskaber, som koncerndirektør Lars Bonde fra Tryg ser i sin krystalkugle. Og det er en udvikling, som vi allerede har set og som aldrig slutter. Den går mod stadig flere ’tekniske’ jobs, og samtidig færre af de traditionelle kundebetjeningsjobs. Og så er der brug for medarbejdere til at drive de mange forandringsprocesser i et højt tempo. Lars Bonde mener, at 50 procent af alle skader vil kunne håndteres maskinelt, så der bliver et faldende behov for skadebehandlere. Samtidig er der et stigende behov for folk med indgåen-
14 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
de viden om forsikring, som tør kaste sig ud i nye områder. De skal forstå IT og digitalisering, og ikke være bange for at tage nye redskaber i brug. For det slutter aldrig med de digitale forandringer – der vil hele tiden være behov for nye systemer.
Højt tempo ”Sidste år lancerede Tryg 57 nye produkter. Så mange har vi aldrig tidligere lanceret på et år, så tempoet i fornyelsen er blevet højere”, forklarer han. ”Men verden ændres ikke fra dag til dag i forsikringsbranchen”, erkender Lars Bonde. ”Det har været en branche, hvor selskaberne godt kunne tåle at tingene gik langsomt – og det gjorde de. Vi var en ’lad os nu lige se…’ branche”. Men ender selskaberne så med at blive udbydere af risikohåndtering, som kan sælges af alle og enhver?
Det handler om at opbygge en større og tættere kundekontakt, understreger Lars Bonde. Man har ofte en daglig kontakt med sin bank via bank-apps, mens de fleste kun sjældent er i kontakt med deres forsikringsselskab. Det vil han gerne lave om på, bl.a. gennem den nye Trygoverskud-rabatordning, hvor man sparer op, når man bruger sit Dankort. Det handler om at skabe en hyppigere og tættere kundekontakt, og spille en større rolle hos kunderne.
Velfærdsforsikringer ”For tyve år siden havde de færreste en sundhedsforsikring, og i dag er den et centralt produkt. Når vi melder ud omkring ældreserviceforsikring er det ikke mindst for at starte en politisk debat, for ingen ønsker at høre, at vores velfærdssystem ikke kan fungere i fremtiden. Men det kan det ikke. Derfor vil velfærdsforsikringer spille en stadig større rolle,” forudser Lars Bonde. Derimod ser han at mange andre forsikringsområder mindskes, bl.a. tingforsikringer og bilforsikringer. Sammen med at vores hjem, biler og ting bliver mere intelligente og kan kommunikere, vil ’sikring’ stige og ’forsikring’ falde. Forebyggelse af skader bliver et stort arbejdsområde i fremtiden, mener Lars Bonde. Han understreger dog, at de mange forandringer på forsikringsområdet ikke bliver drastiske: Vi vil ikke pludselig vågne op til en ny forsikringsverden. Det bliver glidende overgange – for, siger han – det meste har langt sigt. Som eksempel ser vi, at bilerne jo heller ikke styrer sig selv endnu.
Vi vil tale til både dit hjerte og din hjerne Forsikringsforbundet taler både til dit hjerte og din hjerne – og det gør vores kernefortælling også. Vores kernefortælling afspejler vores historie, vores kultur, vores traditioner og vores strategier.
Du kan kende Forsikringsforbundet ved: At vi er tæt på dig
At vi skaber gode rammer om dit arbejdsliv At vi rummer alle At vi tror på fremtiden At vi forhandler din løn
Vi er tæt på dig
Vi skaber gode rammer
Vi rummer alle
Det særlige ved Forsikringsforbundet er, at vi er til stede i din dagligdag. Vores tillidsrepræsentanter deler samme virkelighed som dig. De er tæt på deres kolleger, de er en del af afdelingen – de ved, hvad der foregår. De har et øje på hver en finger, og de kender beslutningsvejene. Derfor ved de, hvordan de bedst får indflydelse til at hjælpe dig og dine kolleger. Vi er et velkendt ansigt, som gør dig sikker. Vi kan hjælpe dig, hvis du kommer i knibe. Du kan stole på os – med os står du aldrig alene.
