Forsikring 2021-2 - Tema: Et langt arbejdsliv

NR. 2 / 2021

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Et langt arbejdsliv [Tema side 4-18]

MEDLEMSPEJLING: VALGTE BRANCHEN VED TILFÆLDIGHED [side 6]

HVORNÅR OG HVORDAN MED DELTID, ORLOV OG PENSION?

HJERNEN: DET GÅR IKKE KUN NED AD BAKKE [side 8]

KOMPETENCE: DIN UDDANNELSE KAN ÅBNE NYE DØRE [side 14]

[side 10]

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

NR. 2 / 2021

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV 04 Det lange og gode arbejdsliv 06 Medlemspejling: I branchen ved et tilfælde 08 Professoren: Bare rolig, det går ikke kun ned ad bakke

12

10 Hvornår og hvordan med pension 12 Medlem og tillidsvalgt: I pension ved tilfældighed

I PENSION VED TILFÆLDIGHED

14 Din uddannelse åbner nye døre 16 Tilbage på kontoret 17 Tilbage på kontoret – på den gode måde 18 Future Work Labs: Fremtiden er hybrid

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

18 Stigende brug af psykologer

ARTIKLER 19 Jyske Forsikring: White label i grønne farver

20

UNGDOMSNETVÆRKET

20 Ungdomsnetværket: Ung, aktiv og engageret 22 Dansk Tandforsikring: En tand bedre 23 Gjensidige køber NEM Forsikring 24 Debat: Dit digitale jeg’s rettigheder 27 Arbejdsgiverne skal have ny direktør

6

I BRANCHEN VED ET TILFÆLDE

27 Bedre digital trivsel 28 Brug Uddannelsespuljen

24

DIGITALE RETTIGHEDER

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. Claudia M. Sønderskov (cms@kfforsikring.dk) formand i personaleforeningen i Købstæderne Forsikring og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2021 er afsluttet den 26. april 2021.

29 Hold øje med rejseforsikringen 29 Digi: Bedre digital trivsel 30 Digi: Hjælp til at holde pauser 30 Retten er sat

NÆR DIG 31 Medlemsarrangementer 32 Nyt fra personaleforeningerne 35 Pausen 36 De erfarne – spændende seniormøder

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Er dine ”børn” organiseret? Min far gik jævnligt til fagforeningsmøder, og i dag bærer han med stolthed Metals 50-års guldnål, som han fik, da han i 2004 havde været udlært som smed i 50 år. Fagforening var en naturlig del af min opvækst, og jeg kan næsten genkalde den glædefølelse og stolthed, jeg selv havde, da jeg som 20-årig, i forbindelse med mit første fuldtidsjob i en kiosk, med den største selvfølgelighed meldte mig ind i fagforbundet HK. Nu var jeg virkelig blevet en fuldbyrdet del af arbejdsmarkedet. Jeg er ikke i tvivl om, at mine forældre har påvirket min fagforeningstilgang positivt, og noget forskning peger netop på, at unge med forældre, der taler om vigtigheden af at være med i en fagforening, har en større sandsynlighed for selv at blive organiseret. Forskningen viser også, at hvis du ikke bliver medlem i starten af dit arbejdsliv, så er der en større risiko for, at du forbliver uorganiseret. Store og velorganiserede efterkrigsårgange går i disse år på pension, og i det lys bør organisering af de unge være et af vores vigtigste indsatsområder, både som fagforening og som samfund. Et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor ordnede og trygge arbejdsforhold sikrer, at vi kan holde til et langt arbejdsliv, kræver en stærk fagbevægelse med en stor medlemsopbakning. Og et bæredygtigt arbejdsmarked bidrager positivt til vores velfærdsmodel. I Forsikringsforbundet er ca. hvert fjerde medlem under 35 år, og er dermed en del af vores såkaldte ”Ungdomsnetværk”. Dette netværk har haft en lille pause, men det er godt at se, at der nu er kommet nyt liv i arbejdet. En gruppe unge medlemmer – dem under 35 år – har sat sig sammen for at sikre, at Ungdomsnetværket igen bliver et forum

for de unges faglige synspunkter. I spidsen for arbejdet står nu tillidsrepræsentant Nana Erstling fra Tryg, der er blevet valgt som ny ungdomsformand – stort tillykke! Jeg glæder mig til at følge arbejdet i Ungdomsnetværket og til igen at få de unges input og perspektiver med i vores arbejde. Hvis vi skal tiltrække nye unge medlemmer til fagbevægelsen, skal vi sikre relevans og værdi for dem. Det er jeg ikke i tvivl om, at et aktivt ungdomsarbejde kan bidrage positivt til. Aalborg Universitet har gennem mange år forsket i faglig organisering hos unge, hvor undersøgelser bl.a. viser, at det er en myte, at de unge lønmodtagere er individualister, som ikke gider fagforeninger. De er meget mere solidariske, end vi tror, og de søger fællesskabet. Det er Forsikringsforbundets godt 2.000 unge medlemmer et godt bevis på. Hvis de ikke selv tænker på at blive en del af det organiserede arbejdsmarked, så handler det snarere om manglende viden om den værdi, fagbevægelses skaber. Også når man er helt ung. Jeg vil derfor opfordre alle jer forældre til unge mennesker til at tale lidt mere med dem om, hvorfor det er så vigtigt at være organiseret i en rigtig fagforening. Det handler ikke om at lægge ansvaret over på de unge, men om at vi alle på tværs af aldre, uddannelse og faggrupper i fællesskab fastholder og udvikler et bæredygtigt arbejdsmarked, som vi med god samvittighed kan give videre til de næste generationer.

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Det lange og gode arbejdsliv Vi skal alle være længere på arbejdsmarkedet, følge med udviklingen og selv udvikle os gennem hele arbejdslivet. Ja, men vi kan kun holde til det lange arbejdsliv, hvis vi også har et godt arbejdsliv - et arbejdsliv, der giver mening, har tilstrækkelig fleksibilitet, og som vi trives i. Efter over et år i isolation på hjemmekontoret er vi så småt begyndt at vende tilbage til en mere normal hverdag på vores arbejdspladser. Danmark er i gang med en gradvis genåbning, og medarbejderne kan forhåbentlig snart

trivslen. Og så skal ledelsen udvise respekt for, at der er forskellige behov, fordi medarbejdere nu engang er forskellige.

igen begynde at møde fysisk ind på deres arbejdspladser.

arbejdsliv.

At have medindflydelse på sit eget arbejdsliv, er en af grundstenene til et langt og godt

Det gode arbejdsliv for dig Arbejdspladserne skal lære af de erfaringer, der er opsamlet under nedlukningen. Hvad har været godt, og hvad har været skidt. Hvad vil vi gerne have mere af, og hvad fungerer ikke. Den erfaring skal bringes med videre, når der skal laves planer og rammer for det fremtidige arbejde – et arbejdsliv, hvor hjemmearbejde bliver en integreret del. På vores medlemmers vegne er jeg glad for muligheden for mere hjemmearbejde end før corona, og for den fleksibilitet det giver. Men hjemmearbejde skal være frivilligt og må ikke gå ud over det gode arbejdsmiljø og

4

Der er ikke et entydigt svar på, hvad et godt arbejdsliv er: Hvad, der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig. Det er meget individuelt for den enkelte medarbejder, og derfor må udgangspunktet også være det enkelte menneskes ønsker og muligheder – det, der for den enkelte sætter rammen for et godt arbejdsliv. Det handler om trivsel, mening i arbejdet, relationer til kolleger og ledelse, og om balance mellem krav og ressourcer i opgaveløsningen. Én ting er dog sikkert. Vi skal alle være på arbejdsmarkedet i flere år end tidligere, og

det stiller krav til, at vi udvikler vores kompetencer i takt med forandringerne. Så kompetencerne skal holdes ajour og følge med udviklingen. Hvis ikke, så ender det med en afvikling og ikke en udvikling. Et langt og godt arbejdsliv strækker sig over størstedelen af et liv. Fra starten på arbejdsmarkedet som ganske ung og uerfaren – til senior efter et langt arbejdsliv. Et arbejdsliv, der har givet masser af kompetencer og erfaringer. Med mange år på bagen, både aldersmæssigt og arbejdsmæssigt, skal der være en mulighed for at stoppe, mens legen er god – i god tid før man står med det ene ben i graven. Selv om vi ikke i særlig høj grad nedslides fysisk, så udsættes vi for et psykisk pres, der også slider. I den finansielle sektor er vi jo i et konstant foranderligt og krævende arbejdsmarked. International forskning peger på en række vigtige faktorer for seniorernes fastholdelse på arbejdsmarkedet, som fx uddannelses- og indkomstniveau, fysisk og mental sundhed.

Råd til at gå på pension Når man selv skal finansiere sin tidligere pension, betyder det også, at man skal have råd til at stoppe med at arbejde, trappe ned eller gå på nedsat tid før folkepensionsalderen. Efterløn er ikke længere en mulighed, så der skal skabes rammer og muligheder for tilbagetrækning og for et arbejdsliv uden nedslidning. Et rummeligt arbejdsmarked, der inkluderer alle, og hvor arbejdsmiljøet er i fokus, også hos lederne. Trivsel og arbejdsglæde er lig med produktivitet og bundlinje, og derfor står arbejdsmiljøet højt på Forsikringsforbundets politiske dagsorden. Ældre medarbejdere er typisk både erfarne, fleksible og motiverede. Der skal gøres op med berøringsangst over for alder og aldersdiskrimination. Her er de overenskomstbestemte rettigheder en kærkommen mulighed for at trappe ned i tide og stadig få indbetaling på pensionsordningen, svarende til en fuldtidsstilling. Også de overenskomstbestemte pensions-

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

indbetalinger vil være medvirkende til, at økonomien giver mulighed for tidligere tilbagetrækning. Der kan være nogle, der har en opfattelse af, at pensionsindbetalingerne ikke er noget, en fagforening skal blande sig i: Hvorfor kan jeg ikke selv bestemme, hvad min løn skal bruges til? Og hvorfor skal min fagforening blande sig i, hvad jeg skal spare op til min pension?

Flere familier drømmer om at undgå hamsterhjulet Det er ikke kun de ældre, der skal være længere på arbejdsmarkedet. Når man som ung starter på arbejdsmarkedet, skal man have det meget lange lys på i forhold til at se ind i en pensionering. Derfor er det vigtigt, at man allerede fra sin entré på arbejdsmarkedet kommer i gang med at spare op til pensionen. Det er her, at vi som fagforbund og forhandler af de kollektive overenskomster kommer ind i billedet og får indgået aftaler om pensionsordninger og opsparing, så man får mulighed for at leve et godt seniorliv. Det ser vi som en opgave for en overenskomstbærende fagforening.

heden det vigtige,« fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator. Hun siger, at danskerne i forhold til bl.a. svenskerne typisk kommer sent i gang med at foretage den opsparing, som er en forudsætning for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, tage selvbetalte pauser undervejs eller arbejde færre timer. Men hun vurderer, at det seneste års corona-lockdown har fået flere til at tænke over deres liv. Herunder det faktum, at danskere under 40 år først kan vente at få folkepension, når de er oppe i 70’erne.

Social aktivitet og bevægelse Et langt arbejdsliv kræver, at man har det godt og trives på jobbet. Det er langt fra kun psykisk, for ens fysiske velbefindende er bestemt også vigtigt. Kontorarbejde er ofte meget stillesiddende, og det er vores kroppe ikke skabt til – slet ikke gennem et helt, langt arbejdsliv. Et flertal af danskere i arbejde bekræfter, at det højner både trivslen og arbejdsglæden, når man som medarbejder kan motionere i arbejdstiden. Det ses bl.a. i en ny spørgeundersøgelse, udarbejdet for Danmarks Sundeste Arbejdspladser. Allerede i dag har mange mulighed for at få rørt sig på deres arbejdsplads. Et flertal (57 procent) af danskere i arbejde bekræfter nu, at motion med kollegerne fremmer arbejdsglæden og trivslen. Mange danske arbejdspladser bakker samtidig op om sundhedsinitiativer, der fremmer arbejdsglæden, forebygger mistrivsel og i sidste ende nedbringer sygefraværet.

Især de unge reagerer i stigende grad imod udsigten til at skulle arbejde uafbrudt, til de er langt oppe i 70’erne. Stadig flere familier forsøger at tage styringen af deres liv i egne hænder. »Vi ser et stigende antal unge tage aktiv stilling til, hvordan de vil indrette deres liv. De vælger at være realinvestorer i den balance mellem job og frihed, som de ønsker, frem for passivt at glide ind i hamsterhjulet. Nogle gør det med et ønske om at sætte så få klimaspor som muligt. For andre er arbejdsfri-

5

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Lars H. Knudsen

Medlemspejling:

I branchen ved et tilfælde Langt de fleste medlemmer er endt i forsikrings- og pensions­branchen ved en tilfældighed, men er blevet hængende på grund af ordnede forhold, gode udviklingsmuligheder og tilfredshed med lønnen. Hvor ville det være godt at kunne sige, at medlemmerne af Forsikringsforbundet valgte deres uddannelse og fandt jobbet inden for forsikrings- og pensionsbranchen som følge af et bevidst og målrettet valg. Men nej, sådan er det altså ikke, for på baggrund af medlemspejlingen om ”et langt arbejdsliv” må vi konstatere, at flertallet ikke vidste noget om branchen og kom ind ved en tilfældighed.

For det er en kendsgerning, at medarbejderne bliver i jobbet, fordi forsikrings- og pensionsbranchen byder på velordnede og trygge forhold, spændende og udfordrende opgaver, gode muligheder for at avancere og for at få nye kompetencer – og så tilmed til en god løn. Der er kort sagt stor tilfredshed med ansættelsen hos stort set alle, der har deltaget i medlemspejlingen denne gang, og det er næsten 350 medlemmer. Stor tak for jeres svar – og i særdeleshed for jeres mange personlige kommentarer, som vi her bringer

samme mener 69 pct. af de unge under 35 år, som er dem, der er mest kritiske. Branchen har også givet dem en stor faglig udvikling i jobbet, mener ca. 85 pct. af alle, der har svaret.

ved en tilfældighed indrømmer landsformand Charlotte Hougaard, at det gjorde hun altså også:

nogle udpluk fra.

”Forsikrings- og pensionsbranchen er en lille branche med ca. 15.000 medarbejdere ud af Danmarks samlede arbejdsstyrke på ca. 2,7 mio., så det er måske ikke så overraskende, at der kun er ganske få, der bevidst søger ind i vores dejlige branche. Det var også totalt ukendt land for mig, da jeg som 22-årig startede i Topsikring. Jeg er dermed også en af de mange, der i høj grad fik et spændende job med mange udviklingsmuligheder. I det lys er det ærgerligt, at branchen og selskaberne måske går glip af en stor talentmasse, udelukkende grundet manglende kendskab.”

Hvorfor valgte du et job i branchen?

Forsikrings- og pensionsbranchen er altså et sted, man typisk bliver hængende i meget af sit arbejdsliv. Langt størsteparten af dem, der har deltaget i medlemspejlingen denne gang, har en anciennitet på over 20 år i branchen – men ikke nødvendigvis i jobbet. Det skyldes ikke, at de har drømt om at arbejde med forsikring og pension, men at de som medarbejdere kan lide at arbejde med mennesker, yde service over for kunderne, rådgive og hjælpe kunder med såvel erstatning for tab som med en god afslutning på deres arbejdsliv. Det fremgår klart af de mange personlige kommentarer i pejlingen.