I forsikringsbranchen har vi det godt. Forsikringsforbundet har forhandlet gode arbejdsforhold for dig med fokus på trivsel, tryghed og udvikling. I dagligdagen kan man godt glemme, at vi kun har opnået så gode rammer, fordi vi står sammen i Forsikringsforbundet. På den måde kan de gode rammer blive en sovepude. Men når digitalisering og andre forandringer skyller ind over vores arbejdspladser, er der netop brug for fællesskabet. Forsikringsforbundet sørger for, at de gode rammer om dit arbejdsliv følger med forandringerne.
I Forsikringsforbundet står vi sammen – på tværs af faggrupper og jobfunktioner. Om man kalder det fællesskab eller solidaritet, sammenhold, eller noget fjerde er ligegyldigt. Men uden fællesskabet intet Forsikringsforbund. Vi rummer hele arbejdspladsen, og det giver en særlig kultur. Vi har alle med ombord – og vi ved, hvad der foregår.
Vi tror på fremtiden
Vi forhandler din løn
Ingen kender fremtiden – så hvordan kan vi forberede os på den? I Forsikringsforbundet tror vi på, at forsikring og pension også i fremtiden spiller en kæmpe rolle i velfærdssamfundet. Vi accepterer, at gamle jobtyper forsvinder og nye kommer til. Vi er klar til at hjælpe medlemmerne på vej til nye jobs – nogle gange uden for branchen. Det kræver mod at bevæge sig ind i en ukendt fremtid. Det mod har Forsikringsforbundet.
Vi er tæt på dig i dagligdagen – og vi har forhandlingsretten, når det gælder din løn og dine arbejdsvilkår. Vi har viden og indflydelse, som du får glæde af. Vi er en vagthund, der holder øje for dig. Vi er en del af den danske fagforeningstradition, hvor dialog og samarbejde giver ordnede og ordentlige forhold på arbejdsmarkedet.
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 15
Hjertet er i nærheden Medlemmerne svarer, at det er nærheden, der giver Forsikringsforbundet den store værdi – det, at man kender arbejdspladsen og at tillidsvalgte ildsjæle står klar til at hjælpe.
Mette Jensen
”Jeg kender min lokale tillidsrepræsentant” – Ja, det er jeg helt eller overvejende enig i, angiver 83 pct. af Forsikringsforbundets medlemmer i en undersøgelse af, hvad nærhed betyder for medlemmerne. I samme undersøgelse angiver 83 pct. at de anser det for vigtigt, at de kender deres tillidsrepræsentant. Samtidig mener 87 pct. at det er vigtigt at kunne få rådgivning og hjælp lokalt, når de har behov for det. Nærhed er også, at Forsikringsforbundets lokale repræsentation – personaleforeningen – er synlig i hverdagen i selskabet. Det mener 65 pct. at den er, og 91 pct. anser dette for at være vigtigt.
Anne Franck
kan se tingene fra begge sider. Det er dog hævet over al diskussion, at vi er til for medlemmerne. For det er dem, vi er her for”, forklarer Mette Jensen, formand for Personaleforeningen i Topdanmark. Hun understreger, at personaleforeningen altid vil gå efter de løsninger, der tjener medlemmerne bedst, mens ledelsen gerne vil slippe billigst muligt. Disse interesser støder naturligvis sammen i hverdagen.
Samarbejde giver mere
Samarbejde
”Vi har et tæt, dagligt samarbejde med HR og ledelse, som i ny og næ bare dumper ind og siger noget i retning af ’vi hører lige på vandrørene’… De vil jo også gerne have tingene til at glide i selskabet og hvis de har mistanke om, at der er uro blandt medarbejderne, hører de gerne os om, hvad vores medlemmer mener. Det har den fordel, at vi kan formidle medlemmernes holdninger, mens vi holder medlemmerne anonyme. For som tillidsvalgte har vi tavshedspligt, og den vil vi aldrig bryde”, understreger Mette.
”Ledelsen gør en dyd ud af at have et godt samarbejde med os lokalt i personaleforeningen, for det kommer vi alle længst med. Men vi har hver vores roller, selv om både vi og ledelsen
Hun anser tiden for faglige kampe om de store linjer for ovre, men har masser af små kampe, som typisk er med lokalt tilsnit. Det kan
Så den lokale tilstedeværelse og dens synlighed i selskabet er et vigtigt omdrejningspunkt for Forsikringsforbundets virke. Det afspejles også i forbundets politiske struktur, hvis fora sikrer, at personaleforeningerne har mulighed for at blive hørt og gøre deres indflydelse gældende på forbundets beslutninger og politiske kurs.
16 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
handle om dårlig ledelse, bonusaftaler og meget andet. ”Vi er blevet mere forhandlingsorienterede,” indrømmer Mette. ”Nogle tænker måske at ’hvorfor gør vi ikke noget’, men det gør vi. Vi vil altid kæmpe for medlemmerne, men kampene foregår i høj grad bag kulisserne, og er derfor ikke længere så synlige. Det er da også hændt, at jeg bliver beskyldt for at personaleforeningen går ledelsens ærinde, men det skyldes typisk, at vi ikke har haft lov til at fortælle, hvad der virkelig er sket.” ”Medlemmer bliver pressede og går ned på det. En del søger væk og det ses ikke sjældent, at nogle siger op uden at have et andet job på plads. Så bægeret er ved at være fyldt, men det er ikke til at sige, hvornår det bare er for meget”, forklarer Mette. Der tales meget om kompetencer, men Mette mener at medlemmerne har de faglige kompetencer på plads. Det handler snarere om lysten og modet til at række hånden i vejret og melde sig, når der viser sig nye muligheder – også uden at vide, hvad man træder ud i, for det er heller ikke sikkert, at ledelsen selv ved, hvad de vil og hvor det fører hen.
Ingen ende på det ”Skjorten er stram nu”, mener Anne Franck, næstformand i Personaleforeningen i Codan. ”Det hele er ved at blive for stramt og for strømlinet i det, der nærmer sig en performancekultur. Som medarbejder skal man gribe alle boldene, arbejdspresset er stort og man er blevet færre hænder til at klare opgaverne, og der ansættes ikke bare nye medarbejdere, hvis nogen tjekker ud,” fortæller hun. Hun forklarer, at det også har ført til en stor loyalitet og fællesskabsfølelse over for kollegerne, og at man er blevet rigtig gode til at støtte og hjælpe hinanden. Men Anne ser ingen ende på det, og mener at mange bare dukker hovedet, bider tænderne sammen og arbejder videre. For vi mennesker er jo forbløffende tilpasningsdygtige.
Bliver ikke så længe Forsikringssektoren har længe været kendt for livslange ansættelser, og der er stadig mange i selskaberne, som har været der både 40 og 50 år. I Codan overtog man medarbejderne fra Hafnia, og man kan stadig finde medarbejdere, der havde deres elevtid i Hafnia og dermed har været i selskabet hele deres arbejdsliv.
”Men man bliver ikke så længe i dag. Nye medarbejdere ser det nogle gange som et springbræt til at komme videre i deres karriere, hvad enten de går specialist- eller ledervejen. Samtidig ser vi stadig flere nye med højere uddannelser, som blandt andet arbejder med at digitalisere processerne i Codan eller håndtere outsourcing af opgaver.” Vi taler om, at der er meget forandring i sektoren i dag, men det er nærmest intet mod hvad der er sket i Anne Francks 43 år i først Hafnia og siden Codan: ”I starten brugte vi brevordnere og skrivemaskiner, og så fyldte telex-maskinerne meget i hverdagen. Dokumenter skulle skrives på maskine med tre gennemslag, og det var et kæmpe fremskridt, da vi senere fik en automatisk kuglehovedmaskine, som kunne udskrive breve i flere eksemplarer”, mindes hun.
Learning by doing I 70’erne huserede ’Hulkort-Kurt’ i Hafnia og der var ’hulledamer’, men ikke længe efter fik man skærmterminaler i salgsafdelingen, og det var et stort fremskridt.