Forelagt, at så mange kommer ind i jobbet

6

Tilfældighed. Det var job­ indhold og ikke branchen, jeg valgte efter... Trives i arbejdslivet Ikke mindre end 67 pct. af kvinderne og 66 pct. af mændene svarer, at de trives i deres arbejdsliv. 88 pct. af de ældre over 65 år siger, at de har fået et spændende job, og det

Det skal bemærkes, at blandt de næsten 350 svar er kun godt 4 pct. under 35 år. Det havde været interessant at høre fra flere af de unge, da de udgør ca. 28 pct. af Forsikringsforbundets medlemmer.

Af midtergruppen fra 35 til 64 år har godt halvdelen kun arbejdet i disse brancher,

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV men det er også samme aldersgrupper, der har haft lavest forventning til at blive i jobbet hele deres arbejdsliv. Lavest hos de 45-54-årige, hvor 8 pct. var helt enige i, at de forventede at blive resten af livet i jobbet, mens yderligere godt 28 pct. var enige. 18 pct. i denne gruppe var uenige. Her scorer de unge højt, da godt 28 pct. er helt enige og yderligere 35 pct. enige. De unge er dermed dem, der i højest grad regner med at blive i jobbet resten af livet.

Hvorfor er du blevet i branchen?

år og derover, hvor 8 pct. har været i udlandet, og blandt de 45-54-årige, hvor ca. 6 pct. har været ude.

Lokker lederstillingen? Vil medlemmerne af Forsikringsforbundet gerne avancere til lederstillinger? Næ, det er ikke tilfældet – i hvert fald kun for ganske få. Forventningerne om at avancere til leder er højest blandt de helt unge under 35 år. Af dem er ca. 36 pct. enige i, at de gerne vil avancere til leder, mens 28 pct. af dem ikke ønsker det.

der 35 år, mens andelen er 71 pct. blandt de 45-54-årige. Vi spurgte også ind til holdningerne til at tage imod nyansatte, og her mener næsten 90 pct., at selskaberne og kollegerne gør det godt. Godt halvdelen af alle mener, at brancherne tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling, mens 56 pct. mener, at det er gode brancher at blive senior i. Det sidste understreges af, at 78 pct. gerne vil arbejde i forsikrings- og pensionsbranchen som senior.

Det gode arbejdsliv

Bliver herhjemme

Bemærkelsesværdigt er det, at der blandt de 45-54-årige er de laveste ambitioner om lederstillinger, idet blot ca. 5 pct. har lederambitioner, mens over 60 pct. ikke ønsker det. Der er da også generelt en stor tilfredshed med det avancement, man allerede har haft i sit job.

Ses jobbet i forsikrings- og pensionsbranchen som springbræt til jobs i udlandet?

Gode og trygge kår – også som senior

Gode arbejdskolleger og spændende arbejde...

Nej, absolut ikke. Kun de unge under 35 år er moderat positive over for tanken, mens resten giver et klart ”absolut ikke”. Lavest i gruppen af 54-65-årige, hvor slet ingen er helt enige, mens kun godt 1 pct. er enig i, at det kunne være interessant med jobs i udlandet. Kun ganske få har faktisk prøvet at arbejde udenlands, primært i gruppen på 65

Hvad er et godt arbejdsliv for dig, spurgte vi medlemmerne. Det er de overraskende enige om, for det er et arbejdsliv, hvor man glæder sig til at tage på job, som giver spændende udfordringer og rummer en høj grad af selvstændighed og fleksibilitet, og hvor man er omgivet af gode kolleger. Men det er også et arbejdsliv, hvor der er en sund balance mellem arbejdsliv, familie og fritid, og hvor der er tryghed, god løn og god pension.

Lad os runde medlemspejlingen af med at konstatere, at Forsikringsforbundets arbejde for en god overenskomst værdsættes af medlemmerne og klart er med til at give mange et godt og langt arbejdsliv i forsikrings- og pensionsbranchen.

Hvorfor valgte du et job i branchen?

Der er overordentlig stor tilfredshed med de gode og trygge kår. 84 pct. af de unge un-

Jeg startede som vikar og har nu været ansat i 24 år...

Ønsker til job i branchen - og hvordan de er blevet opfyldt

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

100% 90% 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% At jeg ville få et spændende job

Jeg har fået et spændende job

At det var en sektor, hvor jeg vil kunne blive hele mit arbejdsliv

Jeg har – indtil videre – kun arbejdet inden for forsikring og pension

At jeg ville have mulighed for at udvikle mig fagligt

Jeg har udviklet mig fagligt

At jeg kunne avancere til en lederstilling

Jeg har avanceret tilfredsstillende i jobbet

7

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

Professoren:

Bare rolig, det går Vi bliver langsommere i optrækket med alderen, men det opvejes i vid udstrækning af vores livserfaring og faglige viden. Efteruddannelse og fysisk aktivitet i løbet af arbejdsdagen kan hjælpe modne medarbejdere med at holde den mentale form.

Rask og rørig eller ramt på helbred og hukommelse. Det er meget individuelt, hvordan vi ældes. Men det er uomtvisteligt, at alderen påvirker vores fysiske og intellektuelle evner og kapacitet. Vi mister muskelstyrke og bliver langsommere i optrækket. Men heldigvis opvejes svækkelsen af vores erfaring, indfølingsevne og stribevis af andre plusser. ”Vi taber på nogle parametre og vinder på andre. Så det er ikke kun ned ad bakke,” fortæller Per H. Jensen, som er professor ved projekt SeniorArbejdsLiv.dk på Aalborg Universitet og forfatter til adskillige bøger om seniorarbejdsliv. Han har i flere omgange været med til at indkredse modne medarbejderes styrker og svagheder – med hjælp fra forskere, arbejdsgivere og seniorerne selv. På plussiden tæller bl.a. stor livserfaring og faglig viden med et godt overblik over arbejdsområdet. Ældre medarbejdere er stabile, pligtopfyldende, selvstændige og professionelle. De har social forståelse, stærke selvledelseskompetencer og en menneskelig modenhed, der kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Til gengæld bliver vi mindre omstillingsparate med alderen, og det går langsommere

8

med indlæringen ved nye arbejdsopgaver. Tempoet kan også halte, hvis man er udbrændt eller nedslidt.

Fleksibilitet giver nye muligheder Per H. Jensen fremhæver, at medarbejdernes naturlige aldersforandringer kan bane vejen for helt nye muligheder på arbejdspladsen:

Mere utilbøjelige til at lære nyt Alderen spænder mest dramatisk ben for mennesker med fysisk krævende arbejde. ”Seniorer klarer sig dårligt ved samlebåndet i industrien, men de er guld værd ved hævesænkebordene,” opsummerer Per H. Jensen. Mange bliver dog med alderen utilbøjelige til at ville lære nyt.

”En del seniorer – særligt kvinder – vil gerne arbejde mindre for at få tid til andre sider af tilværelsen. Det kan være en god anledning til at indføre mere fleksibilitet og ændre på organiseringen af arbejdet. Igen er dialogen vejen frem – måske kan der konstrueres et helt nyt job eller ændres på arbejdsopgaverne til fordel for både medarbejderen og organisationen.”

Efteruddannelse og fysisk aktivitet ”De oplever måske ikke, at det er nødven-

Selvom skrivebords-seniorer er i høj kurs, er

digt, eller frygter, at de ikke kan lære nyt og slå til med nye kompetencer,” pointerer professoren.

det ikke klogt bare at blive siddende:

Men når arbejdsopgaverne ændrer sig, står seniorerne med håret i postkassen, hvis de ikke er fagligt opdaterede. Derfor er det arbejdsgivernes pligt at sørge for, at medarbejderne bliver indrulleret i efteruddannelse gennem hele arbejdslivet, påpeger han. ”Det er vigtigt for både medarbejderen, ledelsen og virksomheden,” opsummerer han og opfordrer til en åben og ligeværdig dialog om mulighederne. Lyst og inspiration må gerne drive værket, når det gælder efteruddannelse.

”Man er mindre frisk i hovedet og kroppen, hvis man ikke bevæger sig i løbet af dagen,” fastslår Per H. Jensen. Virksomheder gør klogt i at fremme medarbejdernes sundhed med sund kost, fitness, firmaidræt, Walk’n’Talk-møder eller lignende på arbejdspladsen, mener han. ”Når man holder sig i form, er det lettere at forblive sund og rask. Det gælder både fysisk og mentalt. Derfor er inspirerende efteruddannelse og fysiske aktiviteter en god pakkeløsning.”

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

af Helle Sindal, journalist

ikke kun ned ad bakke For bare 20 år siden forlod de fleste det aktive arbejdsliv, når de nåede 60-årsalderen. I dag bliver flere længere tid på arbejdsmarkedet. ”For mange er arbejdet en vigtig del af deres identitet. Særligt folk med højere uddannelser har generelt et godt helbred og trækker så at sige vejret gennem deres job,” bemærker Per H. Jensen. Synet på ældre har ændret sig markant de seneste årtier. I dag forventes det, at seniorer er aktive – på jobbet, i deres eget liv og i samfundslivet.

aldrig har prøvet før. Sker det ikke på jobbet, må du selv tage affære:

lyst til. Opsøg oplevelser, som kan udfordre din hjerne og udvide din horisont.

Lav om i dine hverdagsrutiner og gør noget nyt flere gange om dagen. Tag fx en ny vej hjem og oplev noget nyt. Eller tilbered mad, du ikke har smagt før.

Sørg også for nye fysiske udfoldelser hver dag. Slå kolbøtter, lav balanceøvelser eller gå baglæns gennem stuen. Provokér din hjerne

Opsøg ny viden og inspiration. Hør noget andet musik, end du er vant til. Tal med et menneske, der ser anderledes ud end dig selv. Lær et nyt sprog, eller hvad du nu har

Spis sundt og varieret og sørg for at få en god nattesøvn.

og dril den i form.

Find flere råd på aeldresagen.dk

”Vi bliver inspireret af vores omgivelser. Så når vores jævnaldrende fortsætter med at arbejde, bliver vi motiveret til at gøre det samme. Hvis helbredet vel at mærke kan holde til det. Nogle gange kan man få det indtryk, at samtlige seniorer i landet er fysisk og mentalt på toppen og drøner rundt på rulleskøjter efter fyraften. Men det er altså ikke tilfældet,” fastslår Per H. Jensen.

Dril hjernen i form: Prøv noget nyt Ældre Sagen har en stribe råd til, hvordan man kan holde sin hjerne i form, når man kommer op i alderen. Her er et udpluk: Med alderen forsvinder antallet af forbindelser mellem vores hjerneceller gradvist. Men du kan udvikle din hjerne og holde den spændstig og skarp, hvis du stiller nye krav til den. Derfor er det en god idé dagligt at gøre nye ting, som du

9

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Per Frydenreim Møller, advokat

Hvornår og hvordan med pension Der er mange spørgsmål i forbindelse med et stadig længere arbejdsliv – ikke mindst, når det er ved at nå sin afslutning, og mange spørgsmål presser sig på.

Det er en kendsgerning, at vi som mennesker bliver stadig ældre. Vi lever sundere: Spiser bedre og grønnere, dyrker motion og holder på mange måder hjernen frisk og aktiv. Vi bliver heller ikke fysisk nedslidte, som det skete gennem fortidens fysisk hårdere arbejde. Alt i alt fører det til et længere og bedre liv, hvor vi er i stand til at arbejde til langt oppe i årene. Og også ønsker det, for hvor man tidligere så sig selv som pensionsklar, når man nåede tresserne, så er det for manges vedkommende nu rykket til halvfjerdserne. Det har også smittet af på pensionsalderen, hvor ens fødselsdato er afgørende for, hvornår man kan gå på folkepension. Har du, som de fleste, også en privat pension, fx gennem dit arbejde, så kan du begynde at få den udbetalt 5 år før, du kan gå på folkepension – dog er det 3 år, hvis din pensionsordning er fra efter 1. januar 2018.

seniortilværelsen i god tid. For hvis der ikke er råd til det, man har af ønsker til sin seniortilværelse, kan det tage tid at få rettet op på det. På PensionsInfo.dk kan du få et samlet overblik over, hvor meget du kan forvente at få udbetalt i pension fra folkepension, ATP og dine forskellige private pensionsordninger, afhængigt af hvornår du går på pension.

Din overenskomst er god Som alle andre overenskomster har vi også i Forsikringsforbundets overenskomst aftalt, at arbejdsgiveren skal indbetale til medarbejdernes pensionsordninger. Vores overenskomst er bedre end de fleste, da medarbejderne ikke selv skal betale en andel af pensionsindbetalingen – det skal man som oftest under andre overenskomster. Under vores overenskomst skal arbejdsgiveren også betale mere end under andre sammenlignelige overenskomster, fx den der gælder for banker. Du kan på din lønseddel se, hvor meget din arbejdsgiver indbetaler i pension. Du kan i de fleste pensionsselskaber logge ind på en pensionsportal og her se, hvad der bruges af pensionsindbetalingen til pensionsopsparing, og hvor meget af indbetalingen der går til dækning af forsikringer ved tab af erhvervsevne samt livsforsikringer.

På borger.dk og hos de fleste pensionsselskaber kan du beregne på din pensionsalder.

Kan jeg gå på seniordeltid?

Brug gerne pensionsselskabernes mange tilbud om seniorrådgivning og seniorkurser, og husk at gå i gang med planlægningen af

Under Forsikringsforbundets overenskomst har du desuden mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du går på seniordeltid, allerede fra du fylder 58. Det kræver dog, at

10

du har mindst 5 års anciennitet på arbejdspladsen. På seniordeltid reduceres lønnen svarende til den nedsatte tid – men du skal fortsat have pensionsbidrag, som var du på fuld løn. Når du er på seniordeltid, beholder du de 2 seniorfridage, som du fik som 55-årig, men mister derudover dine seniorfridage. Hvis man ikke er på seniordeltid, så får man ret til 2 seniorfridage, fra man fylder 55 år. Ved 58 år får man yderligere 1 seniorfridag, og fra man fylder 60 år yderligere 4. Dermed har man ret til i alt 7 seniorfridage som 60-årig. Seniordagene får man automatisk, mens seniordeltid er noget, man skal aftale med sin arbejdsgiver. For seniordeltid gælder, at arbejdsgiver kan afsøge, om der findes andre passende stillinger med bedre mulighed for deltid, som du så kan skifte til.

Hvad nu, hvis jeg ikke kan passe et fuldt job længere? Det vil være oplagt at starte med at undersøge, om der er mulighed for seniordeltid. Arbejdsgiver er ikke forpligtet til at lade dig gå på deltid, og det kan især i mindre selskaber eller mindre afdelinger nogle gange være svært at få dækket det hul, som en erfaren medarbejder, der går fra fuld tid til deltid, efterlader. Overenskomsten siger, at der skal foreligge særlige tjenestelige, praktiske eller lignende hensyn, som taler imod, hvis din arbejdsgiver skal sige nej.