”Vi har altid fået masser af uddannelse og træning i brugen af nye systemer”, fortæller Anne. ”Der var flyvere, som gik rundt og lærte os op, men i dag er det helt anderledes. Codan er ved at indføre ny IT-løsning og her arbejdes med ’learning by doing’, hvor vi bare bruger systemerne og lærer dem at kende på den måde. Det er faktisk sjovt at prøve sig frem og se, hvad der sker”. Anne Franck mener ikke, at kollegerne udvikler sig særlig meget, for det er svært i dag at se, hvad man skal udvikle sig til. Tingene går så hurtigt, at man nemt kommer til at udvikle sig til noget forkert. Jobbene er blevet smallere – mere specialiserede på enkelte områder – hvor den enkelte medarbejder tidligere favnede bredere. Anne Franck kan i øvrigt ikke genkende problemet med, at medlemmer mener, at man er for tæt på ledelsen. Det forekommer yderst sjældent. Men kontakten mellem ledelse og en tillidsvalgt kan være tæt, for ledelsen benytter ikke sjældent de tillidsvalgte til sparring. Det er ikke forkert at sige, at Forsikringsforbundets hjerte banker for nærheden, og at det også er, hvad medlemmerne værdsætter.
TILLYKKE MED DE 75 ÅR! På vegne af Fagbevægelsens Hovedorganisation vil jeg ønske Forsikringsforbundet hjerteligt tillykke med de 75 år i medlemmernes tjeneste.
af jeres arbejde er, at Forsikringssektoren har en forbilledlig lav ledighed. Det kan I også være stolte af.
I alle 75 år har I som ægte fagforening varetaget medlemmernes interesser og forhandlet overenskomster på plads med arbejdsgiverne på ordentlig og professionel vis.
Forsikringsforbundet er en aktiv del af FH og er repræsenteret i flere udvalg, og jeg er overbevist om, at vi – sammen – gør en forskel for de danske lønmodtagere. Jeg glæder mig til at fortsætte vores gode samarbejde. Sammen er vi stærkere.
Dermed har Forsikringsforbundet løbende støttet op om- og været med til at styrkeden danske model. I har vist, at samarbejde mellem forbund, tillidsvalgte og arbejdsgivere er vejen frem. Et af de synlige resultater
Venlig hilsen Lizette Risgaard Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 17
75 ÅRS ARBEJDE FOR MEDLEMMERNE Forsikringsforbundet fra 1944 til i dag. Gl. Kongevej 119 var DFS' første egentlige adresse, eter at have hat adresse hos formand Børge Zofmann på hans job i Nye Danske i Stormgade.
Forsikringsforbundet gemmer på masser af spændende historier ... tag med på en rejse med udpluk fra de 75 år siden stiftelsen.
DENGANG DET HELE STARTEDE …
40’erne Årtiet, hvor Anden Verdenskrig dominerede; vi drak Rich’s kaffe og syede tøj af sække og faldskærme; arbejdsløsheden var med knap 9 % høj; der var både bolig- og varemangel; selv med Marshall-hjælpen tog det os lang tid at komme os efter de hårde år. 1944 – Her stiftes Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat (DFS) den 30. maj med i alt 850 medlemmer (i dag har forbundet omkring 8.300 medlemmer). 1944 – Næsten samtidig stiftes Den Nordiske Forsikringsunion (Nordic Insurance Unions, NIU), som i 1999 bliver til Nordic Financial Unions, NFU 1949 – DFS ændrer navn til Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, eller i daglig tale det mere mundrette DFL.
18 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
19 50 19 40
50’erne Årtiet, hvor ¾ af alle gifte kvinder var husmødre; husarbejde var husmødres ansvar, også selv om de gik på arbejde – det var svært at nå børnepasning, indkøb, hus og ældreomsorg samtidig med fuldtidsarbejde. Forstæder med supermarkeder, børnehaver og idrætsfaciliteter skød op for at lette hverdagen. 1951 – Stiftes hovedorganisationen FTF: Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer. 1953 – Oprettes Forsikringsbranchens Fællesnævn, og der fastlægges regler for gennemførelse af lønforhandlinger. 1956 – Stiftes Danske Forsikringsselskabers Forhandlingsorganisation (FFO), som repræsenterede arbejdsgiverne. 1956 – På DFL’s landsmøde vedtages nye vedtægter, og DFL forvalter fremover den i Funktionærloven hjemlede forhandlingsret. 1957 – Den første fællesoverenskomst mellem FFO og DFL, omfattende elever, assistenter, overassistenter og fuldmægtige, indgås og omfatter en betydelig del af forsikringsbranchen.