Kan jeg tage orlov? Når du har været på din arbejdsplads i mindst 3 år, så har du ret til orlov uden løn og pension i op til 1 år. Det gælder også for orlov, at du skal aftale det med din arbejdsgiver. Som udgangspunkt bør selskabet følge en medarbejders ønske, men enkelte stillin-

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV ger er måske ikke forenelige med deltid, og selskabet skal i så fald gå i dialog med den lokale afdeling af Forsikringsforbundet herom (oftest personaleforeningen).

Kan jeg få lettere arbejdsopgaver?

beskæftigelse. Hvis du bliver så syg, at du mister din erhvervsevne helt eller delvist (mindst 50 pct.), kan der være mulighed for at få en supplerende udbetaling fra din pensionsordnings erhvervsevnetabsforsikring.

Du har ikke som udgangspunkt ret til at kræve andre eller lettere arbejdsopgaver. Men det er jo oplagt at tale om på en MUSsamtale. Bemærk, at din løn typisk vil følge med ned, hvis du skal have et mindre ansvar. Tal med din tillidsrepræsentant, inden du går til din leder. Han eller hun kan også fortælle om, hvad der er sædvane i selskabet.

Har jeg pligt til at sætte mig ind i nye teknologiske løsninger?

Hvad, hvis jeg bliver syg og har svært ved at passe jobbet?

ikke kræve en hvilken som helst kompetenceudvikling, du måtte ønske dig, men kan så overveje, om ikke dine personlige uddannelsesønsker kan støttes af Uddannelsespuljen (se mere på uddannelsespuljen.dk). Her kan du søge om op til 25.000 kr. om året til selvvalgt anerkendt uddannelse.

Hvis du bliver syg og pådrager et handikap, som giver dig problemer med at passe dit job, så vil du være beskyttet af forskelsbehandlingslovens handikapbegreb. Den kommer ind i billedet, hvis ens arbejdsevne varigt eller langvarigt nedsættes. Arbejdsgiver er forpligtet til at foretage ændringer i arbejdets karakter eller omfang og evt. stille andre ressourcer til rådighed, som gør, at du kan bevare din ansættelse. Hvis arbejdet bliver mindre kompliceret eller arbejdstiden kortere, kan arbejdsgiver betale tilsvarende lavere overenskomstmæssig løn. Det er dog værd at bemærke, at disse regler kun beskytter den medarbejder, der fortsat i et vist omfang kan møde på arbejde, og som fortsat kan udføre en del af sine hidtidige opgaver. Hvis man først er fuldtidsfraværende fra arbejdspladsen, kan man ikke opretholde denne beskyttelse. Det må også forventes, at initiativet til at ændre stillingen kommer fra medarbejderen og ikke arbejdsgiveren. Hvis du kommer i en sådan situation, så tag straks kontakt til din tillidsrepræsentant og lad ham/hende hjælpe dig med at finde en måde, som gør, at du kan fastholdes i

Ja, din arbejdsgiver kan kræve, at du kompetenceudvikler dig, så du er i stand til at varetage dit job – også når det ændrer sig. Men fortvivl ikke, for din arbejdsgiver har pligt til at sikre dig den nødvendige jobspecifikke kompetenceudvikling. Du kan dog

Jeg er ung, så hvad har jeg af valg nu, som kan påvirke mit seniorliv? Det er vigtigt at have fokus på den fysiske og psykiske trivsel – både på job og privat. Det er en forudsætning for, at du kan holde til et langt arbejdsliv. Vil du have størst mulig indflydelse på dit tilbagetrækningstidspunkt – din pensionering – så vil en så stor pensionsopsparing som muligt give dig størst frihedsgrad. Men da penge jo desværre kun kan bruges én gang, kommer du så til at undvære dem nu, hvis du skal spare mere op. Og de fleste unge har mere brug for pengene, når de stifter familie, hjem etc. En god ide er, at du som ung en gang hvert 3. eller 5. år får et pensionstjek hos dit pensionsselskab. Det vil give dig en realistisk

forventning til, hvornår man har råd til at gå på pension, og hvad du så vil få at leve for. Du skal også altid tjekke op på din pensionsordning, når der sker større forandringer i livet. Eksempelvis når du får en partner, får børn, køber hus, bliver skilt og skifter job. Din partner og dine børn er som oftest afhængige af din indtægt – også mens I er unge – så det er vigtigt, at I alle er sikret, hvis du eksempelvis en dag bliver for syg til at arbejde. Derudover er det vigtigt, at du kompetenceudvikler dig, så du bliver ved med at være en attraktiv arbejdskraft. Den vej får du mest mulig indflydelse på din egen karriere – og dermed også, hvornår du kan vælge at gå på pension.

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

I pension ved tilfældighed af Lars H. Knudsen

Tilfældigheder førte den nu 31-årige Jesper Röttig Ronstrøm til det, der i dag er et så spændende og udfordrende job i Velliv, at han ikke kan ønske sig meget mere. Og nu har det også ført til hvervet som tillidsrepræsentant. ”Jeg er en af dem, der er kommet ind i pensionsbranchen ved tilfældigheder,” indrømmer Jesper Röttig Ronstrøm fra Velliv. Han er 31 år og kom lige frisk fra HTX-gymnasiet ind som vikar, i det der dengang hed Nordea Liv & Pension. En ven havde fortalt, at de søgte

Langt arbejdsliv i pension Rigtig mange i forsikrings- og pensionsbranchen er kommet ind i den tilfældigt, viser medlemspejlingen i dette nummer af Forsikring. Og endnu flere bliver hængende, for de finder hurtigt ud af, at det er en god branche med masser af muligheder.

folk til vikarafdelingen, hvor man helt uden forudsætninger kunne komme ind og blive sat til ’lette sager’. ”Tastearbejde, betød det dengang. Og man søgte friske, unge mennesker, som kunne følge en nedskreven tasteguide. Og det kunne jeg, så jeg tog jobbet som det, jeg forestillede mig, var et sabbatår fra studierne,” fortæller Jesper. Da han senere startede på en højere uddannelse, beholdt han jobbet hos Nordea Liv & Pension på deltid, men det blev snart igen fuldtid, da teorier ikke lige var Jesper. Der skulle ske noget mere.

12

Jesper har ikke planer om at skulle nogen ste­ der. Organisationen for­ andrer sig løbende, så det er et spændende sted at arbejde. Det gælder også for Jesper, for hvem tanken om at få et langt arbejdsliv i Velliv bestemt ikke er afskrækkende. Tværtimod, så forklarer han, at der er masser af muligheder for udvikling, mange spændende jobmæs-

sige udfordringer og gode muligheder for at avancere. Faktisk startede han i forskellige vikaropgaver, fortsatte med stadig mere teknologiorienterede opgaver og blev så tilbudt en stilling i IT-afdelingen. I dag har han titel af ”Senior IT Developer” i afdelingen for ’Tværgående udvikling – Kundeløsninger, integration & processer’.

Værdi for kollegerne ”Ja, jeg gamer også lidt hjemme og har min interesse for computere og teknologi med hjemmefra. I mit job har jeg arbejdet med mange former for automatisering af processer, som oftest har rettet sig mod at hjælpe og støtte vores sagsbehandlere. Men der har også været kunderettede opgaver, og her er det godt at se værdien af en løsning i praksis.” Selv om Jesper aldrig kom videre med de teoretiske studier, har han løbende videreuddannet sig – enten ved at hente viden hos kolleger eller selv at finde løsninger, men også ved, at selskabet har tilbudt uddannelse. Senest kurset ”IT Architect Foundation”. ”Uddannelse er vigtigt, men bliver ofte for teoretisk. Jeg vil hellere fokusere på praktisk brug af IT og værdien af mine løsninger for mine kolleger og kunderne. At arbejde inden

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV for IT-området har været et klart ønske hos mig, men ikke specifikt inden for pension. Jeg har nu været i selskabet i 13 år. De første syv år i ’forretningen’ og derefter inden for IT-området. Min interesse ligger i processerne og problemløsningen, for man skal ikke bruge IT bare for at bruge IT. Det skal give mening,” understreger Jesper. Nordea Liv & Pension hedder nu Velliv, og Jesper har ikke planer om at skulle nogen steder. Organisationen forandrer sig løbende, så det er et spændende sted at arbejde. Men, understreger han, hvis han en dag begynder at kede sig og savne udfordringer, så ved man jo aldrig.

Tillidsrepræsentant ”Ja, det var ikke noget, jeg lige selv valgte,” forklarer Jesper om at stille op som tillidsrepræsentant. ”Jeg blev ikke presset, men spurgt på en pæn og venlig måde, om jeg kunne have lyst til at prøve. Selskabet havde mistet en tillidsrepræsentant, så der var en ledig plads, og da jeg kunne lide personaleforeningens måde at tilgå tingene, så så jeg det som en kompliment – og endte med at sige ja.” For Jesper er hvervet som tillidsrepræsentant stadig helt nyt. Han har blot været i gang i en måneds tid og er endnu ikke startet på GO-uddannelsen, den grunduddannelse i organisation, som alle Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter skal gennemgå.

Praktisk tilgang ”Jeg har en mere praktisk end politisk tilgang til hvervet, for jeg vil gerne have, at behandlingen af kolleger er god og retfærdig. Der er også en politisk side af det at være en del af Forsikringsforbundet, men den har jeg ikke haft egentlig berøring med endnu. Det handler om overenskomsten og aftaler med ledelsen, men jeg foretrækker altså at starte ’på gulvet’ med de mere praktiske opgaver i selskabet.” For Jesper Röttig Ronstrøm er der dog også andre hensyn at tage, ikke mindst til familien, hvor en toårig datter kræver sin del af opmærksomheden.

13

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Pernille Fahlmann Kristensen, uddannelseskonsulent

Din uddannelse fra Forsikrings­akademiet åbner nye døre Nu kan din uddannelse fra Forsikringsakademiet være med til at åbne nye døre, når du søger støtte til akademi- og diplommoduler fra Uddannelsespuljen. Efteruddannelse er en vigtig del af svaret på, hvordan du kan sikre dig et godt og langt arbejdsliv. En løbende efteruddannelse er et godt bidrag til en spændende karriere på arbejdsmarkedet, ikke mindst inden for pension og forsikring. Med efteruddannelse kan du være klar til at varetage nye arbejdsopgaver, når de dukker op fremover, samt sikre din værdi på arbejdsmarkedet gennem hele dit arbejdsliv. Hvis du er ansat i forsikrings- og pensionsbranchen og har gennemført en uddannelse på Forsikringsakademiet, kan du nu kontakte Erhvervsakademi Dania i Randers eller Cphbusiness i København, som Forsikringsforbundet har indgået samarbejde med.

14

Hvis du har niveau 3 på Forsikringsakademiet, så åbner det dørene for en efteruddannelse på akademiniveau. Har du niveau 4 på Forsikringsakademiet kan du overveje en efteruddannelse på både akademi- og diplomniveau. Du skal kontakte den uddannelsesinstitution - Dania Erhverv eller Cphbusiness - hvor du søger uddannelse, for en kompetencevurdering.

af innovationsprocesser i virksomheder og organisationer.

Uddannelser i efteråret 2021

Diplomuddannelser

En akademiuddannelse er en praksisnær uddannelse godt egnet til dig, som vil videreuddanne dig, mens du er i job. Uddannelsen har stort fokus på konkrete værktøjer og kvalifikationer, som du kan bruge i dit daglige arbejde. Følgende to moduler er godkendt som støtteberettigede i Uddannelsespuljen, hvis du som minimum har niveau 3 fra Forsikringsakademiet:

En diplomuddannelse er en teoretisk uddannelse med et praksisrettet fokus. Den har en god kombination af teori og praktiske værktøjer, som du kan tage med på dit job. Følgende to moduler er godkendt som støtteberettigede i Uddannelsespuljen, hvis du som minimum har niveau 4 fra Forsikringsakademiet:

Innovationskompetencer, hvor du lærer at arbejde med de muligheder og udfordringer, som tværfagligt samarbejde giver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse

Bæredygtighedskompetencer, hvor du får kendskab til de grundlæggende teorier og modeller inden for cirkulær økonomi og bæredygtighed i et organisatorisk og samfundsmæssigt perspektiv, og du kommer til at stifte bekendtskab med FN’s verdensmål.

Forretningsudvikling og innovationsledelse, hvor du får kompetencerne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge i relation til innovationstiltag. Du lærer at indgå selvstændigt i et fagligt og tværfagligt samarbejde og

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV

Bæredygtig uddannelse Dørene til en diplomuddannelse åbnede sig for Maria Vedel Dyrkjær fra LB Forsikring, da hun har taget så mange moduler på niveau 4 hos Forsikringsakademiet, at hun dermed kan springe akademiuddannelserne over og få direkte adgang til en række godkendte diplomuddannelser. ”Jeg kan jo let dokumentere, at jeg har gennemført nok moduler på niveau 4, så vurderingen af mine kompetencer er nærmest bare en formalitet,” forklarer Maria om adgangen til diplom-modulet ’Bæredygtig virksomhed’. Maria interesserer sig både professionelt og privat for bæredygtighed. Hun går ind for elcykel til transport og er klar til elbil og solpaneler på huset, når økonomien er til det. Jobmæssigt har LB Forsikring stigende fokus på forebyggelse, og Maria er overbevist om, at bæredygtighed, CO2-udledning og grøn omstilling vil fylde rigtig meget i forsikringsbranchen fremover.

påtage dig ansvar inden for rammerne af en professionel etik i relation til ledelse af innovationsforløb.

”Jeg går efter uddannelsen i bæredygtighed, da det er en bredspektret uddannelse. Vi ved jo ikke, hvad morgendagen bringer, så netop det brede perspektiv er vigtigt for mig. Jeg ønsker at være godt rustet kompetencemæssigt, når fremtiden banker på døren. Og det vil jeg mene, at jeg er med denne uddannelse.”

Guld værd Bæredygtige forretningsmodeller, som giver dig kompetencerne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situa­tioner i bæredygtighedssammenhænge i relation til virksomheden. Her lærer du om cirkulær økonomi, grønne forretningsmodeller, implementering af nye forretningsmodeller, branding, kommunikation og markedsføring.

Søg støtte De nævnte akademi- og diplommoduler har fokus på forsikring- og pensionsbranchen, og gennem aftale med Forsikringsforbundet er det muligt at søge støtte til deltagerbetalingen på uddannelserne ved at søge Uddannelsespuljen. Gå ind på uddannelsespuljen.dk og læs mere om, hvad du kan søge til, og hvordan du gør. Selve ansøgningen sker via en enkel onlineformular, som du også finder på Uddannelsespuljens hjemmeside.

Maria ville egentlig gerne hurtigt i gang med diplomuddannelsen, men er i fuld gang med en projektlederuddannelse i PRINCE 2-metodikken. Her er der er eksamen lige om hjørnet, mens anden del af denne uddannelse starter til efteråret. Hun søgte støtte til denne uddannelse fra Uddannelsespuljen og fik 25.000 kroner som god hjælp til dækning af uddannelsesgebyret på i alt 32.000 kroner. Resten skyder hun så selv til. ”Støtten fra Uddannelsespuljen er bare guld værd, men mange er ikke klar over, at de kan få støtte til efter- og videreuddannelse fra den. Ikke mindst med de nye muligheder for at bruge uddannelserne fra Forsikringsakademiet som springbræt til akademi- og diplomuddannelser vil mange kunne få virkelig stor værdi af at søge støtte. Er man i tvivl om retning og muligheder for uddannelser, der passer på ens profil, så kan jeg klart anbefale at kontakte Forsikringsforbundets karrierekonsulenter. De kan hjælpe og give klarhed i den jungle af uddannelser, man står over for.” Hun glæder sig til at starte på bæredygtighedsuddannelsen i foråret 2022 – eller allerede til efteråret i år, hvis ikke den udbydes til næste år. For Maria handler uddannelsesønskerne om at arbejde med procesoptimering – at gøre nye ting, og at gøre dem mere optimalt. Det håber hun, at uddannelserne vil hjælpe hende til i karrieren fremover.