”OPRØR”, FORHANDLINGER OG STORE RESULTATER … Kilde Pjece fra Statens Husholdningsråd, 957
60’erne Årtiet, hvor arbejdsløsheden var lav; vi flyttede fra land til by i parcelhuse; alle fik køleskab og vaskemaskine; vi tog på udlandsrejser; industrien voksede, og kvinderne indtog for alvor arbejdsmarkedet; mennesket landede på månen. 1960 – FTF opretter garantifond. 1961 – Hovedforbundet FTF stifter FTF-a (Funktionærernes og Tjenestemændenes Arbejdsløshedskasse). 1961 – Landsmødet aftaler regler for arbejdsnedlæggelse på basis af den i 1959 oprettede fond.
19 70 19 60
70’erne Årtiet, hvor vi talte om forurening, atomkraft og flygtninge, mens vi fulgte Christianias storhedstid; vi fik bilfri søndage og et jordskredsvalg, hvor 44 % af danskerne stemte anderledes, end de plejede af utilfredshed med politikerne; arbejdsløsheden steg; vi kom med i EF; begge forældre arbejdede, og rødstrømperne demonstrerede. DFL bliver husejer. I 1970 var pladsen blevet for trang i de lejede lokaler på Østerbrogade 64, og man så sig om efter en bedre løsning. Den blev fundet i form af ejendommen på Vester Voldgade 100 i København, som DFL endte med at købe. Ejendommen var udbudt til 1,7 mio. men man blev enige om 1,5 mio. kroner - mange penge i 1970. Selv om ejendomsprisen efter nutidens målestok svarer til en étværelses lejlighed, så var DFL ikke et rigt forbund. Det endte derfor med, at DFL's forretningsudvalg måtte kautionere personligt, for at DFL kunne få lånet til køb af ejendommen.
1961 – Hovedoverenskomst og interessetvistvoldgiftsoverenskomst aftales mellem FFO og DFL. 1966 – Ved urafstemning vedtages med 88,5 pct. JA-stemmer overenskomstkompleks bestående af hovedoverenskomst, voldgiftsaftale – og som noget nyt – forhandlingsregler. 1966 – I tillægsaftale til fællesoverenskomsten vedtages ny kollektiv pensionsordning for alle funktionæransatte efter 1. april 1966 samt tidligere ansatte funktionærer, som ikke den 1. april var dækket af en pensionsordning.
DFL's logo sidder den dag i dag over døren i Vester Voldgade
.
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19
Historien om fælleserklæringen – startskuddet til arbejdsmarkedspensioner Selv om trepartsaftaler er utroligt vanskelige at få i hus, så lykkedes det i 1987 med ”Fælleserklæringen”, som var en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DA og LO samt FTF og AC). Det var et enestående eksempel på samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system. Fælleserklæringen blev startskuddet til indførelsen af de arbejdsmarkedspensioner, der blev realiseret via overenskomstsystemet på det offentlige (1989) og det private arbejdsmarked (1991). Arbejdsmarkedspensioner er i dag et centralt element i det danske velfærdssystem.
Historien om de første medlemmer på gaden I 1979 var mere end 2.000 medlemmer på gaden og markerede deres utilfredshed med udsigten til at overenskomstforhandlingerne ville gå skævt, og at regeringen derfor ville gribe ind med lovgivning. Det var noget hidtil uset, da DFL's medlemmer aldrig havde været i egentlig konflikt, hverken før eller siden. Det kom de dog heller ikke denne gang, da det endte med en ny og bedre overenskomst, efter at det lykkedes at få arbejdsgiverne i tale.