15

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Lone Clausen

Tilbage på kontoret Hvordan kommer vi bedst muligt tilbage på arbejdspladserne efter nedlukningerne? Det var temaet for et webinar, som blev afholdt af Finanssektorens Arbejdsgiverforening i starten af maj. Hvordan kommer vi tilbage på kontorerne på den bedste måde, efter at rigtig mange i finanssektoren har været på hjemmearbejde gennem mange måneder? Det spørgsmål satte Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, fokus på i starten af maj, hvor de var vært for et webinar om arbejdslivet efter corona. Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet, var inviteret med til en dialog om muligheder og udfordringer i forbindelse med tilbagevenden til den fysiske arbejdsplads.

Lone Clausen gav på webinaret udtryk for, at hun på medlemmernes vegne var glad for muligheden for mere hjemmearbejde end før corona, og for den fleksibilitet, det giver den enkelte i arbejdslivet. Men hjemmearbejde skal være frivilligt og må ikke gå ud over det gode arbejdsmiljø og trivslen. Og ikke mindst skal der være respekt for, at der er forskellige behov, fordi vi mennesker jo er forskellige. Nu skal vi lære igen at være sociale. Vi har brug for både formelle og uformelle sociale aktiviteter, så vi igen vil føle os som en del af et fællesskab på arbejdspladsen. Men Lone Clausen ser det også som en udfordring at

sikre arbejdspladsens sammenhængskraft – arbejdspladskulturen. Og at sikre faglig sparring og videndeling i et arbejdsfællesskab, hvor vi er sammen hver for sig, fordi ikke alle medarbejdere fremover vil være til stede samtidig. Det kan også være en meget stor udfordring at vende tilbage til et storrumskontor, efter hjemmearbejdet: Mange har vænnet sig til isolation på hjemmearbejdspladsen, og det kan være en stor udfordring at komme tilbage til storrumskontoret. Svært at finde arbejdsro og at kunne koncentrere sig om arbejdsopgaverne med mange kolleger omkring sig. Dialog mellem ledelse og medarbejdere, og hensyn til den enkelte, er vejen frem, slutter Lone Clausen.

Efter over et år i isolation på hjemmekontoret er vi så småt begyndt at vende tilbage til en mere normal hverdag på vores arbejdspladser. Danmark er i gang med en gradvis genåbning, og medarbejderne kan forhåbentlig i den kommende tid begynde at møde fysisk ind på deres arbejdspladser igen. Corona-nedlukningen har på godt og ondt påvirket trivslen og den mentale sundhed i finanssektoren. Arbejdspladserne skal lære af de erfaringer, som man har gjort under nedlukningen: Hvad har været godt, og hvad har været skidt? Hvad vil vi gerne have mere af, og hvad fungerer ikke? Disse værdifulde erfaringer skal bringes med videre, når der nu laves planer og rammer for det fremtidige arbejde – et arbejdsliv, hvor hjemmearbejde for manges vedkommende bliver en integreret del af arbejdslivet.

16

Adm. direktør Mariane Dissing, FA, (tv) sammen med næstformand Lone Clausen ved webinaret. Se også artikel om skift af direktør i FA.

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Marie Haslev, arbejdsmiljøkonsulent

Tilbage på kontoret

– på den gode måde Seks råd til, hvordan du kan komme tilbage på kontoret på en god måde. Landet er så småt ved at genåbne, og det samme gælder for vores arbejdspladser. Mange af os har nu arbejdet hjemme gennem længere tid, og for en del kan det være overvældende at skulle tilbage til kontoret. Her er nogle råd til, hvordan du kan vende godt tilbage til kontorlivet. ✔ Overvej, om du har gode erfaringer eller vaner fra tiden med hjemmearbejde, som du kan bringe med tilbage på kontoret. Det kan være, at flere af dine møder fremover med fordel kan være virtuelle.

Eller måske at du får klaret hovedet med en gåtur omkring frokost. ✔ Vær åben og fortæl dine kolleger og din leder, hvad du har brug for: Måske er det ro til fordybelse i løbet af arbejdsdagen eller flere hjemmearbejdsdage fremadrettet.

✔ Få sat et socialt arrangement i kalenderen. Mange har savnet relationen til kollegerne og det uformelle rum med de gode arbejdsmæssige og personlige snakke. Derfor er det vigtigt at prioritere det sociale, som kitter afdelingen sammen. ✔ Forventningsafstem med din leder og kol-

✔ Husk på, at du og dine kolleger ikke nødvendigvis har det på samme måde med at vende tilbage til hverdagen på kontoret. Nogle har glædet sig til at se kollegerne og komme væk fra hjemmet, mens andre måske synes, at det er overvældende at være blandt kolleger igen. Nogle er måske angst for at blive smittet med corona, når forholdene bliver mere afslappede. Vær derfor opmærksom på og respektfuld omkring, hvordan dine kolleger har det.

leger om, hvad der er vigtigst at nå, når du er tilbage ved skrivebordet. Er bemandingen, kompetencerne og tiden godt fordelt? Kan du nå det samme, som du kunne på hjemmearbejdspladsen? ✔ Husk at holde pauser i løbet af arbejdsdagen, så du bryder det stillesiddende arbejde, og hjernen får ro. Det kan både være mentale, sociale og fysiske pauser – afhængig af hvad du har mest brug for.

17

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

TEMA: ET LANGT ARBEJDSLIV af Lars H. Knudsen

Fremtiden er hybrid Future Work Labs har allerede flere ‘laboratorieprojekter’ kørende i finanssektoren, bl.a. Topdanmark, hvor man eksperimenterer med hybride teams. Og endnu flere er på vej hos blandt andre Købstædernes Forsikring og Velliv. Der er fuld fart over Future Work Labs (FWL), som er et fælles projekt mellem Forsikringsforbundet, Finansforbundet og FA. FWL har som mål at udforske fremtidens arbejdsformer, hvor digitale værktøjer bliver en stadig mere integreret del af vores arbejdsliv – og det er kun styrket af coronasituationen.

Aktuelt kører der projekter hos Nordea (bank) og hos Topdanmark, men efter sommer startes også projekter op hos Købstædernes Forsikring, Velliv og andre selskaber i finanssektoren, bl.a. Danske Bank og Nykredit. Hos Topdanmark er projektet sat i gang sammen med Team Assurandørsupport, og der er afholdt fysiske workshops i Vejle og Ballerup. Her afholder man jævnlige ”digitale frikvarterer”, hvor deltagerne mødes virtuelt og uformelt over video i 6-personers grupper. Der er en række ”samtalestartere” i mødeindkaldelserne, men ellers er snakken fri. Efter to uger blandes der nye grupper.

holdere, og målet er at sikre overblik og opmærksomhed på hver enkelt kollega – ikke at sagsbehandle.

Projektet indeholder også ”Tjek in”, hvor man hver tirsdag morgen har et 10-minutters tjek-in-møde i grupperne. Der er tov-

Det kommende projekt hos Købstædernes Forsikring handler om ”den langtidsholdbare hjerne”, pauser og mental sundhed.

Stigende brug af psykologer Hjemmearbejdet har konsekvenser på mange områder. Ikke alle nyder godt af hjemsendelserne og arbejdet hjemme, som har haft konsekvenser for blandt andre de unge på arbejdsmarkedet. Hjemmearbejdet og frygten for at miste jobbet har hos Danica Pension givet en stigning i 2020 på 38 pct. i antallet af psykologbesøg blandt deres kunder i alderen fra 25 til 34 år, sammenlignet med gennemsnittet for 2018 og 2019. I antal af behandlinger svarer det til en stigning på mange tusinde. Tallene fra Danica Pension er en særdeles pålidelig indikator, da det er Danmarks næststørste pensionsselskab med ca.

18

850.000 kunder. Ud over at håndtere pensioner udbyder de også sundhedsforsikringer til virksomheder, og det er af den vej, de unge søger om dækning af psykologbehandling. Tallet er tilmed voksende, idet der under nedlukningen i sidste kvartal af 2020 har været en stigning på ikke mindre end 108 pct. i antallet af psykologbesøg sammenlignet med samme kvartal i 2019. Når hjemmearbejdet i den grad har skadet det psykiske arbejdsmiljø, skyldes det den sociale isolation, som det har medført. Unge er meget sociale, og mange af dem er nye på arbejdsmarkedet. De har derfor behov for at føle støtte fra ledere og kolleger, forklarer man hos Danica Pension.

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

BRANCHEN af Claudia Sønderskov

Jyske Forsikring:

White label i grønne farver Jyske Forsikring har set dagens lys. Det er navnet på og resultatet af et strategisk samarbejde om en ’white label’ forsikringsløsning, som Købstædernes Forsikring og Jyske Bank har indgået. At der findes styrke i fællesskabet, kan Danmarks ældste forsikringsselskab og Danmarks tredjestørste bank godt blive enige om. De har netop indgået et samarbejde, hvor forsikringskunder henvises fra Jyske Bank, mens Købstædernes Forsikring står for rådgivning, skadesbehandling og servicering af kunderne. Løsningen hedder Jyske Forsikring og er udviklet specifikt til samarbejdet med Jyske Bank. Farverne på denne ’white label’ forsikringsløsning vil da også være de velkendte grønne nuancer, som kendetegner Jyske Bank. Forventningerne til samarbejdet er høje og målet er, at Jyske Forsikring indenfor fem til syv år vil være en af de ti største forsikringsaktører i Danmark. ”Det er rigtig, rigtig spændende for os. Det er jo en kæmpe mulighed,” fortæller den administrerende direktør i Købstædernes Forsikring, Anders Hestbech. ”Når man indleder et samarbejde med Danmarks andenstørste danskejede bank, så ligger der jo kæmpe muligheder i det. Det giver os ikke mindst muligheder for at fortsætte vores vækstrejse.”

Købstædernes Forsikring har indfriet målet om en fordobling af omsætningen tre år før de oprindelige ti år, som er nedfældet i firmastrategien. En del af den høje vækst har været drevet af de partnerskaber, som selskabet har indgået. ”Nu får vi endnu et partnerskab, der har den ekstra finesse, at det er sit eget brand. Så det betyder, at vi kommer til at ansætte nye kolleger, der kun arbejder for Jyske Bank, og som bliver forsikringsrådgivere, der skal samarbejde tæt med bankrådgiverne,” forklarer Anders Hestbech.

Louise Foldager

eningen, glæder man sig over samarbejdet og til at kunne byde velkommen til mange nye medlemmer: ”Det er en spændende rejse at få lov til at være med på for både de nuværende og kommende medarbejdere,” er formandskabet i personaleforeningen helt enige om.

Medarbejderne vigtige for succes I praksis bliver Jyske Forsikring en selvstændig enhed i Købstædernes Forsikring med en divisionsdirektør i spidsen. Divisionsdirektøren – ligesom resten af lederteamet – er rekrutteret internt. At det sker internt, er helt bevidst: ”Vi ønsker at skabe en fælles forståelse for projektet, når der skal rekrutteres 25-30 nye medarbejdere, og med et lederteam, der består af interne folk, kan vi forankre de værdier, som Købstædernes Forsikring står for,” fortæller HR-direktør Louise Foldager. Konkret bliver medarbejderne ansat af Købstædernes Forsikring, men de får hver især deres faste gang ude i Jyske Banks afdelinger over hele landet. Det er helt essentielt for samarbejdet, at forsikringsrådgiverne er at finde ude lokalt, så de kan være tæt på kunderne såvel som på bankrådgiverne.

Glæde i personaleforeningen

Jyske Bank er Danmarks andenstørste danskejede bank med hovedsæde i Silkeborg. Selskabet har 94 bankafdelinger i hele Danmark og beskæftiger ca. 3.300 heltidsansatte, som betjener de godt 900.000 kunder, som banken har.

Købstædernes Forsikring er et kundeejet selskab med 260 års forsikringshistorie med i bagagen. Selskabet er Danmarks sjettestørste danskejede forsikringsselskab og betjener både erhvervs- og privatkunder i hele Danmark – både igennem egne direkte kanaler og via samarbejdspartnere.

I Forsikringsforbundets lokale repræsentation Købstædernes Forsikring, personalefor-

19

af Søren Dalager

DE UNGE

Ung, aktiv og engageret Forsikringsforbundet arbejder dagligt for at være nærværende for alle sine medlemmer uanset alder, faglige kompetencer og erfaring. For medlemmer under 35 år bliver deres interesser varetaget af Ungdomsnetværket, der arbejder målrettet for at give forbundets unge medlemmer en stemme og være med til at sætte unges interesser på den politiske dagsorden. Omkring en tredjedel af alle medlemmer i Forsikringsforbundet er under 35 år og dermed ”unge” i vores terminologi. De mange unge medlemmer har gode muligheder for at gøre sig gældende

20

i Forsikringsforbundet, ikke mindst gennem Ungdomsnetværket. Medlemmerne af Forsikringsforbundet repræsenterer mange jobkategorier og aldersgrupper, og det skaber naturligvis mange forskellige – nogle gange modsatrettede – forventninger til, hvad Forsikringsforbundet skal have af mærkesager, og hvad der giver størst værdi af et medlemskab. Den meget flade organisation gør, at det netop i Forsikringsforbundet er meget nemt at få både det faglige og politiske niveau i tale, og som medlem – ung som gammel – har man nemt ved at blive hørt. Med Ungdomsnetværket har de unge under 35 år tilmed deres eget forum.

Fremtidens Ungdomsnetværk Midt i april blev alle Forsikringsforbundet tillidsrepræsentanter under 35 år inviteret til et åbent møde, hvor erfaringer, ønsker og

drømme om fremtidens Ungdomsnetværk kunne deles. Et tilbagevendende tema på mødet var arbejdet for at gøre unge medarbejdere interesseret i den faglige og politiske del af deres eget arbejdsliv – ikke mindst ved at gå ind i arbejdet som tillidsrepræsentant.

Ungdomsnetværket giver de unge under 35 år deres eget forum Som Forsikringsforbundets lokale repræsentanter i selskaberne har de unge tillidsrepræsentanter i hverdagen god kontakt med de yngre kollegaer. Ungdomsnetværket ønsker at bruge den platform til at skabe et aktivt netværk på tværs af branchen, hvor unge får mulighed for at engagere sig i sager, der står dem nær. Det kunne eksempelvis

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

DE UNGE

Ungdoms­ netværket

Ungdomsnetværket i Forsikringsforbundet har i forskellige former arbejdet med yngre medlemmers problemstillinger. Netværket henvender sig primært til medlemmer i alderen 18-35 år. Ved landsmødet i 2018 blev formanden for netværket tildelt en observatørpost i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse. Netværket består i dag af en formand, en næstformand samt en række mere eller mindre løst tilknyttede unge tillidsrepræsentanter.

være sager, som omhandler kompetence, bæredygtighed eller sexisme.

Et netværk som ingen andre Det har tidligere været en stor udfordring for ungdomsnetværket, at det har været hæmmet af en temmelig rigid struktur med bestyrelse, formand og næstformand. Det omskiftelige arbejdsliv, som påvirker mange medarbejdere i deres tidlige år i karrieren, har også haft betydning for netværket, hvor frafald, nye jobs og ændret familiemønster, har betydet, at Ungdomsnetværket har måttet sige farvel til mange gode og dygtige kræfter. På mødet drøftede deltagerne, hvordan man kunne imødekomme disse udfordringer, og man blev enige om at afprøve en løsning, hvor det overordnede ansvar for netværket og dets arbejde lægges på ganske få, centrale personer. Forventningen er, at det giver mulighed for, at andre kan byde ind, hvor

de mener at kunne gøre en forskel, uden at forpligte sig over evne. Det er en interessant tanke og god plan, som bliver spændende at følge fremover, hvor ønsket er at gøre det mere overskueligt for de unge at veksle mellem arbejdsliv og politisk engagement.

Brænder for kompetenceudvikling Et af de meget konkrete resultater af mødet er, at der blev valgt en formand for Ungdomsnetværket. Valget faldt på Nana Erstling, der dermed er ny formand for Ungdomsnetværket. Nana har som en af sine egne centrale værdier, at kompetenceudvikling er en proces, der varer hele livet. Dette har hun også som tillidsrepræsentant brugt meget tid på at hjælpe medlemmerne til at forstå, for en

dog ingen tvivl om værdien i, at de unge medlemmer på denne måde har et direkte bindeled til de politiske beslutninger i forbundet. Det er en tung rolle, og hun er også godt klar over, at hun får brug for stor hjælp fra ligesindede unge, hvis hun skal få succes med at skabe et netværk, der giver værdi. ”Min allerførste mission er at sikre, at alle i aldersgruppen for netværket, der stiller op til posten som tillidsrepræsentanter i deres selskab, samtidig ønsker at være en del af Ungdomsnetværkets arbejde – helt klart for deres egen skyld, for det er både spændende og udviklende at være med i det faglige og fagpolitiske arbejde,” slutter Nana.

løbende videreuddannelse er en naturlig del af arbejdslivet. Når man møder Nana, er det tydeligt, at vi har med en tillidsrepræsentant at gøre, der brænder for sagen: ”Det er vigtigt for mig, at medlemmerne har lyst til at videreuddanne sig,” fortæller hun. ”Det skal være et naturligt tilvalg, så medarbejderne – uanset alder og anciennitet – ikke mister deres værdi på arbejdsmarkedet.” Uddannelse er ikke den eneste værdi, som Nana mener, at netværket nu skal arbejde med. ”Det er vigtigt for mig, at der er fokus på ligestilling – ikke blot på lederniveau, men også på medarbejderniveau. Her spiller uddannelse og forandringsparathed en stor rolle. Og så mener jeg, at man også skal have større fokus på at understøtte fædre og deres ret til barsel.”

Om Nana Erstling

Nana Erstling er tillidsrepræsentant i Tryg Forsikring og nyvalgt formand for Ungdomsnetværket. Hun er 31 år og bosiddende i Roskilde. Hun er ansat i Tryg Forsikring som Underwriter i erhverv, men har samtidig de seneste ti år været tillidsrepræsentant. I fritiden er Nana Erstling i gang med at videreuddanne sig og læser for tiden til merkonom i Ledelse & Strategi.

Rigeligt at tage fat på Der er dog rigeligt af emner at tage fat på som ny formand for Ungdomsnetværket. Ikke mindst fordi Nana som formand får en rolle som observatør i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse. Hun kan altså fremover deltage i hovedbestyrelsesmøderne og har mulighed for her at fremlægge de unges synspunkter, men har dog ikke stemmeret. Der er

21

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

BRANCHEN af Lars H. Knudsen

En tand bedre

Dansk Tandforsikring har fokus på at tegne tandforsikringer for virksomheder og organisationer. Selskabet har nu gennem tegning af overenskomst med Forsikringsforbundet gjort det en tand bedre.

Denis Lewinsky, CEO for Dansk Tandforsikring

andre overenskomstområder er organisationerne mere tilbageholdende.

Problemer med tænderne kan give følgevirkninger, som kan forringe et menneskes livskvalitet væsentligt. Det ved Denis Lewinsky, CEO og stifter af Dansk Tandforsikring, for familien drev et dentallaboratorium, og dermed er han selv vokset op med gebisser og kunstige tænder. Selv er han datalog og økonom og stiftede Dansk Tandforsikring i 2010 sammen med David Choleva, der som aktuar tilførte den forsikringsmæssige baggrund. Senere har de fået Renaissance Health Service Corporation ind som ejer.

mangelfuld eller forkert optagelse af næringsstoffer fra maden, som kroppen har brug for.

”En del mener, at sundhed bør være en opgave, som hviler på det offentlige, så alle får lige muligheder. Og det er jo også en god tanke, men sådan er det altså ikke i dag omkring tandbehandlinger,” forklarer Denis.

Kollektive ordninger

Overenskomst på plads

Der tegnes stadig tandforsikringer til private, men de kollektive forsikringer har fået en stor plads hos Dansk Tandforsikring. Med de kollektive ordninger er der mange forsikrede at fordele risikoen på, og dermed kan de tilbydes til meget attraktive priser og med dækninger, som man ikke kan få ved individuelt tegnede tandforsikringer.

Denis Lewinsky siger, at udviklingen ikke er gået så hurtigt omkring de kollektive aftaler, som han havde troet. Det tager tid at ændre sædvaner i markedet, kan han konstatere. Dog begynder medarbejdergrupper inden for forskellige typer virksomheder nu at presse på, når de ser, at andre overenskomstområder får tandforsikringer – og hvor godt de fungerer.

Privatforsikringer

I stadig flere sammenhænge tilbydes medarbejdere en kollektiv tandforsikring, enten

Dansk Tandforsikring blev skabt for at sælge tandforsikringer til private gennem tandlægerne. Det var et oplagt marked, da tandpleje ikke er en del af de offentlige ordninger, og da alt for mange fravælger regelmæssig tandpleje på grund af økonomien. Netop økonomien er også den typiske årsag til, at nogle vælger billigere frem for de rette løsninger, når tandlægen spørger, hvad man ønsker. Med en tandforsikring kan man vælge den rigtige løsning hos tandlægen. Denis Lewinsky nævner, at netop tandsættets tilstand har betydning for udvikling af bl.a. hjertekarsygdomme, diabetes mv., og med dårlige eller manglende tænder kan man ikke tygge ordentligt, og får derfor

22

gennem deres arbejdsplads eller som led i en overenskomst – som det nu er tilfældet, når man er ansat under Forsikringsforbundets overenskomst.

Når man ønsker at få tandforsikringer ind i de kollektive aftaler, så må man også selv bakke op om det faglige fællesskab og den danske model. Derfor tegnede Dansk Tandforsikring sidste år en overenskomst med Forsikringsforbundet.

”Det er en gevinst for medarbejderne, men er samtidig en fordel for arbejdsgiverne, der jo nyder godt af sunde og raske medarbejdere,” forklarer Denis. Derfor er de kollektive ordninger nu også dem, der fylder mest hos Dansk Tandforsikring.

”Der var ikke kunder, som direkte havde nævnt behovet for overenskomst, og med en lille start-op virksomhed på blot 2-5 mand er organisering og overenskomst ikke det første, du tænker på,” indrømmer Denis.

Med overenskomsterne i finanssektoren har både bank- og forsikringssektoren fået kollektive aftaler om tandforsikring, men på

”Men vi fik forhandlet en overenskomst, der passer til vores virksomhed, og som begge parter kan se ind i.”

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

BRANCHEN af Lars H. Knudsen

tikum. I Danmark er der 750 medarbejdere, som arbejder ud fra København, Aarhus og Odense.

Gjensidige køber NEM Forsikring Der sker løbende konsolidering blandt de selskaber, som Forsikringsforbundet organiserer. Senest har Gjensidige Forsikring meddelt, at de opkøber NEM Forsikring. Der er ikke noget nyt i, at der sker en konsolidering i forsikrings- og pensionsbranchen. Og nu er det sket igen med Gjensidige Forsikrings køb af NEM Forsikring. NEM Forsikring er ejet af en forening, NEM Forsikring s.m.b.a., og købet er betinget af, at der sker en vedtægtsændring i foreningen – og i øvrigt af godkendelse fra det danske finanstilsyn samt konkurrencemyndighederne. Den endelige gennemførelse af opkøbet forventes derfor først gennemført i andet halvår af 2021.

Om NEM Forsikring NEM Forsikring har 60 ansatte, en portefølje på lidt under 200 mio. kr., idet NEM Forsikring i 2020 optjente præmieindtægter for egen regning på 271 mio. kr., hvoraf de godt 78 mio. kr. var relateret til agenturet NEXT, som blev frasolgt i november 2020. Selskabet har haft en stabil, stadigt stigende indtjening de seneste mange år.

ud i fremtiden. Men det går bestemt ikke

Forsikringsforbundets rolle

dårligt i NEM Forsikring, som netop har leveret sit bedste årsregnskab til dato.

Forsikringsforbundet følger opkøb og fusioner nøje for bedst muligt at kunne varetage berørte medlemmers interesser. Vi bakker op om vores lokale tillidsrepræsentanter og SU-medlemmers forhandlinger, og vi står klar til at støtte og rådgive medlemmer, særligt i tilfælde af afskedigelser. Vi kan ikke hindre en ledelse i at afskedige, men vil forhandle de bedst mulige vilkår for de opsagte. Ønsker medlemmer hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv, står vi centralt klar med rådgivning og støtte til jobsøgning og kompetenceudvikling.

Carsten Møller Pedersen, adm. direktør for NEM Forsikring, skriver i en meddelelse til selskabets interessenter, at man også må erkende, at stordriftsfordele er af stigende vigtighed inden for forsikringsbranchen. Selskabet mener, at man med salget vil opnå nye muligheder for at styrke arbejdet. Det ser dog ud til at være en kendsgerning, at NEM Forsikring bliver integreret helt i Gjensidige, idet selskaberne angiver, at kundernes engagement på et tidspunkt overføres til Gjensidige. Først når opkøbet bliver endelig godkendt af alle parter, iværksættes processen med at integrere NEM Forsikring i Gjensidige.

Om Gjensidige I en udmelding fra NEM Forsikring angiver man baggrunden for salget at være ønsket om at sikre gode forhold for selskabets kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere

Gjensidige er et nordisk skadeforsikringsselskab, noteret på Oslo Børs. Koncernen har cirka 3.700 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Bal-

NEM direktør Carsten Møller Pedersen

23

DEBAT af Dr. Christina J. Colclough, The Why Not Lab

Dit digitale jeg’s rettigheder Hvad sker der med alle de fotos, søgninger på Google Maps, indlæg på sociale medier, produktivitetsscorer på arbejdspladsen, evalueringer og ”profiler”, du har lavet og er blevet påvirket af i dit digitale liv, når du bliver ældre og endda dør? Ja, hvad sker der egentlig med vores

den information og solgt igen. Uden at have

data, når vi bliver ældre og senere dør?

defineret en ”livslængde for data”, så kan din profil og dine data leve for evigt, selv når du er væk.

Det lyder måske som et virkelig mærkeligt spørgsmål, men tænk over det et øjeblik.

Dømt for evigt

Som jeg kom ind på i artiklen ”Det handler ikke kun om dig” i Forsikring 2021-1, har dine opsamlede data faktisk indflydelse på andre mennesker – ikke kun dig. Når data er blevet samlet, brugt i algoritmer eller til følgeslutninger om, hvad vi skal præsenteres for af karrieremuligheder, reklamer og utallige andre ting på nettet, så manipulerer systemerne reelt vores arbejdsliv – og liv i det hele taget. Dine personlige data bliver repliceret, delt, solgt, sat sammen med an-

Dette rejser mange spørgsmål: Vil ungdommens fejl og dumheder belaste os langt op i livet? Vil alle vores dataprofiler fortsætte med at påvirke andres liv og valgmuligheder, selv når vi er døde? Vil dine karrieremuligheder senere i livet blive begrænset af, om du havde flere sygedage end gennemsnittet, da du var i 30’erne – eller måske har været overvægtig bedømt efter den norm, der var gældende dengang du var i 40’erne? Vil disse systemer så vurdere, at du stadig er en god investering for en arbejdsgiver, hvis du søger nyt job?

24

Vi er nødt til at stille disse spørgsmål, da vores digitale jeg’er (ja, vi har potentielt mange jeg’er) i princippet ikke har en udløbsdato. Selv de jeg’er, vi overhovedet ikke aner eksisterer, men som påvirker vores eget og andres liv og muligheder, har heller ikke en naturlig udløbsdato.

Dybt problematisk Når vi tænker over det, er alt dette virkelig problematisk. Dine karrierechancer, når du bliver ældre, kan begrænses af, hvordan andre som dig, der nu for længst er gået bort, har formået at præstere. Var de langsomme – for langsomme? Var de mindre tilpasningsdygtige? Blødere, og derfor mere velegnet til kundeservice end højhastighedshandel med aktier. Eller til kompleks dataknusning? Aldersdiskrimination sker i vid udtrækning, uanset om vi lige ser det eller ej. På DR P1 mandag den 26. april blev en headhunter interviewet. Han rapporterede, at han adskillige gange var blevet bedt af klienter om

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

DEBAT at frasortere ansøgere ud fra deres køn og/ eller alder.

digitale jeg’er fortsætter med at påvirke os selv og andre i al evighed.

Advarselsflag

Men det er dog ikke så simpelt i praksis. Ved vi faktisk, hvilken databehandling og hvilke analyser, der finder sted? Selv om virksomheder er forpligtet til at fortælle dig det, gør de det så også? Ifølge loven har du ret til at blive informeret om: 1. Indsamling af data om dig 2. Hvordan virksomheden planlægger at bruge disse data 3. Å rsagen til, at de indsamler dine data 4. Hvorvidt formålet med indsamlingen af​​ data kan opnås uden at indsamle dine

I mine første tre artikler her i Forsikring hejste jeg en række advarselsflag, som vi skal tage dybt alvorligt i vores stadig mere datificerede verden. Jeg gav mit bud på nogle løsninger og fremhævede især fagforeningernes og overenskomsternes nøglerolle i at vende udviklingen. Uden dem bliver det svært at sikre, at vores digitaliserede arbejdsliv respekterer menneskerettigheder, er inkluderende og mangfoldigt. I denne debatartikel vil jeg blive mere konkret og foreslå nogle løsninger og politikker, som fagforeninger med fordel bør udforske. Tilbage til rettighederne for dine digitale jeg’er. Hvordan kan vi undgå at blive udsat for manipulationer, der baserer sig på forældede data om os selv, eller på data fra personer, der nu er væk? Hvordan kan vi sikre os, at data opsamlet om vores liv ikke fortsætter med at påvirke andres, når vi selv er døde?