80’erne Årtiet, hvor samfundet blev ramt af økonomisk krise efter to årtiers velfærdsboom og boligfest; vi fik ting som Walkman, Dankort og tøj med Lacoste-krokodiller; atomulykken i Tjernobyl rystede os; på arbejdet iførte vi os markante skulderpuder og delte vores begejstring for den søde alien E.T. Der var generelt store og gode resultater af fagforeningsarbejdet i 80’erne, herunder opnåede man 35 timers arbejdsuge og 5 omsorgsdage til alle, også selv om man ikke har børn. Og frø blev sået til et nordisk og europæisk samarbejde mellem fagforeningerne i den finansielle sektor, både forsikring og bank, som fortsatte i 1990’erne og videre op til i dag. 20 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
19 90 19 80
90’erne Årtiet, hvor Den Kolde Krig sluttede; mobiltelefonen blev allemandseje; vi drømte om baller af stål med Charlotte Bircow; vi græd til ”Titanic”, gøs til Bornedals ”Nattevagten” og smilede ad fru Drusse i ”Riget”; vi løb med guldet i fodbold og Tour de France; vi kastede os over Knorr-lasagne i vores nye samtalekøkkener. Pensionsområdet blev synliggjort og fik et boost med højere pensionsprocent for de laveste grupper, og der var nærmest et kulturchok med store opsigelsesrunder i begyndelsen af 90’erne – også i forsikringssektoren - men der var også to andre strømninger i tiden:
1. Et tættere europæisk samarbejde Ledelsen ville skabe et bredt netværk på tværs af landene og undgå, at forbundet lukkede sig om sig selv. Banen blev kridtet op for et nordisk samarbejde. Den dag i dag er der stadig et stærkt nordisk og europæisk samarbejde i regi NFU (Nordic Financial Unions – nordiske fagforbund inden for den finansielle sektor) og UNI Europa Finance (fagforbund inden for den finansielle sektor i Europa).
2. Fra centrale til lokale forhandlinger Tiden var også præget af brydninger i lokale forhandlinger og koncernoverenskomster på tværs af bank og forsikring. Der var konflikter i samarbejdet med arbejdsgiverne, og det gav en del spændinger, også internt i DFL. Rygraden i DFL var/er den lokale forankring. Problemet var, om man lokalt fik brugt de penge, der skulle ligge i de afsatte puljer. DFL skulle have dokumentation/garantier for, at pengene blev i systemet.
20 00
00’erne Årtiet, hvor vi elskede vores Nokia 3310, selvbruner, realityshows, digitalkameraer og iPods. Vi blev rystet af terrorangrebet på World Trade Center; vi diskuterede Mohammed-tegninger og fik tatoveringer på lænden; vi spiste sushi og tapas; vi talte om miljø og klimatopmøde.
Historien om Bornholms Brandforsikring: Fælles opsigelse førte til indgåelse af overenskomst Historien om Bornholms Brandforsikring (BB) og DFL i 1994 er opsigtsvækkende. Personalet i BB meldte sig ind i DFL (efter år, hvor medarbejdere havde individuelle aftaler med hver deres betingelser – hvilket selvfølgelig var en rodet affære), også for at få ens regler med hensyn til bl.a. aflønninger og pensioner. Nu ønskede medarbejderne at danne en personaleforening, og denne blev stiftet i 1994. Der blev stillet krav om en tiltrædelsesoverenskomst, eftersom BB ikke var medlem af arbejdsgiverforeningen (FA), men ledelsen i BB kunne ikke tiltræde overenskomsten. I protest skrev alle medarbejdere – på nær én – deres opsigelse, og efter en noget vanskelig proces med opsigelsernes vej til ledelsen, endte det hele med, at opsigelserne blev trukket tilbage, og den daværende sekretariatschef i DFL, Ole Madsen, indgik tiltrædelsesoverenskomst – forhandlingerne sejrede, og alt var på plads i 1995. Også i dag er opbakningen til personaleforeningen overvældende – der savnes kun lige en enkelt eller tre medarbejdere.