GDPR giver en hjælpende hånd Den europæiske generelle databeskyttelsesforordning er baseret på syv vejledende principper. Disse er beskrevet i GDPR artikel 5. Et nøgleprincip er dataminimering – hvilket står i art 5 (c):

Personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, hvortil de behandles (’dataminimering’) Hvad artikel 5 siger er, at databehandlere kun må indsamle de nødvendige data, og kun de nødvendige data til et givent formål, og at de data kun må bevares i det nødvendige tidsrum. Hvis det respekteres, vil denne lovregel virkelig hjælpe os med at forhindre, at vores

data? 5. Hvor længe dine data bliver bevaret for at opfylde formålet? 6. Hvorvidt data regelmæssigt bliver gennemgået i forhold til de foregående fem punkter, og slettes hvis de ikke længere er nødvendige? I overensstemmelse med artikel 16 i GDPR har du også ret til at redigere de personlige data, der er indsamlet om dig, og artikel 17 giver dig desuden ret til at få slettet data, hvis de ikke længere er nødvendige for at opfylde det formål, hvortil de blev samlet. Artikel 17 er nøglen til at forhindre, at data og datakonklusioner lever for evigt. Det er derfor meget vigtigt at sikre overholdelse af denne artikel, hvis man som fagforening ønsker at sikre retten til et langt og godt arbejdsliv. Det er dog ingen lille opgave, så den bør løftes i fællesskab, da problemstillingen deles af alle fagforeninger – nationalt, europæisk og globalt.

Hvad kan fagforeningen gøre? Som individ har du ret til at bemyndige din fagforening til at repræsentere dig i spørgsmål omkring databeskyttelse (se artikel 80 i GDPR). Dermed står du ikke alene med dine spørgsmål og eventuelle uenigheder, men har foreningens ekspertise og opbakning som støtte. Det vil alt andet lige stille alle stærkere, når I vil: a. Sikre, at arbejdstagerne rent faktisk informeres om dataindsamling (punkt 1-6 ovenfor)

b. Gennemføre ”anmodninger om registreret adgang”, som omfatter din ret til at få korrigeret/slettet lagrede data om dig c. Undersøge, hvorvidt din arbejdsgiver overholder GDPR’s syv principper – inklusive det om, hvor længe dine data kan bevares d. Kræve, at virksomheder overholder artikel 35 om konsekvensanalyser om databeskyttelse (DPIA). Da behandling af personoplysninger på arbejdspladsen er en ”højrisiko”-operation, er virksomheder faktisk forpligtet til at rådføre sig med arbejdstagerne, når de udfærdiger en DPIA. Jeg har kun kendskab til to eksempler på, at dette rent faktisk sker.

Er alt så godt? Nej, desværre ikke. Selv om alle ovenstående foranstaltninger virkelig kan hjælpe med at beskytte vores rettigheder og forhindre, at historiske og forældede data og dataprofiler får evig indflydelse på vores og andres liv, er vi nødt til at stille yderligere krav. For det første: Den geografiske rækkevidde af GDPR er fastlagt i artikel 3 i regelsættet. Denne del af reglerne yder en god og bred beskyttelse af vores rettigheder, så længe vi taler om EU-området. Men verden strækker sig jo langt ud over de geografiske grænser, inden for hvilke GDPR gælder. Eksempelvis kan algoritmiske systemer trænes ved brug af data fra lande uden for EU, og dermed også påvirke de resultater, som systemerne leverer herhjemme – også selv om systemerne overholder GDPR på alle punkter. For det andet: GDPR er dårlig til at fastlægge vores rettigheder i forhold til de dataprofiler, som vi underlægges, hvis disse ikke er baseret på vores egne data, men på data og profiler fra mennesker, der ligner os. Som nævnt i min artikel i Forsikring 2021-1 har fagforeningerne en vigtig rolle her. Lad os forestille os et automatiseret ansættelsessystem, som din arbejdsplads har købt fra en amerikansk IT-leverandør. Måske er dette system blevet udviklet og trænet på baggrund af data og analyser fra arbejdsta-

➤ 25

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

DEBAT ➤ gere i USA. Derefter instrueres systemet i at sortere ansøgere ud fra bestemte sætninger, ord, oplevelser eller egenskaber. Men hvad nu hvis algoritmen har ”lært”, at en person med en bestemt uddannelse fra et bestemt årti og af et bestemt køn sandsynligvis ikke bliver hos virksomheden særligt længe? Eller ofte ikke er særligt produktiv? Hvis du er en ansøger til et job i Danmark og har lignende karakteristika, tror du så, at du vil blive inviteret til samtale? Det er nok mest sandsynligt, at det bliver du ikke, selv om vi her i Danmark måske har helt andre tanker om, hvad der får medarbejdere til at blive på eller forlade en arbejdsplads. Dette er en af årsagerne til, at fagforeninger skal kræve plads ved bordet, så de får indsigt i og mulighed for at påvirke styringen af disse ​​ algoritmiske systemer. De skal

være i stand til at spørge ind til, hvilke data en given algoritme er trænet på, og hvilke egenskaber, ord og sætninger den har fået besked om at bedømme som positive eller negative. Og her skal fagbevægelsen spørge virksomhederne, hvordan alt dette vil påvirke målet om at sikre et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmarked.

nalt for at kræve, at regeringer kræver, at systemerne tager hensyn til det enkelte lands kultur, sædvaner og arbejdsforhold. Kun det kan sikre, at arbejdstagere, uanset hvor i verden de befinder sig, kan nyde godt af samme stærke rettigheder og gode beskyttelse.

Opbyg kapacitet og viden Fagforeninger skal ganske enkelt opbygge kapacitet og viden til at italesætte og stå fast på disse vigtige spørgsmål. Tillidsvalgte skal uddannes, så de kan være de digitale vagthunde på arbejdspladserne, så du som medarbejder kan nyde et langt arbejdsliv uden datadrevne manipulationer, der forhindrer dig og andre i at udnytte dit potentiale. Og sidst, men ikke mindst: De digitale værktøjer tager typisk ikke hensyn til nationale grænser, kun til egentlig lovgivning. Derfor skal fagbevægelsen samarbejde internatio-

The Why Not Lab bor i Svendborg Efter mange år med tilknytning til fagbevægelsen er Christina Jayne Colclough nu flyttet til Svendborg, hvor både familie og venner er lige om hjørnet. Men det har været en lang rejse for den nu 47-årige Christina, der med engelsk far og dansk mor startede ud med skolegang og studier i England. Siden kom hun til Danmark, hvor Christina fik en karriere inden for public relations, før hun valgte at gå efter en ph.d. under FAOS på Københavns Universitet. FAOS er et anerkendt institut, der har fokus på arbejdsmarkedsstudier. Studierne blev afbrudt for en tid, da hun blev ansat som generalsekretær for NFU, Nordic Financial Unions, med kontor i Stockholm. Det er en lobbyorganisation, der udfører EU-arbejde for de nordiske

26

finansielle fagforbund, herunder Forsikringsforbundet og Finansforbundet. Under arbejdet for NFU i Stockholm blev hun ramt af en hjernesvulst, som krævede øjeblikkelig og meget kritisk operation. Vel gennem operationen genoptog og gennemførte Christina ph.d.-studiet. Fra NFU gik turen over UNI Europa i Bruxelles, som er en fælles organisation for de europæiske faglige organisationer inden for servicefagene, herunder også det finansielle område. Det førte videre til en ansættelse som ansvarlig for arbejdet inden for ’The Future World of Work’ hos UNI Global Union, der har hovedsæde i Nyon i Schweiz. I den position rejste hun verden rundt for at holde taler og debatter, herunder

for mange faglige organisationer. Hun opbyggede her sin position som en af verdens mest betydningsfulde debattører inden for ansvarlig brug af data, kunstig intelligens, maskinlæring og nye ansættelsesformer. I starten af 2021 flyttede Christina fra Nyon til Svendborg i forbindelse med etableringen af egen virksomhed, The Why Not Lab, der fører hendes arbejde som indlægsholder, debattør og inspirator til særligt fagbevægelsen videre inden for fremtidens arbejde og den ansvarlige og etiske brug af data, algoritmer og kunstig intelligens. Læs mere om Christinas arbejde og The Why Not Lab på thewhynotlab.com.

BRANCHEN af Mariane Dissing

Arbejdsgiverne skal have ny direktør Mariane Dissing, adm. direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, har meddelt, at hun efter otte år på posten har valgt at stoppe. Mariane Dissing har været hos FA siden 1993 og været direktør siden 2013. Det er dermed Mariane Dissing, der har siddet ved forhandlingsbordet ved de seneste mange års forhandlinger af overenskomst med

Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet, glæder sig over resultaterne af de forhandlinger, hun har haft med FA:

Forsikringsforbundet.

2020, hvor vi sammen fik skabt et særligt fokus på vores tillidsvalgte samt på kompetence og trivsel. De er alle tre vigtige elementer i en bæredygtig fremtid, der er understøttet af den danske aftalemodel.”

Selv udtaler hun i en pressemeddelelse: ”Det er ikke en let beslutning, men en beslutning, som jeg har overvejet i et stykke tid. Og jeg synes, at tidspunktet er det helt rigtige nu. Der er et par år til næste overenskomstfornyelse. Det giver en ny direktør tid til at sætte sig ind i det komplicerede stof.”

”Gennem en konstruktiv dialog og et respektfuldt samarbejde har vi sammen styrket både selskaberne og medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen. Jeg er særlig stolt af den seneste overenskomstfornyelse i

Næstformand Lone Clausen tilføjer: ”Vi har altid haft det mål for øje at finde en løsning, der var til gavn for begge parter. Der er mange fælles dagsordener for sektoren, ikke mindst trivsel, det gode arbejdsmiljø, ligestilling og kompetenceudvikling. Men det

Mariane Dissing

Nadeem Farooq

er ikke altid gået stille for sig, og vi har, af naturlige årsager, været uenige hen ad vejen. Så har det været rart at kunne konstatere, at vi var enige om at være uenige. Men vi har haft samme mål om at være med til at udvikle forsikringssektoren og skabe gode og attraktive arbejdspladser.”

Konstitueret direktør Bestyrelsen i FA skal nu finde en ny direktør for foreningen. Indtil videre er Nadeem Farooq konstitueret som direktør. Han har hidtil været underdirektør i FA med ansvar for politik og analyse og har omfattende politisk erfaring fra sit arbejde for Radikale Venstre, hvor han sad i Folketinget fra 2011 til 2015. For Mariane Dissing, der er uddannet advokat, vil den kommende tid blive brugt på at tænke over, hvad der nu skal ske i hendes arbejdsliv.

DIGITALT

Bedre digital trivsel Med en ny platform vil Microsoft hjælpe medarbejdere over hele verden til at trives i det digitale arbejdsmiljø – og sikre bedre planlægning, læring og vidensdeling. Coronatiden har vist, at virksomhederne har behov for at kunne knytte medarbejderne til sig og sikre trivslen, også når der arbejdes digitalt på distancen. Det er baggrunden for, at Microsoft nu lancerer den digitale platform Viva. Microsoft kalder den selv for en ’Employee Experience Platform’, og målet er at bringe værktøjer til planlægning, læring og trivsel ind i medarbejdernes arbejdsgange.

”Hvis der er én ting, det sidste år har vist os, så er det, at der er et behov for teknologi, data og indsigt for at skabe bæredygtige og innovative arbejdspladser – og for at genoprette de sociale sammenhænge, der er gået tabt i overgangen til hybride arbejdsmiljøer,” siger Satya Nadella, CEO i Microsoft. Microsoft Viva er en integreret platform, der går på tværs af Office-værktøjerne Microsoft 365 og Microsoft Teams. Viva har fire overordnede fokusområder – Connections, Insights, Learning og Topics. Viva Connections giver adgang til intern kommunikation og dokumenter samt deltagelse i fællesskaber og grupper.

Viva Insights hjælper den enkelte medarbejder med at styre sin arbejdstid og til at arbejde mere fokuseret. Viva Learning giver bedre muligheder for oplæring og professionel udvikling, da den samler alle virksomhedens læringsressourcer på ét sted. Viva Topics forbinder medarbejderne med de rette informationer på tværs af virksomheden. Systemet er baseret på kunstig intelligens og fremhæver automatisk relevante emner i samtaler og dokumenter på tværs af Microsoft 365 og Teams.

27

KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen, uddannelseskonsulent

Brug Uddannelses­ puljen! Aldrig har det været vigtigere at holde dine kompetencer i top og dermed sikre din værdi på arbejdsmarkedet. Og nu har du nemt ved at få op til 25.000 kroner i støtte til en lang række anerkendte uddannelser og certificeringer. Vil du have en akademiuddannelse i bæredygtighed eller i innovationskompetencer? Eller måske en diplomuddannelse i forretningsudvikling og bæredygtige forretningsmodeller? Eller et kursus i avanceret forretningsengelsk? Dette er blot nogle få eksempler på de mange muligheder for efter- og videreuddannelse, som du kan søge støtte til gennem Uddannelsespuljen. Her kan du søge om op til 25.000 kroner i støtte til deltagerbetalingen på et stort udvalg af diplom- og akademiuddannelser, anerkendte certificeringer inden for bl.a. IT-området, op til 15 ECTSpoint på et HD modul samt til en række sprogkurser.

Søg online Du finder masser af information samt svar på mange spørgsmål på hjemmesiden hjemmesiden uddannelsespuljen.dk, hvor der ligger en online ansøgningsformular, som du kan udfylde og indsende, når du har besluttet dig til, hvad du vil have af efter- og videreuddannelse. Hvis du har svært ved at beslutte dig, så kan du som medlem af Forsikringsforbundet benytte dig af vores tilbud om gratis uddannelsesrådgivning, hvor vores erfarne konsulenter hjælper dig frem til det rettet valg fra det store udvalg af uddannelsestilbud. Læs mere på uddannelsespuljen.dk

28

Op på scenen “Jeg vil gerne blive bedre til at præsentere for andre – få mine budskaber godt igennem, uanset om det er i tale eller en slide-præsentation,” fortæller Karina Pedersen fra Tryg. Hun er teamleder for et mindre team og har i hverdagen ofte behov for at præsentere noget for sit team, men også for ledere højere oppe i systemet. ”Så mit mål er at få nye kompetencer til brug for at præsentere ting. Det handler om alt fra at formulere sine budskaber rigtigt, at udarbejde virkningsfulde præsentationer på PowerPoint og til at være bevidst om sit kropssprog,” forklarer hun. Karina har søgt Uddannelsespuljen og fået støtte til ”Performeruddannelsen – kommunikation og præsentationer i særklasse”. Det er ingen lang uddannelse, da den er på fire dage i alt – to moduler på hver to dage. Egentlig skulle hun være startet på uddannelsen her i foråret, men da uddannelsen baseres på fysisk fremmøde og præsentationer for hinanden, har den været udskudt på grund af corona-restriktionerne. ”Jeg synes da ikke, at jeg er dårlig til at præsentere, men mangler konkret viden. Jeg vil gerne gøre det på en rigtig og god måde og vil derfor gerne have mere styr på teorien omkring, hvordan man laver en god performance, hvordan jeg får mit budskab ud.” Ønsket har ikke baggrund i store ambitioner om avancement, men om at blive dygtigere. Uddannelsen i præsentationer udbydes af Teknologisk Institut. Om der skal følges op med yderligere uddannelse, ved Karina endnu ikke, men går da og overvejer at uddanne sig videre inden for ledelse.

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

Men selv om Henrik har godt styr på sine tests, så følte han selv, at han savnede bedre styr på terminologi og teori inden for testområdet. Det har han nu fået gennem støtte fra Uddannelsespuljen til at tage certificeringen ’ISTQB Foundation Manchet’. Bag det kryptiske navn ligger et krævende fire-dages kursus, der i denne coronatid blev gennemført via video fra hjemmekontoret. Men den afsluttende certificeringsprøve skulle aflægges fysisk sammen med de andre kursister, og den er nu i hus. Uddannelsen kostede 15.000 kroner, som Henrik søgte Uddannelsespuljen om: ”Jeg så information om muligheden for støtte fra Uddannelsespuljen ved årsskiftet og tænkte, at det kunne jo højst give afslag at søge. Allerede en dags tid efter at jeg havde søgt via websiden, fik jeg positivt svar på mail om, at jeg havde fået bevilliget støtten.”

Tester ved et tilfælde ”Er det dig, som er teknisk tester af vores IT-systemer?” blev Henrik Hjort Martinussen spurgt af en ny chef, da han var ansat hos SOS International som IT-udvikler. Den tyggede Henrik lidt på og syntes da, at det med ’teknisk tester’ var lige, hvad han havde lyst til. Så da Alm. Brand senere søgte en tester til deres IT-afdeling, var han klar – og fik stillingen. Derfor er han nu teknisk tester og arbejder med at skrive rutiner, der kører grundige test af nye IT-løsninger så man kan sikre sig, at de virkelig gør, hvad de skal.

Sikrer værdi Henrik understreger, at certificeringen ikke var et krav eller ønske fra arbejdsgiveren, men at det at have papir på sine kompetencer klart er med til at sikre hans værdi på arbejdsmarkedet: ”Med ISTQB-certificeringen har jeg fået mere perspektiv ind i mit testarbejde, og med den i hånden kan jeg nu påvise mine kompetencer som tester. Det kan gøre det lettere at få andre jobs inden for området. Ikke at det er aktuelt,” understreger Henrik, der nu har været hos Alm. Brand i tre år og er rigtig glad for jobbet. Fremadrettet tænker Henrik Hjort Martinussen på at tage en diplomuddannelse på IT-området, som udbydes af DTU i Ballerup. Yderligere certificeringer og uddannelse inden for arbejdsområdet som tester får han via sin arbejdsgiver.

Hold øje med rejseforsikringen Der er virkelig tryk på rejsebranchen, efter at der så igen er åbnet for ferierejser. Men meget af verden er fortsat rød og gul i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og dermed skal man også holde øje med hvad ens rejseforsikring egentlig dækker. For dækker den ikke, så kan det blive dyrt at blive syg under ferien. LB Forsikring har orienteret om, at hvis man vil være fuldt dækket af rejseforsikringen på ferien, så skal man ikke bestille

ferie i udlandet, før Udenrigsministeriet ophæver rejserestriktionerne. Hvis man bestiller en rejse, mens Udenrigsministeriet fraråder det, dækker afbestillingsforsikringen ikke i det tilfælde, at der stadig – eller igen – frarådes rejser til destinationen på afrejsetidspunktet. Vælger man at rejse til en destination, hvortil Udenrigsministeriet fraråder rejser, dækker LB’s rejseforsikring kun det, der ikke kan relateres til årsagen til,

at Udenrigsministeriet fraråder rejser dertil – hvilket jo hovedsagelig er risikoen for coronasmitte. Fra starten af maj lemper LB dog på kravene, idet at man færdigvaccineret eller hvis man skal besøge en ægtefælle, der bor i udlandet, så dækker rejseforsikringen alligevel – også selvom Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til destinationen. Så husk at tjekke med din rejseforsikring, før du bestiller ferie til familien.

29

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

RETTEN ER SAT

Slettede ikke videoer af tidligere medarbejder Beskyttelse af vores personlige data er i stigende fokus, ikke mindst efter indførelsen af GDPR, som er et EU-direktiv, der fastlægger gode men meget omfattende rammer for, hvad man må opbevare af data om os, og hvor længe. I denne sag havde en virksomhed lagt en række videoer på sin hjemmeside samt på YouTube-videotjenesten. En tidligere medarbejder var med på videoerne, som blev brugt af virksomheden til markedsføring. Medarbejderen, der ikke længere var ansat, trak sit samtykke til brugen af optagelserne med ham tilbage i en henvendelse til virksomheden og bad om at blive slettet fra videoerne – klippet ud eller fjerne videoerne. Virksomheden oplyste, at det gjorde den, men efterfølgende var han alligevel at finde i deres videoer. Han klagede derfor til Datatilsynet over virksomhedens manglende sletning. Virksomheden oplyste under klagesagen, at medarbejderen havde underskrevet samtykkeerklæring på, at den måtte bruge billed- og videomaterialet til markedsføring, og at virksomheden på den bag-

grund mente, det var lovligt og rimeligt at anvende tekniske fagfilm – også efter ansættelsens ophør. Klagen til Datatilsynet fik dog virksomheden til at konkludere, at medarbejderen havde fortrudt sit samtykke, og de havde derfor slettet materialet. Datatilsynet gav virksomheden ”alvorlig kritik” af dens behandling af medarbejderens anmodning om at få slettet billed- og videomaterialet. Datatilsynet understregede, at en dataansvarlig i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 17 har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis den registrerede trækker sit samtykke, der er grundlaget for behandlingen, tilbage.

Juristens kommentar

Datatilsynet lægger vægt på, at den tidligere medarbejder ved sine henvendelser til virksomheden om sletning af billed- og videomateriale måtte anses for at have trukket sit samtykke tilbage. Det påhviler derfor virksomheden at slette materialet og sker det ikke, så er det en overtrædelse af GDPR-direktivet (databeskyttelsesforordningen).

DIGITALT

Hjælp til at holde pauser Onlinemøder kan være krævende og trættende, så for at holde energien oppe er det vigtigt, at der indlægges pauser af passende længde i ny og næ, ikke mindst mellem møder. Det meget brugte e-mail- og kalendersystem Microsoft Outlook har derfor fået en ny funktion til brug ved bookning af onlinemøder: Automatisk indlæggelse af pauser mellem møder. Undersøgelser viser, at manglende pauser mellem møder er en stressfaktor, ikke mindst når man arbejder hjemmefra. Det er Microsoft, som har målt hjerneaktiviteten hos forsøgspersoner i onlinemøder, og derfor er den nye pausefunktion udviklet. Når onlinemøder ligger lige op ad hinanden, levner det ikke tid til at strække benene, hente noget at drikke eller forberede sig mentalt på næste møde. Det gør mødedeltagerne mindre effektive og øger stressniveauet. Så derfor den nye mødeindstilling i Outlook, som skal gøre det nemmere at huske pauserne. Helt

30

konkret betyder indstillingen, at onlinemøder automatisk er 5-15 minutter kortere, når man opretter en aftale. De 5-15 minutter afsættes så til pause mellem møder. Den nye funktion bliver en standardindstilling, som mødearrangøren kan slå til, men som også virksomhedens IT-administration kan indføre som standard ved alle onlinemøder.

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

KURSER/ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer finder du en løbende opdateret oversigt over aktuelle kurser og arrangementer samt oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding.

9. november

Webinar: Boost din ansøg­ ning – sådan skriver du dig til en jobsamtale En ansøgning er ikke bare en ansøgning. Det er din chance for at skille dig ud og gøre et så godt indtryk, at netop du bliver indkaldt

Medlemsmøder med fysisk fremmøde afholdes efter alle gældende regler om afstand og restriktioner. På grund af coronaepidemien kan vi være nødsaget til at aflyse kurser og arrange-

til samtale. For det er det, en ansøgning skal

menter med kort varsel. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.

spild af ikke mindst din egen tid.

8. juni 2021

14. september 2021

Boost dit CV – sådan sælger du dig selv bedre (via Zoom)

Få styr på dit CV

17. november

Uanset om du er under uddannelse, ledig

kunne: Skaffe dig en samtale. Alt andet er

De agile møder Er du også begyndt at deltage i daily stand-

På denne workshop får du en gennemgang af,

eller i job, er et godt CV alfa og omega. Et

up, refinement, retrospectives eller andre

hvad et CV faktisk er – og hvordan du bruger

velplejet CV gør dig jobmæssigt attraktiv og

typer møder, der er dukket op, i takt med at

det bedst. Du får masser af tips og tricks til at

giver et værdifuldt overblik over dine kvali-

flere og flere organisationer arbejder agilt?

sælge dig selv og dine erfaringer/evner bedst

fikationer og din erfaring.

Eller har du blot hørt om disse møder?

muligt. Efter workshoppen vil du være meget

På kurset får du rådgivning, tips og tricks til,

Tilmelding foregår via selvbetjeningspor-

bedre klædt på i forhold til at skrive præcis

hvordan du bedst udfylder dit CV.

talen Mit.forsikringsforbundet.dk – se evt. vejledning til login nedenfor. ​​​​​​​På selvbetje-

det CV, der passer allerbedst til dig og det job, du søger.

14. september 2021

24. august 2021

Kurset henvender sig til begyndere og bruge-

I dybden med ”scrum” Vil du vide mere om, hvordan man kan arbejde agilt? På dette kursus får du en introduktion til den mest populære og anvendte agile metode: scrum. På kurset dykker vi ned i elementerne og byggeklodserne i scrum.

13. september, København 14. oktober, Aarhus 25. oktober, Odense 28. oktober, København

Excel Grundkursus re, som ikke tidligere er blevet introduceret til brugen af Excel. På kurset arbejder vi bl.a. med optimering af arbejdsprocesser i Excel.

5. oktober

Nå dine karrieremål med LinkedIn Har du brug for inspiration, aktuelle eksempler, dos and dont’s, idéer og konkrete råd til

ningsportalen kan du også hente uddannelseskataloget ’Medlemskurser 2020/2021’.

Login på Mit.Forsikringsforbundet Du logger ind på selvbetjeningsportalen mit. forsikringsforbundet.dk med dit medlemsnummer/CPR/e-mail og din adgangskode. Første gang du logger ind, skal du klikke på ”Ny adgangskode for førstegangsbrugere” og følge anvisningerne, så modtager du en e-mail med en adgangskode.

at få meget mere ud af LinkedIn? På kurset

Herefter bliver du bedt om at vælge din egen

får du hjælp til at lave en professionel profil

adgangskode, som fremover skal anvendes

I samarbejde med Københavns Universitet

og udforme en effektiv netværksstrategi, der

sammen med dit medlemsnummer til at

og Velliv-foreningen inviterer vi til et fyraf-

bringer dig tættere på dine karrieremål.

logge ind. Hvis du har glemt dit medlem-

Foredrag: De erfarne

snummer og/eller din adgangskode, kan du

tensmøde om, hvordan du kan skabe dig en god senkarriere og overgang til pensionen. Du er velkommen til at tage din leder med, så I sammen kan blive klogere på, hvordan man holder hjernen frisk i den sidste del af arbejdslivet. Desuden vil vi på fyraftensmødet give dig et refleksionsværktøj, som du kan bruge til at forberede en god afslutning på arbejdslivet, og en god start på pensionslivet.

7. oktober

benytte hjælpefunktionerne på mit.forsik-

Roller, ansvar og mandat når man arbejder agilt

ringsforbundet.dk.

Hvad betyder alle de nye roller, som er dukket op, i takt med at flere og flere organisationer arbejder agilt?

TIP: Dit medlemsnummer står altid i nyhedsmailen Medlemsinfo. Bemærk: Du kan ikke ændre dit brugernavn - det vil altid være dit unikke medlemsnummer.

Læs mere på bagsiden af dette blad.

31

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

LOKALT

Nyt fra personaleforeningerne I Forsikringsforbundets lokale repræsentationer – personaleforeningerne – meldes der generelt om lav aktivitet, idet stort set alle arrangementer og møder er aflyst pga. coronasituationen. Men der meldes også om genåbning i større eller mindre grad. Her er meldinger fra en række af Forsikringsforbundets personaleforeninger.

Pensam

Hos Pensam er medarbejderne

så

småt

begyndt at vende retur til kontorerne, idet der indtil videre må komme 25 pct. til 50 pct. retur. Der er desuden krav om friske coronatest to gange om ugen. Brugen af mundbind, håndsprit

hjemme. Selskabet benyttede sig af de tomme kontorer til at få udskiftet alt kontormøblement i huset, lige fra skriveborde, afskærmning, PC´er m.m. til opfriskning af malingen med brug af forskellige farvetemaer på de enkelte kontorer. Det er blevet meget flot og indbydende. Personaleforeningen håber at kunne vende tilbage med spændende og hyggelige arrangementer, når coronarestriktionerne ophører. Industriens Pension har i de seneste to måneder givet medarbejderne mulighed for at møde

32

kommet tilbage på kontoret, og

teste en gang om ugen – men det

der er åbent for kunder. Perso-

er dog ikke et krav – ligesom le-

naleforeningen melder, at det er

delsen heller ikke skal tjekke svar

godt at være tilbage, og at det hele

på evt. test. Frokosten er blevet

fungerer fint. Der afholdes dog

udvidet fra to til tre hold, så man

fortsat møder online via Teams.

ikke behøver sidde så tæt ved bor-

Medarbejderne i selskabet skal

dene. For at minimere kontaktfla-

coronatestes mindst en gang om

der, er håndklæder på toiletterne

ugen, og når der kommer kunder

blevet udskiftet med engangsser-

ind i butikken, skal man have

vietter, ligesom sæbedispenseren

mundbind på.

er udskiftet fra en manuel til en automatisk. Derudover står der

skabet, hvor to medlemmer dog er

arbejde ved specielle opgaver, der

gået på pension for nylig, men der

Med hensyn til hjemmearbejde,

skal løses, men som udgangs-

er endnu ikke ansat nye.

er det ikke tidligere praktiseret

ret i at få gang ”i gangene” herude – altså folk tilbage på kontorerne. Hos Pensam er der altså ikke selvbestemmelse om, hvorvidt man hjemmefra.

medmindre særlige forhold taler for, at det skal være oftere. Senest melder ledelsen ud, at man lemper kravene i de enkelte kontorer, således at man kan møde ind de dage, som passer den enkelte. Man kan dog fortsat ikke være alle mand inde samtidig. Medarbejderne skal holde mindst 2 meters afstand til andre, og altid mindst 1 meters afstand. Og hertil de velkendte påbud om at bruge mundbind og spritte af. Ledelsen vil tage retningslinjerne op igen i slutningen af maj.

selvfølgelig sprit overalt.

i Popermo, men ledelsen er nu

punkt er ledelsen mest interesse-

ind på kontoret én gang om ugen,

set alle medarbejdere har arbejdet

sen til, at medarbejderne lader sig

hos Pensam mere ind i hjemme-

Industriens Pension fremmøde pga. corona, hvor stort

Alle i Bornholms Brand er nu

Ellers sker der ikke så meget i sel-

og virtuelle møder fortsætter.

nem lang tid været begrænset

den forbindelse henstiller ledel-

Som udgangspunkt kigger man

vil ind på kontoret eller arbejde

I Industriens Pension har der gen-

Bornholms Brand

Popermo

I Popermo var alle 42 medarbejdere retur efter påske, efter at langt de fleste har arbejdet hjemmefra siden oktober 2020. I

mere åben for, at medarbejdere kan få lov til at arbejde hjemmefra, hvis der er særlige behov, der taler for det.