Det er først de små ting, du glemmer... Et snørebånd, et møde, fødselsdagen, og til sidst dig selv. Stress kan ramme os alle. Det er den nagende skyld. Det pres du lægger på dine skuldre i dine bestræbelser på at stille alle tilfreds. Det er den skyld, der får dig til at koncentrere dig, om det du ikke når, så succeserne synes små og byrderne store. PsykiatriFondens ErhvervsRådgivning er dedikeret til at studere stress og udvikle redskaber til at undgå det. Gå ind på www.PFER.dk idag, og se hvordan store problemer ofte kan klares
www.pfer.dk Trivsel skaber vækst
Psykisk arbejdsmiljø var i fokus, og på kontorerne prydede plakater med budskaber fra DFL, der mindede om at passe godt på os selv. Nøgleordene var overarbejde, stress og trivsel. Plakaterne blev produceret i samarbejde med Psykiatrifonden. Temaet var ”Tid til et godt arbejdsliv”. Lokale lønpuljer – I forlængelse af diskussionen om psykisk arbejdsmiljø blev der i overenskomsten i 2003 åbnet for lokale lønpuljer og lønprojekter. Det blev dog kun indført i enkelte selskaber. Flere gode resultater – Medlemmerne fik en del forbedringer i dette årti, bl.a. pension til kvinder på barsel under dagpengeperioden, forbedringer til seniorer på deltid pga. nedslidning, forhøjet ferietillæg m.v. Og så var der generelt fokus på forbedringer af pensionsordningerne. Ret til faglig udvikling og efteruddannelse – I 2003 kom Kompetenceaftalen. Medlemmerne har ret til efteruddannelse – det er vigtigt, at de trives og får udviklet deres kompetencer. Her er Forsikringsakademiet nøgleaktør.
I 1994 fyldte DFL's 50-års jubilæum meget gennem hele året.
19 4 4 - 2 0 19 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 21
Historien om bonusdommen – skal bonus gives under syge- og barselsfravær?
Historien om den sunde medarbejder: Må arbejdsgiver blande sig i de ansattes sundhed?
I 2009 kom en stor sejr i ligestillingen mellem kønnene, da et medlem vandt en sag i Byretten om ret til bonus under barsel. Sagen handlede om en medarbejder i Topdanmark, der ikke ik bonus under sit fravær. Men … bonus regnes som en del af lønnen under sygefravær og barselsorlov. Det slog Retten i Glostrup fast i dommen, der afgjorde en gammel tvist mellem Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Retten begrundede dommen med, at den manglende bonusudbetaling var diskrimination på baggrund af køn, da kvindelige ansattes fravær på grund af graviditetsgener, barsels- og forældreorlov typisk vil være større end mænds, og det vil derfor være i strid med ligebehandlingsloven, hvis der ikke udbetales bonus under fravær.
Efter lovgivningen om rygning og alkohol er det nu oppe i tiden at vende kostpyramiden på hovedet og diskutere, om arbejdsgiverne må blande sig i de ansattes sundhed (fx om man skal spise sundt i kantinen, dyrke motion og tage imod sundhedstjek på kontoret). Der blev arrangeret velbesøgt foredrag med Chris MacDonald, og en masse medlemmer ik fokus på egen sundhed og livsstil.
nu
Næstformand Lone Clausen slår fast i medlemsbladet Forsikring, at der er nødt til at være en rummelighed på arbejdspladsen, og at arbejdsgiver ikke skal bestemme, hvordan vi lever vores liv, så længe man fungerer i hverdagen og passer sit arbejde. Man kan tage imod de tilbud, der er på arbejdspladsen om kost og motion, men det skal ikke være tvang.
DFL's foredrag med Chris MacDonald var ekstremt populært
10’erne Årtiet, hvor vi talte om sundhed, rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft, (da vi nærmer os mangel på arbejdskraft); vi bekæmper madspild; vi tager til smukfester, løber sammen med Kronprinsen og ser X-faktor og Vild med dans.
20 10
Udvalgte begivenheder: • Elever får nu pensionsindbetalinger allerede fra 18 år, hvor det tidligere var fra 35/25 år • Med overenskomsten i 2012 blev Timebanken indført • 2014 blev året, hvor Forsikringsforbundet ik lukket overenskomsten før Finansforbundet • 1. januar 2016 skifter DFL navn til det nuværende Forsikringsforbundet og får ny graisk identitet med to sammenhængende ringe
Forsikringsforbundets blå-orange ringe som hæklet babyrangle. Opskriten stod i Forsikring 2018-5
22 < 75 - Å R S J U B I L Æ U M < 19 4 4 - 2 0 19
Medlemsudviklingen 1944 – 2019
I 2018 besøgte Lizette Risgaard fra LO og Bente Sorgenfrey fra FTF Forsikringsforbundets hovedbestyrelse.
En af de største begivenheder i fagbevægelsens nyere historie var fusionen af hovedforbundene LO og FTF til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Processen startede lere år før fusionen var en realitet den 1. januar 2019. Forsikringsforbundet er medlem af FH, som i alt repræsenterer 79 fagforbund og 1,4 mio. medlemmer.
Om jubilæumsskriftet Forsikringsforbundets 75-års jubilæumsskrift ”Fællesskab og
1944 – 850 1967 – 4.500 1972 – 5.000 1984 – 7.500 1989 – 8.050 2019 – 8.300
Fremtid” er udgivet af Forsikringsforbundet i maj 2019. Skribenter er Charlotte Hougaard, landsformand (side 3, 4), Lone Clausen, næstformand (side 3, 5) Helle Sindal, journalist (side 10-13), Annette Sørensen, fagjournalist (side 18-22) og Lars H. Knudsen (side 2, 6-9, 14, 16-17, 23). Fotos: Tryg PR-foto (side 14), Lars H. Knudsen (side 6-8, 16-23) og Lisbeth Holten (side 3-5). Graisk design, layout og produktion: Kindly og Clausen Graisk, Odense.
1944 – 2019
ÅRS JUBILÆUM 1944 - 1947 Stormgade 2-6 i København K
DOMICILER GENNEM 75 ÅR
1963 - 1970 Østerbrogade 64, 1. på Østerbro
Forsikringsforbundet har haft otte adresser i sin 75-årige historie, primært i det centrale København, men også med afstikkere til Frederiksberg og Østerbro. Ved etableringen som DFS i 1944 havde man adresse hos ”Forsikringsaktieselskabet Nye Danske af 1864” i Stormgade 2-6.
1947 - 1953 Gl. Kongevej 119 på Frederiksberg
I 1947 flyttede adressen hjem til formanden B. Zoffmann, som boede på Gammel Kongevej 119 på Frederiksberg.
1970 - 2007 Vester Voldgade 100 i København V
I 1953 fik DFL lokale på Gammel Kongevej 80 på Frederiksberg. I 1957 flyttede DFL til Trommesalen 2, som er den markante bygning ”Vesterport” over for Hovedbanegården. Her kunne man dengang se dansk møbeldesign i udstillingen ”Den Permanente”. I 1963 gik turen til Østerbrogade 64, hvor man dengang kom til at bo oven på den eksklusive madbutik Caviarhouse. I dag er det burgerbaren ’Yoburger’.
1953 - 1957 Gl. Kongevej 80 på Frederiksberg
I 1970 købte DFL ejendommen i Vester Voldgade 100 og indrettede sekretariatet i de nederste etager. Samtidig blev man husvært for et antal lejemål oven på kontorlokalerne.
2007 - 2015 Applebys Plads 7 i København K
I 2008 var DFL vokset ud af ejendommen, og man lejede kontorlokalerne ud, mens foreningen flyttede ind med kig til Christianshavns Kanal på adressen Applebys Plads 7. Ejendommen var ejet af Finansforbundet, som DFL delte kantine, mødelokaler mv. med. Her var sekretariatet dog ret upraktisk placeret på tre etager.
1957 - 1963 Trommesalen 2 i København V
Ved årsskiftet 2015-2016 ændredes navnet til Forsikringsforbundet og sekretariatet flyttede til Fondenes Hus i Otto Mønsteds Gade 5, hvor formandskab og sekretariat i dag er samlet - på én etage.
2016 - nu Otto Mønsteds Gade 5 i København V
1944 – 2019
ÅRS JUBILÆUM