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

LOKALT FDC

I Personaleforeningen i FDC afman

Også Forsikringsforbundet i SOS

Clarion Hotel Copenhagen Airport

sammen med gaven lagt en fin

i september. I Personaleforeningen

folder, hvor der var en hilsen fra

i Alm. Brand er man overbevist

alle personaleforeningsformænd

om, at alle medarbejdere har brug

gennem tiden. Til oktober, når der

for endelig at mødes og snakke

skal afholdes generalforsamling

med kollegerne. Det er derfor en

i personaleforeningen, bliver der

fest, som alle ser meget frem til.

gjort ekstra ud af det. For her vil

generalforsamling

International (personaleforenin-

den 24. marts 2021. På grund af

gen) melder, som mange andre, at

coronasituationen foregik det on-

der ikke sker det store i selskabet.

line via Teams, og der var ca. 20

Personaleforeningen i SOS har

medlemmer, som deltog. Blandt

dog afholdt deres første onlinege-

emnerne på generalforsamlingen

neralforsamling, og alt forløb fint.

Personaleforeningen har været så

var en del vedtægtsændringer,

Der er valgt en ny tillidsrepræ-

heldig at kunne få lov til at holde

da foreningens vedtægter efter-

sentant ind i bestyrelsen, Lazaros

det sædvanlige årlige seminar for

Coronasituationen i Alm Brand

hånden trængte til en opdatering.

Kourtparasidis, som i sit daglige

tillidsrepræsentanterne i maj, og

betyder, at der, i takt med at sam-

Blandt andet er der nu indført be-

hverv fungerer som supervision

med fysisk fremmøde. Man ser

fundet åbner mere op, også mø-

stemmelser om afstemning, når

på alarmcentralen. Bestyrelsen

meget frem til god faglig sparring

der flere folk ind på kontorerne.

en generalforsamling afholdes via

har også konstitueret sig på ny

samt at mødes med nye som erfar-

Medarbejderne bliver testet inden

onlinemedier, hvor man ikke kan

og valgt en ny næstformand: Hel-

ne tillidsrepræsentanter.

fremmøde, og der udvises fortsat

lave håndsoprækning eller hem-

le Bladmose har trukket sig som

melig afstemning. Det var også

næstformand, og Alexander Bar-

nødvendigt at ændre på bestyrel-

ren er valgt som ny næstformand.

sens sammensætning, da antallet

Personaleforeningen takker Helle

af tillidsvalgte skulle reduceres

for det store arbejde, hun har gjort

med én person. Herudover blev

i sin tid som næstformand. Helle

alle indkomne forslag vedtaget,

fortsætter som tillidsrepræsentant

og bestyrelsen ser nu sådan ud:

i bestyrelsen.

Johnny Hansen (formand), Gitte Mayland (næstformand), Frank Meyer (kasserer), Erik Paw Nielsen (bestyrelsesmedlem), Leif B. Hansen (revisor) samt Gitte Frølich (suppleant).

I år kan personaleforeningen fejre vores 25-års jubilæum. Dette er

Endelig kan personaleforeningen

allerede blevet markeret med en

byde velkommen til en ny tillidsre-

gave til alle medlemmer i selska-

præsentant, Bjarne D. Persen, som i

bet, som fik en transportabel høj-

sit daglige virke er systemudvikler.

taler. Personaleforeningen havde

er her i starten af maj stadig ingen meldinger fra ledelsen om, at vi skal begynde at komme ind endnu. Medarbejderne i SOS har gratis mulighed for at blive testet med Quicktest på jobbet, så det

bage på kontorerne, men der har

benytter nogle sig af. Vi forventer

dog hele tiden været folk til stede

i personaleforeningen, at ledelsen

i selskabet. Ledelsen forventer, at

i SOS ønsker at fortsætte med mu-

folk skal til at møde ind én til to

ligheden for hjemmearbejde, men

gange om ugen, men det er noget,

formodentlig i mindre grad i for-

der skal aftales med deres leder.

hold til nu.

Alle, der møder ind, skal have en gyldig negativ coronatest.

engagement - erfaring - ekspertise Kundeservicechef, som kan favne bredt En lederstilling med udviklingsmuligheder i en international forsikringskoncern – du har erfaring fra forsikringsbranchen. I denne stilling er nøgleordene: kundeservicedrift, tværfaglig sparring og procesudvikling samt kommunikation til en stor kontaktflade.

Alm. Brand

Selskabets motionsrum og bade-

Da vores samfund er ved at åbne

rum lukker op i starten af maj –

op, har Alm Brand inviteret til stor

også omklædning for de medarbej-

fysisk koncernfest for alle kollega-

dere, der cykler til arbejde.

er i Alm. Brand. Festen holdes på

4 9 2 5 3 1 6 7 8

5 6 7 4 2 3 8 1 9

1 2 4 7 9 8 5 3 6

9 8 3 1 6 5 4 2 7

23 77 61 89 34 46 58 15 92 56 35 49 77 18 92 64 23 81 94 18 82 55 61 23 77 46 39 85 62 34 23 99 58 41 77 16 79 56 13 41 85 37 22 98 64 47 21 98 66 72 14 35 89 53 12 93 76 34 27 65 89 51 48 68 89 55 92 46 71 13 34 27 31 44 27 18 53 89 96 62 75

39 62 44 51 95 76 28 83 17

75 53 88 27 62 19 36 94 41

17 91 26 48 34 83 62 55 79

92 77 53 34 11 65 49 26 88

46 88 19 93 57 22 75 61 34

61 24 35 86 79 48 57 12 93

83 49 77 12 26 54 91 38 65

54 36 61 75 88 97 13 49 22

28 15 92 69 43 31 84 77 56

SUDCL_ 4018 SUDCL_ 4014

3 1 6 9 8 7 2 4 5

SUDCL_ 4017 SUDCL_ 4018

8 7 5 2 4 6 3 9 1

SUDCL_ 4017

Sudoko løsning (Fra side 35) 6 4 8 3 1 9 7 5 2

stor fleksibilitet fra ledelsens side.

flere ind på kontoret, men der

starten af maj med at komme til-

7 3 1 6 5 2 9 8 4

medlemmerne i selskabet.

Der er langsomt ved at komme

I FDC starter man langsomt op fra

2 5 9 8 7 4 1 6 3

jubilæet blive fejret med en fest for

9 2 4 1 5 6 8 3 7

5 3 8 7 2 9 6 4 1

7 1 6 8 4 3 2 5 9

Hvis du vil videre: Er du interesseret i at høre om stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Tine Nissen Kornum på telefon 33 24 40 80 og få flere informationer.

2 6 1 3 4 8 7 8 4 9 6 5 3 9 5 7 1 2 4 3 6 2 5 9 1 7 9 6 8 3 5 2 8 4 7 1 www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk 9 5 7 1 3 4 6 1 2 8 9 7 8 4 3 5 2 6 SUDCL_ 4014

holdt

SOS International

33

FORSIKRING > NR. 2 > JUNI 2021

LOKALT Topdanmark

bejdere, og nogle af konklusioner-

meforbrug samt mindre transport

kom med over fra Alka Forsikring

ne er, at medarbejderne selv skal

mellem hjem og arbejde.

og fortsatte sit hverv som tillids-

Også i Topdanmark melder per-

have medindflydelse på, hvor

sonaleforeningen om, at sel-

meget eller hvor lidt de vil arbejde

skabet står over for en forsigtig

hjemmefra.

genåbning, hvor man på en del områder har eller vil åbne for, at medarbejderne kan komme tilbage på kontorerne i større eller mindre grad. Men hjemmearbejde er klart kommet for at blive, om end i mindre grad end nu. Allerede fra 3. maj har man i Topdanmark måttet være 40 pct. retur på kontorerne, idet afdelingerne selv forvalter det. Ledelsen anbefaler kraftigt, at man bliver testet indimellem, og der skal fortsat holdes en fysisk afstand på to meter, hvor det er muligt – og altid minimum 1 meter. Topdanmark har gennemført en

repræsentant i Tryg. Martin har

Tryg

fået nyt arbejde uden for Tryg og

I Trygs personaleforening er det

stopper derfor som tillidsrepræsentant. Vi vil gerne sige en stor

Undersøgelsen viste i øvrigt, at

besluttet, at der skal afholdes

52 pct. stort set ikke arbejdede

generalforsamling torsdag den

hjemmefra inden corona. Nu

14. oktober kl. 16.30 i Salen på

ønsker ca. 90 pct. mere end én

Klausdalsbrovej. Bestyrelsen har

dag hjemme om ugen. Det bliver

nedsat arbejdsgrupper, som skal

job.

ikke en ”one size fit’s all”-løsning,

kigge på foreningens vedtægter,

Fra mandag den 3. maj fik vi lov

men overlades til den enkelte le-

arbejdsprogram og indsatsområ-

til at være 50 pct. medarbejdere

der at organisere og tilrettelægge

der samt økonomi. Alt dette skal

tilbage på kontorerne. I persona-

tilstedeværelsen og hjemmear-

så fremlægges til godkendelse på

leforeningen glæder man sig over

bejdet. Overskudsplads skal væk

generalforsamlingen. Hvis du er

den stille og rolige tilbagevenden.

og bidrage til at skabe moderne

medlem i Tryg, så husk at sætte

Gennem hele coronaforløbet har

lokationer, der understøtter nye

kryds i kalenderen, da det bliver

Tryg lagt stor vægt på, at det skal

samarbejdsformer. Tilsammen

en god mulighed for at hygge med

være trygt for alle at møde fysisk

bliver det en win-win-situation

dine kollegaer ved den efterføl-

på arbejde, og det vil også være

for økonomi, medarbejdere og

gende middag og banko.

fokus i denne fase af genåbningen.

ikke mindst for klimaet, der ny-

Pr. 1 juni må vi desværre sige

Selskabet opfordrer alle med-

farvel til Martin From Gren, som

arbejdere, der møder fysisk på

der godt af mindre strøm- og var-

undersøgelse blandt alle medar-

tak til Martin for hans arbejde og engagement som tillidsrepræsentant, og held og lykke med det nye

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb. Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Forsikringsforbundet særligt favorable vilkår Giver det mening? Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og book et møde.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Forsikringsforbundet. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvad har Forsikringsforbundet med dit valg af bank at gøre?

* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Forsikringsforbundet og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 250.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Forsikringsforbundet_210517_3%_Valg-A_180x112.indd 1

34

03.05.2021 14.21

JUNI 2021 < NR. 2 < FORSIKRING

LOKALT arbejde, til at blive testet. Derfor fortsætter muligheden for to ugentlige test for medarbejdere i Ballerup og Århus. For at øge trygheden yderligere, vil der fra den 3. maj dagligt være coronaguider, som går rundt i fællesområderne på de store lokationer.

If

I If Skadesforsikring har man besluttet, at hjemmearbejde også bliver en mulighed efter coronanedlukningen. Det bliver op til hver enkelt afdeling at aftale de fremad-

PFA

rettede hjemmearbejdsdage, sådan

Hos Forsikringsforbundet i PFA

så det vil passe ind i hverdagen. If

Pension vil næstformand og til-

stiller IT-udstyr til rådighed til

lidsrepræsentant Daniel Mer-

hjemmearbejde, og samtidig tilby-

sebak holde orlov det næste års

der selskabet et beløb, som med-

tid. Tillidsrepræsentant Mona

arbejderne kan købe udstyr for i

Mikkelsen er derfor valgt som ny

form af fx skrivebord, stol, lampe,

næstformand.

fodskammel m.m.

1 9

5 7 2 6 2 9 3 3 7 1 5 6 4 7 1 8 5

5 8

7

1

4 8

6 3

5 6

9

3 5 4 1

7 1

7 3 4 8 7 5

35

© www.pibfeatures.com

7

9

SUDCL_ 4018

4 3

5

8

8

© www.pibfeatures.com

SUDCL_ 4017

1 6

9

6

© www.pibfeatures.com

8 7

7 4 5 3 4 1 9 8 8 5 7 3 5 4 1 8 3 2 9 2 7 5 7 2 6 5 4 1 3 2 8 9

SUDCL_ 4014

PAUSE

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

De erfarne

I efteråret afholder Forsikringsforbundet en række fyraf-

Ellen Garde taler om ’Dit mentale potentiale’. Moderne

tensmøder for de 59 til 70-årige, der sætter fokus på, hvor-

teknikker som MR-skanninger, har givet større viden om,

dan de kan opnå en god senkarriere og rar overgang til pen-

hvordan livet præger vores hjerne, men ikke mindst at alder

sionen. Møderne er for medlemmer og deres samlevere/

i sig selv ikke er en hindring for at styrke mentale færdig-

ægtefæller, men man opfordres også til at tage sin leder

heder. Hver hjerne er enestående, og med større forståelse

med, som på den måde kan opnå bedre forståelse for med-

og opmærksomhed på individuelle muligheder i stedet for

arbejdernes behov og muligheder i senkarrieren.

begrænsninger har alle hjerner et potentiale.

For hvordan udfordrer man sig selv og sin hjerne, så den

Endelig taler Aske Juul Lassen om ’ Livets tredje akt’ med

holdes frisk og oppe i omdrejninger? Det er blandt andet

udgangspunkt i bogen af samme titel. Her bruges cases til

fokus for projektet ’De erfarne’ hos Københavns Universitet

at illustrere nogle af de glæder og udfordringer, der kan

(KU), som man kan læse mere om på https://erfarne.ku.dk/.

være ved at gå på pension. Pensionen er ofte lig med fri-

Resultaterne fra forskningsprojektet danner udgangspunkt for de gode råd til medarbejdere og virksomheder fra forskerne fra KU. De hjælper bl.a. til, hvordan virksomhederne

hed, men for mange bliver friheden også til tomhed. Der sluttes med konkrete bud på, hvordan du indretter en god pensionisttilværelse.

kan indrette et godt seniorarbejdsliv og giver inspiration til en god seniorpraksis.

”De erfarne”-fyraftensmøderne

Bent Mathiasen taler om ’Den gode seniorpolitik på arbejdspladsen’, og hvad virksomheden skal være opmærksom på af forskellige behov og ønsker hos seniorerne. Der lægges også op til personlige overvejelser omkring ønsker til se-

afholdes den 13. september og 28. oktober i København, den 14. oktober i Aarhus og den 25. oktober i Odense. Læs om tid og sted samt tilmelding på side 31 her i bladet.

niorarbejdslivet, herunder arbejdstid og arbejdsfunktion.

Bent Mathiasen

Ellen Garde

Aske Juul Lassen

Forsikringsforeningen søger input og artikler Forsikringsforeningen udgiver Nordisk Forsikringstids-

Forsikringsforeningen er et fagligt og socialt mødested

skrift, der udsendes til alle foreningens medlemmer.

for branchens ansatte. Som medlem får du mulighed

Hvis du har forslag til faglige artikler eller relevante

for at deltage i arrangementer om forsikringsrelevante

foredrag, kan du skrive til redaktøren, Claus Tønnesen,

emner, netværke, søge stipendier og adgang til Nordisk

på mail: ct@forsikringogpension.dk.

Forsikringstidsskrift, der udgives i et samarbejde mellem Forsikringsforeningen i hvert af de nordiske lande.

kindly.dk

Der udkommer fire numre årligt af tidsskriftet.